Et eksempel fra HHX 3. år
SOP: Ungdomsarbejdsløshed i Storbritannien
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen og de to fag. Hvilket fag står for analysen, og hvilket står for vurderingen?
- 4 min
Find en model eller teori. Bliver den brugt på virksomheden eller sagen, eller står den bare forklaret?
- 4 min
Læs konklusionen. Svarer den på problemformuleringen punkt for punkt med tal eller kilder fra opgaven?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din SOP mindst ét sted, hvor du bruger et resultat fra det ene fag til at svare i det andet?
Skal du selv skrive SOP? Metoden står her: SOP i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, SRP, Engelsk A, International Økonomi A …, 29 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SOP på HHX eller HTX? Tjek fagsamspillet, før du vælger emne: hjælp til SOP på HHX og HTX.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1
1.0 Abstract
This paper examines how unemployment has developed in UK in the period
, focusing on the youth unemployment. The paper looks at the causes and consequences of the unemployment and discusses what can be done to reduce the youth unemployment in UK. The study compares the
Danish and British labor, with focus on the IR-systems and the differences between the trade unions. Furthermore, the study seeks to outline the problems related to youth unemployment through analysis of qualitative data from various UK news agencies. It showed that high youth unemployment constitutes instantaneous and long-term economic damage. Using economic policies, the paper discusses the pros and cons of how Britain can reduce the youth unemployment. The study indicates that a new labor market policy is argued to solve the problem.
Side 2
2
Indholdsfortegnelse
1.0 Abstract ......................................................................................................................... 1
2.0 Indledning .................................................................................................................... 3
3.0 Redegørelse.................................................................................................................. 4
3.1 Arbejdsløsheden i UK 4
3.2 Problemet med arbejdsløshed målt i procent .......................................................... 4
3.3 Ungdomsarbejdsløshed .................................................................................................... 5
3.4 Ungdomsarbejdsløsheden mellem køn ....................................................................... 6
4.0 Analyse ........................................................................................................................... 7
4.1 Generelle årsager til arbejdsløshed ............................................................................. 7
4.2 Fuld beskæftigelse .............................................................................................................. 9
4.3 Flaskehalsproblemer ...................................................................................................... 10
4.4 Årsager til arbejdsløshed i UK ..................................................................................... 11
4.5 Årsager til britisk ungdomsarbejdsløshed ............................................................. 13
4.6 Konsekvenser af den britiske ungdomsarbejdsløshed ...................................... 14
4.7 Dansk vs. Engelsk arbejdsmarked ............................................................................. 15
5.0 Diskussion ................................................................................................................. 17
5.1 Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i UK ......................................................... 17
5.1.1 Valutapolitik .............................................................................................................................. 17
5.1.2 Lempelig finanspolitik .......................................................................................................... 18
5.1.3 Strukturpolitik/arbejdsmarkedspolitik ........................................................................ 19
6.0 Konklusion ................................................................................................................ 21 Litteraturliste .................................................................................................................. 22 Bilag 1 ................................................................................................................................. 24 Bilag 2 ................................................................................................................................. 25 Bilag 3 ................................................................................................................................. 26 Bilag 4 ................................................................................................................................. 27 Bilag 5 ................................................................................................................................. 28 Bilag 6 ................................................................................................................................. 29
Side 3
3
2.0 Indledning
Især finanskrisen omkring 2009 har påvirket hele verdensøkonomien, og har betydet store stigninger i arbejdsløsheden i Europa og hermed også
Storbritannien. Denne stigning anses som et stort samfundsøkonomisk
problem specielt ungdomsarbejdsløsheden.^{1}Jeg har i denne opgave valg at beskæftige mig med ungdomsarbejdsløsheden i Storbritannien, da jeg gerne vil belyse, hvordan den har udviklet sig siden 2009.
Der vil i opgaven blive redegjort for udviklingen af arbejdsløsheden med fokus på ungdomsarbejdsløsheden. Der vil blive analyseret årsager til arbejdsløshed og konsekvenser af den britiske ungdomsarbejdsløshed.
Samtidig vil der blive lavet en sammenlignende analyse af det danske og engelske arbejdsmarked. Ud fra resultaterne i analyserne vil der blive diskuteret hvordan Storbritannien kan mindske ungdomsarbejdsløsheden, samt fordele og ulemper for mulige politiske tiltag.
Der vil i opgaven blive anvendt empiri som kvantitative data i form af økonomiske nøgletal og statistikker fra forskellige statistikbanker. Samtidig vil der også anvendes kvalitative data i form af artikler. Denne empiri er valgt på baggrund af at kunne redegøre, analysere og diskutere ungdomsarbejdsløsheden i Storbritannien.
1
http://www.oecd.org/employment/emp/impactoftheeconomiccrisisonemployme
ntandunemploymentintheoecdcountries.htm
Side 4
4
3.0 Redegørelse
3.1 Arbejdsløsheden i UK
Arbejdsløshed er et af de samfundsøkonomiske mål, og måler altså den del af arbejdstyrken, der ikke er i beskæftigelse ved antal registrerede arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsløshed udtrykker den produktion,
samfundet går glip af, da alle produktionsfaktorer ikke udnyttes.^{2}Jf. bilag 1 ses det, at arbejdsløsheden i Storbritannien har været meget stigende efter finanskrisens indtræden mellem 2008 og 2009, samt en yderligere stigning i midten af 2011. Fra midten af 2009 til midten af 2010 steg arbejdsløsheden fra 7,65 pct. til 7,85 pct., altså en stigning på 0,20 procent point. Herefter stiger den yderligere med 0,25 procent point til midten af 2011, hvor arbejdsløsheden her er værst med 8,10 pct. af arbejdstyrken uden arbejde. Fra slutningen af 2011 begyndte arbejdsløsheden at falde igen, hvor den i midten af 2012 ligger den på 7,95 pct. og i 2013 på 7,60 pct.
