SOP om Sweatshops i Indien i Samfundsfag B og Engelsk A

Side 1

Studieretnings projekt

1

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Problemformulering .......................................................................................................................................... 2 Børnearbejde i Indien ........................................................................................................................................ 2 Regler for børnearbejde .................................................................................................................................... 4 Problematikken omkring Sweatshops ............................................................................................................... 6 Konsekvenser ved børnearbejde ....................................................................................................................... 6 Psykiske konsekvenser .................................................................................................................................. 7 Fysiske konsekvenser .................................................................................................................................... 8 Årsager til børnearbejde.................................................................................................................................... 9 De værste former for børnearbejde .............................................................................................................. 9 HHX 3. år

Skolegangen er afgørende ........................................................................................................................... 10 Traditioner og kultur.................................................................................................................................... 11 Indien økonomiske udvikling ........................................................................................................................... 11 Komparative fordele ........................................................................................................................................ 13 Hvordan afskaffes børnearbejde ..................................................................................................................... 14 Kort varig hjælp ........................................................................................................................................... 15 Bekæmpelse af fattigdom ........................................................................................................................... 15 Uddannelse er vejen frem ........................................................................................................................... 16 Psykiske og fysiske skader – men ingen hjælp ............................................................................................ 17 Hvad kan den rige verden gøre? ..................................................................................................................... 17 Hjælpen er på vej ......................................................................................................................................... 18 Politisk korrekt forbruger ............................................................................................................................ 18 Hjælper det at boykotte? ................................................................................................................................ 19 Konklusion: ...................................................................................................................................................... 20 Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 21 Bøger: .......................................................................................................................................................... 21 Internet sider: .............................................................................................................................................. 21 Bilag ................................................................................................................................................................. 22

Side 2

Studieretnings projekt

2

Sweatshops i Asien

Indledning

På verdensplan arbejder over 250 millioner børn, de spilder deres barndom og sætter deres fremtid på spil, de udsætter deres liv for fare og ødelægger deres heldbred på grund af børnearbejde. I en meget tidlig alder kommer børnene ud på arbejdsmarked, de arbejder mange timer i alle ugens dage med meget få fri dage. Det er både i miner, på bygningspladser, i fiskeri og i værksteder. Tre ud af fire af dem er udsat for den værste form for børnearbejde, som slaveri, gældarbejde, prostitution og narkosmugling. Andre bliver brugt som børnesoldater, hvor de bliver tvunget ind i hæren.

Børnearbejder skader børns uddannelse, hvilket påvirker negativt både på psykisk og fysisk.

Alle børn i Indien mellem 6 og 14 år har fri skolegang, men mange familier i Indien er så fattige, at de ikke har råd til at sende deres børn i skole. Familierne behøver enten børnenes arbejdskraft i hjemmet, eller at de tjenere penge på arbejdsmarked.

Indiens økonomi er de seneste år steget rigtig meget, men det har kun betydet at de rige er blevet rigere, middelklassen er blevet større, men mange fattige lever stadig i hungersnød.

Problemformulering

Jeg vil i min opgave om sweatshops i Asien, redegøre for børnearbejde i Indien, herunder komme ind på problematikken omkring Sweatshops.

Derefter vil jeg med inddragelse af engelsk faget, analysere årsagerne og konsekvenserne af børnearbejde i Inden og her vil jeg inddrage teorier om handel samt Indiens økonomiske udvikling.

Dernæst vil jeg diskutere og vurdere med udgangspunkt i analysen hvordan problemerne kan løses, og hvordan vi i den vestlige verden kan gøre en forskel.

Børnearbejde i Indien

Generelt er det tale om børnearbejde, når personer under 18 år indgår i produktionen af varer, serviceydelser eller lignende. For det meste vil børnene få løn for arbejdet, men det er langt fra altid tilfælde, f.eks. arbejder mange børn i familiens landbrug eller i en lille håndsværksvirksomhed uden

at få penge for det.^{1}

18-års grænsen er anerkendt over hele verden som skellet mellem børn og voksne, men i mange tilfælde skelnes også imellem børn under 15 år og unge i alderen 15-17 år. I den danske lovgivning er hovedreglen, at det kun er unge mellem 15 og 17, der må arbejde, mens det bortset fra nogle få

1

Big business, small hands, side 76

Side 3

Studieretnings projekt

3 tilfælde er forbudt for dem, der er under 15 år. Der er meget stor forskel på børnearbejde fra land til land og region til region. I de rige, industrialiserede lande foregår børnearbejde mest som fritidsarbejde, hvor det altså er et supplement til skolegangen. Der er undtagelser fra dette men hovedreglen er, at børn går i skole og kun arbejder i et omfang, der ikke forhindrer skolegangen. I Indien ser billedet dog helt anderledes ud. Her er børnearbejde ofte fuldtids eller mere end fuldtids efter danske normer og forhindrer således ofte børnenes skolegang. Børnenes arbejde skaffer sjældent penge til dem selv, idet alle indtægter direkte eller indirekte går til familien. Arbejdet er ofte direkte skadeligt for børnenes helbred eller psyke ud over den skade, der ligger i ikke at få en

uddannelse.^{2}

De fleste børn i fremstillingserhvervene arbejder med produkter, der afsættes på det lokale eller nationale marked. Det er typisk varer som tøj, sko, glas, fyrværkeri, legetøj, teglsten mv. Børnene er sjældent beskæftiget på de store fabrikker, der lægger navn til varerne – i stedet arbejder de for underleverandører eller underleverandørernes underleverandører. [3] Et stigende antal arbejder hjemme på akkordbasis, hvor de f.eks. fremstiller tændstikker for en bestemt pris pr. 1.000 stk.

Geografisk er det især i Asien, at børn er beskæftiget i fremstillingserhverv – typisk i lande som Indien, Pakistan, Indonesien, Filippinerne og Thailand. Men også i Europa er fænomenet kendt, og der er således gentagne gange konstateret udbredte problemer med børnearbejde i produktionen af sko i flere sydeuropæiske lande.

I turistindustrien er der beskæftiget mange børn, man regner med at 10-15 procent af samtlige ansatte i turistindustrien er børnearbejdere. [4]

Lønningerne er ofte ekstremt lave, idet børnenes indkomst baseres på drikkepenge fra kunderne, hvilket placerer børnene i en meget sårbar position i

forhold til arbejdsgiver og/eller kunder. For mange børn bliver arbejdet i turistindustrien derfor det

                             5
første skridt på vejen til prostitution.

Mange børn arbejder i husholdningerne de fleste i deres forældres, men et betydeligt antal i andres.

