Eksempel på udviklingsøkonomisk landeanalyse

Side 1

UDVIKLINGSØKONOMISK

HHX 3. år

HHX 3. år

Østergaard

3.A

HHX 3. år

Side 2

1

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Økonomiske Forhold ......................................................................................................................................... 2 Vækstmodellen .................................................................................................................................................. 3 Erhvervsstruktur ................................................................................................................................................ 5 Erhvervssektormodellen .................................................................................................................................... 5 Befolkningsforhold ............................................................................................................................................ 6 Middelleve alder - forventet levetid ved fødslen .............................................................................................. 6 HDI – Human development index ..................................................................................................................... 8 Porters udviklingsproces ................................................................................................................................... 9

2. Diskuter hvilke usikkerheder, der kan være ved at anvende udviklingskendetegnende til vurdering af et lands udviklingsniveau. ...................................................................................................................................... 9 Bilag 1 - 1-barns-politik indtræffer .................................................................................................................. 11

......................................................................................................................................................................... 11

......................................................................................................................................................................... 11 Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 12

Side 3

2

Indledning

Kina er det største land i Østasien og det fjerdestørste land i verden, med en befolkning på mere end

1,3 milliard mennesker (1/5 af jordens befolkning). På grund af landets meget store befolkning og

kraftige økonomiske vækst samt store indsigt i forskning og udvikling bliver Kina oftest anset som en kommende supermagt, som blandt andet er baseret på, at de er verdens anden største økonomi.

Dette vil jeg undersøge nærmere gennem en Udviklingsøkonomisk landeanalyse, hvor jeg vil forsøge, at beskrive Kina ud fra relevante diagrammer og data, samt lave en komparativ analyse med Danmark og USA for at se forskellen på disse lande. Det spændende ved, at sammenligne med disse lande i forhold til bare, at tag et rigt og et fattigt land er, at de alle er forholdsvis udviklede lande, men alligevel er der en markant forskel på flere af forholdende i landende.

Økonomiske Forhold

Bruttonationalprodukt (BNP) – (nuværende US $)^{1}

Et lands velstand er baseret på folkets produktion. Til at måle denne produktion, benyttes bruttonationalprodukt (BNP), som angiver et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser i et år. Hvad vi kan se ud fra ovenstående tabel er, at USA topper med et BNP i år 2013 på 16,800 mia. US $ på trods af at Kina har verdens største befolkning. Grunden til dette, ligger hos den enkelte kineser, der ikke er nær så produktiv som amerikaneren, faktisk er amerikanerne to-tre gange højere end tilsvarende kinesiske industriarbejderes [2]. Dette betyder altså, at Amerikanerne producerer langt flere varer en kineser på et år. Når vi endvidere kigger på

Danmark, som har et samlet (BNP) på ca. 300 mia. US $ er det dermed også svært, at vurdere effektiviteten og hvert enkelt lands velstandsniveau. Af denne grund benytter man BNP pr.

indbygger, der giver et bedre sammenligningsgrundlag.

1

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.CD/countries/CN-DK-US?display=graph

2

http://www.information.dk/268556

Side 4

3

BNP pr. Indbygger (nuværende US $)^{3}

På ovenstående model kan man aflæse, at BNP pr. indbygger forholder sig fuldstændig anderledes end den samlede BNP, her er det nemlig Danmark der topper med en BNP på ca. 58-60.000 US $ pr. indbygger.

Man kan derfor konkludere, at kineserne og USA er relativt fattigere spredt ud på hele befolkningen end f.eks. Danmark, hvilket dermed tyder på, at der er en enorm forskel på rige og fattige. Før toppede USA den samlede BNP, men nu ligger de under Danmark, der synes at have en god BNP pr. indbygger, grundet vores sikkerhedsnet, gode uddannelsessystem mv. Store dele af Amerika, blandt andet de sorte, har en mindre indkomst, end gennemsnitstallet viser. Det er altså overklassen i Kina og USA, der er dominerende i deres BNP, som dermed gør det svære, at vurdere fattigdommen i landet. Samtidig kan man se, at Kinas BNP pr.

indbygger er fordoblet fra år 2004 til år 2013, hvilket hænger sammen med femårsplanen der blev lagt, hvor der var to meget ambitiøse kvantitative mål; at fordoble BNP pr. indbygger, og reducere energiintensiteten til

samfundsproduktion med 20 %.^{4}

BNP pr. indbygger er samtidig særdeles undervurderet i u-lande, for selvom deres samlede BNP er høj, kan der godt være en udbredt fattigdom i forskellige områder. derudover er BNP pr. indbygger også problematisk pga. hjemmeproduktionen, der ikke medregnes, men alligevel er det stadig et af de vigtigste begreber til at beskrive et stands velstand.