Altså et fald på 0,50 procent point i perioden 2011 til 2013.^{3}3.2 Problemet med arbejdsløshed målt i procent
Problemet med gennemsnitsfigurer som bilag 1 er at den ikke tager hensyn til de vigtige trusler og variabler til de sociale sammenhænge, da arbejdsløsheden også varierer efter region, race, alder, erhverv og køn.
Hvad angår de forskellige regioner i Storbritannien, rammer arbejdsløsheden typisk hårdere i det nordlige Storbritannien end i det sydlige. Samtidig har indre bydele og tidligere industriområder ofte også ekstremt høj ledighed. F.eks. London, Birmingham, det nordøstlige Skotland og Nordirland har arbejdsløshedstal, der ligger langt over gennemsnittet.
Hvis man f.eks. kigger på Birmingham, havde de i starten af 2012 en arbejdsløshed på 12,4 pct., mens det sydlige Winchester var helt nede på
1,4 pct.
2
Bog – International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 403
3
Bilag 1 -
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2014/02/weodata/weoselgr.aspx
Side 5
5
Etnisk set, så rammer arbejdsløsheden sorte en del hårdere end den gør hvide, især det sort afrikanske, pakistanske og bangladeshiske samfund er ramt. I lange perioder, over hele landet, har arbejdsløsheden blandt sorte været målt til tre gange så høj som blandt hvide.
På den måde er det klart, at arbejdsløsheden er højest, der hvor to eller flere af de førnævnte variabler indtræffer samtidig. F.eks. er der nogle indre byområder, hvor unge ufaglærte pakistanske eller bangladeshiske mænd
opnår en arbejdsløshed på helt op til 40 pct.^{4}3.3 Ungdomsarbejdsløshed
Med hensyn til ungdomsarbejdsløsheden er procentdelen af arbejdsstyrken merkant højere, set i forhold til arbejdsløsheden i hele Storbritannien. Jf.
bilag 2 ligger ungdomsarbejdsløsheden i starten af 2009 på ca. 17 pct., hvorefter den stiger til 19,5 pct. i starten af 2010, altså en stigning på hele 2,5 procent point. Den falder igen til omkring 18,3 pct. i midten af 2010, men stiger så merkant igen i starten af 2011 til omkring 20,3 pct. Herefter stiger arbejdsløsheden til det højeste i perioden 2009 til 2013, nemlig til hele 22 pct. i januar 2012, hvor kurven knækker og falder frem mod 2013. I året 2013 er den høje ungdomsarbejdsløshed på rette kurs igen, den ligger på ca. 20,3 pct. og forventes at falde yderligere i de kommende år.
Ungdomsarbejdsløsheden har altså været meget svingende i perioden
2009 til 2013, med den laveste pct. arbejdsløse af arbejdsstyrken på 17 pct.
til den højeste på 22 pct.^{5}Et stigende antal af 16-17 årige, der bliver i skole, og et stigende antal af 18-
19 årige, der læser videre på højere uddannelser, har til gengæld bidraget til at sænke ungdomsarbejdsløsheden. Trods det, har unge, specielt mænd med lille- eller ingen uddannelse, tendens til at blive arbejdsløse og har meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
4
Bog – Modern Britain, Developments in contemporary british society, side 47
5
Bilag 2 - www.tradingeconomics.com / EUROSTAT
Side 6
6
3.4 Ungdomsarbejdsløsheden mellem køn
Hvad køn angår, er der flere og flere kvinder, der deltager på arbejdsmarkedet, mens flere mænd bliver arbejdsløse og betragtes derfor som de mest ”økonomiske inaktive”.
Jf. bilag 3 er ungdomsarbejdsløsheden for mænd og kvinder mellem 16 og
17 år meget forskellig. I året 2009 ligger arbejdsløsheden for unge mænd på hele 36,2 pct., mens den for de unge kvinder ligger på 27,9 pct. altså en forskel på 8,3 pct. mellem unge mænd og kvinder. Denne forskel på 8,3 pct.
fortsætter frem til 2011, hvor mændene ligger på 41,8 pct. og kvinderne på
34,2 pct. I 2012 bliver forskellen en smule mindre, nemlig på 5,9 pct., da mændene ligger på 39,6 pct. og kvinderne på 33,7 pct. I 2013 er forskellen igen knap 8 pct. mellem kønnene, da mændene ligger på 41 pct. og kvinderne på 33,5 pct.
Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden mellem mænd og kvinder i alderen
16 til 17 år har altså fulgtes ad med en forskel på ca. 8 pct., dog undtaget
2012, hvor den lå på 5,9 pct. Tallene kan dog være svære at sammenligne,
da flere og flere arbejdsløse stopper med at registrere sig hos jobcentrene.^{6}6
Bilag 3 - Office for National Statistics (UK)
Side 7
7
4.0 Analyse
4.1 Generelle årsager til arbejdsløshed
Kigger man på et lands arbejdsløshed, kan der være flere forskellige årsager til udviklingen, men oftest står den i forbindelse med den økonomiske vækst, altså BNP-væksten.