Eftersom der er tradition for, at tjenestefolk bor hos deres arbejdsgiver, mister børnearbejdere i husholdningssektoren som oftest den daglige kontakt med deres forældre og placeres som følge deraf i en sårbar position. Børnene i denne sektor er ofte nogle af de mest usynlige, og man betragter ikke private husholdninger som en del af arbejdsmarkedet, hvorfor de gældende regler

2

Actions against child labour, side 150

3

A saga of Agony and shame, side 24

4

Small hands in South Asia, side 172

5

Small hands in South Asia, side 173

Side 4

Studieretnings projekt

4 ikke anvendes på dette område. Endelig er husholdningssektoren et af de områder, der beskæftiger flest børnetvangsarbejdere eller børneslaver, der ofte sælges på tværs af landegrænser. [6] Bygnings- og minesektorerne står for en forholdsvis lille del af det samlede børnearbejde i Indien, men til gengæld er de børn, der er beskæftiget indenfor disse områder, nogle af de mest udsatte. [7] Det tunge arbejde giver dem ofte varige skader, og de minegange, der er for snævre for voksne, udvikler sig ofte til rene dødsfælder.

Endelig er der de børn, der er beskæftiget indenfor, de definitivt værste former for børnearbejde – slaveri, tvangsarbejde, prostitution, væbnede konflikter, organiseret kriminalitet mv. De er spredt ud over så godt som hele verden, og denne type aktiviteter er netop ofte kendetegnet ved deres grænseoverskridende karakter. [8] Et stigende problem er f.eks. salg af unge piger fra forskellige fattige lande til bordeller i Vesteuropa.

Slaveri og tvangsarbejde hænger ofte sammen med, at børnenes forældre er havnet i en gældsfælde, hvor de ikke engang har mulighed for at betale renterne på deres gæld, der således bare bliver større og større. Særligt i Indien er det et udbredt problem, at gæld nedarves i generation efter generation, således at børnene helt fra deres fødsel er fuldstændig i lommen på den arbejdsgiver, der i første

omgang har lånt pengene ud.^{9}

Regler for børnearbejde

I de sidste 10-15 år er der i det internationale samfund opstået en stigende erkendelse af, at børnearbejde er et stort og ødelæggende problem, som man både på regerings og internationalt niveau er nødt til at gøre noget ved. I den samme periode har vi derfor oplevet vedtagelsen af en række nye internationale regler og igangsættelsen af en række konkrete initiativer på området. Et af de mest banebrydende dokumenter er FN’s konvention om barnets rettigheder, der blev vedtaget i

1989. [10] Siden da har så godt som alle verdens lande skrevet under på den, og man kan derfor med god ret kalde den ”børnenes internationale grundlov”. FN-konventionen, definerer alle personer under 18 år som børn, og er barnets ret til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at udføre arbejde, som kan være farligt, gribe ind i barnets uddannelse, eller skade barnets sundhed.(Bilag 2)

6

Small hands in South Aisa, side 173

7

Small hands in South Aisa, side 174

8

Actions against child labour, side 154

9

En milliard indere på vej, side 72

10

Actions against child labour, side 87

Side 5

Studieretnings projekt

5

Endvidere betyder det, at deltagerstaterne bl.a. forpligter sig til at fastsætte en minimumsalder for adgang til beskæftigelse og til at fastsætte straf og sanktioner, der kan sikre, at de nationale regler til at undgå skadeligt børnearbejde faktisk bliver overholdt. Der er således ingen tvivl om, at det internationale samfund forstået som FN og FN’s medlemsstater både har konstateret, at børnearbejde i vidt omfang er skadeligt for børn, og at der påhviler alle en forpligtelse til at bekæmpe det. Dette blev yderligere understreget på FN’s sociale topmøde i København i 1995, hvor man i sluterklæringen slog fast, at udryddelsen af børnearbejde er et af nøgleelementerne i en socialt bæredygtig udvikling på globalt plan. [11]

FN’s internationale arbejdsmarkedsorganisation, ILO, har også beskæftiget sig med børnearbejde i flere år – lige siden sin start i 1919. I 1973 vedtog man ILO-konvention nr. 138, der handler om minimumsalder for beskæftigelse. Det er i denne konvention, at de nedre aldersgrænser for arbejde generelt og for lettere arbejde er fastsat. [12] Som et supplement til denne konvention blev ILO-konvention nr. 182 vedtaget i 1999. Denne konvention omhandler de værste former for børnearbejde, som de lande, der underskriver konventionen, forpligter sig til at modarbejde med alle midler. Disse værste former for børnearbejde omfatter dels de definitivt værste former for børnearbejde, som er beskrevet direkte i konventionen, og dels børnearbejde, der er skadeligt for børnene. (Bilag 2)

Det er en generel svaghed ved ILO-konventionerne, at det langt fra er alle lande, der underskriver dem, men børnearbejdskonventionerne er trods alt nogle af dem, som flest har forpligtet sig til at overholde. I 2007 er der 141 lande, som har underskrevet ILO-konvention 138, mens hele 156 lande har underskrevet nr. 182. [13] Det er altså et meget stort flertal af verdens lande, der nu har forpligtet sig til at arbejde aktivt for en afskaffelse af børnearbejdet. IPEC, ILO’s særlige program til afskaffelse af børnearbejde ILO har også siden 1992 drevet et egentligt program, der har til formål at udrydde børnearbejde. Det officielle navn er International Programme on the Elimination of Child Labour (IPEC), og programmet har til formål at udvikle og drive konkrete projekter, som modvirker børnearbejde og giver de pågældende børn alternativer til arbejdet. [14]

11

http://www.un.dk/Danish/ekonomisk_og_social/Det_sociale_topmode_+_5.htm

12

Actions against child labour, side 89

13

http://www.lo.dk/upload/ILO/Documents/G/globalt%20b%C2%B0rnearbejde_3785.pdf

14

http://en.wikipedia.org/wiki/International_Programme_on_the_Elimination_of_Child_Labour

Side 6

Studieretnings projekt

6

Samarbejdet mellem ILO og det indiske regering har fungerede siden 1992, og har gjort store fremskridt lige siden. Da de med deres mange projekter har fået mange børn ud af fabrikkerne, og

           15
ind i skolerne.

Problematikken omkring Sweatshops

Sweatshops er et meget stort problem, ikke kun i Inden, men i hele verden.

Sweatshops kaldes den type fabrikker i den tredje verden på grund af varmen og tempoet.

For firmaerne er sweatshops en genvej til lave omkostninger og billige priser. For hovedparten af de mennesker i de rige lande, der køber varerne, er sweatshops derimod ukendt land.

Forbud mod tissepauser, fysisk afstraffelse, graviditet som fyringsgrund og arbejdsdage på op til

14-15 timer i døgnet i fabrikker, hvor temperaturen konstant er mellem 30 og 40 grader. Det er den barske virkelighed, man risikerer at finde, når man går bag om facaden og reklamerne hos nogle af verdens største firmaer.

