SOP om IT-krisen og boligboblen | International Økonomi A og Engelsk A

Side 1

2008

Den 19. december 2008

HHX 3. år

[STUDIERETNINGSPROJEKT – IT-

KRISEN]

Side 2

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Emnebegrundelse .............................................................................................................................................. 4

1990’erne .......................................................................................................................................................... 4 IT-boblen ............................................................................................................................................................ 7 Amerikanske kulturtræk .............................................................................................................................. 12 Bolig-boblen..................................................................................................................................................... 13 Sub-prime krisen.......................................................................................................................................... 14 Amerikanske kulturtræk .............................................................................................................................. 17 Pengepolitik ..................................................................................................................................................... 18 Renteudvikling før it-boblen ........................................................................................................................ 19 Renteudvikling imellem it-boblen og bolig-boblen ..................................................................................... 21 Formålet med disse renteændringer ........................................................................................................... 24 Hvilken indflydelse har den førte pengepolitik haft .................................................................................... 26 Indflydelse på boligmarkedet .................................................................................................................. 27 Konklusion ....................................................................................................................................................... 27 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 28 Materiale omkring it-boblen ....................................................................................................................... 28 Materiale omkring bolig-boblen .................................................................................................................. 29 Materiale omkring pengepolitik .................................................................................................................. 30 Materiale omkring kulturtræk ..................................................................................................................... 32 Andet materiale ........................................................................................................................................... 32

Side 3

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

3

Abstract

Over the past decade the United States has experienced two following crisis that has shocked the foundation of the United States economy with the severe consequences of the United States having to overcome two economic recessions. In early 2000 the dot-com bubble deflated and shortly after came the housing bubble. This paper therefore explains the background for both of these infamous bubbles and the impact it had on the American economy.

In the light of that, it addresses the question whether monetary policy and the growth of the federal fund rate had an influence in the development of both bubbles. In addition, it also addresses the question whether the cultural heritage in the United States, had any significant impact in the development of both bubbles.

Monetary policy and cultural heritage indeed had an impact on both bubbles and the overall American economy. Especially monetary policy was one of the main factors of the outcome of the housing bubble; the Federal Reserve had implemented a far too loose monetary policy, which triggered an enormous increase in housing prices. Because the American people are very individualistic and have a very masculine society, they may well be one of the factors, of the development of the dot-com bubble.

Side 4

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

4

Emnebegrundelse

I år 2000 så verden det amerikanske aktiemarked krakelere, it-boblen var bristet og milliarder af dollars, var gået tabt på investeringer i fremtidens teknologi. Den skulle vise sig at være katalysatoren for både bolig-boblen og den nuværende kreditkrise. Mange beskyldte de såkaldte dot-com virksomheder for udfaldet af it-krisen, men er det rimeligt at give dem skylden når it-boblen i virkeligheden, var et verdensomspændende fænomen? De spillede i hvert fald deres part i it-boblen, men der skal vel to til at danse tango.

Eksempler er der nok af hvis man perspektivere til verdenshistorien og hver gang er det, det samme mønstre af grådige og optimistiske handlinger der ledere til økonomiske nedture. Det er vel den menneskelige natur at søge efter storhed, men er vi virkelig så arrogante, at vi ikke kan lære af vores egne fejl. Det store spørgsmål må så være, hvilke konsekvenser har disse økonomiske nedture for vores samfund og er det virkelig det værd?

Jeg vil i opgaven komme ind på baggrunden for it-boblen og boligboblen, hvor jeg har valgt at fokusere på dot-com virksomhederne og sub-prime krisen, Jeg vil endvidere beskrive pengepolitiske og kulturelle træk og deres indblanding i disse kriser. Jeg vil gøre dette ved hjælp af information i form af grafer, tabeller, citater og diverse artikler, som kan give mig et indblik, i de problemer der opstår når en økonomisk boble brister og jeg vil i sidste ende, konkludere på hvad jeg har fundet frem til.

1990’erne

Det var i denne periode, at internet industrien virkelig slog igennem. Hvor internettet kun havde været tilgængeligt på et forholdsvist lavt plan, skabte Tim Berners-Lee og Robert Cailliau i 1990 en ny tid for internettet med kreationen af ”hypertext” systemet som gør internettet til, det vi kender i dag. Endvidere bringer Microsoft det nye styresystem Microsoft 3.0 på banen og dette styresystem skulle vise sig at revolutionere computer software branchen og The World bliver i 1990 den første

                                    1
kommercielle udbydere af ”dial-up” internet

. Disse tre eksempler er kun en brøkdel, af utrolig mange nye opfindelser som blev bragt på markedet i 1990’erne og disse opfindelser skulle vise sig at danne baggrund for it-krisen, da det nu var muligt for almindelige privat personer at bevæge sig frit på internettet og med den nye computer teknologi, var det pludseligt ikke nødvendigt at have

1

http://www.computerhope.com/history/htm

Side 5

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

5 den store uddannelse for at oprette blogge og hjemmesider og for den sags skyld virksomheder på nettet.

Den amerikanske økonomi blev også påvirket positivt af denne nye teknologi.

”After rising at less than a 1 percent annual rate in the early part of the decade, productivity

was growing at about a 3 percent rate toward the end of the 1990s”^{2}

Der står i citatet, at hvor produktivitetsevnen i starten af 1990’erne kun steg med mindre en 1 procent per år, skete der en markant stigning i slutningen af 1990’erne, hvor den steg med 3 procent per år. Dette gjorde at amerikanske virksomheder kunne vokse hurtigere, uden at påvirke inflationen og endvidere det faktum at den nye teknologi gjorde det muligt for virksomheder at effektivisere deres virksomheder, for eksempel arkitektur branchen kunne pludselig nedsætte den nødvendige arbejdskraft, da en computer kunne gøre det meste af arbejdet. Sygehusvæsenet blev også mere effektivt, i form af at diagnoser blev færdiggjort hurtigere og mere grundigt. Alt dette medvirkede også til at inflationen ikke steg, da folk var bange for at miste deres job, så de krævede kun forholdsvis lave lønstigninger.

“Unexpectedly modest demands from workers for wage increases -- a result, possibly, of the fact that workers felt less secure about keeping their jobs in the rapidly changing economy --

                                  3
also helped subdue inflationary pressures”

Mange var skeptiske overfor dette opsving, da man ikke var sikker på om det kunne holde og hvis man tager et blik på arbejdskraften, vil man kunne forstå den skeptiske holdning. Problemet var, at den nye teknologi fordrev folk fra deres arbejdspladser, hvilket kunne blive en trussel for den amerikanske økonomi, dog på grund af mange nyoprettede industrier fandt folk hurtigt arbejde igen og man begyndte derfor at tale om en mangel på arbejdskraft da arbejdsløsheden var på sit laveste.

”By mid-1999, the number of "potential workers" aged 16 to 64 -- those who were unemployed but willing to work if they could find jobs -- totaled about 10 million, or about 5.7 percent of the population. That was the lowest percentage since the government began

                           4
collecting such figures (in 1970)”

Hvis denne mangel på arbejdskraft skulle gå hen og ske, ville inflationen stige markant på grund af krav om lønstigninger hvilket ville tvinge den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, til at påvirke økonomien med pengepolitiske indgreb, som med stor sikkerhed ville have været en

2

http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm

3

http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm

4

http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm

Side 6

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

6 hævelse af federal funds renten, og derved holde inflationen nede og samtidig tilbageholde USA’s økonomiske opsving.

“Many authors suggest that Greenspan’s Fed deviated from its normal behavior because it recognized changes in the economy, such as higher productivity growth. In particular, it held interest rates steady despite a booming economy and falling unemployment that normally

                            5
would have triggered a tightening”

Der blev dog ikke fortaget den store intervention fra Federal Reserves side. En god indikation på dette er at federal funds renten holdte sig forholdsvis stabil i midten og slutningen af 1990’erne, også et tegn på at de ikke ønskede at bremse den amerikanske økonomi med indførelse af en stram pengepolitik og derved holde inflationen nede og som der også står i citatet ovenover mente mange forfatter, at Alan Greenspans Federal Reserve system havde fraveget sig fra den normale tankegang, fordi de havde set ændringer i økonomien. Tabellen nedenunder giver et godt billede, af den stabile rente og som man kan se, er renten den 1. februar 1995 på 6,00 procent point og springer man frem i tiden er der fortaget nogle små justeringer, men den ligger dog den 16. november 1999 på 5,50 procent point, altså kun ændring på 50 basispoint over 4 år. Den lille ændring illustreres også i grafen nedenunder.

Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88

5

http://www.econ.jhu.edu/people/ball/aeawp.pdf

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

Federal Funds renten

Federal Funds renten

Side 7

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

7

Hvor mange så udviklingen med økonomisk opsving og lav arbejdsløshed blandet med en stabil inflation, som noget der skulle holde for evigt, var andre mere skeptiske. Den amerikanske nationalbanks daværende direktør, Alan Greenspan sagde i 1997 følgende;

"Regrettably, history is strewn with visions of such `new eras' that, in the end, have proven to

be a mirage"^{6}

Når man på dansk oversætter det bliver det til følgende udsagn; Desværre er historien fyldt med forestillinger om såkaldte nye tider, der i sidste ende har vist sig at være et fatamorgana.

IT-boblen

Kort sagt var it-boblen, cirka perioden , en blanding af en ny teknologis store fremtidsudsigter og investorernes villighed til at skyde penge i internet virksomheder, som reelt set ikke tjente nogle penge. Da det gik op for folk at disse virksomheder i virkeligheden ikke tjente nogle penge, selvom priserne på deres aktier var sky høje, begyndte folk at slå tvivl om denne branches fremtidsudsigter og det var på dette tidspunkt at boblen bristede.

I situationer som denne er det den menneskelige natur at prøve på at finde den skyldige, men i dette tilfælde er det simpelthen ikke muligt da det ikke kun var en person eller dot-com virksomhederne alene der var skyld i krisen, men en blanding af grådighed, optimisme, dumdristighed, ”get big fast” mottoet, en overvurdering af dot-com virksomhedernes aktuelle værdi og det såkaldte ”gold rush”, en reference til det amerikanske ”California Gold Rush” [7] i 1848. Så ikke nok med at man ikke bare kan skyde skylden på en person, for virkelig at forstå krisens omfang er det nødvendigt at behandle alle ”skyldige parter” dvs. investorerne og venture kapitalisterne, dot-com virksomhederne, og selvfølgelig det amerikanske folk og den mentalitet der også lå bag dette ”gold rush”. Så mit mål nu, er at finde ud af hvad disse parter gjorde for at puste til ilden og skabe it-boblen og senere recessionen i den amerikanske økonomi.

Dot-com virksomhederne er oftest dem, man forbinder med it-boblen. Hvis man beskylder dot-com virksomhederne for krisen bliver man nød til også at beskylde investorerne da dot-com virksomhederne ikke havde været meget, uden de mange investeringer.

Dot-com virksomhederne havde eksisteret et godt stykke tid før 1990’erne, men det var dog først i denne periode at de fik det helt store gennembrud. Man var forbløffet over de nye muligheder og

6

http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm

7

http://www.learncalifornia.org/doc.asp?id=118

Side 8

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

8 opfindelser disse virksomheder repræsenterede. Ikke nok med at diverse investorer pumpede penge ind i disse virksomheder uden de store bekymringer og uden sikkerhed for fremtiden,

“Venture capital firms were throwing money at any and all dot-coms to help them build

                                                    8
market share, never mind whether they could ever be profitable”

red USA på økonomisk bølge. Arbejdsløsheden var lav, produktionsevnen var stigende, inflationen var stabil og deres BNP voksede.

                                9
Kilde: Gælder for inflationsudviklingen

                                10
Kilde: Gælder for arbejdsløshedsgrafen

8

http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9A04E1D91438F937A15751C1A9669C8B63&sec=&spon=&scp=3&s

q=dot%20com%20bubble&st=cse
9

http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_currentPage=0

10

http://data.bls.gov/PDQ/servlet/SurveyOutputServlet

Dato Inflation

1999 | 2,19 %
1998 | 1,55 %
1997 | 2,34 %
1996 | 2,93 %
1995 | 2,81 %
1994 | 2,61 %
1993 | 2,96 %
1992 | 3,03 %
1991 | 4,25 %
1990 | 5,39 %

Side 9

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

9

Kilde: Gælder for BNP udviklingen^{11} Kilde: Gælder for produktivitetsvæksten

12

Som man kan se ud fra de fire grafer, er USA i et økonomisk opsving. Som jeg før har beskrevet, er det utrolig positivt at deres arbejdsløshed er meget lav, uden at det har en negativ effekt på inflationen. Min pointe med dette er at generelt set, så havde dot-com virksomhederne en utrolig positiv effekt på den amerikanske økonomi, så hvorfor er det man ofte giver dem skylden for it-boblen? En forklaring på dette kan være at selvom dot-com virksomhederne havde en utrolig høj værdi på aktie markedet, var det ikke en reel værdi. Så selvom virksomhederne på papir var utrolig mange penge værd, så kunne de ikke skabe et positivt resultat dvs. de ikke havde ikke nogle penge til at betale for eksempel ansatte eller det det kostede at vedligeholde deres virksomhed på nettet, for eksempel blev ansatte betalt med aktier i virksomheden og på grund af den store værdi og de gode fremtidsudsigter om stigende værdi var mange ansatte tilfredse med dette.

“Unlike the worrisome decline in the stock prices of solidly grounded technology firms due to a slowdown in profits, the sharper plunge taken by some of the trendy Internet companies that had no earnings in the first place has proved comforting to those who believe in the rationality of markets. After all, many of them lacked one key asset -- a sensible business plan. Even the most traditional brokers and investment banks set aside the notion that a company's stock price should reflect its profits and urged investors not to miss out on the gold rush. At the craze's zenith, Priceline, the money-losing online ticket seller, was worth more than the

                             13
airlines that provided its inventory”

11

http://www.nationmaster.com/time.php?stat=eco_gdp-economy-gdp&country=us-united-states

12

http://www-2.danskebank.dk/Link/BladetInvesteringfeb2003/$file/dbInvesteringsamlet.pdf

13

http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9A04E1D91438F937A15751C1A9669C8B63&sec=&spon=&scp=3&s
q=dot%20com%20bubble&st=cse

0,00

2.000,00

4.000,00

6.000,00

8.000,00

I mia. $ BNP
10.000,00

1998

”Forklaring: Figuren viser, at produktivitetsvæksten i

USA igen er historisk høj. Dette tilskrives udbredelsen af internet og den teknologiske udvikling og innovation.”

Side 10

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

10

Citatet beskriver hvordan mange virksomheder led under aktie markedets fald, men det var værre for de virksomheder der aldrig havde skabt profitabel omsætning og at det ikke var overraskende da mange af dem kun manglede en ting, dog en utrolig vigtig ting, en fornuftig forretningsplan. Ikke nok med det så havde mange investerings banker sat fornuften til side, specielt det faktum, at ens aktie værdi burde reflektere ens omsætning og rådede virksomhederne stærkt til ikke at gå glip af ”the gold rush”. Den beskriver også et sjovt eksempel hvor der står, at en pengetabende online billetsælger, var mere værd end flyselskabet der leverede servicen. Da dot-com virksomhederne ikke selv var i stand til at omsætte penge, så levede de reelt set af investorernes penge eller ved at sælge sine aktier til folket, altså ”Initial public offering”,. [14]

“It was a brave new era, in which more than a dozen fledgling dot-coms that nobody had

ever heard of could pay $2 million of other people's money for a Super Bowl commercial”^{15}

hvilket ikke kunne forsætte for evigt og hvilket der også resulterede i at mange af disse virksomheder, gik konkurs allerede før it-boblen indtræf og mange ideer som var utrolig innovative, kunne sagtens havde været en succes i dag, gik til grunde på grund af dårlig planlægning af virksomhedernes fremtidige økonomi, og som der bliver beskrevet i citatet, var det en ny tid, hvor ukendte dot-com virksomheder kunne bruger 2 millioner dollars af andres penge på reklamer under Super Bowl finalen, (Finalen i amerikansk fodbold). På baggrund af dette så kan man jo selvfølgelig stille spørgsmålet om hvordan de, uden nogen profit kunne blive så store? Dette skyldtes konceptet ”brand awareness”, altså dot.com virksomhedernes plan var at skabe så meget reklame omkring deres koncept, at det senere hen skulle give profit, altså ”get big fast” planen. På grund af dette og på grund af at det var svært at sætte en virkelig værdi på virksomhederne, så skød deres aktier i vejret dvs. på papir var de millioner af penge værd, men for eksempel her hjemme i Danmark omsatte enhver butik på strøget flere penge end disse dot-com virksomheder. [16]

Kilde:http://moneycentral.msn.com/investor/charts/chartdl.aspx?showchartbt=Redraw+chart&D4=1&DD=
1&D5=0&DCS=2&MA0=0&MA1=0&CF=0&symbol=%24COMPX&nocookie=1&SZ=0&CP=0&PT=11

14

http://www.investopedia.com/terms/i/ipo.asp?viewed=1

15

http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9A04E1D91438F937A15751C1A9669C8B63&sec=&spon=&scp=3&s

q=dot%20com%20bubble&st=cse
16

Bjerge, Peder og Thorhauge, Claus: It-boblen – Da internettet rykkede vores verden.