Ved den økonomiske vækst forstås den årlige stigning i BNP, altså faste priser, uden nogen form for inflation. Normalt set stiger de fleste industrilandes BNP med omkring 1,5 – 2,5 pct. om året. Ved en sådan stigning vil arbejdsløsheden være uændret, da økonomien er stabil. På den måde kan BNP altså påvirke arbejdsløsheden i et land, dette kaldes også
konjunkturarbejdsløsheden.^{7} Hvis produktionen stiger over de 1,5 – 2,5 pct.,så skal der ansættes flere, det vil sige, beskæftigelsen stiger, og landet har således højkonjunktur. Hvis BNP derimod stiger med under 1,5 pct., vil landet have lavkonjunktur, det vil sige, man kan undvære folk i produktionen, og derfor stiger arbejdsløsheden. Det var blandt andet det, der skete under finanskrisen; mange lande havde en økonomisk vækst på under 1,5 pct., og der var altså tale om en længere depression. Konjunkturarbejdsløsheden rammer altså bredt, det vil sige på alle delmarkeder, men ikke nødvendigvis lige hårdt, da det afhænger af forholdene på det enkelte delmarked. Opstår der et fald i efterspørgslen på varer og tjenester, typisk i økonomiske krisetider, er der altså tale om konjunkturarbejdsløshed.
BNP-væksten giver os altså nogle gode informationer om et lands økonomiske udvikling, hvilket betyder, man kan lave nogle sikre antagelser omkring arbejdsløsheden i landet. Der skal dog tages hensyn til, at arbejdsløsheden først reagerer på BNP-væksten efter et halvt til et helt år.
Hvis der f.eks. er økonomisk krise, altså lav vækst, vil virksomheder ofte i første omgang beholde arbejdskraften, da de tror på at krisen er kortvarig.
Hvis krisen så fortsætter, vil der blive fyret folk et halvt til et helt år efter krisens start. På samme måde vil et økonomisk opsving ikke betyde, at
7
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 131-132
Side 8
8 firmaer ansætter flere folk med det samme, men at de venter for at se, om
opsvinget er holdbart for herefter at begynde at ansætte flere folk.^{8}Ud over konjunkturarbejdsløshed findes der også andre årsager til arbejdsløshed og hermed også andre former for arbejdsløshed. Blandt andet findes der skiftearbejdsløshed, hjemsendelsesarbejdsløshed og sæsonarbejdsløshed. Disse former for arbejdsløshed er svære at gøre noget ved, hvilket betyder, at det er umuligt at få en arbejdsløshed på 0 pct.
Skiftearbejdsløshed er en arbejdsløshed, der er meget kortvarig, da det er den tid, folk bruger på at skifte job, og derfor melder sig ledige, indtil de skal starte på deres nye job. Denne form for arbejdsløshed er meget naturlig, da efterspørgslen på forskellige typer arbejdskraft hele tiden ændrer sig.
Hjemsendelsesarbejdsløshed er kort sagt en arbejdsløshedsperiode, der efter forholdsvis kort tid afsluttes med genansættelse ved den tidligere arbejdsgiver. Denne form bruges i situationer, hvor der opstår en forhindring for arbejdet. Det fyrede personale kan således fortsætte arbejdet, når den midlertidige forhindring er væk.
Sæsonarbejdsløshed forekommer i brancher, hvor produktionsmulighederne svinger i takt med årstiderne. Her er man arbejdsløs i forskellige perioder af året, til der igen er mulighed for produktion.
Den sidste form for arbejdsløshed er strukturarbejdsløshed, der kort sagt er en situation, hvor der på nogle enkelte delmarkeder er stor arbejdsløshed. Er der tale om et geografisk område, der er ramt af arbejdsløshed, hedder det geografisk strukturarbejdsløshed. Er der i stedet tale om en branche, hvor arbejdsløsheden er stor, hedder det faglig strukturarbejdsløshed. Årsagerne til denne form for arbejdsløshed skyldes typisk, at den teknologiske udvikling kan overtage bestemte typer arbejdskraft, eller at globaliseringen har medført
tab af job, når virksomheder outsourcer til lavtlønslande.^{9} Et eksempel pådenne form vil blive beskrevet i efterfølgende afsnit.
8
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 401 - 402
9
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 130-133
Side 9
9
4.2 Fuld beskæftigelse
Når man kigger på arbejdsløshed som et samfundsøkonomiske mål, altså fuld beskæftigelse, vil der altid være nogle, der er arbejdsløse. Her er der tale om blandt andet skifteledighed og hjemsendelsesledighed. Derfor siger man som regel, at der er tale om fuld beskæftigelse ved en arbejdsløshed på omkring 3-4 pct., samtidig med at udbud er lig efterspørgsel på alle delmarkeder. På den måde er det langt fra sikkert, at efterspørgslen på det enkelte delmarked passer med markedets udbud af arbejdskraft. Det er altså rigtig svært for et land at få alle delmarkeder til at passe sammen på én gang, for på den måde at kunne opnå fuld beskæftigelse. Passer de ikke sammen, kaldes det mismatch. Det vil sige, at der f.eks. på det ene marked er overefterspørgsel på arbejdskraft, mens der på et andet er overskudsudbud af arbejdskraft.
10
Ovenstående model er et eksempel på fuld beskæftigelse på alle delmarkeder. Som det ses er der en barrierer mellem vært delmarked, hvilket betyder, at et overskud på det ene marked ikke kan udlignes med et underskud på et andet marked. Arbejdskraften kan som sagt ikke bare flyttes rund mellem markederne bl.a. pga. af fagforeningernes grænser for den faglige mobilitet, men også pga. af den lave faglige flyttelyst. Her er der altså tale om strukturarbejdsløshed. Et eksempel på dette kunne være, at der var høj efterspørgsel på ingeniører men ingen udbud, samtidig med der var lav efterspørgsel på sygeplejersker men højt udbud. Af gode grunde kan det høje udbud af arbejdskraft på sygeplejerskernes delmarked, ikke bare flyttes over på ingeniørernes delmarked. Dette har selvfølgelig noget at gøre med,
10
http://ioa1.systime.dk/index.php?id=489
Side 10
10 at sygeplejerskerne fagligt ville være på bar bund, men også på grund af fagforeningernes grænser for den faglige mobilitet.
