Noter til international økonomi

Find et emne, læs forklaringen og prøv selv. Noterne giver dig konkrete begreber og arbejdsformer til undervisning og repetition. Vælg efter dit holds tekster og forløb; fagets rammer og metoder står længere nede.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 12. oktober 2026

I faget

International økonomi: opgaver, eksamen og SOP

Tre veje videre i international økonomi: andre elevers opgaver, reglerne for eksamen og hvordan faget bruges i dit studieområdeprojekt (SOP).

Opgaveeksempler i international økonomi
Eksamen i international økonomi
SOP i international økonomi

Vælg emne

Find noter efter emne

Politik og samarbejde

Vælg det emne, du arbejder med. Økonomisk politik · EU · Økonomiske skoler

Tal og økonomiske modeller

Vælg det emne, du arbejder med. Kvantitativ analyse · Økonomiske begreber · Multiplikatoreffekt

Fordeling og levevilkår

Vælg det emne, du arbejder med. Ulighed · Fattigdom

Fagnoter

Økonomisk politik: følg indgrebet gennem økonomien

Finanspolitik ændrer offentlige udgifter og skatter. Pengepolitik påvirker blandt andet renter og finansieringsvilkår. Strukturpolitik søger at ændre økonomiens kapacitet eller funktion på længere sigt. Vurder et indgreb ved at følge mekanismen fra beslutning til efterspørgsel, produktion, beskæftigelse og priser. Resultatet afhænger af ledig kapacitet, forventninger og forbindelsen til udlandet. Det samme indgreb kan gavne ét mål og modarbejde et andet.

Konstrueret træningseksempel: Staten fremrykker renovering af skoler. Entreprenører får flere ordrer og kan ansætte ledige. Er alle håndværkere allerede beskæftiget, kan resultatet i højere grad blive dyrere tilbud og færre private renoveringer. Importerede materialer giver desuden efterspørgsel i udlandet.

Læs videre: Beregn efterspørgslens runder i en simpel multiplikatormodel

Brug det selv: Skriv en pilkæde med fire led. Angiv ved hver pil, hvad du forudsætter. Slut med en målkonflikt og en oplysning, du mangler for at vurdere effekten.

Test dig selv: Hvorfor garanterer større offentlige udgifter ikke tilsvarende større real produktion?

Vis svar og forklaring

Kapacitetsmangel kan give prisstigninger, efterspørgsel kan gå til import, og privat aktivitet kan blive fortrængt. Det er mekanismer, som skal undersøges, ikke automatiske udfald.

Fagnoter

Kvantitativ analyse: vækst, indeks og procentpoint

En vækstrate sammenligner en ændring med udgangspunktet: (ny værdi − gammel værdi) / gammel værdi × 100. Et indeks viser udviklingen relativt til et valgt basisår, som sættes til 100. Procentpoint bruges til forskellen mellem to procenttal. Kontroller også enhed, prisgrundlag og population: nominelt BNP kan stige uden en tilsvarende stigning i real produktion. En beregning er først faglig, når du forklarer, hvad den måler.

Konstrueret træningseksempel: Et lands eksport stiger fra 80 til 92 i samme faste priser. Væksten er 12/80 × 100 = 15 %, og indeks er 115. Ledigheden stiger samtidig fra 4 % til 5 %: ét procentpoint, men relativt 25 %. Tallene er opdigtede.

Læs videre: Kontrollér, hvad BNP og inflationstal måler

Brug det selv: Skriv datakilde, periode og enhed over din tabel. Vis én mellemregning. Beskriv først udviklingen, og brug derefter teori til en mulig forklaring; to samtidige ændringer beviser ikke årsag.

Test dig selv: Et indeks falder fra 120 til 108. Er faldet 12 %?

Vis svar og forklaring

Nej. Faldet er 12 indekspoint, men 12/120 × 100 = 10 %. Basisårets værdi 100 er ikke udgangspunktet for denne ændring.

