SOP om USA's pengepolitik i Engelsk og International Økonomi

Side 1

21/12-2016

Studieretni͏ngsprojekt

Inte͏rnati͏onal ͏Økonomi͏ & E͏ngel͏sk

PENGEPOLITIKKEN I USA

Af Magnus Juhl

Petersen

Det Blå Gymnasium Sønderborg • 3g-b16

Side 2

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

1

Abstract

The Federal Reserve responded to the financial crisis in 2008 with new approaches to monetary policy, a switch that has changed central banking forever. With the use of unconventional monetary policy methods, the U.S. has experienced a strong recovery compared to its Japanese and European neighbors. This thesis takes a closer look into the various effects monetary policy has had on the well-being and wealth of the average American, as well as its effects on employment and economic growth of the country. The thesis also takes a closer look into the uncertain future of U.S. monetary policy, which comes with great expectations and a wide range of difficulties.

Side 3

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

3

Indholdsfortegnelse

Indledning og metode ................................................................................................................ 4 Redegørelse ................................................................................................................................ 4 Pengepolitikkens definition og formål ................................................................................... 4 Centralbankens ejerforhold .................................................................................................... 5 Former for pengepolitik ......................................................................................................... 5 Centralbankens pengepolitiske instrumenter ......................................................................... 6 Pengepolitikken under og efter kriseårene ............................................................................. 7 Analyse ...................................................................................................................................... 9 Effekterne af centralbankens rentejusteringer ....................................................................... 9 Effekterne af centralbankens fremtidsudsigter .................................................................... 10 Effekterne af centralbankens opkøbsprogrammer ............................................................... 11 Pengepolitikkens effekter på den økonomiske vækst og beskæftigelsen ............................ 13 Pengepolitikkens effekt på befolkningens velstand ............................................................. 14 Diskussion og vurdering .......................................................................................................... 16 USA’s tilstand efter den førte pengepolitik ......................................................................... 16 Farer associeret med ukonventionel pengepolitik ................................................................ 16 Den amerikanske drøm i lyset af pengepolitikken ............................................................... 18 Pengepolitiske midler til håndtering af fremtidige kriser .................................................... 19 Pengepolitikkens fremtid og alternative økonomiske politikker ......................................... 20 Konklusion ............................................................................................................................... 21 Referencer ................................................................................................................................ 22 Bilag 1 ...................................................................................................................................... 28 Bilag 2 ...................................................................................................................................... 28 Bilag 3 ...................................................................................................................................... 29 Bilag 4 ...................................................................................................................................... 29 Bilag 5 ...................................................................................................................................... 30 Bilag 6 ...................................................................................................................................... 30

Side 4

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

4

Indledning og metode

Jeg har valgt at skrive denne opgave, fordi finanskrisen i år 2008 har ændret centralbankers måde at føre pengepolitik på for evigt. En ny æra er startet for hvad der forventes af disse, som er gået fra rollen at regulere økonomien, til at spille en afgørende rolle i at få gang i den økonomiske aktivitet, med høje forventninger fra markedet om pengepolitiske tiltag og at holde hånden under den amerikanske økonomi. Vi går en usikker fremtid i møde i forhold til fremtidens pengepolitik, og jeg synes derfor det er vigtigt at få en bedre forståelse af konsekvenserne samt mulighederne af dette.

Opgaven tager udgangspunkt i den amerikanske centralbanks pengepolitik siden finanskrisen.

Der vil indgå en analyse af dens effekter på økonomisk vækst, beskæftigelse og befolkningens velstand. Til sidst vil jeg diskutere hvor vidt dette har påvirket den amerikanske drøm, og hvilken effekt pengepolitikken har haft på denne. Jeg vil også diskutere hvilke pengepolitiske muligheder, USA’s centralbank har til håndtering af en fremtidig økonomisk krise – samt hvilke økonomiske politikker som ellers kan tages i brug, som støtte til pengepolitikken.

Redegørelse

Finanskrisen i år 2008 kom uventet for mange, og ramte flere og hårdere end mange havde forestillet sig. Likviditeten i markederne blev så stram, at der var brug for at tage drastiske midler i brug, især inden for pengepolitikken. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve

(Fed), var derfor tvunget til at tage de mest effektive pengepolitiske midler i brug, for at forhindre en nedsmeltning af det finansielle system. Dette indebar også nye midler, som aldrig før var set udøvet af centralbanker verden over.

For at vi kan få en bedre forståelse for centralbankens brug af pengepolitiske instrumenter siden finanskrisen i år 2008, vil jeg starte med at redegøre for de fundamentale områder inden for pengepolitikken – herunder en forklaring af de basale pengepolitiske instrumenter som er til rådighed, samt det egentlige formål med pengepolitik.

Pengepolitikkens definition og formål

Langt de fleste valutaer i dag er skabt af lande, og har ikke nogen egentlig værdi. Dette er fordi valutaernes værdi udelukkende er baseret på tilliden til valutaen. Det er derfor op til

Side 5

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

5 disse landes centralbanker at sikre troen på valutaens værdi, for at bevare købekraften hos valutaens indehavere – det samme gælder for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Eftersom værdien udelukkende er baseret på markedets formodede værdi, er det op til centralbanken af balancere valutakursen igennem udbud og efterspørgsel, for at opnå den

                         1
maksimale finansielle stabilitet.

Definitionen af pengepolitik er en styring af rente og kreditmuligheder med henblik på at

påvirke den samlede efterspørgsel og/eller valutabevægelser ind og ud af landet. Dette vil

sige, at den amerikanske centralbanks mål med pengepolitik er at påvirke efterspørgslen og valutabevægelserne i landet. Udfordringen for centralbanken er at opnå den perfekte balance mellem efterspørgselsniveauet i økonomien og samfundsøkonomiske mål som stabile priser,

                                2
fuld beskæftigelse og økonomisk vækst.

Centralbankens ejerforhold

Den amerikanske centralbank er en selvejet institution, som derfor anses som en institution som er relativt uafhængig af politisk indflydelse. Der er derfor en form for magtbalance mellem regeringen og Fed, som agerer uafhængigt af hinanden, men ofte stadig i samme retning. Selvom Fed har karakteristika som minder om en almindelig privatejet virksomhed, er der altså tale om en institution etableret i 1913 af den amerikanske kongres igennem lovgivning. Kongressen sætter målene for pengepolitikken som centralbanken skal udøve, men centralbanken træffer alligevel sine beslutninger uafhængigt og uden en godkendelse fra

                   3
kongressen er påkrævet. Alligevel har alle kommercielle banker som er en del af Federal

Reserve krav på et årligt udbytte på 6% såfremt de samlede aktiver er under $000,

                                                                    4
hvilket er betydeligt over niveauet for udbetalinger fra amerikanske statsobligationer.

Former for pengepolitik

Der kan føres to forskellige former for pengepolitik – stram og lempelig. En stram pengepolitik føres ofte under perioder med vækst, med henblik på at begrænse kreditmulighederne. Denne politik kan føres for at undgå en overophedning af økonomien,

1

Federal Reserve Bank of San Fransisco (2007): What are the goals and tools of U.S.

monetary policy, and how do they differ from those of other central banks?
2

Henrik Kureer (2010): International Økonomi, del 1 – Nationaløkonomi, 265

3

The Federal Reserve (2016): Who owns the Federal Reserve?