4.3 Flaskehalsproblemer
Der følger dog også nogle ulemper med ved at opnå denne lave arbejdsløshed. En lav arbejdsløshed vil typisk betyde flaskehals problemer, altså mangel på arbejdskraft i bestemte sektorer. Disse flaskehals problemer betyder lønstigninger og hermed også stigende inflation, hvilket vil forringe landets konkurrenceevne. Denne lønstigning kan illustreres på en udbud og efterspørgselskurve:
Samfundet har altså opnået fuld beskæftigelse, da de er i et økonomisk opsving, og produktionen er derfor steget kraftigt. Virksomhederne vil derfor efterspørge mere arbejdskraft, og efterspørgselskurven rykker derfor til højre, hvilket får lønnen til at stige.
Flaskehalsproblemet kan dog også sagtens opstå i perioder med høj arbejdsløshed, dette kaldes for paradoksproblemet. Her er der altså tale om stor arbejdsløshed men stadigvæk fuld beskæftigelse på nogle
delmarkeder.^{11}11
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 127 og 114
Side 11
11
4.4 Årsager til arbejdsløshed i UK
Hvis vi tager et kig på årsagerne til Storbritanniens udvikling i arbejdsløsheden i perioden 2008 til 2013, ses det Jf. bilag 1, at den fra 2008 til 2009 tager en kraftig stigning i arbejdsløsheden fra 5,73 pct. til 7,65 pct.
Denne periode er, hvor finanskrisen var værst, hvilket også er årsagen til
denne udvikling.^{12} Storbritannien har altså i denne periode været ramt afkonjunkturarbejdsløshed, altså en arbejdsløshed der forekommer, når den økonomiske vækst er meget lav, eller negativ. Jf. bilag 4 er den økonomiske vækst negativ i perioden 2008 til 2009, da den i 2008 ligger på -0,769 og i
2009 falder til -5,17. Dette betyder altså, at efterspørgslen er for lille til at kunne holde produktionen oppe på et niveau, hvor alle er i beskæftigelse. På den måde vil den mindre efterspørgsel på varer og tjenester i Storbritannien betyde, at efterspørgslen på arbejdskraft falder. Konjunkturarbejdsløshed rammer altså hele landet, og påvirker arbejdsløsheden negativt på alle delmarkeder.
I året 2011 tog arbejdsløsheden en yderligere stigning, fra 7,85 pct. til 8,1 pct., og ramte der den største arbejdsløshed siden 1996.
Ungdomsarbejdsløsheden steg samtidig til over en million arbejdsløse, mens kvindernes arbejdsløshed var på sit højeste i 23 år.
"These figures show just how much our economy is being affected by the crisis in the eurozone, our European partners must take urgent action to
13 stabilise the position," siger beskæftigelsesminister Chris Grayling.
Beskæftigelsesminister Chris Grayling mener altså, at krisen i Europa er skylden til den høje arbejdsløshed i 2011. Dette er regeringen dog ikke enig
i. Lord Oakeshott, et højtstående medlem af de liberale sagde, at hr. Grayling havde brug for en lektion i økonomi, hvis han mente, at krisen i euroområdet var skyld i den stigende britiske arbejdsløshed. Oppositionen mente altså, at det var regeringens nedskæringer, der var skyld i stigningen.
12
http://www.theguardian.com/business/2008/oct/15/unemploymentdata-
recession
13
http://www.bbc.com/news/business-
Side 12
12
"The British economic recovery was choked off well before the instability in the last few months in the eurozone," siger skyggekansler Ed Balls.
"The government is cutting too far and too fast and it's pushing borrowing
and unemployment up at the same time," tilføjede han.^{14}Ed balls mener altså, at den britiske økonomiske genopbygning blev ødelagt længe før, der var ustabilitet i euroområdet. Han beskylder altså i stedet regeringen for at skære alt for langt og for hurtigt, der på den måde har presset låntagning og arbejdsløsheden op.
14
http://www.bbc.com/news/business-
Side 13
13
4.5 Årsager til britisk ungdomsarbejdsløshed
Ifølge economicshelp.org er årsagerne til britisk ungdomsarbejdsløshed
meget magen til de generelle årsager til ledighed^{15}, som er bekrevet i afsnit4.1. Med undtagelse af følgende:
Manglende kvalifikationer: De unge er altså ikke i stand til at imponere arbejdsgiverne, da de mangler de nødvendige færdigheder og uddannelse.
En rapport fra Centre for Cities mener, der er en sammenhæng mellem ungdomsarbejdsløshed og dårlige GCSE resultater i matematik og engelsk.
På den måde er de unge uden de store færdigheder mere tilbøjelige til at være arbejdsløse.
Realløns arbejdsløshed: Er en arbejdsløshed der forekommer, når reallønnen falder, og på den måde betyder mindre nominelle lønstigninger. I Storbritannien er der blandt andet en national mindsteløn på £ 3,79 for unge under 18 år. Dette er betydeligt lavere end den væsentligste mindsteløn på £
6,50 for unge over 21 år.^{16} Dette har altså betydet øget risiko for reallønsarbejdsløshed.
Kulturelle / sociale faktorer: Her er der tale om en ungdomsarbejdsløshed,
der bliver påvirket af kulturelle og sociale faktorer. Unge der har haft brud i familien, stofmisbrug eller plettet straffeattest, har større tendens til at blive arbejdsløse.
