Makroøkonomisk landeanalyse af England og Polen

Side 1

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

HHX 2. år

1

Den økonomiske udvikling

Storbritannien:

BNP i vækst:

Tabel 1:

1999 2000 200 200 2003 2004 200 2006 200 200 200 201

1 2 5 7 8 9 0

Polen 4,5 4,3 1,2 1,4 3,9 5,3 3,6 6,2 6,6 5,0 - 0,8*

1,4*

Storbritannien 3,5 3,9 2,5 2,1 2,8 3,0 2,2 2,9 2,6 0,7 - 0,1*

3,8*

Eu-oplysningen. http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst/

Økonomisk opsving 🡪 vækst i BNP på over 2½ procent

Stabil økonomisk udvikling 🡪 vækst i BNP på 1½ - 2½ procent

Økonomisk krise 🡪 vækst i BNP på under 1½ procent

I år havde Storbritannien økonomisk opsving. Dette skyldes en højkonkjunktur i 1990’erne, der skabte høj økonomisk vækst. Blandt andet havde IT-boblen indflydelse på den økonomiske vækst. Grunden skyldes en overophedning af økonomien, fordi folk begyndte at investere i IT-branchen, da denne branche i

1990’erne var meget populær. Idet mange begyndte at investere i denne branche, blev den overophedet og derved blev der ”pustet en kunstig boble op” som til sidst ”sprængte”. IT-krisens påvirkning kan man se de pågældende år i 2000–2002, hvor der er en faldende vækst i BNP. Selvom BNP’en falder, formår

Storbritannien stadig at holde en stabil økonomisk udvikling frem til året 2007. BNP svinger lidt i forhold til det økonomiske opsving og den stabile økonomiske udvikling. Efter år 2007 og frem efter, begyndte den økonomiske krise, som startede i USA. Grunden til krisens start skyldes amerikanske bankers lyst til at låne penge ud til folk uden sikkerhed. Dvs. at hvis folk ikke kan betale tiilbage, kan bankerne ikke tjene pengene ind igen. Dette medførte, at bankerne solgte deres obligationer billigt ud til specielt europæiske banker, for at skaffe kapital. De europæiske banker kunne heller ikke betale gælden tilbage, og derved gik bankerne konkurs.

I tabel 1 kan man se fra år 2008–2010, at Storbritannien er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise. I år

2008 og fremefter kan man også se, at Storbritannien har været i økonomisk krise, da de har en vækst på under 1½ procent. I år 2009 ser det ikke godt ud for Storbritannien med en BNP vækst på -3,8 %. Det går dog i den rigtige retning, da man kan se, at der forventes et BNP i vækst på 0,1 % i år 2010. Eksempler på bankkrisen i Storbritannien er, at banken Northern Rock, bliver overtaget af staten i starten af 2008.

                                                                                1
Derudover blev den britiske storbank HBOS opkøbt af Lloyds TSB for 12,2 milliarder pund i år 2008.

Når man placerer Storbritannien i vækstmodellen, vil landet befinde sig i fase 4, da det er et rigt I-land og har en moderat vækst.

1

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/overblik-finanskrisen-fra-a-til-z/?id=

Side 2

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

2

Figur 1:

http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392

Arbejdsløshed:

Tabel 2:

Procent af | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009

arbejdsstyrken

Polen | 12,3 | 16,4 | 18,4 | 20,0 | 19,4 | 19,1 | 17,8 | 13,9 | 9,6 | 7,1 | 8,2
Storbritannien | 6,1 | 5,6 | 4,7 | 5,0 | 4,8 | 4,6 | 4,8 | 5,4 | 5,3 | 5,6 | 7,6

Tiårsoversigten. http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-
_prcent_E5rsoversigt+2010

EU’s arbejdsløshedsbegreb er baseret på den definition, der bliver anvendt i arbejdsorganisationen International Labour Organisation (ILO). Denne definition omfatter de ledige i alderen 15-74 årige, der uden arbejde, er til rådighed på at starte på arbejde indenfor to uger og har søgt arbejde inden for de sidste

       2
fire uger.

Arbejdsløshed mellem 3-4 procent 🡪 fuld beskæftigelse

Generelt har Storbritannien ikke fuld beskæftigelse indenfor de sidste 10 år. Arbejdsløsheden ser værst ud i år 2009, da den nåede op på 7,6 %. Dette skyldes den økonomiske krise. Man frygter, at man mister sit arbejde, så i stedet for at bruge sine penge, sparer man dem op. Det medfører et fald i forbruget, som medfører, at virksomhederne må spare og derved fyrer folk. Derved har folk ingen penge. Ingen penge medfører, at man ikke kan købe noget. Når man ikke kan købe noget, så mister virksomhederne penge, fordi de ikke sælger noget. Virksomhederne fyrer derfor personale, da virksomheden ikke har kapital til at give lønninger til personalet. En ond cirkel er skabt!

2

http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/Ledighed/

Side 3

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

3

Betalingsbalance:

Tabel 3:

Målt i % | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008
Polen | -4,0 | -7,4 | -6,0 | -3,1 | -2,8 | -2,5 | -4,0 | -1,2 | -2,7 | -4,8 | -5,1
Storbritannien | -0,4 | -2,4 | -2,6 | -2,1 | -1,7 | -1,6 | -2,1 | -2,6 | -3,3 | -2,7 | -1,5

Tiårsoversigten (http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-
_prcent_E5rsoversigt+2010)

I tabel 3 kan man se, at Storbritannien har et underskud på betalingsbalancen i årene på mellem

-0,4 til -3,3. En af grundene til dette vil være, at importen er større end eksporten. Når der er underskud på betalingsbalancen, vil det sige, at landet bruger flere penge, end det tjener. Da Storbritannien har haft underskud på betalingsbalancen i 10 år, vil konsekvensen være, at landet har stiftet en stor udenlandsgæld.

Dette fremgår også af nedenstående tabel.

Figur 2:

Her kan man se, at udenlandsgælden stiger fra år 2003 til 2009, og derefter er der et fald. Dette er sket ved, at betalingsbalancen er i underskud, og dermed stiger udenlandsgælden (se figur 2). Konsekvensen af dette kan være, at andre lande ikke vil låne penge ud til landet og til sidst vil landet gå bankerot. Dette vil være i uderste situation og vil dermed kun ske for Storbritannien, hvis det forsætter i en lang årrække.

Eksport/ import

Tabel 4:

UK | 2008 | 2009 | I alt
Import | $641.3 billion | $486 billion | $1127.3 billion
Eksport | $467.3 billion | $357.3 billion | $824.6 billion
Over- eller underskud | - $174 billion | - $128.8 billion | - $ 302.8 billion

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/uk.html

Side 4

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

4

I tabel 4 kan man aflæse, at i de sidste 2 år har Storbritannien haft et underskud på eksport/import

balancen på henholdsvis -$174 og -$128,8, i alt er det på -302,8. Da der er et underskud, medfører det, at

betalingsbalancen er i underskud, hvilket betyder, at landet har underskud. Derved er eksport/ import

balancens underskud med til at øge statsgælden.

Da der er mere import end eksport kan dette give et signal om, at landets virksomheder ikke klarer sig så godt set i forhold til virksomhedernes udenlandske konkurrenter på markedet.

Hvis dette fortsætter vil landet anskaffe sig en støre udenlandsgæld, som landet vil have svært ved at komme ud af.

