SOP om velfærd i USA og Danmark - IØ og Engelsk

Side 1

1

Studieretningsprojekt

Velfærd – USA & Danmark

Abstract:

In this assignment I have written about the Danish and the American welfare state. The Danish welfare system is influenced by socialism while the American system is influenced by liberalism.

The welfare state in the USA is a bit different from the Danish, their government is not the main event, but the main event is the market.

For the Americans the most important is that each person has to take care of them self. The welfare state in Denmark is called the universal welfare state, and it is the government who is the leading part, the states job is to make sure that everyone is equal. In Denmark we have a universal health care system that helps everyone who needs it.

It is financed by the high taxes, so the rich people pay a high tax while the poor people pay a lower tax, it is like Robin Hood he takes from the rich and gives to the poor. In the USA they pay a low tax, and the health care system is not for everyone, only for those who had bought a health insurance, meanwhile those who have not got a health insurance are going to finance it by them self if, and very few can afford that, that means they are properly going to live en debt the rest of their lives, if they are not wealthy.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Abstract: ............................................................................................................................................................ 1 Opgaveformulering............................................................................................................................................ 3 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Den danske velfærdsmodel ............................................................................................................................... 4 Den amerikanske velfærdsmodel ...................................................................................................................... 6 Sammenligningen af de to velfærds modeller .................................................................................................. 7 Fremtidens udfordringer for sundhedsvæsnet ............................................................................................... 11 Michael Moore ”Sicko” .................................................................................................................................... 13 Diskuter filmens kritik ”Sicko” ......................................................................................................................... 20 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22

Side 3

3

Opgaveformulering

Beskriv og sammenlign de velfærdsmodeller der er gældende i Danmark og USA.

Analyser Michael Mores film ”Sicko“ med henblik på at afdække hvordan det amerikanske sundhedssystem fremstilles, og hvordan filmen argumenterer for sine synspunkter

Diskuter filmens kritik.

Vurder ud fra kritikken og den danske velfærdsmodel mulige løsninger på de problemer, som fremføres i filmen

Indledning

Velfærd har altid været et stort debat område i Danmark såvel, som det er i USA. Den danske velfærdsmodel har indtil videre fungeret som et socialt net der våger over de individer som ikke selv har midlerne til de nødvendigheder som den gennemsnitlige dansker har krav på i det danske velfærdssamfund. Dette gør at uanset indkomst eller indflydelse, har du ret til de samme muligheder som en hver anden dansker har såvel skole, som sygeforsikring.

Det er dog ikke kun de svage i samfundet, som nyder godt af de offentlige ydelser. Alle i det danske samfund har ret til sygeforsikring, bistandshjælp og andet. Men som tiden skrider frem bliver der skåret ned på velfærden. Den danske velfærdsmodel arbejder sig imod en mere liberal model, som de fører i USA.

Vi kender 3 kendte velfærdsmodeller, den residuale model, som kun hjælper de personer der er i alvorlig nød. Den universelle model, som hjælper alle folk i hele landet, og til sidst den selektive model som kun hjælper folk i arbejde. Hver især har modellerne deres fordele og ulemper.

I USA er sundhedssystemet baseret på den residuale model, altså USA hjælper kun de personer der er i alvorlig nød. Det er også baseret på at man skal have en sygeforsikring, som er utrolig

Side 4

4 vigtig. I Danmark er sundhedssystemet baseret på den universelle model, hvor alle gratis kan komme til en læge og på hospitalet. Det hele er gratis, bare man betaler sin skat.

I den amerikanske velfærdmodel (den residuale model) skal staten kun spille en minimal rolle og kun yde til de dårligst stillede, og det er op til hver enkelt at få sin del af kagen. I den danske velfærdsmodel spiller staten en stor rolle, for den skal sørge for at alle har de samme muligheder fra det sekund man bliver født.

Man betaler også en langt højere skat i Danmark end i USA, hvilket er nødvendigt med de offentlige ydelser som den danske velfærdsstat tilbyder f.eks. vil de individer som er dårligst stillede få overførselsindkomster så som dagpenge, bistandshjælp mm.

Det amerikanske sundhedssystem bliver analyseret og kritiseret af Michael Moore i hans nyeste dokumentarfilm ”Sicko”. En film som har fået meget kritik, fordi at han med hjælp fra sine interview i England, Frankrig og Cuba, for udstillet USA, som staterne uden moral og solidaritet.

Hvis man så derefter kigger lidt nærmere på Michael Moores film ”Sicko”, og på de ting han er kendt for, er det en overdreven brug af patos, der bliver spillet meget på følelserne i hans film, som han også gjorde i Bowling for Columbine. Så, om hans film er nyttig og brugbar, eller bare god underholdning er der delte meninger om.

