SOP om valutapolitik i Danmark og England | Engelsk A og International Økonomi A

Side 1

Pengepolitik i Danmark og UK

International Økonomi og Engelsk

HHX 3. år

The study investigates the economic development in Denmark and the UK since 1989 to present time, furthermore the study goes into details regarding monetary policy under the current financial crisis and how the respective countries have implanted their own monetary strategy to obtain specific objectives oriented towards the growth and stability of the economy. The study will also include an assessment about the different interventions the countries have inserted in order to retain their respective economic objectives. The purpose of the study is to clarify two different societal economies under pressure with a monetary policy perspective.

The study shows that both countries experienced economic prosperity after the recisision in

1993 up until the current financial crisis in the beginning of 2008. The financial crisis caused severe cash equivalents problems in the interbank market, which resulted in global necessity for currency. In order to meet the demand for cash and to avoid the banks going bankrupt the Bank of England and the national bank of Denmark made improvements to loan terms, however the National Bank of Denmark was in no position to ease the monetary policy completely, becuase of massive currency outflows disordered their partially fixed exhange rate against the Euro. The two countries run with two different exhange models, with their specific advantages and weaknesses, but their target is the same economic prosperity.

Side 2

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

2

Indholdsfortegnelse

Indledning…………………………………………………………………………………………………………………………s.4

Problemformulering………………………………………………………………………………………………………….s.4

Redegørelse for den økonomiske udvikling i Danmark og UK siden 1989……………………….…s.5 Analyse af hvordan Danmark og UK har benyttet sig af penge- og valutakurspolitik med særlig fokus på perioden med finanskrisen……………………………………………………………………..s.10

Vurdering af hvilke fordele og ulemper, der er ved de førte politikker og indgreb…………….s.16 Konklusion…………………………………………………………………………………………………………………………s.18

Litteraturliste………………………………………………………………………………………………….…….…..………s.20

Bilag………………………………………………………………………………………………………..………………….……s. 22

Side 3

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

3

Indledning

Samfundsøkonomien påvirkes i høj grad af de pengepolitiske instrumenter, som centralbanker er i besiddelse af. Derfor kunne det være interessant at kunne komme nærmere hvilke økonomiske forhold der har betydning for pengepolitikken og hvordan de således kan ændres.

Behandlingen af emnet tager udgangspunkt i Danmarks og Englands pengepolitiske udfordringer særligt under finanskrisen. Da det er under pres man kan se forskellene i de forskelliges måder at imødekomme eventuelle økonomiske problemer og derved danne sig et indtryk af forskellige måder at begår sig på valutamarkedet, men vil ikke komme nærmere samfundsøkonomiske forhold og deres betydning såsom finanspolitik, men tager pengepolitikken som synsvinkel.

Inspirationen til emnet er kommet af den nuværende finanskrise og de store udfordringer for fremtidens valutaproblematik. Ydermere har et foredrag i Bank of England samt stigende fokus på valutamodeller i samfundet generelt.

Problemformulering

Redegør for den økonomiske udvikling i Danmark og UK siden 1989.

Analyser hvordan Danmark og UK har benyttet sig af penge- og valutakurspolitik med særlig fokus på perioden med finanskrisen.

Vurder hvilke fordele og ulemper, der er ved de førte politikker og indgreb.

Side 4

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

4

Redegørelse for den økonomiske udvikling i Danmark og UK siden 1989.

Danmark

I starten af 1990’erne var økonomien i Danmark sat i stå, mest pga. af politiske indgreb i økonomien og en økonomisk afmatning hos nærmarkederne, der betød faldende eksport.

Væksten lå under eller omkring 1% [1] og inflationen var på vej ned og var i 1989 på 4,8% [2]. Det høje danske forbrug havde medført en stor andel import som gjorde at betalingsbalance var i underskud, men regeringen havde derfor ført stram finanspolitik for at sætte en dæmper på forbruget. Det virkede og Danmark fik overskud på betalingsbalancen [3] i 1990. Desværre fik indgrebene ikke indflydelse på et turbulent ejendomsmarked og arbejdsløsheden steg til

omkring 12%.^{4}

I 1993 kom opsvinget pga. af stigende forbrug på det indenlandske marked. Det stigende forbrug og optimisme bundede i et markant rentefald og stigende aktiviteter i udlandet. De omlæggede realkredit lån og den lempelige finanspolitik med skattelettelser var også en faktor der fik væksten op på 4% [5] og satte skud i det danske forbrug. Væksten medførte et startskud i den danske produktion og arbejdsløsheden var faldende og ved årtusindets udgang var det helt nede på 5-6% [6], meget tæt på fuld beskæftigelse. Det var dog et faretegn der kunne betyde at der ville opstå flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet pga. af manglende arbejdskraft, som så ville betyde stigende løn, fordi efterspørgslen stiger med

væksten, men udbuddet er det samme.^{7}

1

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 figur 2.2

2

http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx

3

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 figur 2.3

4

International Økonomi A-niveau 2. udgave s.32

5

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 figur 2.2

6

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 figur 2.3

7

International Økonomi A-niveau 2. udgave s.32-33

Side 5

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

5

Dog tog nogle arbejdsreformer toppen af problemet. Inflationen steg dog særligt under opsvinget, som skal ses i sammenhæng med fastkurspolitikken hvor kronen tidligere var knyttet til D-mark og fra den 1.1.1999 knyttet til euroen, så de danske vækstrater var aldrig

                                                          8
under pres fra den side, betalingsbalancen forblev også under kontrol.