Fagnoter

EU: fælles marked og fælles valuta er forskellige ting

EU’s indre marked understøtter bevægelighed for varer, tjenester, personer og kapital. Det kan gøre markeder større og øge konkurrence, men virkningerne varierer mellem brancher og grupper. Euroområdet omfatter de EU-lande, der anvender euroen; EU-medlemskab er ikke det samme som euromedlemskab. I en økonomisk analyse skal du derfor skelne handelens rammer fra valutakurs og pengepolitik. Danmark fører fastkurspolitik over for euroen.

Konstrueret træningseksempel: En dansk møbelproducent sælger i et andet EU-land. Fælles regler kan mindske handelshindringer, men transport, sprog og lokale præferencer består. Fastkurspolitikken begrænser kursudsving mellem kroner og euro; den fjerner ikke virksomhedens risiko for faldende efterspørgsel.

Læs videre: Følg pengepolitikkens vej til efterspørgsel og priser

Brug det selv: Del analysen i marked, valuta og national økonomi. Knyt en konkret mekanisme til hver del, og vis, om den vedrører alle EU-lande eller kun euroområdet.

Test dig selv: Kan du slutte, at to EU-lande har samme rente og konjunktur?

Vis svar og forklaring

Nej. Ikke alle bruger euroen, og selv lande med fælles pengepolitisk rente kan have forskellige lånevilkår og konjunkturer. Fælles institutioner er ikke ens økonomiske resultater.

Fagnoter

Ulighed: vælg den fordeling, du vil måle

Økonomisk ulighed handler om forskelle i ressourcer, men indkomst, formue og forbrug måler forskellige forhold. Disponibel indkomst er indkomst efter skatter og med overførsler; ækvivalering justerer for husholdningernes størrelse og sammensætning. Gini sammenfatter uligheden i en fordeling, men siger ikke alene, hvem der har vundet eller tabt. Kontroller, om Gini vises på skalaen 0-1 eller 0-100.

Konstrueret træningseksempel: To lande har samme gennemsnitsindkomst, men i det ene ligger langt mere af indkomsten hos toppen. Det er muligt uden forskel i gennemsnittet. Hvis du bagefter sammenligner formuer, kan rangordenen være anderledes, fordi boligværdier og gæld også tæller.

Læs videre: Skeln ændret ulighed fra ændret fattigdom

Brug det selv: Vælg indkomstbegreb, befolkningsgruppe og år. Kombiner et samlet ulighedsmål med en opdeling i grupper, så en bevægelse i gennemsnittet ikke skjuler fordelingen.

Test dig selv: Betyder lavere Gini, at alle er blevet rigere?

Vis svar og forklaring

Nej. Fordelingen kan blive mere lige, samtidig med at indkomsterne falder. Du skal også undersøge indkomstniveauet og udviklingen for forskellige grupper.

Fagnoter

Økonomiske skoler: sammenlign antagelser og tidshorisont

Økonomiske skoler kan give forskellige svar, fordi de lægger vægt på forskellige mekanismer og forudsætninger. En keynesiansk analyse fremhæver, at utilstrækkelig samlet efterspørgsel og træge priser kan give arbejdsløshed. En neoklassisk analyse fremhæver blandt andet pris- og løntilpasning samt produktionens langsigtede kapacitet. Monetarisme lægger særlig vægt på penge og prisudvikling. Skolerne rummer variation; undgå at reducere dem til partipolitiske slogans.

Konstrueret træningseksempel: Efter et fald i privat forbrug foreslås flere offentlige investeringer. En keynesiansk vurdering undersøger ledig kapacitet og efterspørgselsvirkning. En vurdering med vægt på langsigtet udbud spørger til produktivitet, finansiering og fortrængning. Begge kan være relevante for samme projekt.

Læs videre: Prøv skoleforklaringen på et konkret økonomisk indgreb

Brug det selv: Lav to forklaringer på samme indgreb. Hold data faste, men angiv forskelle i tidshorisont, tilpasningsmekanisme og kapacitetsantagelse. Find derefter empiri, der kan tale imod hver forklaring.

Test dig selv: Er “monetarister mener, at enhver skattelettelse kun giver inflation” en tilstrækkelig forklaring?