Konsekvenser ved børnearbejde

Når vi taler om børnearbejde, fokuserer vi ofte på de problemer, det medfører for de involverede børn. Dette er ganske naturligt, eftersom det selvsagt er dem, der bærer de tungeste konsekvenser.

Men børnearbejde medfører også problemer for børnenes familier og de samfund, de lever i.

Hvis man først ser på konsekvenserne for børnene, så bliver det hurtigt klart, at følgevirkningerne af børnearbejdet er både mange og alvorlige. Mange former for børnearbejde påvirker således børnenes helbred i en negativ retning. Det er kendetegnende, at skaderne er større, jo yngre børnearbejderne er – både fordi de små børns kroppe er mere skrøbelige men også fordi yngre børn ikke er i stand til at vurdere risikoen ved det arbejde, de udfører.

Mange børn i f.eks. fremstillingserhverv, landbrug og mineindustri får skader på lemmer og knogler, fordi arbejdet er tungt og hårdt. Det kan både dreje sig om pludseligt opståede skader som brækkede arme eller ben, men endnu oftere er der tale om nedslidningsskader, hvor kroniske problemer med f.eks. ryg, skuldre og fingre starter i en meget tidlig alder. [16]

Der findes ikke statistikker over antallet af skader blandt børnearbejderne på globalt plan, men problemets omfang næppe kan overvurderes. På verdensplan skal antallet af varigt skadede børnearbejdere formentlig tælles i millioner hvert år og antallet af dræbte i tusinder. Børn løber en

15

http://www.ilo.org/public/english/region/asro/newdelhi/ipec/responses/india/action.htm

16

Small hands ind south Asia, side 150

Side 7

Studieretnings projekt

7 langt større risiko end voksne, når de arbejder. [17]

Det skyldes både børns manglende evne til at se risici ved deres arbejde, men det skyldes også, at børn i ekstreme tilfælde er beskæftiget med arbejdsprocesser, der er så farlige, at arbejdsgiverne ikke kan få voksne til at påtage sig dem. Det er svært for fattige voksne at sige nej til et tilbudt arbejde, uanset hvor farligt det er – men det er som oftest umuligt for børn.

Psykiske konsekvenser

Der er således også psykiske lidelser for børnene. Børnearbejdet medfører imidlertid ikke kun fysiske og dermed relativt synlige skader. De psykologiske følgevirkninger er ofte også store. Det er klart, at dette i særlig grad gør sig gældende for de børn, der er beskæftiget med det definitivt værste børnearbejde. Det er f.eks. næsten umuligt for børneprostituerede at få en normal voksentilværelse – selvom de skulle blive tilbudt psykologisk hjælp, hvilket de i sagens natur kun sjældent gør. På samme vis er børnesoldater ofte skadede for livet, og børneslaver, der bliver bortført fra deres familier – ofte for at arbejde i et andet land – har heller ikke store chancer for at blive naturlige

voksne.^{18}

Andre og mindre ekstreme, men til gengæld mere udbredte former for børnearbejde kan imidlertid også have negative langtidseffekter på psyken. Det er f.eks. almindeligt anerkendt i den pædagogiske videnskab, at børn har brug for frirum, hvor de kan lege med andre børn, for at få den bedst mulige socialisering og dermed start på voksenlivet. Det er imidlertid sjældent, at børnearbejdet giver plads til sådanne aktiviteter, eftersom arbejdet for det meste optager al den tid, som børnene har til rådighed. Oplæring i forældrenes traditionelle landbrug ved at passe dyr sammen med de andre jævnaldrende børn fra landsbyen af barnet vil blive opfattet som en blanding mellem leg og arbejde, og at den type aktivitet derfor ikke i sig selv er skadelig. Men det er lige så klart, at en 12-14 timers arbejdsdag syv dage om ugen i et mørkt og indelukket lokale med at væve tæpper eller fremstille knapper ikke er fremmende for barnets udvikling.

En anden alvorlig konsekvens af børnearbejdet er, at det ofte fører til manglende uddannelse. I nogle tilfælde fylder arbejdet så meget i børnenes hverdag, at der kun bliver lidt tid til overs til skolen, men endnu oftere er børnearbejderne nødt til helt at opgive skolen, fordi arbejdet tager alt deres tid. Det er i særlig grad piger, der aldrig får blot den mest grundlæggende skolegang – typisk

17

Small hands in South Asis, side sdie 206 tabel 8.3

18

http://www.ilo.org/public/english/standards/relm/ilc/ilc95/pdf/rep-i-b.pdf, side 6

Side 8

Studieretnings projekt

8 fordi de i en meget tidlig alder skal overtage mange og meget tidskrævende opgaver i den hjemlige

          19
husholdning.

Fysiske konsekvenser

Der er ingen tvivl om, at uddannelse er den vigtigste nøgle til at klare sig godt som voksen – uanset om man bor og lever i et fattigt eller rigt land. Børn, der på grund af deres arbejde ikke har fået en uddannelse, har derfor meget få chancer for at få et godt job som voksne, og vil derfor ofte tilhøre de fattigste dele af samfundet. Det betyder igen, at deres børn tvinges til at arbejde for at få familiens økonomi til at hænge sammen. På den måde bliver børnearbejdet og den manglende skolegang en ond spiral, der ”arves” fra generation til generation i de samme familier. Dermed står det også klart, at det kun sjældent er i familiernes langsigtede interesse at lade børnene arbejde så meget, at det forhindrer skolegang, idet det efter al sandsynlighed vil fastholde familien i en fattigdomscirkel mange år frem i tiden. [20]

Fattigdomscirklen er en ond cirkel af fattigdom, der tit går i generation til generation, da den er svær at slippe ud af. Der skal visse forudsætninger til for at slippe ud af den onde cirkel, såsom uddannelse og hårdt arbejde. Grunden til at mange bliver fanget fattigdomscirklen, er at de har vanskeligt ved at spare op, da al indkomst går til forbrug. Dette betyder at der ikke bliver investeret i maskiner og ny teknologi og samfundet må fastholde i

gammeldags teknik og gamle produktionsmetoder.^{21}

Det er de fleste forældre godt klar over, men for det meste har de simpelthen ikke de nødvendige ressourcer og muligheder for at tænke langsigtet. Hvis maden slipper op, er man nødt til at begynde at spise af såsæden – også selv om man udmærket er klar over, at det vil medføre endnu større problemer til næste år. Og hvis familien ikke har penge til de mest livsnødvendige ting, er alle – også børnene – nødt til at bidrage med det, de kan. Også selv om det betyder, at børnene aldrig får den uddannelse, der kunne have fået dem ud af fattigdommen.

