SOP: Velfærdsstaten i USA i International Økonomi og Engelsk

Side 1

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 1 af 26

Abstract

My subject is welfare in the U.S. This is interesting because of the increased focus on healthcare there has been recently and the different view on welfare in the U.S compared to Denmark. By using methods from the English teaching and theory from the study international economy, the result has been a lot of information about the American welfare system. Welfare programs and charity is explained to show what an American citizen can have and cannot have. Several of articles and sources are used in the analysis. The study indicated that the United States is facing challenges which will have consequences for the American welfare. People’s resentment against the healthcare reform, the charges that the healthcare reform is against the constitution and the baby boom, are major challenges which the current and future government needs to take care of. Whether the healthcare reform is against the U.S constitution or not, will be decided in the summer of 2012.

Furthermore the discussing about the future of the American welfare model has resulted in the conclusion, that it depends a lot of which person the next president will be. Different political ideologies and opinions will form the basis of how welfare is going to be in the future for the U.S population. Barack Obama is running for the Democratic Party to be reelected as U.S president. If he becomes president the focus on the healthcare and the plans about all Americans must have insurance, will probably continue. Mitt Romney is now the leading presidential candidate for the Republican Party. He is against the “Obamacare” and thinks that Barack Obama has made a big mistake. He believes that it is wrong to force the U.S citizens to get insurance and it should be their own responsibility. It will be exciting to see what will happen in the future.

Side 2

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 2 af 26

Indledning

Et liberalistisk land hvor tankegangen er fokuseret omkring at man får det man fortjener, er hvad de fleste vil tænke på når det handler om USA. Nationen bygger på nogle værdier som dele af befolkningen mener, er gyldige for evigt. [1]

Siden Barack Obama blev præsident har fokusset på sundheden og velfærden været stigende. Sundhedsreformen som bl.a. skal være med til at give den amerikanske befolkning en sygesikring, har splittet landet på baggrund af de politiske holdninger.

Min interesse for USA er kommet i takt med vores studietur til Washington, New York og Boston.

Turen gav mig et indblik i og en lyst til at fordybe mig i, på hvilke måder landet er anderledes i forholdt til Danmark og hermed idéen til mit emnevalg som er velfærdsstaten i USA. Men hvordan fungerer velfærden og hvordan ser fremtiden så egentlig ud for den amerikanske velfærdsstat? Jeg vil gennem min opgave komme ind på hvad der karakterisere en velfærdsstat og hvad forskellen er på de tre velfærdsmodeller, heraf tage mest udgangspunkt i den liberale da det er den som er gældende i USA. For at give er overblik over hvordan velfærdsstaten i USA startede vil jeg forklare Franklin D. Roosevelts New Deal politik og herefter gøre rede for hvilke velfærdsprogrammer der står til rådighed for en amerikansk borger. Endvidere vil jeg komme ind på hvad der også præger velfærden USA udefra og derfor vil beskrive hvor stor en betydning velgørenhed har for landet. I min analysedel vil jeg finde frem til de udfordringer som velfærdsstaten i USA lige nu står overfor.

For at gøre det meget nutidigt vil dette analyseres med et overordnet fokus på Barack Obamas sundhedsreform som blev vedtaget i marts måned år 2010. Jeg vil i hovedtræk forklare hvad sundhedsreformens omfang og beskrive hvad der ligger til grund for de udfordringer jeg har fundet frem til, samt hvad det kan komme til at betyde. Til slut vil jeg diskutere fremtiden for den amerikanske velfærdsmodel som det ser ud lige nu. Her vil jeg kigge på præsidentvalget som kommer til at foregår i år og hermed vurdere vil der evt. vil ske hvis USA får en ny præsident eller hvis Barack Obama forbliver præsident. Her vil jeg stille republikanernes og demokraternes syn på velfærd og deres politiske holdninger op mod hinanden. Det konkrete mål med opgaven er at give et godt eksempel på USA's situation nu men også i fremtiden og en måde at forstå de problemstillinger der ligger overfor velfærdsstaten.

1

Mads Fuglede – Den universelle Nation 2008 side 5

Side 3

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 3 af 26

Problemformulering

Redegør for opbygning af den amerikanske velfærdsstat. Analyser de udfordringer den amerikanske velfærdsstat står over for med særlig fokus på Obamas sundhedsreform. Diskuter fremtiden for den amerikanske velfærdsmodel.

Metodemæssige overvejelser:

Til at besvare min problemformulering har jeg benyttet flere forskellige kilder som jeg har arbejdet kildekritisk med. Jeg er bevidst omkring at nogen af de artikler jeg har brugt kan være skrevet af personer med forskellige politiske holdninger, hvilket jeg også har forsøgt at tage hensyn til. Mange af de danske artikler jeg har benyttet kan bære præg af en helt anderledes måde at forstå en velfærdsstat på, da vi i Danmark har et anderledes syn på velfærd. Jeg har arbejdet med et engelsksproget område, som jeg i forvejen har arbejdet med gennem undervisningen. Området er USA og jeg har derfor anvendt metoder jeg har lært gennem den engelske undervisning på 3. år.

Disse metoder har været brugbare vedr. læsning af tekster. Dette har gjort at jeg har været bedre udrustet til at finde det væsentlige og centrale i de kilder jeg har arbejdet med. I faget international økonomi har jeg anvendt teorier fra undervisningen og økonomiske tabeller hvilket har været en hjælp til at beskrive en udvikling af bl.a. ældrebyrde og forbruget inden på velfærd.

Opbygningen af den amerikanske velfærdsstat

I dette afsnit forklares hvad en velfærdsstat er og forskellen på de tre forskellige velfærdsmodeller.

For at give et overblik over hvordan det amerikanske velfærdssystem er anderledes fra Danmarks belyses starten på velfærden i USA og hvordan velfærdssystemet fungere i landet. Derudover redegøres der for de forskellige velfærdsprogrammer og velgørenhed som også betyder en del for velfærden.

Velfærdsstat

Ved en velfærdsstat forstås at staten i et land bevidst påvirker den sociale omfordeling i et samfund.

Staten tager hermed et ansvar for de pågældende borgeres velfærd. [2]

Man har i de fleste lande sikret de svageste med forskellige slags sikkerhedsnet så man på denne måde kan forhindre større skævheder i et samfund. Alt afhængig af hvilket land det drejer sig om er statens rolle og indflydelse på velfærden, forskellig. Der er blevet taget forskellige strategier i brug og med dette

2

International Økonomi A 2006 s. 160 - 165

Side 4

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 4 af 26 menes at man overordnet set har tre forskellige modeller af velfærdsstater – velfærdsmodeller. De tre velfærdsmodeller kaldes: Den skandinaviske, centraleuropæiske og liberale velfærdsmodel.

Forskellen på de tre velfærdsmodeller

Forskellen på de tre modeller ses tydeligt. Ved den skandinaviske velfærdsmodel gælder princippet om at det er ens for alle. Der er høje sociale ydelser, mange gratis ydelser og velfærden bliver sikret igennem indbetaling af skat og ikke igennem forskellige forsikringsordninger. Ved den Centraleuropæiske velfærdsmodel forstår man også her en veludbygget velfærdssat som tilbyder sociale ydelser til samfundet bl.a. pension, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge mm.

Finansieringen af denne velfærd sker gennem tvungne forsikringsordninger, på denne måde differentierer den centraleuropæiske velfærdsmodel sig fra den skandinaviske. Endvidere har vi den liberale velfærdsmodel som i denne sammenhæng også er den mest interessante. USA er et af de lande som benytter denne strategi, velfærdsmodellen bærer præg af den amerikanske tankegang om at hver mand er sin egen lykkes smed. De svageste i samfundet hjælpes af det offentlige hvor resten

af befolkningen selv har et ansvar om at få indkøbt forsikringer som skal kunne hjælpe dem hvis/når

de kommer ud for sygdom, alderdom eller arbejdsløshed. Markedet er her i fokus og man vil have den offentlige sektors indflydelse til at være så lille som muligt. De sociale ydelser er også her finasieret via. skat, det er dog en meget begrænset del af befolkningen der får glæde af de sociale ydelser og derfor er de offentlige udgifter heller ikke særlig store.