Den danske velfærdsmodel

Den danske velfærdsmodel også kendt som den skandinaviske universelle model, og er bygget op omkring ligestilling som i denne situation betyder at alle skal have den samme behandling, uanset indkomst. Denne universelle model gør at man i høj grad tager hånd om de familier og individer med en lavere indkomst, som ikke selv har midlerne til at leve på lige vilkår med den gennemsnitlige dansker.

I Danmark har vi i høj grad overladt det til staten at tage sig af de sociale problemer. Vi har ordninger, der automatisk omfatter alle - vi har en universalistisk velfærdsstat, hvor alle har ret til folkepension, bistandshjælp og gratis offentlige ydelser. Men disse gratis offentlige ydelser er dog ikke helt gratis, for at de danske borgere kan nyde godt af de offentlige ydelser, medfører det et stort tryk på den danske indkomstskat.

Side 5

5

Den skandinaviske universelle velfærdsmodel er en politisk model som bla. Danmark og de nordiske lande har valgt at bruge. Dette betyder det at alle borgere i samfundet har adgang til sociale ydelser uden hensyn til deres sociale baggrund eller oprindelse.

Borgerne i samfundet er derved meget sikret økonomisk f. eks. i forbindelse med sygdom, ledighed og i alderdommen, hvortil kommer supplerende foranstaltninger, bl.a. støtte til boligudgifter og udgifter til børn. Desuden findes en række stærkt udbyggede tjenesteydelser i form af daginstitutioner, sundhedshjælp, hjemmehjælp m.m.

Et andet markant kendetegn ved "den skandinaviske velfærdsmodel" er, at høj økonomisk vækst og velstand er forenet med en relativt lige fordeling af indkomsterne.

1

Men hvem er det helt præcist som nyder størst glæde af de offentlige ydelser? Svaret er enkelt det er de svage i samfundet, hvilket ikke lader til at være et problem for danskeren som lever sit liv

i middelklassen, da han/hun har den opfattelse af at vi må hjælpe hinanden, og når det kommer til

sygehjælp og uddannelse skal alle have de samme muligheder, Og dette er på trods af at det er middelklassen som betaler det meste af gildet.

Men efter mange års nedskæringer på velfærden som efterhånden er ved at forsvinde og dette på trods af at Danmark endnu ikke har fået skatte lettelser, som ellers blev lovet af Anders Fogh helt tilbage i år 2005.

Den universelle velfærdsmodel hører til i Danmark og i det hele taget Skandinavien. Den danske model er bygget op omkring Socialismen og de socialistiske aspekter. Den har navnet den skandinaviske velfærdsmodel, og er karakteriseret ved at staten er omdrejningspunktet. Statens opgave er at skabe lighed i samfundet, så alle har de godt, og ingen bliver efterladt, der vil altid være en mulighed for at søge hjælp.

Men for at det, skal lade sig gøre, skal staten have en stor del af danskernes indkomst, og de kommer ind på grund af den høje skattetakst som der bliver kørt under den universelle velfærdsmodel. I Danmark går over halvdelen af vores samlede produktion, over de offentlige kasser og det er det der skaber grundlaget for at vi alle kan behandles lige. Ligheden skal fx forstås ved, at alle personer uafhængigt af arbejdsmarkedstilknytning sikres en indkomst, fx i form af dagpenge, bistand osv. som kaldes overførselsindkomster. Overførselsindkomsternes formål er at sikre både vertikal og horisontal omfordeling. Den vertikale omfordeling er lidt lige fra høj- til

1

http://www.lo.dk/TEMA/Temaarkiv/Fremtider/Fremtidensvelfaerd/Fraeksperternesudkigspost/Erdendanskevelfaerd

smodeltruet.aspx

Side 6

6 lavindkomstgrupperne (en slags Robin Hood metode, tag fra de rige og giv til de fattige), ved at højindkomstgrupperne betaler en højere skat end lavindkomstgrupperne. Den horisontale omfordeling sker for alle lønmodtagere over et livsforløb, fx at vi i den arbejdsduelige alder sparer op til pension. Disse to omfordelinger sikre altså, at der sker en omfordeling fra alle til alle.

Overførselsindkomsterne har dog den ulempe, at der kan være en lille forskel mellem overførselsindkomster og lavtlønnede jobs, så det for nogen på et økonomisk synspunkt ikke kan betale sig at arbejde.

Den universelle velfærdsmodel er bygget op omkring socialismen. Socialismen har som hovedtanke at vi skal have meget stat, mindre marked. Altså at vi ikke skal styres af hvordan det går på markedet, men at vi skal styres og kontrolleres af staten. Vi skal også have meget skat og omfordeling, det giver så økonomisk og social lighed, som gør at ingen kommer til at føle sig ude af samfundet, som det sker i f.eks. med USA’s velfærdsmodel. Socialisterne lægger meget vægt i 3 specielle værdier, lighed, at alle skal have de samme muligheder for hjælp og støtte, altså ikke at alle skal være lige rige, men at alle har de samme muligheder. Solidaritet er også en af de værdier socialisterne lægger vægt på, solidaritet er en måde at vise hensyn og hjælpe andre på. Fællesskab lægger sig meget til navnet social, så fællesskab er selvfølgelig også en af de ting der bliver lagt stor vægt på. Altså, at alle er en del af fællesskabet, man har ansvar og medmenneskelighed.