Vis svar og forklaring

Nej. Det blander forskellige indgreb og tidshorisonter sammen og gør en hel skole til én automatisk forudsigelse. Forklar den konkrete model og dens antagelser.

Fagnoter

Økonomiske begreber: BNP, inflation og betalingsbalance

BNP måler værdien af produktionen inden for et lands grænser i en periode. Real BNP korrigerer for prisudvikling; BNP pr. indbygger tager også befolkningstallet med, men viser ikke fordelingen eller al velfærd. Inflation er en stigning i det generelle prisniveau, ikke blot en dyrere vare. Betalingsbalancens løbende poster omfatter mere end varehandel, blandt andet tjenester og indkomster over grænsen. Begreberne skal passe til det spørgsmål, du undersøger.

Konstrueret træningseksempel: Et lands nominelle BNP stiger, mens real BNP er uændret. Det kan hænge sammen med højere priser frem for større produktion. Samtidig kan varehandlen have underskud og de løbende poster overskud, hvis andre poster opvejer underskuddet.

Læs videre: Beregn udviklingen med vækstrate, indeks og procentpoint

Brug det selv: Skriv definition og måleenhed, før du bruger et nøgletal. Tilføj én sætning om, hvad tallet ikke fortæller. Vælg real BNP til produktionsudvikling og konkrete fordelingsmål til ulighed.

Test dig selv: Inflationen falder fra 6 % til 2 %. Er prisniveauet faldet?

Vis svar og forklaring

Nej. Priserne stiger langsommere i de sammenlignede perioder. Faldende prisniveau kræver negativ inflation, og enkelte varer kan udvikle sig anderledes end gennemsnittet.

Fagnoter

Multiplikatoreffekt: vis runderne og lækagerne

En første efterspørgselsstigning kan skabe indkomst, der bruges igen og giver yderligere efterspørgsel. I en stærkt forenklet lukket model uden skat eller import og med ledig kapacitet er udgiftsmultiplikatoren 1/(1−c), hvor c er den marginale forbrugstilbøjelighed. Modellen viser en mekanisme; den er ikke en målt multiplikator for Danmark. Opsparing, skatter, import, renter og kapacitetsgrænser kan ændre virkningen.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet økonomi modtager en ekstra udgift på 100. Hver modtager bruger halvdelen af sin ekstra indkomst. Runderne bliver 100 + 50 + 25 + 12,5 og så videre, med summen 200. Multiplikatoren er 2. Det forudsætter, at udgiften faktisk bliver ekstra produktion.

Læs videre: Prøv, hvilke forhold der begrænser udgiftens virkning

Brug det selv: Beregn de første tre runder før formlen. Skriv modellens antagelser ved siden af resultatet, og vælg to forhold fra en virkelig økonomi, som modellen ikke beskriver.

Test dig selv: Hvis c er 0,75 i samme simple model, hvad bliver multiplikatoren? Kan tallet bruges direkte som dansk prognose?

Vis svar og forklaring

1/(1−0,75) = 4. Nej: modellen udelader blandt andet skat, import og reaktioner i priser og renter. En prognose kræver mere end den simple regneregel.

Fagnoter

Fattigdom: undersøg grænse, varighed og levevilkår

Et absolut fattigdomsmål anvender en bestemt real ressourcegrænse; et relativt mål knytter grænsen til indkomstniveauet i det samfund, man sammenligner med. Materielle afsavn måler konkrete mangler og er et andet blik end indkomst alene. Resultatet afhænger af blandt andet prisjustering, husholdningstype og måleperiode. En international beløbsgrænse skal altid ledsages af kilde, år og købekraftsgrundlag.

Konstrueret træningseksempel: I et konstrueret land stiger medianindkomsten, mens en families indkomst står stille. Familien kan komme under en relativ grænse uden et nominelt indkomstfald. Men højere bolig- og madpriser kan samtidig forværre dens faktiske levevilkår; de to spørgsmål skal undersøges hver for sig.