Starten på velfærdssystemet

Velfærdsystemet i USA går tilbage til da Franklin D. Roosevelt var præsident. [3] Med hans New Deal politik bragte han et nyt syn på hvordan USA i fremtiden skulle se ud, bl.a. at samfundets behov skulle tilgodeses i stedet for individualisternes. Under den tidligere republikanske regering før Roosevelt undgik man at engagere sig i de skævheder der fandtes i samfundet på daværende tidspunkt, dette blev lavet om da Franklin D. Roosevelt kom til. Udfaldet af hans økonomisk aktive måde at rette skævhederne på var revolutionerende og det endte med at staten gik ind og tog et ansvar for det enkelte individs velfærd. [4]

I 1935 blev Social Security indført, det medførte bl.a. at man kunne få alderdomshjælp og arbejdsløshedsdagpenge og med dette var amerikanernes form for

3

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/usavalg/140.htm

4

http://www.leksikon.org/art.php?n=1853

Side 5

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 5 af 26 velfærdstat oprettet. Siden hen er Medicare og Medicaid blevet tilføjet til systemet, dette skete i år

1965. Medicare er et støttesystem der gælder borgeren i USA som er over 65 år. [5]

USA er et kæmpe land og derfor har man valgt at dele magten ud i landet. I Danmark har vi staten som er en overodnet magt der bestemmer over hele landet. I USA er det anderledes, nemlig en føderation. Det vil altså sige at landet er delt op i nogen stater og de stater har en overordnet ”regering”. Magten er delt ud på en lidt anderledes måde en hvad vi i Danmark er vant til. For at få et bedre overblik over hvordan det hænger sammen belyses det i BILAG 1 i bilagsoversigten.

Bilaget viser hvordan magten er uddelt på henholdsvis – føderalt niveau, delstatsniveau og lokalt niveau.

Det er langt fra alle amerikanere der har råd til at tilkøbe sig de nødvendige private forsikringer der skal til før at man kan blive hjulpet hvis man kommer ud i en vanskelig situation. Alle mennesker kan løbe ind i vanskeligheder hvor det kan blive en nødvendighed at modtage en eller anden form for støtte fra det offentlige. De fleste amerikanere lever i dag i en situation hvor der ikke skal særlig meget til før at de fra den ene dag til den anden kan stå uden tag over hovedet eller ingen mad på bordet. Det er altså kun de allersvageste dele af befolkningen der kan få hjælp i USA, dette betyder at det er op til den enkelte selv at anskaffe sig de nødvendige private forsikringer. Man har kun den velfærd man selv sørger for at indkøbe sig.

I modsætning til de nationaliserede europæiske systemer hvor ansvaret for befolkningens velfærd ligger hos staten, er det i USA anderledes. Ansvaret for velfærden er her fordelt ud mellem føderale statslige og lokale regeringer. Derfor vil der ofte kan være forskelle på velfærden blandt de

                   6
forskellige stater i USA.

I det amerikanske velfærdssystem skelnes der mellem uværdige og værdige fattige mennesker når man snakker om social forsikring og offentlige bistandsprogrammer. Forsikringer som arbejdsløshedsforsikring og pensioner kan opnås af dem som fortjener det på baggrund af arbejde.

De folk som er meget fattige og trængende er nødsaget til at gå igennem nogle evalueringer for at få offentlige støtte. Dvs. støtte til f.eks. børn og generel bistand. Når man som ansøger søger at opnå

5

Dr. Nyheder – USA valg tema 2004 – velfærd på amerikansk

internet side: http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/usavalg/140.htm
6

Answers.com, reference answers – welfare system – internet side: http://www.answers.com/topic/welfare-system

Side 6

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 6 af 26 denne form for støtte, skal man udfylde en ansøgning. Ud fra de oplysninger som ansøgeren giver, vil det blive bedømt om man opfylder kravene til den offentlige ydelse. [7]

Velfærdsprogrammer til rådighed i USA

Der er flere forskellige velfærdsprogrammer i USA. De forskellige programmer har til formål at give fordele til de amerikanere som har brug for det eksempelvis på grund af sygdom eller at de har det svært økonomisk, ved disse programmer kan de klare sig bedre i dagligdagen. Den hjælp der bliver givet til ”de fattige” amerikanere er finansieret gennem skatter betalt af folk i arbejde. I USA er det sådan at det er forskelligt fra stat til stat hvad man som borger skal betale i skat. Hver stat har muligheden for at bestemme hvad størstedelen af beskatningen skal være på. Derfor vil det være noget af det første man undersøger når man overvejer at flytte evt. fra et andet land til USA, eller bare fra en anden stat til en ny stat da der højst sandsynligt vil forekomme ændringer. Hermed består det amerikanske system af en statslig del og en føderal del. [8] Programmer der stilles til rådighed er følgende: Medicaid, Medicare, Food Stamps, Supplemental Security Income (SSI), Temporary Assistance for Needy Families (TANF), Housing and Urban Development (HUD)

programs, Head Start og Work Study.^{9}

For hårdt ramte familier med medicinske udgifter er Medicaid et program som kan hjælpe, familier der modtager denne hjælp vil have meget lav indkomst og derfor har det svært ved at betale for nødvendig medicin. Medicare er en støtte som omfatter hospitalsudgifter og er gældende uanset det enkelte individs størrelse af indkomst. Supplemental Security Income (SSI) er et program som er til for at hjælpe handicappede og ældre mennesker som har få ressourcer og derfor brug for hjælp.

TANF er et de mest anerkendte hjælpeprogrammer til trængende familier. TANF er et føderalt finansieret tilskuds program som giver stater lov til oprette deres egne bistandsprogrammer – dette gør det muligt for staterne at tilbyde en bred vifte af sociale ydelser. [10] Housing and Urban Development (HUD) er et program der hjælper dårligt stillede amerikanere med deres boligbehov.

Derudover arbejder HUD på at styrke boligmarkedet og beskytte forbrugerne, målet er at opbygge lokalsamfund som er fri for forskelsbehandling. Endvidere har man Head Start som er en ordning der er til for at hjælpe børn fra de bliver født til de er 5 år gamle. Det er fattige eller familier med

7

Answers.com – RefernceAnswers – welfare system

internet side: http://www.answers.com/topic/welfare-system#ixzz1ooELhsKh
8

Dit USA – skat i USA – internet side: http://www.ditusa.dk/category.2.html

9

Welfare information – state – what is welfare state? – internet side: http://www.welfareinfo.org/state/

10

About.com – what is TANF and how can it help me?

Internet side: http://singleparents.about.com/od/financialhelp/p/TANF.htm

Side 7

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 7 af 26 lav indkomst der kan opnå denne hjælp. Formålet er at gøre dem parate til børnehave og hjælpe dem sundhedsmæssigt. Derudover hjælpes der også med forberedelse til at gå i skole. [11] Ligesom Head Start er Work Study også et program som hjælper folk der har lave indkomster med uddannelse.

Velgørenhed

Udover de forskellige velfærdsprogrammer har man i USA flere eksempler på at de mennesker der kan og har den økonomiske mulighed for at hjælpe de fattige i USA opretter velgørenhedsarrangementer eller har fonde (Charity). Disse fonde bliver kun finansieret af personen selv, hvoraf andre mennesker i flere tilfælde beslutter sig for at give bidrag til den enkelte fond.

Disse ”Charities” er private organisationer og har intet med staterne eller regeringen at gøre. I 2005 var de 10 største private organisationer i USA indenfor velgørenhednd International, AmeriCares, YMCAs in the United States, American National Red Cross, Catholic Charities US, America’s second Harvest. [12] Mange kendte stjerner i USA er også kendt for at gøre sit for det amerikanske samfund. Lady Gaga og Justin Bieber blev i december 2011 kåret som værende de to stjerner der udnytter deres rigdom til at gøre noget godt for andre mennesker og dermed de mest givende.

