Et eksempel fra HHX 3. år

Inflation | International Økonomi A

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

International Økonomi A 6 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de økonomiske begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?

  2. 4 min

    Find en figur eller en tabel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Bygger den på tal fra opgaven?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken figur i din egen opgave forklarer din pointe, og står forklaringen lige under den?

Skal du selv skrive om økonomi? Begreber og noter står her: Noter til international økonomi

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, International Økonomi A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder international økonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til international økonomi.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

HHX 3. år

1. Redegør for begrebet inflation og hvordan inflation kan måles, kom også ind på forbruger-prisindeksets opbygning.

- Når man snakker om begrebet inflation, betyder det, at der er vedvarende stigninger i priserne. Inflation kan forekomme i større eller mindre grad, hvor stabil inflation, er på omkring 2-3 procent stigning i priserne, mens der også kan forekomme stigninger i priser på flere 100 procent, som har været tilfældet i flere østeuropæiske lande i 1990’erne. [1] Vi snakker i begge tilfælde her, om hvordan man måler inflation, altså den procentvise stigning i priserne, også kaldet Inflationsraten.

Man kan måle den rate på to måder, henholdsvis forbrugerprisindekset og nettoprisindekset.

- Forbrugerprisindekset går ud på at man viser udviklingen i priserne på de varer, som forbrugerne køber, altså detailpriser, både på danske og udenlandske varer.

På internationalt plan måler man efter forbrugerprisindekset, da man bedst kan sammenligne forskellige landes inflation da.

- Nettoprisindekset forskellen fra forbrugerprisindeks er, at man her kun måler udviklingen i ”rene” priser, altså priser uden moms, afgifter mm.

Ser vi på inflationen med den nuværende situation vi har i Danmark og i udlandet, har inflationen selvfølgelig været faldende i som resultat af finanskrisen der ramte i 2008, hvor den indtil ellers havde haft den stabile stigning på 2-3 procent. Forbrugerprisindekset er dog steget en del på det sidste i forhold til nettoprisindekset, pga. at afgifterne på tobak og alkohol er blevet sat op.

1

International Økonomi bogen, s. 338

Side 2

2. Forklar monetarismens syn på inflation, inddrag bilag 4.

- Monetarisme er en teori som Milton Friedman hovedsagligt står bag, der går ud på, at man mener at et lands prisniveau og øvrige økonomi, styres bedst ved at kontrollere pengemængden, og ikke via. Finanspolitiske virkemidler.

Monetarisme baseres på tre antagelser:

1) Den reale økonomi er selvstabiliserende, således at produktion og beskæftigelse af sig selv når frem til deres ligevægtsniveauer.

2) Pengeefterspørgslen er stabil, hvilket betyder, at den nominelle indkomst kan styres af udbuddet af penge.

3) Det internationale udbud og efterspørgsel efter de enkelte landes valutaer fastlægger valutakurserne (hvis kurserne er flydende) eller kapitalbevægelserne

(hvis kurserne er faste).

Af de to første antagelser følger, at konsekvent pengepolitik, dvs. en styring af pengeudbuddet, vil kunne sikre fuld beskæftigelse med stabile priser. Under disse forhold er konjunkturregulerende finanspolitik altså formålsløs.

I bilag 4 ser vi et eksempel på, hvordan man har styret pengemængden, og på den måde holdt inflation nede. I Tyskland gik man ind og fjernede de finanspolitiske indgreb, og man lod i stedet det monetaristiske syn på hvordan tingene skulle, gøres komme til.

Side 3

3. Med udgangspunkt i artiklerne ”Inflationen æder lønresultatet” bilag

1, og ”Uddrag af Nationalbankens beretning & regnskab 2009” bilag

3, samt din generelle viden om emnet, bedes du gøre rede for årsager til inflation. Anfør herunder inflation i periode med lavkonjunktur og i periode med højkonjunktur.

- Der kan forekomme inflation af flere årsager. Hvis efterspørgslen på både varer og tjeneste ydelser stiger og udbuddet ikke kan følge med, fordi der er mangel på arbejdskraft, vil der typisk komme prisstigninger, da det vil blive sværere at få fat i varen. Man snakker her om efterspørgselsinflation.