USA’s IT-branche kom ind i en krise i 2000 efter nogle år med massiv vækst. Krisen bredte sig til andre brancher og ramte hele verdens markeder. Danmark blev også ramt af den lave vækst hvor den kommer under 1% [9] fra 2001 til 2003. Forbrugslysten dalede pga. af de dystre fremtidsudsigter. Arbejdsløsheden steg også lidt til lige under 6% [10], men det var IT-branchen i Danmark der oplevede størst ledighed. Den stigende ledighed gjorde at regeringen svarede igen med skattelettelser for at imødekomme problemet, væksten i verden var på vej op efter stagnationen. Forbruget steg samtidig med et lavt renteniveau som gjorde efterspørgslen efter luksusvarer højere. Ejendomsmarkederne oplevede også store prisstigninger, pga. af den gode økonomi og afdragsfrie lån som bankerne tilbød med attraktive vilkår. Forbruget og de høje eksportrater gjorde at produktionen steg markant. Væksten kom over 2% [11] de følgende år ind til 2008. Flaskehalsproblemer kom igen frem da ledigheden lå på 3-4%, og selvom alle andre aspekter af økonomien så sunde ud, både statens finanser og betalingsbalancen, gjorde flaskehalsproblemerne at eksporten blev bremset da arbejdsmarkedet ikke kunne følge med efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft, det medførte de høje lønstigningerne som heller hjalp ikke på konkurrenceevnen.

Flaskehalsproblemerne satte en dæmper på væksten herhjemme og den efterfølgende finanskrise var begyndt at kunne mærkes ved faldende huspriser og faldende forbrugslyst. [12]

9

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 figur 2.2

10

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 figur 2.3

11

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 figur 2.2

12

International Økonomi A-niveau 2. udgave s.33-34

Side 6

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

6

2008-I dag

Den globale finanskrise startede på den amerikanske boligmarked, og slog voldsomt igennem Danmark i 2008, hele eksportmarkeder gik i stå og derfor også vores eksport. Den manglende likviditet i banksystemet gjorde at virksomhederne også led under likvide mangler, da deres muligheder for at låne var begrænset, da bankerne arbejde med en så lav risikoprofil som muligt. Forbruget faldt drastisk, fordi den stigende arbejdsløshed og lave eksportrate, gjorde Danskerne bekymret over økonomien i fremtiden. Væksten kom helt ned på omkring minus

5% [13], dog var der ikke store balanceproblemer med betalingsbalancen der stadig var i overskud og inflationen meget stabil i forhold til periodens udsving. Dog kan den stigende arbejdsløshed og de offentlige underskud skabe yderligere balanceproblemer i fremtiden. [14] England

I starten af 1990’erne blev den engelske økonomi også ramt af den globale krise, som havde sit ophav på det amerikanske lånemarked, som hurtigt spredte sig til resten af verden pga. af den manglende forbrugslyst på det amerikanske marked. Produktionen faldt som følge af den faldende eksport [15] der gjorde det umuligt holde væksten oppe. Eksporten faldt drastisk på en kort tidsperiode, der gjorde det vanskeligt at minimere skaderne på økonomien. BNP kom ned på –2% i 1991 [16], men derefter kom produktionen i bedring i takt eksporten steg langsomt. Inflationen var skyhøj over 8% [17] i 1991 og med en arbejdsløshed der var stigende fra 5% [18] i 1991 havde England en farlig kombination af balanceproblemer.

13

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 figur 2.2

14

International Økonomi A-niveau 2. udgave s.34-37

15

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Exports.aspx?Symbol=GBP

16

http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth-Annual.aspx?Symbol=GBP

17

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Inflation-CPI.aspx?Symbol=GBP

18

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Unemployment-rate.aspx?Symbol=GBP

Side 7

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

7

Den engelske økonomi kom ud af krisen i 1993 med en langsomt stigende eksport og lyse fremtidsudsigter på verdensplan, der lovede vækst. Inflationen [19] havde stabiliseret sig efter at være kommet ned fra himlen, og samtidig med en stigende vækst der toppede på 4,9% [20] havde en opløftende virkning på resten af økonomien, langsomt kom i gang.

Arbejdsløsheden var også i bedring men var stadig i 1996 oppe på 8%, der gjorde at det tog lidt længere tid for produktionen at få gang i hjulene og efter at havde nået toppen på 4,9% lige efter krisen stabiliserede den sig på 2-3% [21] resten af tidsperioden. Helt op til 2001 oplevede England økonomiske fremgang, dog var betalingsbalancen [22] i slutningen af 2001 på vej ned med et stort underskud.

Den amerikanske IT-krise ramte England men ikke nær så hårdt som recessionen i starten af

1990’erne. IT-krisen gik hårdest ud over IT-branchen, men inflationen og arbejdsløsheden var ikke synderligt ramt og under hele krisen var arbejdsløsheden under 6% [23]. Inflationen var på det tidspunkt under de 2% [24] som England prøver at holde den på. Importen [25] steg under perioden som et tegn på at England gik forbeholdt uberørt ind og ud af krisen. Dog havde England et balanceproblem, som startede i begyndelse af 2001. Betalingsbalancen [26] var i et massivt underskud, som ikke mindst kom af at eksporten gennem en lang periode havde været mindre end eksporten, der gjorde at England led under store kapitaludstrømninger fra landet, som simpelthen gjorde at deres betalingsbalance var i et stort minus.

19

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Inflation-CPI.aspx?Symbol=GBP

20

http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth-Annual.aspx?Symbol=GBP

21

http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth-Annual.aspx?Symbol=GBP

22

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Balance-Of-Trade.aspx?Symbol=GBP

23

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Unemployment-rate.aspx?Symbol=GBP

24

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Inflation-CPI.aspx?Symbol=GBP

25

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Imports.aspx?Symbol=GBP

26

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Balance-Of-Trade.aspx?Symbol=GBP

Side 8

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

8

2008-I dag

Da Finanskrisen ramte verden i efteråret 2008, blev England også ramt. Den omfattende manglende likviditet i banksektoren bredte sig hurtigt til alle brancher. De manglende likvide beholdninger satte en stopper for produktionen og væksten var ikke længere til stede. BNP gik i minus i starten af 2008 helt hen mod slutningen af 2009 [27]. Den manglende vækst kom af en opbremsning af økonomien og i samme periode kom arbejdsløsheden næsten op på 8% [28].