Udover de to stjerner er George Clooney også en af de stjerner som giver allermest når det kommer

             13
til velgørenhed.

Udfordringer for den amerikanske velfærdsstat med fokus på Obamas sundhedsreform

”We the people of the United States, in order to form a more perfect Union, establish Justice, insure domestic Tranquility, provide for the common defence, promote the general Welfare, and secure the Blessing of liberty to ourselves and our Posterity, do ordain and establish this Constitution for the United States of America.”

Disse ord er de første der præsenteres i den amerikanske forfatning. De første tre ord ”We the people” er skrevet for at understrege at USA er den amerikanske befolknings projekt. Før den nuværende forfatning (The constitution of the United States) var det ”The Articles of Confederation” der gjaldt. Denne forfatning var gældende fra år 1781 men blev lavet om til den

11

Wise Geek – Head Start – internet side: http://www.wisegeek.com/what-is-head-start.htm

12

Forbes.com – Home page for the Worlds Business Leaders – the 200 largest U.S charities

internet side: http://www.forbes.com/2005/11/18/largest-charities-ratings_05charities_land.html
13

Mail Online – Charitable celebrities of 2011 internet side: http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-
2078898/Lady-Gaga-Justin-Bieber-charitable-celebrities-2011-Celebs-Gone-Good-list.html

Side 8

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 8 af 26 nuværende forfatning da man ikke mente der var en balance mellem de enkelte stater og det føderale. Den nuværende forfatning beskriver at USA fungerer som en føderation, et fælles nationalt ansvar, at sikre fred, stabilitet og retssikkerhed, at skabe rammerne for folkets velfærd og at sørge for folks frihedsidealer garanteres nu og for eftertiden. [14]

Barack Obama

Barack Obama er demokrat og blev valgt som USA’s præsident d. 4. november 2008. [15] Han blev født i Hawaii d. 4. august 1961 og er USA’s præsident nummer 44. En af præsident Barack Obamas helt store mærkesager er helt klart at ændre det sundhedssystem USA har og som har været gældende de sidste mange år, med dette sørge for at alle amerikanere får en sygesikring.

“But we did not come here just to clean up crises. We came to build a future. So tonight, I return to speak to all of you about an issue that is central to that future – and that is the issue of health care.

I am not the first President to take up this cause, but I am determined to be the last. It has now been nearly a century since Theodore Roosevelt first called for health care reform. And ever since, nearly every President and Congress, whether Democrat or Republican, has attempted to meet this challenge in some way.”

Dette er et udpluk fra en tale som præsidenten holdte til kongressen i 2009. Barack Obama ligger vægt på at forklare at man ikke kun skal prøve at rode bod på krisen, men prøve at skabe en god fremtid for den amerikanske befolkning og dette skal gøres med et øget fokus på sundheden.

“But that's not what the moment calls for. That's not what we came here to do. We did not come to fear the future. We came here to shape it. I still believe we can act even when it's hard. I still believe we can replace acrimony with civility, and gridlock with progress. I still believe we can do great

                                               16
things, and that here and now we will meet history's test”.

Således slutter Barack Obama sin tale af på. Han forsikrer befolkningen om at vi ikke er kommet til verden for at frygte fremtiden men at skabe den. Dette leder tilbage til den amerikanske forfatning som beskriver at USA er et projekt for befolkningen. Det er de amerikanske borgere der kan skabe en bedre fremtid og præsidenten skal være den første til at stå i spidsen for det. Efter mange diskussioner omkring hans sundhedsreform blev det vedtaget at landet for første gang nogensinde

14

Mads Fuglede – Den universelle nation 2008 side 11-13 🡪 Mads Fuglede er beskrevet som værende ekspert i amerikansk politik, derfor antager jeg at han har en neutral holdning til de forskellige synspunkter på hvad der rigtig og

forkert mht. USA’s velfærdsstat og politik.
15

Obama Biden – www.barackobama.com – internet side:

http://www.barackobama.com/about/barack-obama?source=primary-nav
16

NYtimes.com – Obamas health care speech to congress –

internet side: http://www.nytimes.com/2009/09/10/us/politics/10obama.text.html?pagewanted=all

Side 9

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 9 af 26 kan se frem til en offentlig reguleret sygesikring. Der ikke blevet tilføjet noget så stort til det amerikanske velfærdssystem i 45 år hvor Medicare og Medicaid blev opfundet, derfor er dette en stor ting og kan komme til at ændre på mange ting i USA. [17]

Hvad betyder sundhedsreformen

Vedtagelsen af sundhedsreformen er stort for Barack Obama og ikke mindst stort for USA. Efter sundhedsreformen blev vedtaget d. 21 marts 2010 i Repræsentanternes Hus og d. 23 marts 2010 i Senatet, har mange forskellige mennesker diskuteret hvor vidt reformen er god eller dårlig for USA.

Disse diskussioner har stort set været vedvarende siden sundhedsreformen blev en realitet. Men hvad betyder sundhedsreformen så for den enkelte amerikaner? Dette er også et af de spørgsmål så mange mennesker har stillet. Ifølge Jørn Brøndal som er lektor ved Center for amerikanske studier på syddansk universitet betyder denne reform at man har fjernet alle de bekymreringer en amerikaner kan have omkring ikke at være dækket af en sundhedsordning pga. af manglende eller for lav indkomst andre mener dog at det bør være på eget ansvar. Overordnet set er der en masse punkter der bliver ændret omkring sundhedssystemet i USA. For det første medfører reformen at folk som i forvejen har en sygdom ikke kan nægtes en forsikring, dette betyder at lige meget hvor slem en sygdom du har, vil du altid være dækket af en forsikring som kan hjælpe. Der har tidligere været eksempler på folk som er blevet nægtet forsikringer eller blevet krævet at betale ekstra for deres forsikring enten fordi de tidligere havde lidt af sygdom eller stadig gjorde. Endvidere vil dækningen for børn blive ændret. Hvis børnene har været syge eller er syge vil forsikringsselskaberne ikke være i stand til at ”droppe” dem og unge kan være omfattet er deres forældres sygeforsikring indtil de er 26 år eller at de får et job som kan give dem sundhedsforsikring. Landsdækkende skal der være en ordning som dækker alle mennesker som ikke i forvejen er forsikrede indtil den permanente ordning træder i kraft. Denne offentlige sygesikring skal konkurrere med de private sygesikringsordninger man har etableret i landet. Hvis man har et arbejde skal man forsikres gennem jobbet, det er hermed op til firmaet selv at sørge for forsikring til den ansatte. Sker dette ikke, kan den pågældende virksomhed få en bøde eller en strafskat. [18] En bøde eller en strafskat kan også udgives hvis man som enkelt person ikke har købt en sygeforsikring

17

Dr.dk – udland – obamas sundhedsreform vedtaget –

internet side: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/22/050127.htm
18

Discover Magazine – health care reform passed – so what does it mean?

Internet side: http://blogs.discovermagazine.com/80beats/2010/03/22/health-care-reform-passed-so-what-does-it-mean/

Side 10

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 10 af 26 inden år 2014. [19] Sundhedsreformen betyder ikke at der ikke vil være nogen private forsikringsselskaber i USA. En ændring i den størrelse kommer ikke gratis. Prisen vil for sundhedsreformen vil komme til at koste 940 mia. dollars. Denne pris vil blive betalt af henholdsvis nye skatter og afgifter, derudover nedskæringer på nogen af de udgifter der er ved i forvejen eksisterende sundhedsindsatser, primært Medicare. Et eksempel er at, hvis man som enkeltperson tjener mere end 200.000 dollars om året skal man betale mere for ens Medicare. Det samme gælder hvis man er gift og har en samlet indkomst på 250.000 dollars. [20]

I år 2011 lå forbruget i alt for

USA på 12 %, samt healthcare udgjorde 18 %. Disse tal vil højst sandsynligt stige i takt med at skal have en sundhedsforsikring se BILAG 2. Barack Obama mener dog at der en masse penge at spare ved sundhedsreformen. Man vil bl.a. spare mange udgifter ved at undgå adskillige unødvendige behandlinger og prøver, derudover skal lægerne på hospitalerne blive bedre til at tage sig af en kronisk sygdom hos en patient. [21]

Alt i alt vil alle Amerikas borgere kunne se frem til at være dækket af en sundhedsforsikring.