Den amerikanske velfærdsmodel

Den residuale velfærdsmodel har hjemme over Atlanten nærmere betegnet i The United States of America. Denne velfærdsmodel er helt anderledes fra den vi kender i Danmark. Den residuale model er bygget omkring den liberalistiske ideologi således, at markedet bliver anset for at være den bedste fordelingsmaskine af samfundets goder. Og den velkendte tale måde ”En hver er sin egen lykkesmed” høre også hjemme under denne model, hvor man først og fremmest skal kæmpe for at få sin del af kagen. Og fordi man skal kæmpe for sin egen del af kagen, kommer staten til at spille en meget passiv rolle, hvor de kun skal yde til dårligst stillede, så derfor kommer staten kun til at spille en minimal rolle. Staten varetager kun opgaver, der ikke kan løses af markedet eller civilsamfundet, og udgør dermed nederste sikkerhedsnet for personer uden andre muligheder.

Ordet residual betyder tilbageblivende/resterende og fordi staten spiller den minimale rolle

Side 7

7

kommer navnet residualemodel, da den jo kun hjælper den/de tilbageblivende/resterende del af

befolkningen, der virkelig har brug for statens hjælp.

Staten opfordrer folk til at forsikre sig individuelt gennem private ordninger på markedet. Så på den måde fjerner staten ansvaret for at hjælpe folket med forsikringer, det er altså op til folket selv. Fordi at staten ikke hjælper til med forsikringerne er at der i USA er en meget lav skat, modsat i Danmark, hvor skatten er høj, men det betyder samtidig også at der er fri adgang til hospitaler og læger. På baggrund af at skatten er så lav, betyder det faktisk kun at de velstillede får mest ud af det, fordi de tjener meget og skal næsten ingen ting betale i skat, og samtidig med at de velstillede for mest ud af det, så betyder det at de svage i samfundet ikke har de samme muligheder for at stille krav.

Den amerikanske model (residuale model) er bygget op omkring på liberalismen, og USA er lige kommet ud af en præsident periode hvor republikanerne og George Bush var ved magten.

republikanerne er en blanding af konservatisme, liberalisme, socialkonservatisme. Alle tre ideologier er blandet lidt sammen, dog mener de at det er op til en selv at få sin del af kagen hvilket minder meget om ”en hver er sin egen lykke smed”, det er altså en meget liberalistisk tanke gang. Den liberalistiske tankegang gør meget ud af, at det meste er op til individet selv at finde lykken, hvilket er godt hvis man har mange midler, og knap så godt hvis man lever i underklassen. Liberalisterne mener at der skal være en Begrænset stat eller Evt. minimalstat, altså den offentlige sektor må ikke blive for stor ifølge den liberale tankegang. Staten skal ikke opkræve for meget i skat. De mener samtidig også at ulighed naturligt, da folk er forskellige og derfor har pengene bedre af at blive i de borgeres lommer, som har tjent dem.

Side 8

8

Sammenligningen af de to velfærds modeller

Det danske og det amerikanske sundhedssystem er to meget forskellige ting, de har begge nogle ligheder, men har så sandelig også en masse forskelle. I Danmark har vi det, man kalder for et universelt sundhedssystem, da alle er og kan dækkes ind uden, at det koster noget, mens man i USA (som er en ud af tre nationer der ikke har et universelt sundhedssystem) skal have en forsikring for ikke at betale hele opholdet og behandling selv. Et af de problemer, der er ved Danmarks model er at den danske statsborger betaler en rigtig høj skat, men den høje skat skal også til hvis systemet skal kan blive ved med at køre rundt. For det er ikke billigt at drive et sådan

sundhedsvæsen. Ser man på en tabel fra år 2003^{2}, viser den at Danmarks udgifter i forbindelse

med sygdom og sundhedspleje i løbet af 8 år (fra 1994 til 2002), er steget fra 54.3 mia. til 82.8 mia.

en stigning på omkring 28.5 mia. kr.

De beløb ville Danmark aldrig nogensinde have råd til, hvis vi i Danmark ikke kørte med en høj skatte procent. Hvis man så ser på den anden side, så betaler de en meget lav skat i USA og derfor kan USA heller ikke få et universelt sundhedssystem op at køre før de vælger at hæve skatten.

Men på trods af at USA køre med en lav skat og at det kun er folk med forsikringer der kan blive behandlet, så har USA stadig verdens dyreste sundhedssystem, 15 % af landets bruttonationalprodukt bruges til sygehusvæsnet, og det er næsten dobbelt så meget som i

Danmark, hvor det er 8 %. Og når man også ser på at der er omkring 47 mio.^{3} mennesker i USA der

ikke har en forsikring og dermed selv skal betale, hvis uheldet er ude, forstår man ikke at USA ikke prøver på at gøre noget ved problemet.