Bank of England satte renten ned til 0,5% [29] for at komme den manglende likviditet til livs ved at sætte omkostningerne ned for bankerne at udlåne, og har holdt renten på 0,5% i 2009 og hen mod slutningen i 2010. De offentlige finanser er heller ikke gået fri af krisen. Med underskud og udsigt til fortsættende underskud har den engelske regeringen valgt at skære massivt ned på den offentlige sektor [30]. Samtidig med de nye balanceproblemer er betalingsbalancen ikke blevet forbedret, den ligger med et underskud på omkring 4000 millioner engelske pund [31]. De største udfordringer for den engelske økonomi i fremtiden må siges at være de offentlige underskud samt den stigende arbejdsløshed, hvor manglende vækst kan forværre situationen drastisk, dog ser væksten ud til at være langsomt stigende i slutningen af 2010 [32], hvis prognoserne holder.

27

http://www.oecdepublishing.org/Keygraphs/UnitedKingdom-frame.html

28

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Unemployment-rate.aspx?Symbol=GBP

29

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Interest-Rate.aspx?Symbol=GBP

30

http://www.guardian.co.uk/uk/2010/jun/22/budget-public-sector-cuts-unions

31

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Balance-Of-Trade.aspx?Symbol=GBP

32

http://www.oecdepublishing.org/Keygraphs/UnitedKingdom-frame.html

Side 9

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

9

Analyse af hvordan Danmark og UK har benyttet sig af penge- og valutakurspolitik med særlig fokus på perioden med finanskrisen.

Danmarks penge- og valutakurspolitik.

Danmarks pengepolitiske indgreb i økonomien har ikke kun skulle tage højde for den aktuelle finanskrise med de manglende likvider, men også en alvorlig valuta uro, som følge heraf.

Valutauroen kan ikke begrundes i realøkonomiske forhold, men skal nærmere betegnes som et panisk træk for udenlandske spekulanter for at minimere deres tab, så de trækker deres kapital hjem, som de har stående i Danmark. Da finanskrisen ramte Danmark var det også det valutauroen, som blev prioriteret før de manglende likvider hos penge- og

                   33
realkreditinstitutterne.

Se bilag 1.1 for tidslinje over den førte penge- og valutakurspolitik.

Valutauroen fremkom af betydelige kapitaludstrømninger fra Danmark til udlandet over en kort periode. Valutaudstrømningerne kom af at udenlandske investorer i panik solgte deres danske værdipapirer og satte derved pres på den danske valutareserve, som gjorde at Nationalbanken var nødsaget til at intervenere på valutamarkedet for at stabiliserer kronekursen, som er delvist fast til euroen. Hvis de markedernes bevægelser havde fået frit slag, var kronekursen afveget mere end Danmark har forpligtet sig til ERM2. Nationalbanken førte en stram pengepolitik for at imødekomme at valutareserven var i problemer. Først opkøbte Nationalbanken store mængder valuta for at sætte efterspørgslen i vejret, når nu det store udbud af danske kroner gjorde at kursen var nedadgående, dog kunne opkøbene ikke få kronekursen styrket, da udbuddet var for stort til efterspørgslen. Derfor hævede Nationalbanken renten og det blev heraf mere attraktivt for udlandet ikke at sælge ud af sin beholdning af danske værdipapirer, samt at nye investorer fandt de høje rente fordelagtige økonomisk. Da kronekursen delvist er fastlagt til eurokursen, samtidig med at ECB førte

33

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvartal/$file/kap01.htm

Side 10

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

10 rentenedsættelser gjorde det rentespændet mellem Danmark og de andre euro-lande var en medvirkende faktor, der gjorde det muligt at vende valutaudstrømningen og derved fjerne

                        34
presset på valutareserverne.

Nationalbanken stoppede udviklingen i den faldende kronekurs, men blev nødsaget til at intervenere på valutamarkedet med en stram pengepolitik i en situation hvor penge- og realkreditinstitutterne var i kapitalproblemer for at styrke kronen. Den globale finanskrise havde sat mistillid mellem bankerne på verdensplan og gjorde at det normale kapitalflow mellem bankerne, i form af lån, blev sat på et minimum. Samtidig med at det økonomiske kredsløb var under pres satte Nationalbanken udlånsrenten op fra starten af finanskrisen starten af 2008 og fortsatte den samme strategi indtil oktober 2008. Den stramme finanspolitik gjorde det ikke særlig attraktivt for bankerne at låne penge ud til samfundet, og det betød at den virkning finanskrisen havde, kun blev større og ramte den danske økonomi hårdere ved dalende forbrug pga. af den høje rente.

Nationalbanken havde en målkonflikt mellem store valutaudstrømninger og deraf et stigende pres på valutareserven eller at den skulle intervenere til fordel for den manglende likvide udveksling bank- og realkreditinstitutterne imellem. Nationalbanken valgt at samtidig med renteforhøjelser også at forbedre vilkårene for den indbyrdes långivning mellem penge-og realkreditinstitutternes ved tilbyde en ny belåningsfacilitet, som et alternativ til de daværende likvidereserver. Formålet med de særlige obligationer, som kan lånes med en ugentlige basis var at give pengeinstitutterne nye muligheder for aktiver, som kan indgå i deres reserver. Ved at tilbyde de nye obligationer giver Nationalbanken også et signal om at der bliver tænkt på de likvide problemer, selvom de fører en stram pengepolitik på det tidspunkt. De nye særlige obligationer dækker nemlig ikke nogle særlige behov som indskudsbeviser eventuelt kunne dække, den skal nærmere betragtes som et alternativ mulighed for pengeinstitutterne at investere i.