Offentlige finanser

Tabel 5:

Offentlig budgetsaldo i procent af BNP

År 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Storbri -5,8 -4,2 -2,2 -0,1 0,9 3,6 0,5 -2,0 -3,3 -3,4 -3,4 -2,7 -2,7 -5,5 tannie n

Polen -4,4 -4,9 -4,6 -4,3 -2,3 -3,0 -5,1 -5,0 -6,3 -5,7 -4,3 -3,9 -1,9 -3,9

http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/budgetsaldo/

Tabel 6:

Samlede skatter** i procent af BNP

Medlemsland 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Storbritannien 37,5 38,1 37,9 36,5 36,2 36,7 37,6 38,4 38,1 38,9

Polen 34,9 32,6 32,2 32,7 32,2 31,5 32,8 33,8 34,8 34,3

http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/skat/

Storbritannien har siden år 1995 haft et underskud på de offentlige budgetsaldo med få undtagelser i 1999,

2000, og 2001.

Underskuddet i Storbritannien fra kan have forbindelse til skiftet i landets ledelse fra en konservativ ledelse, der havde været der fra 1979 til 1997 der efter til en Labour ledet regering. Den nye regering begyndte at udbygge den offentlige sektor, uden at indkræve forhøjede i skatter (tabel 6), og således kan man sige, at det kunne være en af grundene til et underskud i en periode med højkonjunktur.

Det senere underskud fra 2002 til 2008 skal ses i etaper, men under hele perioden skal der være i tankerne, at Storbritannien er i færd med at opbygge en offentlig sektor, uden at indkræve det tilsvarende i skat under ledelse af Labour partiet. I perioden fra 2003 og til 2007 deltager landet i en stor international krig, den såkaldte Irak krig, hvilket medfører, at der er et større budget for hæren end normalt samtidig med, at

Side 5

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

5 man ikke indskrev mere i skat. I perioden fra 2007 og fremefter er Storbritannien og resten af verden kommet i en finansiel krise, hvilket medfører, at landet vil få flere arbejdsløse og dermed ikke modtager de sædvanlige skatter, og samtidig har øgede udgifter til understøttelse.

Inflation

Tabel 7:

INFLATION (CONSUMER PRICES INDEX)

År 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 til juli

UK 1,33 % 2.03 % 2,31 % 2,34 % 3,6 % 2,18 % 3,32 %

                                 3
http://www.thisismoney.co.uk/economy

Inflationen i landet har siden 2004 ligget på en stabil prisstigning med to undtagelser. I 2004 var inflationen for lav da den var under 2 %.

I 2008 var der en inflation på 3,6 %, hvilket har den betydning, at konkurrenceevnen bliver svækket, da priserne stiger for meget i forhold til udlandet, og det vil ikke kunne svare sig at investere i Storbritannien, hvilket også er tilfældet i 2010.

Ellers ligger inflationen på en stabil vækst, og der er ikke på noget tidspunkt tale om en deflation, som er når priserne falder vedvarende.

En for høj inflation, som der ikke er tale om, ville skabe andre problemer, så som højrenterisiko og devaluering. De fleste lande ønsker at opnå en inflation på ca. 2 %, hvilket Storbritannien opnår undtagen de få undtagelser som tidligere er nævnt.

Løn

Tabel 8:

Mindstelønninger pr. måned

År 2005 2006 2007 2008 2009

Euro PPS Euro PPS Euro PPS Euro PPS Euro PPS

Polen 205 410 234 379 246 389 313 469 281 -

Storbritannien 1.197 1.186 1.269 1.202 1.361 1.292 1.223 1.183 1.010 -

http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/Minimumsloen/

Lønningerne i UK stiger fra 2005 og frem til 2007, hvorefter der er en lønnedgang.

En lønstigning vil som regel betyde, at arbejdsløsheden er faldende.

3

Tallende er for vær måned så vi har taget 12 månederr og lagt sammen og derefter lavet et gennemsnit.

Side 6

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

6

Hvis vi ser på et eksempel; en arbejdsgiver skal ansætte en tømrer. Der er kun én kvalificeret tømrer, men to der vil ansætte ham, hvilket giver tømreren den favorable position at kunne vælge den arbejdsgiver der giver mest i løn. Det medfører et pres på lønningerne i form af lønstigninger.

Hvis lønningerne falder, vil det højst sandsynligt betyde det modsatte, nemlig at arbejdsløsheden stiger.

Hvis vi igen ser på et eksempel; en arbejdsgiver skal ansætte en tømrer, men nu er der 10 kompetente til jobbet. Det sætter arbejdsgiveren i stand til at ansætte den kvalificerede tømrer, som har det mindste lønkrav. Dette er oftest situationen i et land med større arbejdsløshed, og derved kommer der faldne lønomkostninger.

En for høj løn vil kunne skabe en forringet konkurrenceevne i forhold til andre lande med samme kompetencer. Et lands lønstigninger eller fald i løn hænger sammen med BNP, idet et højt BNP som regel vil medføre lønstigninger, hvorimod et lavt BNP vil medføre lønnedgange.

Hvis et land formår at holde lønningerne nede trods et højt BNP, tyder det på et fleksibelt arbejdsmarked, som kan tilpasse sig til de konjunkturer, der er, hvilket man må sige, at Storbritannien ikke har været i stand til, da de har meget høje lønninger.

Renten

Tabel 9:

Effektiv rente af statsobligationer_. Årsgennemsnit

År 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Polen 5,8 6,9 5,2 5,2 5,5 6,1 6,1

Storbritannien 4,7 4,7 4,8 4,8 4,6 4,8 4,4 4,4 5,0 4,6 3,6

Tallene er fra Tiårsoversigt i Fronter

(http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-
_prcent_E5rsoversigt+2010)

Renten i Storbritannien er stabil på ca. 4 %, hvilket medfører, at landet er attraktivt at låne penge i, hvorimod hvis renten er for høj vil man ikke låne penge i landet og dermed vil renten falde.

Side 7

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

7

Polen:

BNP i vækst:

Polens BNP vækst kan aflæses i tabel 1, og her ses det, at Polen har en vækst som et ny industrialiserings land, undtagen under IT-krisen, hvor der er en vækst på 1,2 og 1,4, som betyder, at landet er i lavkonjunktur.

I 2004 kommer Polen med i EU, hvilket betyder, at de bedre kan handle med deres store samhandelspartnere, som Holland og Tyskland uden en toldmur. Integrationen i EU betyder også, at det bliver mere attraktivt at outsource og lave greenfield investeringer i Polen, da der ikke længere er en toldmur, og fordi Polen har forholdsvis lave lønninger. Det kan tydeligt ses på væksten. Efter 2009 rammes Polen af den finansielle krise, hvilket medfører en deflation på -1,4 og 0,8.

Figur 3:

http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392

Vi vil nu indsætte Polen i vækstmodellen, og det ses, at Polen har relativ høj vækst på mellem 4-6 %, hvilket indikerer, at Polen er et nystartet industriland, og dermed i fase 3. Men Polen er et ”gammelt” industriland, som opfører sig som et land i fase 3.

Arbejdsløshed:

Arbejdsløsheds tal kan findes i tabel 2.

Der er 3 grunde til, at arbejdsløsheden stiger indtil år 2004.

1. Ikke i EU

2. Mange unge der kommer på arbejdsmarkedet

3. IT – krisen

1. Det er problematisk, at Polen ikke er med i EU, da deres største handelspartner er Tyskland og Holland, og dermed bliver deres samhandel svækket af EU, da der er en toldmur og dermed vil arbejdsløsheden stige.

Side 8

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

8

2. Der er mange unge i denne periode, som kommer i den arbejdsdygtige alder, og dermed hæves arbejdsløsheden, da der ikke er arbejde til alle.

3. IT- krisen er med til at forværre tilværelsen, da Polens samhandelslande bliver hårdt ramt.

Arbejdsløsheden falder efter indlemmelsen i EU, og det er der 2 grunde til:

1. EU friheder

2. Outsourcing

1. I forbindelse med indlemmelsen i EU i 2004, kan man læse i tabellen, at arbejdsløsheden falder. Grunden til dette kan være, at Polen ved deltagelsen i EU er kommet indenfor EU´s toldmur, og dermed er det

nemmere/billigere at handle med de store samarbejdslande, som er Tyskland og Holland.