Vækstmodellen

3

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.PCAP.CD/countries/CN-US-DK?display=graph

4

Gyldendal.dk

Side 5

4

Vækst i BNP pr indbygger i % pr. år [5]

Jeg har valgt at vurdere Landenes placering i vækstmodellen ud fra vækst i BNP pr indbygger i % i perioden 1990 – 2010. Ud fra ovenstående diagram, kan jeg se, at kinas vækst er meget stigende fra

1990 og frem til 1993, hvilket også er en af grundende til, at denne periode er interessant. Denne vækst kommer sig af, at Kina gav statsstøtte til statsvirksomheder, som resulterede i et underskud på de offentlige budgetter, der dog modsat gav en enorm stigning i den økonomiske vækst, som resulterede i, at inflationen steg fra 6 til 25 %. Dette ændrede sig dog hurtigt, da en stramning af den økonomiske politik i form af stigende renter, offentlige udgiftsbesparelse og direkte priskontrol, fik

                   6
udviklingen modereret. Man kan envidere se, at det er i disse 3 år og herefter, at kinas vækst bliver

betydelig større end USA’s og Danmarks. Væksten er udover støtte til virksomheder, baseret på en voksende eksport fra med over 400 pct.

Fra svinger Kinas vækst mellem 3 og 12 procent, hvilket dermed betyder, at de ligger placeret under nyindustrialiserede lande, da lande inde for denne kategori har en kraftig vækst i BNP pr. indbygger på 3-9 pct. ifølge modellen. Danmark og USA derimod, har en meget stabil vækst i perioden 1990 – 2010, udover et relativt større fald end Kina i 2008 grundet den finansielle krise. Deres BNP pr indbygger i % pr. år ligger gennemsnitligt på ca. 1-3 %, hvilket dermed tyder på, at de er et rigt industriland, da Danmark og USA ikke er placeret som værende fattige i BNP pr.

indbygger. [7], Når man sammenligner med mange lande verden over, er Danmark og USA faktisk nogle af de lande med størst BNP pr. Indbygger.

5

https://docs.google.com/spreadsheet/pub?key=0AkBd6lyS3EmpdEdDWHhBcFpjMUo4MGE2X2Q4WXFQRGc

6

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/Kina_(%

C3%98konomi)
7

Bnp pr. indbygger s. 4

Side 6

5

Erhvervsstruktur

Erhvervssektormodellen

Erhvervssektormodellen viser overgang fra landbrugssamfund til servicesamfund, og lande gennemløber 4 faser. Ud fra nedenstående data, kan man se henholdsvis Kina, Danmark og USA’s primære, sekundære og tertiære erhverv.

Det Primære erhverv dækker over landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, minedrift, olie, naturgas og anden råstofs udvinding.

Det sekundære erhverv, er bl.a. fødevare industrien, tekstil (tøj), maskine, transport og byggebranchen.

Det tertiære Erhverv dækker over bl.a. bygge og anlæg, hotel og restauration, transport (Vand, luft og på land), finansiering, pension, markedsføring, detailhandel, undervisning, rengøring, tv, forsvaret mv.

Ud fra data, kan man se, at Kina tager størst brug af deres tertiære erhverv ”Service”, og befinder sig i fase

3, næsten 4, da de i næsten lige stort omfang benytter sig af deres primære og tertiære erhverv i 2012.

Fremover vil Kina med stor sandsynlighed nå fase 4, da deres tertiære erhverv begynder at blive mere dominerende, og fremadrettet vil ekspandere.

Danmark er lige skridtet foran, og har 77,1 % i beskæftigelse i deres tertiære erhverv. Dette betyder altså, at Danmark ligger placeret i fase 4. Dette hænger godt sammen med deres BNP pr. indbygger, der er relativ høj. For jo flere der er beskæftiget i tertiære erhverv, desto større er niveauet for et lands økonomi som regel også. Samtidig kunne det også godt tyde på, at Danmark er et mere uddannet land bredt set i forhold til Kina, da det tertiære erhverv typisk er kendetegnet ved et ualmindeligt højt uddannelsesniveau.