Endelig er børnearbejdet også et problem for Indien, da det er meget udbredt. Igen må man skelne imellem kort og langt sigt, idet fristelsen til at se igennem fingre med billige børnearbejdere, der kan tiltrække produktion og dermed økonomisk vækst til et fattigt land eller region, kan være næsten uimodståelig. Men for samfundet gælder det samme som for forældrene – at på langt sigt vil den manglende uddannelse forhindre udvikling og økonomisk fremgang. Endelig skal man heller

19

http://www.ilo.org/public/english/standards/relm/ilc/ilc95/pdf/rep-i-b.pdf, side 6

20

En milliard indere på vej, side 124

21

International økonomi bog 2,side 182

Side 9

Studieretnings projekt

9 ikke være blind for, at børnearbejdets negative virkninger på helbredet både er og bliver en væsentlig økonomisk belastning på sundhedsvæsenet i de lande, hvor problemet er mest udbredt.

Den helbredsmæssige tilstand blandt den voksne befolkning bliver mærkbart forringet, hvis børnearbejde er almindeligt forekommen de, og dermed mister man både produktion og får væsentlige merudgifter i sundhedssystemet.

Der er altså samlet set ikke nogen tvivl om, at de fleste former for børnearbejde er skadelige for både børnene, deres familier og det samfund, de lever i. Når det alligevel stadig er så udbredt, som det er, så skyldes det først og fremmest, at ingen af de involverede parter har mulighed for at tænke langsigtet.

Årsager til børnearbejde

Der er ingen tvivl om, at børnearbejde hænger tæt sammen med fattigdom, og at netop fattigdom er den vigtigste årsag til børnearbejde. Det generelle billede er, at jo fattigere et land er, desto mere børnearbejde findes der i landet. Og jo fattigere en familie er, desto større risiko er der for, at børnene i familien arbejder.

At det forholder sig sådan er ikke overraskende. Næsten alle forældre vil vælge at lade deres børn gå i skole og få en uddannelse frem for at arbejde, hvis de har et reelt valg. Men det er der desværre millioner af forældre, der ikke har. F.eks. oplever mange voksne med akkordarbejde indenfor landbrug, teglproduktion og lignende i Indien, at akkorden er umulig at få en bare minimal løn ud af, hvis det kun er dem selv, der arbejder. Systemet er simpelthen lagt an på, at det er hele familien

– inklusiv børn – der arbejder fuldtids. Familierne bliver dobbelt så hårdt ramt økonomisk, hvis de vælger at lade deres børn gå i skole frem for at arbejde. Dels mister de selvfølgelig den indkomst, som børnene får for deres arbejde. Men ofte skal der også betales for skolegangen – eller i hvert fald for bøger, skoleuniform osv. Det er ofte umuligt for familierne, og det reelle valg står derfor imellem at lade børnene arbejde eller at lade dem passe sig selv i løbet af dagen, fordi der under alle omstændigheder ikke er råd til at sende dem i skole. I den situation er det ikke mærkeligt, at arbejde ses som det mindst ringe alternativ for børnene.

De værste former for børnearbejde

Nogle af de værste former for børnearbejde – f.eks. slaveri og tvangsarbejde – skyldes ekstrem fattigdom hos familien. Det sker, at børneslaver bliver kidnappet fra deres forældre, men det mest almindelige er, at forældrene tvinges til at ”sælge” deres børn til fremmede arbejdsgivere, fordi de står med en gæld, som de ikke kan betale. I stedet for en løbende indkomst fra børnene modtager de

Side 10

Studieretnings projekt

10 et beløb én gang for alle, men dermed fraskriver de sig også ofte retten til at bevare kontakten til deres børn. Ofte vil mellemhandlerne sige til forældrene, at deres børn vil komme i lære, og at de dermed vil få et håndværk, som kan give dem en bedre fremtid. Forældrene vælger ofte at tro på disse forsikringer, fordi de mister al kontakt med barnet. Men realiteten er, at den slags handler næsten altid ender i slavelignende forhold for barnet, hvor mange også bliver udsat for seksuelle og andre former for overgreb. [22] På samme måde som familiens er samfundets fattigdom også en væsentlig årsag til udbredt børnearbejde. Indien har svært ved at gøre op med udenlandske firmaers brug af børnearbejdere, fordi behovet for produktion og indtjening af fremmed valuta er så stort, og fordi man ved, at hvis man selv gør en indsats mod børnearbejdet, så flytter virksomheden efter al sandsynlighed blot sin produktion til et andet udviklingsland, der tager lettere på reglerne. Det er

                         23
det, der kaldes social dumping.

Afskaffelse af børnearbejde

Fattige samfund må naturligvis også overveje, hvad de skal stille op med de mange børn, der arbejder, hvis de afskaffer børnearbejdet. Det naturlige svar er selvfølgelig, at de skal gå i skole, men skolegang koster penge – ikke kun for familierne, men også for samfundet. Og samtidig er man nødt til at overveje, hvad der vil ske med de familier, der har arbejdende børn, hvis børnene holder op med at arbejde. Vil deres fattigdom blive endnu dybere og mere ubærlig? Og risikerer man måske ligefrem, at fattigdomsproblemer som sult, underernæring, manglende sygdomsbehandling osv. bliver værre?

Det er ikke usædvanligt, at børnenes status i familien bliver forværret, hvis de holder op med at arbejde. Fra at være aktiver, der bidrager til familiens forsørgelse, bliver de pludselig reduceret til udgifter, der er en belastning for en stram økonomi. Også her er samfundet nødt til at sætte ind, hvis ikke afskaffelsen af børnearbejde skal medføre negative konsekvenser for i hvert fald nogle af børnene.

Skolegangen er afgørende

Der er altså ingen tvivl om, at fattigdom er den vigtigste enkeltårsag til børnearbejde. Det er imidlertid ikke den eneste. Manglende muligheder for skolegang og uddannelse er også en vigtig faktor. Man kan selvfølgelig argumentere for, at manglende uddannelsesmuligheder hænger sammen med samfundets fattigdom, men selvom denne sammenhæng i et vist omfang eksisterer, er

22

A saga of Agony and shame, side27

23

http://www.eurofound.europa.eu/areas/industrialrelations/dictionary/definitions/SOCIALDUMPING.htm

Side 11

Studieretnings projekt

11 den ikke entydig. Der er f.eks. meget fattige delstater i Indien, hvor næsten alle børn får en grundskoleuddannelse, mens der tilsvarende er andre og væsentligt mere velstående provinser, hvor mange børn aldrig kommer i gang med skolegangen. Årsagen til dette er forskellen i politisk vilje i samfundet. Selv meget fattige lande og samfund er i stand til at give deres børn en grundlæggende uddannelse – hvis de vælger at prioritere det. Det er også kendetegnende, at den blotte tilstedeværelse af uddannelsesmuligheder er med til at nedbringe antallet af børnearbejdere – selv i de fattigste samfund. Hvis en fattig familie står med valget mellem at lade et barn arbejde eller at lade barnet gå i skole, så vil de – hvis der overhovedet er mulighed for det – som oftest lade barnet gå i skole. Men hvis der ikke findes nogen skole i lokalområdet, og valget derfor står mellem at lade barnet arbejde eller ikke lave noget, så vælger de fleste naturligt nok arbejdet. Derfor er tilbuddet om skolegang så afgørende i kampen mod børnearbejde.