2. Outsourcing er en følge af den første grund, nemlig Polens indlemmelse i EU. Idet det medfører, at det bliver mere attraktivt at lave direkte investeringer og greenfield investeringer, da der stadig er en forholdsvis lav løn i Polen, set i forhold til fx Danmark eller Storbritannien.

Ved en indlemmelse i EU opnås de 4 friheder som er fri bevægelighed af kapital, Mennesker, Serviceydelser og Viden

Betalingsbalance:

Hvis vi ser på betalingsbalancen har Polen haft underskud i hele perioden (se tabel 3). Det store underskud i Polen kan være grundet i, at Polen har en stor arbejdsløshed, så de ikke får skatteindtægter, og at de oven i købet skal betale understøttelse til den arbejdsløse befolkning. Endvidere kan dette have de konsekvenser, at der skabes en stor udenlandsgæld.

Figur 4:

(http://www.indexmundi.com/poland/debt_external.html)

Dermed kan man se, at et underskud på betalingsbalancen medfører et større underskud, og dermed vil konsekvensen være, at det internationale samfund ikke vil låne penge ud til Polen, og som følge deraf, vil Polen gå bankerot, hvis gælden fortsat stiger.

Side 9

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

9

Eksport - import

Tabel 10:

Importen (cif_) fordelt efter oprindelseslande eller afsendelseslande Millioner kroner

År | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009*
Import | 7 681 | 7 420 | 6 721 | 7 532 | 8 836 | 11 742 | 13 020 | 15 269 | 11 664
Eksport | 7 200 | 7 109 | 6 777 | 7 043 | 10 199 | 11 052 | 12 642 | 14 061 | 12 111

Over eller -481 -311 +56 -489 +1363 -690 -378 -1208 +447

underskud

Tiårsoversigten fronter

Man kan se i tabel 10, at Polen i det store hele har et underskud, og det er med til at give underskud på betalingsbalancen, og dermed at udenlandsgælden stiger. Dette er også et tegn på, at landets virksomheder ikke klarer sig så godt, idet der bliver importeret mere end der eksporteres.

Offentlige finanser

Den politiske situation i Polen har stor betydning for den offentlige budgetsaldo og for de samlede skatter og afgifter, da det er politikerne, der styrer skatterne, og det er politikerne, der styrer de offentlige budgetter. Polen har underskud på den offentlige budgetsaldo i hele perioden, hvilket kan være fordi Staten har brugt et større budget, og ikke samtidigt har hævet skatterne (se tabel 6 og tabel 7). At skatterne ikke er blevet hævet, kan have baggrund i, at den polske regering er under ledelse af partiet Prawo i Sprawiedliwość med ledelse af Lech Kaczyński, som forsøger at forbedre både velfærd og give skattelettelser på samme tid, og dermed vil der blive underskud på de Offentlig budgetsaldo.

Inflation

Tabel 11:

År 2007 2008 2009*

Polen 2,6 % 4,2 % 4,0 %

Tiårsoversigten, Fronter.

Inflationen i Polen i år 2007 er på 2,6 %, hvilket ligger svarer til en stabil vækst. I år 2008 og i år 2009 er væksten steget til over 4 %, hvilket er lidt over den stabile vækst. Hvis det fortsætter, vil man skulle presse nye pengesedler eller sælge nye statsobligationer.

Løn

Polens mindsteløn stiger i perioden fra 205 til 281 euro (se tabel 8). Denne forholdsvis lave løn gør det optimalt at lave greenfield investeringer og outsourcing i landet. Hvis det fortsætter i en længere

Side 10

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

10 periode vil landets lønninger blive for høje, og dermed uattraktivt at operere i for den virksomhederne, og det vil medføre, at landets arbejdsløshed vil blive højere, og dermed vil lønnen igen falde.

Renten

Renten ligger nogenlunde stabilt i hele perioden, både for Polen og Storbritannien (se tabe 8)l. Dette vil sige, at andre lande vil have en interesse i at låne penge i Polen og Storbritannien. Polen har dog en lidt større rente, så det vil medføre at Polen vil være mindre attraktiv at låne penge i.

Side 11

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

11

Erhvervsstruktur

I erhvervsstrukturen vil vi finde ud af et lands procentvise fordeling af de beskæftigede på de forskellige erhverv.

Under emnet erhvervsstruktur, prøver man at få en yderligere forståelse for et lands økonomiske niveau.

Dette gør man ved at finde ud af hvordan de beskæftigede er fordelt på de tre forskellige erhverv:

• Primære erhverv

• Sekundære erhverv

• Tertiære erhverv

Under det primære erhverv placeres alle de råstof-frembringende erhverv. Det kan fx være landbrug, fiskeri, skovdrift osv. I oplysningerne fra Tiårsoversigten i tabel 3, finder vi landbrug og råstofudvikling, som indegår under det primære erhverv.

I det sekundære erhverv finder man alle de råstof-forarbejdende erhverv. Det er industri og håndværk, bygge- og anlægsvirksomheder og offentlige værker. I tabel 3 er de erhverv, som indegår i det sekundære erhverv: industri, bygge og anlæg og el-, gas- og vandværker.

I det tertiære erhverv placeres alle de resterende erhverv, som alle sammen har noget med service at gøre.

Det kan bl.a. være: handel og transport samt offentlige og private tjenesteydelser. De erhverv, som er i tabel 3, der indegår i det tertiære erhverv er: handel og omsætning, transport og offentlige og private tjenesteydelser.

Side 12

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

12

Storbritannien:

Tabel 13:

Procent

Storbritan | Landb | Råstofudvi | Indus | Byg | El-, gas- | Handel | Transp | Off. og | Beskæftige
nien | rug | nding | tri | ge | og | og | ort | private | lsen

mv. mv. og vandvær omsætn mv. tjenesteyd i alt anl ker ing elser Tusinde æg personer

1998 | 1,6 | 0,4 | 18,6 | 7,1 | 0,7 | 15,2 | 6,6 | 49,5 | 26 608
2008 | 1,3 | 0,4 | 12,0 | 8,3 | 0,7 | 14,6 | 6,8 | 55,5 | 28 671

Tiårsoversigten 2010, En verden udenfor.

http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-_prcent_E5rsoversigt+2010

I nedenstående figurer kan man se Storbritanniens samlede fordeling på de tre forskellige erhverv: primære, sekundære og tertiære erhverv, i henholdsvis i år 1998 og i år 2008. Tallene er regnet sammen fra tabel 13, så man har overblikket over den hele fordeling på de tre forskellige erhverv.

Figur 5: Figur 6:

Som stort alle ved er Storbritannien et industri-land (i-land). Som man tydeligt kan se i figur 5 og 6, har Storbritannien en klar overlast til det tertiære erhverv. Ca. ¾ af alle erhverv består af det tertiære erhverv. I figur 6, som viser fordelingen i 2008, er der endda mere end ¾ der beskæftiger sig i det tertiære erhverv.

Det viser, at Storbritannien er et servicesamfund, men der kommer mere om det, når vi skal snakke erhvervssektormodellen.

2% 2%

26%

72%

Fordeling på erhverv i Fordeling på erhverv i

1998 2008

Primære | Primære erhvev

erhverv 21%

Sekundære | Sekundære
erhvev | erhverv
Tertiære erhvev | Tertiære

77% erhverv

Side 13

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

13

Som det fremgår af figur 7, kan man se udviklingen i fase 4. Under den røde streg er der de primære erhverv, som man kan se bliver formindsket. Over den blå streg tilhører det

Tertiære erhverv sekundære erhverv, som man også her kan se, bliver formindsket. Imellem de to streger befinder de tertiære erhverv sig. Her derimod, kan man se, at der kommer større beskæftigelse i de tertiære erhverv.