Forskellige grupper

I amerikansk politik er velfærd et ord som vækker mange holdninger op hos de forskellige politikkere. I et land med omkring 300 millioner mennesker er det en selvfølge at hver gang der sker noget i USA som har betydning for befolkningen og samfundet vil der være en, hvis ikke flere meningener omkring det. Der er mange ting der spiller ind når de forskellige grupper argumentere for deres politiske synspunkter mm.

Men i store træk kan man ifølge Steffen Gram som er DR’s korrespondent, dele befolkningen op i tre grupper i forhold til sundhedsreformen. Man taler her om tre forskellige grupper som har tre forskellige holdninger til sundhedsreformen alt efter hvilken politisk holdning de har.

- De mest venstreorienterede i USA – mener at sygeforsikringen skal gælde alle, alle undtagen illegale indvandre. Derudover mener de at alle de mennesker som vælger ikke at

19

Ekstra Bladet – Hvad betyder sundhedsreformen egentlig?

Internet side: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1318468.ece
20

The christian science monitor – health care reform bill 101: who will pay for reform – internet side:

http://www.csmonitor.com/USA/Politics/2010/0321/Health-care-reform-bill-101-Who-will-pay-for-reform
21

Læger.dk – ugeskrift for læger – internet side:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER?public_visningsType=5&pu
blic_modtager=3&public_forrigeVisningsType=4&public_nyhedsId=36022&public_afsender_gruppe=UFL

Side 11

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 11 af 26 købe sygeforsikringer fordi de ikke mener det er specielt vigtigt eller fordi de synes det er for omkostningsfuldt i forhold til hvad de har råd til – også skal have en sygeforsikring.

- Endvidere har vi republikanerne som er imod denne sundhedsreform. Republikanerne vil have den enkelte amerikaner, til at stå for sine egne valg og ikke skal tvinges til at få en sygeforsikring. Dette kommer fra deres holdning om at statens rolle i samfundet skal være så lille som overhoved mulig.

- Den sidste gruppe er en gruppe som hvis modstand bunder i at de er bekymrede for hvad der venter dem. De vil gerne have at sygeforsikringen skal gælde for alle, så alle har lige muligheder, men samtidig er der frygt for at miste hvad de i forvejen har og hvad der vil ske i fremtiden. Denne gruppe kaldes de moderate demokrater. [22]

Befolkningens modvilje

Man kan undre sig lidt over den store mistillid den amerikanske befolkning har udvist over for sundhedsreformen, specielt som dansker hvor vi har et helt andet syn på en velfærdsstat. Her menes der selvfølge republikanerne som også er dem som har været med til at få sat retssager i gang om sundhedsreformen. Det virker underligt at en reform som kun er til for at hjælpe folket og give dem en sikring i at kunne få en sygeforsikring, kan opnå så meget modstand. Men det er der flere forskellige grunde til. I forhold til den måde vi i Danmark ser staten på er amerikanernes syn på det meget anderledes især når det gælder hvor vidt staten skal blande sig i folkets liv. Den amerikanske version at klassisk liberalisme består i at der er noget forkert ved at have en stærk central magt, den enkeltes frihed og rettigheder skal være størst også selvom man lever i et land med demokrati. [23] Adam Smith er en da første økonomer fra 1800 tallet som er kendt for hans klassiske liberalisme.

Den dag i dag dominere hans tankegang om fri konkurrence, frihandel og at staten skal have en lille indflydelse, stadig. I Danmark er det partiet venstre som bliver anset for at have en liberalistisk måde at fører politik på. [24]

Man kan altså genkende Adam Smiths teorier i forhold til mange amerikaneres syn på politik. Denne del af befolkningen acceptere ikke at staten bliver for stærk overfor samfundet og ser velfærd som et tegn på socialisme hvoraf de er meget liberalistiske. Den amerikanske drøm hvor ønsket om udbyttet af sine evner og talenter kan fører til høje lønninger, finansiel sikkerhed og luksus er noget der har præget nationen en hel del. Begrebet blev opfundet af

22

DR.dk – Udland – USA: sundhedsreform for og imod –

Internet side: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/09/10/145057.htm
23

Mads Fuglede - Den universelle Nation – side 22-23

24

International Økonomi A – 2006 del 1 side 368-369

Side 12

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 12 af 26

James Truslow Adams som var historiker og forfatter. [25]

Det er selvfølgelig også noget som kan sidde dybt i mange amerikanere og danner også baggrund for deres holdning til at man skal udnytte ens evner til opnå den velfærd og sikkerhed man vil have. Som tidligere nævnt har man i USA og har haft det gennem mange år, en individualistisk tankegang om at man er sin egen lykkes smed – at man får det som man har fortjent. Opfattelsen af individualisme i USA går helt konkret ud på at man selv skal kunne forme sin skæbne som man vil have den til at være uden at staten skal blande sig og videregive offentlige ydelser. Man skal altså yde før man kan nyde og derfor er der nogen der mener at sundhedsreformen ikke vil gøre godt for det amerikanske samfund. Dette betyder at nogle mennesker ser det som værende ”uretfærdigt” at mennesker som ikke har taget en uddannelse eller

har/har haft et arbejde nu kan komme let til hjælp. De mener at de mennesker som overhoved ikke

gør noget for at komme i en bedre økonomisk situation, er dovne og derfor ikke fortjener det.

Endvidere er der mange der mener at den frihed som borgerne altid har været vant til, den forsvinder lige så snart staten begynder at lave så stor en reform med sådanne konsekvenser for amerikanerne. I USA har førsteprioritet altid været den personlige frihed til at gøre som de ville, derfor er det en udfordring både for Barack Obama men også for selve landet at lave om på denne holdning til velfærdsstaten. Det økonomiske aspekt er også noget der bliver diskuteret i forhold til reformen. Amerikanerne er bange for hvilken indflydelse det vil have for dem selv og deres økonomiske situation, men også hvad det kommer til at betyde samfundsmæssigt. Hvis de højtuddannede skal til at betale mere i skat, kan det være at nogen falder fra og mister lysten til at yde et hårdt stykke arbejde – mister motivationen. Hermed kan man konkludere at der er en udfordring ved at opnå befolkningens tillid til sundhedsreformen og den ændring den vil medfører. [26] Det skal dog siges at hvis sundhedsreformen går igennem anklagerne om forfatningsstridighed vil det være lovpligtigt for en amerikaner at have en sundhedsforsikring. Man kunne i 2011 se ud fra en meningsmåling fra CNN at opbakningen omkring Barack Obamas reform var steget. Stigningen lyder på 44 til 52 procent. Dette er helt klart en fordel for Barack Obama, da sundhedsreformen ville være en kæmpe sejr for ham hvis den går igennem. Hans chance for at blive genvalgt til præsident automatisk forøges i takt med at flere måske ville få større tillid til ham.