4

The Federal Reserve (2016): Federal Reserve Act: Section 7. Division of Earnings”

Side 6

6

3g-b16 Studieretningsprojekt

21/12-2016 [navn fjernet] i USA

eksempelvis i et tilfælde med fuld beskæftigelse eller høj inflation. De begrænsede kreditmuligheder medfører at efterspørgslen falder, og man dermed undgår for høj økonomisk aktivitet – ofte i form af rentestigninger. Lempelig pengepolitik føres med den modsatte virkning, nemlig en forøgelse af den samlede efterspørgsel. Det typiske instrument for pengepolitik er justering af renteniveauet, som i tilfældet af lempelig pengepolitik betyder et

                                                                  5
fald, som forbedrer kreditmulighederne og dermed øger den samlede efterspørgsel.

Centralbankens pengepolitiske instrumenter

                                                                          6
Under redegørelse og analyse af renteniveauerne, vil jeg tage udgangspunkt i den korte rente ,

som drejer sig om lån fra centralbanken med en løbetid på et år eller under. Det er den rente som bliver refereret til, når jeg skriver om Fed’s renteniveau. Renteniveauet bliver fastslået på såkaldte FOMC møder, hvor renteniveauet bliver bestemt igennem afstemninger. Dette bruges som tidligere beskrevet til at føre stram eller lempelig politik, alt afhængig af hvad der har den mest positive effekt på opfyldelse af centralbankens mål. Renteniveauet fastlægger

’prisen på penge’, som har direkte effekt på renten på et lån.

Det er derfor en pengepolitik som har en bred effekt på hele økonomien, da alle former for lånoptagning bliver påvirket af

           7
renteniveauet.

Federal Reserve står også for en del af reguleringen af banksektoren, herunder brøkreservebankvæsenet. Brøkreservebankvæsenet er en bankform som kun kræver en procentdel af bankernes likvide midler som indestående, hvilket frigør de resterende midler til investering for banken. Denne kan reguleres til at øge eller sænke pengemængden i

økonomien.^{8}

Markedsoperationer er det mest fleksible og hyppigst brugte pengepolitiske instrument. En markedsoperation er hvor centralbanken går ind i det åbne marked og direkte køber eller sælger statsobligationer. De bruges i USA’s tilfælde for at ramme målet for renteniveauet, som ofte er tilladt at bevæge sig frit inden for et spænd på 0,25 procentpoint. Hvis

5

Henrik Kureer (2010): International Økonomi, del 1 – Nationaløkonomi, 265-267

6

Federal Reserve’s short term benchmark rate

7

Henrik Kureer (2010): International Økonomi, del 1 – Nationaløkonomi, 269

8

Federal Reserve Bank of Atlanta: Fractional Reserve Banking – An Economist’s Perspective

Side 7

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

7

                                                      9
centralbanken mener at den reelle rente varierer for meget fra målet

, foretager den i de fleste

                                                                         10
tilfælde en markedsoperation. Dette er for at påtvinge det fastsatte renteniveau til markedet.

Under krisen i år 2008 besluttede Fed at de traditionelle pengepolitiske instrumenter ikke var tilstrækkelige til håndtering af krisen. Derfor tog centralbanken fat i en række ukonventionelle instrumenter. Vi kan opdele ukonventionel pengepolitik i to brede kategorier: opkøbsprogrammer og fremtidsudsigter.

Opkøbsprogrammer^{11} fungerer således, at centralbanken opkøber obligationer for at sænke

renten på disse og dermed øge pengemængden. De bliver brugt som en ukonventionel pengepolitik med formålet at øge inflationen og fremme den økonomiske vækst. Effekterne er blandt andet øget likviditet hos banker samt forbedrede lånevilkår for regeringen. I USA’s tilfælde har der udelukkende været lanceret opkøbsprogrammer af amerikanske

              12
statsobligationer.

             13
Fremtidsudsiger er centralbankens verbale måde at forsikre markedet om sine forventede

økonomiske politikker. Dette indebærer blandt andet ikke kun at fortælle hvad centralbankens fremtidige udsigter er, men også hvilke faktorer som spiller ind i beslutningsprocessen – herunder hvad der skal til, for at deres fremtidsudsigter ændres. Dette er for at give markedet og virksomheder bedre forståelse af centralbankens beslutninger og dermed forbedre mulighederne for planlægning i forhold til dette. Forventningerne for fremtiden kan nemlig bruges til at have en effekt på den nuværende økonomiske situation. Fremtidsudsigterne bliver i Fed’s tilfælde primært kommunikeret igennem et dot plot, som er et skema af Fed’s

                                              14
medlemmers forventninger om renteniveauet i fremtiden.

Pengepolitikken under og efter kriseårene

Fed’s renteniveau var inden krisen brød ud i år 2008 på mellem 4,5% og 4,25%. Umiddelbart efter konkursen af Lehman Brothers og husprisernes kollaps brød krisen for alvor ud, og fra

9

Målet er den fastsatte ”target federal funds rate” som er fastsat af Federal Reserve

10

Federal Reserve Bank of New York (2007): Open Market Operations

11

Quantitative easing, også kendt på dansk som kvantitativ lempelse

12

Investopedia: Quantitative Easing

13

Benyttes af Federal Reserve som ’forward guidance’

14

The Federal Reserve (2015): What is forward guidance and how is it used in the Federal Reserve’s monetary policy?

Side 8

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

8 den 22. januar, begyndte Fed skarpt at sænke renteniveauet, første gang med 0,75 procentpoint til 3,5%. Rentenedsættelserne fortsatte yderligere indtil slutningen af året, hvor renten lå på et niveau mellem 0-0,25%. Der er altså tale om et fald på over 4% i renteniveauet på bare et år. Siden da har renten været på dette niveau, indtil den blev hævet med 0,25

                                               15
procentpoint i 2015, den første rentestigning siden år 2006.

Den 16. marts garanterer Fed $30 milliarder i aktiver fra investeringsbanken Bear Stearns i forbindelse med salget til investeringsbanken JPMorgan Chase. Den 15. september går Lehman Brothers konkurs og sender chokbølger til resten af verden. Likviditeten på de finansielle markeder bliver så stram, at der er fare for kollaps af hele det finansielle system.

Dette bliver senere grundlaget for Fed’s massive pengepolitiske lempelser til økonomien. Den

3. oktober accepterer den amerikanske kongres redningspakken til Wall Street, også kendt

som TARP^{16}, på $787 milliarder^{17}.

Den 25. november 2008 starter Fed en facilitet hvis funktion er at låne penge ud til købere af AAA-vurderede lån, med målet om at øge likviditeten ved långivning til nye virksomheder.

Faciliteten lukkede den 30. juni 2010. Alle lånene udgivet igennem TALF blev tilbagebetalt,

og derfor led New York Fed intet tab på den ukonventionelle program.^{18}

Af ukonventionelle økonomiske politikker, annoncerer Fed sit første opkøbsprogram på $300 milliarder amerikanske statsobligationer den 17. marts 2009. Efter dette annonceres endnu et opkøbsprogram den 2. november 2010, denne gang på $600 milliarder. Det tredje og sidste opkøbsprogram blev annonceret 12. september 2013, også kendt som QE3. Dette program adskilte sig fra de to andre på grund af opkøbet af obligationer relateret til boliglån, frem for

              19
statsobligationer. På bilag 1 vises Fed’s samlede værdi af opkøbte obligationer fra år 2002-

2014 sammen med obligationer relateret til boliglån.