Hvis man kigger på tallene i tabel 13, kan man se, at i de primære erhverv er den beskæftigede del har ændret sig fra år 1998 til år 2008. Dette er en af de typiske ting i processen fra u-land til i-land. Der bliver færre beskæftigede i det primære, men flere beskæftigede i det tertiære erhverv. Ligeledes vil der i de sekundære erhverv være færre, da man også der bevæger sig over imod det tertiære erhverv. Den udvikling Storbritannien har gennemgået gennem tiderne fra de forskellige erhverv, kan man ikke så godt se på tallene i tabel 13, da tallene kun viser 10 år tilbage. Men Storbritannien har sandsynligvis haft en stor del af de beskæftigede i det primære erhverv, da man for omkring 150 år siden, var det erhverv som man koncentrerede sig om, men også fordi man dengang ikke havde de samme recourser til at beskæftige sig så meget i de to andre erhverv, som man har nu.

Erhvervssektormodellen:

Erhvervsektormodellen bruges til at vise et lands overgang fra landbrugssamfund til servicesamfund.

Denne proces registreres i alle i-lande. I dette tilfælde vil vi gerne vide om Storbritanniens overgang fra landbrugssamfund til servicesamfund. Erhvervssektormodellen består af fire faser. Storbritannien befinder sig i fase 4, som er den afsluttende fase i processen. Grunden til dette er at, som man kan se på tallene i tabel 13, Storbritannien har flest beskæftigede i det tertiære erhverv. I fase 4 begynder de sekundære erhverv at miste betydning. Det er det tertiære erhverv, der begynder at få større og større betydning. Det der også karakteriserer fase 4 er, at der som sagt, er flest beskæftigede i de tertiære erhverv.

                              4
Erhverssektormodellen kun for fase 4:

Figur 7:

Fase 4

4

Kureer, Henrik. International Økonomi, A-niveau, 2.udgave 🡪 del 2 (side 228, figur 32.5, Ehvervssektormodellen) Primære erhverv

Sekundære erhverv

Side 14

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

14

Polen:

Tabel 14:

Procent

Polen Land Råstofudvin Indus Byg El-, gas Handel Transp Off. og Beskæftigelse brug ding tri ge og og ort private n mv. mv. og vandvær omsætn mv. tjenesteyd i alt anl ker ing elser Tusinde æg personer

2008^{5} 13,3 1,5 20,7 7,9 2,2 14,8 5,7 33,8 15 557

Tiårsoversigten 2010, En verden udenfor.

http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-_prcent_E5rsoversigt+2010

I Tiårsoversigten var der ikke vist tal om antal beskæftigede på de forskellige erhverv i 1998. Det har derfor ikke været muligt at skaffe til derfra. Grunden til, at det ikke har været muligt at skaffe tallene inde fra Tiårsoversigten i år 1998 er, at Tiårsoversigten viser fra tal fra EU medlemslande. Da Polen ikke var medlem af EU før år 2004, er der ikke blevet sat tal ind fra deres beskæftigelse på de forskellige erhverv, før de blev medlem.

Da vi som sagt ikke kunne finde pågældende tal omkring fordelingen på de forskellige erhverv i Tiårsoversigten, har vi fundet en polsk artikel, hvor der er tal fra år 1999 omkring fordelingen på erhvervene. Tallene er opstillet i tabellen nedenfor.

       6
Tabel 15:

Procent.

Polen: Primære erhverv Sekundære erhverv Tertiære erhverv

1999 18,0 31,3 50,7

Boguslawa Puzio-Waclawik, Rozdzial 7. Side 3 🡪 tabel 2. http://mikro.univ.szczecin.pl/bp/pdf/74/6.pdf

I figuren nedenfor er der vist et overblik over Polens fordeling på de forskellige erhverv i år 1999 og år

2008.

5

”Tallene vedrører den del af de beskæftigede, der i året var tilknyttetde forskellige erhverv. Totalsummen kan afvige fra summen af de enkelte erhverv, da personer med uoplyst erhverv ikke er taget med.” Indsat fra Tiårsoversigten, nederst side 167.

6

Ved Karolinas hjælp har det været muligt at oversætte denne artikel, så vi kunne finde de nødvendige tal.

Side 15

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

15

Figur 8: Figur 9:

Som man tydeligt bemærker ved figur 8 omkring Polens fordeling af beskæftigede på de forskellige erhverv er, at det primære har en større beskæftigede del end Storbritannien havde. Dette hænger sammen med, at Polen ikke helt er et i-land endnu, men stadig i processen fra u-land til i-land. Derfor har Polen stadigvæk en del beskæftigede i de primære erhverv. Da de som sagt stadigvæk er på vej til at blive et i-land, kan man også tydeligt se, at de sekundære også er mere beskæftigede end de er i Storbritannien. Disse to erhverv vil dog blive mindre beskæftigede jo længere Polen kommer i fasen på vej til et i-land. Man kan også se, at de tertiære erhverv kun fylder ca. halvdelen af del samlede beskæftigelse på de forskellige erhverv. Hvorimod i Storbritannien, hvor de tertiære erhverv var ca. ¾ beskæftigede af alle erhverene.

Hvis man kigger lidt på udviklingen i forhold til figur 8 og figur 9, har udviklingen ikke været særlig stor. Der er dog kommet lidt flere beskæftigede i de tertiære erhverv og lidt færre beskæftigede i de primære erhverv, men det er ikke et stort udspring, der er kommet igennem de seneste 10 år. Det man kan konkludere er, at Polen bevæger sig i retning af et i-land, da de tertiære som sagt er steget. Samtidig med, at de primære erhverv mindskes kendetegner dette, at Polen er på vej til at blive et i-land.

Erhvervssektormodellen:

I erhvervssektormodellen vil vi mene, at Polen befinder sig i fase 3. I fase 3 har de sekundære erhverv stadigvæk stor betydning, hvorimod jo længere man bevæger sig hen mod fase 4, vil de sekundære erhverv miste mere og mere betydning. Som man kan se i figur 4, har Polen stadigvæk en stor del beskæftigede i de sekundære erhverv. Dette gør, at de stadigvæk befinder sig i fase 3. Samtidig med, at de primære erhverv stadig har en forholdsvis stor del beskæftigede, nemlig på ca. 15 %, som det vises i figur 8 gør dette, at de som sagt befinder sig i fase 3. De tertiære erhverv er heller ikke nok beskæftigede til, at de vil kunne befinde sig i fase 4.

15%

31%

54%

Fordeling på erhverv i Fordeling på erhverv i

2008 1999

Primære | Primære
erhverv | erhverv
Sekundære | Sekundære
erhverv | erhverv

Tertiære ehverv Tertiære

18%

31%

51% erhverv

Side 16

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

16

Som man kan se i figur 10 er der en figur af fase 3 i erhvervssektormodellen. Dette giver et indblik i Polens situation i forhold til placering i erhvervssektormodellen. Som man kan se kommer der flere beskæftigede i de sekundære erhverv. De tertiære erhverv kommer der også lidt flere

Primære erhverv beskæftigede og i de primære erhverv bliver der færre beskæftigede.

                               7
Ehvervssektormodellen kun for fase 3.

Figur 10:

7

Kureer, Henrik. International Økonomi, A-niveau, 2.udgave 🡪 del 2 (side 228, figur 32.5, Ehvervssektormodellen) Tertiære erhverv

Sekundære erhverv

Side 17

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

17

Befolkningsforhold

Læren om befolkningsforhold, også kaldet for demografi, er opdelt i mange aspekter. I ordet befolkningsforhold ligger underkategorier som; befolkningens dødelighed, fødsels rate, levealder, fertilitets rate osv.