I USA er det ene og alene de privat ejede forsikrings selskaber der bestemmer om en sag skal behandles eller afvises. Et eks. på dette ser vi i Michael Moores nyeste dokumentarfilm ”Sicko”. En tidligere ansat hos et firma kaldet Humana står frem og fortæller først om hvordan de ansatte kunne tjene flere penge ved at afvise behandlinger og derved opnåede de bonusser [4]. Og senere i filmen ser man et klip, hvor hun i retten fortæller om hvordan denne forsikrings verden er, og

2

”Velfærdsstatens mange liv” af Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen, side 151

3

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_N

UMRE/2007/UFL_EKCMA_2007_51/UFL_EKCMA_2007_51_53082”
4

Sicko” af Michael Moore – 17 min 45 sek.

Side 9

9

tilstår at hun har afvist en livsnødvendig behandling af en mand som senere døde^{4}, men ingen har

holdt hende for ansvar, fordi hun sparede firmaet en halv mio. dollars.

Denne situation ville aldrig kunne ske i Danmark, fordi vi ikke har nogle private ejede forsikrings selskaber der skal spare penge, og fordi vi med vores sundhedssystem hjælper alle. Som Michael Moore så fint siger i slutningen af hans dokumentarfilm i forbindelse med at en mand, som har lavet en anti-Michael Moore hjemmeside, skal lukke den fordi at hans kone er blevet syg, Så han skal enten vælge mellem sin hjemmeside eller sin kone.

”But something seems wrong about being forced into such a decision”^{5}

Og lige præcis der har Michael Moore fuldstændig ret, det kan ikke passe at man i USA ikke kan få en sygeforsikring og stadig kunne køre en anti Michael Moore side. På lige netop punktet med sygeforsikringer, må USA snart få øjnene op for hvordan man gør det i andre vestlige lande og tag ved lære af det. USA er som sagt det eneste vestlige land der ikke har et frit sygehus system.

Danmark:

Fordele: Økonomisk og social lighed, Samlet administration og er Ikke afhængig af markedsmekanismer.

Ulemper: Dyr løsning, meget administration.

USA:

Fordele: Konkurrence, som medfører billigere udførelse af opgaver + højere niveau, Individuelt

valg af ordninger, ikke fælles.

Ulemper: Adgang til ydelser er afhængig af økonomisk situation, hvilket medfører økonomisk og social ulighed.

Det danske regerings parti venstre har den holdning til velfærd at vi alle skal, have lige gode muligheder for velfærd og vores muligheder skal gøres bedre, så vi kan få velfærd af højeste kvalitet. De mener at vi skal have frihed til at vælge, altså vi skal kan vælge et privat hospital frem

5

Sicko” af Michael Moore – 26 min 50 sek.

Side 10

10 for et offentligt ejet sygehus, hvis det er det vi ønsker og med det frie valg har venstre allerede indført at hvis der er over 1 måneds ventetid på et af de offentlige ejede sygehuse, så er man

                                                                     6
velkommen til at vælge enten et privat ejet eller tage til udlandet på statens regning.

Det amerikanske regerings parti republikanerne har den holdning til velfærd at de ikke mener at det sociale netværk skal misbruges. De går ind for skattelettelser, og for forsikringer der følger dem fra job til job og også beskytter dem, når de tager et par år fri for at opfostre børnene. De vil gerne sænke udgifterne omkring sundhedsvæsnet, så der kan blive flere penge til andre ting. De vil også gerne sikre hjælp for de livstruende patienter, så de kan få den højest mulige beskyttelse. De vil altså have et sundhedsvæsen hvor alle sammen har råd til behandlinger og forbyggelser. [7] De to partiers holdninger minder meget om hinanden, men det er måske heller ikke så mærkeligt, når de begge er et liberalt parti. Som man kan se, vil både amerikanerne gerne have lidt af det danske ind over sig, idet man i USA gerne vil have, at alle skal have råd til at kunne bliver behandlet. Det minder lidt om, at man i Danmark har det frie valg mellem privat og offentlig, altså man vil gøre det så godt så muligt for sin befolkning.

6

http://www.e-pages.dk/venstre/11/ .”

7

http://www.johnmccain.com/Informing/Issues/19ba2f1c-c03f-4ac2-8cd5-5cf2edb527cf.htm

Side 11

11

Fremtidens udfordringer for sundhedsvæsnet

Hvis vi i Danmark skal kigge lidt længere frem i tiden, kan velfærdsmodellen i fremtiden støde ind i nogle udfordringer. Dem vil jeg kigge lidt nærmere på her. En af de største udfordringer

velfærdsstaten kan løbe ind i er, at folket bliver mere krævende. Da Danmark i 50’erne og 60’erne^{8}

var ved at opbygge meget af det vi kender i dag, foregik det på den kvantitative måde. Vi skulle egentlig bare have bygget noget, lavet sygehuse og børnehaver, det kom ikke så meget an på kvaliteten. Men i dag er det helt anderledes, nogle af de ting der blev bygget dengang står stadig i dag, og det gælder i dag ikke om bare at få bygget noget, nu gælder det kvalitet. Kvaliteten er det alle går efter i dag, det hele skal være i top stand, og så nyt så muligt. Men det kan på længere sigt godt blive et problem for velfærdsstaten.

