SOP om Velfærdsmodeller i IØ og Engelsk

Side 1

ABSTRACT ...................................................................................................................................................................... 1

1. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 1

2. REDEGØRELSE FOR VELFÆRDSMODELLER .................................................................................................. 2

2.1 DEN UNIVERSELLE VELFÆRDSMODEL ....................................................................................................................... 2

2.1.1 Karakteristika ................................................................................................................................................... 2

2.1.2 Udbredelse ....................................................................................................................................................... 3

2.2 DEN RESIDUALE VELFÆRDSMODEL ........................................................................................................................... 3

2.2.1 Karakteristika ................................................................................................................................................... 3

2.2.2 Udbredelse ....................................................................................................................................................... 4

2.3 DEN CENTRALEUROPÆISKE VELFÆRDSMODEL .......................................................................................................... 4

2.3.1 Karakteristika ................................................................................................................................................... 4

2.3.2 Udbredelse ....................................................................................................................................................... 5

3. ANALYSE AF VELFÆRDSMODELLER ................................................................................................................ 5

3. 1 SKATTETRYK ........................................................................................................................................................... 5

3.1.1 Den universelle ................................................................................................................................................. 5

3.1.2 Den residuale ................................................................................................................................................... 6

3.2 FATTIGDOM .............................................................................................................................................................. 6

3.2.1 Den universelle ................................................................................................................................................. 6

3.2.2 Den residuale ................................................................................................................................................... 8

3.3 KULTURTEORI ........................................................................................................................................................... 8

3.3.1 Den universelle ................................................................................................................................................. 8

3.3.2 Den residuale ................................................................................................................................................... 9

3.4 DELKONKLUSION – FORSKELLE MELLEM DEN DANSKE OG DEN AMERIKANSKE MODEL ............................................. 9

3.5 VALGET AF VELFÆRDSMODEL ................................................................................................................................ 11

3.5 ARBEJDSMARKEDSFORHOLD ................................................................................................................................... 12

3.5.1 Den danske (Universelle) ............................................................................................................................... 13

3.5.2 Den amerikanske (Residuale) ......................................................................................................................... 14

4. VURDERING .............................................................................................................................................................. 17

4.1 FREMTIDEN I EN GLOBALISERET VERDEN ................................................................................................................ 17

5. KONKLUSION ........................................................................................................................................................... 19

6. LITTERATUR- OG KILDEFORTEGNELSE ........................................................................................................ 22

6.1 BØGER .................................................................................................................................................................... 22

6.2 INTERNETKILDER .................................................................................................................................................... 22

6.3 ANDRE KILDER ........................................................................................................................................................ 22

Side 2

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

1

Abstract

The study examines three different types of welfare models and an analysis of the Danish and American welfare model. The study includes a comparative analysis of the two countries welfare models including specific differences. Furthermore the paper analyses the aspects behind why Denmark and USA chosen their specific welfare model, and which strengths, weaknesses, advantages and disadvantages there are connected with the models seen in the perspective of the labour market. Finally it is estimated whether the Danish and the American welfare models can survive in a globalized world.

The analyses are based on theories including pressure of taxation, poverty and culture theory. In addition to these theories I’ve also included a paragraph about job security, labour market flexibility, geographical mobility and the Danish Flexicurity model in connection to the Danish and American labour market.

The study accounts for the three welfare models, the universal model, the liberal model and the central European model and how Geert Hofstede’s theory about masculine and feminine countries has an influence on the two welfare models.

The study concludes that there is a significant connection between the level of tax and the standard of social benefits. This fact is emphasized in part 3.1.1 and 3.1.2 where the pressure of taxation is being compared.

Furthermore it is concluded that both models will be able to survive in a globalized world if they undergo some small modifications.

1. Indledning

I Danmark er der udbredt enighed om, at vi lever i en velfærdsstat. Dog hersker der en vis forskellighed i opfattelsen af dybden og bredden af denne. Til gengæld er der her i landet en ret stor grad af fælles forståelse af manglerne i USA's velfærdssystem.

På baggrund af ovenstående ønsker jeg først og fremmest at belyse de tre velfærdsmodeller, den universelle, den residuale og den centraleuropæiske, hvorunder også modellernes udbredelse berøres. Efterfølgende ønsker jeg at analysere velfærdsmodellerne, der bruges i henholdsvis

Side 3

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

2

Danmark og USA, med udgangspunkt i fattigdom, skattetryk og kulturteori, hvorefter væsentlige forskelle konkretiseres. Endvidere vil jeg analysere arbejdsmarkedet og herunder inddrage fordele, ulemper, svagheder og styrker ved de to landes velfærdsmodeller. Slutteligt vurderes det, på baggrund af mine udarbejdede analyser, hvorledes modellerne er fremtidssikrede i en globaliseret verden.

2. Redegørelse for velfærdsmodeller

”Alle veludviklede samfund har velfærdsordninger, men organiseringen og udbredelsen af velfærdssystemerne varierer betydeligt. Selvom det er forbundet med en betydelig forenkling, kan det være hensigtsmæssigt at sondre mellem forskellige velfærdsmodeller for derved at rendyrke nogle centrale forskelle i måden at indrette velfærdssamfundet på.” [1]

Sådan skriver Torben M. Andersen i bogen ”Danmark som velfærdssamfund”. Der tales om 3 velfærdsmodeller, nemlig den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel og den centraleuropæiske velfærdsmodel

2.1 Den universelle velfærdsmodel

2.1.1 Karakteristika

Der refereres til denne velfærdsmodel som den skandinaviske model [2], da vi i Norden har et væsentligt andet velfærdssystem end i resten af verden. Nogle af de karakteristiske træk ved denne model er sociale ydelser for alle, mange gratisydelser, høj grad af social omfordeling, et højt skatte-og afgiftstryk bl.a. til finansiering af de gældende velfærdsydelser. [3].

I den universelle velfærdsmodel anses staten som den afgørende faktor, der skal sikre, at borgerne får sociale rettigheder [4]. Det universelle i modellen er, at alle har rettigheder, det betyder f.eks. at alle har ret til børnepenge, SU og folkepension [5] og alle bidrager til finansieringen igennem skatter,

1

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 30

2

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

3

International Økonomi A, 2006, s. 161

4

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

5

International Økonomi A, 2006, s. 160

Side 4

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

3 ligeledes er velfærdsordningerne organiseret gennem den offentlige sektor [6]. At velfærdsordningerne er organiseret via den offentlige sektor betyder, at vi har et meget højt skattetryk i Danmark, og derfor får vi i Danmark mange gratis ydelser af staten.