25

http://historienet.dk/spoerg-os/hvad-er-den-amerikanske-droem

26

Avisen.dk – massiv modstand mod Obamas sundhedsreform internet side: http://avisen.dk/massiv-modstand-mod-

obamas-sundhedsreform_111980.aspx

Side 13

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 13 af 26

Går sundhedsreformen i strid med forfatningen

Selvom Barack Obamas meget omdiskuterede sundhedsreform blev vedtaget i år 2010 og han kunne sætte sin underskrift derpå, er der nu anklager der lyder på at reformen går i mod forfatningen. [27] Der hersker ikke nogen tvivl om at Republikanerne har været meget imod Barack Obamas sundhedsreform. Grupperinger i det republikanske parti har været meget modvillige mht. at gennemføre reformen. Derudover har og møder reformen stadig noget modstand fra nogle af befolkningens vælgere, der ser reformen som en krænkelse af den personlige ret til frihed og en unødvendig udvidelse af staten. [28] Som tidligere nævnt har man dog oplevet at opbakningen omkring sundhedsreformen er steget, hvoraf de fleste af dem som har fået interessen for sundhedsreformen er de fattigste mennesker i USA. De ser det nemlig som et skridt i den rigtige retning til at få lavet om på det amerikanske sundhedssystem. Dette er selvfølgelig en stigning som Barack Obama ser meget positivt på og gerne så stige yderligere. Republikanerne har lovet at lave så meget om på reformen som de overhoved kan, hvis der kommer en republikanske præsident. De mener at reformen går imod forfatningen og at det er udelukket at tvinge den amerikanske befolkning til at være dækket af en sygeforsikring og i tilfælde af at dette ikke sker uddele dem en bøde. [29] Nogen af de ting som sundhedsreformen medfører, er dog allerede trådt i kraft, mens andre dele af reformen først vil blive gældende i år 2014. På baggrund af meninger om forfatningsstridighed skal sagen op for højesteret i midten af 2012, nogen måneder før præsidentvalget. Her vil det altså være op til Højesteret at finde ud af om sundhedsreformen virkelig er i strid med forfatningen. Udfordringen handler i virkeligheden om hvor vidt man i Washington DC kan bestemme hvordan sundhedspolitikken i hele landet skal fungere og det vil lige netop være dette som højesteretten skal tage stilling til i år. Det er spørgsmålet om det er muligt for den føderale regering at styre velfærde i den enkelte stat eller om det er udelukket da det går imod forfatningen. Problemet er at hvis højesteretten finder sundhedsreformen forfatningsstridig skal man enten lave en hel ny reform eller man skal droppe den helt. Alt afhængig af hvilken præsident der bliver valgt til præsidentvalget vil det være forskelligt hvillen løsning der vælges.

27

Kristeligt dagblad – ikke flere hindringer for sundhedsreformen

internet side: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360758:Udland--Ikke-flere-hindringer-for-sundhedsreformen
28

Kristeligt dagblad – Obamas sundhedsreform kommer for Højesteret –

internet side: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/440493:Udland--Obamas-sundheds-reform-kommer-for-

Hoejesteret
29

Avisen.dk – internet side: http://avisen.dk/obamas-sundhedsreform-for-hoejesteret_155425.aspx

Side 14

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 14 af 26

Babyboomet

Babyboomet fra henholdsvis 1946 til 1964 hvor der blev født ekstremt mange børn er ved at sætte sine spor rundt omkring i verden. I USA forventer man en ”aldersbombe”, hvilket betyder at disse store årgange vil forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension. I 2011 startede de første ”babyboomers” med at forlade arbejdsmarkedet og lade sig pensionere, ud fra BILAG 3 kan man se hvordan en forventet udvikling vil se ud omkring den ændrede aldersfordeling ikke kun i USA men i flere forskellige lande verden over. I USA er hele 29 procent ca. 76 millioner mennesker en del af denne generation som er født mellem 1946 og 1964. [30]

Dette vil få konsekvenser for den amerikanske regering, omkostningsfulde konsekvenser. Sandheden er den at mange af de babybommers der skal pensioneres ikke har gemt tilstrækkeligt nok penge til at finansiere der pensionering. [31] For mange mennesker blev deres opsparinger knust da den finansielle krise brød ud.

Derudover vil antallet af de mennesker som er tilmeldt Medicare i 2010 gå fra 47 millioner mennesker til 80 millioner mennesker når den sidste del af ældrebyrden når alderen 65 år.

Endvidere vil der forekomme en stigning af de mennesker som er tilmeldt Social Security fra 44 millioner til omkring 73 millioner. [32]

Dette vil selvfølgelig betyde en markant stigning i de offentlige udgifter, samtidig vil hospitalsudgifterne øges da de fleste mennesker som er oppe i årene er fysisk nedslidte og mange får flere sygdomme i den alder – dette resultere i øgede hospitalsbesøg. Det er ikke en mulighed at overholde de løfter der blevet givet, hvis man samtidig ikke vil have at staten skal gå bankerot. Alle de ”Babyboomers” som skal til at gå på pension fra nu af og de næste tyve år, burde i realiteten have sparet flere penge op, samtidig burde den amerikanske regering måske have sat penge til side for at have råd til at alle de mennesker forlader arbejdsmarkedet. Regeringen står nu overfor en udfordring over for den ændrede aldersfordeling, da der vil være færre til at finansiere udgifterne til folks pensionering – spørgsmålet er bare om man overhoved kan nå at gøre noget ved det? En løsning til hvordan man evt. kunne gå ind og påvirke de problemer der er ved den ændrede aldersfordeling er at øge udbuddet på arbejdskraft. [33] Altså få folk til at blive på arbejdsmarkedet et stykke tid efter de har nået pensionsalderen omkring de 65 år.

De sidste mange år er forholdet på arbejdspladser blevet forbedret og man går i dag mere op i at der er godt arbejdsmiljø på sin arbejdsplads. Samtidig forklarer Ted Fishman at økonomien har ændret

30

United States History - Internet side: http://www.u-s-history.com/pages/h2061.html

31

The American Dream – in 2011 the babyboomers start to turn 65 internet side:

http://endoftheamericandream.com/archives/in-2011-the-baby-boomers-start-to-turn-65-16-statistics-about-the-coming-

retirement-crisis-that-will-drop-your-jaw
32

PBS – newshour – U.S faces explosion of senior citizens –

internet side: http://www.pbs.org/newshour/bb/social_issues/jan-june11/boomer_01-03.html
33

International Økonomi A – 2006 – velfærdsstaten - side 175

Side 15

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 15 af 26 sig, han er forfatter af bogen ”Shock of Gray” som drejer sig om udviklingen af den aldrende befolkning. Ved at økonomien har ændret sig, menes der at det er blevet mere en serviceøkonomi.

Dette sammen med den teknologiske udvikling betyder at folk slider fysisk mindre på deres krop og resultere i at der har flere kræfter til at blive længere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension så snart de når pensionsalderen. Med dette er det altså en reel mulighed at øge arbejdskraften ved at lade folk arbejde længere. I og med at forholdet mellem potentielle arbejdstagere og potentielle pensionister vil ændre sig ekstremt vil det være en fordel hvis man kunne få de ældre til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. På denne måde ville der være flere til at stadig at betale til det offentlige og så ville en ”babyboomer” kunne sørge for en ”babyboomer”. I Danmark ville der være to andre faktorer man også havde mulighed for at kigge på mht. at løse problemerne ved en ældrebyrde. Offentlige besparelser er et af forslagene. Hvis staten gik ind for at spare på de offentlige budgetter ville dette selvfølgelig betyde at der ville komme lidt luft i budgettet når ældrebyrdens pensionering skulle finansieres. En offentlig besparelse kunne lyde på at man sparede netop på efterlønnen og folkepension. Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kom med et forslag i sin nytårstale om at afskaffe efterlønnen. Dette vil selvfølgelig resultere i at man selv som dansk borger skulle til at spare op til sin pension – hvilket mødte en hel del kritik, både positiv og negativ. En anden mulighed vil være at hæve skatterne. Hvis man hævede skatterne vil staten få flere penge og dermed få råd til at finansiere ældrebyrden. Grunden til man i USA ikke kan føre disse slags tiltag ud i livet er helt klart en frygt for ikke at blive genvalgt som præsident. Dette er bare ikke noget man sådan lige gør i USA i og med de slet ikke har det forhold til velfærdsstaten som vi i Danmark har.

