Et eksempel fra HHX 1. år

Opgave om prisdannelse for olie | International Økonomi A

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

International Økonomi A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de økonomiske begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?

  2. 4 min

    Find en figur eller en tabel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Bygger den på tal fra opgaven?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken figur i din egen opgave forklarer din pointe, og står forklaringen lige under den?

Skal du selv skrive om økonomi? Begreber og noter står her: Noter til international økonomi

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 1. år, International Økonomi A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder international økonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til international økonomi.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Opgave 4.13

a. Redegør nærmere for diagrammet, idet du argumenterer for, at begge kurver er tegnet ret stejlt (dvs. uelastisk). Redegør også for, at prisen i den tegnede model vil 'lande' på

80 dollar.

Olie er verdens vigtigste råvare og indgår i størstedelen af verdensproduktion. Desuden er olie vigtig i forhold til opvarmning af lokaler og ved transport. Der er få substitutionsmulighe-der af olie såsom kul og grøn energi. Olie er derfor en nødvendighedsvare for enhver person på kloden. Dette betyder, at hvis prisstigning eller nedsættelse på olie vil have en lille effekt på den afsatte mængde. Man taler altså om en uelastisk vare, fordi en ændring i prisen vil resul-tere i en lille ændring i mængden, hvor elastiske vare vil konsekvensen være en stor ændring.

Skæringspunktet mellem udbudskurven og efterspørgselskurven kaldes ligevægtsprisen. Li-gevægtsprisen beskriver prisen for en vare hvor der udbydes samme mængde som efterspør-ges. Er prisen større end dette, vil det skabe et overskudsudbud. Grunden til dette er, at ved denne pris vil flere udbydere kunne tilbyde varen. Dette skyldes at visse udbydere har større omkostninger ved udvinding af olien end andre udbydere. Udbuddet vokser altså. Derimod ved en større pris, vil den efterspurgte mængde falde, da det er mindre attraktiv, at købe olie ved en højere pris. Udbyderne kan nu ikke afsætte deres olie, de vælger derfor at sætte prisen ned, således at flere efterspørger olie, men der vil også være et mindre udbud. Har vi derimod en lavere pris, vil flere efterspørge olie, men mindre vil have mulighed for at tilbyde olie. Der opstår en overskudsefterspørgsel. I dette tilfælde vil prisen sættes op. Man kan sige at mar-kedsmekanismerne justere prisen så udbud og efterspørgsel stemmer overens.

b. Redegør nærmere for udbudskurven og dens udseende – med udgangspunkt i tabel-lens oplysninger.

Hvis man aflæser på tabellen, vil man opdage, at nogle lande har større omkostninger ved ud-vinding af olie. Dette betyder, at for visse lande vil det ikke være rentabelt at udvinde olie ved en bestemt pris. For eksempel ved en pris på 50 USD pr. tønde vil lande som: Brasilien, USA

(skiferolie), Mexico og Canada ikke udbyde olie. Dette skyldes, at deres omkostninger i for-bindelse med udvindingen er større end hvad de kan sælge olien til.

Forestiller vi os at prisen stiger til måske 80 USD pr. tønde, vil alle udbydere have en rentabel produktion, da prisen er større end omkostningerne. Der vil altså ved en højere pris, være et større udbud. Der er dog flere faktorer i spil, når man betragter udbudskurven. Stiger prisen på olie vil udbyderne forsøge at udvinde så mere og mere olie i takt med, at prisen fortsat sti-ger. Konsekvensen af dette er flere omkostninger, da der vil være et spild og overarbejdsti-mer. Denne faktor gør, at udbudskurven ikke stiger ligeså drastisk.

Forestiller vi os nu, at prisen i stedet faldt til 30 USD pr. tønde, vil færre udbydere have mulig-hed for, at tilbyde olie. Dette skyldes igen, at produktionen vil være urentabel for visse udby-dere. Faktisk ved denne pris er der kun en udbyder: Saudi Arabien, som har så let tilgængelig-hed til olien, at det kun koster 27 USD pr. tønde at udvinde olien.