Den danske velfærdsmodel er den mest omfordelende i verden [7] og der tales om ”Robin Hood”- princippet [8]. Det betyder, at det er de rige, der i realiteten hjælper de fattige med at sikre deres sociale rettigheder igennem skatten. Udtrykket ”fra os til os” er også blevet brugt, hvor der menes, at den danske velfærdsstat er en folkeforsikring, hvor alle betaler skat til det offentlige – som herefter udbetaler sikringsydelser til de svageste i samfundet. Dog skal det nævnes at borgere med en høj indkomst betaler væsentligt flere skattekroner, og yder derfor mere til de offentlige indtægter. Her af også udtrykket ”Robin Hood” princippet.

2.1.2 Udbredelse

Som navnet antyder benyttes denne model i de skandinaviske lande [9], det vil sige, at Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland anvender modellen. Dog har vi ikke helt samme system, da modellen er tilpasset til hvert enkelt land.

2.2 Den residuale velfærdsmodel

2.2.1 Karakteristika

Hovedtrækkene i den residuale velfærdsmodel er, at modellen er markedsbestemt [10]. Der stilles kun et minimum af sociale ydelser til rådighed [11], lige såvel som den statslige indblanding skal holdes på et minimum [12]. Der lægges vægt på, at modtagere af offentlige ydelser ikke må miste lysten til at arbejde. Statens rolle er residual, [13] og velfærdsstaten træder først ind, når alle andre muligheder er umulige.

6

International Økonomi A, 2006, kap. 8

7

International Økonomi A, 2006, s. 162

8

Robin Hood princippet betyder at der tages fra de rige og gives til de fattige

9

Danmark som velfærdssamfund Andersen, 2000, kap. 2

10

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

11

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 30

12

Danmark som velfærdssamfund, 2000, kap. 2

13

Kun offentlig indgriben, hvis de andre kanaler slår fejl.

Side 5

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

4

Finansieringen af velfærdsydelserne i den residuale model sker gennem skatter [14]. Dog er ydelserne så begrænsede og målrettede mod en meget lille del af befolkningen, at de offentlige udgifter er meget lave i forbindelse med sociale ydelser. Derfor er skatteniveauet også lavt i de lande, der benytter den residuale model [15]. De sociale virkninger af modellen er ikke i så stort omfang omfordelende, men derimod fattigdomsregulerende. I den residuale model tager de 5 % [16] fra de rigeste og giver til 5 % [17] af de fattigste, og der virker langt op til de tilsvarende 90 %, [18] der omfordeles i den skandinaviske model.

2.2.2 Udbredelse

Den residuale velfærdsmodel benyttes i lande som USA, England, Canada, Australien og New

Zealand.^{19}

2.3 Den centraleuropæiske velfærdsmodel

2.3.1 Karakteristika

I den centraleuropæiske velfærdsmodel er sociale rettigheder meget knyttet til beskæftigelse, og modellen sigter mere på tryghed end lighed [20].

Modellen betegnes som den konservative model og lægger mere vægt på sociale klasser end

markedets betydning^{21}.

Det primære sociale ansvar i modellen ligger hos familien og det sociale netværk. I modellen er der en lovpligtig forsørgerpligt, hvilket vil sige, at forældrene har ansvaret for at forsørge børnene, såvel som børnene har ansvar for at forsørge forældrene [22].

Udover det sociale netværk løses sociale problemer ved lovpligtige forsikringer, hvor især forsikringer knyttet til arbejdsmarkedet har stor betydning.

14

International Økonomi A, 2006, s. 165

15

International Økonomi A, 2006, s. 165

16

International Økonomi A, 2006, s. 166

17

International Økonomi A, 2006, s. 166

18

International Økonomi A, 2006, s. 166

19

Danmark som velfærdssamfund, 2000, kap. 2

20

International Økonomi. 2006, s. 165

21

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

22

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

Side 6

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

5

Dette betyder, at hver enkelt person på arbejdsmarkedet tegner forskellige tvungne forsikringsordninger, og derved tegnes en forsikring, der dækker alderdom [23], en der dækker sygdom, en der dækker arbejdsløshed.

At de sociale ydelser betales gennem forsikringsordninger letter statens udgifter, og derfor behøver lande med den centraleuropæiske velfærdsmodel, ikke at opkræve så meget i indkomstskat.

2.3.2 Udbredelse

Den centraleuropæiske velfærdsmodel genfindes i f.eks. Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien. [24]

3. Analyse af velfærdsmodeller

Både Danmarks’ (Den universelle) og USA’s (Den residuale) velfærdsmodel består af mange elementer og for at blive klogere på de to modeller, har jeg udvalgt 3 centrale punkter at analysere modellerne udfra. Efterfølgende ønsker jeg at analysere de konkrete forskelle på de to modeller ud fra skattetryk, fattigdom og kulturteori.

3. 1 Skattetryk

Skattetrykket giver et samlet udtryk for de offentlige indtægter. De offentlige indtægter er væsentlige i forhold til hvordan de offentlige ydelser finansieres. Derfor har jeg valgt at anvende skattetryk som et analyse redskab for at belyse de to velfærdsstater.

3.1.1 Den universelle

Den danske velfærdsstat er meget stor og meget veludviklet – og alt dette finansieres gennem skatten. Derfor ligger skattetrykket på et meget højt niveau i Danmark. Faktisk har Danmark

(sammen med Sverige), verdens højeste skattetryk [25] og ligger med et skattetryk på 48,9 % (2002) [26].

Skattetrykket udregnes ved at se de samlede skatter i procent af BNP [27].

23

Pensionsordninger

24

Danmark som velfærdssamfund, 2000, kap. 2

25

International Økonomi A, 2006, s. 162

26

International Økonomi A, 2006, s. 164

27

Bruttonationalproduktet

Side 7

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

6

Dog er det svært at sammenligne landes velfærd ud fra skattetryk, idet landene beskatter sociale ydelser forskelligt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi i Danmark beskatter folkepension samt dagpengeudbetaling, mens man i andre lande udbetaler et lavere beløb, hvilket er skattefrit [28].