Side 11

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

11

Grafen viser Nasdaqs aktiekurs som indeholder både amerikanske og ikke amerikanske virksomheder og giver et godt billede af dot-com virksomhedernes utrolig hurtige vækst, men også den hurtige nedtur. Ordsproget ”højt at flyve, dybt at falde” passer vist godt ind i dette tilfælde.

Endvidere giver det også et godt billede af den ”falske værdi” virksomhederne havde, da man ud fra grafen kan se at, i februar måned år 2000 nåede Nasdaq toppen med en værdi på 4.669,69, hvilket var mere en det doble end året før. [17]

”Fra oktober 2000 til juni 2001 faldt indekset med 42 %, hvilket bevirkede en massiv

                                                                        18
afskedigelse i sektoren. Dette skete i forlængelse af en storordre nedgang på 30 % det år”

Da it-boblen bristede, havde det en kæmpe effekt på it markedet og som citatet beskriver, faldt indekset på under et år med 42 procent hvilket forårsagede en massiv afskedigelse i it-sektoren og det skete i forlængelse af en ordre nedgang på 30 procent det år.

Jeg har indtil nu beskrevet de negative effekter it-boblen har haft på den amerikanske økonomi, men er det muligt der også er en positiv side af denne boble?

“In the years since the bubble burst in 2000, the way Americans work and communicate has changed dramatically, in large part because the technological infrastructure laid down in the

1990s has been put to such remarkable use. “^{19}

Dot-com virksomhederne brugte i 1990’erne alle mulige aspekter af internet teknologien, min pointe er at hvis man for eksempel havde været mere passive med brugen af denne teknologi, kunne det muligvis have taget 10 år ekstra for den, at nå til det stadie hvor den er i dag og ville det så ikke også være muligt at denne globaliseret verden vil lever i, måske slet ikke ville have været så globaliseret? Mit argument er derfor at eftersom man havde brugt alle aspekter af teknologien og gjorde den til det den er i dag, har man også forbedret den verden vi lever i. Virksomhederne blev gjort mere konkurrence dygtige, hvilket kun kan være positivt for et lands økonomi. [20] Man kan også se det som en form for darwinistisk lov, for da boblen sprang, blev de svage sorteret fra og de stærke som for eksempel Google og Microsoft blev tilbage og jeg tro ikke at de var blevet så store vis ikke at de havde haft den konkurrence som eksisteret før krisen.

17

http://moneycentral.msn.com/investor/charts/chartdl.aspx?showchartbt=Redraw+chart&D4=1&DD=1&D5=0&DCS=

2&MA0=0&MA1=0&CF=0&symbol=%24COMPX&nocookie=1&SZ=0&CP=0&PT=11
18

http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf

19

http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/chapters/0722-1st-

gros.html?_r=1&scp=30&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
20

http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/chapters/0722-1st-
gros.html?_r=3&scp=30&sq=dot%20com%20bubble&st=cse

Side 12

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

12

“The stuff built during infrastructure bubbles — housing and telegraph wire, fiber-optic cable and railroads — doesn’t get plowed under when its owners go bankrupt. It gets reused — and quickly — by entrepreneurs with new business plans, lower cost bases, and better capital structures. And when new services and businesses are rolled out over the new infrastructure, entrepreneurs can tap into the legions of users who were coaxed into the market during the bubble. This dynamic is precisely what has made Google the “it” company of this decade

…”^{21}

Man kan perspektivere til den amerikanske historie hvor en lignende boble fandt sted. Da telegrafen blev introduceret på markedet i 1845, blev verden grebet af en telegraf feber, alle ville have en del af kagen, fuldstændig det samme som skete før it-boblen. [22]

“Investors lost gobs of money, but the United States soon had the world’s most extensive telegraph system: more than 23,000 miles by 1852, with an additional 10,000 under construction, compared with just 750 miles in France. Rate wars drove down prices, spurring

                              23
new telegraph-dependent businesses”

Investorer mistede masser af penge, men udfaldet af denne feber var at USA, havde det største telegraf netværk i verden allerede i 1852 og på grund af den høje konkurrence på markedet, kom der flere og flere uafhængige telegrafvirksomheder på markedet. Så alt i alt kan man i begge tilfælde sige, at selvom nogen led tab har USA i længden vundet på disse bobler.

Amerikanske kulturtræk

Ifølge Geert Hofstedes cultural dimensions, er USA et meget individualistisk (IDV) land og de har et meget maskulint (MAS) samfund.

Kilde: http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_states.shtml

Der skal i figuren fokuseres på søjlerne med initialerne IDV og MAS da det er de to der viser hvor mange procent ud af 100, der tyder på om det enten er et individualistisk eller kollektivistisk og om det er et maskulint eller feminint samfund. USA’s individualistiske tal er 91, hvilket betyder at USA er et utroligt individualistisk land. Når det gælder maskulinitet har de et tal på 62, hvilket er over verdensgennemsnittet som er 50, hvilket indebærer at USA er et maskulint samfund, hvor forskel på

21

http://freakonomics.blogs.nytimes.com/2007/06/26/the-benefits-of-a-bubble-even-when-

burst/?scp=11&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
22

http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/review/Postrel-t.html

23

http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/review/Postrel-t.html

Side 13

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

13 køn er stor. Det indebærer også at USA er et meget konkurrencepræget samfund [24]. Jeg er enig med Hofstedes undersøgelser om, at USA er et individualistisk og maskulint samfund, men jeg vil dog forholde mig skeptisk overfor hans undersøgelser, da de frembringer en meget stereotyp opfattelse af et lands kultur og jeg vil mene at der er forskel på hans undersøgelser og realiteten i det land han har undersøgt. Min pointe er at han ikke har taget højde fra variablen, men kun for den gennemsnitlige person.

Spørgsmålet er så om disse to faktorer, har haft betydning for udviklingen af it-boblen? Mit svar på dette spørgsmål er ja. Begrebet ”the american dream” fremstår for mig, som en meget individualistisk tankegang og det er vel også et af de det amerikanske billeder på frihed. På dansk kan man sammenligne det med det danske begreb ”enhver er sin egen lykkes smed” og var det ikke også hvad it-boblens udvikling bestod af? [25]

Dvs. var det ikke dot-com virksomhedernes drøm at starte noget fra bunden og gøre det til noget succesfuldt. Min pointe er så, at hvis man blander dette med et maskulint og meget konkurrencepræget samfund, har man så ikke det amerikanske folks ydelse til it-boblens udvikling? Igen må mit svar være et klart ja.

Bolig-boblen

Kort fortalt var bolig-boblen en økonomisk krise som skete i forlængelse af den lempelige pengepolitik som Federal Reserve havde indført på markedet. Renterne var lave og bankerne var derfor mindre forsigtige med udlån og investeringer. Folk kunne derfor nemt få bevilliget et lån når de ønskede at købe hus, hvilket medførte at boligpriserne steg meget progressivt.

“Never before have home prices risen so fast, for so long, in so many countries including the

                                                                          26
United States, reveals a front-page story in the world's most respected financial periodical.”

Som der står i citatet har man aldrig før set boligpriserne stige så hurtig i så mange lande i så lang tid. Hvilket også illustreres meget godt i grafen nedenunder.

Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

Grafen viser bolig prisernes årlige stigninger i 1. og 3. Kvartal.