34

International Økonomi A-niveau 2. udgave s.271-272 ”valutauro og pengepolitik”

Side 11

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

11

Den nye belåningsfacilitet var ikke det eneste tiltag fra Nationalbanken som havde til hensigt at åbne op for den stramme likviditetssituation. Nationalbanken lempede på mængden af aktiver som stilles som accepteres som sikkerhedsstillelse. Det gjorde det nemmere at hente nyt kapital, da de slækkede krav betød at lånemulighederne blev forbedret. Ved at slække på kravene på sikkerhedsstillelse giver det penge- og realkreditinstitutterne nye muligheder for udlån til husholdninger og virksomheder.

Samtidig tilbydes der fra Nationalbankens side et lån på basis af institutternes overskydende lovmæssige solvens. De indgreb og tiltag har det ene formål at give institutterne flere likvidbeholdninger og derved låner de kapital ud til samfundet. Problemet ligger heri at selvom de har fået masse af tilskud og forbedret lånemuligheder er Nationalbankens renteniveau så højt, at masser af bankerne vurdere at risikoen ved at pumpe kapital ud på i marked der i økonomisk krise er for høj i forhold til den ”sikre” investering som ligger i at bruge kapitalen på indskudsbeviser.

Renten på indskudsbeviserne samme med udlånsrenten er steget og det gør det attraktivt at holde kapitalen i obligationer og indskudsbeviser. De Tabsrisici der er forbundet med udlån var høje under starten af finanskrisen og institutternes kapital placering i Nationalbanken giver en lavere rente end ved udlån i den private sektor, eksisterer der et konkurrenceforhold og specielt under krise tider er pengeinstitutterne tilbageholdende med at tage risici og udlåne, så de søger at placere deres kapital i sikre værdipapirer med så høj rente som muligt, og Nationalbankens stramme pengepolitik giver dem den mulighed. [35] Nationalbanken indgik såkaldte swapaftaler med andre centralbanker for at imødekomme efterspørgsel på kort likviditet på valutaer som US dollar og euro. Efterspørgslen på verdensplan efter internationale handelsvalutaer kom som følge af store valutaudstrømninger fra små økonomier som den danske. Ved at indgå i en gensidig swapaftale giver det Nationalbanken mulighed for at tilbyde US dollar værdipapirer på auktioner til det danske pengeinstitutmarked.

35

Den finansielle sektor 13.udgave s.192

Side 12

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

12

Pengeinstitutterne efterspurgte US dollar og euro fordi det indgår i deres daglige handel med udlandet, og auktionerne gav dem korte likvide beholdninger som de havde hårdt brug for.

Ved at samarbejde på tværs af landegrænser kan centralbankerne indgå aftaler om at forbedre likvidbeholdninger og gensidige swapaftaler giver Nationalbanken endnu et pengeinstrument, men et mere direkte, da de kan udbyde de specifikke valutaer som institutterne efterspørger. I stedet for at tilbyde flere danske kroner kommer der et nyt supplement til og pengeinstitutterne undgår at bruge deres danske kroner til at efterspørge euro eller US dollar, swapaftalerne gør det muligt at de kan købe direkte af Nationalbanken.

Efter stormløbet på den danske valutareserve var rentespændet mellem Nationalbankens udlånsrente og ECB stort i forhold til tidligere. Nationalbanken havde afværget stormløbet på bekostning af at give bankerne en attraktiv rente de kan låne til. Nationalbanken satte herefter rente ned så den fulgte med ECB’s rente men stadig en anelse højere, for at give de udenlandske investorerne deres ekstra risikotillæg for at de skal beholde deres danske værdipapirer og ikke påbegynde nye kapitaludstrømninger. Nationalbanken kunne derfor føre en lempelig pengepolitik der var nødvendig for at gøre de likvide muligheder endnu bedre for pengeinstitutterne der indtil videre ikke havde været særlig gunstige mht. den høje udlånsrente. Samtidig med at udlånsrente blev nedsat, som gjorde det økonomisk fordelagtigt at låne penge af Nationalbanken, blev også renten på indskudsbeviserne nedsat.

Nedsættelse af udlånsrente gjorde at nettostillingen over for nationalbanken blev forøget, og samtidig med at der nu var flere penge i omløb gør den lave rente på indskudsbeviser det ikke mere så gunstigt at beholde kapitalen i indskudsbeviser, men i stedet er udlån til den private sektor nu gjort drastisk mere økonomisk tillokkende for pengeinstitutterne.

Når pengeinstitutterne udlåner kapital til den private sektor, forudsat at kapitalen forbliver i landet, kommer en stor del af kapitalen tilbage, som så igen kan bruges til udlån, det er en cirkel der bliver ved med at gå i ring, og derfor kan små udlån sagtens have stor betydning af

                              36
kapitaltilførsel til den private sektor.

36

Den finansielle sektor 13.udgave s.192 ”kreditmultiplikatoren.

Side 13

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

13

Englands penge- og valutakurspolitik

Bank of Englands første prioritet under finanskrisen var at sikre at den finansielle modparts sektor, altså bankerne ikke led under likviditetsmangel. Bank of England prøvede at opfylde det mål ved at sætte renterne så langt ned helt ned til 0,5 % at det næsten var omkostningsfrit for bankerne at låne kapital og derved give bankerne muligheder for at poste pengene ud i den private sektor for at skabe vækst. Bankerne er dog under finansielle kriser ikke så risikovillige og udlånsvilkårene til den private sektor blev skærpet. Rente nedsættelsen har dog på den måde at penge- og realkreditinstitutterne i England søger efter sikre værdipapirer som har gjort at obligationskurserne er steget mens rente deraf er faldet.