Befolkningsforhold bruges til at undersøge befolkningens forhold for det enkelte land, og dermed også kunne sammenligne det med andre lande. Har befolkningen en god levestandard, fortil nabolandet? Og hvordan regner vi med at forholdene er i år 2040?

Vi vil starte med at fokusere på Polens befolkningsforhold, og efterfølgende Storbritanniens. Til sidst vil vi lave en sammenligning af de to befolkningsforholde, og grundene til deres forskelligheder, eller ligheder, om end der er nogen.

Dødsrate og middellevealder

Vi vil ligge ud med dødsraten, eller den summariske dødskvotient, som det også kaldes. Det er en metode, som måler dødeligheden i promille af den samlede befolkning. At det måles i promille er der en ret simpel årsag til. Hvis vi kun tog udgangspunkt i den samlede dødelighed i et land i alt, ville et land som USA klart have en større dødelighed end eks. Holland. Dette skyldes USA’ store befolkningstal kontra Hollands. Derfor ville USA’ dødelighed også være større end Hollands, selvom USA’ befolkningsforhold måske er bedre end Hollands? Derfor har man lavet dødsraten i promille, for at finde ud af det mest reelle tal.

Men det nytter ikke noget kun at fokusere på dødsraten. Man bliver også nødt til, at tage middellevealderen i betragtning. Et land hvis befolkning er relativ unge, vil dødsraten naturligvis være mindre, end et lands hvis befolkningsalder ligger højt. Dette er relativt klart, da der naturligvis dør flere på et alderdomshjem end i en folkeskole. Derfor bliver man også nødt til, at tage dette med i ens overvejelser.

Dog kan et uland, selvom de har en relativ ung befolkning, godt have en større dødsrate, end et rigt i-land med en ældre befolkning. Dette kan skyldes en så ringe levestandard, at sygdomme og ernærings problemer spiller en rolle.

Tabel 16:

Dødsrate målt i promille.

http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php

År 2010 Dødsrate Middellevealder År 2040 Dødsrate Middellevealder

Polen 10 76 14 81

Storbritannien 9 80 11 83

Side 18

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

18

Men lad os fokusere på Polen og Storbritannien. I år 2010 ligger dødsraten for Storbritannien på 9 og deres middellevealder ligger på 80, som vist i tabel 16. Hvis vi så ser på Polen ligger deres dødsrate på 10 og deres middellevealder på 76, som også står nævt i tabel 16. Vi kan ved hjælp af disse tal se, at de begge ligger ret godt i tabellen. Men der er en lille forskel på de to lande. For hvis vi ser på Storbritanniens middellevetid, så ligger den over Polens med 4 år. Hvis begge lande havde været nøjagtig ens, ville Storbritanniens dødsrate dermed også ligge over Polens pga. deres ældre befolkning. Men det er ikke tilfældet her. Polens dødsrate ligger nemlig på 10 hvorimod Storbritanniens ligger på 9. Det betyder at selvom Storbritannien har en ældre befolkning end Polens, så dør der alligevel flere årligt, i promille, i Polen end i Storbritannien. Det kan der være flere grunde til. Hvis vi fokusere på middellevealderen viser den også ret nøjagtigt hvor et lang ligger udviklingsmæssigt. Dette kan bl.a. betyde, at medicinale produkter kan være bedre udviklet, og økonomien også er der til det, samtidig med at hospitaler måske er bedre. Dette kan spille en ret kraftig betydning.

Men en af grundene til disse tal også er sådan, kan også være Polens udviklingsposition de sidste årtier.

Polen har været igennem en stor økonomisk optur, og landet har virkelig udviklet sig til et land næsten på højde med andre lande bl.a. Storbritannien. Og hvis vi kigger frem i tiden spås Polen, da også en videreudvikling. Hvis vi ser på hvordan tallene ser ud i 2040, som også kan ses i tabel 16, vil Polens middellevealder være hævet til 81, men deres dødsrate dog vil være på 14. Dette skyldes især at befolkningen bliver ældre, og det er dermed klart at dødsraten stiger. Hvis vi så ser på Storbritannien, vil deres middellevealder stige til 83 og deres dødsrate på 11. Der vil dermed være mindre forskel imellem de to lande. Det viser, at Polakkerne fremover vil komme tættere på englændernes befolkningsforhold.

Samlet fertilitet

Samlet fertilitet bruges til at måle antallet af børn, som 1000 kvinder i en generation vil føde, forudsat at ingen dør, før de er 49 år. Det kan bruges til, at finde ud af befolkningen i fremtiden vil kunne erstatte sig selv falder. Er den under 2.0 falder det samlede oprindelige befolkningstal i fremtiden. Er den over 2.0 vil befolkningstallet modsat stige i fremtiden. Derudover kan man bruge tallene til, at se hvor landet er som regel er i deres udvikling. I et u-land vil der som regel også fødes flere børn end i et i-land. Dog kan der være visse grunde til afvigelse fra dette. Dette kan bl.a. være sygdom, stor dødelighed og stor indvandring eller udvandring.

Tabel 17:

Samlet fertilitet | 1990 | 2010 | 2040
Polen | 2,1 | 1,3 | 1,6
Storbritannien | - | 1,9 | 1,8

Census.gov/ipc/www/idb/index.php

Polens samlede fertilitet i 2010 ligger på 1,3, mens Storbritanniens samlede fertilitet ligger på 1,9. Dette kan ses i vores tabel 17. Det betyder at ud af ud af 1000 kvinder fødes der 1.300 børn, og i Storbritannien

1.900 børn. Det betyder, at begge landes oprindelige befolkningstal falder i fremtiden, men Polens dog i

Side 19

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

19 højere grad end Storbritanniens. Dog kan man ikke rigtigt sige dette præcist da der både findes udvandring og indvandring. Det afhænger også i den grad af, hvor mange der dør i landet.

Poters udviklingsstadier:

http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392

For at beregne noget ud fra disse tal, kan vi bruge noget teori fra Porters tre udviklingsstadier. Da hverken Polen eller Storbritannien ikke ligger fase 1 og 2 , vil vores fokus ikke lægges der. Den vil derimod ligge i overgangen fra fase 2 til fase 3, da det er der Polen ligger, og fase 3, da det er der Storbritannien ligger.

Polen ligger i overgangsfasen fordi de er ved at gå fra en investeringsdreven økonomi til en innovationsdreven økonomi.

Hvis vi starter med Polen ligger deres samlede fertilitet på 1,3. Det betyder altså, at deres oprindelige befolkningstal falder. Men det er der en ret simpel grund til. Polen har lige været i fase 2, og er i overgangsfasen til fase 3. Det betyder at mens de lå i fase 2, ville landet have brug for mange nyfødte. Det behøvede de for at de ældre kunne forsørges, og familien skulle forsørges. Derfor blev deres oprindelige befolkningstal også relativt højt. Men da de nu er i overgangs fasen fra 2 til 3, vil deres fertilitets tal generelt også automatisk falde, da der ikke behøves så mange nyfødte til at forsørge de ældre i samfundet.

Vi tager derfor nogle tal fra år 1990, hvor deres samlede fertilitets tal også vil være højere end det er nu, hvis teorien skal holde. I tabel 17 kan vi se, at Polens tal fra år 1990 er 2.1, og det stemmer derfor overens med teorien. Andre lande fra overgangsfasen mellem 2 og 3 burde derfor også have et lavere fertilitets tal i

2010 end i 1990. Rusland og Ungarn som er to lande i samme fase ligger begge i 2010 med et samlet facilitets tal på 1,4. I 1990 lå de henholdsvis med et fertilitets tal på 1,9 og 1,8. Dermed stemmer dette også overens.