Som man kan se ud fra grafen kom de største stigning i perioden med den højeste

24

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_states.shtml

25

http://www.usatheamericandream.dk/page3.html

26

http://archive.newsmax.com/archives/articles/2005/6/27/25222.shtml

Side 14

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

14 stigning på 14 procent i mellem 1. og 3. Kvartal 2005. Man kan også se hvor hurtigt markedet faldt efter boblen bristede.

Det kulminerede så i 2005, 2006 eftersom huspriserne var steget så meget, så sad mange familier med lån som var højere end værdien på deres bolig og i sidste måtte opgive at betale bankerne de høje afdrag hvilket førte til at bankerne pludselig ikke tjente nogen penge og de begyndte derfor at være mere forsigtige med deres udlån og investeringer, men det var for sent. Interbankmarkedet mistede tillid til hinanden, da man var bange for selv at blive blandet ind i krisen og markedet gik i stå og da boligpriserne begyndte at falde, så gik det virkelig galt. Banker og investeringsfonder mistede milliarder på grund usikre sub-prime lån og ufaldet af denne krise er det vi oplever i dag, hvor banker går konkurs på stribe da de ikke kan rejse kapital, da de på interbankmarkedet som sagt

                         27
har mistet tilliden til hinanden.

Sub-prime krisen

Den finansielle sektor opdeles lån i 3 forskellige klasser alt efter hvor gode de er, hvor prime er det bedste, near-prime der næstbedste og sub-prime som det dårligste. Disse sub-prime lån (boliglån) blev udstedt til folk med den værste kreditværdighed, altså nogen der normalt ikke ville være i stand til at afbetale et lån. [28]

I årende 2003 og 2004 lånte amerikanske banker kapital til folk med en belåningsprocent på 95-97 procent. Endvidere blev lånende aftalt med en fast rente i 2-4 år og derefter blev det lavet om til en variabel rente. [29]

De virkelige problemer opstop når så renten skiftede til den variable rente, for eksempel hvis man har optaget lånet i 2003 hvor renten i oktober var nede på 3,50 procent og man 4 år efter skifter til den variable rente som, i 2007 lå på 5,25 procent hvilket er en stigning på 1,75 procent, hvilket er en høj stigning for folk med en allerede dårlig kreditværdighed. [30] I september 2007 var 16 procent af alle boliglån sub-prime lån og 16 procent var på det tidspunkt i økonomiske vanskeligheder, det svarer til at lån for 128 milliarder

                   3132
dollars var i problemer.

Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

27

http://www.nytimes.com/2007/08/19/weekinreview/19bryant-

1.html?_r=1&scp=40&sq=dot%20com%20bubble&st=cse
28

http://www.business.dk/article//okonomi/3/

29

http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond

30

http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond

31

http://www.business.dk/article//okonomi/3/

32

http://www.businessweek.com/magazine/content/08_06/b67516.htm

Side 15

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

15

Figuren ovenover indeholder to modeller for hvordan låne systemet forgår. Venstre figur viser det traditionelle låne system, hvor banken efter at havde godkendt husets værdi og hus køberens kreditværdighed bevilliger hus køberen et lån og låntageren betaler derefter sine ydelser til banken.

Højere figur viser det ikke så velfungerende system nemlig sub-prime modellen. Det starter med at banken bevilliger hud købere uanset kreditværdighed et lån, banken giver så disse sub prime lån videre til dem med direkte sub-prime investeringer, primært andre banker eller hedgefonde, hvilket også var dem som blev hårdest ramt af krisen. [33]

Ved at banken sælger lånende videre, gør det muligt for banken at afsætte flere lån hvilket ikke er muligt i den traditionelle model, da den eneste betaling banken får der, er fra låntageren.

Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

Denne figur viser, hvad der gik galt.

Figuren til venstre viser, hvad der sker når der sker en fejl i den traditionelle model. Fejlen vil som regel opstå når ”money flowet” stopper, dvs. når låntageren ikke er i stand til at afbetale sit lån, hvorefter banken inddrager huset.

Figuren til højere viser, hvad der gik galt med sub-prime systemet. Man kan se at hele systemet går i stå, da låntageren, ofte på grund af dårlig kreditværdighed, ikke er i stand til at afbetale lånet og da banken ikke modtager penge fra låntageren så kan banken heller ikke tilbagebetale den kautionering som den har modtaget fra for eksempel en anden bank. Hvis fortsætter med det samme eksempel, vil det resultere i at den anden bank inddrager huset. Ved første øjekast lyder det ikke så galt eftersom ejendomsboomet var i gang og priserne på boliger steg. Det blev dog et kæmpe problem da bolig priserne begyndte at falde, da bolig-boblen bristede i 2006 på grund af de mange tvangsauktioner og det inddragede hus var pludselig ikke, ligeså meget værd som det banken havde kautioneret for.

I de senere år er der kommet mange mærkelige lån på markedet, for eksempel såkaldte ”teaser loans” der har givet låntageren mulighed for selv at vælge hvordan det første år af lånet skulle se ud, hvad angår afdrag og renternes højde. Dette har fristet mange låntagere med dårlig økonomi, da tanken om praktisk talt at leve uden omkostninger i et år lyder meget tilfredsstillende. Problemet

33

http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond

Side 16

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

16 opstod så, når dette år var ovre, da renterne var steget i perioden og lånerne fik en høj månedlig ydelse, hvilket mange låntagere ikke var i stand til at betale. Banker havde sågar oprettet lån direkte rettet mod folk uden indkomst og uden arbejde, såkaldte NINJA lån, hvor NINJA står for ”No

Income No Job and Asset”.^{34}

Man kan så stille det store spørgsmål, hvorfor bankerne har valgt at låne penge ud til folk med en dårlig kreditværdighed. En forklaring på dette kan være at jo lavere renten jo laver risiko syntes der at være for bankerne, da hvis låntageren ikke var i stand til at afbetale sit lån kunne bankerne bare overtage boligen og eftersom der var et ejendomsboom i gang og man forventede at priserne ville

                                                              35
stige kunne sælge boligen med overskud, altså en såkaldt ”win win situation”.

Det virkelige problem for boligejere især sub-primer låntagere, kom da bolig boblen bristede og folk havde pludselig lån som oversteg værdien på deres bolig. Omkring 15-20 procent af låntagere var i 2008 allerede ”underwater” dvs. at deres hus er mindre værd end det de skyldte. Endvidere anslog Ben Bernanke at der ville ske 2,3 millioner tvangsauktioner i 2008, sammenlignet med et gennemsnit på 1 million før boblen bristede. [36]

Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

Figuren ovenover viser antallet bevilligede sub-prime lån i 2005 i Cleveland, USA en by kendt for høj fattigdom og dens store arbejderklasse, altså et klassisk eksempel på et område med mange sub-

              37
primer låntagere.

“For many years, Cleveland was the sub-prime capital of America. It was a poor, working

                                                                         38
class city, hit hard by the decline of manufacturing and sharply divided along racial lines”

Som man kan se i figuren er områder som er helt mørkegrønne, områder hvor der bor 57-100 procent sub-primer lånere. Endvidere viste tal fra 2007 at 27 procent sub-prime låntagere allerede var bagud med deres betalinger og at det ikke blev bedre, da der ville ske en gennemsnitlig stigning

34

http://www.business.dk/article//okonomi/3/

35

http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond

36

http://money.cnn.com/2008/12/04/news/economy/bernanke_mortgages/index.htm

37

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

38

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

Side 17

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

17 i afdragene på 26 procent, hvilket vil svare til 400 dollars mere om måneden. Man forventede derfor mere end halvdelen af de 450.000 sub-prime låntagere ville blive nød til at gå fra hus og hjem. [39]

Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

”By late 2007, one in ten homes in Cleveland had been repossessed”^{40}

Figuren viser tvangsauktioner fortaget i mellem den 1. januar 2006 og den 1. september 2007 i Cleveland USA. Hver sort prik forstiller et hus der er blevet tvangsauktioneret. Der står i citatet ovenover at, i slutningen af 2007 var 1 ud af 10 huse i Cleveland, blevet tvangsauktioneret, hvilket også passer meget godt til figuren.