USA befinder sig også i fase 4, med det tertiære erhverv som værende mest benyttet. Grunden til, at USA og Kinas´ service er relativ mindre end Danmarks, skyldes dog, at de har flere naturressourcer i form af olie, jern, kuld mv. som kan bruges til eksempelvis fremstilling af biler, til fremstilling af strøm og varme, og olie til brændstof, hvilket derfor betyder, at flere procent er beskæftiget med industri.

Primære, sekundære & tertiære erhverv i % af arbejdsstyrken^{8}

Kina Danmark USA

8

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/

Side 7

6

Befolkningsforhold

Jeg vil herunder kigge på nogle demografiske komponenter, der kan beskrive befolkningsforholdende i Kina, USA og Danmark.

                                        9
Middelleve alder - forventet levetid ved fødslen

År | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012
Kina | 73.7 | 74.0 | 74.2 | 74.4 | 74.0 | 74.7 | 74.8 | 75 | 75.1
USA | 77.1 | 77.5 | 77.4 | 77.9 | 77.8 | 78.352 | 78.50 | 78.65 | 78.79
Danmark | 77.78 | 78.58 | 78.32 | 78.44 | 78.408 | 78.80 | 78.96 | 79.11 | 79.25

Det er altså meget tydeligt ud fra ovenstående tabeller, at Kina gennem den analyserede periode har ligget klart under Danmark og USA, ud fra den forventede middellevealder. Det er fordi vi i Danmark og USA har lettere adgang til medicin og læge hjælp, samt at vores BNP pr. indbygger og levestandard er langt bedre.

Sidst kan man nævne, at der er stor forskel på de velfærdsmodeller som benyttes i disse 3 forskellige lande.

Den Danske model hjælper i høj grad de svage, hvorimod den Amerikanske ikke tager hånd om de svage i samfundet. Kineserne er ved, at opbygge deres velfærdsstat, der på nuværende tidspunkt heller ikke gavner i nærheden af den danske.

Dødsrate – Antal døde pr. 1000 indbygger pr. år^{10}

Kina USA Danmark

Middellevealderen og dødsraten ser fuldstændig forskellig ud. Ud fra middellevealderen, lever danskerne altså gennemsnitlig længest, og kineserne kortest tid, men ud fra dødsraten er Kina altså det land, hvor der dør færrest mennesker pr. 1000 indbygger. Dette hænger sammen med at Kinas befolkning har en yngre population end USA og Danmark, hvor der er relativt flere gamle. Dermed dør der flere pr. år mål pr. tusinde indbygger om året, fordi der er flere ældre der nærmer sig dødsalderen i Danmark. Med andre ord er Kina altså en forholdsvis ung befolkning. Andre faktorer som spiller ind er den generelle levestandard og sundhedsmæssige indsats, som beskrevet ovenfor under middellevealder. En sidste faktor som kan have en væsentlig betydning for dødsraten, er at vi i Danmark sætter rekorder for dødelighed forekommet af

                                      11
brystkræft, prostatakræft og tyktarmskræft mv.

9

https://spreadsheets.google.com/pub?key=phAwcNAVuyj2tPLxKvvnNPA

10

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/

11

http://www.information.dk/218120

År | 1990
Kina | 69.4
USA | 75.4
Danmark | 74.92

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner
/doedsfald-og-
middellevetid/doedsfald.aspx

Side 8

7

Fødselsrate – antal levendefødte pr. 1000 indbyggere pr. år

I Kina er fødselsraten på 10,22 promille. Betragter vi en gruppe på 1000 kinesere, vil der altså være 10,22 levendefødte. I Danmark er den 12,17 og i USA 13,42. Normalt spiller landendes velstand ind, for jo rigere landende er, desto lavere er fødselsraten som regel. Dette er dog ikke tilfældet i forhold til Kina, Danmark og USA, hvilket er endnu et interessant forhold. For selvom USA og Danmark har en højere BNP pr.

indbygger, og generelt set er rigere (ikke som land, men som i, at Kina har flere fattige), har Kina stadigvæk en lavere fødselsrate. En forklaring på dette er, at der i USA og Danmark er relativt flere kvinder en i Kina, Dermed er chancen for at der fødes flere børn også betydelig større, som kan ses på forskellen i fødselsraten.