VK-regeringen, som nu sidder ved magten, har indført det man kalder det frie valg, og det er også en af de ting, som ud i fremtiden kan skabe problemer for sundhedsvæsnet. De frie gør, at man frit kan vælge om man vil bruge det offentlige eller det private. Den private sektor har den store fordel, at den kan tilbyde langt højere lønninger end den offentlige sektor og på den måde kan den private sektor lokke mange flere læger, sygeplejersker osv. Det skaber en hvis form for konkurrence og konkurrence er godt, men lige denne konkurrence er ikke så godt for det offentlige, da det offentlige ikke kan blive ved med at skyde lønningerne op på samme niveau som det kan gøres i den private sektor. Og derved, kan det offentlige se til, mens den private sektor stjæler en masse læger fra det offentlige. Det samme vil og kan ske ved både, børnepasninger og hjemmehjælpen.

En anden ting som den nuværende VK-regering agter at indføre er brugerbetaling og udlicitering.

Brugerbetaling er f.eks. at du som borger/bruger skal til at betale for hver gang at du er ved lægen

måske et beskedent beløb på bare 100 kr. , men altså spytte lidt i kassen for at komme til læge.

Eller måske for at kunne låne bøger på biblioteket, skal man måske betale et beløb hver på 200 kr.

Men den danske befolkning har i mange år været modstander af en øget brugerbetaling, det var de faktisk allerede i 80’erne hvor Schlüter regeringen prøvede på at indføre mere brugerbetaling.

8

”Velfærdsstatens mange liv” af Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen, side 178-180

Side 12

12

Udlicitering er at staten enten går ind og tilbyder f.eks. en byggeopgave ud og de sætter så nogle krav som skal opfyldes. Så kan de private virksomheder gå ind og byde på at få lov til at bygge projektet. Ellers kan det være at det offentlige vælger at privatisere noget, f.eks. alle buser i Københavns området, dermed får et privat firma styring og de Københavnske busser må dermed bestemme priser tider og osv. selv. Men udliciteringen har ligesom brugerbetalingen ikke ramt folks hjerter og derfor er det heller ikke helt det folk ønsker, men nogle folk i befolkningen, mener dog stadig at den offentlige service kunne bliver bedre hvis det blev overladt til det private. Men også en del af befolkningen mener at der kan spares en del penge på den offentlige service uden

at det går ud over kvaliteten.^{9}

9

Velfærdsstatens mange liv” af Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen, side 180-181

Side 13

13

Michael Moore ”Sicko”

Sicko er en dokumentarfilm fra 2007 af den amerikanske filmproducer og -instruktør Michael Moore. Med kritisk fokus på de private sygeforsikringsselskaber undersøger filmen USA’s sundhedsvæsen, som sammenlignes med den lovregulerede kollektive sygesikring i Canada, Storbritannien og Frankrig. I Michael Moores seneste dokumentar film ”Sicko” prøver Moore at give omverdenen et indblik i hvordan det amerikanske velfærdssystem fungere. Han er selv meget kritisk overfor det amerikanske velfærds system, som åbenbart kun hjælper dem som kan betale.

Han fremstiller USA som nationen uden morale eller etik, hvilket nok ikke er helt forkert eftersom politikkerne ikke engang ville høre om universal sygesikring, da de mener det kun er for kommunister, hvilket ikke er velset i USA

Berettermodellen^{10}

- Anslaget: Starten på historien hvor folk fortæller om hvordan de blev lukket ude af systemet.

- Præsentation: Her ser man Michael Moore for første gang i filmen, og han præsentere os for det amerikanske sundheds system.

- Uddybning: Michael Moore kritiserer hårdt det amerikanske sundhedssystem, og indbringer en medarbejder fra et forsikrings selskab, som skal øge troværdigheden.

- Point of no return: Her introducerer Moore os for Canada’s velfærdssystem, hvor man møder en enlig mor som blev ramt af kræft i en alder af bare 21 år.

- Konfliktoptrapning: Michael Moore introducerer os nu for Englands, og Frankrigs

velfærdssystem, samt nogle 9/11 reddere.
- Hovedkonflikten eller klimaks: Moore tage 9/11 redderne med til Cuba og for dem i

behandling på et hospital, som hjælper dem, uden at skulle have betaling eller andet.