Amerikanske kulturtræk

Som jeg før har nævnt er USA et meget individualistisk og maskulint land. En individualistisk og maskulin kultur er begge to faktorer der taler for at man ikke rigtig bekymrer sig om de fattige og det faktum at USA har en utrolig høj indkomst fordeling taler meget godt for det argument og var det ikke præcis det som hele sub-prime krisen gik ud på? Altså det faktum at bankerne, den stærk, uden nogen form for etik bevilligede lån til fattige folk som ikke havde mulighed for at betale dem.

Begrebet ”the american dream” er igen en vigtig faktor for udfaldet af boblen, da for eksempel bankerne egentlig bare ønskede at profitere mens der var chance for og en eller anden fattig person

                          4142
skulle da ikke stå i vejen for det.

For at perspektiver kan man tage Danmark som eksempel, for i modsætning til USA er Danmark et meget feminint land, vi beskytter nemlig de svage og lånetyper som et NINJA lån ville aldrig blive bevilliget af en bank her i Danmark. Jeg siger ikke at det er en dårlig ting at have et maskulint samfund, det er jo en af de faktorer der har gjort USA til hvad det er i dag, men det er dog min pointe at hvis de havde haft et lidt mindre individualistisk og maskulint samfund måske kunnet undgået en del, jeg mener ikke hele bolig-boblen, men den kunne måske have udviklet sig lidt mildere.

39

http://borsen.dk/invester/nyhed/116641/

40

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

41

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_states.shtml

42

http://www.usatheamericandream.dk/page3.html

Side 18

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

18

Pengepolitik

En kort definition af Federal Reserve System er følgende:

”FED er opbygget af 12 banker, der fungerer som centralbanker for forskellige distrikter. De er spredt over hele landet, her kan nævnes, New York City, Chicago og San Francisco. De bliver alle overvåget af Board of Governors (BOG), som er FEDs øverste myndighed. BOG består af 7 medlemmer, der alle er udnævnt af præsidenten til at sidde i en 14-årig periode. Hovedopgaven ligger i at vedtage fremtidens pengepolitiske beslutninger. Federal Open Market Committee (FOMC), blev oprettet I 1923. Den består af de 7 medlemmer af BOG samt 5 direktører fra de 12 centralbanker. Ideen er at skabe et homogent netværk, der er i stand til at opfange økonomiske tendenser i distrikterne såvel som i nationale sammenhænge. Hovedopgaven for FOMC er at instruere Open Market Desk (OMP), som er det organ, der står for implementering af

markedsoperationer ud i økonomien.”^{43}

Federal Open Market Committee (FOMC) det er deres aktioner der sørger for at holde USA i økonomisk vækst og de skal derfor også sørger for at holde inflationen nede. For at gøre dette har de nogle forskellige instrumenter de såkaldte pengepolitiske instrumenter, der er tre i alt; den første er at styre pengemængden ved salg eller køb af statsobligationer, for eksempel hvis Federal Reserve ønsker at stramme økonomien og mindske pengemængden kan de sælge statsobligationer til bankerne og derved bringe disse penge ud af cirkulation. Det modsatte sker så når de køber statsobligationer, da de nu sender penge i cirkulation og derved hæver de pengemængden. Den anden er at hæve eller sænke federal funds renten og den sidste er at hæve eller sænke diskonto renten. Generelt set er der to former for pengepolitik, den stramme og den lempelige. Den stramme pengepolitik bruges når Federal Reserve ønsker at sænke inflation og for eksempel hvis der er en overophedning af økonomien og man ønsker at sætte bremserne i, er det denne form for pengepolitik man bruger. Dette kan gøres ved at hæve federal funds renten, da bank institutionerne i USA er forpligtet af lov til at have et minimum i reserve, dette beløb sættes også af Federal Funds System. Federal funds renten er denne rente bank institutionerne bruger når de låner penge imellem hinanden også kaldet, ”interbankmarkedet”. Den rente som bankerne bestemmer i mellem hinanden og er enten det samme eller højere end federal funds renten og det gennemsnitlige af de renter sat på ”interbankmarkedet” kaldes federal funds effektive rente. Ved for eksempel at hæve renten gør de det mindre attraktivt for banker at låne penge ud, da der er større risiko, de vil også være mere forsigtige med deres investeringer og pengestrømningen vil derfor stoppe og derved skabe en opbremsning af økonomien. En anden mulighed for bankerne når de skal låne penge, for eksempel hvis de ikke har det lovpligtige beløb i reserve er at de kan låne direkte fra Federal Reserve, ved sådanne lån bruges diskonto renten og den er som regel højere end federal funds renten. En

43

http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf

Side 19

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

19 hævning eller sænkning af denne rente vil have samme konsekvenser som ved hævningen eller sænkningen af federal funds renten.

Renteudvikling før it-boblen

I tabellen nedenfor kan man se renteudviklingen i perioden op til it-boblens sammenbrud.

Obs. Grafikken der er brugt for at vise renteændringer i Federal Funds renten gælder ikke for diskonto renten, dog kan det se sådan ud, da renteændringerne er forholdsvis ens.

Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88

Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

Federal Funds renten

Diskonto renten

Federal Funds og Diskonto renten i perioden 1995-

2000

Dato Federal Funds Diskonto renten renten

1. februar 1995 | 0,50 % 6,00 % | 5,25 %
6. juli 1995 | 0,25 % 5,75 % | 5,25 %
19. december | 0,25 % 5,50 % | 5,25 %

1995

31. januar 1996 | 0,25 % 5,25 % | 5,00 %
25. marts 1997 | 0,25 % 5,50 % | 5,00 %
29. september | 0,25 % 5,25 % | 5,00 %

1998

15. oktober 1998 | 0,25 % 5,00 % | 4,75 %

Dato Federal Funds Diskonto renten renten

17. november | 0,25 % 4,75 % | 4,50 %

1998

30. juni 1999 | 0,25 % 5,00 % | 4,50 %
24. august 1999 | 0,25 % 5,25 % | 4,75 %
16. november | 0,25 % 5,50 % | 5,00 %

1999

2. februar 2000 | 0,25 % 5,75 % | 5,25 %
21. marts 2000 | 0,25 % 6,00 % | 5,50 %
16. maj 2000 | 0,50 % 6,50 % | 6,00 %

Side 20

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

20

Som man kan se ud fra både tabellen og grafen har der ikke været de store ændringer i renten. På grund af en stabil og endda faldende inflations rate

Kilde: http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_currentPage=0

ønskede Federal reserve ikke at påvirke renten, men de sendte dog advarsler, ud til markedet om at de store stigninger i aktiemarkedet tydet på en overophedning af økonomien og Federal Reserves

                                                               44
direktør udtalte sig også om dette med kommentaren ”irrational exuberance”. Disse advarsler

havde dog ikke den store effekt på overophedningen af aktiemarkedet og Federal Reserver forholdte

                 45
sig foreløbigt passivt.

Men da de første problemer begyndte komme i 1998 og der var et godt eksempel på de problemer der senere skulle komme.

”De tog dog første gang direkte aktion, da LCTM^{46} i 1998 var ved at gå fallit. FED samlede

flere Wall Street banker og investeringsselskaber til at samle USD 3.6 mia. for at rede LCTM.

Denne redningsaktion var noget atypisk for FED, da der ikke var tale om en bank, men FED begrundede det med, at de internationale markeder ville have oplevet massive tab hvis FED

                     47
ikke havde reageret i tide”

I 1998 valgte de også, at sænke renten 3 gange på grund af bekymringer om nedgangen i denne generelle verdensøkonomi og ved at sænke rente signalerede Federal Reserve at de ønskede at holde

44

http://www.federalreserve.gov/BOARDDOCS/SPEECHES/htm

45

http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf
 46

Long Term Capital Management Hedge Fund med sæde i New York, der specialiserede sig i kortsigtet valutaspekulation. Var ved at gå fallit i september 1998 pga. fejlspekulationer i Rusland, men blev reddet af den amerikanske stat. Bl.a. denitalienske nationalbank havde placeret penge i LTCM.

Kilde:http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%2019

79.pdf

47

http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

Inflations udvikling i perioden

Inflations udvikling

Side 21

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

21 gang i den amerikanske økonomiske udvikling. Der skulle dog ikke gå lang tid før boblen bristede

                48
og it-krisen indtræf.

Renteudvikling imellem it-boblen og bolig-boblen

I tabellen nedenfor kan man se renteudviklingen i mellem it-boblen og den nutidige bolig-boble.