Dette medfører et lavere skattetryk, selvom borgerne får samme service. Derfor kan der ikke drages eksakte konklusioner, når man sammenligner skattetryk i forbindelse med velfærdsstater.

3.1.2 Den residuale

De sociale ydelser i den amerikanske velfærdsstat finansieres, som i den universelle, også gennem skatter. Dog er de sociale ydelser på et helt andet og meget lavere niveau i USA. Dette resulterer i meget lave offentlige udgifter i forbindelse med sociale ydelser, og derfor skal der ikke opkræves så mange skattekroner til den offentlige kasse. Dette kommer også til udtryk ved den relativt lave

                                          29
personlige indkomstskat, der ligger på 10 %,

som sammen med øvrige afgifter udgør skattetrykket i alt, der ligger på 26,4 % [30]

(2002). At skattetrykket er så lavt, skal ses i den sammenhæng, at de sociale ydelser til borgerne også er meget lave. Skal borgerne få det optimale ud af velfærdsmodellen, er de nødt til selv at tegne forsikringer, der kan dække hospitalsbesøg, medicin, uddannelse og meget andet. Jf. afsnit 3.1.1, kan der ikke drages konklusioner ud fra skattetrykket, men dog siger det lave skattetryk i USA noget om deres velfærdsmodel – og hvorledes brugerbetaling er en essentiel del af velfærden.

3.2 Fattigdom

Fattigdom er et vigtigt tema, når man analyserer velfærdsmodeller. Har et land en lav procent af fattige, indikerer det, at man har et veludviklet velfærdssystem, hvor meget få bliver ”tabt i systemet”, og hvor alle mennesker har muligheden for at overleve.

3.2.1 Den universelle

Nedenfor ses OECD’s^{31} fattighedstabel. I tabellen ses andelen af befolkningen, som har en

indkomst under 50 procent af medianen (OECD’s fattigdomsgrænse).

28

International Økonomi A, 2006, s. 150

29

International Økonomi A, 2006, s. 164

30

International Økonomi A, 2006, s. 164

31

Organisation for Economic Co-operation and Development

Side 8

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

7

Figur 3.1 – Fattigdom i udvalgte lande 2006

(Kilde: OECD)^{32}

OECD har udregnet nøgletal i 4 kategorier, hvor jeg vil tage fat i to af disse.

Nemlig forbigående fattigdom og vedvarende fattige. Ser man på forbigående fattigdom vises, at

7,3 % [33] af Danmarks befolkning har prøvet at være fattige. I de 7,3 % skal de studerende modregnes, idet de tælles med som forbigående fattige, under deres uddannelsesforløb. Ser man derimod på vedvarende fattige, illustrerer figur 3.1 at 1,7 % [34] af Danmarks befolkning er vedvarende fattige. Dette viser, at selvom man bliver fattig i Danmark, er der meget stor mulighed for at komme ud af fattigdommen, hvilket blandt andet kan tilskrives Danmarks velfærdsmodel.

Dette er en af de essentielle faktorer i den universelle model, og at Danmark ligger på et meget lavt niveau, er et resultat af vores velfærdsmodel.

32

http://dx.doi.org/10.1787/1530

33

OECD (figur 3.1)

34

OECD (figur 3.1)

Side 9

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

8

3.2.2 Den residuale

I USA tegner der sig et andet billede. Her har 8,6 % [35] af befolkningen (igen inkl. studerende) prøvet at være forbigående fattige. Ser man på vedvarende fattige viser det et tal på 7,2 % [36] af

USA’s befolkning. Den lille forskel mellem disse to tal (1,4 % point)^{37} vidner om, at det i USA er

svært at komme ud af fattigdommen. Dette kan hænge sammen med, at der ikke gøres nok for at hjælpe arbejdsløse med at finde en plads på arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet gøres ved omskoling som f.eks. efteruddannelse, IT-kurser mv., men ud fra tallene fra OECD viser det, at kun

1,4 % point af den amerikanske befolkning er i stand til at slippe ud af fattigdommen. Det høje niveau af vedvarende fattige kan dog skyldes andre ting end velfærdsmodellen, som f.eks.

demografi og teknologi. Dog spiller velfærdsmodellen en betydelig rolle i fattigdommen.

3.3 Kulturteori

Når man ser på den universelle model og den residuale model, er der nogle helt klare forskelle.

Disse forskelle er ikke kun økonomiske eller organisatoriske, men de kan også være kulturstyrede.

Ser vi på Geert Hofstedes [38]

”Theory on Culture” kan vi få et indblik i, hvordan de to landes kultur har haft indflydelse på landets velfærdsmodel. På baggrund af dette tager jeg udgangspunkt i Geert Hofstedes model: ”Differences between feminine and masculine countries” [39]

3.3.1 Den universelle

Danmark ligger nummer 50 på Geert Hofstedes liste [40]. Det vil sige, at Danmark er et meget feminint land. De karakteristiske træk for feminine lande er blandt andet: Vigtige værdier i samfundet er at tage hånd om andre og beskytte, mennesker og forhold er vigtige, sympati for de

svage^{41}.

Specielt sympatien for de svage kendetegner den universelle model. Det ses tydeligt, hvordan de feminine værdier og den danske velfærdsmodel hænger sammen, da de basale faktorer i Geert Hofstedes tabel harmonerer med den universelle model. En anden faktor, der gør sig gældende er:

35

OECD (figur 3.1)

36

OECD (figur 3.1)

37

Egen udregning (På baggrund af tal fra OECD (figur 3.1))

38

Hollandsk forfatter

39

Bilag 1

40

Bilag 1

41

Kompendium ”Theories on Culture” s. 36

Side 10

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

9

At dumpe en test i skolen er et mindre uheld [42]. Dette er et tegn på, at det i Danmark ikke er en stor katastrofe hvis en skoleelev dumper en prøve, da den fremtidige indtjening ikke er 100 % afhængig af, hvordan skolen klares, da eleven i tilfælde af vanskeligheder hjælpes af velfærdsstaten. Dette sker blandt andet i forbindelse med understøttelse hvis en person ikke kan finde job, samt hjælp til at finde et job.

3.3.2 Den residuale

Ser man på USA’s position tegner der sig et ganske anderledes billede. USA er nummer 15 på listen, og kategoriseres derfor som et maskulint land [43]. Det karakteristiske ved disse lande er:

Vigtige værdier I samfundet er materialistiske goder og udvikling, Penge og ting er vigtige, sympati for de stærke, at dumpe en prøve i skolen er en katastrofe, lev for at arbejde [44].