Delkonklusion

Overordnet set står den amerikanske velfærdsstat overfor en række udfordringer. Disse udfordringer vil have konsekvenser for velfærden, da det i nogle tilfælde måske ville kunne komme til at betyde nedskæringer eller ændrede forhold for velfærden. Sundhedsreformen har været svær at sluge for dele af den amerikanske befolkning på baggrund af hvad man før har været vant til i landet og det syn mange af de amerikanske borgere har på velfærd. Specielt har det været svært for republikanerne som har lagt anklager imod reformen. En holdning om at Barack Obamas sundhedsreform strider imod forfatningen - ”The Constitution of the United States of America” har fået sagen op for højesteretten i USA. Dette sammen med en forventet ældrebyrde er udfordringer som den kommende regering skal tage stilling til.

Side 16

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 16 af 26

Fremtiden for den amerikanske velfærdsmodel

I dette afsnit vil jeg belyse hvordan en mulig fremtid kunne se ud for den amerikanske velfærdsmodel. Dette vil jeg gøre ved at stille det demokratiske og republikanske parti op mod hinanden på baggrund af deres forskellige ideologier og politiske holdninger.

I USA skal der i år foregå præsidentvalg d. 6. november. Ved præsidentvalget vil det blive afgjort hvem der skal være USA’s præsident og vicepræsident i de næste fire år. Der findes i USA to politiske partier: Det Republikaske og Demokratiske parti. [34]

Det Demokratiske parti er verdens ældste og det Republikanske er verdens tredjeældste og der har altid været kamp mellem de to partier. Fremtiden for velfærden i USA vil afhænge af hvem der bliver den næste præsident grundet de forskellige politiske ideologier og holdninger i de to partier. Der er mange områder og politiske spørgsmål hvor partierne ikke deler den samme holdning. De centrale politiske spørgsmål hvor hvert parti har en egen holdning er emner som: Militæret, Statens størrelse, Indvandring, udenrigspolitik, diskrimination, homoseksualitet, abort, kriminalitet, uddannelse, skat, våbenlovgivning og ikke mindst velfærd. Nogle holdninger kan ligge tæt op af hinanden, andre helt væk fra hinanden.

Et eksempel hvor de to partier er meget uenige er bl.a. kvindernes ret til fri abort. Her er demokraterne for, hvor Republikanerne ikke mener der burde være ret til fri abort. I forhold til sundhedsreformen har der også været en del diskussion om hvor vidt pengene fra sundhedsforsikring skal gå til fri abort. [35]

Der kom da også en afklaring på at abort ikke skal kunne betales af sygesikringen. Skatten i USA er også et område hvor de to partier viser deres uenighed.

Demokraterne vil have det nuværende skatteniveau til at blive som det er og kan endda godt tåle en lille skattestigning. Republikanerne derimod synes at man betaler for meget i skat i USA og er fortaler for at skatten burde formindskes. Holdningerne kan selvfølgelig variere lidt i forhold til hvilken politikker der er tale om.

Det store spørgsmål

Noget tyder på at det helt store spørgsmål til præsidentvalget i 2012 vil være hvor stor en rolle staten skal have i fremtiden. Det er nemlig et sted hvor de to partier er uenige i hinandens

34

Mads Fuglede – USA Den universelle nation – side 45-50

35

Dr.dk Udland – abort igen afgørende for sundhedsreform

internet side: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/21/090747.htm

Side 17

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 17 af 26 holdninger. Meningsmålinger i juli måned 2011 viste at de fleste amerikanere helst vil have en løsning hvor skattestigninger til de rigeste og nedskæringer kan kombineres. [36]

Og det vil så være op til de to præsidentkandidater at give det bedste bud og overbevise borgerne om hvordan fremtiden for velfærden i USA skal se ud.

Det Demokratiske parti

Lige nu er Barack Obama præsident i USA og der er ingen tvivl om at han har et ønske om at blive genvalgt af den amerikanske nation. Hans nye 17 minutter lange video er instrueret af Oscarvinderen, Davis Guggenheim og handler om hvad han har opnået imens han har været præsident. [37] Videoen blev lanceret natten til d. 16. marts 2012 med et overodnet mål fra Barack Obamas side af, om at huske hvad han har formået mens han har ageret som præsident. ”What do we remember in November 2008?” Er de ord Obama ligger ud med hvor der samtidig vises en videooptagelse fra det fantastiske syn der mødte ham da han blev præsident og efterfølgende et billede af mange menneskers betvivlede ansigter da finanskrisen brød ud. Der er ingen tvivl om at der blevet gjort meget ud af videoen hvilket også er nødvendigt da han er en mand som nationen i den grad forventer en hel del af. I videoen møder man flere forskellige mennesker som bliver interviewet og svarer på spørgsmål om de tre år Barack Obama har været præsident, samt hvad der er sket på den tid. Austin Goolsbee – Former Chairman, Council of Economic Advisers, David Axelrod – Former senior White House Adviser, Mayor Rohm Emanuel – Former Chief of Staff, er nogen af de mennesker der optræder i videoen. Man har en klar forventning om at folk som er inde i faget har en hel del viden, derfor vil der for nogen også være en større tro på hvad der bliver sagt i videoen. De forskellige mennesker fortæller hvad USA gik i møde da krisen brød ud. Der bliver sat store lys op omkring hvad Barack Obama har gjort for at komme igennem krisen og viser hvilken positiv udvikling der har været. Barack Obamas kone Michelle Obama, forklarer i videoen om Obamas mor som døde i cancer. Hendes død faldt i en tid hvor hun ikke havde ressourcerne til at få den hospitalspleje hun behøvede for at overvinde kræften. Dette vil Barack Obama ikke lade ske for noget andet menneske og det ligger dybt i ham at gøre noget for at folket kan få den hjælp de behøver. He faced the ultimative test of leadership” ifølge ham selv og bestod den. Videoen slutter af med følgende sætning:

36

information.dk – Obamas store chance – internet side: http://www.information.dk/275655

37

Barack Obamas video – The road we’ve traveled

http://www.youtube.com/watch?v=2POembdArVo&feature=youtu.be

Side 18

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 18 af 26

“So when we remember this moment and consider this president then and now let’s remember how far we have come and look forward to the work, still to be done.”

Nogen vil måske mene at denne video er lavet for at hjælpe Obama med at vinde det kommende præsidentvalg. Men der hersker ingen tvivl om at det er noget han også rigtig gerne vil, han udviser en mod på stadig at arbejde for hans land og gøre op med problemerne. Videoen er forholdsvis ny og der vil sikkert træde en del holdninger frem omkring den. Ud fra videoen viser Barack Obama helt klart hans fokus på velfærden I USA. Han kommer med en personlig ting som da hans mor døde og har med hans sundhedsreform bevist overfor den amerikanske befolkning at han vil gøre alvor af planerne om en ændring af det amerikanske sundhedssystem. Hvis sundhedsreformen går igennem de retssager der ligger foran, vil dette være et skridt i den rigtige retning for Obama til at forblive USA’s præsident. Flere og flere mennesker har åbnet øjnene for reformen og vil ikke af med den velfærd som er til rådighed. Der kan endda være amerikanere som måske frygter hvad der vil ske hvis den næste præsident er republikaner, da det evt. kunne betyde nedskæringer på velfærden. Det vil helt klart være en mulighed som Barack Obama kan udnytte og spille lidt på. [38] Viser det sig at sundhedsreformen ikke er strid med forfatningen og den går igennem højesteretten, vil dette være en fordel for Barack Obama når der skal være præsidentvalg i 2012 i og med folk nu vil se endnu engang at han har evnen til at udrette noget. Hvis det går den anden vej og at sundhedsreformen ikke stemmer overens med USA’s forfatning, kan det være en ulempe for præsidenten, da han kan miste tillid fra folket. Den demokratiske holdning til velfærd går på at fastholde velfærdsstaten i USA, velfærdsreformer er vejen frem uden det bliver en økonomisk byrde for de fattige i USA. [39]. Samtidig med at rode bod på den finansielle krise, skabe arbejdspladser og få soldaterne ud af Irak, har præsidenten fokuseret på velfærden, dette vil højst sandsynligt fortsætte hvis han forbliver præsident. Den amerikanske velfærdsmodel vil altså stadig forblive ”den liberale velfærdsmodel” men hvis sundhedsreformen går igennem højesteretten vil man i 2014 se at alle mennesker i landet er dækket af en sundhedsforsikring. Et skridt væk fra at alt er op til én selv.