15

Wall Street Journal (2014): Federal Reserve 2008: A Timeline of Fed Actions and

Financial Crisis Events
16

Troubled Asset Relief Program

17

USA Today (2013): Key events in financial crisis

18

New York Fed (2010): Term Asset-Backed Securities Loan Facility

19

MarketWatch: A short history of QE and the market

Side 9

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

9

Analyse

Effekterne af centralbankens rentejusteringer

Renteniveauets effekter på økonomisk vækst er som beskrevet i redegørelsen brede, og rammer alle aspekter af økonomien. Et problem som siden finanskrisen har stået på, er

problemet om zero lower bound, ZLB^{20} som er blevet et reelt problem som følge af ZIRP^{21}.

ZLB forekommer, når centralbankens fastsatte rente kommer for tæt på nul. Det er efter den klassiske økonomiske skole ikke en mulighed at renten falder under nul, da det ville føre til en række problemer. Efter Fed sænkede renten efter finanskrisen, ramte centralbanken ZLB.

Dette gjorde, at de ikke kunne sænke renten yderligere uden at ramme en negativ rente. Dette

er udøvet af centralbankerne ECB^{22} og BOJ^{23}, men betragtes også som en ukonventionel

pengepolitik. Normalt ville renten følge med den økonomiske situation, men for første gang i Fed’s historie var dette ikke en mulighed – derfor blev renten som beskrevet i redegørelsen på dette niveau i næsten et årti. ZLB skaber forskellige problemer for økonomien, hvilket

                                                 24
formentlig er hvorfor Fed har holdt sig fra at introducere den.

I redegørelsen kom jeg ind på brøkreservebankvæsenet, og hvordan bankens likviditet derfor er direkte afhængig af mængden af kunders indestående hos banken. Eftersom en rente under nul ville kræve at bankerne betalte penge til centralbanken for at have midler stående, vil dette eventuelt gå ud over den almindelige kunde i banken, som skulle betale for at have sine penge stående i banken. Dette ville teoretisk set medføre, at virksomheder og privatpersoner trak penge ud af banken og beholdte kontanter, for at undgå negative renter.

Brøkreservebankvæsenet er afhængig af indestående, og derfor ville dette føre til

bankstormløb^{25}, hvor bankens kunder skynder sig at udbetale sine indestående på grund af

fare for bankens solvens. Derfor kan man se på en ZLB som en beskyttelse mod bankstormløb, eftersom dette frygtes at kunne ske så snart kunder betaler banken for at have

          26
indestående.

20

ZLB: Zero Lower Bound

21

ZIRP: Zero Interest Rate Policy

22

ECB: European Central Bank, den Europæiske centralbank

23

BOJ: Bank of Japan, den Japanske centralbank

24

The Economist (2012): The zero lower bound in our minds

25

Investopedia: Bank Run Definition

26

Macroeconomic Analysis: The Zero Lower Bound Problem

Side 10

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

10

Selvom Fed ikke kunne sænke renten mere end allerede gjort på grund af ZLB, havde rentejusteringerne stadig de samme makroøkonomiske konsekvenser som de altid har haft, nemlig at lån blev billigere for både virksomheder og den almindelige amerikaner. Renten blev sænket mere end 4% på under et år, hvilket var en massiv støtte til økonomien – at dette alene ikke var nok til at komme videre fra finanskrisen, er en anden sag.

Som effekt af et rentefald, øges pengemængden på grund af øget optagelse af lån. Den øgede pengemængde ender i øget inflation på grund af den stigende økonomiske aktivitet som medfølger. Dette bygges på den grundlæggende økonomiske tankegang om, at forbruget hos husholdninger og virksomheder vil stige som følge af lån til lavere rente, som er mere attraktive. Her kommer økonomien ind i en positiv cyklus med inflation, hvor der sker en bedring i forholdene for virksomheder og husholdninger. De forbedrede økonomiske omstændigheder for virksomheder fører til højere beskæftigelse og et strammere arbejdsmarked, hvilket forårsager lønstigninger og dermed en stigning i inflation. Det er generelt svært at måle de direkte konsekvenser som pengepolitik har på økonomien, fordi den

                                                           27
er påvirket af en lang række forskellige faktorer og har en forskudt effekt.

Effekterne af centralbankens fremtidsudsigter

Fremtidsudsigter fungerer som en forstærkning til den ønskede pengepolitik. Som jeg kom ind på ved effekterne af centralbankens rentejusteringer, er ZLB blevet et reelt problem ved pengepolitikken. Eftersom renten ikke blev sænket til et niveau under 0, har fremtidsudsigter spillet en væsentlig rolle i denne politik, som en forstærkning til det lave renteniveau.

Fremtidsudsigter har i Fed’s tilfælde været brugt under det lave renteniveau, til at forsikre markedet, husholdninger og virksomheder, at den lave rente var her for at blive – det bliver brugt i deres pressemeddelelser som forward guidance. En af måderne som den nyere formand for Fed, Janet Yellen, har gjort brug af dette, er ved at give løfter om at holde renteniveauet lavt i en længere periode. Efter Fed garanterede at renten ville blive på et lavere niveau i en længere periode, hjalp dette med at sænke renterne i længere tidsperioder, som gjorde det billigere for husholdninger og virksomheder at optage nye, langsigtede lån. På den

27

Federal Reserve (2015): How does monetary policy influence inflation and employment?

Side 11

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

11 måde brugte Fed et værktøj, som sænkede lange renter uden faktisk at lave en justering på

           28
renteniveauet.

Effekterne af centralbankens opkøbsprogrammer

Nogle af de mest interessante effekter fra Fed’s pengepolitikker, er de ukonventionelle opkøbsprogrammer. Der er en høj grad af uenighed i det økonomiske fællesskab, hvilke effekter disse har – på både godt og ondt.

En af de typiske anklager mod opkøbsprogrammer er en yderligere forværring af uligheden i

USA, som allerede har en GINI-koefficient^{29} på 0,4.^{30} Dette er den tredjehøjeste i OECD.^{31}

Ben Bernanke, som på daværende tidspunkt var formand for Federal Reserve, argumenterede for, at pengepolitik som forværrede den økonomiske ulighed ikke skulle forhindre Fed i at forfølge sit mål om minimal arbejdsløshed og stabile priser. Der hvor opkøbsprogrammer adskiller sig fra andre pengepolitiske instrumenter, er de steder som effekten finder sted. Et hak op eller ned i renteniveauet har en direkte effekt på den amerikanske befolkning, fordi størstedelen af lånoptagelse er til finansiering af huskøb og lignende. Rentejusteringer rammer derfor befolkningen så bredt som muligt i forhold til långivning.

