Forsyningsbalancen og efterspørgslen i Danmark

Side 1

26/3-2010 [navn fjernet] 1.P

1

Forsyningsbalancen og Efterspørgslen i Danmark

I.Ø.

Opgave 1 a)

Ved brug af den nationaløkonomiske ligning ”forsyningsbalancen” kan vi ved hjælp af landets egen produktion, BNP, og landets samlede import, regne landets samlede resultat til varer og tjenester.

Ligningen ser sådan ud:

BNP + M = C + I + X
BNP = Bruto nationale produkt – landets samlede produktion
M = Landets samlede import
C = Landets samlede forbrug
I = Landets samlede investeringer
X = Landets samlede eksport

På dette billede ses forsyningsbalancen, som er scannet fra bogen, side 49 bind I. Vi kan se at BNP og Import er på den ene side og Eksport, Forbrug og Investeringer på den anden side, ligesom tidligere nævnt.

Der findes en mere udvidet forsyningsbalance, hvor man ikke har et samlet forbrug og samlet investeringer, men hvor man har delt begge to i offentlige og private. Det går den mere avanceret, men den giver samtidig et mere præcist resultat.

Denne ligning ser sådan ud:

BNP + M = Cpr + Coff + Ipr + Ioff + X

Her forklare jeg kort om de nye udtryk:

Cpr = Private Forbrug – Som møbler og andre private ting
Coff = Offentlig Forbrug – Som politi beskyttelse, undervisning og sygdomsbehandling
Ipr = Private Investeringer – Som husstanden investere, muligvis i en bank
Ioff = Offentlige Investeringer – Som skoler og motorveje

Side 2

26/3-2010 [navn fjernet] 1.P

2

Udbud og Efterspørgslen

Udbud og efterspørgsel har meget med køber-sælger at gøre. Når jeg siger det mener jeg at, udbud, er hvor meget ”sælgeren” er villig til at give for den vare han vil sælge, og hvor meget han tror der bliver solgt af denne vare.

Mens efterspørgslen er ”kunderne”, og hvor meget de er villig til at give for den vare sælgeren udbyder. Og hvor stort et antal kunderne vil købe. Så det hænger sammen, og der skal være en nogenlunde balance.

b)

Hvis der var en lukket økonomi, ville forsyningsbalancen se sådan ud:

BNP = C + I

Det vil sige at vi ingen import eller eksport har. Vi bliver nød til at producere vores egne råvare og det kan blive et problem, da nogle råvare kan være svære at få til at

gro og vokse/ avle her hjemme i Danmark. Det gør at vi kommer til at mangle noget,

som kan skabe problemer uden importen. Og vi har en stor indtægtskilde ved eksport, så nu skal vi lave de penge på en anden måde.

c)

Årets Priser:

I årets priser regner man inflationen med, og det er et lille problem, som skaber et mindre præcist resultat. Det med at vi ikke regner inflationen med er, at den danske krone, hele tiden falder og stiger lidt i værdi, så det giver en lille ubalance, i det endelige resultat.

Faste Priser:

Faste priser er når du ikke regner inflationen med. Det vil sige at man går ud fra det første tal man skal regne med, lad os sige 154.2 mia kr. Det bliver du ved med at

Side 3

26/3-2010 [navn fjernet] 1.P

3 regne med så man hele tiden bruger det den var værd da man startede, så man kommer til at få et præcist og mere ”rigtigt” resultat.

d)

I denne opgave skulle jeg finde tallene fra 2000-priser siden 1998 og sætte dem ind i et diagram. Her er diagrammet:

Ovenover kan man se den faste pris fra Man kan se at den hele tiden stiger lidt, og det er en god ting, i forhold til den danske økonomi, som kommer i finanskrise i slutningen af 2008.

2.

Den begynder i 1998, hvor den stiger med 2.2%, som den skal. Men i 1999 og 2000 var der højkonjunktur da BNP steg med mere end 2,5%. Så de næste 3 år var der lavkonjunktur, da BNP lå mellem 0.5-1% og den skal mindst være på 2%. Så er vi inde i en god periode fra , hvor i 2006 kæmpede procenttallet over 2.5%, nemlig

3.3%. I 2007 var der kun en stigning på 1.6% og så i 2008 var den nede ved -1.1%.

Højkonjunktur:

Ved højkonjunktur, forstås at man over en længere årrække, på to år eller derover, har en BNP som er steget mere end 2.5%. Når BNP’en er steget med over de 2.5%, falder arbejdsløsheden, og vi får flere i arbejde.

0

500

1000

1500

2000

2500

Side 4

26/3-2010 [navn fjernet] 1.P

4

Lavkonjunktur:

Når der er lavkonjunktur i land, er BNP ikke kommet over det nødvendige procenttal, for at der skal være balance. Den formår ikke at komme op på de 2% og man siger at den falder selv om den er på fx. 1%. Den kan også komme i -%, men så er det en stor krise for det pågældende land.

Vælg nogle af forsyningsbalancens komponenter som øger udviklingen mest:

Jeg mener at det både er M og X (import og eksport) som er de to komponenter som hjælper mest til med udviklingen. De hjælper hver i sær til i forskellige perioder. M er høj i 1998, 2000, 2005 og 2006, mens X er høj i 1999, 2000 og lidt i 2005 og 2006. Begge to hjælper til, men på forskellige tidspunkter, og samtidig øger BNP.

3.

Her er en illustration fra lærebogen hvor der er privat forbrug og offentlige investeringer:

På illustrationen er det vist en virksomhed(til venstre) og en husholdning(til højre), som er i et kredsløb, hvor husholdningen betaler for de vare virksomheden levere når de skal handle den pågældende vare og virksomheden giver løn til husholdningen. Det gør at de hele løber rundt i en ”god cirkel”, hvor pengene kører rundt i denne cirkel mellem virksomhederne og husstandene.

Multiplikatorvirkningen

På figur 3.15, ovenover er der vist multiplikatorvirkningen. Hvis der fx. kommer en efterspørgsel på en vare, som et computerspil. Lige i starten vil folk have dette produkt, og mange får købt det. Så når efterspørgslen er stiger, så stiger produktionen også stiger indkomsten. Så kommer der et forbrug, som starter en efterspørgsel igen.

Det løber rundt i ring, indtil varen er røget af marked, eller hvis producenten laver en nyere version af spillet. Men fx. toiletpapir vil aldrig ryge af markedet, da det er en nødvendig vare, og samtidig en dagligdagsvare.

Så vi kan sige: efterspørgsel skaber produktion, som skaber indkomst.

Side 5

26/3-2010 [navn fjernet] 1.P

5

Giv eksempler på offentlige investeringer der er foretaget i Danmark:

I Danmark er der foretaget rimelig mange investeringer som Metro og Skoler. Når man foretager sådanne investeringer, skal de også være noget det danske folk kan bruge. Som metroen bliver brugt hverdag, af over 100.000 mennesker. Og skoler hvor børn og voksne kan komme i og få en uddannelse. Der er både voksenskole og folkeskole. Selvfølgelig er der også universiteter, privatskoler, og gymnasier. Disse skoler bliver brugt af alle unge og voksne uden uddannelse.

Det offentlige er i gang med at planlægge Super-sygehuse, som specificere sig for et specielt område inden for normale sygehuses specifikationer.

Kildeliste:

Figur 3.15 - http://ioea.systime.dk/illustrationer

Figur 3.1 og 3.14 er taget fra International Økonomi A-niveau Bind I, Systime. Side 31 og 49.