Hysteri: Dette er en tendens af tidligere arbejdsløshed, der vil medføre fremtidig arbejdsløshed. Hvis unge f.eks. har været ledig i fortiden, bliver det sværere at finde et job. Det kan blandt andet skyldes, at unge bliver demotiveret, eller at den manglende erfaring kan betyde ingen ansættelse i første omgang. Arbejdsløsheden betyder altså, at de unge ingen mulighed har for at få denne erfaring på arbejdsmarkedet.
15
http://www.economicshelp.org/blog/517/economics/reasons-for-youth-
unemployment/
16
https://www.gov.uk/national-minimum-wage-rates
Side 14
14
4.6 Konsekvenser af den britiske ungdomsarbejdsløshed
Når man snakker om konsekvenser af den britiske ungdomsarbejdsløshed, har det stor betydning for Storbritannien på længere sigt. Truslen om en ”tabt generation” er i dag et meget omtalt emne, og hvad vi ved er, at det har betydelige konsekvenser.
Det at opleve arbejdsløshed som ung kan føre til følelsesmæssige problemer og på den måde reducere en persons livslange indtjeningspotential. Arbejdsløsheden kan skabe en forværring af de sociale forskelle, samtidig med at de finansielle omkostninger, der skal hjælpe på arbejdsløsheden; velfærd og medicinsk støtte, stiger til milliarder.
For at Storbritannien skal kunne konkurrere i en stadig skiftende verdensøkonomi, er de nødt til at have en uddannet og kvalificeret arbejdsstyrke, for på den måde at bevare velstanden og undgå store omkostninger i erhvervslivet. Det nytter altså ikke noget, at skulle finde den næste generations ledere og innovatører blandt ansøgere med ringe eller
17 ingen erhvervserfaring.
En høj ungdomsarbejdsløshed forsager altså øjeblikkelige og langsigtet økonomiske skader. Det vil altså sige, at de unge tager længere tid om at blive gift, købe hjem og starte en familie. På længere sigt kommer det til at betyde lavere vækst og lavere skatteindtægter. Samtidig risikere lande med langvarig ungdomsarbejdsløshed en social uligevægt.
De unge, der alligevel formår at finde et job under en økonomisk lavkonjunktur, får typisk lavere løn, og er på den måde mere tilbøjelige til at arbejde ved et mindre kvalificerede job, end dem der fik job under bedre tider. Dette resulterer typisk i, at de tjener mellem 10 til 15 pct. mindre, end hvad de ellers ville kunne have tjent, i de kommende 10 år eller længere,
efter at være begyndt på arbejdsmarkedet.^{18}17
http://www.yeuk.org.uk/our-mission/youth-unemployment/
18
http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/jul/09/youth-
unemployment-long-term-effects
Side 15
15
4.7 Dansk vs. Engelsk arbejdsmarked
Hvis vi kigger på Danmark og Storbritanniens IR-systemer, altså Industrial Relations systemer, med fokus på den private del af arbejdsmarkedet, repræsenterer de hver især forskellige typer af IR-systemer. Storbritanniens IR-system repræsenterer det liberale system, mens Danmarks IR-system
repræsenterer det aftalebaserede eller korporative IR-system.^{19}20
Ovenstående ses Danmark og Storbritanniens IR-systemer med en oversigt over de vigtigste karakteristika i forhold til institutionalisering, organisationsgrader og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Med hensyn til lønmodtagerbeskyttelsen er den i begge lande forholdsvis lav, det vil sige, at det i mange brancher er rimeligt let at fyre folk. På den måde kan virksomhederne hurtigt justere arbejdskraften, altså fyre folk, hvis der skulle opstå en økonomisk krise. Samtidig vil de under et opsving ikke være bange for at ansætte nye medarbejdere, da de til hver en tid vil kunne fyre dem igen. Denne lave lønmodtagerbeskyttelse resulterer samtidig i at arbejdsmarkedet opnår en meget høj fleksibilitet. Lønmodtagerbeskyttelsen er altså i begge lande relativt lav, og ifølge ovenstående IR-system, lavest i Storbritannien.
19
http://www.nyt-om- arbejdsliv.dk/images/pdf/2012/nr1/tfa1_2012_041_055.pdf side 41
20
http://www.nyt-om- arbejdsliv.dk/images/pdf/2012/nr1/tfa1_2012_041_055.pdf Side 43
Side 16
16
Jf. bilag 5 har Danmark en aktiv arbejdsmarkedspolitik, mens Storbritannien har en varierende arbejdsmarkedspolitik. I Danmark stiller vi altså store krav til de arbejdsløse. Det vil sige, de blandt andet skal stå til rådighed, hvis der dukker et ledigt job op. I Storbritannien er det derimod lidt lettere at sige nej tak, hvis man ikke lige ønsker det ledige job. Vi har i Danmark altså nogle ret barske regler på arbejdsmarkedet, men til gengæld nogle fordelagtige dagpengeregler, der gør det muligt at opretholde dagpenge i relativt lang tid.