Her ses altså en helt anden tendens end i Danmark, hvilket stemmer overens med vores velfærdsmodeller. I USA er det en nødvendighed at klare sig godt og skabe et godt fundament allerede i sin skoletid, da fremtiden afhænger af indtjening og karrieremuligheder. Den residuale velfærdsmodel tager kun hensyn til de allersvageste i samfundet, og borgerne skal altså selv betale for de sociale ydelser blandt andet ved, at de betaler deres forsikring. Derfor er der en anden kultur i Amerika, hvilket også ses i udsagnet: Lev for at arbejde. For skal der skabes basis for et liv i velstand, har man i den amerikanske velfærdsmodel ikke råd til at fejle.

3.4 Delkonklusion – forskelle mellem den danske og den amerikanske model

Ud fra min analyse i afsnit 3 kan det konkluderes, at de to velfærdsmodeller står i stærk kontrast til hinanden. Det er tydeligt at se at der er generelle forskelle samt forskellen i prioriteringen af økonomiske forhold og det menneskelige aspekt.

De økonomiske forhold kan ses ud fra skattetrykket og til dels fattigdoms målingerne.

Det meget høje skattetryk i Danmark, 48,9 % [45] er 22,5 %^{46} point højere end skattetrykket i USA,

der kun ligger på 26,4 %^{47}. Dette er en af de helt store forskelle, ikke hvordan vi finansierer de

42

Kompendium ”Theories on Culture” s. 36

43

Kompendium ”Theories on Culture” s. 36

44

Kompendium ”Theories on Culture” s. 36

45

International Økonomi A, 2006, s. 164

Side 11

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

10 sociale ydelser, men i hvor stort omfang de sociale ydelser betales af det offentlige. I Danmark vægter vi det meget højt, at de sociale ydelser betales gennem skatten, og at de bliver relativt ligeligt fordelt, mens man i USA kun yder sociale ydelser til den allersvageste del af befolkningen.

Derfor er den store forskel på skattetryk i de to lande en logisk konsekvens af to vidt forskellige velfærdsmodeller, der vægter sociale ydelser forskelligt.

I fattigdomsmålingerne tegner der sig også et billede af forskellen på velfærdsmodellerne. Tabellen udarbejdet af OECD viser, hvor svært det er at komme ud af fattigdom i USA, og ligeledes hvor store mulighederne er i Danmark for at komme ud af fattigdommen. Tabellen fortæller, at rammes man af fattigdom i Danmark, bliver man hjulpet til at komme ud af den igen, og at der tages hånd om de svage i samfundet. Dette er helt anderledes i USA, hvor det liberale ordsprog: ”Enhver er sin egen lykkes smed” kommer til udtryk, idet borgerne mere eller mindre selv må klare sig ud af fattigdom, og ikke får meget hjælp af staten.

Dette leder videre til sidste punkt i delkonklusionen, nemlig kulturteori. At det er svært at komme ud af fattigdom i USA, og relativt let i Danmark, fører tilbage til teorien om, at USA er et maskulint land, hvor sympatien ligger hos de stærke, og at Danmark er et feminint land, hvor vi tager hånd om de svageste i samfundet. Ligeledes sætter fattigdomsmålingerne også et andet udsagn i perspektiv, nemlig hvorvidt det er en katastrofe at dumpe i en prøve i USA og Danmark. Med den store forskel i fattigdommen i de to lande, må det siges at være vigtigt at klare sig godt i skolen i USA.

Uddannelsen er en af de faktorer, der skal være med til at afgøre den fremtidige indtjening, og bestemme hvorvidt et individ skal leve i fattigdom eller ej. Ud fra figur 3.1 kan det ses, at mulighederne for at komme ud af fattigdom af Danmark er meget store, og derved er en dumpekarakter i skolen altså ikke ligeså afgørende som i USA.

Generelt ses der to forskellige tendenser i Danmark og USA. I Danmark er vi mere styrede af de sociale motiver i højere grad end af de sikkerhedsmæssige motiver i forhold til i USA, hvor en fyring vil ryste fundamentet under en familie – mere end det burde gøre i Danmark.

I Danmark får alle en bid af kagen, mens de i USA selv skal skabe vejen til velstand. Her ses altså den konkrete forskel på den universelle tankegang og den residuale tankegang.

46

Egen udregning (På baggrund af tal fra International Økonomi A, 2006, s. 164)

47

International Økonomi A, 2006, s. 164

Side 12

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

11

3.5 Valget af velfærdsmodel

Ser vi på velfærd i et historisk og økonomisk perspektiv har Danmark og USA tilbage i tiden haft den samme model. I slutningen af 1800-tallet i Danmark var de sociale hensyn af residual karakter, hvor kun de allerdårligst stillede blev hjulpet, hvilket skete ved anbringelse på fattiggårde med arbejdsforpligtelse og et stort tab af social prestige [48].

Mens man i USA i årenes løb holdte fast i den residuale model, begyndte en udvikling i Danmark.

Her kom socialreformen i 1933 [49]

- Kanslergade forliget, der var med til at indføre forsikringslove omhandlende arbejdsløshed, sygeforsikring og ulykkesforsikring. Dette medførte et voksende udbud af sociale ydelser og lagde grundstenene til den velfærdsmodel, Danmark har i dag.

Men var velfærdsmodellen virkelig noget danskerne valgte? Eller skete der blot en naturlig udvikling.

Ser vi tilbage på industrialiseringen skete der en urbanisering, der gjorde, at jobfunktionerne blev mere specialiserede, og derved gjorde levevilkårene for enkeltpersonerne mere afhængige af udviklingen indenfor et specifikt område [50]. Dette gjorde også levevilkårene mere sårbare på grund af en stor arbejdsløshed. Et nyt behov blev skabt, nemlig behovet for forsørgelse og ældrepleje.

Hele industrialiseringen skabte økonomisk velstand, og gav befolkningen råd til at betale for flere sociale ydelser [51]. Den velfærdsmodel, vi i dag kender fra Danmark, er altså blevet grundlagt ved en socialreform i 1933, og er derefter blot blevet videre udviklet. Industrialisering og urbanisering er nogle af de nøgleord, der kan forklare, hvorfor valget lige netop faldt på den universelle model.