Demokraterne ser skatteniveauet i USA blive fastholdt så man kan opretholde de offentlige ydelser der finder sted i dag. En skattestigning vil ikke alle steder være populært og er noget man som USA’s præsident skal passe på med. Oven i det har man stadig den finansielle krise at tage sig af og der er selvfølgelig en interesse i at se folks forbrug hvis ikke stige, så være vedvarende. Den

38

Information.dk – Obamas store chance internet side: http://www.information.dk/275655

39

Mads Fuglede – USA – den universelle nation side 56-57

Side 19

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 19 af 26 overordnede betegnelse for den liberale velfærdsmodel er at det offentlige kun skal spille en lille rolle. Dvs. at de fleste skal indkøbe sig private sygesikringer og man selv må sørge for den velfærd man selv føler man fortjener. [40]

Den vil allerede blive ændret en smule med sundhedsreformen, da det vil blive lovpligtigt at anskaffe sundhedsforsikringen. Hvis sundhedsreformen ikke kommer igennem højesteretten men Barack Obama alligevel bliver valgt som præsident vil han højst sandsynligt gøre det han kan for at ændre den sådan så den kan gå igennem og de amerikanske borgere kan få det de er blevet lovet.

Det republikanske parti

I det republikanske parti er kampen sat gang om hvem der skal op i mod Barack Obama til præsidentvalget. [41] Der er flere forskellige kandidater der har stillet op til at blive præsidentkandidat, ud af dem er de førende Mitt Romney, Rick Sanotorm, New Gingrich og Ron Paul. [42] Mitt Romney har tidligere være guvernør i Massachusetts og har en rimelig god karriere bag sig hvilket er noget som de republikanske vælgere selvfølgelig synes godt om. Han er 64 år og mener selv at han er den republikaner der har den bedste chance for at slå Obama. En ting som nogen vælgere har været lidt skeptiske med, er at Mitt Romney er mormon. Dette gælder specielt de evangelisk kristne som ikke mener at mormonkirken er en del af kristendommen. [43]

Mitt Romney udtaler sig på sin hjemmeside omkring healthcare og det amerikanske sundhedssystem. Han mener at Obamas sundhedsreformen vil tage nationen et skridt i den forkerte retning og at reformen er et sæt af afgifter, regler, stigende skatter mm., Som er med til at give den amerikanske regering yderligere kontrol over landet. [44] Meget tydeligt forklare han det her: ”Obamacare was unpopular when passed, and remains unpopular today, because the American people recognize that a government takeover is the wrong approach.” Han forklarer også at det første han vil gøre hvis han bliver præsident er at forhindre Obamas sundhedsreform i at blive en realitet. I stedet for ”Obamacare” vil Mitt Romney gøre et forsøg i at indføre og give hver enkelt stat egen mulighed for at fastlægge en reform de mener, er bedst for deres borgere. Derudover vil regeringens rolle blive at sørge for støtte til lige konkurrencevilkår. En af Mitt’s højtprioriterede områder er forbedring af uddannelse. Han mener at hårdt arbejde er udgangspunktet for at opnå succes og den amerikanske drøm. Uddannelse skal

40

International Økonomi A – 2006 side 164-165

41

Politikken.dk – Her er Obamas udfordrer –

internet side: http://politiken.dk/udland/ECE1495458/guide-her-er-obamas-udfordrere/
42

2012 Presidential Election – All candidates – internet side: http://2012.presidential-election.info/

43

Kristeligt dagblad – Mitt Romney betaler mere til velgørenhed end i skat internet side: - http://www.kristeligt-

dagblad.dk/artikel/448734:Kirke---tro--Mitt-Romney-betaler-mere-til-velgoerenhed-end-i-skat
44

Mitt Romney.com – Healthcare – internet side: http://www.mittromney.com/issues/health-care

Side 20

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 20 af 26 være for alle og der skal være råd til det. [45]

For det republikanske parti er det meget vigtigt at bekæmpe arbejdsløsheden og at rede landets økonomi, derfor vil dette muligvis også være et af hovedpunkterne hvis Mitt Romney bliver præsident. [46]

I forhold til det amerikanske skattesystem vil

Mitt Romney reducere og stabilisere de føderale afgifter, endvidere vil han sætte beskæftigelse og vækst i fokus. Fremtiden for den amerikanske velfærdsmodel med en amerikansk præsident som Mitt Romney, vil USA forblive en velfærdsnation. Dog ikke i samme stil som det ville være med Barack Obama som præsident. Det er svært at forudse helt præcist hvordan det ville komme til at fungere, men velfærden i USA ville nok i en højere grad end nu, være knyttet til private organisationer. Som Mads Fuglede skriver i sin bog er det overordnede republikanske syn på velfærd knyttet til frivillige organisationer som har de bedste rammer at arbejde indenfor. [47] Dette vil dog være med fokus på Mitt Romneys egen mærkesager hvoraf nogen af dem er nævnt ovenfor.

Hvis USA igen får den demokratisk præsident vil man som nævnt tidligere se et yderligere fokus på sundheden. Barack Obama vil højst sandsynligt ikke droppe sine planer om at alle skal være dækket af en sundhedsforsikring uanset om reformen kommer igennem højesteret eller ej.

Overordnet set vil man i fremtiden se staterne i USA få større magt til at gøre hvad de synes passer til deres statsborgere hvis Mitt Romney bliver præsident. Private organisationer vil blive sat i fokus så staten ikke får en stor rolle i samfundet. Mange mener at USA er splittet i to, dette kan der netop argumenteres for på baggrund af vidt forskellige holdninger til hvor stor indflydelse regeringen skal have i fremtiden og hvad de egentlig skal have lov at bestemme i Washington DC.

Konklusion

Velfærd kan opfattes på forskellige måder. Politiske holdninger, landets værdier, traditioner mm.

kan have indflydelse på synet på velfærden i et land. Franklin D. Roosevelt var manden der startede velfærden i USA. Siden hen er der kommet flere forskellige velfærdsorganisationer og programmer som amerikanske borgere kan tilkøbe sig. De fattigste i landet kan ansøge om hjælp til at klare sig, det er dog kun de mennesker som ligger i bunden af samfundet som kan få denne hjælp. Rige mennesker i USA er med til at hjælpe nogen af de personer som har det svært, det gør de ved hjælp af ”Charities”. Velgørenhedsorganisationer giver gratis hjælp til de folk der behøver det og som fonden er rettet med. Nogen fonde kan f.eks. være rettet mod bestemte sygdomme hvoraf andre kan

45

Mittromney.com – education – internet side: http://www.mittromney.com/issues/education

46

Information.dk – Obamas store chance – internet side - http://www.information.dk/275655