Traditioner og kultur

Man må heller ikke glemme traditioner og kultur, når man laver oversigten over de væsentligste årsager til børnearbejde. Der findes ikke nogle samfund på jorden, hvor der er tradition for at lade børn arbejde så meget, at de tager varig skade af det. Men der findes mange samfund, hvor oplæringen af børn til at indtage deres plads i voksenlivet ikke finder sted i formelle uddannelser, men gennem deltagelse i de voksnes arbejdsfunktioner. Og fra denne type oplæring, der er helt naturlig og i barnets interesse, til egentligt børnearbejde, der er nedslidende og ødelæggende, er der en meget glidende overgang, som det ofte vil være umuligt for forældrene at se, før efter det er for sent. Man skal i den forbindelse heller ikke glemme, at langt de fleste forældre til børnearbejdere selv mangler alle former for uddannelse, og at de ofte selv har en fortid som børnearbejdere. Det gør det selvsagt ofte vanskeligt for dem at se den fulde værdi af uddannelse og den risiko, der er forbundet med børnearbejdet. Endelig er det også vigtigt at have øje for, at opfattelsen af børn i mange udviklingslande er anderledes end i Danmark. Børn betragtes i et vist omfang som en ressource, som det gælder om at udnytte optimalt, og derfor vil man ofte opleve, at også meget af det hjemlige arbejde overlades til børnene, selv om de voksne familiemedlemmer måske i virkeligheden har tid og overskud til at klare det selv. Børn placeres simpelthen som oftest nederst i hierarkiet i familien, og derfor overlades det meste og det dårligste arbejde i familien til dem.

Indien økonomiske udvikling

Indien blev en del BRIK landene i år 2000, sammen med Brasilien, Rusland og Kina, grunden til dette er at, de lande har de hurtigst voksende økonomier i verden. På trods af at 300 millioner indere

Side 12

Studieretnings projekt

12 lever under fattigdomsgrænsen på én dollar om dagen. Halvdelen af de indiske børn under fem år er underernærede, og en tredjedel af befolkningen kan hverken læse eller skrive. 150.000 landsbyer er uden elektricitet, og vandet hentes fra brønde eller vandpumper. Så er Indien ved at blive, en af de største økonomier i verden. Økonomien er i de seneste 12 måneder vokset med 9,2 pct., og det er rekordhøjt. Den indiske tigerøkonomi [24] er for alvor kommet i fart, og når den først buldrer derudad, så er den svær at standse igen. En økonomisk analyse fra Goldman Sachs, forudser at Indien frem til

2020 vil vokse med i gennemsnit 8 pct. om året. Det er en markant opjustering i forhold til for tre år siden, da prognosen lød på en gennemsnitlig fremgang på 5,7 pct. Dette skyldes at Goldman Sachs tidligere anså Indien for at afhængige af udsvingene i verdensøkonomien, så landet ville blive ramt af dårlige økonomiske konjunkturer. Nu er væksten midlertidig ved at være mere vedholdende, da den bygger på grundlæggende forandringer i de økonomiske vilkår.

Samhandlen med udlandet vokser voldsomt. Siden de økonomiske reformer [25] og en liberalisering af økonomien i 1991 blev indledt af daværende finansminister og nuværende premierminister

Manmohan Singh, er eksporten steget 14 gange. De seneste tre år er salget af varer og tjenesteydelser til udlandet vokset med 25 pct. årligt.

Fremgangen drives først og fremmest af et stærkt stigende indenlandsk forbrug. Omkring 300 mio.

mennesker tilhører middelklassen i Indien, og andelen er voksende. De har mange penge til forbrug, og de bruger dem gerne, når muligheden er til stede.

Samtidig har Indien verdens yngste befolkning, og om et par årtier overhaler landet sandsynligvis Kina målt på befolkningstal. 60 pct. er under 25 år, og er godt på vej til at skabe et økonomisk boom, der måske kan overgå det kinesiske, hvis det lykkes at få gang i produktionen og skabe de nødvendige arbejdspladser.

Indien plages dog af en dårlig infrastruktur, som er en alvorlig flaskehals for erhvervslivet. Lovene på arbejdsmarkedet er ufleksible, og mindre og mellemstore virksomheder skal søge myndighederne om ret til at afskedige medarbejdere. I flere sektorer er der forbud mod udenlandsk ejerskab, og det forhindrer bl.a. udenlandske detailhandelskæder i at komme ind på det indiske marked.

Det er blandt årsagerne til, at de udenlandske investeringer i Kina er 10 gange så høje som i Indien.

I disse år har koncerner og virksomheder både i Asien, Europa og USA dog stigende fokus på

24

http://www.teknologisk.dk/erhverv/21266

25

http://www.leksikon.org/art.php?n=2917

Side 13

Studieretnings projekt

13

Indien, så forskellen i de kommende år vil blive indsnævret.

Det er it- og serviceindustrien, som har drevet en stor del af væksten, mens industriproduktionen ikke er vokset nær så meget. Det er en del af Indiens problem, for industrien skaber flest af de arbejdspladser, som der er hårdt brug for.

Også landbruget halter bagud, og væksten i denne sektor har det seneste år kun været på 2 pct. To tredjedele af Indiens milliardbefolkning lever på landet, og de fastholdes i fattigdom, hvis ikke regeringens reformer slår igennem.

Som sagt er Indiens infrastruktur ikke god, men de har dog de seneste år udbygget deres havne.

Dette gør at Indien har den nødvendige infrastruktur, der muliggør handel via søveje, men på andre områder kan den manglede infrastruktur virke hæmmende.

Indien har siden sin liberalisering af økonomien, skabt en øget eksport og samtidig er importen steget tilsvarende. Liberaliseringen har betydet, at Indien har bevaret sin vækstrate. Fattigdommen er blevet reduceret siden 1990´erne. Samlet set har liberaliseringen af økonomien betydet en økonomisk fremgang for Indien. Det er dog bemærkelsesværdigt at Inden har nogenlunde den samme vækstrate, både før og efter den økonomiske kurs blev lagt om.

Indien har i den periode, hvor landet havde meget strenge import restriktioner, opbygget et stort hjemmemarked. Derfor er Indien og relativt mere følsom overfor verdensmarkeds konjunkturer. [26] Indiens industrialisering blev støttet af staten og beskyttet overfor verdensmarked. Amin giver i sin teori om de absolutte fordele, et eksempel på, at et tilbagestående land, bedst udvikler sig ved at afkoble sig fra handel og i stedet for at specialisere sig i en bestem produktion, satse på en bred udvikling af alle sektorer og på at udvikle de sektorer hvor mulighederne for udvikling er størst.