Vi kan altså konstatere, at ved lav pris vil udbuddet tilsvarende også være lavt. Ved en høj pris vil udbuddet også være højt

Side 2

c. Forklar – og vis i et diagram – hvordan de fire faktorer hver især har påvirket oliepri-sen.

Der er flere faktorer der har påvirket det markante fald i olieprisen. De fire faktorer jeg arbej-der med i denne opgave er opstillet nedenfor:

• Kinas BNP-vækst var knapt så høj som tidligere, ligesom flere andre vækstlande havde sænket farten en smule. De lande efterspurgte mindre olie.

• I USA havde man gjort store fremskridt i fremstilling af olie ud fra en relativ ny bore-teknik – kaldet fracking. Her kan man nu udvinde olie fra såkaldte skiferfelter, som tid-ligere ikke var rentable. USA har derfor øget produktionen af olie ganske markant de seneste ti år.

• Flere og flere lande har de senere år satset på mere rene energiformer som fx vindmøl-ler. Desuden har forskning i energibesparende apparater og industrimaskiner samt bilmotorer med lavere benzinforbrug ganske langsomt medført et lavere energiforbrug i mange lande.

• Irak og Libyen, som begge havde været ramt af krig og borgerkrig, fik gang igen i olie-produktionen.

Hvis vi tager udgangspunkt i den første forklaring. Ved denne forklaring påstås, at Kina og andre vækstlandes lave vækst i BNP, har resulteret i prisfaldet. Dette er et korrekt udsagn. Det forholder sig sådan, at ved nærmest al produktion indgår olie som energikilde. Ved den lavere vækst, må vi derfor antage, at landene efterspørger mindre olie. Grafisk ved efterspørg-

sel/udbudskurverne foretager vi en forskydning af efterspørgslen rettet mod anden aksen, da

der efterspørges mindre olie. Hældning på kurven er statisk, da vi må antag, at olie stadig er en uelastisk vare. Vi vil nu opdage, at ligevægtsprisen er faldet. Der er sket et fald i olieprisen.

Ved næste forklaring påstås, at USA effektivisering af udvindingen af skifferolie, har haft ind-flydelse på olieprisen. USA har udvidet deres kompetencer ved olieudvinding, og kan nu ud-vinde mere olie til samme pris, omkostningerne pr. tønde må derfor falde. USA kan nu ved en lavere pris end før udbyde olie. Vi må derfor antage, at der udbydes mere olie nu. Vi forskyder nu udbudskurven mod højre, således at der grafisk kan aflæses, at udbuddet vokser. Lige-vægtsprisen er på ny faldet.

For det tredje påstås det, at det politiske sats på renere energikilder og besparelse på energi, har påvirket olieprisen. Ved substitution med andre energikilder end olie, må vi antage, at efterspørgslen på olie er faldet. Lige så forholder det sig ved besparelserne. Bliver der sparet på olien, må vi igen antage, at den efterspurgte mængde olie er faldet. Jeg forskyder efter-spørgselskurven mod venstre. Ligesom ved de to forrige, vil ligevægtsprisen falde igen.

Den sidste påstand vil påvirke udbuddet, idet to nye udbydere træder ind på markedet. Dette betyder, at den udbudte mængde vokser, jeg forskyder altså udbudskurven ud af x-aksen. Li-gevægtsprisen falder.

På denne måde har disse fire faktorer bidraget til faldet på olieprisen.

Alle forskydningerne på udbudskurven og efterspørgselskurven er vedhæftet i bilag et.

Side 3

d. Hvordan har olieprisfaldet påvirket de forskellige olieproducenter, som vises i tabellen ovenfor.

Der ingen tvivl om konsekvenserne for producenterne ved en prisændring i negativ retning.