Den manglende tillid mellem parterne er den største udfordring og udsigter til store offentlige underskud har også sat pres på pengepolitikken. Den lave rente i England har været en medvirkende faktor til at væksten nu er på vej op fra afgrunden, og fordi den er så lav giver den bankerne muligheder for at tjene på at arbejde med gæld, desværre pga. af den lille risikovillighed vælger bankerne at se bort fra risikoprofiler, som under normale omstændigheder ville have mulighed for et lån.

Se bilag 1.2 for tidslinje over den førte penge- og valutakurspolitik.

Den største udfordring Bank of England står overfor er at få de likvidbeholdninger til at flyde indbyrdes mellem pengeinstitutterne og derfra at få dem til at udlåne pengene til den private sektor. Den lave rente betyder at bankerne ikke får så meget ud af at placere kapitalen hos Bank of England eller i nogle af dens obligationer så på langt sigt er det meningen at bankerne skal økonomisk presses for at få profit at de bliver nødt til at smide kapital ud i den private sektor. Nettostillingen mellem pengeinstitutterne og Bank of England er dog aftagende samtidig med de noget forsigtige optimistisk forudsigelser for fremtiden, hvilket er en god ting da det betyder at udlånene til den private sektor vokser. [37]

37

http://www.oecd.org/document/60/0,3746,en____1_1_1_1,00.html

Side 14

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

14

Bank of England har også indgået swapaftaler med valuta i et samarbejde med andre centralbanker som the Federal Reserve og ECB, som skal sikre at de fornødne valutaer som US dollar og Euro er tilgængelige for de engelsk pengeinstitutter. Det betyder at de engelske pengeinstitutter ikke behøver at udbyde engelsk pund på det internationale valutamarked for at få den påkrævede valuta, men de kan handle direkte på aktioner med Bank of England.

Det giver ekstra tilgængelig valuta og ikke mindst større tillid parterne imellem som er vigtig for en gunstig udvikling.

Bank of Englands anden udfordring under krisen har vist sig at være deres inflation. [38] Inflationen har bevæget sig over målet for 2% og været ustabil med stor stigninger for derefter så at gå i minus til at stige over inflationsmålet igen. [39]

Bank of England har været nødsaget at lempe på finanspolitikken for at prøve at reducere de likvidproblemer i banksektoren. Problemet ligger heri at nu flere penge de poster ud i samfundet, nu mere stiger inflationen med. Når problemet med de likvidbeholdninger er overstået er det herefter målet for Bank of England at være medvirkende til at få øget vækst så man ikke kommer ind i en recession igen. Det kan betyde at den øgede pengemængde i den private sektor betyder at priserne stiger, importen stiger, forbruget stiger, men inflationen stiger også. Den inflationen kan så i sidste ende dræne eller måske slå væksten ned som den lave rente er sat til at fremme. Inflationen sammensat med en stigende arbejdsløshed er en farlig cocktail for økonomien. Ved at Bank of England kan opfylde deres inflationsmål, opnår de større forbrug heraf da den private sektor oplever øgede realindkomster, som har en positiv effekt på investeringer og vækst [40]. I en tale ved UBS Conference Center taler Timothy Besley, medlem af Bank of England Monetary Policy Committee, pengepolitikken i England og hvad dens formål bør være:

38

http://www.guardian.co.uk/news/datablog/2009/mar/09/inflation-economics

39

http://www.oecdepublishing.org/Keygraphs/UnitedKingdom-frame.html

40

http://www.bankofengland.co.uk/monetarypolicy/how.htm

Side 15

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

15

"it is essential for the right policy instrument to be used for the right purpose. A cut in Bank Rate, on its own, will not be a magic bullet. No single instrument can work to achieve all goals.. monetary policy should remain focused on achieving the 2 per cent inflation target in the medium term.. Monetary policy can play a role in conjunction with other policy responses

                          41
to meet the current challenges."

Essensen i talen er at pengepolitikken ikke har det perfekte instrument mod finanskrisen, den har ikke mulighed for at opfylde alle målene, simpelthen pga. af de frie kapitalbevægelser og derfor skal pengepolitikken sætte fokus på inflationen og sammen med andre politikker arbejde sammen for at opnå den bedst mulige økonomisk situation. Bank of England er dog også i gang med store investerings programmer af mange mia. pund, som skal hjælpe væksten i gang med ved at investere i den finansielle sektor der mangler likvider, ved igen at tilføre kapital til den private sektor. Bank of England prøver at balancere mellem den lave rente, samt kapitaltilføjelse og undgå en stigende inflation, som dog ser ud til at

                                       42
lykkedes ifølge OECD økonomiske forudsigelser.

Vurdering af hvilke fordele og ulemper, der er ved de førte politikker og indgreb.

De to landes pengepolitik har stået over for de samme problemer, manglende likvider i penge- og realkreditinstitutterne og heraf manglende vækst pga. af svære lånevilkår.

Danmark har skullet tage højde for at føre delvist fastkurs over for euroen og det har medført at Nationalbanken har været nødsaget til at føre strampengepolitik for at bibeholde kronens styrke. Den stramme pengepolitik har gjort det sværere for den danske økonomi at få tilført kapital pga. af den høje rente der har mindsket pengeinstitutternes lyst til at udlåne til den private sektor. Den delvist fastekurs har altså gjort det sværere at imødekomme en

41

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/074.htm

42

http://www.oecdepublishing.org/Keygraphs/UnitedKingdom-frame.html

Side 16

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

16 finansielkrise, da man skal tage højde for valutakursen og ikke bare kan sænke renten efter behov.