I ovennævnte steg priserne som følge af stigning i efterspørgslen, men priserne kan også stige, hvis det bliver dyrere at fremstille varerne, altså fx hvis råvarer priserne stiger, eller der bliver lagt ekstra afgifter på et produkt. Priserne kan også stige hvis lønningerne bliver presset i vejret, som typisk vil ske i lande hvor fagforeningerne står stærkt. [2] Når det bliver dyrere at producere en vare og priserne stiger pga. det, taler man om omkostningsinflation. Hvis prisen på de varer vi importerer til vores produktion stiger, vil der også forekomme inflation, altså importeret inflation. Det ligger dog meget tæt op af omkostningsinflation, og kommer typisk med stigende råvarer priser.

Ingen af ovennævnte inflations årsager tager udgangspunkt i pengemængde, men derimod efterspørgsel og udbud. Men en stigning i pengemængden, kan også være en årsag til inflation. Det sker simpelthen ved, at Nationalbanken trykker for mange penge, og danskerne får flere kontanter til rådighed, som de typisk vil bruge til forbrug. Der er her tale om pengemængdeinflation.

Har man gennem længere tid haft en stabil stigning i priserne på 2-3 procent, vil man også typisk kunne forudse, at der vil opstå inflation. Forventet inflation kan opstå af flere årsager. Lønmodtagerne er blevet vænnet til de stigende priser og man forventer også de vil være der i fremtiden, lønmodtagerne vil derfor typisk være gode til at kræve lønstigninger, for at kunne imødegå det. Det samme er gældende for virksomheder, der vil sætte priserne op på sine varer hvis de i gennem længere tid har set en stigning i priserne, det i sig selv, er med til en øget inflation.

2

International Økonomi bogen, s. 342

Side 4

Som vi kan se på inflationskurven ovenfor, der viser den danske inflation gennem 25 år, kan vi se at i perioder med lavkonjunktur og hvor kriser rammer ind, stiger inflationen.

Side 5

4. Analyser med udgangspunkt i bilagene, hvilke makroøkonomiske konsekvenser høj inflation kan have.

Inflation giver flere store problemer og skal så vidt mulig undgås for alle lande. Inflation kan indtræffe i forskellige størrelsesordener, og skal vi se et eksempel på worst scenario, kan vi ses på Zimbabwes situation, som er løbet fuldstændig af sporet. Man havde en inflation på omkring 100.000 procent, og man kunne på ingen måde opretholde en ordentlig økonomi. Men skal vi se nærmere på makroøkonomiske problemer i forhold til Danmark er der:

Forringet konkurrenceevne

Ændring af indkomst- og formuefordeling

Usikkerhed blandt virksomheder og kunder

En forringet konkurrenceevne vil betyde meget for et land som Danmark, da vi eksportere mange af vores varer til udlandet og baserer en stor del af vores økonomi heri. Det er derfor meget vigtigt at vores varer er konkurrencedygtige, så udlandet vil købe vores varer.

Lande med høj inflation devaluerer nogle gange, og det er meget risikabelt.

Pga. en evt. inflation vil mange kræve lønstigninger, da der vil forekomme generelle prisstigninger på varer og tjenesteydelser. På den måde vil der ske en ændring i indkomst fordelingen, da man med stor sandsynlighed også vil opleve fyringer i visse faggrupper.

På samme måde vil folk med gæld, opleve at deres gæld bliver mindre værd og derfor lettere at tilbagebetale. Omvendt vil det også betyde at folk der her sat deres penge i obligationer og opsparinger, at deres opsparing bliver mindre.

Med hensyn til virksomhederne og forbrugerne, skaber det usikkerhed om fremtiden, da man ikke ved hvad den bringer. Folk vil bruge deres penge mens de stadig er noget værd og prisstigningerne ikke er eksploderet.

Side 6

5. Diskuter hvilke former for økonomisk politik der kan anvendes for at påvirke inflation i Danmark. Anfør som et punkt heri, hvilken betydning en eventuel sikring af reallønnen har for den danske arbejdsstyrke?

Efterspørgsels inflation

Man skal fører stram finanspolitik, hvor man hæver skatter og afgifter, så man ligger en dæmper på efterspørgslen.

Man kan også fører stram pengepolitik, hvor renten sættes op, og efterspørgslen derfor vil falde, fordi folk hellere vil sparer op.

Omkostningsskabt inflation

Indkomstpolitik

Arbejdsmarkedspolitik

Importeret inflation

Revaluering

Stram pengepolitik

Pengemængdeinflation

Stram pengepolitik

Forventningsskabt inflation

Generel inflations-dæmpende økonomisk politik

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.