Danmark har altså en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der efteruddanner og igangsætter ledige med en høj kompensationsgrad men stramme rådighedskrav. Storbritannien fører derimod en mere varierende arbejdsmarkedspolitik med en lav kompensationsgrad men samtidig også
lempelige rådighedskrav^{21}Hvis vi kigger på den faglige organisation i Storbritannien, så er hovedaktøren blandt de britiske arbejdsgivere CBI(Confederation of British Industry). CBI er hovedorganisation for de private arbejdsgivere, og deres mål er at udøve indflydelse på erhvervs- og økonomi politik i UK. I Danmark er hovedaktøren blandt de danske arbejdsgivere DA (Dansk arbejdsgiverforening), som blandt andet har haft indflydelse på udviklingen af det danske IR-systemet. Forskellen på de to organisationer er, at CBI ikke fungerer som en traditionel arbejdsgiverorganisation. CBI behandler almindeligvis generelle erhvervsinteresser for britiske virksomheder, og har derfor ikke megen indflydelse på overenskomster og lignende problemstillinger. DA er derimod særdeles involveret i
overenskomstindgåelsesspørgsmål.^{22} Som det også fremgår af oversigtenover Danmark og Storbritanniens IR-systemer, er betydningen af de faglige organisationer vidt forskellige. DA har en samlet organisationsgrad på 70 pct., og betydningen af organisationen er således høj. CBI derimod har en samlet organisationsgrad på 28 pct., og betydningen af organisationen er
således kategoriseret som middel.^{23}21
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 301-302
22
http://www.nyt-om- arbejdsliv.dk/images/pdf/2012/nr1/tfa1_2012_041_055.pdf - Side 44
23
http://www.nyt-om- arbejdsliv.dk/images/pdf/2012/nr1/tfa1_2012_041_055.pdf - Side 43
Side 17
17
5.0 Diskussion
5.1 Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i UK
Lav arbejdsløshed er et rigtig vigtige samfundsøkonomisk mål. Men som nævnt før, har finanskrisens indtræden betydet, at
konjunkturarbejdsløsheden er steget meget blandt unge såvel som ældre.^{24}Jeg vil derfor ud fra resultaterne fra årsager til arbejdsløshed tage stilling til, hvilke muligheder Storbritannien har i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden.
5.1.1 Valutapolitik
Der findes flere forskellige økonomiske politikker, der kan bidrage til en lavere arbejdsløshed. En økonomisk politik der hurtigt ville øge beskæftigelsen, fremme den økonomiske vækst og forbedre
konkurrenceevnen er valutapolitikken^{25}. Storbritannien kan altså gå ind ogpåvirke den britiske punds værdi over for andre valutaer, blandt andet ved en devaluering, det vil sige en nedskrivning af pundenes værdi. På den måde vil den britiske pund blive billigere over for f.eks. euroen. Fordelene ved denne politik er, at eksporten vil stige, da de engelske varer nu vil være billigere i udlandet. Denne stigende eksport vil selvfølgelig betyde en øget produktion, hvilket ender med en stigning i BNP. For nu at kunne følge med denne øgede produktion, skal der ansættes flere personer, og på den måde vil beskæftigelsen altså også stige. Samtidig vil dette også forbedre
Storbritanniens betalingsbalance, da den øgede eksport vil betyde større valutaindtægter. Devalueringen vil også gøre, at de udenlandske vare vil blive dyrere, og derfor mindske importen, og på den måde også forbedre betalingsbalancen. Alt dette lyder næsten for godt til at være sandt, hvilket det også er, da disse positive effekter kun fungerer på kort sigt. En devaluering af den britiske pund vil på længere sigt have nogle uheldige virkninger. Udenlandske råvarer og maskiner, som indgår i produktionen af engelske varer, vil som sagt stige i pris. Disse omkostninger vil derfor blive lagt oven i prisen på de engelske varer, og på den måde lede til øget
24
Afsnit 4.4 – side 11
25
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 285 - 292
Side 18
18 inflation. Det vil betyde at forbrugerne kan få mindre for deres løn, altså et fald i reallønnen. Dette vil dog blive ophævet, da den nu lave arbejdsløshed vil øge efterspørgslen på arbejdskraft, og derfor presse lønnen op, som
26 illustreret i afsnit 4.3. Disse højere lønninger, samt de øgede prisstigninger
på importerede varer betyder, at eksportvirksomhedernes omkostninger stiger. Dette vil forringe Storbritanniens konkurrenceevne og på den måde betyde, at eksporten falder på længere sigt. Nu vil betalingsbalancen i stedet blive forværret, og arbejdsløsheden igen stige. Det vil altså sige, at devalueringen på længere sigt går i sig selv. En devaluering af det engelske pund, vil kun skabe uro på valutamarkedet, da andre lande mister tilliden til pundene. Denne økonomiske politik skal altså kun anvendes, hvis det virkelig er brændt på, og med stor varsomhed.
Da Storbritannien ikke er ramt af en dyb økonomisk krise, kan det altså ikke anbefales at føre denne valutapolitik i Storbritannien.
5.1.2 Lempelig finanspolitik
En anden økonomisk politik, der vil påvirke arbejdsløsheden i Storbritannien,
27 er den lempelige finanspolitik. Ved lempelig finanspolitik går staten bevidst
ind og øger den samlede efterspørgsel, ved at lade sine indtægter falde eller udgifter stige. Det kunne f.eks. være ved at sænke indkomstskatten, moms og afgifter, samtidig med at øge indkomstsoverførslerne. Dette ville have en indirekte effekt på efterspørgslen, da borgerne vil sætte en del af til opsparing, og på den måde ville det have en mindre effekt på efterspørgselsvirkningen. En anden mulighed kunne være at øge de offentlige investeringer, forbrug og varekøb. Dette ville have en direkte effekt på efterspørgslen, da der nu efterspørges varer og tjenester med det fulde beløb, og på den måde have en stor effekt på efterspørgselsvirkningen.