Samtidig er det (jf. afsnit 3.3.1) et dansk træk, at ydelserne er universelle, sympatien med de svage er stor, og derfor bidrager alle til at velfærdsstaten er voksende.

Ser man på valget af model i USA, skal vi igen se det i et økonomisk og historisk perspektiv.

Følgende passage uddyber valget af velfærdsmodel, og giver et indblik i, at valget både skal ses i et økonomisk såvel som historisk perspektiv.

48

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 19

49

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 19

50

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 18

51

Danmark som velfærdssamfund, 2000, kap. 2

Side 13

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

12

”Indtil depressionen i 1930'erne var social hjælp og støtte i forbindelse med alderdom, invaliditet og arbejdsløshed stort set udelukkende overladt til lokalt initiativ. Som resultat udvikledes et højst fragmenteret socialt system, og variationerne blev yderligere forstærket af, at landets befolkning er opsplittet i adskillige etniske grupper. På denne baggrund har det offentlige hjælpesystem koncentreret sig om folk i absolut nød - syge, handicappede, ældre, forældreløse, krigsinvalider med videre - medens der kun har været begrænset og modvillig accept af at yde hjælp til arbejdsføre voksne, der blot er fattige […] Et overordnet formål med socialpolitik i denne model er at sikre, at velfærdsstatens ydelser ikke hindrer markedsøkonomien i at fungere ordentligt. Staten varetager kun opgaver, der ikke kan løses af markedet eller civilsamfundet, og udgør dermed et

                                                 52
nederste sikkerhedsnet for personer uden andre muligheder.”

Det er tydeligt at se, hvordan USA også har gennemgået en udvikling ligesom i Danmark. I USA har man holdt fast i den residuale model, dog er den selvfølgelig blevet udviklet igennem årene.

Valget af den residuale model kan kobles sammen med den liberale holdning, der hersker i USA, der også kan føres tilbage til afsnit 3.3.2, hvor det konkluderes, at USA er et maskulint land, og derfor stemmer USA’s liberale velfærdsmodel overens med deres placering på Geert Hofstedes ”Differences between feminine and masculine countries”.

Der er altså ikke foretaget et decideret valg af velfærdsmodel, men derimod velfærdsmodellerne bestemt af økonomiske, historiske og kulturelle forhold. Landene har gennemgået en naturlig udvikling og har ud fra denne udviklet, hvad der i dag er deres velfærdsmodel.

3.5 Arbejdsmarkedsforhold

Hvis man skal finde frem til nogle fordele, ulemper, styrker og svagheder i de to modeller bliver man nødt til at snævre sit perspektiv ind, da velfærdsområdet er meget omfattende og for at overskuelige gøre de to modeller har jeg valgt at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedet. Andre områder kunne have været valgt som f.eks. sundhedssektoren og uddannelsessektoren. Dog har jeg valgt arbejdsmarkedet, idet forskellen synes stor, samt Danmarks flexicurity model i mine øjne var vigtig at få indlemmet i opgaven.

52

Morris, 1987, s. 96-101; Nye, 1990, s. 183-184

Side 14

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

13

3.5.1 Den danske (Universelle)

Ser man på, hvad der karakteriserer det danske arbejdsmarked, må en af de vigtigste faktorer være

                   53
”Flexicurity modellen” .

Denne model har skabt stor interesse fra andre lande [54], og kan derfor betegnes som en af styrkerne ved det danske arbejdsmarked.

I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked samt gunstige dagpengeregler, og kombinerer man disse to ting har man et begreb indenfor dansk arbejdsmarkedspolitik, nemlig flexicurity. Det er sammensat af de to engelske ord flexibility og social security. Anders Fogh Rasmussen udtalte sig på følgende måde ved Venstres landsmøde i 2004:

”I gamle dage ville man sige, at tryghed på arbejdsmarkedet var et godt fast job med lange opsigelsesvarsler. Men i fremtidens samfund er tryghed på arbejdsmarkedet, at man er i stand til at omstille sig til nye situationer […] I international sammenhæng har vi et meget fleksibelt arbejdsmarked. Det er faktisk højt berømmet, og der er mange, som misunder os det. En af grundene til, at det er så fleksibelt, er at for danske arbejdsgivere, er det nemt både at ansætte og afskedige medarbejdere. Det kan faktisk ske stort set uden restriktioner.

Sådan har vi indrettet det danske arbejdsmarked. Sådan kan det kun være fordi vi også har en meget høj grad af social sikkerhed. At vi har arbejdsløshedsunderstøttelse på et høj niveau i international sammenhæng, og for dem der ikke er arbejdsløshedsforsikrede, er der kontanthjælp på et ganske højt niveau. Vi har fleksibilitet, fordi vi har et arbejdsmarked med social tryghed”. [55]

Anders Fogh Rasmussens tale om det danske arbejdsmarked indikerer nogle af de styrker arbejdsmarkedet besidder. Her er tale om et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere nemt kan ansætte og afskedige medarbejdere. Samtidig er der en høj grad af social sikkerhed, hvilket betyder at er man ikke arbejdsløshedsforsikret, kan man modtage kontanthjælp på et højt niveau i en periode. Til sidst giver Anders Fogh Rasmussen udtryk for, at han mener arbejdsmarkedets fleksibilitet, har grundlag i den sociale tryghed.

53

International Økonomi A, 2006, s. 299

54

International Økonomi A, 2006, s. 299

55

http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Temaer/EU%20og%20internationalt/Flexicurity.pdf

Side 15

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

14

Ulemperne og svaghederne kan ses i Anders Fogh Rasmussens tale og specielt følgende sætning:

”At vi har arbejdsløshedsunderstøttelse på et høj niveau i international sammenhæng, og for dem der ikke er arbejdsløshedsforsikrede, er der kontanthjælp på et ganske højt niveau.” [56] At arbejdsløshedsunderstøttelsen er på et så højt niveau, kan skabe problemer på det danske arbejdsmarked lige såvel som den høje kontanthjælp. Det høje niveau af disse sociale ydelser bevirker at incitamentet til at søge ud på arbejdsmarkedet alt andet lige mindskes. At lige netop disse sociale ydelser er så høje medvirker til Danmarks meget høje skattetryk. Samtidig kan det skabe en forkert kultur i Danmark, hvor arbejde ikke er nødvendigt, da de sociale ydelser ligger på et så højt niveau, at det for nogle ligefrem kan betale sig ikke at arbejde.