10

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/drengendergik/grafik/berettermodel.gif&i
mgrefurl=http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/drengendergik/4undervisning-
9.html&h=316&w=566&sz=21&tbnid=cGr6XNd77CuwZM::&tbnh=75&tbnw=134&prev=/images%3Fq%3Dberettermo
del&hl=da&usg=__YaQKbSF14VxRDDBmT99a9rp7Uqk=&ei=rNqnSfTbOdvN-
Qa7_dC3Ag&sa=X&oi=image_result&resnum=5&ct=image&cd=1

Side 14

14

- Udtoning: Michael Moores mission lykkedes, redderne kom i behandling og Moore fik sit budskab ud. I Nyhederne ser an Michael blive kritiseret for at gøre de andre lande til et Utopia.

Side 15

15

Hvad Michael Moore er utilfreds over i det amerikanske samfund.

Michael Moore er en meget dygtig manipulator og prøver konstant at understøtte sin pointe ved brug af filmiske virkemidler.

For det første er han god til, at bruge humor til at skabe en slags forbindelse med folk bag skærmen. Humoren får ham til at virke som en reel og troværdig mand med rent mel i posen, som er de svages forkæmper – den gode samaritan.

Filmiske virkemidler er dog dér hans force ligger. Han mestrer den såkaldte montageklipning til

fingerspidserne. Han viser en masse klip/billeder efter hinanden, som nødvendigvis ikke har noget

med hinanden at gøre, men når de sættes sammen, vil en ny mening fremstå, som evt.

understreges med noget underlægningsmusik. Som f.eks. i sekvensen, hvor han romantiserer det franske system, hvor underlægningsmusikken er en kvinde, der hvisker ”Je t’aime”. Ofte gør han det i forbindelse med en pointe, som skal understreges kraftigt, og så vises alle klip og billeder som bevisbelæg for at understrege, at hans påstand er sand. Det gøres dog ofte på en komisk måde, så selv de fleste kan se, at der er en humoristisk undertone.

Dog er han som sagt en god manipulator og vælger kun de klip, hvori eksempelvis solen skinner eller menneskene smiler og siger det, ”han vil høre”, så den klareste mening vil fremstå.

Tårer er også et helt bevidst virkemiddel, som han tager i brug. Tårer virker sympatiserende. Der er mange i filmen som græder, og jeg er sikker på, at ingen tårer er klippet fra.

Han viser også en masse lister, tal og dokumenter. Lange lister, som eksempelvis viser lidelser, som et forsikringsselskab ikke vil dække, det kan virke så overvældende, at det straks vækker en forargelse overfor ”fjenden”. Dette er et meget stærkt redskab til at overbevise beskueren om sin pointe.

Han viser også altid ”skurkens” dårlige argumenter, og gennemhuller dem vha. sarkasme eller humor.

Han bruger mange personer med dårlige oplevelser med sundhedssystemet, og han får det til at lyde som om de kun er ”én i bunken”. Det prøver han at få klart frem i den sekvens, hvor han viser alle de mails, som strømmede ind, efter han havde efterspurgt dårlige oplevelser med forsikringsselskaber.

Side 16

16

Man skal altid stille sig kritisk overfor hans film, da man aldrig ved, hvad han har undladt at fortælle eller vise.

Side 17

17

Hvilke virkemidler bruger han for at få sin pointe frem?

Han viser op til flere gange i filmen klip med breve og dokumenter fra forsikringsselskaberne, Hvor kun det væsentlige er understreget. Det omhandler især afslag fra selskaberne. De vises især efter, man har hørt en historie om et korrupt selskab.

Der vises også klip, fra selve forsikringsselskabets politik om, at medarbejderne har krav på at oplyse, hvis de finder huller i vedkommendes sundhedshistorie osv.

Der var en case med en mand, som truede et forsikringsselskab med at ”melde dem” til Michael Moore, hvis ikke de gav hans datter tilladelse på hørelsen på begge ører. I den case indvier Moore os i den desperate og gennemskuelige besked selskabet har lagt på telefonsvareren.

Dette kan nok ikke betragtes som reel dokumentation, men op til flere gange fik han tidligere ansatte til at fortælle, om deres oplevelser i forsikringsbranchen. De giver os en beretning, som vi kan tro på eller lade være, men begge i begge tilfælde er de i hvert fald overbevisende dygtige skuespillere, hvis ikke deres historier skulle passe.

Alt i alt er det materiale han fremlægger ofte baseret på historier fra folk og påstande. Han får det til at virke meget troværdigt, selvom omfanget af rent reelt dokumentation er forholdsvis lavt i forhold til den mængde materiale han fremlægger.

Hvilken dokumentation og belæg bruger han for hans påstande? Er de troværdige?