Dette gør opkøbsprogrammer ikke. Opkøbet af statsobligationer tvinger flere penge ud i blandt andet aktiemarkederne, hvilket stiger som et resultat af dette. Det er fordi der sker en balancering af porteføljer som tidligere indeholdte amerikanske statsobligationer, som ikke længere giver et afkast som er tilfredsstillende. Opkøbsprogrammer i sig selv fungerer som en lempelig pengepolitik, og øger pengemængden. Dette giver også positive forhåbninger om fremtidig økonomisk vækst, samt forventninger om inflation. Eftersom opkøbsprogrammerne har sideffekten af et faldende renteniveau, øger dette også mulighederne for børsnoterede virksomheder i forhold til finansiering. Eftersom der også er øgede forventninger til inflation,

                                              32
bidrager dette yderligere til stigningerne i aktiemarkedet.

28

Bloomberg (2016): Fed Running Out of Forward Guidance as Markets Exhaust Tool

29

GINI-koefficienten måler graden af uligheden i et samfund: 0 = hele befolkningen har

samme indkomst, 1 = én person har hele landets indkomst
30

Fortune (2015): America is the richest, and most unequal, country

31

OECD (2014): OECD Income Distribution Database (IDD): Gini, poverty, income,

Methods and Concepts
32

Investopedia (2015): How does quantitative easing in the U.S. affect the stock market?

Side 12

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

12

Verden over falder den økonomiske ulighed faktisk, primært på grund af den høje vækst hos udviklingslande. Dette gælder dog ikke for lande hvis centralbanker har lanceret opkøbsprogrammer eller oplevet en massiv stigning i aktiver, herunder USA, Storbritannien

og Japan.^{33}

Eftersom effekterne af centralbankens opkøb af statsobligationer tvinger flere penge ud i mere risikable investeringer i jagten efter afkast, oplever aktiemarkederne derfor en stigning.

Størstedelen af aktier er ejet af USA’s rigeste, som derfor bliver endnu rigere. Man kan derfor se på opkøbsprogrammer som havende en negativ effekt på det samfundsøkonomiske mål om

                                                                   34
udligning af sociale forskelle på grund af en forværring af den økonomiske ulighed. Bilag 2

viser GINI-koefficienten i USA sammenlignet med de amerikanske aktieindeks S&P 500, som er et indeks bestående af de 500 største amerikanske børsnoterede selskaber. Her ses en korrelation mellem stigende aktiemarkeder og stigene økonomisk ulighed blandt dem amerikanske befolkning. Dermed kan man se på opkøbsprogrammer som en forværring af uligheden igennem stigende aktiekurser, med målet om at øge inflation og økonomisk aktivitet. Holdningen fra Fed var som tidligere citeret, at forværring af uligheden ikke skulle forhindre Fed i at arbejde mod sine mål.

Selvom man kan se på opkøbsprogrammerne som havende en negativ effekt på sociale forskelle igennem stigende aktiekurser, har disse også forbedret vilkårene for virksomhederne i forhold til finansiering af gæld og øget velstand hos indehavere af aktier. Dette har i teorien ført flere penge ud andre steder i økonomien, som så har gavnet den økonomiske vækst og hjulpet Fed på vej mod sine mål om stabile priser, fuld beskæftigelse og økonomisk vækst.

Dette bringer os videre til den økonomiske teori om tricke-down-economics, som tager udgangspunkt i at en stigning i velstanden hos de rigeste eventuelt vil ende som en stigning i velstanden hos middelklassen og den almindelige arbejder. Ben Bernanke havde tidligere forsvaret Fed’s pengepolitik som værende i stand til at øge uligheden, men stadig bringe økonomien tilbage på rette spor. Under opkøbsprogrammerne skete massive stigninger på de finansielle markeder, som var med til at forværre de sociale forskelle og gavne de rigeste i

33

Forbes (2015): How Federal Reserve Quantitative Easing Expanded Wealth Inequality

34

Federal Reserve Bank of St. Louis (2016): Are Rising Stock Prices Related to Income Inequality?

Side 13

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

13 samfundet. Denne pengepolitik kan derfor ses som værende et levende eksemplar på tricke-

                                                     35
down-economics, udøvet direkte fra den amerikanske centralbank.

Pengepolitikkens effekter på den økonomiske vækst og beskæftigelsen

Om de ukonventionelle økonomiske politikker sammen med renter tæt på nul har virket, er næsten umuligt at vurdere. Det er til gengæld et faktum, at USA har klaret sig betydeligt bedre økonomisk end andre udviklede økonomier siden finanskrisen. Siden det første kvartal i

2008 til fjerde kvartal 2015, har USA oplevet en stigning i bruttonationalproduktet på 10,8%.

Eurozonen og Japan har kun vækstet med henholdsvis 0,6% og 0,1%.^{36} Dette er også

illustreret på bilag nummer 5.

Opkøbsprogrammer har som tidligere analyseret ført til stigende finansielle markeder. Disse stigninger har primært gavnet den øverste del af den amerikanske befolkning, som teoretisk set har videreført stigningen i velstanden til resten af økonomien. Det er vigtigt at notere, at det er ligegyldigt hvor meget af stigningen der er videregivet til resten af økonomien. Så længe en del af stigningen hos de rigeste amerikanere har ført til et øget forbrug hos disse, har det haft en positiv effekt på den økonomiske vækst. Man kan argumentere for og imod om det er etisk korrekt at øge uligheden igennem ukonventionel pengepolitik med de samfundsmæssige problemer som følger med, men så længe der er sket en stigning i forbruget, har dette bidraget til den økonomiske vækst.

Rentenedsættelserne har uden tvivl bidraget til inflationen med den stigende pengemængde.

Økonomisk vækst går hånd i hånd med inflation, da inflationen ofte er stigende under perioder med høj økonomisk aktivitet. Dette er på grund af den øgede efterspørgsel i økonomien, som ikke kan blive mødt med det samme, hvilket betyder at udbuddet er lavere end efterspørgslen – dette skaber prisstigninger. Prisstigningerne starter så en cyklus, hvor husholdninger får flere penge mellem hænderne som følge af den øgede produktion hos virksomhederne, hvor disse penge igen bliver brugt på øget forbrug. Forventningerne til

                                            37
fremtidig pris og indkomst er med til at forstærke dette.

35

ZeroHedge (2015): Trickle-Down QE

36

The Wall Street Journal (2016): The U.S. Economy Is in Great Shape (Compared with Its

Peers)
37

Henrik Kureer (2010): International Økonomi, del 1 – Nationaløkonomi, pp. 65-70

Side 14

14

3g-b16 Studieretningsprojekt

21/12-2016 [navn fjernet] i USA

Fremtidsforventningerne bruger centralbanken til at forstærke pengepolitikkens virkninger. I lyset af finanskrisen i 2008 har Fed siden ført en meget lempelig pengepolitik, som har øget den økonomiske vækst. En del af æren for dette skal fremtidsforventningerne som Fed har udgivet efter hvert møde have. Federal Reserve annoncerede i år 2012 at renten ikke ville blive hævet før arbejdsløsheden var nede på mindst 6,5%. Dette gav de finansielle markeder et pejlemærke at agere efter, og førte dermed også til en stabilisering af markederne. Eftersom Fed ikke kunne sænke renten yderligere, havde dette alligevel betydelige effekter på obligationer med forløb længere end et år. Disse faldt sammen med Fed’s brug af fremtidsudsigter, og var derfor med til at have en direkte positiv effekt på den økonomiske

vækst.^{38}

Beskæftigelsen er gået hånd i hånd med den økonomiske vækst i USA. Hvis vi kigger på arbejdsmarkedet, er der sket en stabil forbedring på arbejdsmarkedet som er kommet betydeligt tættere på Fed’s mål om fuld beskæftigelse. Niveauet for arbejdsløshed toppede på

10% i oktober 2009. Siden da er arbejdsløsheden faldet markant, og er pr. november 2016 på

4,6%.^{39} Dette er også illustreret på bilag 6, som viser den store opgang i starten af 2007, og

den nedadgående trend som den lempelige pengepolitik og USA’s andre økonomiske politikker har bidraget betydeligt til.