Denne øgede efterspørgsel vil således resultere i en stigende produktion, altså BNP og beskæftigelsen vil stige. Ulemperne vil dog være, at importen vil stige i takt med, at eksporten til udlandet falder, og betalingsbalancen vil derfor forringes. Den øgede efterspørgsel vil samtidig betyde, at
26
Afsnit 4.3 – side 10
27
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 181-185
Side 19
19 producenterne vil være tilbøjelige til at forhøje priserne på deres produkter, hvilket vil resultere i øget inflation. Denne økonomiske politik skal altså kun anvendes, hvis et land har overskud på betalingsbalancen og lav inflation. Jf.
bilag 6 har Storbritannien i 2013 en inflation på 2,55 pct. og en forventet inflation i 2014 på 1,63 pct. Da målet for inflation er at ligge på alt mellem 2-3 pct., ville Storbritanniens inflation godt kunne tåle at føre en lempelig finanspolitik i 2014. Jf. bilag 6, eksporterer Storbritannien mere end de importere, hvilket betyder, at der er overskud på den britiske betalingsbalance. På den måde vil betalingsbalancen også kunne tåle at føre en lempelig finanspolitik i 2014.
Det kan altså godt anbefales Storbritannien at føre lempelig finanspolitik for på den måde at få mindsket arbejdsløsheden.
5.1.3 Strukturpolitik/arbejdsmarkedspolitik
Der er de seneste år opstået tvivl om, hvorvidt de normale former for økonomiske politikker virker effektivt nok. De førnævnte politikker; finanspolitik og valutapolitik, har mere til formål at regulere efterspørgslen på kort sigt. Samtidig tyder mere og mere på, at de på længere sigt ikke har den store virkning. Derfor taler man nu om strukturpolitik, der på længere sigt skal ændre de grundlæggende strukturer i samfundsøkonomien. Eftersom vi ønsker at ændre den måde Storbritanniens arbejdsmarked fungere på, skal
vi derfor kigge på arbejdsmarkedspolitikken.^{28} Formålet med dennearbejdsmarkedspolitik er at sikre en bedre sammenhæng mellem udbud og
efterspørgsel på de enkelte delmarkeder^{29} eller på selve arbejdsmarkedetsom helhed.
Som det fremgår af den vedlagte artikel: ” Why is youth unemployment so
high?”^{30}, er der ubalancer på delmarkederne. De unge har altså ikke defærdigheder, der skal til for at tage de ledige stillinger, der er til rådighed på arbejdsmarkedet. På den måde opstår der strukturarbejdsløshed og
28
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 293-296
29
Afsnit 4.2 - Side 9
30
Se sidste side af bilagende
Side 20
20 flaskehalsproblemer. For bedre at kunne udligne dette overskud og underskud af arbejdskraft på de enkelte delmarkeder kan Storbritannien tage et arbejdsmarkedspolitisk instrument i brug, nemlig de mobilitetsfremmende foranstaltninger. For at få flere unge i arbejde, skal den faglige bevægelighed øges. Det handler altså om at styrke uddannelsessystemet, og på den måde få udbygget efteruddannelserne. Der skal altså satses på uddannelse og aktivering af de unge arbejdsløse, for på den måde at kvalificere de unge til at tage et job.
En anden mulighed for Storbritannien ville være at gå ind og ændre på de
31 institutionelle faktorer. Ved at gøre dette, bliver det mindre attraktivt at være
arbejdsløs og derved mindskes arbejdsløsheden. Måden det kan gøres på, er ved at mindske dagpengene eller forkorte selve dagpengeperioden.
For at mindske ungdomsarbejdsløsheden, kunne det at påvirke udbuddet af arbejdskraft, også være en god mulighed for Storbritannien. Dette kan gøres ved at gå ind og ændre de tidspunkter i livsforløbet, hvor folk træder ind og forlader arbejdsstyrken på. Samtidig kunne der også laves nogle foranstaltninger, der påvirker den årlige arbejdstid. Med dette arbejdsmarkedspolitiske instrument ønskes der altså at reducere arbejdsstyrken. Det kan blandt andet gøres ved at give længere ferier, begrænse overarbejde og udvide barselsorloven. Også en efterlønsordning kunne indføres for at trække de ældre ud af arbejdsmarkedet, for på den
måde at give plads til de mange ungdomsarbejdsløse i Storbritannien.^{32}At indføre en ny arbejdsmarkedspolitik i Storbritannien kunne altså være fordelagtigt for at mindske ungdomsarbejdsløsheden.
31
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 296
32
Bog - International Økonomi, 2. Udgave, del 1, side 296
Side 21
21
6.0 Konklusion
Med udgangspunkt i kvantitative data fra blandt andet imf.org er der i denne opgave blevet gjort rede for udviklingen i arbejdsløsheden i UK. Der har været fokus på ungdomsarbejdsløshed, og hvordan den har udviklet sig i perioden
Ved studering af bøger, artikler og udtalelser fra politikere, har det været muligt at analysere årsager til arbejdsløshed, samt årsagerne til den britiske ungdomsarbejdsløshed. Analyserne har vist, at specielt finanskrisen i Storbritannien omkring 2009 har betydet en stigning i arbejdsløsheden, da det førte til konjunkturarbejdsløshed. Også manglende kvalifikationer ved de britiske unge har påvirket ungdomsarbejdsløsheden negativt, da det har ført til en strukturarbejdsløshed.
Konsekvenserne af den britiske ungdomsarbejdsløshed er blevet analyseret ved studering af kvalitative data fra forskellige britiske nyhedsbureauer. Analyserne viste, at en høj ungdomsarbejdsløshed forsager øjeblikkelige og langsigtet økonomiske skader. Der er i opgaven også blevet lavet en sammenlignende analyse af det danske og engelske arbejdsmarked. De to landes IR-systemer blev analyseret med fokus på forskellene på de faglige organisationer i Danmark og Storbritannien.
Ved gennemgang af økonomiske politikker blev der diskuteret fordele og ulemper for, hvordan Storbritannien kan mindske ungdomsarbejdsløsheden.