Obs. Grafikken der er brugt for at vise renteændringer i Federal Funds renten gælder ikke for diskonto renten, dog kan det se sådan ud, da renteændringerne er forholdsvis ens.

Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88

48

http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20siden%201979.pdf

Dato Federal Funds Diskonto renten renten

3. januar 2001 | 0,50 % 6,00 % | 5,75 %
4. januar 2001 | 6,00 % | 5,50 %
31. januar 2001 | 0,50 % 5,50 % | 5,00 %
20. marts 2001 | 0,50 % 5,00 % | 4,50 %
18. april 2001 | 0,50 % 4,50 % | 4,00 %
15. maj 2001 | 0,50 % 4,00 % | 3,50 %
27. juni 2001 | 0,25 % 3,75 % | 3,25 %
21. august 2001 | 0,25 % 3,50 % | 3,00 %
17. september | 0,50 % 3,00 % | 2,50 %

2001

2. oktober 2001 | 0,50 % 2,50 % | 2,00 %
6. november 2001 | 0,50 % 2,00 % | 1,50 %
11. december | 0,25 % 1,75 % | 1,25 %

2001

6. november 2002 | 0,50 % 1,25 % | 0,75 %
25. juni 2003 | 0,25 % 1,00 % | 2,00 %
30. juni 2004 | 0,25 % 1,25 % | 2,25 %
10. august 2004 | 0,25 % 1,50 % | 2,50 %
21. september | 0,25 % 1,75 % | 2,75 %

2004

10. november | 0,25 % 2,00 % | 3,00 %

2004

14. december | 0,25 % 2,25 % | 3,25 %

2004

2. februar 2005 | 0,25 % 2,50 % | 3,50 %
22. marts 2005 | 0,25 % 2,75 % | 3,75 %

Dato Federal Funds Diskonto renten renten

3. maj 2005 | 0,25 % 3,00 % | 4,00 %
30. juni 2005 | 0,25 % 3,25 % | 4,25 %
9. august 2005 | 0,25 % 3,50 % | 4,50 %
20. september | 0,25 % 3,75 % | 4,75 %

2005

1. november | 0,25 % 4,00 % | 5,00 %

2005

13. december | 0,25 % 4,25 % | 5,25 %

2005

31. januar 2006 | 0,25 % 4,50 % | 5,50 %
28. marts 2006 | 0,25 % 4,75 % | 6,75 %
10. maj 2006 | 0,25 % 5,00 % | 6,00 %
29. juni 2006 | 0,25 % 5,25 % | 6,25 %
17. august 2007 | 5,25 % | 5,75 %
18. september | 0,50 % 4,75 % | 5,25 %

2007

31. oktober 2007 | 0,25 % 4,50 % | 5,00 %
11. december | 0,25 % 4,25 % | 4,75 %

2007

22. januar 2008 | 0,75 % 3,50 % | 4,00 %
30. januar 2008 | 0,50 % 3,00 % | 3,50 %
16. marts 2008 | 3,00 % | 3,25 %
18. marts 2008 | 0,75 % 2,25 % | 2,50 %
30. april 2008 | 0,25 % 2,00 % | 2,25 %
8. oktober 2008 | 0,50 % 1,50 % | 1,75 %
29. oktober 2008 | 0,50 % 1,00 % | 1,25 %

Side 22

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

22

Obs. Som man kan i grafen er der et knæk i diskonto renten, dette skyldes at den d.9. januar vedtog Federal Reserve på anmodning af de 12 Federal Reserve banker, at ændre på diskonto renten ikke i form af en hævning eller sænkning af renten, men en opdeling af diskonto renten så den består af en primær og en sekundær diskonto rente, dvs. at den primære diskonto rente er for bank institutioner der er i en nogenlunde sund økonomisk situation og det er den rente de bruger når de skal låne penge fra en federal reserve bank og det er også kun den primære rente der er opgjort efter knækker. Den sekundære rente er for de bank institutioner som er i en mindre sund økonomisk situation og som måske har brug for akutte lån. Den sekundære

                                                         49
rente ligger for det meste 50 basis point højere end den primære rente.

Kilde: www.the-privateer.com/rates.html og http://library.hsh.com/?row_id=88

I modsætning til årende op til it-boblen har der i perioden mellem it-boblen og bolig-boblen været store ændringer i renten, dette ses tydeligt i tabellen og grafen ovenover. Der tre gode grunde til disse stigninger, den første er; efter it-boblen bristede, gik den amerikanske økonomi ind i periode med recession og for at sparke gang i den amerikanske økonomi havde Federal Reserve nedsat renten flere gangen, renten nåede sit laveste punkt den25. juni 2003 hvor den lå på 1 %. Den anden grund til de store renteændringer, (i år 2003 hvor grafen kurven vender) sker på grund af bolig-boblen og på grund af en stigende inflation som også kan ses i graferne nedenunder, hvor den første illustrere de stigende huspriser for et middelstort hus og den anden viser inflationens udvikling fra

49

http://www.federalreserve.gov/boarddocs/press/monetary/2003//default.htm

0

1

2

3

4 Federal Funds

5

6

7

8

08 renten

Diskonto renten

Federal Funds og diskonto renten i perioden

Side 23

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

23

Det er tydeligt at de lave renter USA oplevede i 2003 har haft en stor effekt på de stigende priser på boligmarkedet og den lave rente har også medvirket til en forhøjet inflation da i stiger inflationen med over 1 %. De stigende boligpriser bliver også godt hjulpet på vej af inflationen.

Obs. Grafen viser de stigende huspriser indekset i USA for et middelstort hus i en periode over 21 år. Den røde kurve viser huspris indekset hvor der er taget højde for inflationen, altså det reelle hus pris indeks. Den blå kurve viser den nominelle huspris indeks, altså hvor der ikke er taget højde for inflationen.

Kilde: http://housingbubble.jparsons.net

Kilde:http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_c
urrentPage=0

0

25

50

75

100

125

150

175

200

225

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Home Price Index

Year

S&P/Case-Shiller National Home Price Index

Inflation-adjusted home price index

Nominal home price index

0

1

2 2007

3

4

Inflation i perioden

Inflation i perioden 2000-

Side 24

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

24

Den sidste grund til de store renteændringer sker i perioden 2006 og frem hvor bolig-boblen brister og vi for den nuværende finanskrise. Renten er faldet kraftigt ligesom i perioden efter it-boblen og den 28. oktober 2008 nåede renten for anden gang i dette årti ned på 1 procent point.

Formålet med disse renteændringer

Da it-boblen bristede, gik USA ind i en mindre recession, dette medførte at arbejdsløsheden steg og produktivitetsvæksten faldt.

Kilde: http://www-2.danskebank.dk/Link/BladetInvesteringfeb2003/$file/dbInvesteringsamlet.pdf

Kilde: http://data.bls.gov/PDQ/servlet/SurveyOutputServlet

Som man kan se ud fra de to grafer faldt produktivitetsvæksten i perioden fra cirka 4 procent om året til omkring 0 procent året hvilket er en utrolig negativ udvikling. Man kan endvidere se at arbejdsløsheden steg fra 4 procent af arbejdskraften i 2000 til næsten 6 procent af arbejdskraften i 2002. Terroristangrebet den 11. september 2001 havde også sin effekt på den amerikanske økonomi, dog meget lille men eftersom USA var i en økonomisk recession, skabte det usikkerhed i samfundet og på det amerikanske marked. [50]

Før it-boblen bristede, burde man nok have ført en strammer pengepolitik for at nedkøle det overophedede aktiemarkedet, men Federal Reserver valgt i stedet at fokusere på at holde inflationsraten nede og eftersom den lå stabilt i perioden op til it-boblen, ønskede Federal Reserve dog heller ikke at bremse den økonomiske fremdrift der eksisterede, de sendte dog advarsler ud til markedet, dog uden den store effekt. Så de ventede til efter at boblen havde bristet og derefter indførte de en lempelig pengepolitik for at stimulere det hårdt ramte marked. Det blev gjort i form mange sænkninger af federal funds renten, i håb om at det ville få pengemængden i samfundet til at stige for eksempel alene i 2001 blev renten sænket 12 gange fra 6,00 procent point til 1,75 procent point. Ikke nok med det så blev renten sænket yderligger 50 basis point 2003 så den nåede et historisk lavt tal på bare 1 procent point i

2003.^{515253}

50

http://www.fas.org/irp/crs/RL31617.pdf

51

www.the-privateer.com/rates.html

52

http://www.scribd.com/doc/352307/Subprime-Lending

53

http://useconomy.about.com/od/inflationfaq/f/Control_Infla.htm

Side 25

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

25

”En faldende tendens på de amerikanske aktiemarkeder igennem 2001 til 2002 og terrorangrebet i september 2001 var startskuddet til en markant lempelse af pengepolitikken i USA – den pengepolitiske rente (federal funds rate) blev således sænket fra omkring 6½ pct. I starten af 2001 til 1¾ pct. i slutningen af 2001, jf. figur 1a og 1b. I løbet af 2002 til 2004 blev

                                                   54
renten sænket yderligere til et rekordlavt niveau på blot 1 pct.”

