SOP om valutapolitik i Danmark og England | Engelsk A og International Økonomi A

Indledning

Samfundsøkonomien påvirkes i høj grad af de pengepolitiske instrumenter, som centralbanker er i besiddelse af. Derfor kunne det være interessant at kunne komme nærmere hvilke økonomiske forhold der har betydning for pengepolitikken og hvordan de således kan ændres.

Behandlingen af emnet tager udgangspunkt i Danmarks og Englands pengepolitiske udfordringer særligt under finanskrisen. Da det er under pres man kan se forskellene i de forskelliges måder at imødekomme eventuelle økonomiske problemer og derved danne sig et indtryk af forskellige måder at begår sig på valutamarkedet, men vil ikke komme nærmere samfundsøkonomiske forhold og deres betydning såsom finanspolitik, men tager pengepolitikken som synsvinkel.

Inspirationen til emnet er kommet af den nuværende finanskrise og de store udfordringer for fremtidens valutaproblematik. Ydermere har et foredrag i Bank of England samt stigende fokus på valutamodeller i samfundet generelt.

Problemformulering

Redegør for den økonomiske udvikling i Danmark og UK siden 1989. Analyser hvordan Danmark og UK har benyttet sig af penge- og valutakurspolitik med særlig fokus på perioden med finanskrisen.

Vurder hvilke fordele og ulemper, der er ved de førte politikker og indgreb. Dog tog nogle arbejdsreformer toppen af problemet. Inflationen steg dog særligt under opsvinget, som skal ses i sammenhæng med fastkurspolitikken hvor kronen tidligere var knyttet til D-mark og fra den 1.1.1999 knyttet til euroen, så de danske vækstrater var aldrig under pres fra den side, betalingsbalancen forblev også under kontrol. USA’s IT-branche kom ind i en krise i 2000 efter nogle år med massiv vækst. Krisen bredte sig til andre brancher og ramte hele verdens markeder. Danmark blev også ramt af den lave vækst hvor den kommer under 1% fra 2001 til 2003. Forbrugslysten dalede pga. af de dystre fremtidsudsigter. Arbejdsløsheden steg også lidt til lige under 6% , men det var IT-branchen i Danmark der oplevede størst ledighed. Den stigende ledighed gjorde at regeringen svarede igen med skattelettelser for at imødekomme problemet, væksten i verden var på vej op efter stagnationen. Forbruget steg samtidig med et lavt renteniveau som gjorde efterspørgslen efter luksusvarer højere. Ejendomsmarkederne oplevede også store prisstigninger, pga. af den gode økonomi og afdragsfrie lån som bankerne tilbød med attraktive vilkår. Forbruget og de høje eksportrater gjorde at produktionen steg markant. Væksten kom over 2% de følgende år ind til 2008.