Et andet forhold som spiller en rolle, er at de i Kina har hat en ”et-barns-politik” i rigtig mange år, og efter den er stoppet, har mange kinesere valgt at bibeholde denne tradition(Se bilag 1, for hvornår politikken slog ind). Desuden belønnes par, som kun får et barn, med kontante penge og bedre boliger, hvilket har ført til den lave fødselsrate. Derudover kan par dog også vælge, at få to børn, hvis en af de pågældende forældre er

enebarn.^{12} I hvert fald, spiller forhold som børn til forsørgelse af ældre, og børn som produktionsfaktor til

familien ingen stor rolle i dette tilfælde.

Alderspyramide for henholdsvis – Kina, USA & Danmark

12

http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE6243605/kina-vil-lempe-landets-et-barns-politik/

Kina USA Danmark

Side 9

8

HDI – Human development index

Human Development index (HDI) er blevet udarbejdet af FNS udviklingsprogram, UNDP. HDI udgør et mål for de enkelte landes Økonomiske og velfærdsmæssige niveau. [13] Der indgår tre

komponenter, som hver vejer med^{1} /, i det samlede indeks: bruttonationalproduktet (BNP) pr.

3 indbygger, middellevetid for en nyfødt samt lovpligtig skolegang og graden af analfabetisme. HDI giver derved et mere nuanceret billede af landenes relative udviklingsstade end ved alene som

velstandsmål at anvende BNP pr. indbygger.^{14}

HDI, gør det muligt for for FN og andre internationale organisationer, at vurdere på hvilket økonomisk og socialt niveau et land befinder sig, og hvilke fremskridt der sker i de forskellige lande.

Som sagt er 1.000 maksimum indeksværdi og 0 er minimum. Og Kinas HDI, er langt dårligere end

USA’s og Danmarks, som ligger forholdsvist tæt på hinanden. Helt tilbage i 1980 var Kinas HDI under halvt så dårlig og landet var relativt fattigt, men senere hen i løbet af år to-tusinde skiftet har Kina dog formået at opnå meget vækst, og forbedret mange forhold, hvilket også kan ses på tabellen ovenover. Kina har primært rykket sig meget pga. udviklingen i deres BNP pr.

indbygger(økonomiske udvikling) [15], og samtidig er deres forventet levetid blevet bedre [16] Desuden er analfabetisme næsten blevet udryddet, da der kun er 1,5 procent analfabeter tilbage i Kina [17] - Analfabetismen er reduceret fra over 50% af befolkningen i 1949 til ca. 7% i (2000) og 1,5 % i

13

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Energi-,_milj%C3%B8-

_og_forurenings%C3%B8konomi/Human_Development_Index
14

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Energi-,_milj%C3%B8-

_og_forurenings%C3%B8konomi/Human_Development_Index
15

BNP pr indbygger – side 3

16

Side 7 – gennemsnits levealder

17

https://spreadsheets.google.com/pub?key=pyj6tScZqmEdrsBnj2ROXAg&gid=0

År | 1980 | 1990 | 2000 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2011
Kina | 0.404 | 0.49 | 0.588 | 0.633 | 0.644 | 0.656 | 0.665 | 0.674 | 0.687
USA | 0.837 | 0.87 | 0.897 | 0.902 | 0.904 | 0.905 | 0.907 | 0.906 | 0.91
Danmark | 0.783 | 0.809 | 0.0861 | 0.885 | 0.887 | 0.89 | 0.891 | 0.891 | 0.895

Side 10

9

2011.^{18} Samtidig er Kina også det land ud af disse 3, som har den lavest gennemsnitlige skolegang,

med kun ca. 6 år, hvorimod Danmark har 10 år, og USA har hele 12 år. Alle disse nævnte forhold spiller sig altså ind på HDI, som samlet set placerer Kina på en plads med den dårligste HDI-indeks.