Hvis man følger denne tankegang, så kan man hævde at Indien netop har en fremgang ved at følge en udviklingsretning, der ligger i tråd med Amin [27].

Komparative fordele

Den engelske økonom David Ricardo, udviklede i 1800 tallet teorien om de komparative fordele, og beskriver hvem der har de laveste alternativomkostninger i produktionen af en vare.

Et eksempel kan illustrere således: I Indien kan 10 mand fremstille 100 skjorter om dagen alene ved brug af nål og tråd. Produktionen er fuldstændigt arbejdskraftsintensiv, dvs. uden brug af maskiner.

26

http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/691/1/Handelsliberaliserings%20betydning%20for%20Indien%20mexico%20og

%20Kenya.pdf
27

International økonomi, sdie94

Side 14

Studieretnings projekt

14

I Danmark kan 2 mand ved hjælp af 2 symaskiner fremstille 100 skjorter. Produktionen i Danmark er mere kapitalintensiv – symaskinerne er investeret kapital. I hver skjorte fra Danmark vil der være et højere kapitalindhold.

i Indien er 10 skjorter pr. mand, mens den i Danmark er 50 skjorter pr. mand.

Netop forskellene i produktivitet kan begrunde, at de danske syersker skal have mere i løn end de indiske, og at det i nogle tilfælde vil kunne betale sig at opretholde en produktion af skjorter i Danmark. I Bilag 1 er sammenhængen vist i et såkaldt isokvant-diagram. Isokvanten viser, at den samme produktion (100 skjorter) kan opnås ved forskellige kombinationer af produktionsfaktorerne kapital og arbejdskraft. Indien er placeret i en arbejdskraftsintensiv position, mens Danmark er placeret i en kapitalintensiv position.

Hvordan afskaffes børnearbejde

Børnearbejde er meget kompliceret. Det siger derfor også sig selv, at der ikke findes lette og hurtige løsninger på problemet. Imidlertid viser det sig nu, at den indsats, der især er blevet sat i gang i de seneste ti år, begynder at vise positive resultater. Antallet af børnearbejdere på verdensplan er faldende, og det er især det skadelige børnearbejde, der er blevet mindre af. [28]

Billedet er imidlertid ikke entydigt fra verdensdel til verdensdel. Årsagerne til denne meget forskellige udvikling er mange, men der i hvert fald to konklusioner, som forekommer at være betydningsfulde.

1. Den politiske vilje i det enkelte land er helt afgørende for succes med at afskaffebørnearbejdet.

Uanset hvor meget de internationale organisationer og det internationale samfund presser på, så er det i sidste ende det enkelte land, der har redskaberne til for alvor at gøre en forskel.

2. Naturkatastrofer og epidemier betyder mere børnearbejde i de fleste lande. Børnearbejde har en

tæt forbindelse til humanitære katastrofer. AIDS/HIV-epidemien i det sydlige Afrika har skabt

millioner af forældreløse børn, og disse børn er i sagens natur langt mere udsatte end andre, når det handler om børnearbejde. Samtidig optager epidemien så mange ressourcer i mange samfund, at det er svært at finde de nødvendige midler til en generel indsats mod børnearbejde. Den samme tendens til, at humanitære katastrofer i sig selv kan være med til at skabe flere børnearbejdere, er i øvrigt blevet konstateret i kølvandet på tsunamien i Sydøstasien og jordskælvet i Pakistan.

28

Actions against child labour, side 144

Side 15

Studieretnings projekt

15

Man har en temmelig nøjagtig viden om, hvad der virker i forhold til at afskaffe børnearbejdet. ILO har derfor valgt at opstille en meget ambitiøs målsætning om, at alle former for skadeligt børnearbejde skal være afskaffet over hele kloden i 2016. [29]

Det vigtigste redskab til at nå dette mål er nationale handleplaner, som man opfordrer alle verdens lande til at vedtage senest i 2008.

Men selv om udviklingen er vendt i en positiv retning i de seneste år, er der ingen garanti for, at det vil fortsætte.

Kort varig hjælp

Ekstrem fattigdom og humanitære katastrofer kan tvinge børn i lande og regioner tilbage på arbejdsmarkedet. Og hvis den politiske vilje og forståelse af problemets omfang og konsekvenser svækkes eller helt forsvinder, kan fremskridtene hurtigt forsvinde igen. Der er derfor al mulig grund til at holde dampen oppe i den globale indsats mod børnearbejdet.

Man kan grundlæggende vælge to strategier for indsatsen:

Man kan forsøge at tage fat i årsagerne til børnearbejdet og fjerne eller reducere disse.

Eller Man kan se på de negative følger af børnearbejdet og forsøge at minimere eller helt fjerne dem.

De fleste vil nok mene, at det første alternativ burde foretrækkes – det er jo bedre at forebygge end at behandle – men hvis indsatsen kun koncentreres her, betyder det samtidig, at de millioner af børn, der allerede arbejder i dag, ikke får en chance for at bedre liv. Svaret må derfor være, at det

ikke er et enten/eller men et både/og. Vi skal både arbejde for at fjerne de grundlæggende årsager til

børnearbejdet, men samtidig må vi også forsøge at gøre noget for de børn, der allerede i dag arbejder.

Bekæmpelse af fattigdom

Fattigdom er den mest betydningsfulde årsag til, at der overhovedet findes børnearbejde.

Bekæmpelse af børnearbejde hænger altså tæt sammen med bekæmpelse af fattigdom. Det er derfor oplagt, at børnearbejde indgår som en faktor og et element i den bistandspolitik, der føres af både enkeltlande og internationale organisationer.

Nogle gode tiltag virker mod hensigten Eftersom så godt som al bistandspolitik har en udjævning af de ekstreme økonomiske forskelle i verden som sit endemål, kunne man forledes til at tro, at så godt som al bistandspolitik også gavner i kampen mod børnearbejde. Så enkelt er det imidlertid ikke.

29

http://www.leksikon.org/art.php?n=5084

Side 16

Studieretnings projekt

16

F.eks. er det ikke usædvanligt, at bistandsprogrammer, der skal styrke erhvervsudviklingen i et udviklingsland, medfører mere og ikke mindre børnearbejde.

Hvis programmet f.eks. har særligt til formål at give kvinder bedre beskæftigelsesmuligheder, så er der en overhængende risiko for, at det ikke kun er kvinder, men også piger, der kommer i arbejde – særligt hvis ikke der findes tilbud om skolegang i området.

Børnearbejdet skal med i bistandsstrategierne det er derfor afgørende, at børns og unges forhold – og herunder ikke mindst afskaffelse af børnearbejde – tænkes med ind i alle bistandsstrategier som en selvstændig og vigtig faktor. Ikke kun i forbindelse med særlige programmer, der har til formål at udrydde børnearbejdet. Men i lige så høj grad i forbindelse med alle andre programmer, hvor man må spørge inden man går i gang: Vil dette program gavne eller skade børnene i det pågældende område?