Da England kører med et delvist flydende kurs har de undgået at skulle indrette sig efter ugunstige forhold, og kan tage fuld kontrol over deres pengepolitik. Ved ikke at have fuld kontrol over deres pengepolitik kan nationalbanken komme i situationer, hvor den bliver nødsaget til at følge ECB renten selvom det ikke er gunstigt for Danmarks økonomi, eller skal som tilfældet i finanskrisen gardere sig mod valutauro, i stedet for at gå ind og bekæmpe finanskrisen symptomer med det samme. Det skal dog siges at valutauroen blev bekæmpet effektivt og ikke har haft særlig indflydelse på økonomien, men det afhænger også af Danmarks solvens, og hvis den i fremtiden er knap så god, kan eventuelle valutaudstrømninger har meget større konsekvenser.

England kan tage valutauro lidt mere afslappet da de ikke har nogle krav til hvor deres valuta skal ligge. De kan føre deres pengepolitik efter behov og symptomer i økonomien, dog betyder deres delvist flydende kurs at valutakursen har en stor indflydelse på kapitalstrømninger og omvendt. En svingende kurs lægger en dæmper på handel med andre lande da en lille valutakursændring kan betyde om handelen ender i profit eller underskud for køber. Det har en hæmmende effekt at konkurrencen mellem landende ikke stimuleres, da konkurrencen har en positiv effekt på optimering af produktion og vækst. Nationalbanken får derved at lægge deres kurs delvist fast til Euroen en tillid mellem landende, og derved øget handel. Køber og sælger skal ikke tænke så meget på valutakursen og rentespændet da det ligger tæt op ad hinanden. Da Danmark har en betydelig mindre økonomi end England er det også mere fordelagtigt for Danmark at ligge valutakurs delvist fast med Euroen, da Danmark er mere afhængig af global handel og ikke har et hjemmemarked der alene kan sparke frem i økonomien, afhængigheden af andre økonomier gør at handelen mellem landene kun bliver endnu vigtigere.

Side 17

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

17

Der er ikke nogen perfekt penge- og valutakurspolitik, hver model har sine fordele og ulemper. Danmark og England kan heller ikke sammenlignes, da forskellige økonomiske aspekter i økonomien også har indflydelse på landenes pengepolitik. Pengeinstrumenter der tages i brug er også kun kortsigtede og har derfor langsigtet ingen indflydelse på økonomien.

Så andre aspekter som England har en større og stærkere valuta end Danmark og derfor vil landene komme ud for forskellige scenarier, som for eksempel valutaudstrømning, som Danmark altid vil blive hårdere ramt af pga. af størrelsen på økonomien.

Konklusion

Danmarks økonomi oplevede en Global recession i starten af 1990’erne, som medførte at eksporten og væksten faldt. Da recession var overstået var fremtidsudsigterne gode. Helt op til 2001 oplevede Danmark stor fremgang i økonomien der var præget af lav arbejdsløshed og inflation. Arbejdsløsheden skabte dog mangel på arbejdskraft og flaskehalsproblemer.

Dog satte Finanskrisen i 2008 en stopper for de gode eksportrater. Danmark blev dog ikke nær så hårdt ramte som andre lande og har stadig en forholdsvis lav arbejdsløshed, dog står Danmark over for nogle stor udfordringer i fremtiden som de offentlige underskud og stigende arbejdsløshed.

England blev ramt hårdt af recessionen i starten af 1990’erne. Eksport og import faldt drastisk og arbejdsløsheden steg. England kom ud af recessionen i 1993 med forholdsvis lyse fremtidsudsigter. Arbejdsløsheden var herefter faldende og inflationen stabiliserede sig.

England gik forholdsvis uberørt af IT-krisen, og satte med gode økonomiske takter indtil finanskrisen i 2008. Finanskrisen ramte England hårdt og arbejdsløsheden steg som følge deraf. De største udfordringer i fremtiden for England er de stigende offentlige underskud og hvis væksten udebliver kan det ramme England hårdt.

Side 18

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

18

Danmark har været nødsaget under den finansielle krise at føre stram pengepolitik i starten for at stoppe de store valutaudstrømninger der har præget valutareserverne pga af kronen er delvist fastsat til Euroen. Det har skabt en konflikt med at forbedre de likvidbeholdninger med en lempelig pengepolitik, men Danmark kom helskindet ud af valutauroen, uden at den stramme pengepolitik har skadet yderligere og begyndte herefter at sætte renten ned for at skabe kapitaltilføjelse til den private sektor.

England har derimod været i stand til at føre lempelig finanspolitik fra starten af, fordi de har en delvist flydende kurs, og derved har kunnet bruge renten til at stimulere investeringer og opnå forbedringer af lånevilkårene til den private sektor. Det har skabt bedre vilkår for bankerne, men også en stigende inflation, som kan betyde at Bank of England bliver nødt til at balancere mellem stigende inflation eller bedre likvidforhold.

Både Danmark og England har fordele og ulemper ved deres respektive valutaer. Ved at Danmark har en delvist fast kurs, betyder det at Danmarks pengepolitik er nødsaget til at indrette sig efter ECB, selvom det ikke er gunstigt. Derimod får Danmark den fordel at evt.

valutakurssvingerne ikke har stor indflydelse på international handel, og det er vigtig når Danmark er så afhængig af nærmarkederne. England kan derimod føre den pengepolitik deres økonomi har behov for, og derved har de flere muligheder for at stimulere økonomien end Danmark. Dog har valutakursændringer større indflydelse på Englands økonomi, da det skaber usikkerhed. Der er mange aspekter der skal tages med og der findes ingen model der er perfekt. De har alle deres fordele og ulemper, og da pengepolitikken kun er kortsigtet er der mange andre aspekter der har ligeså stor indflydelse på økonomien.