Læs videre: Undersøg fordelingen ud over fattigdomsgrænsen

Brug det selv: Find fattigdomsmålets definition, og forklar, hvem der kan falde udenfor. Sammenlign gerne indkomstmål med afsavn og varighed, før du vurderer udviklingen.

Test dig selv: Beviser et fald i relativ fattigdom, at færre mangler råd til nødvendige varer?

Vis svar og forklaring

Ikke i sig selv. Ændringen kan skyldes bevægelser i medianindkomsten. Undersøg også priser, indkomstniveauer og konkrete afsavn.

Brug noterne med dit eget forløb

Vælg efter dit holds materialer, niveau og undervisningsbeskrivelse. Noterne giver konkrete emneindgange og øvelser; de udgør ikke i sig selv et fuldt pensum.

Kilder

Kilder til noterne

På denne side

Fagets bidrag

Hvad international økonomi kan

International økonomi kan sætte tal og retning på det, andre fag beskriver. Hvor historie kan vise, at en krise skete, og samfundsfag kan vise, hvem der besluttede hvad, kan international økonomi afgøre, hvor stor effekten var, hvor lang tid den varede, og hvem der betalte den, via nøgletal, modelberegning og egne beregninger på rådata. Fagets blik er kredsløbet: en beslutning ét sted (rente, told, afgift, offentligt forbrug) forplanter sig til beskæftigelse, priser, eksport og offentlige finanser, og faget kan følge kæden led for led. Det arbejder ovenfra på samfundsniveau, nationalt, europæisk og globalt, hvor virksomhedsøkonomi og afsætning arbejder nedefra fra den enkelte virksomhed.

Faget udbydes på hhx.

Metoder

Fagets metoder, og hvad de kan afgøre

Nøgletalsanalyse: at aflæse et lands økonomiske helbred

Du tager BNP-vækst, ledighedsprocent, inflation, saldoen på betalingsbalancens løbende poster, offentlig saldo og gæld, rente og lønudvikling for ét land og ét årti, og afgør ud fra tallene, om økonomien er i høj- eller lavkonjunktur, og hvilken ubalance der er den alvorlige. Historie kan fortælle, at en krise skete. Nøgletalsanalysen kan afgøre, hvor dyb den var, og hvornår den vendte.

Egne beregninger: vækstrater, andele og indeks

Du henter rå tal fra Danmarks Statistik eller Eurostat ind i et regneark og regner selv: hvor meget voksede eksporten reelt, når du renser for prisstigninger med et indeks? Hvor stor en andel af BNP er offentligt forbrug? Det er forskellen på at citere et tal, andre har regnet, og selv at kunne dokumentere det. Læreplanen forlanger “selvstændige beregninger” i eksamensprojektet.

Modelanalyse med en økonomisk model (fx keynesiansk multiplikator, SE-SU, udbud og efterspørgsel)

Du sætter en konkret politisk beslutning ind i en model og regner effekten ud: hvis staten øger de offentlige investeringer med 10 mia. kr., hvilken ændring i BNP forudsiger modellen under dens antagelser, og hvilke forhold kan gøre effekten større eller mindre end den første udgift? Modellen tvinger dig til at gøre din påstand til et tal og en kæde af årsager, ikke en fornemmelse. Kompetencen omfatter også at være kritisk over for det resultat, modellen giver.

Skolestriden: at sammenligne, hvad forskellige økonomiske skoler forudsiger

Samme indgreb, fx en skattelettelse, giver forskellig forudsigelse alt efter, om du regner keynesiansk (efterspørgslen stiger, ledigheden falder) eller monetaristisk (kun inflationen stiger på langt sigt). Metoden lader dig vise, at uenigheden i den offentlige debat ikke er tilfældig, men følger af forskellige antagelser om, hvordan økonomien virker. Det er fagets stærkeste diskussionsværktøj.

Statistisk analyse: regression og fortolkning af sammenhænge

Du plotter to variable mod hinanden, fx uddannelsesniveau og BNP pr. indbygger for 30 lande, laver en lineær regression og aflæser, hvor meget af variationen forklaringen faktisk dækker (determinationskoefficienten). Metoden kan afgøre, om en sammenhæng, alle taler om, holder i tallene, eller om den er svagere end antaget. Den kan derimod ikke alene bevise årsag.