Uddannelse er vejen frem

I forhold til den konkrete indsats er det klart, at uddannelsesprogrammer må prioriteres meget højt.

Alene muligheden for uddannelse er med til at nedbringe antallet af børnearbejde, og målsætningen om, at alle børn skal have tilbudt en grundlæggende skolegang, må og skal derfor opfyldes.

Adgangen til skolegang er imidlertid ikke nok – det skal også sikres, at der ikke er økonomiske barrierer, der afholder forældre fra at sende deres børn i skole. Det må således sikres, at skolebøger, skoleuniformer og lignende er gratis for alle.

Et af de største problemer ved at sende børn i skole i stedet for at lade dem arbejde, er det indkomsttab, som familien typisk vil få, når børnene ikke længere arbejder. Enkelte steder har man forsøgt at kompensere for dette ved simpelthen at udbetale et beløb til de forældre, der vælger at sende deres børn i skole, men dels er denne løsning dyr, hvis den skal bruges generelt, og dels kan det hurtigt komme til at virke uretfærdigt overfor de forældre, der for egen regning allerede har valgt at prioritere børnenes uddannelse. Både skolegang og arbejde – i en periode Der kan – i hvert fald i en overgangsperiode – være behov for at arbejde med kombinationsmodeller, hvor børnene stadig arbejder, men hvor omfanget af arbejdet skæres ned, og hvor det kombineres med uddannelse.

Man kan sagtens argumentere for, at i en ideel verden burde ingen børn tvinges til at arbejde, men i virkelighedens verden er vi nødt til at gå på kompromis engang imellem. Og halvt arbejde plus halv skolegang er bedre end fuldt arbejde og nul skolegang.

Side 17

Studieretnings projekt

17

Når vi taler om programmer med det formål at udrydde børnearbejdet, er det vigtigt, at programmerne ikke kun bliver en opgave for de rige donor-lande, der sætter dem i gang. Modtager-landene skal også være med og have ejerskab til programmerne. Det er afgørende, at der både stilles krav til modtagerlandene om at de selv satser på den primære uddannelse, og at der samtidig arbejdes så langsigtet, at modtagerlandet kan se det langsigtede positive perspektiv i at afskaffe eller reducere børnearbejdet.

Det er kendetegnende, at langt de fleste lande igennem flere årtier har haft forholdsvis restriktive regler mod børnearbejde, men at indsatsen for at håndhæve disse regler generelt er lemfældig. Det illustrerer, at viljen i det pågældende land er nødt til at være til stede, før man for alvor kan gøre.

I forhold til de børnearbejdere, der allerede er i dag, vil der ofte være behov for at kombinere uddannelsesprogrammerne med sundhedsprogrammer.

Psykiske og fysiske skader – men ingen hjælp

Helbredsskader som følge af børnearbejdet er i mange tilfælde så alvorlige, at de i sig selv kan være med til at ødelægge barnets voksentilværelse. Det gælder fysiske skader, men der er et lige så åbenlyst behov for psykologisk hjælp til børneprostituerede, børnesoldater osv.

Endelig må man også generelt indtænke barnets øvrige situation i hjælpeprogrammerne.

Det er f.eks. oplagt, at man kun vanskeligt vil kunne hjælpe gadebørn ved at sende dem i skole, hvis ikke man også tager fat på deres basale behov som bolig, mad, tøj osv. Man er kort sagt nødt til at se på hele tilværelsen for de børn, man gerne vil hjælpe. Arbejdet udgør ofte det største enkeltproblem i deres tilværelse, men det er tæt forbundet med andre elementer som familiens økonomiske situation helbredstilstand osv.

Hvad kan den rige verden gøre?

Man kan ikke redde alle børnearbejdere i hele verden fra i dag til i morgen, men man kan være med til at gøre problemet mindre frem for større.

Der er allerede en lang række NGO’er både i den rige og den fattige del af verden, der bekæmper børnearbejde aktivt. Nogle af dem er baserede på nuværende og tidligere børnearbejdere, der selv prøver at forbedre vilkårene, mens andre bygger på faglige organisationer, der ser det som deres formål at forbedre vilkårene ikke kun for de voksne, der arbejder, men også for børnene. Sådanne organisationer i ulandene har selvsagt brug for støtte – både økonomisk støtte men i høj grad også politisk og moralsk. Mange steder er de upopulære hos de lokale myndigheder – måske fordi myndighederne er bestukket af de arbejdsgivere, der beskæftiger børn, måske fordi myndighederne

Side 18

Studieretnings projekt

18 ikke bryder sig om, at der kommer negativ opmærksomhed på deres region. Men internationalt samarbejde og dermed international opmærksomhed gør det sværere for myndighederne at genere

                                   30
eller ødelægge organisationernes aktiviteter.

Hjælpen er på vej

En række organisationer driver skoler, hvor tidligere børnearbejdere får den uddannelse, de ellers ikke ville få tilbudt, og hvor man samtidig arbejder for at forbedre forældrenes arbejdsvilkår og indkomstmuligheder, så den manglende indkomst fra deres børn ikke betyder økonomisk ruin for familien.

Sådanne private projekter kan i sagens natur kun hjælpe en lille del af de mange millioner børn, der arbejder. Men de kan bruges som eksempler for regeringer og andre myndigheder på, at det faktisk kan lade sig gøre at hjælpe børnearbejderne, og ikke mindst derfor er de vigtige. Så også her er der et oplagt sted at hjælpe.

Politisk korrekt forbruger

Som forbruger kan man prøve at være med til at sætte fokus på børnearbejdet ved at undlade at købe varer, der med stor sandsynlighed er produceret af børn.

Der er imidlertid mange forbehold ved en sådan strategi. For det første kan det være meget vanskeligt at gennemskue, hvilke varer, der er fremstillet ved hjælp af børnearbejde. Hvis f.eks. en dansk butik køber et par sko af en udenlandsk fabrik, der har fået syet dem i et uland, så kan det være, at den udenlandske fabrik køber såler, snørebånd, knapper osv. fra forskellige underleverandører, der igen har mange familier ansat på akkord i deres eget hjem til at lave dem.

Sådan foregår mere og mere produktion, og det er klart, at jo flere led, der indgår, desto vanskeligere er det at kontrollere, om børn er med i produktionen.

Et andet problem er, at det kun er en meget lille del af det børnearbejde, der foregår på globalt plan, som medvirker i produktion af varer, der sælges over grænserne. Langt de fleste børn arbejder i den lokale økonomi med varer og serviceydelser, som aldrig bliver eksporteret.

Når der alligevel er idé i at prøve at optræde som ansvarlig forbruger, så er det fordi eksemplets magt kan have betydelig kraft.