Et træk, der helt klart bliver fremhævet i denne film (og belyst fra den dårlige side), er hvordan markedsmekanismen kontrollerer sundhedssystemet og generelt dét, som vi i den universelle velfærdsmodel anser for værende offentlige goder. Han understreger ulemperne ved den dominerende markedsorganisme kraftigt. Han ser det som et stort problem, at markedet er det, som skal varetage næsten alle opgaver i landet, da det ikke er selve omsorgen for mennesket, der tæller, men pengene. Han finder ikke markedet tilstrækkeligt, og mener ikke at samfundets goder bliver omfordelt på retfærdigvis, og kun tilkommer ”kransekagefigurerne”. Dette er dog også en af de hyppigste kritikpunkter ved den residuelle velfærdsmodel.

Et andet fremhævet træk er uligheden i den residuelle model. I den residuelle velfærdsmodel er uligheden meget høj, da omfordelingen er lav. Det giver sig til udtryk i filmen, ved at der er nogle

Side 18

18 mænd med rigtig mange penge mellem hænderne, som har fundet ud af, at udnytte markedet, og nogle forbrugere, som er tvunget til at arbejde for at have råd til diverse fornødenheder. Der er bl.a. en historie om en mand, som ikke kan gå på pension, fordi han derfor ikke ville have råd til at opretholde en minimumsstandard, hvilket virker helt surrealistisk for folk, der har levet under den universelle model med meget stor lighed.

Et træk, der ikke bliver fremhævet kraftigt, men som kommer til udtryk nogle gange, er nærmest mentaliteten af residualmodellen: Enhver er sin egen lykkes smed. Staten griber som sådan ikke ind og hjælper det helt vilde, men holder folk i akut nød ”oven vande”, mens enten arbejdsivrige eller en heldig rigmandssøn kommer til tops i erhvervslivet og tjener kassen, pga. lav skat og omfordeling. Der er ofte nogle få, som vil ende med at sidde og skumme fløden, som det ses i klippet, hvor de ”tunge drenge” kommer gående ind til et møde.

Hvilke træk ved liberalismen fremhæver han som negative i filmen?

Sygehusvæsnet i Danmark er, om vi vil det eller ej, på vej til at blive delvist privatiseret. Det hylder liberalisterne, mens socialisterne sidder og krummer tæer. Dog er de fleste politikere da indforstået med samfundsudviklingen, hvorfor dette faktum er uundgåeligt.

Fordele ved privatisering af sundhedsvæsenet:

Det offentlige sygehusvæsen har behov for øgede ressourcer, hvis det skal fingere helt optimalt.

Det ses fx på de lange ventelister, som til tider kan være dødbringende. Et øget skattetryk vil dog ikke ændre dette og derfor kan en organisationsændring blive nødvendig.

Mange bifalder i dag i højere grad det privatiserede sundhedssystem. De finder en række fordele ved især en øget konkurrenceevne og forbedret kvalitet. Derudover er valgfriheden også et gode ved denne form.

Borgerne får muligheden for frit at vælge hvilken behandling og klink, de finder mest attraktiv og derved opnås også mest for pengene – altså et mere individuelt tilrettet system. Man får hvad man betaler for, og derfor vil denne form, i modsætning til et offentligt system, medføre en meget kortere ventetid og behandlinger med et kvalitetsløft og en generelt forbedret service. Det giver samtidig patienten en sikker- og tryghed.

Side 19

19

Et sådan system ville som sagt også medføre den øgede konkurrence på markedet og give en bedre effektivitet.

Udover de ovenstående fordele vil det ikke belaste statens kasse så meget, som det ses i dag ved den offentlige sektor, hvor der er klare tendenser til, at sundhedsudgifterne bliver for høje, da både udbyder og aftager ikke har nogen interesse i at begrænse forbruget af ydelser, da det ikke går ud over egen kasse.

Ulemper ved privatisering af sygehusvæsenet:

Størstedelen af socialisterne har en række punkter, som de mener kan være til stor belastning for samfundet og det enkelte individ ved en privatisering af sundhedssektoren. De primære kritikpunkter omhandler den ulighed det vil medføre og markedets personlige interesser frem for patientens.

En stor ulempe, fra en socialistisk synsvinkel, er som sagt, at der ikke vil være lige adgang til ydelser, som derved vil bevirke til større ulighed. Det vil afskære store dele af befolkningen fra en

(ensartet) behandling ved sygdom.

Privatisering af denne sektor vil medføre, at dem der i forvejen har de bedste vilkår bare får endnu bedre, og der er bred enighed om, at alle skal have adgang til behandling af sygdomme, da det kun vil gavne samfundet med så mange raske på arbejdsmarkedet som muligt.

Derudover er der som før nævnt ulempen ved, at firmaets økonomi vil sættes som første prioritet, og derved gå udover en nødvendig behandling af patienten. Man kunne fx forestille sig, at man som sygehus kunne vælge at tage imod en større del af yngre patienter end ældre, fordi det ville give en bedre overlevelses-statistik, og færre penge at punge ud med, da hyppigheden for sygdom som yngre er relativt lavere end folks på 50 og derover.