Her viste det sig, at arbejdsmarkedspolitiske instrumenter kunne være en god løsning.
Side 22
22
Litteraturliste
World Economic Outlook Databases. Udgivet af international monetary fund.
Internetadresse:http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2014/02/weodata/we
oselgr.aspx - Besøgt d. (Internet)
United Kingdom Youth Unemployment Rate. Udgivet af Trading Economics.
Internetadresse:http://www.tradingeconomics.com/united-kingdom/youth-
unemployment-rate - Besøgt d. (Internet)
Youth unemployment rate (16-17 years old) in the United Kingdom (UK) from
2000 to 2013, by gender. Udgivet af Statista.
Internetadresse: http://www.statista.com/statistics/280292/youth- unemployment-rate-16-17-in-the-uk-year-on-year-by-gender/ - Besøgt d.
(Internet)
Kureer, Henrik: International økonomi, A-niveau. Side 122-136. Bind 1. 2. udg.
Systime, 2010. (Bog)
Kureer, Henrik: International økonomi, A-niveau. Side 401-403. Bind 1. 2. udg.
Systime, 2010. (Bog)
Mustad, Jan m.fl.: Modern Britain, Developments in contemporary british society. Side 46-48. 1. udg. Cappelen Damm, 2012. (Bog)
International økonomi A1: Kapitel 6. Udgivet af Systime.
Internetadresse: http://ioa1.systime.dk/index.php?id=489 - Besøgt d.
(Internet)
Kollewe, Julia og Ashley Seager: Sharp rise in unemployment as financial crisis hits jobs market. I: Theguardian, , s. 1-1. Internetadresse:
http://www.theguardian.com/business/2008/oct/15/unemploymentdata-
recession Besøgt d. (Artikel) bbc.com: UK unemployment increases to 2.62m. Udgivet af BBC News Business.
Internetadresse:http://www.bbc.com/news/business-Besøgt d.
(Internet)
National Minimum Wage rates. Udgivet af Gov.uk. Sidst opdateret:
Internetadresse:https://www.gov.uk/national-minimum-wage-rates - Besøgt d.
(Internet)
Pettinger, Tejvan: Reasons for Youth Unemployment. I: Economicshelp,
6.11.2012, s. 1-1. Internetadresse:
http://www.economicshelp.org/blog/517/economics/reasons-for-youth- unemployment/ Besøgt d. (Artikel)
Youth Unemployment. Udgivet af Youth employment UK.
Internetadresse: http://www.yeuk.org.uk/our-mission/youth-unemployment/ -
Besøgt d. (Internet)
Podesta, John: Relentlessly high youth unemployment is a global time bomb. I:
Theguardian, 9.7.2013, s. 1-1. Internetadresse:
http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/jul/09/youth-unemployment-
long-term-effects Besøgt d. (Artikel)
Side 23
23
Jensen, Carsten: Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien. I: Arbejdsliv nr. 1,
14, s. 41-44. Internetadresse: http://www.nyt-om- arbejdsliv.dk/images/pdf/2012/nr1/tfa1_2012_041_055.pdf Besøgt d.
(Artikel)
News & Broadcast: Impact of the Financial Crisis on Employment. Udgivet af The World Bank.
Internetadresse:http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/NEWS/0,,content
MDK:~menuPK:34480~pagePK:116743~piPK:36693~theSitePK:4607,
00.html- Besøgt d. (Internet)
Impact of the economic crisis on employment and unemployment in the OECD countries. Udgivet af OECD.
Internetadresse:http://www.oecd.org/employment/emp/impactoftheeconomiccri
sisonemploymentandunemploymentintheoecdcountries.htm- Besøgt d.
(Internet)
Why is youth unemployment so high?. Udgivet af The Economist.
Internetadresse:http://www.economist.com/blogs/economist- explains/2013/05/economist-explains-why-youth-unemployment-so-high -
Besøgt d. (Internet)
Side 24
24
Bilag 1
Arbejdsløshed i pct. UK
2006 | 5,45 2007 | 5,35 2008 | 5,725 2009 | 7,65 2010 | 7,85 2011 | 8,1 2012 | 7,95 2013 | 7,604
33
33
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2014/02/weodata/weoselgr.aspx
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Arbejdsløshed i pct. UK
Side 25
25
Bilag 2
34
34
http://www.tradingeconomics.com/united-kingdom/youth-unemployment-
rate - EUROSTAT
Side 26
26
Bilag 3
35
35
http://www.statista.com/statistics/280292/youth-unemployment-rate-16-17-
in-the-uk-year-on-year-by-gender/
Side 27
27
-6
-5
-4
-3
-2
-1 BNP i pct. UK
0
1
2
3
4
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
BNP i pct. UK
Bilag 4
BNP i pct. UK
2007 | 3,427 2008 | -0,769 2009 | -5,17 2010 | 1,66 2011 | 1,117 2012 | 0,278 2013 | 1,744 2014 | 3,205
36
36
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2014/02/weodata/weorept.aspx? pr.x=48&pr.y=12&sy=2006&ey=2014&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=%2C &br=1&c=112&s=NGDP_RPCH&grp=0&a
Side 28
28
Bilag 5
37
37
Finansredegørelse 2004 - http://ioa1.systime.dk/index.php?id=498
Side 29
29
Bilag 6
Country Subject Descriptor Units 2013 Estimate 2014
United Kingdom | Inflation | Percent change | 2,555 | 1,631 United Kingdom | Volume of imports | Percent change | 0,215 | 0,458 United Kingdom | Volume of exports | Percent change | 0,514 | 1,04
38
38
International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, October 2014
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.