En anden svaghed for det danske arbejdsmarked er flaskehalsproblemerne. Flaskehalsproblemer skyldes blandt andet, at virksomhederne efterspørger lidt højere kvalifikationer, end arbejdsstyrken besidder [57], da den teknologiske udvikling går for hurtigt til at arbejdsstyrken kan tilpasse sig. Et resultat af dette er mangel på kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at mange ufaglærte går

         58
arbejdsløse .

3.5.2 Den amerikanske (Residuale)

For at analysere det amerikanske arbejdsmarked med henblik på styrker, svagheder, fordele og ulemper vil jeg tage udgangspunkt i et udvalgt citat og derefter lave en analyse af arbejdsmarkedet.

Den økonomiske del af det amerikanske arbejdsmarked er bygget op omkring filosoffen Adam Smiths hovedtese om, at et frit marked er selvregulerende (udbud contra efterspørgsel). Derfor behøver et sådant marked ingen reel statsindblanding.

Arbejdsmarkedet i USA er ultra liberalistisk opbygget og minimumslønnen er i øjeblikket $6,55 [59] i

                       60
timen hvilket svarer til 33,98

danske kroner. Den lave minimumsløn kan bl.a. skyldes en svækket økonomi ovenpå den bekostelige Irak-krig, samt dollarens lave værdi.

Ser man på fordelene og styrkerne ved det amerikanske arbejdsmarked, kan følgende passage give en indikation af nogle af de gode sider:

56

http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Temaer/EU%20og%20internationalt/Flexicurity.pdf

57

International Økonomi A, 2006, s. 301

58

International Økonomi A, 2006, s. 301

59

http://www.dol.gov/esa/whd/flsa/

Side 16

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

15

”Det niveau for ledigheden, som overordnet kan tilskrives strukturelle forhold, er noget højere i EU under ét sammenlignet med USA. Det kan blandt andet være forårsaget af mere gunstige dagpengesystemer, en mere træg løndannelse i Europa samt højere jobbeskyttelse i nogle EU-lande. Der er – blandt andet som følge af disse forhold – en højere faglig og geografisk mobilitet på

                           61
det amerikanske arbejdsmarked.”

Denne passage fortæller om det amerikanske arbejdsmarkeds styrker. Der er altså i USA en høj geografisk mobilitet, hvilket vil sige, at arbejdskraften er villig til at flytte sig for at finde job. Dette er en faktor, der er med til at udligne forskelle, da det påvirker den geografiske struktur-arbejdsløshed på en positiv måde.

Den høje faglighed i USA kan være et tegn på mange ting. Det kan f.eks. afhænge af kulturen eller uddannelsesniveauet. Dog kan velfærdsmodellen også spille en vigtig rolle, idet uddannelsen er meget vigtig i forbindelse med den fremtidige karriere og indtjeningsgrundlag. Da USA ikke er præget af gunstige dagpengesystemer, er uddannelse en vigtig faktor i landet. Dette faktum kan være med til at øge fagligheden samt mobiliteten, da et job er en nødvendighed i USA.

Skal man se på ulemperne og svaghederne kan man tage udgangspunkt i følgende sætning fra ovennævnte passage:

”Det kan blandt andet være forårsaget af mere gunstige dagpengesystemer, en mere træg løndannelse i Europa samt højere jobbeskyttelse i nogle EU-lande” [62] (Finansministeriet) Dette citat fortæller om en af de stærke sider ved det europæiske arbejdsmarked og sætter et punkt ved det amerikanske arbejdsmarked i negativt relief, nemlig jobbeskyttelse. Modellen herunder belyser beskyttelsen i Danmark og USA.

60

Danske Banks kurs 518,73 (29/1 2008)

61

Finansministeriet http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8165

62

http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8165

Side 17

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

16

Figur 3.2 – Jobbeskyttelse i udvalgte lande

                                            63
(Kilde: Personalestyrelsen, Finansministeriet, 1994-96)

Om modellen skrives der:

” Der kan både være fordele og ulemper ved jobbeskyttelse. Grundlæggende er det vigtigt, at ansatte er beskyttet mod diskriminerende eller uberettigede fyringer. Omvendt er det også centralt for fleksibiliteten og tilpasningsmulighederne, at virksomhederne kan tilpasse arbejdsstyrken, når

                                                   64
afsætningen falder. [...]” (Personalestyrelse, Finansministeriet)

Ovenstående citat fra Finansministeriet angiver den efterfølgende svaghed ved det amerikanske system som er eksemplificeret ved at den ligger på et meget lavt niveau i forhold til blandt andet Danmark. Jobbeskyttelse er som beskrevet på Finansministeriets hjemmeside, de ansattes rettigheder mod diskriminerende eller uberettigede fyringer. Derfor er de ansatte i USA altså ikke særlig godt beskyttet på arbejdsmarkedet, hvilket kan føre til stor økonomisk og personlig usikkerhed. Dette er en klar ulempe. Sammenholdt med den geografiske fleksibilitet og den stigende globalisering af arbejdskraft vil amerikanere være villige til at flytte andetsteds, hvor jobbeskyttelsen ligger på et højere niveau.

63

http://www.perst.dk/visSideforloeb.asp?artikelID=11098

64

http://www.perst.dk/visSideforloeb.asp?artikelID=11098

Side 18

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

17

4. Vurdering

Det er svært at svare på hvorvidt de to velfærdsmodeller er fremtidssikrede i en globaliseret verden.

På baggrund af mine udarbejdede analyser vil jeg forsøge at give et svar på fremtidssikringen af modellerne.

4.1 Fremtiden i en globaliseret verden

Om de to velfærdsmodeller er fremtidssikrede i en globaliseret verden er umuligt at give et eksakt svar på, dog kan der argumenteres for, hvorledes overlevelsesmulighederne ser ud for de to modeller. I den universelle model er der to konkrete tendenser, der giver anledning til bekymring, nemlig hvorvidt det for Danmark vil være muligt at opretholde de høje skatteindtægter og den skæve aldersfordeling, som omtales efterfølgende.