Pengepolitikkens effekt på befolkningens velstand

Et af Fed’s primære mål er stabile priser på omkring 2%. Dette har betydelige konsekvenser på problemstillingen om befolkningens velstand. En gennemsnitlig stigning i priser på 2% årligt, vil nemlig også medføre et fald i købekraften på 2%. Som jeg var inde på i forklaringen af øget ulighed som følge af opkøbsprogrammer, er størstedelen af finansielle aktiver ejet af

den mere velhavende del af den amerikanske befolkning.^{40}

Det er helt naturligt for centralbanken at gå efter en stabil inflation med prisstigninger på omkring 2 procent om året, for at undgå deflation og de negative konsekvenser som følger med dette. Alligevel har den stabile inflation en række konsekvenser for den almindelige befolknings velstand, som jeg nu vil kigge nærmere på.

38

The Economist (2014): What ”forward guidance” is, and how it (theoretically) works

39

Bureau of Labor Statistics (2016): Niveauet for arbejdsløshed

40

National Association of Realtors (2011): Inflation Impact on Purchasing Power

Side 15

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

15

Hvis vi til at starte med kigger bort fra lønstigninger og udelukkende på inflationen, kan man se på den som berøvende af befolkningens købekraft. Hvis en amerikaner har $1000 stående på sin bankkonto, som giver 0% i rente, vil han årligt miste hvad der svarer til $20 i købekraft hvis målet om en stabil inflation på 2% er mødt. Det kan i langt de fleste tilfælde ikke betale sig at investere i finansielle instrumenter med så lave indestående i banken på grund af handelsgebyrer og lave afkast på grund af manglende uddannelse inden for området – over

                                                         41
halvdelen af alle amerikanere er slet ikke eksponeret i aktiemarkederne.

            42
Gennemsnitligt har det amerikanske aktieindeks, S&P 500, givet et årligt afkast på 11,69%.

Hvis vi sammenligner dette med Fed’s mål om årlige stabile prisstigninger på 2%, vil midler investeret i aktieindekset altså bevare sin købekraft, og oven i købet forbedre den. Eftersom rigere amerikanere ofte er bedre uddannet end den generelle befolkning inden for investering i finansielle instrumenter, har råd til at betale professionelle, og samtidigt får større afkast, er

                                                                         43
det mere profitabelt for denne befolkningsgruppe at investere i eksempelvis aktiemarkedet.

Omkring 62% af alle amerikanere har under $1.000 i opsparingskonti. Som ovenstående afsnit konkluderer, giver det ofte ikke mening at investere for midler på denne størrelse.

Selvom centralbankens pengepolitik har været med til at kickstarte enorme afkast på eksempelvis aktiemarkedet på grund af opkøbsprogrammer, er dette altså noget som over halvdelen af den amerikanske befolkning ikke har fået en betydelig del af. Derfor kan dette ses som en yderligere forværring af uligheden, og hvor befolkningens velstand er dalende,

                                                44
med de højeste indkomstgrupper som den eneste undtagelse. Bilag 3 viser de

gennemsnitlige indkomster i USA, hvor man tydeligt kan se en stigende ulighed mellem de højeste indkomster og den gennemsnitlige amerikaner.

Selvom aktiemarkedet historisk set har haft høje afkast sammenlignet med inflationsniveauet, er det vigtigt at kigge nærmere på lønniveauerne, som ofte følger med inflationen. Hvis lønstigningerne er højere end prisstigninger, forekommer der en stigning i reallønnen og dermed en forøgelse af købekraften. Dette har bare ikke været tilfældet, når vi kigger på

41

CNN Money (2015): Over half of Americans have $0 in stocks

42

Fra

43

Dave Ramsey: The 12% Reality

44

MarketWatch (2015): Most Americans have less than $1,000 in savings

Side 16

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

16 reallønningerne, som tager højde for købekraften. I bilag 4 viser jeg amerikanernes faktiske købekraft, som stort set har været uændret i flere årtier. Alt imens har der været store lønstigninger for de højeste indkomster og høje afkast på aktiemarkederne, hvor mere

                                                                45
velhavende med kapitalfonde og store banker står for størstedelen af ejerskabet.

Diskussion og vurdering

USA’s tilstand efter den førte pengepolitik

Som vi kan se i analysen, har USA klaret sig betydeligt bedre ud af finanskrisen end sine andre økonomisk udviklede naboer, som i Europa og Japan. En del af denne ære kan til dels være som følge af den pengepolitik, som den amerikanske centralbank har ført. Federal Reserve var den første centralbank i verden som påtog sig ansvaret for historiens første opkøbsprogrammer. Der har været en række konsekvenser af dette. Uligheden er steget markant, og det er til dags dato svært at besvare om denne form for ukonventionel politik har været besværet værd. Alligevel betyder dette ikke, at situationen er tilfredsstillende for befolkningen.

Det er et faktum at USA er kommet betydeligt bedre ud af krisen end sine naboer, men der har på det seneste også været fokus på uligheden i landet, som befolkningen ikke just er begejstrede for. Man kan eventuelt tage et kig på sejren for Donald Trump, som overtager det Hvide Hus fra den 20. januar, som et levende eksempel på vreden hos almindelige amerikanere, som føler ikke føler at deres stemmer er blevet hørt, og at deres økonomiske

                                 46
prospekter har forbedret sig siden krisen.

Farer associeret med ukonventionel pengepolitik

Der er en række farer associeret ved opkøbsprogrammer, som betragtes som det primære ukonventionelle værktøj hos Fed. Selvom arbejdsløsheden er faldet og den økonomiske aktivitet er steget efter krisen, har det været på bekostning af de sociale forskelle. De rigeste amerikanere har oplevet en massiv stigning i velstand, og en del af denne har ført til et øget forbrug og dermed øget økonomisk aktivitet. Det er her vi kommer til spørgsmålet, om det har

45

Pew Research Center (2014): For most workers, real wages have barely budged for

decades
46

The Telegraph (2016): When does Donald Trump become US president – and what will happen at his inauguration?