Nogle olieproducenter vil opdage, at deres produktion ikke længer er profitabel, da deres om-kostninger pludselig er højere end salgsprisen. Disse lande vil blive nød til, at stoppe produk-tionen. Dette vil føre til en hel sektor som standses, hvilket vil resultere i en del fyringer dels inden for råvareudvindingssektoren, men også i andre sektorer. Olien skal også transporteres, det vil derfor også påvirke på dette felt. Dele af dette gælder også for olieproducenter med rentabel produktion, vi må antag, at en udbyder vil mindske udbuddet ved en lavere pris, da fortjenesten nu er formindsket.

Ikke nok med den stigende ledighed, vil en sådan ændring påvirke betalingsbalancen negativt.

Et olieproducerende land vil oftest eksportere olien, hvis landet er en nettoproducent. Lande som USA, Rusland og Saudi Arabien er de største olie eksportøre på verdensplan. Disse landes eksport vil falde, på grund af den lavere produktion. Disse lande vil måske endda begynde at importere olie i stedet for, at forsyne sig selv. Men også lande som ikke er eksportører i forve-jen vil også opleve en forværring i betalingsbalancen. Disse lande vil også importere mere olie end før prisændringen. De gør dette på grund af den lavere udvinding. Sidst men ikke mindst vil landenes bnp-vækst formindskes alt andet lige. Dette skyldes, at der udvindes (produce-res) mindre olie.

Ser vi på et tredje aspekt, vil prisændringen gøre, at virksomhedernes omkostninger formind-skes. Virksomhederne vælger derfor, at sænke priserne ned. Dette på inflationen i negativ for-stand. Men det må vel påvirke bnp-væksten positivt. Kan virksomhederne tilbyde deres vare til en lavere pris, må vi antage at efterspørgslen stiger dels indenrigs men også udenrigs. Dette betyder to ting. For det første: produktionen og bnp stiger. For det andet: betalingsbalancen påvirkes positivt, da der eksporteres flere vare.

En sådan prisændring vil være fatal for lande som lever på olie, men positiv for importører.

Det kunne være lande som Saudi Arabien og Afghanistan, som vil opleve store økonomiske vanskeligheder. Disse lande udvinder så meget olie, at næsten al deres produktion og eksport består af olie. Det vil derfor være et helvede for disse lande, hvis prisen for deres eneste vare faldt. Det ville føre til en mørk økonomisk periode.

e. Hvad vil efter din vurdering kunne tænkes at presse olieprisen op igen?

Jeg har vurderet, at der kunne være to omstændigheder, som kunne spille ind ved en prisstig-ning på olie. Men først og fremmest har jeg gjort mig tanker omkring efterspørgslen på olie.

Det forholder sig således, at efterspørgslen forstsat vil have en faldende tendens på grund af en efterspørgselsdeterminant - de teknologiske forhold. Ved dette menes, at på globalt plan fortsat lægges mere fokus på udvikling af nye alternativer til olie - en mere grøn løsning. På grund af den globale opvarmning ønskes et lavere udslip af CO og andre drivhusgasser. Der-

2 for vil olie med tiden blive substitueret oftere og oftere. Efterspørgslen på olie vil altså falde alt andet lige. Men der er også andre determinanter der spiller ind, disse er dog dynamiske.

Disse kunne være vejret og produktion.

Dog ser jeg to løsninger på problematikken, disse findes igennem udbuddet. Da olie er en fos-sil råvare, vil der komme et tidspunkt, hvor vi tømmer oliedepoterne. Det reelle udbud vil der-

Side 4

for falde, dette vil påvirke til en prisstigning. Dette er dog en faktor vi ikke kan påvirke. Det løsningsforslag som jeg vurdere til det bedste er som følgende - en aftale mellem olieudby-derne om begrænsning af udvindingen af olie. På den måde vil udbuddet falde og prisen stige alt andet lige.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.