Hvis vi så tager Storbritannien ligger deres nuværende samlede fertilitetstal på 1,9. Det betyder også, at deres nuværende oprindelige befolkningstal falder i fremtiden, dog ikke synderligt meget. Det er ret normalt for et land i fase 3 at ligge på omkring 2,0 i det samlede fertilitetstal. Det er det, da landet er så udviklet, at man ikke behøver tænke over hvem der skal forsørge en, når man bliver gammel. Derfor behøver man ikke føde en masse børn. Man ved, at når man bliver gammel, vil sygehuse og det offentlige hjælpe en.

Derfor burde vi også kunne se på fremtidens forventede fertilitetstal om Polen vil komme tættere på fase 3.

Hvis vi tager en generation frem i tiden i år 2040, ligger Polens forventede fertilitetstal på 1,6. De er derfor

Side 20

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

20 kommet tættere på 2,0, og derudfra kan vi konkludere, at Polen i fremtiden vil komme tættere og tættere på fase 3 og få en innovationsdreven økonomi.

Befolkningsvækst og demografisk transition

I denne del ser vi på forskellen mellem fødselsraten og dødsraten. Modsat til den samlede fertilitet ser vi på om befolkningstallet lige nu stiger eller falder. Fødes der flere end der dør, eller omvendt? Vi tager derfor fødselsraten og tager dødsraten fra. Hvis det bliver et positivt tal vil befolkningstallet dermed stige. Er det et negativt tal vil befolkningstallet modsat falde.

Til at finde ud af hvilken fase landene er i, bruger man den demografiske transitions model. Modellen er opdelt i 5 forskellige faser.

Den demografiske transitions mode:l

Figur 11:

http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392

Da landene ligger i fase 4 og 5, er det kun de faser vi har valgt at beskrive.

Fase 4: I den fjerde fase begynder fødselsraten og dødsraten at forblive ved dens nuværende niveau. Det gør det, da det er her man virkelig stabilisere sit industri samfund. Man behøver ikke børn, som arbejdskraft, og derfor fødes der ikke utal af børn. Dødsraten vil være lav, da landet har udviklet sig. Det betyder bedre forhold for befolkningen.

Fase 5: I denne fase vil der være mange ældre i befolkningen. Det medvirker til en stigende dødelighed.

Fødselsraten falder dog. Det kan den gøre pga. at både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet, og derfor kan det være en hindring for at føde børn. Samtidig er prævention meget almindeligt. Samtidig er landet blevet rigt, og man behøver ikke tænke på, at nogen skal forsørge en når man blive gammel.

Hvis vi starter med Polen ligger deres dødsrate på 10 i år 2010, som man kan se i tabel 16. Samtidig ligger

deres fødselsrate også på 10^{8}. Det betyder at deres befolkningstal forbliver på deres nuværende. Ud fra

8

http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php

Side 21

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

21 disse tal må vi konkludere at de ligger i fase 5. Men ligger de i starten af fase 5, eller slutningen af fasen?

Hvis vi kigger på tallene burde de ud fra dem ligge i slutningen af fasen. Men der kan være årsager til at eksempelvis fødselsraten kan snyde en smule. I Polen har der længe været en stor arbejdsløshed. Det er en af de faktorer der kan påvirker fødselsraten. Især arbejdsløshed kan spille en stor rolle. Fra år 1999 til år

2004 steg arbejdsløsheden i Polen, og i slutningen af denne periode lå den på omkring 20 %. Dog begyndte arbejdsløsheden at falde efter deres indtræden i EU i 2004.

Men hvis en familie har skullet leve med arbejdsløshed i eksempelvis 3 år, vil deres økonomi ikke være særlig god, selvom de måske skulle få et job efter 2004. De har derfor dårlige forhold, og måske bor de i en lille lejlighed, og begge af de involverede arbejder på en fabrik med dårlig løn. Derfor vil familien måske ikke tænke så meget på at få børn, da der er andre ting de tænker på. Da Polen har haft stor arbejdsløshed er det en af de ting, man må tage med i sine overvejelser. Derfor mener vi også, at Polen ligger i starten af fase 5 og slutningen af fase 4. Hvis ikke de havde haft så stor arbejdsløshed, mener vi også deres fødselsrate ville havde været støre, samtidig ville deres dødelighed også havde været en smule lavere, da befolkningen ville havde været yngre, og der dermed ville havde været flere ældre. Derfor mener vi de ligger i starten af fase 5.

Hvis vi så tager Polens forventede tal en generation frem i 2040, vil vi kunne se hvordan deres forventede udvikling vil være. Deres dødsrate ligger på 14 og deres fødselsrate ligger på 8. Det vil sige, at deres dødsrate er steget med 4, samtidig med, at deres fødselsrate er faldet med 2. Det skyldes især den ældre befolkning, da der blev født få nyfødte i bl.a. år 2010, og derfor er befolkningen blevet ældre, uden særlig mange nyfødte er kommet til. Derfor vil dødsraten også naturligt stige. Samtidig er der få i den fødedygtige alder, og dermed vil deres fødselsrate også falde. Deres middellevealder er simpelthen steget. Det peger os dog tættere og tættere hen mod slutningen af fase 5, og til bedre befolkningsforhold.

Hvis vi så tager Storbritanniens tal ligger deres dødelighed på 9 og deres fødselsrate på 12. Det betyder et fødselsoverskud på 3,0 pr. 1000 indbygger. Hvis vi kigger i den demografiske transitions model, passer de meget godt ind i fase 5. Det gør de fordi deres dødsrate og deres fødselsrate ligger rimelig tæt, og samtidig relativt lavt. Grunden til disse tal er landets udvikling. Storbritannien er et højt udviklet land i Europa, og de er derfor teknologisk udviklet. De har en god privat sygehussektor, og dertil også en udbygget offentlig sygehussektor, da de har haft en Labour regering siden år 1997. Det betyder lav dødelighed, og samtidig gode befolkningsforhold. Samtidig har befolkningen råd til at få børn, og samtidig behøver de ikke føde en masse børn, som skal forsørge dem når de bliver ældre. Det har de både den private og offentlig sygehussektor til.

Aldersfordeling

Aldersfordelingen har i høj grad noget med den demografiske transitionsmodel. Ved et lands aldersfordeling forstås, hvor stor en procentdel, de forskellige aldersgrupper udgør af den samlede befolkning. I i-lande er der som regel mange gamle, mens der i u-lande ofte er mange unge.

Side 22

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

22

Figur 12: Figur 13:

Vi kan se Polens befolknings pyramide i figur 12. Polens befolkningspyramide er kendetegnet ved, at de yngste aldersgrupper udgør en relativ lav procentdel. Den buler dog ud ved 25-60 års alderen hvor den igen aftager ved 65 år.

Hvis vi starter med første unge smalle del, er en af grundene til dette den høje arbejdsløshed. Det gør at folks økonomi er lav, og derved har de ikke råd til at tænke over børn. Samtidig er kvinderne på arbejdsmarkedet nervøs for at miste deres job hvis de går på barsel.

Hvis vi så tager den midterste brede del fra 25 til 60 år, er en af grundene ”baby boom” i 70’erne og især

80’erne i Polen. I denne periode blev der født mange børn, og derfor er en stor procent del af befolkningen i denne del.

I den ældste del af befolkningen ser vi ikke en særlig stor procentdel. Det er pga. dårlige levestandarder.

Hvis vi så kigger på Storbritanniens befolkningspyramide, figur 13, ligner den en smule Polens, men der er til dels forskel. Storbritanniens befolkning bliver ældre, og det gør de pga. bedre levestandarder end Polen.