Kilde: www.the-privateer.com/rates.html

Disse pengepolitiske indgreb har også påvirket den amerikanske økonomi positivt, de kom ud af recessionen og der var ejendomsboom i gang, som virkelig fik økonomien i gang igen, men denne lempelige pengepolitik havde dog sine dårlige sider. Da de store sænkninger i federal funds renten har medført at bankerne har været mere risikovillige angående lån og investeringer, hvilket fremmer pengestrømningen og pengemængden. Dette er selvfølgelig positivt for den amerikanske økonomi, men det medførte dog at de gik direkte ind i en ny krise nemlig sub-prime krisen og som jeg har forklaret før medførte de store sænkninger af renten, blandet med stigende boligpriser at bankerne uddelte lån til folk der ikke var kreditværdige.

Ejendomsboomet havde dog også et dårligt aspekt. På grund af de store stigninger på bolig markedet medførte en stigende inflation, som også illustreres i grafen nedenunder.

54

http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Lempelig_pengepolitik_-

_En_medvirkende_aarsag_til_finanskrisen.pdf

0

2

4

6

8

08

Federal Fund Renten i perioden 2001-

2008

Federal Funds renten

Side 26

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

26

Kilde:http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_currentPage=0

Federal Reserves respons på dette var at hæve federal funds renten og derved gøre det mindre attraktivt for bankerne at låne og udlåne penge og på den måde håbede man at markedet ville køle ned. I perioden mellem 2003 og den 13. december 2005 havde Federal Reserve hævet renten 13

                                      5556
gange fra 1 procent point til 4,25 procent point.

De renteændringer der er blevet fortaget fra cirka 2006 til 2008 fra Federal Reserves side har været for at rede USA fra endnu en recession eftersom bolig-boblen bristede og sendte de ellers så lukrative bolig priser ned endte mange med lån der var mere værd end deres bolig, så man nedsatte renten for at nedsætte lånets størrelse. Renten blev for eksempel fra den 18. september 2007 til den

29. oktober 2008 sænket fra 5,25 procent point til kun 1,25 procent point. Så man forsøger fra Federal Reserves side at fører en lempelig pengepolitik for at stimulere det krise ramte marked efter bolig-boblens nedtur.

Hvilken indflydelse har den førte pengepolitik haft

Hvis nu Federal Reserve havde valgt at føre en stram pengepolitik under it-boblen kunne det meget vel have medført at it-sektoren ikke havde vokset til den størrelse den har i dag, men det kunne dog måske havde taget toppen af boblens katastrofale nedtur på den amerikanske økonomi. Men på den anden side kan man så stille spørgsmålet om en stramning af pengepolitikken overhoved havde haft en virkning på det hurtigt voksende marked.

Efter min menig synes jeg at Federal Reserve tog den rigtige beslutning, ride bølgen ud og bagefter prøve at reparere det ødelagte, det faktum at deres reparation havde en effekt på udviklingen af bolig-boblen var der ingen der havde forudset.

55

www.the-privateer.com/rates.html

56

http://useconomy.about.com/od/inflationfaq/f/Control_Infla.htm

0

1

2 2007

3

4

Inflation i perioden

Inflation i perioden 2000-

Side 27

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

27

Indflydelse på boligmarkedet

Som før nævnt var Federal Reserves’ forsøg på at redde økonomien efter it-boblen med til at fremme udviklingen af bolig-boblen, men eftersom økonomi er en underlige størrelse kan det være svært at forudse hvad morgendagen bringer. Det er jo meget nemt at være bagklog og sige hvad de gjorde galt og hvad de kunne have gjort for at forhindre den i at briste. Hvis de for eksempel havde valgt at føre en strammer pengepolitik tidligere, altså allerede omkring , så kunne de muligvis have forhindret bolig priserne i at stige. Hvis de dog havde valgt at gør det, så tror jeg ikke at den amerikanske økonomi havde kommet sig over it-boblen og angrebet på World Trade Center så hurtigt som de nu engang gjorde, så man kan vel sige at det var det rigtige valg Federal Reserve foretog sig. En ting undrer jeg mig dog over. Havde de virkelig ikke forudset det faktum at når de førte en så lempelig pengepolitik at økonomien ville bliver overgearet? Det er jo ikke ligefrem første gang at en økonomisk krise finder sted i USA. Efter it-boblen bristede kan man diskutere om den også frembragte noget positivt, hvilket jeg bestemt mente den gjorde da it-markedet ikke havde haft den størrelse uden den massive konkurrence. Spørgsmålet er så hvilken effekt bolig-boblen havde på den amerikanske økonomi. Et svar på dette spørgsmål kan kun være negativt, da hvem profiterede dengang boblen bristede, bankerne gjorde i hvert fald ikke og den amerikanske økonomi fik heller ikke noget positivt ud af denne krise og den har været startskuddet til den efterfølgende kreditkrise, da efter boblen da folk pludselig ikke kunne betale bankerne resulterede det i at både banker og realkreditinstitutter stoppede med at stole på hinanden og derfor stoppede de også med at låne hinanden penge og derfor er interbankmarkedet frosset fast og pengestrømningen i samfundet er ligeså.

Min konklusion må derfor være at den førte pengepolitik har haft en negativ indflydelse på økonomien, efter min mening førte de en alt for lempelig pengepolitik, hvilket i sidste ende førte til højere arbejdsløshed, inflation, lavere produktivitetsvækst, hvilket ironisk nok var det de prøvede at bekæmpe og hvis ikke verdens ”rigeste” nation havde nok fattige mennesker, så har de i hvert fald fået stykker til.

Konklusion

Var dot-com virksomhederne skyld i it-boblen? Min holdning fra starten, var at uden investorerne, så var dot-com virksomhederne ikke kommet langt og det er stadig den holdning, jeg har efter at have undersøgt sagen, men de havde dog en del af skylden med deres grådige og optimistiske

Side 28

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

28 holdninger og handlinger, som overophedede det amerikanske aktiemarked og den var i sandhed katalysatoren til de to efterfølgende kriser.

Det skal også siges, at en del af skylden også kan skyldes den kulturarv det amerikanske folk besidder, eftersom det individualistiske og maskuline samfund også havde en indflydelse på udviklingen af it-boblen. En konkurrencepræget tankegang som pressede dot-com virksomhederne til det yderste og det er derfor mit argument, at it-boblen både havde en negativt såvel som en positiv effekt på den amerikanske økonomi. Da efter min menig, så havde it-sektoren ikke udviklet sig så hurtigt, som den gjorde i dette konkurrenceprægede samfund fyldt af optimisme og grådighed. Det på den anden side også den optimisme og grådighed, der efter min menig var med til at gøre it-boblen til det, den nu engang var.

Det individualistiske og maskuline samfund, havde også en betydning for udfaldet af bolig-boblen.

Eftersom man i disse samfund ikke bekymre sig om de svage, er det min pointe at hvis de måske havde været lidt mindre individualistisk og maskulint samfund, måske kunne have ændret på boblens udfald.

Hvad det pengepolitiske aspekt angår, er det min pointe, at hvis man før it-boblen havde været lidt mere aggressive med de pengepolitiske interventioner, kunne man måske have mindsket udfaldet af it-boblen og den efterfølgende recession. Det modsatte gælder for bolig-boblen, da der er min pointe, at man skulle havde været mere passiv og ikke indfører en så lempelig pengepolitik, da det efter min menig var denne intervention, som satte gang i bolig-boblen.