Firmaer vil gøre alt, hvad de kan, for at finde huller i sygdomshistorien, så de ikke behøver at betale kundernes lægeregninger, og så man nået til punktet hvor, at penge er mere værd end menneskekvalitet eller i værste fald menneskeliv.

Firmaets kapitalistiske tankegang vil dog ikke kun gå udover patienter, men kunne fx også ramme læger, der eksempelvis har haft et par uheldige operationer. Det ville derved forværre

Side 20

20 lægers arbejdsforhold, da sådanne uheld vil give et dårligt omdømme og lægen efter stor sandsynlighed ville blive fyret.

En privatisering ville også gå hårdt ud over det offentlige system. Opbakningen til det offentlige sundhedssystem vil falde, og den standard der pt. findes på i det offentlige ville blive forværret.

Også personalemangel vil til sidst ramme det offentlige sundhedssystem hårdt, og til sidst vil det offentlige sygehus kun være for de allerlavest stillede i samfundet.

Diskuter filmens kritik ”Sicko”

Efter udgivelsen af Michael Moores nyeste dokumentar ”Sicko”, blev filmen uafbrudt kritiseret af medierne, og politikere som kaldte Michael Moores film for en komedie.

Flere gange blev filmen sat i bur og udstillet som en tegnefilm, tegnet efter Michael Moores hoved og lyst. De amerikanske politikere nægter at tro på den universelle model, og kalder England, Frankrig, og Canada for et uopnåeligt Utopia.

Det vel meget forståeligt at USA har svært ved at forholde sig til den universelle model, når frihandel og minimal indblanding fra staten er hvad USA står for. Desværre er det ikke forståeligt at USA ikke selv kan se at de har et problem med deres sygeforsikring, og at kun utroligt få for nået ud af deres sygeforsikring hvis uheldet er ude.

Michael Moore må siges at have opbrugt hans kvote af patos i denne dokumentar, eftersom han konstant hiver klip ind af grædende ofre af det amerikanske velfærdssystem. Hvilket gør at folk føler sig nødsaget til at føle med de ramte. Hvilket han er blevet kritiseret meget på. Men på den anden side er filmen nok noget af det der skal til for at få USA til at åbne øjnene, og se at deres nuværende system med private forsikringer ikke fungere for deres eget folk, som tilsyneladende stoler blindt på at deres regering har taget den rigtige beslutning omkring deres liberale holdning til velfærd.

Side 21

21

Konklusion

Ud fra mit arbejde omkring den danske og den amerikanske velfærdsstat kan jeg konkludere, at, på mange af de vigtige punkter i den amerikanske velfærdsstat er man ikke tvivl om, hvor ideen stammer fra, den amerikanske velfærdsstat bærer stort præg af liberalistiske træk. Især omkring emnet med, at det er op til enhver at rage sit stykke af kagen til sig, det bekræfter bare endnu mere at det er den liberalistiske tankegang. Mens man modsat i Danmark tænker mere socialt og mere i retning af socialismen, hvor alle er samlet og holder sammen.

Hvis vi med henblik på sammenligningen af det amerikanske og danske sundhedsvæsen skal se på de beskrevne forskelle og ligheder, så er der mange træk der bekræfter de ideologiske træk som før, især forskellen på skatten, hvor Danmark med den høje skat for det hele til at køre godt rundt, mens man i USA betaler den forholdsvis lave skat, men stadig har et af de dyreste systemer i verden. Når man ser det på den måde, viser det måske at USA kunne spare en del penge ved at hæve skatten noget mere og på den måde kunne skatterne betale de store udgifter.

Hvis man ser på udfordringerne som sundhedsvæsnet kan blive udsat for, kan vi i Danmark godt forvente, at hvis de nuværende udgifter bliver ved med at stige, så kan der hurtigt komme en opoverhedning af den danske økonomi. Også udlicitering har nogle dårlige sider, folk kan nemt blive oprørte over at det offentlige udlicitere noget, også måske servicen bliver forringet måske dårligere kvalitet eller at det bliver dyrere. Men ikke det hele er negativt, en ting som udlicitering kan også være en god ting, det skaber nemlig konkurrence og det er altid en god ting, hvis man vil have servicen i top. De kunne f.eks. godt skabe konkurrence mellem to busselskaber og derved bliver det måske billigere at køre med bussen.

Side 22

22

Litteraturliste

Internet:

http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/synspunkt/2002-kp11-s02.htm

http://www.sfi.dk/sw17508.asp

http://www.sfi.dk/sw17482.asp

http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=1808&preview=false

http://www.lo.dk/TEMA/Temaarkiv/Fremtider/Fremtidensvelfaerd/Fraeksperternesudkigspost/Er

dendanskevelfaerdsmodeltruet.aspx

Bøger:

”Liv i Danmark” af Benny Jacobsen og Ole Outzen

”Velfærdsstatens mange liv” af Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen

Film:

Michael Moore ”Sicko”