Side 19

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

19

Litteraturliste

Bøger:

Kureer, Henrik: International økonomi. 2. udg. A-niveau. Del 1 Henrik Kureer og Systime

A/S, 2010. (Bog)

Wendt, Peter: Den finansielle sektor. 13. udg. Handelshøjskolens forlag, 2006. (Bog)

Pengepolitik i Danmark. Redigeret af: Danmarks Nationalbank. 3. udg. Schultz Grafisk A/S,

2009. (Bog)

Artikler:

Curtis, Polly : Budget 2010: Public-sector cuts a 'declaration of war', say unions Guardian.co.uk 22 juni 2010. (Besøgt den 10 december 2010)

http://www.guardian.co.uk/uk/2010/jun/22/budget-public-sector-cuts-unions

Internetsider:

http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx besøgt den

9. december 2010.

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=485 besøgt den 9 december 2010.
http://www.oecdepublishing.org/Keygraphs/UnitedKingdom-frame.html besøgt den 9.

december 2010.

http://www.oecd.org/document/60/0,3746,en____1_1_1_1,00.ht

ml besøgt den 9. december 2010.

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Inflation-CPI.aspx?Symbol=GBP besøgt den

10. december 2010

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Unemployment-rate.aspx?Symbol=GBP

besøgt den 10. december 2010

http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth-Annual.aspx?Symbol=GBP

besøgt den 10. december 2010

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Balance-Of-Trade.aspx?Symbol=GBP besøgt

den 10. december 2010

Side 20

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

20

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Government-Budget.aspx?Symbol=GBP

besøgt den 10. december 2010

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Interest-Rate.aspx?Symbol=GBP besøgt den

10. december 2010

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Exports.aspx?Symbol=GBP

besøgt den 10. december 2010

http://www.tradingeconomics.com/Economics/Imports.aspx?Symbol=GBP

besøgt den 10. december 2010

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvart
al/$file/kap01.htm besøgt den 13 december 2010
http://www.bankofengland.co.uk/monetarypolicy/how.htm besøgt den 13. december 2010
http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/074.htm besøgt den 11. december

2010

Brugt til Bilag:

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/PrevPressreleasePerYear.HTML!OpenView&
Start=1&Count=1000&Expand=3#3 besøgt den 13. december 2010
http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/index.htm besøgt den 13. december

2010

Side 21

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

21

Bilag 1: Tidslinje over Danmarks og UK penge- og valutakurspolitik under finanskrisen.

Bilag 1.1 Danmark

16. maj 2008 hævede Nationalbanken udlånsrenten og rente for indskudsbeviser fra 4,25%

til 4,35%.^{43}

23. maj 2008 åbnede Nationalbanken en ny belåningsfacilitet, som kan indgå i penge- og realkreditinstitutternes likvidereserver, for at gøre den indbyrdes långivning bedre vilkår. [44]

4. juli 2008 Nationalbankens udlånsrente og rente for indskudsbeviser forhøjes med 0,25% til

4,6%. Diskontoen og folierente forhøjes med 0,25% til 4,25%. [45]

24. september 2008 Nationalbanken, the Federal Reserve, the Reserve Bank o Australia, Norges bank og Sveriges Riksbank indgår i en swapaftale, for at imødekomme det øgede pres i markederne for kort likviditet for US dollar. [46]

26. september 2008 Nationalbanken udvider midlertidigt lånemulighederne for penge- og

                   47
realkreditinstitutterne.

29. september 2008 Nationalbanken sammen med andre centralbanker, aftaler med the Federal Reserve at udvide og forlænge den nuværende swapaftale af US dollar. [48]

8. oktober 2008 Nationalbanken sætter udlånsrente og renten på indskudsbeviser op fra

4,6% til 5%. Diskontoen og folierenten sættes op med 0,25% til 4,5%. [49]

43

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

44

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

45

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

46

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

47

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

48

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

49

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

Side 22

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

22

24. oktober 2008 Nationalbanken forhøjer udlånsrenten og renten på indskudsbeviser op fra

5% til 5,5%. Diskontoen og folierenten fastholdes uændret på 4,5%. [50]

27. oktober 2008 Nationalbanken etablere en swapaftale med Den Europæiske Centralbank for at imødekomme den korte euro likviditet i markederne. [51]

7. november 2008 Nationalbanken nedsætter udlånsrenten og renten på indskudsbeviser med 0,5% til 5%. Diskontoen og folierenten nedsættes til 4% fra 4,5%. Rentenedsættelsen har baggrund i ECB har nedsat sin minimumsbudrente med 0,5% til 3,25%. [52]

5. december 2008 Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser nedsættes med 0,75% til 4,25%. Diskontoen og folierenten sættes ned med 0,5% til 3,5%.

Rentenedsættelsen har baggrund i ECB har nedsat renten med 0,75% til 2,5%. [53]

19. december 2008 Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser nedsættes med 0,5% til 3,75%. Diskontoen og folierenten fastholdes på 3,5%. Rentenedsættelsen har baggrund i udviklingen på valutamarkedet, hvor Nationalbanken har opkøbt valuta. [54]

16. januar 2009 Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser nedsættes med

0,75 pct. til 3,0 pct. Diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,75 pct. til 2,75 pct. [55]

6. marts 2009 Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser nedsættes med

0,75 pct. til 2,25 pct. Diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,75 pct. til 2,00 pct. [56]

50

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

51

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

52

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

53

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

54

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

55

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

56

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

Side 23

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

23

3. april 2009 Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser nedsættes med

0,25 pct. til 2,00 pct. Diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,25 pct. til 1,75 pct. [57]

11. maj 2009 Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser nedsættes med

0,35 pct. til 1,65 pct. Diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,35 pct. til 1,40 pct. [58]

8. juni 2009 Nationalbankens udlånsrente nedsættes med 0,1 procentpoint til 1,55 pct.