Side 17

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

17 været det hele værd. Selvom USA er kommet hurtigt op fra krisens sværeste tider med millioner af konkurser for almindelige amerikanske husejere, er der opstået en enorm modstand fra befolkningen mod den politiske elite og bankmænd. På et tidspunkt hvor der er denne slags mostand mod de allerrigeste, vil jeg uden tvivl mene er et meget farligt tidspunkt at udøve pengepolitiske eksperimenter, som gør dette problem endnu værre end det allerede

er.^{47}

Samtidig har de massive stigninger på de finansielle markeder ført til en aktieboble, som er langt over historiske niveauer. Perioden med ’easy money’ på grund af den lave rente, har gjort det lukrativt at foretage risikable investeringer. Når vi på nuværende tidspunkt er på et niveau langt over de historiske gennemsnit, er der fare for endnu en krise skulle, markedets tiltro til centralbankernes konstante lempelige pengepolitik forsvinde. Dette kan ske hurtigt, og når de færreste forventer det. Ugunstige markedsbevægelser kan hurtigt få stabile holdninger til opmærksomhedsændringer og kognitiv dissonans, som ender ud i panik som

                                      48
kan ændre finansielle markeder på blot få dage.

Der er også reele farer for pludselig

                                               49
inflation som følge af pengene skabt under programmerne.

Vi kan måske ende med at kigge tilbage på desperate nye måder at føre pengepolitik på, som opkøbsprogrammer, som en måde at komme ud af en krise ved at lægge op til endnu en krise, som næste gang er større og værre end før. Dette kan man tydeligt argumentere for som værende tilfældet, da vi nu er betydeligt mere udsatte i forhold til aktieniveauer og gældssætning end før krisen brød ud i 2008. Opkøbsprogrammer er en måde at løse et fundamentalt problem med vores nuværende pengesystem, ved at sparke dåsen længere ned ad vejen, indtil den ikke kan sparkes længere og et nyt monetært system i sidste ende er påkrævet. Det faktum at centralbankens repræsentanter ikke er valgt af befolkningen, stiller også en række spørgsmål til det demokratiske element om Fed’s direkte effekter på renten og

                                                      50
dermed hvad det koster for den amerikanske regering at låne penge.

47

BBC (2016): Why is America so angry?

48

Lars Tvede (2012): Børshandlens Psykologi, 239-243

49

ZeroHedge (2014): Stocks Are Officially More Overvalued Than During The Last Bubble

Peak
50

ZeroHedge (2016): Top Hedge Fund Managers Predict How It All Will End

Side 18

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

18

Den amerikanske drøm i lyset af pengepolitikken

Den amerikanske drøm forstås på vidt forskellige måder. Den klassiske og mest udbredte er nok drømmen om et hus, et ægtepar med 2,5 børn og måske en hund. Den har dog ændret sig meget i løbet af årene, og der er til dags dato stor uenighed om hvad den amerikanske drøm

         51
egentlig er.

Et af de vigtigste aspekter for den amerikanske drøm er lige økonomiske muligheder for alle – at hårdt arbejde betaler sig, og enhver kan kæmpe sig fra bunden til toppen hvis bare personen brænder inderligt for det. Hvis man tager et kig på dette aspekt og resten af opgavens konklusioner i forhold til opkøbsprogrammernes effekt, kan man godt anklage Fed for at spille en rolle i den amerikanske drøms død. Hvis opkøbsprogrammer gavner dem som allerede har aktiver frem for alle borgere på lige fod, er denne del af den amerikanske drøm blevet fuldstændigt forskruet af Fed’s ukonventionelle pengepolitik siden finanskrisen. Den amerikanske drøm er ikke at alle er lige – tværtimod. Men drømmen er, at man med den rette dedikation kan kæmpe sig frem til bedre vilkår. Dette princip gælder stadig, og vil altid gælde i et liberalistisk og kapitalistisk samfund. Men faktum vil stadig være, at det er blevet sværere med programmer som gavner dem, som allerede har, uden at disse skal arbejde hårdere for at

opnå gevinsten.^{52}

Det hele er dog ikke negativt, og værre end det tidligere har været. Eftersom det er blevet betydeligt nemmere at låne penge, er det også billigere at finansiere opstarten af en virksomhed. Det er billigere at optage lån til et hus, og der er mere attraktiv finansiering til stede hvis man vil købe en bil. Måske er nu et af de bedste tidspunkter at starte en forretning på, hvilket er en del af noget helt fundamentalt i den amerikanske drøm, muligheden for at starte egen virksomhed og realisere sine drømme. Uanset om de lave renter gavner banker og store virksomheder eller ej, er det samtidig billigere end nogensinde at finansiere opstarten af egen virksomhed. Dette kan kun være positivt for den amerikanske drøm, da flere amerikanere får muligheden for attraktiv finansiering. De attraktive finansieringsmuligheder gælder naturligvis også for huskøb, som klassisk definerer den amerikanske drøm. På disse

                                          53
punkter er mulighederne uden tvivl blevet forbedret.

51

Investopedia (2016): What is the American Dream in 2016?

52

The Cobden Centre (2016): The Fed’s Surrealistic ”Melting Clocks” Monetary Policy Is

The American Dream Killer
53

Entrepreneur (2015): Why Now Is the Best Time to Start Your Own Business

Side 19

19

3g-b16 Studieretningsprojekt

21/12-2016 [navn fjernet] i USA

Pengepolitiske midler til håndtering af fremtidige kriser

Efterhånden er det meget klart, at de finansielle markeder har fået høje forventninger til centralbankerne verden over, herunder Fed. Tidligere var Fed’s rolle klar for alle – at håndtere høj- og lavkonjunkturer ved at udjævne dem så meget som muligt, og på den måde skabe stabile økonomiske miljøer for private og virksomheder. Med en amerikansk centralbank som stort set er løbet tør for pengepolitisk ammunition, er spørgsmålet hvad der ville ske hvis der pludselig kom et behov for yderligere lempelig pengepolitik. Selvom de pengepolitiske midler til rådighed næsten er udtømte, står USA stadig over for lav inflation og lav

                                                54
økonomisk vækst sammenlignet med historiske gennemsnit.

I en verden af nulrenter og ZLB, er der stor uvished over hvilke midler som vil blive taget i brug hvis en ny krise skulle komme frem. Et nyt alternativ som er fremskridende i popularitet

hos økonomer^{55}, er idéen om helikopterpenge. Idéen startede ud som et alternativ til

opkøbsprogrammer, som en bedre måde at fordele penge og forøge den økonomiske aktivitet end opkøb af statsobligationer fra centralbanken. Begrebet kan forstås vidt, men er som udgangspunkt en lempelig pengepolitik som skaber penge ud af ingenting, og derfor minder en del om opkøbsprogrammer. Helikopterpenge stammer fra metaforen om at smide penge ud fra en helikopter, som ville blive samlet op af befolkningen og eventuelt skabe inflation.

En måde dette kunne forløbe sig på, er ved at Fed direkte finansierer det amerikanske statsunderskud, som eksempelvis kan påbegynde store investeringer i infrastruktur. Staten kunne også sænke skatter, eller direkte distribuere checks ud til befolkningen. Et ukonventionelt program som dette ville fordele pengene betydeligt bedre end opkøbsprogrammer, men der er også risici forbundet med dette. Der kan drages paralleller til Tyskland i 1920’erne og Zimbabwe i starten af dette århundrede, som begge oplevede hyperinflation som følge af centralbankers finansiering af statsunderskuddet. Det er derfor langt fra ufarligt at eksperimentere med sådanne idéer, selvom de lyder som gode – dog ikke, at det forhindrede Fed i at starte sine opkøbsprogrammer i lyset af finanskrisen. Derfor er det måske slet ikke så usandsynligt, at dette blev en reel mulighed hvis en ny krise skulle ramme

                                                  56
USA, og hvor konventionel pengepolitik ikke var til rådighed.

54

The Economist (2016): Out of ammo?