Hvis nogle børns og nogle familiers situation kan forbedres, fordi forbrugere nok i den rige del af verden vælger at betale en mere fair pris for deres varer, så kan det stå som et eksempel for andre børnearbejdere og deres familier på, at de eksisterende elendige forhold ikke er en naturlov.

30

Action against child labour, side 167

Side 19

Studieretnings projekt

19

Hjælper det at boykotte?

Det er ikke nogen god idé at holde op med at købe varer fra ulande, fordi man frygter, at de er produceret af børn. Det hjælper ingen, hvis vi f.eks. holder op med at købe håndvævede tæpper fra Pakistan eller Indien – lokalsamfundene de pågældende steder vil miste penge, forældrene vil blive endnu fattigere, og børnene vil få endnu dårligere jobs. Der er ikke meget idé i at erstatte jobbet på væveriet med indsamling af affald på den lokale losseplads.

Løsningen ligger derfor i at erstatte varer fremstillet af børn i udviklingslande med varer fremstillet af voksne i de samme udviklingslande. Det vil betyde, at varerne bliver en anelse dyrere i den rige del af verden – men det vil også kun være en anelse, eftersom arbejdslønnen for det meste kun udgør en meget lille del af varens pris. F.eks. er mange sportssko syet i Sydøstasien, og af de måske

1.000 kr. et par koster i Danmark, er det kun ca. 10 kr., der går til dem, der syede dem. Vi kunne altså sagtens fordoble deres løn, uden at det ville betyde noget særligt for prisen i de danske butikker.

Inden for de seneste år er der begyndt at dukke forskellige mærker op, der kan fortælle forbrugerne, om en vare er produceret bæredygtigt – både miljømæssigt og socialt. Max Havelaar er garantimærket for bæredygtig handel, som Ø-mærket er det for økologi. Det betyder, at man som forbruger kan være sikker på, at indholdet i pakken lever op til nogle minimumskriterier for den måde, varen er blevet til på. Kaffe, te, bananer og andre produkter, der bærer Max Havelaars elefantmærke, er produceret under synligt bedre betingelser og afregnet til en anstændig pris.

Småbønder, der ønsker at komme med i mærkningsordningen, skal danne en andelsforening, som kan levere store partier kaffe. Max Havelaar-ordningen garanterer dem en anstændig pris, der betyder, at uanset hvad der sker på verdensmarkedet, kan prisen aldrig blive lavere end den mindstepris, som FN har beregnet, det reelt koster at dyrke råvaren - samt en merpris oveni.

Betingelserne for at være med i andelsforeningen er blandt andet, at bønderne driver familielandbrug og som hovedregel ikke har fast, fremmed arbejdskraft ansat. De fleste bønders forbedrede indtægt går til mad hver dag, rent vand og adgang til basale sundhedsforanstaltninger.

Men de bruges også til at styrke og udvikle andelsforeningen, for en del af overskuddet bruges til fælles gavn; nogle foreninger har fx valgt at bygge en butik, klinik, skole eller købe en skolebus.

Andre investerer først i forbedring af dyrkningsmetoder.

Max Havelaar-mærket er ikke et miljømærke. Det handler først og fremmest om menneskers ve og vel. Men tingene hænger sammen, så derfor arbejdes der også for at forbedre det miljø, som kaffen

Side 20

Studieretnings projekt

20 dyrkes i. Omlægning til økologisk drift kræver tid. Tid til at få opbygget den økonomi og den viden, der er nødvendig, og tid til omlægning af produktionen. Når bønderne når så langt, at de kan omlægge til økologisk dyrkning, sikres de i Max Havelaar-ordningen en merpris for deres varer.

Bønderne er selv ansvarlige for at få deres produktion kontrolleret og mærket iflg. reglerne for økologisk produktion. Er kaffen økologisk dyrket, vil den derfor som alle andre varer være mærket med Ø-mærket. Derfor findes der varer, der både er Max Havelaar- og Ø-mærkede. [31]

Konklusion:

Børnearbejde er meget udbredt i Indien, og derfor et meget stort problem for samfundet. Familierne har ikke råd til at sende deres børn i skole, da de enten skal hjælpe til i hjemmet eller ude på arbejdsmarked. Hvilket gør at de ikke får en uddannelse, som kan gavne dem og deres familier i fremtiden.

Skolegangen er afgørende for børnene, for hvis de ligesom deres forældre, ikke får en uddannelse, giver det adskillige konsekvenser i fremtiden, og familien bliver her fanget i en ond cirkel af fattigdom. Selvom Indiens økonomi aldrig har været så god, som den gør i øjeblikket, spiller det ingen rolle for de fattige, tværtimod er det kun de rige der bliver rigere.

Konsekvenserne af børnearbejde er hårde og mange, ikke kun for børnene men også for samfundet.

Børnene bliver ikke uddannet, og det kan på langt sigt give meget store problemer.

Børnearbejde er meget kompliceret, da der ligger en masse forudsætninger bag, såsom fattigdom, traditioner og kulturer. De varer som børnearbejderne fremstiller, bliver solgt i vesten til billige penge, hvor de hurtigt bliver afsat og solgt billigt.

Det kan som forbrugere være svært at se på varen om den er fremstillet under børnearbejdere. Der er derfor de seneste år dukket en række varer op, hvor man som forbruger er sikker på at de ikke er fremstillet af børnearbejder.

31

http://www.maxhavelaar.dk/Default.aspx?ID=145

Side 21

Studieretnings projekt

21

Litteraturliste:

Bøger:

Big business, small hands.

Udgivelse: save the children DK

Actions against child labour

Nelien Haspels og Michele Jankanish

Forlag: ILO

En milliard indere på vej

Thomas Karlsson og Steen Frederiksen

Forlag: Columbus

Small hands in South Asia – Child Labour in Perspective

G.K. Lieten, Ravi Srivastava og Sukhadeo Thorat

Forlag: MANOHAR

A Saga of Agony and Shame – Child Labourand child Abuse in India and the SAARC Countries M.S. Bhattacharya

Forlag: Decent Books, New Delhi

International Økonomi Bind 2, A – Niveau

Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren

Forlag: Forlaget Kurlund

Internet sider:

http://undervisning.ms.dk/Ungdomsuddannelser/Emner/kaffe/baggrund/elefant.htm

http://www.eurofound.europa.eu/areas/industrialrelations/dictionary/definitions/SOCIALDUMPIN

G.htm

http://www.maxhavelaar.dk/Default.aspx?ID=145

http://www.leksikon.org/art.php?n=5084

http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/691/1/Handelsliberaliserings%20betydning%20for%20Indien%2

0mexico%20og%20Kenya.pdf

http://www.dst.dk/asp2xml/external/adam/adam-pdf/tmk08499.pdf

http://www.teknologisk.dk/erhverv/21266

Side 22

Studieretnings projekt

22

Bilag