Samtidig nedsættes renten på indskudsbeviser med 0,2 procentpoint til 1,45 pct., mens diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,2 procentpoint til 1,20 pct. [59]

14. august 2009 Nationalbankens udlånsrente nedsættes med 0,1 procentpoint til 1,45 pct.

Samtidig nedsættes renten på indskudsbeviser med 0,1 procentpoint til 1,35 pct., ligesom

                                                          60
diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,1 procentpoint til 1,10 pct.

25. september 2009 Nationalbankens udlånsrente nedsættes med 0,1 procentpoint til 1,25 pct. Renten på indskudsbeviser nedsættes med 0,1 procentpoint til 1,15 pct. Diskontoen og

                           61
foliorenten fastholdes på 1,0 pct.

29. september 2009 Nationalbanken nedsætter renten på indskudsbeviser til 1,0% og

                         62
folierenten nedsættes til 0,9%.

11. december 2009 Nationalbanken nedsætter renten på indskudsbeviser med 0,05 procentpoint til 0,95 procent, udlånsrenten nedsættes med 0,05 procentpoint til 1,20

57

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

58

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

59

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

60

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf

61

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN9/$file/DNN9.pdf

62

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/Rentenedsaettelse/$file/PM_32_rentenedsaettelse.pdf

Side 24

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

24 procent og foliorenten nedsættes med 0,05 procentpoint til 0,85 procent. Diskontoen fast-

holdes på 1,0 procent.^{63}

8. januar 2010 Nationalbanken nedsætter renten på indskudsbeviser med 0,05 procentpoint til 0,90 procent, udlånsrenten nedsættes med 0,05 procentpoint til 1,15 procent og foliorenten nedsættes med 0,05 procentpoint til 0,80 procent. Diskontoen fastholdes på 1,0

procent.^{64}

15. januar 2010 Nationalbanken nedsætter renten på indskudsbeviser med 0,10 procentpoint til 0,80 procent, udlånsrenten nedsættes med 0,10 procentpoint til 1,05 procent og foliorenten nedsættes med 0,10 procentpoint til 0,70 procent. Diskontoen nedsættes med 0,25 procentpoint til 0,75 procent. [65]

26. marts 2010 Nationalbanken nedsætter renten på indskudsbeviser med 0,10 procentpoint til 0,70 procent og foliorenten nedsættes med 0,10 procentpoint til 0,60 procent.

Udlånsrenten fast-holdes på 1,05 procent, og diskontoen fastholdes på 0,75 procent. [66]

20. maj 2010 Nationalbanken nedsætter renten på indskudsbeviser med 0,10 procentpoint

                                                     67
til 0,6% og folierenten nedsættes med 0,10 procentpoint til 0,5%.

27. maj 2010 Nationalbankens rente på indskudsbeviser med 0,10 procentpoint til 0,50 procent og foliorenten nedsættes med 0,10 procentpoint til 0,40 procent. Udlånsrenten fastholdes på 1,05 procent, og diskontoen fastholdes på 0,75 procent. [68]

63

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN5/$file/DNN5.pdf

64

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN1/$file/DNN1.pdf

65

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN4/$file/DNN4.pdf

66

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN7/$file/DNN7.pdf

67

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN9/$file/DNN9.pdf

68

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/Rentenedsaettelse_/$file/PM_20.pdf

Side 25

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

25

15. oktober 2010 Nationalbanken sætter renten på indskudsbeviser op med 0,10 procentpoint til 0,60 procent, og folio-renten sættes op med 0,10 procentpoint til 0,50 procent. Udlånsrenten fastholdes på 1,05 procent, og diskontoen fastholdes på 0,75

procent.^{69}

29. oktober 2010 Nationalbanken sætter renten på indskudsbeviser op med 0,10 procentpoint til 0,70 procent, og folio-renten sættes op med 0,10 procentpoint til 0,60 procent. Udlånsrenten fastholdes på 1,05 procent og diskontoen på 0,75 procent. [70] Bilag 1.2 England

                                                                         71
7. februar 2008 Bank of England reducerer udlånsrenten med 0,25 procentpoint til 5,25%.

                                                                     72
10. april 2008 Bank of England reducerer udlånsrenten med 0,25 procentpoint til 5%.

8. oktober 2008 Bank of England reducerer udlånsrenten med 0,5 procentpoint til 4,5%.^{73}

13. oktober 2008 Bank of England indgår en valuta swapaftale med flere centralbanker

                          74
heriblandt the Federal Reserve.

6. november 2008 Bank of England nedsætter udlånsrenten med 1,5 procentpoint til 3%.^{75}

4. december 2008 Bank of England nedsætter udlånsrenten med 1 procentpoint til 2%.^{76}

8. januar 2009 Bank of England nedsætter udlånsrenten med 0,5 procentpoint til 1,5%.^{77}

69

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN6/$file/DNN6.pdf

70

http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN4/$file/DNN4.pdf

71

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/004.htm

72

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/026.htm

73

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/067.htm

74

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/069.htm

75

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/076.htm

76

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/076.htm

Side 26

Studieretningsprojekt 17. december 2010

International Økonomi og Engelsk

26

5. februar 2009 Bank of England nedsætter udlånsrenten med 0,5 procentpoint til 1%.^{78}

5. marts 2009 Bank of England nedsætter udlånsrenten med 0,5 procentpoint til 0,5% og offentliggør et 75 mia. engelsk pund investeringsprogram. [79]

Gennem resten af 2009 [80] og 2010 [81] fastholder bank of England renten på 0,5% men udvider investeringsprogrammet [82] op til 200 mia. engelske pund.

77

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2009/001.htm

78

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2009/008.htm

79

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2009/019.htm

80

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2009/index.htm

81

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2010/index.htm

82

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2009/081.htm