55

Originalt fra Milton Friedman i år 1969

56

The New York Times (2016): Helicopter Money: Why Some Economists Are Talking About Dropping Money From The Sky

Side 20

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

20

Pengepolitikkens fremtid og alternative økonomiske politikker

Fed går en usikker fremtid i møde i forhold til hvad der forventes af centralbanken. Markedet har sat høje forventninger til fortsatte lave renter og fortsættelsen af investeringerne i nye

                                                           57
statsobligationer fra udløbne statsobligationer efter opkøbsprogrammerne. Man forventer at

Fed stadig vil holde hånden under den amerikanske økonomi, og alene dette har adskilt Fed’s rolle i håndtering af krisen i forhold til tidligere økonomiske kriser. Der forventes nu at centralbanken påtager sig en mere betydningsfuld rolle i målet om at få gang i den økonomiske vækst, inflationen op på acceptable niveauer og holde arbejdsløshedsprocenten lav for at opnå fuld beskæftigelse. Det er nemlig ikke længere kun rentejusteringer, som er i

fokus ved Fed.^{58}

Et problem ved dette kan være, at der ikke er lige så stor fokus på andre økonomiske politikker, som der burde være. En overset økonomisk politik er finanspolitik, som flere økonomer ønsker skal spille en større rolle i at få gang i økonomien. Finanspolitik har nemlig en række effekter som pengepolitikken også prøver at påvirke, herunder inflation, beskæftigelse og økonomisk vækst. Statens udgifter kan med fordel øges for at få gang i den

                                     59
økonomiske aktivitet og stimulere økonomien

, især i en periode med lave renter og opkøb af statsobligationer, som gør det endnu billigere for USA at udstede obligationer. I stedet for at den amerikanske centralbank alene skal stå for dette, vil det være mere effektivt for

                                                60
finanspolitiske tiltag at gå hånd i hånd med pengepolitikken.

Her vil Donald J. Trump som

USA’s nye præsident bruge over $500 milliarder på ny infrastruktur – et løfte, som har fået Fed til at forhøje sine fremtidsudsigter for renteniveauet og forårsaget stigninger på finansielle

markeder verden over.^{61}

57

ZeroHedge (2016): And You Thought QE Was Over: The Fed Will Monetize Half Of This

Year’s U.S. Treasury Issuance
58

Federal Reserve Bank of Cleveland (2010): Market Expectations for Monetary Policy in the

U.S. and Europe
59

Henrik Kureer (2010): International Økonomi, del 1 – Nationaløkonomi, 181-184

60

Yahoo! Finance (2016): Economists call for big change in how policymakers stimulate the

world
61

Financial Times (2016): Trump’s economic policy explained: the era of fiscal restraint is over

Side 21

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

21

Konklusion

Jeg kan konkludere at USA’s centralbank, Fed, har gjort brug af en række forskellige pengepolitiske instrumenter siden finanskrisen. Centralbanken har sænket sin rente betydeligt for at få opfyldt sine mål, men også engageret sig i ukonventionel pengepolitik som opkøbsprogrammer, for at komme bedst muligt ud af krisen.

Den udøvede pengepolitik har haft positive effekter på den økonomiske vækst og beskæftigelsen, som har gjort at USA har klaret sig betydeligt bedre end andre lande siden krisen. Dog har pengepolitikken også ført til øget ulighed i en befolkning, som allerede er trætte af eliten og har vist sin utilfredshed med situationen ved valget af Donald J. Trump som præsident. Den amerikanske drøm er uden tvivl blevet påvirket af pengepolitikken, på både godt og ondt. En forøget ulighed har forværret drømmen om lige muligheder for alle der vil, et problem som var slemt, som kun er blevet værre. Til gengæld har de lave renter forbedret mulighederne for private at starte virksomhed, samt optage lån til eksempelvis hus og bil, som også er karakteristika ved den amerikanske drøm.

I fremtiden står Fed over for en række udfordringer, og fremtiden er usikker og uoverskuelig.

Den pengepolitiske ammunition er næsten tømt, og der skal tages nye midler i brug under håndtering af en fremtidig krise. Forventningerne til centralbanken er blevet større, men pengepolitikken kan hjælpes af støttende finanspolitiske tiltag som øgede investeringer i infrastruktur.

Side 22

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

22

Referencer

”Børshandlens Psykologi” Lars Tvede, 2012

ISBN 0490-8

”Controlling Interest” – The Economist, 21. september 2013

http://www.economist.com/news/schools-brief/third-our-series-articles-financial-

crisis-looks-unconventional

”Monetary Policy in Recession” – Ricmond Fed, foråret 2009

https://www.richmondfed.org/~/media/richmondfedorg/publications/research/economic_quart
erly/2009/spring/pdf/hetzel2.pdf

”Out of ammo?” – The Economist, 20. februar 2016

http://www.economist.com/news/leaders/central-bankers-are-running-down-their-

arsenal-other-options-exist-stimulate

”International Økonomi, del 1 - Nationaløkonomi” Henrik Kureer, 5. juni 2010

ISBN 2545-8

”Federal Reserve 2008: A Timeline of Fed Actions and Financial Crisis Events” – The Wall Street Journal, 21. februar 2014

http://blogs.wsj.com/economics/2014/02/21/federal-reserve-2008-a-timeline-of-fed-actions-

and-financial-crisis-events/

”Who owns the Federal Reserve?” – The Federal Reserve, 25. august 2016

https://www.federalreserve.gov/faqs/about_14986.htm

”Federal Reserve Act: Section 7. Division of Earnings” – The Federal Reserve, 25. april

2016

https://www.federalreserve.gov/faqs/about_14986.htm

”What are the goals and tools of U.S. monetary policy, and how do they differ from those of other central banks?” – Federal Reserve Bank of San Fransisco, april 2007

Side 23

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

23

http://www.frbsf.org/education/publications/doctor-econ/2007/april/monetary-policy-goals-

tools/

”Quantitative Easing” – Investopedia

http://www.investopedia.com/terms/q/quantitative-easing.asp

”Fractional Reserve Banking – An Economist’s Perspective” - Federal Reserve Bank of Atlanta

https://www.frbatlanta.org/education/classroom-economist/fractional-reserve-
banking/economists-perspective-transcript

”What is forward guidance and how is it used in the Federal Reserve’s monetary policy?” – The Federal Reserve, 16. december 2015

https://www.federalreserve.gov/faqs/what-is-forward-guidance-how-is-it-used-in-the-federal-

reserve-monetary-policy.htm

”Open Market Operations” – Federal Reserve Bank of New York, august 2007

https://www.newyorkfed.org/aboutthefed/fedpoint/fed32.html

”Term Asset-Backed Securities Loan Facility” – New York Fed, 21. juli 2010

https://www.newyorkfed.org/markets/talf.html

”Timeline: Key events in financial crisis” – USA Today, 9. september 2013

http://www.usatoday.com/story/money/business/2013/09/08/chronology-2008-financial-
crisis-lehman/2779515/

”A short history of QE and the market” – MarketWatch

http://projects.marketwatch.com/short-history-of-qe-and-the-market-timeline/#

”America is the richest, and most unequal, country” – Fortune, 30. september 2015

http://fortune.com/2015/09/30/america-wealth-inequality/

Side 24

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

24

”OECD Inome Distribution Database (IDD): Gini, poverty, income, Methods and

Concepts” – OECD, 2014

http://www.oecd.org/social/income-distribution-database.htm

”How Federal Reserve Quantitative Easing Expanded Wealth Inequality” Forbes, 25.

juni 2015

http://www.forbes.com/sites/jonhartley/2015/06/25/how-federal-reserve-quantitative-easing-

expanded-wealth-inequality/#2f94dc4e116c

”How does quantitative easing in the U.S. affect the stock market?” Investopedia, 10.

februar 2015

http://www.investopedia.com/ask/answers/021015/how-does-quantitative-easing-us-affect-

stock-market.asp

”Are Rising Stock Prices Related to Income Inequality?” – Federal Reserve Bank of St.