Hvis jeg holder fast i min pointe fra før, er det på samme tid også min pointe at de pengepolitiske interventioner i perioden mellem it-boblen og bolig-boblen, havde en utrolig negativ effekt på både bolig-boblen og den amerikanske økonomi generelt.

Litteraturliste

Materiale omkring it-boblen

Bjerge, Peder og Thorhauge: It-boblen – Da internettet rykkede vores verden

1. Udgave, 1. Oplag Børsens Forlag A/S, 2004

ISBN: 5-9

http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/review/Postrel-t.html

http://www.computerhope.com/history/htm

http://borsen.dk/nyhed/22416/

Side 29

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

29

http://www.gdsnet.org/classes/TheFabulous_Nineties.pdf

http://knowledge.wharton.upenn.edu/article.cfm?articleid=689

http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9A04E1D91438F937A15751C1A9669C8B63&sec
=&spon=&scp=3&sq=dot%20com%20bubble&st=cse

http://bits.blogs.nytimes.com/2007/10/17/carlota-perez-on-the-web-20-bubble/

http://www.nytimes.com/2007/10/17/business/media/17bubble.html?_r=2&hp&oref=slogin

http://bits.blogs.nytimes.com/2007/10/18/the-fear-bubble/#more-550

http://freakonomics.blogs.nytimes.com/2007/06/26/the-benefits-of-a-bubble-even-when-
burst/?scp=11&sq=dot%20com%20bubble&st=cse

http://www.nytimes.com/2007/07/06/business/06insider.html?scp=12&sq=dot%20com%20bubble
&st=cse

http://www.nytimes.com/2007/07/22/books/chapters/0722-1st-
gros.html?scp=30&sq=dot%20com%20bubble&st=cse

http://www.econ.jhu.edu/people/ball/aeawp.pdf

Materiale omkring bolig-boblen

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

http://www.business.dk/article//okonomi/3/

http://www.netposten.dk/?articleid=1003439&pageid=5&sel=hedgefond

http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/okonomi/08/0918_herloev_lund_finanskrisen.html

http://archive.newsmax.com/archives/articles/2005/6/27/25222.shtml

http://www.fas.org/irp/crs/RL31617.pdf

http://www.businessweek.com/investor/content/oct2006/pi_498031.htm

http://www.businessweek.com/magazine/content/08_06/b67516_page_3.htm

http://www.moneyweek.com/investments/property/is-subprime-todays-dot-com.aspx

http://www.businessweek.com/archives/1999/b3615038.arc.htm

http://www.nytimes.com/2007/08/19/weekinreview/19bryant-
1.html?scp=40&sq=dot%20com%20bubble&st=cse

http://www.nytimes.com/glogin?URI=http://www.nytimes.com/2008/11/28/opinion/28krugman.ht
ml&OQ=_rQ3D1Q26scpQ3D27Q26sqQ3DdotQ2520comQ2520bubbleQ26stQ3Dcse&OP=7cea02

Side 30

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

30

16Q2FQ5BoAcQ5BpQ7D9grQ7DQ7DV)Q5B)zz!Q5BbbQ5B)!Q5BQ7DdQ5DqQ5DQ7DqQ5B)!u rf@F7qQ25-VFU

http://www.nytimes.com/glogin?URI=http://www.nytimes.com/2007/08/19/weekinreview/19bryant

-

1.html&OQ=_rQ3D1Q26scpQ3D40Q26sqQ3DdotQ2520comQ2520bubbleQ26stQ3Dcse&OP=564

43705Q2FQ3AvXEQ3AQ5CLQ26pQ23LLQ7DQ3DQ3AQ3DQ22Q22ZQ3AQ22tQ3ATDQ3AvX

XQ5EJ5Q23XuJXvQ3ATDEQ23wQ515Q7D8THQ7CQ7DgB

http://finance.yahoo.com/tech-ticker/article/53094/U.S.-House-Price-Decline-Could-Be-Worse-
than-Great-Depression?tickers=^gspc,fre,fnm

http://sosnsw.blogspot.com/2007/03/excessive-regulation-house-prices-in.html

http://www.infoplease.com/ipa/A0908373.html

http://www.infoplease.com/business/money/market-interest-mortage-rates-2006.html

http://www.btgnow.net/da/2008/10/btg-explains-what-is-the-credit-crisis-what-is-the-credit-crunch/

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/03/13/AR01733_pf.html

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7521250.stm

http://afp.google.com/article/ALeqM5hWSjWmGJ4YXTh3PM5kOC7csTT48g

http://www.oecd.org/document/26/0,3343,en_2649_34597__1_1_1_1,00.html

http://money.cnn.com/2008/12/04/news/economy/bernanke_mortgages/index.htm

http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2001/09/03/309308/index.htm

http://money.cnn.com/2008/12/01/news/ignored_warnings.ap/index.htm

http://money.cnn.com/2001/04/06/home_auto/q_homeequity/index.htm

http://money.cnn.com/2000/05/04/banking/q_bankrate/

http://money.cnn.com/2008/08/12/real_estate/prime_defaults_price_drops/index.htm

http://money.cnn.com/2008/05/28/markets/thebuzz/index.htm

http://imf.org/external/pubs/ft/weo/2004/02/chp1pdf/fig1_10.pdf

http://knowledge.wharton.upenn.edu/special_sections/subprime/glossary_full.cfm

Materiale omkring pengepolitik

http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm

Side 31

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

31

http://countrystudies.us/united-states/economy-7.htm

http://www.business.dk/article//borsnyt/8/

http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Lempelig_pengepolitik_-

_En_medvirkende_aarsag_til_finanskrisen.pdf

http://www.federalreserve.gov/pubs/bulletin/2002/0702lead.pdf

http://www.federalreserve.gov/BOARDDOCS/SPEECHES/htm

http://www.newyorkfed.org/aboutthefed/fedpoint/fed32.html

http://www.federalreserve.gov/monetarypolicy/reservereq.htm#table1

http://www.the-privateer.com/rates.html

http://www.economist.com/opinion/displaystory.cfm?story_id=E1_NPPDNTV

http://www.lieberoth.net/polit_noter/bachelor/Oekonhist_valgfag/Pengepolitik%20i%20USA%20si

den%201979.pdf

http://www.moneycafe.com/library/fedfunds.htm

http://library.hsh.com/?row_id=88

http://www.federalreserve.gov/boarddocs/press/monetary/2003//default.htm

http://useconomy.about.com/od/monetarypolicy/a/fed_funds_rate.htm

http://useconomy.about.com/od/inflationfaq/f/Control_Infla.htm

http://useconomy.about.com/od/glossary/g/Expansionary.htm

http://useconomy.about.com/od/glossary/g/Contractionary.htm

http://useconomy.about.com/od/governmentagencies/p/fed.htm

http://useconomy.about.com/od/monetarypolicy/p/Other_tools.htm

http://www.nationmaster.com/encyclopedia/Monetary-policy

http://www.nationmaster.com/encyclopedia/Monetary-policy-of-the-USA

http://www.ecb.int/pub/pdf/scpwps/ecbwp891.pdf

http://cryptome.info/0001/frs101708.htm

http://www.economagic.com/em-cgi/data.exe/fedbog/fedfund

Side 32

Studieretningsprojekt – It-krisen 2008

32

Materiale omkring kulturtræk

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_states.shtml

http://www.usatheamericandream.dk/page3.html

Andet materiale

http://inflationdata.com/inflation/Inflation_Rate/HistoricalInflation.aspx?dsInflation_currentPage=0

http://mysite.verizon.net/vodkajim/housingbubble/

http://data.bls.gov/cgi-
bin/dbdown?Your+request+was+invalid+for+this+Data+Access+Service.+Please+attempt+other+d
ata+requests.+Thank+you+for+using+LABSTAT.

http://www-2.danskebank.dk/Link/BladetInvesteringfeb2003/$file/dbInvesteringsamlet.pdf

http://www.nationmaster.com/time.php?stat=eco_gdp-economy-gdp&country=us-united-states

http://data.bls.gov/PDQ/servlet/SurveyOutputServlet

Kureer, Henrik og Lundgren, Svend: International økonomi – A-niveau

1. Udgave, 2. Oplag Forlaget Kurlund og forfatterne, 2006

ISBN: 8-5