Porters udviklingsproces

Kina hører blandt de investeringsdrevne økonomier i fase 2. Landet har opnået forbedringer på nogle områder, og tabt på andre. Kina er klart økonomisk førende blandt BRIK-landende (Brasilien, Rusland, Indien, Sydafrika, Kina) og har en yderst stigende vækst og eksport. De er dog præget af korruption, sikkerhedsproblemer og en lav ansvarlighed, samt lav etik blandt virksomhederne i landet. Sidst har Kina også en skrøbelig banksektor, et forholdsvist lavt uddannelsesniveau og har brug for at afbalancere deres investeringer til selvforbrug. så generelt set er Kina på vej til, at blive et af verdens rigeste lande (hvis ikke det rigeste), men halter de stadig på områder, der er væsentlige for at nå innovationsdreven økonomi.

USA, og Danmark er placeret i innovationsdreven økonomi i fase 3. Det som skiller disse lande fra Kina, er deres yderst høje uddannelsesniveau, og tilpasning til ny teknologi, samt vores effektive arbejdsmarked. Danmark er samtidig et af de lande, der har det mest effektive arbejdsmarked i norden, såvel som Europa.

Et af de eneste områder hvor USA virkelig halter, er mht. til social hjælp, og deres enorme betalingsbalanceunderskud.

Et punkt hvor vi danskere halter, er helt klart mht. forskning, da det kræver mange ressourcer, og store virksomheder som har kapacitet og kapital til innovationsforskning hvilket vi i Danmark har

meget få af (Novo nordisk).^{19}

2. Diskuter hvilke usikkerheder, der kan være ved at anvende udviklingskendetegnende til vurdering af et lands udviklingsniveau.

Der kan bestemt være usikkerheder ved at anvende udviklingskendetegnene.

Ved BNP kan man sige, at et land som helhed kan fremstå meget rigt (Kina, USA), men der er mange steder, hvor folk lever i absolut fattigdom. Med andre ord kan der være 10% af landet, der ejer stort set hele formuen, 60 % der lever normalt, og de sidste 30 % der lever i fattigdom. Dette vil

18

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Uddannelse_i_andr

e_lande/Kina_(Uddannelse)
19

http://www3.weforum.org/docs/WEF_GlobalCompetitivenessReport_2013-14.pdf

Side 11

10 dermed ikke være muligt at se i BNP pr indbygger, da de 10 % med kæmpe formue, vil opveje de fattiges. Her medregnes hjemmeproduktion og sort arbejde desuden heller ikke.

Omvendt kan man sige, at der ikke er opfundet noget bedre alternativ til at beskrive et lands velstand. Og trods, at den skjuler nogle ting, er den alligevel god til at give folk, eksperter mv. en idé om et lands økonomiske udvikling over tid.

Ligeledes med erhvervssektor modellen kan den kun bruges med varsomhed til en detaljeret placering af diverse landetyper. Det er altså en meget grov skitsering.

Usikkerheden ligger også i, at 2 lande ikke er ens. Lande har forskellige ressourcer, historie og generelt bare forskellige forhold, der gør, at det ikke altid er en mulighed at vurdere deres udviklingsniveau efter udviklingskendetegnene. Man kan her bruge Kina som eksempel. Selvom

Kina er et fattigere land, end Danmark og USA rent BNP pr. indbygger mæssigt, havde de stadigvæk en lavere fødselsrate grundet en politisk 1-barns-regel, som efter fjernelsen blev bibeholdt af mange kinesere som en tradition. Vi kan altså konkludere at staten også spiller en kæmpe rolle baseret på førte politik, om ikke andet har den spillet en kæmpe rolle i Kinas tilfælde mht. fødselsraten efter følgerne af et kommunistisk statstyre.

Derfor må man altså tage højde for en masse forhold og have en enorm baggrundviden om et land, inden det er muligt at lave en konkluderende udviklingsøkonomisk landeanalyse.

Side 12

Bilag 1 - 1-barns-politik indtræffer
3 %
,5 %
2 %
,5 %
1 %
,5 %
0 %
,5 %
−1 %
1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
USA
Kina
Danmark
11

Side 13

12

Litteraturliste:

http://www.globalis.dk/Lande/Indien/(show)/indicators/(indicator)/549 -> HDI

http://www.worldbank.org/

http://databank.worldbank.org/data/views/reports/tableview.aspx

www. Gapminder.org www.danskerhverv.dk www.gyldendal.dk

http://videnskab.dk/kultur-samfund/social-ulighed-i-kina-en-velfaerdsstat-opbygges

https://www.cia.gov

http://www.information.dk

politikken.dk

http://www3.weforum.org/docs/WEF_GlobalCompetitivenessReport_2013-14.pdf