Der bliver også født flere børn. Det gør de bl.a. fordi arbejdsløsheden er lavere end i Polen, og samtidig er englænderes økonomi også mere sikker end polakkernes. Derfor vil der også være flere børn i denne fase, da befolkningen har råd, og samtidig kan de næsten med sikkerhed beholde deres job efter barsel.

Vi kan dermed konstatere, at Polen er på vej mod Storbritannien, men de har stadig en del at gøre.

Storbritanniens økonomi, og befolkningsforhold er bedre end Polens. Vi kan sammenligne det med et menneskeliv. Polen er en teenager, som er på vej til at blive voksen, som England er.

Side 23

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

23

Levestanard

HDI-tabellen:

Tabel 18:

HDI | Land

Rank Human Life Adult Combined GDP Life Educat GDP GDP per developmen expectancy literacy gross per expectan ion index capita t index at birth rate enrolment capita cy index Index (2007) rank value (years) (% aged ratio in (PPP (2007) (2007) minus HDI

(2007) (2007) 15 education US$) rank^{9}

and (%) (2007) (2007) above) (2007)

(1999-

2007)

21 | Unite

                                 10         11 12
d     0.947        79.3        ..       89.2 ,              0.906    0.957   0.978   -1

kingd 35,130 om

41 | Pola

nd 0.880 75.5 99.3^{13} 87.7^{2} 0.842 0.952 0.847 12

15,987

Direkte skrevet af fra skemaet i linket: http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Table_H.pdf, se bilag 1

For at vise at vi har forstået skemaet i linket, har vi valgt at starte med at forklare hvad de forskellige begreber i skemaet betyder, og derefter vil vi kommentere vores to hovedlandes situation i skemaet, f.eks.

hvorfor de ligger placeret hvor de gør, osv.

Den overordnede forståelse af HDI (Human Development Index) er af de tre hovedpunkter der bliver lagt vægt på:

- Købekraft (målt ved BNP pr. indbygger målt i købekraft – omregnet til indeks)

- Sundhed (målt ved levealder – omregnet til indeks)

- Uddannelse (målt ved analfabetisme og gennemsnitlig skolegang – begge omregnet til indeks)

9

Om landets placering er ændret, enten positivt eller negativt efter HDI målingen

10

Betyder at der er blevet sat 0.99% ind for at man har kunne måle HDI’en

11

Tallet er fra et andet år end det der refereres til.

12

Tallet er et skøn fra UNESCO

13

Tallet kommer fra UNESCO’s (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) fra deres “Global Age-specific Literacy Projections model” fra april 2009.

Side 24

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

24

Disse tre punkter udgør ligesom grundlaget for den egentlig måling af HDI, og ud fra disse tre punkter udspringer der nogle underpunkter (dem der ses i skemaet), da de er nødvendige for at kunne måle de tre hovedpunkter.

- Human development index value (2007) – Dette punkt i HDI-tabellen, er den egentlige HDI værdi, altså den samlede HDI og den værdi der giver landet placering i tabellen.

- Life expectancy at birth (years) (2007) – Dette punkt i HDI-tabellen viser os den samlede forventede levealder i et land.

- Adult literacy rate (% aged 15 and above)() – dette punkt i HDI-tabellen, angiver procentværdien af hvor mange mennesker der er over 15 år, der kan læse og skrive i et land, altså kan man bruge tallet til at måle et lands alfabetisme og analfabetisme. Et eksempel på dette kan være: ”I tabellen vises det, at 99,3 % af Polens befolkning kan læse og skrive, altså er der 0,7 % af Polens befolkning der er analfabeter (0,7 % analfabetisme)”.

- Combined gross enrolment ratio in education (%) – dette punkt i HDI-tabellen viser, hvor mange mennesker i landet, der gennemføre en grunduddannelse.

- GDP per capita (PPP US$)(2007) – Dette punkt, betyder BNP pr. indbygger målt i metode der er udviklet af FN til at gøre BNP målingen mere detaljeret. I de almindelige internationale statistikker kan man så konstatere, at mange u – landes BNP er undervurderet, for når man måler et lands BNP i købekraftparitet kan et u – land overhælde et i – land.

De næste tal er de ovenstående tal, der er omregnet til indeks, måden dette er gjort på illustreres i grundbogen: International økonomi, A – niveau, 2. udgave, side 240, tabel 32.10,

Indeksberegning af HDI.

Tabellen ser således ud:

Tabel 19:

Minimum Maksimum

Indeksværdi = 0 Indeksværdi = 1,000

Købekraft (BNP pr. indbygger) 100 $ 40.000 $

Levealder 25 år 85 år

Alfabetisme 0 pct. 100 pct.

Antal elever i grundskole i 0 pct. 100 t procent af årgang

- Life expectancy index (2007) – Dette er den samlede forventede levealder, omregnet til indeks.

- Education Index (2007) – Dette er procentværdien af hvor mange, der kan læse og skrive og procent værdien af hvor mange, der gennemføre en grunduddannelse i landet, der så er omregnet til indeks.

- GDP index (2007) – Det er landets BNP omregnet til indeks.

- DP per capita rank minus HDI rank – Dette punkt viser hvor mange pladser landet er steget – eller faldet med. Hvis tallet er positivt vil det sige at landet er steget nogle pladser og modsat, hvis tallet er negativt, er landet faldet nogle pladser.

Side 25

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

25

Grunden til man bruger HDI i stedet for oprindelige metode, BNP til at måle et lands udviklingsniveau, er fordi det er mere detaljeret og sikkert. ”Ulempen” ved kun at bruge BNP er, at der ikke bliver taget højde for f.eks. en skæv fordeling af indkomsterne. Når man bruger HDI til at måle udviklingsniveauet i et land, bliver målingen således mere detaljeret og der kan komme fakta som er skjult i BNP målingen frem. Et eksempel på dette kunne være:

”… Således kan velstandsniveauet i et land med højt BNP således godt være relativt lavt, hvis en overklasse score størstedelen af indkomsterne. Omvendt kan et land med lavt BNP godt have fine præstationer på sundhed og uddannelse …” (Side 240, International Økonomi, A-niveau, Udgave 2)

Her vil vi tage udgangspunkt i selve HDI tabellen, se bilag 1, og kommentere på tallene.

Side 26

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

26

Storbritannien:

Storbritannien er placeret som nr. 21 i HDI-tabellen. Da vi så dette, var vi overrasket over Storbritanniens lave placering. En af de faktorer, der har indflydelse på placeringen er eksempelvis deres levealder. Hvis man kigger nærmere på bilag 1 kan man se, at Storbritannien har en gennemsnitlig levealder på 79,3 år.

Hvis man derefter kigger på overliggende landes gennemsnitsalder, kan man se, at de primært er højere end Storbritanniens. Dog er der undtagelser. Eksempelvis har Danmark en lavere gennemsnitlig levealder, men de har derimod et bedre uddannelsesniveau end Storbritannien. I denne sammenhæng ser vi også, at Storbritanniens uddannelsesniveau også har indflydelse på deres placering. Stort set kan hele

                                                     14
Storbritanniens befolkning over 15 år læse og skrive (alfabetisme

), men der er ikke nær så mange, der gennemfører en grunduddannelse. Man kan derfor se, at Storbritannien er et land, hvor der bliver lagt mere vægt på, at man får et arbejde hurtigst muligt, frem for en uddannelse. Tallet for dette er 89,2 %, som man kan se i bilag 1. Dog er tallet, i dette tilfælde, også højere end nogle af de overliggende lande. Men igen er der andre faktorer, der gør at de andre lande ligger højere.