Globaliseringen ligger op til en stigende bevægelighed af varer, arbejdskraft og kapital, der flytter sig over grænserne. Især den stigende globalisering af arbejdskraft kan skabe bekymring. Dette kan nemlig medføre, at de højtuddannede vælger at flytte til lande, hvor skatterne ikke er så høje som i Danmark. Dette kunne give den del af befolkningen der valgte at flytte til udlandet en højere disponibel indkomst. Et fald i skatteindtægterne vil være en stor bet for den danske velfærdsstat, idet de sociale ydelser er finansieret gennem skatterne, og flytter de store skatteydere til udlandet

mister Danmark en væsentlig indtægt^{65}.

Et andet problem for Danmark er den skæve aldersfordeling og den såkaldte ”Ældrebyrde”. På grund af en ændring i aldersfordelingen i Danmark vil der i de kommende år blive færre personer i den erhvervsaktive alder (20-64 år [66]), der skal forsørge et stigende antal ældre [67]. Dette vil medføre stigende offentlige udgifter til f.eks. ældrepleje og pension – samt der vil blive færre skatteydere til

                     68
at finansiere disse udgifter .

Jeg er af den overbevisning, at flexicurity modellen kan hjælpe den danske velfærdsstat til at sikre sig overlevelse i den globaliserede verden, dog skal der ske visse modifikationer. Hvis det lykkedes at opretholde den høje fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men samtidig at kunne skære ned på skatterne uden alt for stor påvirkning på det sociale sikkerhedsnet, vil den danske velfærdsstat være klar til fremtiden i en globaliseret verden.

65

International Økonomi A. 2006, s. 171

66

International Økonomi A, 2006, s. 172

67

International Økonomi A, 2006, s. 173

68

International Økonomi A, 2006, s. 173

Side 19

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

18

Den residuale model er mere liberalistisk opbygget end den universelle, og dette mener jeg skaber et bedre grundlag for fremtidssikringen. I globaliseringen vil vi se en mere liberal tendens, idet man frit kan tilbyde sin arbejdskraft i et andet land for at opnå fordele såsom højere løn, lavere skat eller lavere moms. Den residuale model ligner altså umiddelbart en fremtidssikret model. Dog er der plads – og mulighed for forbedring. Skattetrykket i USA er meget lavt og ligger 26,4 % [69]. Dette betyder at, såfremt der i fremtiden vil være behov for et bedre udviklet socialt sikkerhedsnet på f.eks. arbejdsmarkedet, vil en lille stigning i den personlige indkomstskat sammenholdt med det store indbyggertal (296 mio.) [70] kunne skabe et solidt fundament for en videreudvikling af velfærdsstaten. Jeg mener, at fordelen ved den residuale model er, at den allerede er relativt tilpasset globaliseringen, dog tror jeg at visse ændringer er nødvendige. Som tidligere nævnt er arbejdskraften blevet mere bevægelig, og det sociale sikkerhedsnet er ikke godt udviklet i USA.

Disse to ting kan få amerikanere til at flytte til et land med en bedre udviklet velfærdsstat, f.eks. et nordisk land, hvor gunstige dagpengeregler, et sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet og gode pensionsordninger blandt andet kan virke tillokkende. Der er dog også ting der kan tale i mod en ”udvandring”. Dette er blandt andet den høje skatteprocent i de nordiske lande, høj moms, afgifter mv.

Min mening er at de to velfærdsmodeller burde være i stand til at overleve den globaliserede fremtid. Begge modeller har styrker og svagheder, men at udvikle en model, der tager hensyn til alles interesser synes umulig. Det er et spørgsmål om, hvorledes det økonomiske eller menneskelige aspekt skal tilgodeses.

Den danske velfærdsstat er meget veludviklet og stort set perfekt ud fra det menneskelige synspunkt, idet alle kan overleve, og ingen er tvunget til at leve på gaden. Dette medfører dog meget store udgifter i forbindelse med at opretholde det høje velfærdsniveau, og som en logisk konsekvens af dette vil skatterne stige for at skaffe den fornødne kapital.

Lige modsat kan det siges om den amerikanske velfærdsstat. Her kommer den økonomiske del foran det menneskelige aspekt. Dette kommer til udtryk idet de sociale ydelser bliver nedprioriteret,

69

International Økonomi A, 2006, s. 164

70

Embassy of Denmark, Washington D.C

(http://www.ambwashington.um.dk/en/menu/CommercialServices/Markedsmuligheder/Landeinformation/Landefakta/)

Side 20

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

19 og skatten er meget lav. Det er derfor op til den enkelte borger at tegne de nødvendige forsikringer, for at få dækket hospitalsbesøg mv.

Derfor kan der argumenteres for, at med visse modifikationer er begge modeller fremtidssikrede.

Det kræver blot, at man ved hvilket perspektiv, man vil se velfærd i. Ud fra den økonomiske side, den menneskelige side eller om man vil prøve at skabe en velfærdsmodel, der ligger op til en kombination af det bedste fra de to modeller.

5. Konklusion

Velfærdsmodeller har en stor betydning for, hvor veludviklet en velfærdsstat bliver. De tre velfærdsmodeller, den universelle, den residuale og den centraleuropæiske har alle deres kendetegn og forskelle fra hinanden. I min redegørelse kom jeg frem til, at den universelle tilgodeser alle i samfundet, og de sociale ydelser bliver ligeligt fordelt, så ingen i samfundet bliver snydt eller glemt.

Alle bidrager til finansieringen gennem skatter, og modellen er kendt fra de skandinaviske lande – deraf også navnet Den skandinaviske model. Den residuale model er mere liberal. Denne finansieres også gennem skatterne, men dog er de sociale ydelser meget mindre. I den residuale model er man tilhænger af det frie marked og et af målene er så lidt statslig indblanding som muligt Modellen støtter kun de allersvageste i samfundet, hvor alle andre muligheder er forsøgt. Modellen bruges i lande som USA, England, Canada, Australien og New Zealand. Den centraleuropæiske model betegnes som den konservative og lægger mere vægt på sociale klasser end markedets betydning. Det primære sociale ansvar i modellen ligger hos familien og det sociale netværk.

Modellen benyttes i lande som Østrig, Frank, Tyskland og Italien.