Kildekritisk dataindsamling

Du afgør, om et tal kan bruges: hvem har produceret det, med hvilken interesse, hvordan er det målt, og er det sammenligneligt over tid og på tværs af lande? En arbejdsløshedsprocent fra en tænketank, en fra Danmarks Statistik og en fra Eurostat kan dække tre forskellige definitioner. Fagets krav er, at du selv vurderer troværdigheden, før du bygger en konklusion på tallet.

Mikroøkonomisk velfærdsanalyse af et politisk indgreb (kun A-niveau)

Du regner på, hvem der vinder og taber ved en afgift, en subsidie eller en priskontrol, ved hjælp af forbruger- og producentoverskud og eksternaliteter. Metoden kan afgøre, om en grøn afgift faktisk retter en markedsfejl, eller om den bare flytter penge, og hvad tabet er. Modellen kan sætte tal på velfærdsvirkninger under bestemte antagelser. Resultatet afhænger blandt andet af data og værdisætningen af eksternaliteter.

Emner, der virker

Områder, der virker i en stor opgave

  • Multiplikatoreffekten af en konkret finanspolitisk beslutning, fx den danske forsvarsoprustning eller en skattereform. Du kan regne effekten på BNP og beskæftigelse ud med en multiplikator, sammenholde med Finansministeriets egne skøn i Økonomisk Redegørelse og diskutere, hvorfor tallene afviger. Ren fagkerne: model, beregning og målkonflikt i ét.
  • Danmarks overskud på betalingsbalancen og medicinalindustriens vægt i eksporten. Nøgletallene ligger frit hos Danmarks Statistik, og du kan regne branchens andel af vareeksporten ud selv. Emnet giver både en positiv historie (overskud, valutareserve) og en ægte ubalance at diskutere: hvad sker der, hvis én branche vakler?
  • Fastkurspolitikken over for euroen, hvad koster den i tabt pengepolitisk selvstændighed?. Du kan lægge Nationalbankens og ECB’s rentebeslutninger ved siden af hinanden i en graf og vise, hvor tæt de følges ad. Emnet rammer både kernestoffets EU-samarbejde, økonomisk politik og målkonflikter, og det er let at afgrænse til en periode.
  • CO2-afgift på landbruget: eksternalitet, velfærdstab og hvem der betaler. Perfekt til den mikroøkonomiske velfærdsanalyse på A-niveau. Du kan tegne markedet, placere den optimale afgift i teorien og derefter diskutere, hvorfor eksternaliteten er svær at prissætte i praksis, det er præcis den skelnen, vejledningen fremhæver.
  • Dagpengeperiodens længde og arbejdsudbuddet. Emnet lader dig bruge indkomst- og substitutionseffekt konkret, og der findes reformer med før- og efter-tal (dagpengereformen fra 2010’erne). Du kan sammenligne tænketankenes analyser og bruge deres uenighed som materiale til en kildekritisk diskussion.
  • Toldmure og dansk eksport: komparative fordele mod handelspolitisk virkelighed. Handelsteorien giver dig en klar teoretisk forudsigelse, som du kan holde op mod faktiske eksporttal fra Eurostat og WTO. Emnet er stort nok til A-niveau og oplagt at kombinere med engelsk, fordi de gode kilder er engelsksprogede.
  • Ungdomsarbejdsløshed i Spanien sammenlignet med Tyskland, divergens i euroområdet. Komparativ metode med to lande, fælles valuta og vidt forskellige arbejdsmarkeder. Eurostat har lange tidsserier, så du kan lave dine egne indekstal og beregninger, og forklaringen kræver både arbejdsmarkedsteori og ØMU’ens rammer.
  • Vækstregnskab: hvorfor voksede Vietnam hurtigere end Danmark de sidste 20 år?. Vækstfaktorerne, arbejdskraft, realkapital, uddannelse, forskning, teknologioverførsel, bliver konkrete, når du sætter tal på to lande fra Verdensbanken. Du kan regne vækstrater og BNP pr. indbygger selv og lave en regression på et par af faktorerne.