På den anden side er der også faktorer, der påvirker deres placering positivt. Disse faktorer har indflydelse på, at Storbritannien eksempelvis ikke ligger nr. 50 i HDI-tabellen. En positiv faktor er Storbritanniens

                                                            15
økonomi, som er målt i BNP pr. indbygger (målt købekraftspariteter i US$).

Som det fremgår i tabellen er tallet og indekset relativt højt og ligger meget tæt på de førende. Denne faktor er med til at holde Storbritannien inde i ”kampen” om det bedste HDI-indeks, udviklingsniveau og levestandard.

Tabellen viser, at de ligger en plads lavere i HDI-tabellen, end hvis man kun havde målt udviklingsniveauet i BNP pr. indbygger. Dette er et eksempel , at der altså sker ændringer når man bruger en mere detaljeret måling. Her er ændringen ikke markant, men der sker dog noget. Uheldigvis er ”udviklingen” desværre negativ.

14

Alfabetisme betyder, at man kan læse og skrive. Det modsatte kaldes analfabetisme, der betyder at man ikke kan

læse og skrive.
15

Efter dette punkt mener vi at når vi skriver ”BNP pr. indbygger” er det målt i købekraftspariteter i US$.

Side 27

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

27

Polen:

Polen er placeret som nr. 41 i HDI-tabellen. Da vi så dette var vi ikke overraskede, da vi havde en forventning om, at Polen ville ligge forholdsvis lavt i tabellen. Når man kigger nærmere på tabellen, kan man se, at Polens gennemsnitlige levealder ikke er særlig høj. Tallet ligger på 75,5 år. Denne faktor er med til at trække Polen længere ned i tabellen, da man kan, at se overliggende landes gennemsnitlige levealder er relativ højere end Polens. Polens økonomi er målt i BNP pr. indbygger Landets økonomi har en væsentlig indflydelse på, at de ligger lavt placeret i tabellen.

Faktorer, der har positiv indflydelse på Polens placering er deres uddannelsesniveau. Af Polens befolkning er der 87,7 %, der gennemfører en grunduddannelse. Dette er forholdsvis højt og derfor har det en positiv effekt. Dette er også en af grundene til, at Polen er steget med 12 pladser i HDI-tabellen i forhold til de officielle europæiske målinger af levestandard og udviklingsniveau, der kun er målt i BNP pr. indbygger.

Side 28

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

28

Samlet vurdering

Storbritannien har en god økonomisk vækst. Men samtidig har de haft et underksud på de offentlige

budgetsaldoer, hvilket har medført en større udenlandsgæld. Eksport/import balancen er ikke god, da den

er i underksud i størstedel af perioden. Derudover er Storbritanniens arbejdsløshed relativ høj i år 2009.

Dette har selvfølgelig bæret præg af den økonomiske krise. Ud fra hvad der er blevet beskrevet tidligere i opgaven, vil vi konkludere, at Storbritannien har en udmærket økonomi, men bære præg af tidligere politiske situation og økonomisk krise. I fremtiden tror vi, at Storbritanniens offentlige gæld vil falde, idet der sidder en nuværende konservativ regering og samtidig vil der blive sparret på de offentlige. Ifølge den konservative politiske tankegang, vil der ske prævitisering indenfor sundhedsvæsenet m.m. Endvidere vil gives skattelettelser, der kan medføre større økonomiske vækst for virksomhederne.

Storbritannien er et i-land, da de har en overlast til de tertiære erhverv. Deres erhvervsstruktur er en af de grundlæggende til, man beskriver et i-land med. Da de allerede er et servicesamfund og befinder sig i fase 4 i erhvervssektormodellen vil vi i fremtiden ikke se så store ændringer i deres erhvervsstruktur. De vil formentlig få flere beskæftigede i de tertiære erhverv og færre beskæftigede i de primære og sekundære erhverv.

Storbritanniens befolkningsfohold relativ godt. Dette kan man nemt se ved deres middellevealder. Samtidig befinder Storbritannien sig i fase 3 i Porters udviklingsstadier, hvilket viser, at de har en god økonomi.

Storbritanniens befolkning bliver ældre og ældre for hver generation, hvilket indikerer, at deres sundhedssystem er godt. Derudover befinder Storbritannien sig i fase 5 i den demografiske transitions model, hvilket viser, at deres fødesels- og dødsrate befinder sig på nogenlunde samme niveau. Dette medfører, at folk ikke behøver at tænke på forsørgelse når de bliver ældre. Samtidig har folk også råd til at have børn.

Storbritannien befinder sig, efter vores mening, på en overraskende 21. plads i HDI-tabellen. Deres placering er negativt påvirket af deres gennemsnitlige levealder og landets uddannelsesniveau. Noget der påvirker deres placering positivt er BNP pr. indbygger, der gør at landet stadig er et af de førende lande indenfor levestandard. Deres levestandard er god og har et godt udgangspunkt, men vi mener, at denne placering kan forbedres.

Ud fra disse fire kreterier klare Storbritannien sig udmærket, på alle fire punkter.

Polen har en stor økonomisk vækst mellem 4-6 %. Endvidere har de forholdsvis lave lønninger, som gør landet attraktivt til at lave greenfield investeringer og outsourcing. Samtidig er der en faldene arbejdsløshed som til sidst vil medfører, at lønningerne vil stige og dermed vil landet ikke længere være attraktivt for greenfield investeringer og outsourcing. Ud fra dette kan man konkludere, at hvis Polen ikke får de nødvendige politiske reformer vil den økonomiske situation for Polen gå i en negativ retning.

Polen befinder sig i fase 3 i erhvervssektormodellen. De er i fasen fra landbrugssamfund til servicesamfund.

Polen har stadigvæk en foholdsvis stor procentdel der er beskæftigede i de sekundære og primære erhverv.

Dette kendetegner også hvorfor de ligger placeret i erhvervssektormodellen som de gør. De ændringer, der

Side 29

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

29 vil kunne ske i fremtiden for Polen er, at landet sandsynligt få endnu flere beskæftigede i de tertiære erhverv.

Polen er på vej til at få et bedre befolkningsforhold. Polen befinder sig i starten af fase 5 i den demografiske transitions model. Dette indikerer, at landets befolkningsforhold udvikler sig og, at landets fødsels- og dødsrate er ved at udligne sig. Hvilket tyder en længere middellevealder i fremtiden.

Polen ligger ikke, for vores vedkommende, på en så overraskende 41. plads i HDI-tabellen. En af grundene til deres placering er, at deres levealder ikke er særlig høj og også Polens BNP pr. indbygger er lavt i forhold til andre lande. Dog viser tabellen også, at Polen ligger bedre stillet efter denne måling er foretaget. Vi ser Polen som et land i fremgang med gode muligheder i fremtiden.

Polen er på vej til at blive et i-land, men hvis Polen ikke ”passer på” vil de falde tilbage. Grunden til dette er, at hvis Polen ikke får lavet de politiske reformer vil de falde tilbage.

Side 30

International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010

30

Litteraturliste

- Tiårsoversigten Danmark 2010, En verden udenfor, Fronter

- www.eu-oplysningen.dk

- http://www.indexmundi.com/poland/debt_external.html
- http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Table_H.pdf, linket viser HDI-tabellen, den har vi

valgt at vedlægge som bilag 1.

- http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php
- http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392

- Kureer, Henrik. International Økonomi, A-niveau, 2.udgave 🡪 del 2 (side 228, figur 32.5,

Ehvervssektormodellen)

- Boguslawa Puzio-Waclawik, Rozdzial 7. Side 3 🡪 tabel 2.

http://mikro.univ.szczecin.pl/bp/pdf/74/6.pdf
- http://www.thisismoney.co.uk/economy
- https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/uk.html
- http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/overblik-finanskrisen-fra-a-til-z/?id=