47

Mads Fuglede – USA den universelle nation – side 57

Side 21

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 21 af 26 være rettet med fattigdommen. Det vil sige at borgerne ikke skal betale for at få hjælpen, men bliver tildelt den gratis. Barack Obama er USA’s præsident lige nu og har muligheden for at blive genvalt til præsidentvalget i november 2012. Hans modstander fra det republikanske parti ser umiddelbart ud til at være Mitt Romney. En stor del af Obamas fokus gennem hans tid som præsident har været på sundhed. Udover at rode bod på finanskrisen, skaffe arbejdspladser og få soldaterne ud af Irak har han formået at skabe en sundhedsreform. Sundhedsreformen blev vedtaget og med det skal alle USA’s borgere være dækket af en sygesikring inden 2014. På grund af mange forskellige politiske ideologier og holdninger har sundhedsreformen mødt enig og uenighed på sin vej. Derfor venter der nu også udfordringer for den amerikanske velfærdsstat. Udfordringer som Barack Obama allerede har taget stilling til og som han skal fortsætte med at tage stilling til hvis han bliver genvalgt som præsident. Det vil altså være op til den fremtidige regering at finde ud af hvad der bør gøres. Det er udfordringer som det overordnede syn på velfærd i USA. Dette har for Barack Obama været en klar udfordring og han har gjort sit for at få overbevist befolkningen om at hans sundhedsreform er vejen frem. I sommeren 2012 skal sundhedsreformen dømmes af højesteretten. Her skal det bedømmes hvorvidt sundhedsreformen er forfatningsstridig og om man i Washington DC kan styre hvordan staterne skal føre deres velfærdspolitik. Hvis den endnu engang bliver godkendt vil det være en kæmpe sejr for Barack Obama specielt lige op til præsidentvalget. Hvis ikke, vil reformen højst sandsynligt blive lavet om eller droppet helt. Endvidere har man i USA, det vi i Danmark kalder ældrebyrde. Et stort antal amerikanere begynder at nå pensionsalderen og dette vil betyde øget udgifter for regeringen og et færre antal af arbejdsdygtige til at veje op med indbetaling af skat. Et problem der også skal tages stilling til hos den amerikanske regering. Fremtiden for velfærdsmodellen i USA kan gå flere forskellige veje, alt afhængig af hvem der bliver landets næste præsident. De to partier og præsidentkandidater har selvfølgelig forskellige syn på hvad der er bedst for landet. Det er de amerikanske borgere der vælger og herefter vil velfærden følge med den politiske mening som den fremtidige præsident nu engang har.

Side 22

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 22 af 26

Bilagsoversigt:

BILAG 1

Føderalt niveau Delstatsniveau Lokalt niveau

Udøvende magt | Præsident | Guvernør | Borgmester
Lovgivende magt | Kongressen | Delstatsparlament | Byråd
Dømmende | Føderale domstole | Delstatsdomstole | Distriktsdomstole

BILAG 2

Total forbrug for USA i år 2011

http://www.usgovernmentspending.com/piechart_2011_US_total

Side 23

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 23 af 26

BILAG 3

Babybommet

Side 24

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 24 af 26

Litteratur liste og kilder:

Bøger:

- Henrik Kureer, International Økonomi niveau A del 1 Nationaløkonomi – 1. udgave 1-2 oplag: forlaget Kurlund og forfatterne 2006. 1. udgave. 3 oplag: Henrik Kureer, Svend Erik

Lundgren og Systime A/S 2008. 2 udgave 1 oplag – Henrik Kureer og Systime A/S 2010 –
trykt hos Speciel-Trykkeriet Viborg A/S – Printet i Danmark 2010

- Henrik Kureer, International Økonomi niveau A del 2 Global Økonomi 2006

- Mads Fuglede, USA – Den Universelle Nation – 1 udgave, 1 oplag 2008 Gyldendalske

Boghandel, Nordisk forlag A.S., Copenhagen.

Hjemmesider:

- www.leksikon.org “USA – New deal”. http://www.leksikon.org/art.php?n=1853
- www.answers.com “Welfare system.” http://www.answers.com/topic/welfare-system
- www.ditusa.dk ”Skat i USA” http://www.ditusa.dk/category.2.html

- www.welfareinfo.org “Welfare information – what is welfare state"

http://www.welfareinfo.org/state/
- www.wisegeek.com ”History – What is head start?” http://www.wisegeek.com/what-is-

head-start.htm

- www.barackobama.com ”About Barack Obama”

http://www.barackobama.com/about/barack-obama?source=primary-nav
- www.historienet.dk ”Den amerikanske drøm”. 21. juli 2010. http://historienet.dk/spoerg-
os/hvad-er-den-amerikanske-droem

- www.u-s-history.com ”United States history – Baby Boom generation – What is the baby

boom generation? http://www.u-s-history.com/pages/h2061.html
- www.2012.presidential-election.info/ “Presidential election info” http://2012.presidential-

election.info/

- www.mittromney.com Mitt Romney – “health care and education”

http://www.mittromney.com/issues/health-care +
http://www.mittromney.com/issues/education

Side 25

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 25 af 26

Artikler:

- www.Dr.dk Nyheder ”velfærd på amerikansk”. 1. oktober 2004.

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/usavalg/140.htm og Dr.dk Udland –

abort igen afgørende for sundhedsreform internet side:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/21/090747.htm

- www.about.com Jennifor Wolf ”What is tanf and how can it help me”

http://singleparents.about.com/od/financialhelp/p/TANF.htm

- www.forbes.com William P. Barret “Social Report – the 200 largest U.S. Charities”. 23.

november 2005. http://www.forbes.com/2005/11/18/largest-charities-

ratings_05charities_land.html

- www.dailymail.uk Laura Schreffler – TV&Showbiz ”Tis the season to be giving: Lady

Gaga and Justin Bieber names as the top charitable celebreties of 2011”. 28. december 2011

http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-2078898/Lady-Gaga-Justin-Bieber-charitable-

celebrities-2011-Celebs-Gone-Good-list.html

- www.nytimes.com Politics ”Obamas health care speech to Congress”. 9. september 2009.

http://www.nytimes.com/2009/09/10/us/politics/10obama.text.html?pagewanted=all

- www.Dr.dk forside Nyheder Thomas Sand – Udland ”Obamas sundhedsreform vedtaget”.

22. marts 2010. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/22/050127.htm

- www.discovermagazine.com ”Healthcare reform passed so what does it mean?

http://blogs.discovermagazine.com/80beats/2010/03/22/health-care-reform-passed-so-what-

does-it-mean/

- www.eb.dk Sarah Haagerup ”Hvad betyder sundhedsreformen egentlig?” 23. marts 2010

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1318468.ece

- www.cs.monitor.com Peter Grier ”Healthcare reform bill 101: who will pay for reform?” 21.

Marts 2010- http://www.csmonitor.com/USA/Politics/2010/0321/Health-care-reform-bill-

101-Who-will-pay-for-reform

- www.læger.dk Ugeskrift for læger ”Sundhedsreformen sparer trillioner”. 2. juni 2009.

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER?p
ublic_visningsType=5&public_modtager=3&public_forrigeVisningsType=4&public_nyhed
sId=36022&public_afsender_gruppe=UFL

- www.dr.dk Nyheder udland – Anne Roesen ”USA: sundhedsreformen for og imod”. 10.

september 2009. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/09/10/145057.htm

Side 26

[navn fjernet] hh3ie SRP

CPHWEST - HHX Velfærdsstaten i USA

Side 26 af 26

- www.avisen.dk Stinne Kraagsgaard ”Massiv modstand mod Obamas sundhedsreform”. 13.

august 2009. http://avisen.dk/massiv-modstand-mod-obamas-sundhedsreform_111980.aspx

- www.kristeligt-dagblad.dk ”Ikke flere forhindringer for sundhedsreformen”. 26. marts 2010.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360758:Udland--Ikke-flere-hindringer-for

sundhedsreformen og ”Obamas sundhedsreform kommer for højesteret”

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/440493:Udland--Obamas-sundheds-reform-
kommer-for-Hoejesteret, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/448734:Kirke---tro--Mitt-

Romney-betaler-mere-til-velgoerenhed-end-i-skat

- www.endofftheamericandream.com ”In 2011 The Baby Boomers Start To Turn 65: 16

Statistics About The Coming Retirement Crisis That Will Drop Your Jaw”

http://endoftheamericandream.com/archives/in-2011-the-baby-boomers-start-to-turn-65-16-

statistics-about-the-coming-retirement-crisis-that-will-drop-your-jaw

- www.information.dk Carl Pedersen ”Obamas store chance” 11. august 2011

http://www.information.dk/275655

- www.politikken.dk Thomas Berndt ”Guide: Her er Obamas udfordrer”. 2. januar 2012

http://politiken.dk/udland/ECE1495458/guide-her-er-obamas-udfordrere/

Videoer:

- www.pbs.org Interview “U.S. faces explosion of senior citizens”

http://www.pbs.org/newshour/bb/social_issues/jan-june11/boomer_01-03.html

- www.youtube.com Barack Obamas video ”The road we’ve travelled”

http://www.youtube.com/watch?v=2POembdArVo&feature=youtu.be