Fælder

Det, der oftest går galt

Du refererer nøgletal i stedet for at regne på dem

Opgaven citerer, at “BNP steg 2,1 procent”, men indeholder ingen egen udregning. Lav mindst to beregninger, du selv står for: en vækstrate eller et indeks over en periode, du selv har valgt, og en andel (fx branchens andel af eksporten). Vis mellemregningen eller regnearket. Læreplanen kræver eksplicit “selvstændige beregninger”.

Emnet er i virkeligheden virksomhedsøkonomi eller afsætning

Du analyserer én virksomheds regnskab eller markedsføring og kalder det international økonomi. Læreplanen siger, at faget har et “primært makroøkonomisk fokus”. Test dit emne: kan det formuleres som et spørgsmål om et helt lands eller en hel sektors økonomi? Kan det kun stilles om én virksomhed, er det det forkerte fag, brug virksomheden som eksempel, ikke som genstand.

Du bruger en model uden at nævne dens forudsætninger

Du bruger en model uden at nævne dens forudsætninger, og konklusionen bliver derfor stærkere, end tallene bærer. Skriv et kort afsnit efter hver modelanvendelse: hvilke antagelser hviler modellen på (faste priser, lukket økonomi, ledig kapacitet), og hvad ville ændre sig, hvis de ikke holdt? Vejledningen kalder det direkte en del af modelleringskompetencen at være kritisk over for modellens resultat.

To kurver følges ad i din graf, og du konkluderer

To kurver følges ad i din graf, og du konkluderer, at den ene skyldes den anden. Skriv, om du har fundet en korrelation eller en årsagssammenhæng, og hvad der ville skulle til for at vise det sidste. Nævn mindst én tredje faktor, der kan forklare begge kurver. En determinationskoefficient siger, hvor meget der forklares, ikke hvad der forårsager hvad.

Du skriver din politiske holdning

Du skriver din politiske holdning, hvor opgaven beder om en faglig vurdering. “Regeringen burde …” uden teori eller tal bag. Vurdering betyder i dette fag: ud fra faglige kriterier at tage stilling til, hvordan et forhold må forventes at påvirke udviklingen. Bind hver vurdering til enten et tal, en model eller en navngiven økonomisk skole. Din holdning må gerne stå der, men som resultat af analysen, ikke som forudsætning.

Al din empiri kommer fra en tænketank eller en avisartikel

Al din empiri kommer fra en tænketank eller en avisartikel, og du behandler tallet, som om det var neutralt. Hent grundtallet hos den primære producent, Danmarks Statistik, Eurostat, OECD, IMF, Nationalbanken, og brug tænketanken som en part i diskussionen i stedet. Skriv en linje om, hvem der har produceret hvert tal, og med hvilken interesse.

Fagkombinationer

Fag, international økonomi spiller godt sammen med

Matematik (A eller B)

Matematik leverer regression, lineære og eksponentielle funktioner og modelkritik; international økonomi leverer det, modellen skal handle om. Har du international økonomi på A, skal du i forvejen have matematik på mindst B, og har du matematik A, kræver læreplanen et særligt forløb om matematisk modellering i samfundsøkonomisk analyse, kombinationen er altså allerede forberedt i undervisningen.

Afsætning A

International økonomi forklarer, hvorfor efterspørgslen på et eksportmarked stiger eller falder (konjunktur, valutakurs, told, indkomstudvikling); afsætning forklarer, hvad virksomheden så gør ved det. Sammen kan I følge en beslutning fra makroniveau ned i en konkret markedsstrategi.

Virksomhedsøkonomi A

Rente, inflation og konjunktur fra international økonomi bliver til poster i et regnskab og til investeringsberegninger i virksomhedsøkonomi. I kan vise, hvordan en rentestigning fra Nationalbanken faktisk rammer en dansk virksomheds bundlinje, og regne på det i begge fag.