Louis, 23. maj 2016

https://www.stlouisfed.org/on-the-economy/2016/may/does-stock-market-impact-income-

inequality

”The zero lower bound in our minds” The Economist, 7. januar 2012

http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2012/01/monetary-policy

”The Zero Lower Bound Problem” Macroeconomic Analysis,

http://macroeconomicanalysis.com/macroeconomics-wikipedia/zero-lower-bound-problem/

”Bank Run Definition”, Investopedia

http://www.investopedia.com/terms/b/bankrun.asp

”Fed Running out of Forward Guidance as Markets Exhaust Tool”

https://www.bloomberg.com/news/articles//fed-running-out-of-forward-guidance-

as-markets-exhaust-key-tool

”Inflation Impact on Purchasing Power” National Association of Realtors, 18. april 2011

Side 25

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

25

http://economistsoutlook.blogs.realtor.org/2011/04/18/inflation-impact-on-purchasing-power/

”The 12% Reality” Dave Ramsey

http://www.daveramsey.com/blog/the-12-reality

”Most Americans have less than $1,000 in savings” MarketWatch, 23. december 2015

http://www.marketwatch.com/story/most-americans-have-less-than-1000-in-savings-2015-10-

06

”For most workers, real wages have barely budged for decades” Pew Research Center,

9. oktober 2014

http://www.pewresearch.org/fact-tank/2014/10/09/for-most-workers-real-wages-have-barely-

budged-for-decades/

”Over half of Americans have $0 in stocks” CNN Money, 10. april 2015

http://money.cnn.com/2015/04/10/investing/investing-52-percent-americans-have-no-money-

in-stocks/

”How does monetary policy influence inflation and employment?” Federal Reserve, 16.

december 2015

https://www.federalreserve.gov/faqs/money_12856.htm

”The U.S. Economy Is in Great Shape (Compared with Its Peers)” The Wall Street

Journal, 16. juni 2016

http://blogs.wsj.com/economics/2016/06/16/the-u-s-economy-is-in-great-shape-compared-to-

its-peers/

”Tricke-Down QE” ZeroHedge, 22. februar 2015

http://www.zerohedge.com/news//trickle-down-qe

”What ’forward guidance’ is, and how it (theoretically) works” The Economist, 11.

februar 2014

http://www.economist.com/blogs/economist-explains/2014/02/economist-explains-7

Side 26

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

26

Arbejdsløshedsprocenten i USA fra Bureau of Labor Statistics, 16. december 2016

http://data.bls.gov/timeseries/LNS

”When does Donald Trump become US president – and what will happen at his inauguration?” The Telegraph, 5. december 2016

http://www.telegraph.co.uk/news/2016/11/15/when-is-donald-trumps-inauguration-what-will-

happen-on-the-day-a/

”Why is America so angry?” BBC, 18. july 2016

http://www.bbc.com/news/world-us-canada-

”Stocks Are Officially More Overvalued Than During The Last Bubble Peak”

ZeroHedge, 2. juni 2014

http://www.zerohedge.com/news//stocks-are-officially-more-overvalued-during-

last-bubble-peak

”Top Hedge Funds Predict How It All Will End” ZeroHedge, 9. december 2016

http://www.zerohedge.com/news//top-hedge-funds-predict-how-it-all-will-end

”The Fed’s Surrealistic ’Melting Clocks’ Monetary Policy Is The American Dream

Killer” The Cobden Centre, 15. september 2016

http://www.cobdencentre.org/2016/09/the-feds-surrealistic-melting-clocks-monetary-policy-

is-the-american-dream-killer/

”Why Now Is the Best Time to Start Your Own Business” Entrepreneur, 17. marts 2015

https://www.entrepreneur.com/article/243993

”What is the American Dream in 2016?” Investopedia

http://www.investopedia.com/articles/investing/012616/what-american-dream-2016.asp

”Helicopter Money: Why Some Economists Are Talking About Dropping Money From

The Sky” The New York Times, 28. juli 2016

Side 27

3g-b16 Studieretningsprojekt 21/12-2016

[navn fjernet] i USA

27

http://www.nytimes.com/2016/07/29/upshot/helicopter-money-why-some-economists-are-
talking-about-dropping-money-from-the-sky.html?_r=0

”And You Thought QE Was Over: The Fed Will Monetize Half Of This Year’s U.S.

Treasury Issuance” ZeroHedge, 19. januar 2016

http://www.zerohedge.com/news//and-you-thought-qe-was-over-fed-will-

monetize-half-years-us-treasury-issuance

”Market Expectations for Monetary Policy in the U.S. and Europe” Federal Reserve

Bank of Cleveland, 24. marts 2010

https://www.clevelandfed.org/en/newsroom-and-events/publications/economic-
trends/economic-trends-archives/2010-economic-trends/et-market-expectations-

for-monetary-policy-in-the-us-and-europe.aspx

”Economists call for big change in how policymakers stimulate the world” Yahoo!

Finance, 9. august 2016

http://finance.yahoo.com/news/fiscal-stimulus-economists-gdp-growth-5.html

”Trump’s economic policy explained: the era of fiscal restraint is over” Financial Times,

10. november 2016

https://www.ft.com/content/b5b78c76-a769-11e6-8898-79a99e2a4de6

Side 28

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

28

Bilag 1

St. Louis Fed - https://research.stlouisfed.org - Samlede værdi af Fed’s opkøbte obligationer

fra

Bilag 2

Federal Reserve Bank of St. Louis - https://www.stlouisfed.org/on-the-
economy/2016/may/does-stock-market-impact-income-inequality

GINI-koefficienten sammenlignet med dem amerikanske aktieindeks, S&P 500

Side 29

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

29

Bilag 3

The Economist – Gennemsnitlige indkomster i USA

Bilag 4

Pew Research Center – Købekraften ud fra gennemsnitlige timelønninger

Side 30

3g-b16 Studieretningsprojekt

[navn fjernet] i USA

21/12-2016

30

Bilag 5

The Wall Street Journal – Økonomisk vækst i BNP fra første kvartal 2008 til fjerde kvartal

2015

Bilag 6

Bureau of Labor Statistics – Arbejdsløshedsprocenten i USA