Endvidere ønskede jeg at analysere og sammenligne den danske og den amerikanske velfærdsmodel. Dette gjorde jeg ud fra skattetryk, fattigdom og kulturteori. De to lande har meget forskellige velfærdsmodeller, og dette kan bl.a. skyldes store basale forskelle på landene. Danmark har et rekordhøjt skattetryk på 48,9 %, mens USA’s skattetryk kun ligger på 26,4 %. Ser man på fattigdommen i de to lande er der også en meget stor forskel. 7,3 % af Danmarks befolkning har prøvet at være fattige, og kun 1,7 % af befolkningen er vedvarende fattige. I USA tegner der sig et andet billede. Her har 8,6 % af befolkningen prøvet at være fattige en gang i deres liv, mens 7,2 % af befolkningen er vedvarende fattige. Landenes kulturer er også meget forskellige. Her snakkes om, ud fra Geert Hofstedes kulturteori, at Danmark er et feminint land, mens USA er et maskulint

Side 21

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

20 land. Dette kan også ses ud fra vores forskellige velfærdsmodeller, hvor den danske model støtter alle i modsætning til USA’s velfærdsmodel.

Generelt ses der to forskellige tendenser i Danmark og USA. Den danske velfærdsmodel lader sig styre af de sociale motiver, mens de i USA er mere fokuserede på den liberalistiske holdning – og hvor man er sin egen lykkes smed. I Danmark får alle en bid af kagen, mens de i USA selv skal skabe vejen til velstand. Og dette er altså forskellen på den universelle tankegang og den liberale tankegang.

Herefter så jeg på baggrunden for Danmark og USA’s valg af velfærdsmodel. I begge lande startede det ud med en mere eller mindre residual model. I USA har de bibeholdt den residuale, mens vi i Danmark er gået over til den universelle. Det er sket pga. ændringer i økonomien, historien og kulturen. Der er altså ikke foretaget et decideret valg af velfærdsmodel, landene har gennemgået en naturlig udvikling og har ud fra denne udviklet, hvad der i dag er deres velfærdsmodel.

Endvidere har jeg diskuteret fordele, ulemper, svagheder og styrker ved de to modeller. Jeg valgte at dele dette op i to kategorier, hvor jeg så på de positive og negative aspekter ved de to modeller.

Derudover har jeg valgt at anskue velfærdsmodellerne ud fra et arbejdsmarkedsmæssigt perspektiv.

I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked samt gunstige dagpengeregler. Når disse kombineres har vi den verdensberømte flexicurity model. Dette er den store fordel ved det danske arbejdsmarked, at tryghed og fleksibilitet kan gå hånd i hånd. Arbejdsgiverne har let ved at ansætte og afskedige medarbejdere, og samtidig har medarbejderne en tryghed, idet de er sikret gunstige dagpengeregler, hvis de skulle miste deres job. Jeg mener, at en af svaghederne i den danske model, er en faktor andre mener, er en styrke. Det kan nemlig være problematisk at arbejdsløshedsunderstøttelsen er så høj i Danmark. Det sætter pres på skatterne, mens det måske afskrækker nogle fra at tage et job pga. de favorable dagpenge. Derudover er en svaghed også flaskehalsproblemer. De skyldes blandt andet, at virksomhederne efterspørger lidt højere kvalifikationer, end arbejdsstyrken besidder, grundet den teknologiske udvikling går for hurtigt.

Dette medfører mangel på kvalificeret arbejdskraft, og mange ufaglærte går arbejdsløse.

I USA er styrkerne en høj fleksibilitet samt en høj faglighed. Den høje fleksibilitet påvirker den geografiske strukturarbejdsløshed på en positiv måde og er med til at udligne forskelle og forhindre et ”skævt USA”. Jeg mener, at den høje faglighed er et resultat af en anden kultur, end den vi ser i Danmark. Der stræbes konstant efter det bedste, idet amerikanerne ved, at deres fremtidige indtjening er nødvendig for overlevelse, og her ses den liberalistiske holdning skinne igennem. De

Side 22

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

21 negative sider ved den amerikanske velfærd og det amerikanske arbejdsmarked er den lave jobbeskyttelse. USA ligger på et meget lavt niveau (jf. figur 3.2) hvilket betyder, at der ingen beskyttelse er for de ansatte, hvis de skulle risikere at blive fyret. Det er en klar ulempe, at sikkerhedsnettet er så svagt i USA.

Slutteligt vurderede, hvorvidt modellerne er fremtidssikrede i en globaliseret verden. Generelt mener jeg, at den residuale model har størst sandsynlighed for at overleve. Dette begrunder jeg med den liberale holdning, der gør at amerikanere er omstillingsparate samt har en stor fleksibilitet.

Samtidig er Danmarks høje skatteniveau, samt ”ældrebyrden” en hæmsko i den globaliserede verden. Det høje skatteniveau kan få de højtuddannede og højtlønnede til at søge andre lande, hvor skattetrykket er lavere for at få en højere disponibel indkomst. Derudover er skævheden i aldersfordelingen i Danmark en forhindring, idet der skal bruges flere ressourcer på ældrepleje, men samtidig mangler der ”hænder” i denne sektor. Ud fra dette vurderer jeg, at den residuale model i øjeblikket står bedst i kampen om den globaliserede verden, men begge modeller skulle være overlevelsesdygtige med de nævnte modifikationer.

Side 23

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

22

6. Litteratur- og kildefortegnelse

6.1 Bøger

Andersen, Torben M., Danmark som velfærdssamfund, 1. udgave, Frydenlund, 2000

Kureer, Henrik & Lundgren, Svend Erik, International Økonomi A, 1. udgave, Kurlund, 2006 Morris, Naomi, Health and Welfare for Families in the 21st Century, 2. udgave, Jones & Bartlett Pub, 2003

Nye, David, Contemporary American Society, 1. udgave, Akademisk Forlag, 1990

6.2 Internetkilder

Organisation for Economic Co-operation and Development: Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition

http://dx.doi.org/10.1787/1530

2006

Frederiksen, Claus Hjort. Flexicurity, udfordringer for den danske model,

http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Temaer/EU%20og%20internationalt/Flexicurity.pdf

U.S. Department of Labor

http://www.dol.gov/esa/whd/flsa/

Finansministeriet, Karakteristik af det danske arbejdsmarked ? fokus på uddannelse,

http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8165

Personalestyrelsen, Finansministeriet, Arbejdskraftens uddannelsesmæssige niveau

http://www.perst.dk/visSideforloeb.asp?artikelID=11098

Embassy of Denmark, Washington D.C, Landefakta USA,

http://www.ambwashington.um.dk/en/menu/CommercialServices/Markedsmuligheder/Landeinform
ation/Landefakta/

6.3 Andre kilder

Kompendium: Theories on Culture