Samfundsfag (B eller C)

Samfundsfag kan forklare, hvorfor en økonomisk politik blev valgt, interesser, ideologi, beslutningsproces, EU-forhandling. International økonomi kan undersøge virkningerne med teori og data og diskutere, hvor sikkert de kan tilskrives reformen. Kombinationen er stærk, når emnet er en reform, fordi de to fag deler stof uden at overlappe i metode.

Engelsk A

De bedste kilder til globale økonomiske emner er engelsksprogede, IMF, Verdensbanken, OECD, The Economist. Engelsk kan analysere, hvordan den økonomiske argumentation er bygget op og hvem den taler til, mens international økonomi tjekker, om tallene bag holder. Læreplanen kræver desuden et særligt forløb om sprog og kvalitative undersøgelser, hvis du har et sprogfag på A.

Historie B

Historie kan gøre rede for forløbet og aktørerne i en krise, 1930’erne, oliekriserne, 2008, og kildekritisk vurdere samtidens fremstilling. International økonomi kan sætte nøgletal på og forklare mekanismen med en model. Sammen kan I forklare, hvorfor man gjorde, som man gjorde, og hvad det kostede.

Materialet, faget kan levere

Faget lever af offentligt tilgængelige tidsserier, som du selv henter og regner på. Nøgletal for Danmark: statistikbanken.dk (Danmarks Statistik), du kan hente tabeller direkte som regneark, hvilket er det, læreplanen mener med simpel databehandling i regneark.

Europa og sammenligning på tværs af lande: Eurostat. Globale tal og udviklingsøkonomi: Verdensbankens World Development Indicators, OECD.Stat og IMF’s World Economic Outlook-database. Renter, valutakurser og fastkurspolitik: Nationalbanken og ECB. Prognoser, politiske vurderinger og analyser, du kan bruge som både kilde og diskussionspart: Økonomisk Redegørelse (Finansministeriet), Nationalbankens prognoser, Det Økonomiske Råds vismandsrapporter samt tænketanke som AE-rådet, CEPOS og Cevea, sidstnævnte er partsindlæg og skal behandles som sådan. Handelstal og told: WTO og EU-Kommissionen.

Til at forstå eksamensgenren og spørgeformerne kan du hente tidligere opgavesæt og Lærerens hæfte på prøvebanken.dk. Fremmedsprogede tabeller og artikler er ikke bare tilladt, de er forventet: læreplanen kræver brug af tekster på engelsk.

Vær opmærksom på, at international økonomi kun findes på hhx. Den store skriftlige opgave, faget kan indgå i, hedder derfor studieområdeprojektet (SOP), ikke SRP eller SSO. SOP skrives på 3. år, belyser et selvvalgt område med to fag, hvoraf mindst ét skal være på A-niveau og mindst ét et studieretningsfag, og faget indgår på det højeste niveau, du har eller har haft.

Rapporten fylder 15-20 normalsider a 2400 anslag, og forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer og bilag tæller ikke med i det tal, så dine grafer og tabeller stjæler ikke plads fra analysen. Rapporten skal indeholde forside, opgaveformulering, resumé, indholdsfortegnelse, indledning, metodeovervejelser, besvarelse, konklusion, noter, litteraturliste og eventuelle bilag.

Metodeafsnittet er ikke pynt: her skal du gøre rede for, hvilke data du har valgt, hvorfor, og hvilken model eller teori du bruger til at behandle dem. Læg dit regneark eller dine mellemregninger i bilag, så censor kan se, at beregningerne er dine. Indgår et fremmedsprog i opgaven, skal en del af materialet være på det sprog.

Til den mundtlige prøve har du ca. 30 minutter uden forberedelsestid, hvoraf din egen præsentation højst må fylde 10.

Skal du skrive en stor opgave i international økonomi?

Så står metoderne, emneområderne og fælderne samlet for netop din opgavetype: SOP i international økonomi.

Hænger sammen med

Fagets sider på Studiekompasset

Opgaveeksempler i international økonomi

Brug eksemplerne til at undersøge opbygning, metode og faglige valg. Du skriver selv din egen opgave.

Se alle 143 opgaver

Næste skridt

Find alt om faget og om alt andet på ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder