SOP om Sydafrikas Økonomiske Udviklingsniveau i IØ og Engelsk

Side 1

HHX 3. år Side 1 af 42

Titelblad

Sydafrikas økonomiske udviklingsniveau

Studieretningsprojekt

Udarbejdet af

HHX 3. år

3. Hhx

Hovedvejleder:

Bivejleder:

Hovedfag: International økonomi

Bifag: Engelsk

Antal sider: 42

HHX 3. år

Side 2

Side 2 af 42

Indholdsfortegnelse

1. Opgavetitel 3

2. Abstract 5

3. Indledning 5

4. Sydafrikas historie 6

4.1 Nelson Mandela 7

4.2 Facts om Sydafrika 9

5. Analyse af Sydafrikas aktuelle økonomiske udviklingsniveau 9

5.1 Økonomiske forhold 10

5.2 Erhvervsstruktur 14

5.3 Befolkningsforhold 15

5.4 Levestandard 20

6. Sydafrikas handelsforhold samt landets placering i den globale handel 21

7. Sydafrikas økonomiske politik 22

7.1 Kritik af udviklingsbistand 23

7.2 Konsekvenser af Sydafrikas økonomiske politik 24

8. Vurdering af fremtidsudsigterne for den økonomiske udvikling i Sydafrika 27

8.1 Udviklingsteori 28

9. Konklusion 31

10. Litteraturliste 32

11. Billedfortegnelse 33

12. Bilag 1, korruptionsliste over samtlige lande 34

13. Bilag 2, Artikel omkring fremtidsudsigterne for Sydafrika 39

Side 3

Studieretningsprojekt
Blanket 2 af 2
Denne side skal indsættes som første side i besvarelsen
Сpr.nr.: [CPR-nummer udeladt]
Studieretningsfag (hovedfaget i projektet): International økonomi A
Andet fag: Engelsk A
Tredje fag:
Område: Syfafrikas økonomi
Opgavetitel:
Beskriv Syd Afrikas udviklingsniveau ved hjælp af relevante udviklingskendetegn og
inddrag herunder de økonomiske uligheder, som er en følge af det tidligere apartheid-
system.
Foretag en analyse af den økonomiske udvikling af den sydafrikanske økonomi set i lyset
Vurder fremtidsudsigterne for den økonomiske udvikling i Syd Afrika.
Side 3 af 42

Side 4

Opgavetitel (fortsat):

dato | elevens underskrift | dato | vejleders underskrift
Håndskrevet dato ved vejlederfeltet: 6/12 07
[Håndskrevet underskrift er ikke udlæst som et navn.]

Opgavetitlen udleveres torsdag, den 6. december 2007 kl. 08.30
Opgaven skal afleveres i 3 eksemplarer senest torsdag, den 20. december 2007 kl. 08.30
[Nederste formularfelter er delvist afskåret i kilden.]
Side 4 af 42

Side 5

Side 5 af 42

2 - Abstract

South Africa is a country who has been a victim of apartheid. The apartheid system was race discrimination between whites, blacks, Asians and other. The apartheid system lasted more than 40 years and was officially removed in was the year the famous Nelson

Mandela was selected as president. Nelson Mandela tried to counteract the traces of apartheid, by making the conditions of life better for the blacks.

The stage of development shows that South Africa in many ways is more developed than the other pore developing countries in Africa like Zimbabwe. It also shows that South Africa has a long way to go to reach the highly developed countries like Denmark. South Africa is in a lot of ways well developed but at some areas like healthcare still quite behind.

South Africa has a lot of problems to address like bad social difference. The whites are still much richer than the blacks and have much better conditions of life. Another problem is the AIDS epidemic. South Africa looses a lot of its working force every day to the disease AIDS.

South Africa does also have a high unemployment rate and a need for better skilled working force.

Even though South Africa has to face all these problems the future looks bright. South Africa is a well developed country with good export opportunities and has therefore a good chance to be a country that experience economical growth as they get a hold on their problems.

3 - Indledning

I følgende opgave har jeg valgt at arbejde med Sydafrika. Jeg vil se på hvilke forhold, der har gjort at Sydafrika står som det gør i dag udviklingsmæssigt. Dette vil jeg bl.a. gøre ved hjælp af deres historie, udviklingskendetegn og økonomiske politik. Jeg vil finde frem til hvad der har gjort at Sydafrika står som de gør i dag, hvad Sydafrika foretager sig nu, hvilke problemstillinger Sydafrika står overfor og hvad alt dette kan føre frem til i fremtiden.

Side 6

Side 6 af 42

4 - Sydafrikas historie

Sydafrika ligger på den sydligste del af kontinentet Afrika og er omringet af landene Namibia, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Zwaziland. Midt i Sydafrika ligger landet Lesotho, der er fuldstændig omringet af Sydafrika. Sydafrika ligger ud til Atlanterhavet og det Indiske Ocean.

Dette har altså givet gode muligheder for handelshavne, der bl.a. har medført koloniseringen af Sydafrika.

Jan Van Rebeck, en hollænder var den første der startede koloniseringen 1652. Han besatte det, der i dag er Cape Town. De følgende årtier blev koloniseringen udvidet. De sorte blev frarøvet kvæg og jordejendomme, det gjorde at mange Afrikanere derfor ingen andre muligheder havde, end at blive arbejdskraft for besættelsesmagten, der altså førte til slaveri.

Jan Van Rebecks opgave var at oprette en handelsstation på vejen til Indien, der kunne forsyne skibene.

I 1795 erobrede Storbritannien kolonien. Dog var det ikke hele Sydafrika i første omgang. Det var først da, der blev fundet guld og diamanter at briterne for alvor blev interesseret i hele Sydafrika. Det udløste konflikter, der førte til den såkaldte Boerkrig i 1899. Briterne vandt krigen og de 2 republikker der var, mistede deres selvstændighed. Man udarbejdede i fællesskab en sydafrikansk forfatning, der trådte i kraft i 1910. Dette førte øjeblikket til racediskrimination. Sorte havde ikke samme rettigheder som hvide, bl.a. stemmerettigheden blev frataget sorte.

I 1948 vandt Nationalistpartiet (The Nationalist Party) i valget stort, med et krav om konsekvent raceadskillelse i samfundet, apartheid. Apartheid var en diskrimination af sorte, der meget mindede om diskriminationen af sorte i USA indtil 1964, hvor det blev erklæret ulovligt bl.a. på grund af Martin Luther King, der er kendt for de sortes rettigheders kamp.

Tanken bag apartheid var at afrikanere og hvide skulle bo hver for sig. Den sorte befolkning fik tildelt 13 % jord mens den hvide fik tildelt 87 %, selvom at de sorte faktisk var over 15 millioner

og de hvide kun var lidt over 50.000^{1}

1

Kilde: Bengtsson, Arne, Lande i lommeformat, Sydafrika, 2003

Side 7

Side 7 af 42

Raceadskillelsen (apartheiden) gik bl.a. ud på at sorte altid skulle have sit pas på sig, ægteskab mellem racerne var forbudt, befolkningsgrupper blev adskilt på offentlige steder som f.eks.

restauranter, sygehuse, toge osv. Det vil altså sige at sorte og hvide ikke kunne sidde sammen, det var strengt forbudt og blev hårdt straffet. På bænke i parker stod der f.eks. om det var en til hvide eller ikke-hvide. Den afrikanske nationalkongres (African National Congrass, ANC) var et parti der kæmpede hårdt mod apartheiden.

ANC var først et fredeligt parti, der prøvede at bekæmpe apartheid med fredelige midler, dog uden resultat. Da politiet skød og dræbte 69 sorte under en fredelig demonstration, blev dette vendepunktet for partiet og partiet blev forbudt. Partiet gik under jorden og begyndte at bruge væbnet modstand, som sabotagehandlinger.

4.1 Nelson Mandela

Nelson Mandela blev en af lederne af ANC og har kæmpet en brav kamp for de sorte.

Han blev uddannet som jurist i 1942 og i

1944 sluttede han sig til ANC, hvor han i

1949 blev en af lederne. Den 11. juni 1962 blev året, hvor han blev dømt livstid for sabotage og højforræderi.

Nelson Mandela tilbragte næsten 3 årtier i fængsel, til han blev løsladt den 11.

februar 1990. Denne dag blev et symbol på afskaffelsen af apartheiden.

Imens Nelson Mandela var indsat i fængsel blev urolighederne forholdsvis formindsket i første omgang, men modstanden mod regeringen kom hurtigt i gang igen. Regeringen oplevede også stort pres fra omverdenen som Vesteuropa og USA, der indførte økonomiske sanktioner mod Nelson Mandela

(1918- )

Side 8

Side 8 af 42

Sydafrika i slutningen af 80’erne. Dette var selvfølgelig et stort problem for Sydafrika, da det meste af eksporten gik dertil.

Dette økonomiske pres fra omverdenen og de store udgifter til militæret, der skulle holde den sorte modstand nede medførte altså afskaffelsen af apartheiden i 1990, hvor Nelson Mandela blev løsladt og hvor ANC indstillede sin væbnede modstand.

Hvis man kigger på denne figur, kan man desuden også se, at sorte klart har udgjort den største del af befolkningen altid. Men kan også se at den sorte befolkning klart vokser meget hurtigere end den hvide. Dette betød at den hvide regering ikke kunne vare ved. Vi kan se de hvide blev mindre og mindre i pct. af befolkningen og de sorte altså blev flere.

De følgende år efter blev nogle år med flere diskussioner og uenigheder mellem

ANC og 17 andre grupper om en provisorisk forfatning. Dog blev man enige i blev året for det første frie valg i Sydafrika, hvor Nelson

Mandela blev valgt til landets præsident.

Denne regeringen igangsatte et mål om en bedre økonomisk udvikling, der skulle forbedre levestandarden blandt landets sorte befolkning. Denne genopbygningsplan slog dog fejl med hensyn til arbejdsløsheden, der kom helt

op og runde 40 %^{2}.

Kilde: Svend Skovmand, Et nyt Sydafrika, Alinea, 2006

2

Brylle, Torben, Markedsprofil, Sydafrika

Side 9

Side 9 af 42

4.2 Facts om Sydafrika

Hovedstader: Pretoria, udøvende magt (1 mio.)

Kapstaden (Cape Town), lovgivende magt (3 mio.)

Bloemfontein, dømmende magt

Største by: Johannesburg

Præsident: Thabo Mbeki (ANC)

Befolkningsstørrelse: ca. 45 mio.

Tæthed: 36,4/km

Sprog: 11 officielle sprog, bl.a. engelsk

Areal: 1.219.912 km

Klima: Subtropisk, om sommeren 19-33 grader, om vinteren 5-23 grader

Valuta: Rand

Regeringsform: Republik

5 - Analyse af Sydafrikas aktuelle økonomiske udviklingsniveau

- Set i lyset af apartheidsystemet afvikling

Her vil jeg nu ved hjælp af forskellige date, kilder, størrelser og udviklingskendetegn vise den økonomiske udvikling, erhvervsstruktur, befolkningsforhold, uddannelsesniveau mv. i Sydafrika.

Jeg har samtidig også valgt at se på de samme forhold hos 2 andre lande, Zimbabwe og Danmark. Dette har jeg gjort, da det kan være med til at belyse Sydafrikas rolle i den globale økonomi. Har valgt Kenya, da det i dag desværre står som et meget fattigt uland. Kenya er

Side 10

Side 10 af 42 samtidig også et naboland til Sydafrika og altså et land Sydafrika handler med. Det andet land er Danmark, som er et rigt OECD-land (industriland). Jeg mener at disse 2 meget forskellige lande, kan være med til at belyse Sydafrikas udviklingsniveau globalt set.

5.1 Økonomiske forhold

BNP som velstandsmål, 2005

Lande BNP (mia. US $) BNP pr. indbygger (US $) ()

Økonomisk vækst pr. indbygger

Sydafrika 239,5 5.109 0,6

Danmark 258,7 47.769 1,9

Zimbabwe 3,4 259 -2,1

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Hvis man kun ser på den samlede BNP, hvor meget Sydafrika producerer I forhold til Danmark, kunne man umiddelbart tænke at de klarer sig godt. Men Sydafrika har en befolkning på 45 mio. dvs. 8 gange større end Danmark og skulle derfor så også producere for 8 gange mere for at være på samme niveau. Det er også hvad vi kan konstatere, når vi ser på BNP pr. indbygger.

Vi kan se at den enkelte dansker er 9 gange rigere end en Sydafrikaner. Når vi så derimod ser på Zimbabwe, kan vi konstatere at Sydafrikas økonomi er meget bedre.

Samtidig kan man også se at Danmark er det rige industriland med en stabil vækst på 1,9%, at Zimbabwe er det fattige uland, der sidder fast i fattigdomsfælden med en vækst på -2,1 og at Sydafrika oplever en langsom fremgang på 0,6%.

Dog har BNP tit været under dyb kritik, da bl.a. hjemmeproduktion ikke bliver talt med.

Hjemmeproduktion er klart en stor del af ulandenes produktion, da de fleste er selvforsyndende. På den måde er BNP’en altså undervurderet. BNP pr. indb. er heller ikke det bedste tal til at belyse et lands økonomiske forhold med, da det jo er en gennemsnitsstørrelse og ikke viser en skæv fordeling, der kan være i et samfund.

Side 11

Side 11 af 42

Indkomstfordeling i udvalgte lande, 2005

Lande indkomsten, i pct indkomsten, i pct. Ginikoeffeicient

De 10 pct. fattigste andel af

De 10 pct. rigeste andel af

Sydafrika | 1,4 | 44,7 | 57,8
Danmark | 2,6 | 21,3 | 24,7
Zimbabwe | 1,8 | 40,3 | 50,1

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Med denne tabel kan man lige netop se den skæve fordeling i et samfund. Her kan vi nemlig se at de 10 % fattigste i Sydafrika kun får 1,4 % af den samlede indkomst i landet, mens de 10 % rigeste får hele 44,7 %. Man kan altså konstatere at der er en meget høj skæv ulighed i Sydafrika. Det samme kan vi se på Ginikoefficienten. Ginikoefficienten skal være lig 0 for at alle i et samfund får det samme. Jo højere den er, jo højere ulighed er der. Her kan man se at Sydafrikas er helt oppe på 57,8, der overraskende også er højere end ulandet Zimbabwe.

Her må man give apartheidsystemet skylden. Mange sorte var nemlig meget lavtlønnede og fik sig ikke en uddannelse. Selvom det i dag er 17 år siden at apartheidsystemet blev ophævet, kan man altså stadig se den ekstreme store ulighed. Her kan grunde som social arv spille betydeligt ind. Hvis din far er en simpel ufaglært minearbejder, er der meget lav sandsynlighed for at du får dig en uddannelse. Også selvom at regeringen under Mandela sørgede for gratis skolegang til alle. Mange sorte er jo som sagt selvforsyndende og skal derfor bruge børnene hjemme til at hjælpe til.

Befolkning under fattigdomslinie, %

Lande 1$ om dagen 2$ om dagen Internationale fattigdomslinie

Sydafrika 10,7 34,1 -

Danmark - -

Zimbabwe 56,1 83 34.9

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Her kan jeg klart konstatere at der er en stor fattig befolkningsgruppe i Sydafrika. Hele 34,1 % af befolkningen lever for under 2$ om dagen, dog kan vi se det er meget slemmere i Zimbabwe. Dette skyldes at en langt større del af Zimbabwe er fattig. I Sydafrika sidder der en hvid overklasse, der tjener det meste af indkomsten.

Side 12

Side 12 af 42

Med tallene fra BNP pr. indbygger kan vi sætte hvert land ind i en af de 4 faser i Vækstmodellen

Vækstmodellen

Kilde: International Økonomi A2, figur 32.2, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)

Zimbabwe med en vækst på -2,1 pct. er klart i fase 1. Danmark med en stabil vækst på 1,9 pct.

er i fase 4. Sydafrika har en vækst på 0,6 pct., i figuren kan man se at fase 1 er fra 0-1. Her ville jeg ikke mene Sydafrika hører til, da Sydafrika klart er i gang med en industrialisering og har været det længe. Derfor mener jeg at Sydafrika befinder sig i fase 2 i vækstmodellen.

BNP pr. indbygger (US $), 2005

Lande Markedsvalutakurs Købekraftparitet

Sydafrika 5.109 11.110

Danmark 47.769 33.973

Zimbabwe 259 2.038

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Som nævnt er der nogle kritikpunkter over BNP målt I markedsvalutakurs. Når man måler det enkelte lands BNP på denne måde bliver det omregnet til amerikanske dollars, dette er altså et problem, da den amerikanske dollar svinger fra år til år og derfor altså ikke viser den enkelte indbyggers købekraft. Derfor har man fundet en ny måde at måle BNP – i købekraftparitet. Her

Side 13

Side 13 af 42 har man fjernet valutakurs-usikkerheden og taget højde for at mange u-lande giver statstilskud til fødevarer, husleje, transport mv. som jo så på den måde øger befolkningens forbrugsmuligheder.

Det kan vi også se her. Vi kan se at Sydafrika pr. indbygger er 2 gange rigere og at Zimbabwe faktisk er hele 7,5 gange rigere. Vi kan samtidig se at Danmark har mindre til rådighed, som måske kan skyldes at den danske krone er stærk overfor dollaren.

Dog er BNP pr. indbygger målt i købekraftparitet stadig et problematisk tal. Da det stadig er målt i gennemsnit og kan altså skjule de sociale forskelle der kan forekomme i et land. Det var hvad vi så med ginikoefficienten. Man kan også sige at selvom den enkelte Sydafrikaner har

11.110 $ til rådighed, kan det snyde os lidt, da varer i Sydafrika formentlig er meget billigere end her i Danmark. På den måde kan den enkelte Sydafrikanere egentlig have et større forbrug end hvad vi egentlig tror.

BNP pr. indbygger (købekraftparitet) (US $),

Kilde: World Economic Forum, www.weforum.org

Når vi ser på denne graf kan vi se at det stort set kun er gået opad for Sydafrika. Omkring 1985 går det ikke rigtig op eller ned, da der her blev først økonomiske sanktioner overfor Sydafrika på grund af utilfredsheden med apartheidsystemet fra omverdenen. Det blev altså nogle år, hvor Sydafrika ikke eksporterede så godt. Vi kan også se at fra 1994, hvor der blev demokrati,

Side 14

Side 14 af 42 kun er gået op ad bakke. I forhold til region Afrika er Sydafrika også det rigeste land og det land, der klarer sig bedst, der også kan ses på grafen.

5.2 Erhvervsstruktur

Her vil jeg ved hjælp af erhvervsstrukturen se på udviklingen i de udvalgte lande.

Erhvervsstruktur i udvalgte lande, 2007

Lande (% af arbejdsstyrken) Primære erhverv Sekundære erhverv Tertiære erhverv

Sydafrika 30 25 45

Danmark 1,6 26,1 72,2

Zimbabwe 16,7 21,6 61,6

Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)

Når vi ser på denne tabel er der igen noget overraskende. Man plejer tit at kunne se at jo mere et land er udviklet, jo mindre er der ansat inden for det primære erhverv. Dette er ikke tilfældet her, da Sydafrika faktisk har dobbelt så mange af arbejdsstyrken inde for det primære erhverv end Zimbabwe som er et meget fattigt uland. Dette skyldes selvfølgelig at Sydafrikas største eksport er råstoffet guld. Derfor er der stadig end stor del af arbejdsstyrken, der er ansat inden for dette erhverv, primært sorte. Danmark har en typisk erhvervsfordeling, mens Zimbabwe er lidt overraskende af et uland med så stor en tertiær sektor.

Erhvervssektormodellen

Kilde: International Økonomi A2, figur 32.5, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)

Side 15

Side 15 af 42

Her kan man ved hjælp af tallene fra erhvervsstrukturen sætte hvert land ind i en fase i erhvervssektormodellen. Modellen består af 4 faser, der viser hvordan det typisk ser ud for et land, der går fra at være et landsbrugssamfund til et servicesamfund.

Sydafrika: befinder sig i fase 2 på grund af den stadig store sektor inde for landbruget som minedrift. Minedriften bliver dog stadig mere og mere effektiv bl.a. på grund af maskiner, hvilket vil få mange til at flytte ind til byerne og søge andre job. Samtidig vil flere formodentlig blive uddannet og mange vil altså flytte fra at have et arbejde i den primære sektor.

Danmark: befinder sig klart i fase 4 med den store tertiære sektor.

Zimbabwe: befinder sig også i fase 2.

5.3 Befolkningsforhold

Her vil jeg ved hjælp af de demografiske komponenter, se på hvor langt de enkelte lande er nået i udviklingen.

Dødsrate og middelevealder i udvalgte lande, 2007

Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)

Ingen overraskelse når man ser på tallene her. Man kan klart se at Danmark er det rige iland, at Sydafrika er det lidt mere industrialiserede ”uland”, at Zimbabwe er det fattige uland. Dog er dødsraten næsten den samme for Sydafrika og Zimbabwe. Dette skyldes at begge lande lider af en hård AIDS-epidemi. Man kan dog sige at middellevealder for Sydafrika er flot. Dette er dog igen kun en gennemsnitsstørrelse, rige lever formodentlig længere end fattige.

AIDS/HIV i udvalgte lande, 2007

Lande % af befolkningen Antal mennesker med AIDS/HIV Antal døde på et år

Sydafrika 21,5 5,3 mio. 370.000

Danmark 0,2 5.000 mindre end 1000

Zimbabwe 24,6 1.8 mio. 170.000

Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)

Lande Dødsrate i promille Middellevealder antal år

Sydafrika 22,45 59,44

Danmark 10,3 77,96

Zimbabwe 21,76 39,5

Side 16

Side 16 af 42

I denne tabel kan vi se at AIDS/HIV klart er et problem for Zimbabwe og Sydafrika. Over en

fjerdedel af den sydafrikanske befolkning lever med aids. Hvilket man klart kan konstatere er rigtig højt. Grunden til dette er ikke så meget der ingen præventionsmidler er, men at når man får transporteret blod på hospitalerne, er de ikke altid tjekket for sygdomme. På denne måde er sygdommen blevet meget spredt.

Her er det også primært gået hårdest udover den sorte befolkning, da de ikke har råd til at gå på privathospitaler som den hvide har. Grunden til den høje død på et år, er fordi dem der tit bliver smittet, heller ikke har råd til den dyre medicin, der gør at man kan leve helt op til 20 år med medicinen. Dette er klart et problem for økonomien, da det gør at mange er ude af stand til at arbejde. Dette tal betyder også, at der i gennemsnit dør 1013 Sydafrikanere hver dag.

Sydafrika mister derfor hver dag nyttig arbejdskraft.

Fødselsrate og samlet fertilitet i udvalgte lande, 2007

Lande Fødselsrate i promille Samlet fertilitet

Sydafrika | 17,94 | 2,16
Danmark | 10.91 | 1,74
Zimbabwe | 27,72 | 3,08

Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)

Her på tallene kan vi også hurtigt konstatere hvilke lande, der er rigest. Dog er fødselsraten ikke det bedste tal at kigge på, da ulande som Zimbabwe og Sydafrika har en ung befolkning.

Dvs. unge piger i den fødedygtige alder, som jo derfor føder flere børn end en ældre befolkning.

Vi kan se at Sydafrika ikke er det helt store landsbrugssamfund, da familier inde for landbruget, gerne føder mange børn, da de kan hjælpe til med produktionen. Altså er det forholdsvis lavt.

Grunden til at det ikke er helt lavt er, at Sydafrika ikke har en offentlig ældreforsørgelse. Her vil typisk føde lidt flere børn, der kan sørge for en når men bliver ældre.

Vi kan se at Sydafrikas tal er meget lavere end Zimbabwes, dette må derfor skyldes den udvikling der i Sydafrika. Flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet og har derfor ikke tid til børn. I takt med den Sydafrikanske økonomiske udvikling, vil vi nok også kunne se at tallene vil blive endnu lavere. Både fordi kvinderne kommer mere på arbejdsmarkedet og fordi det

Side 17

Side 17 af 42 primære erhverv (vil sige landbrug osv.) vil få en mindre betydning og man har derfor heller ikke brug for så mange børn

Den demografiske transition - en model

Kilde: International Økonomi A2, figur 32.7, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)

Ved hjælp af den demografiske transitionsmodel, kan man også se hvor langt udviklingen er nået i et land. Her skal man bruge fødsels- og dødsraten i promille.

Fødsels- og dødsrate

Lande Fødselsrate i promille Dødsrate i promille

Sydafrika 17,94 22,45

Danmark 10,91 10,3

Zimbabwe 27,72 21,76

Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)

Sydafrika: Sydafrikas dødsrate er faktisk højere end fødselsraten. Men begge rater er forholdsvis høje, hvilket gør det svært at sætte Sydafrika i en fase. Grunden til den højere dødsrate er på grund af AIDS-epidemien Sydafrika er ramt af.

Danmark: befinder sig i fase 5 med en både lav fødsels- og dødsrate.

Zimbabwe: befinder sig stadig i fase 1, med en høj fødsels- og dødsrate.

Side 18

Side 18 af 42

Aldersfordeling i udvalgte lande

Lande 0-14 år 15-64 år over 64 år

Sydafrika 29,1 65,5 5,4

Danmark 18,6 66 15,4

Zimbabwe 37,2 59,3 3,5

Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)

Sydafrika har en meget ung befolkning og kun 5,4% er blevet over 64 år. Man kan derfor konstatere at der således må være dårlige levevilkår. AIDS’en har også sin rolle her. Man kan også sige at Sydafrika har en lille byrde i forhold til ældre. Da der ikke er så mange, betyder det mindre omkostninger for staten. Sydafrika har hele 65,5 % i den arbejdsdygtige alder, hvilket man må konstatere er godt, da det er ligesom Danmarks.

Befolkningspyramider – for de udvalgte lande

Sydafrika,2007

Kilde: U.S. Census Bureau, International Data Base, (www.census.gov)

Sydafrikas pyramide viser at de har en meget ung befolkning, dog har de stadig en stor del inden for den arbejdsdygtige alder. Vi kan samtidig derfor også regne ud at den enkelte Sydafrikaner må have mange at forsørge, eftersom der er sådan en stor ung befolkning.

Sydafrika har en progressiv alderspyramide, da den unge befolkning stadig betyder mest. Men jo mere industrialiseringen kommer i gang, vil pyramiden formentlig komme til at ligne en degressiv mere.

Side 19

Side 19 af 42

Danmark, 2007

Kilde: U.S. Census Bureau, International Data Base, (www.census.gov)

Danmarks pyramide viser en typisk pyramide for rige ilande. Pyramiden vil de kommende år blive mere og mere lige, eftersom danskerne bliver ældre og føder mindre børn. Danmark har en degressiv alderspyramide, da den yngste aldersgruppe udgør en lille del pga. den faldende fødselsrate.

Zimbabwe, 2007

Kilde: U.S. Census Bureau, International Data Base, (www.census.gov)

Side 20

Side 20 af 42

Zimbabwes har en typisk ulands pyramide. En meget ung befolkning, da fertiliten pr. kvinde er

3.08. På den måde vil den unge befolkning blive ved med at være en stor del af befolkningen.

Zimbabwe har klart en progressiv alderspyramid, da den unge aldersgruppe udgør en stor del.

Vi kan også se at der er stor forskel på Sydafrikas og Zimbabwes, der altså igen viser at Sydafrika er nået længere i udviklingen i forhold til et uland.

5.4 Levestandard

Indikatorer for sundhed og uddanelse I udvalgte lande, 2005

Lande 1000 fødsler) 100.000 indb.) Analfabetisme

Børnedødelighed (pr. Lægetæthed (antal læger pr.

Sydafrika 55 77 17,6

Danmark 4 293 -

Zimbabwe 81 16 11,6

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Vi kan først her blive overrasket over at Sydafrikas analfabetisme er meget højere end Zimbabwes. Dette må igen skyldes de store sociale forskelle, der i dag er i Sydafrika fra apartheidsystemets tid. Vi kan se at jo rigere lande er, jo flere læger har det og jo mindre er børnedødeligheden.

Børnedødelighed pr. 1000 fødsler I udvalgte lande

Lande De 20 % fattigste De 20 % rigeste

Sydafrika 62 17

Danmark - -

Zimbabwe 59 44

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

I denne tabel kan vi igen klart se forskellen for de sociale skævheder. Vi kan se at hele 45 flere børn pr. 1000 fødsler dør, hvis man hører til de 20 % fattigste i Sydafrika. Her er det igen den sorte befolkningsgruppe, der er hårdt ramt. Vi kan se at tallet næsten er det samme for Sydafrika og Zimbabwe hos de 20 % fattigste, men Zimbabwe har ikke en så stor en forskel fra fattig til rig som Sydafrika.

Side 21

Side 21 af 42

HDI for udvalgte lande, 2005

Lande HDI-værdi HDI-placering (købekraft)

Placering efter BNP pr. ind.

Sydafrika 0.674 121 186

Danmark 0.949 14 20

Zimbabwe 0.513 151 160

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Med disse tal kan vi se at Sydafrika stadig ligger meget langt nede på listen. Dog ligger den stadig højere end så mange andre lande. Men kan altså sige at Sydafrika er et lidt rigere udviklet uland. Disse tal er dog også forventet efter at have været de andre tabeller igennem.

Med hele denne analyse kan jeg konstatere at Sydafrika på flere punkter stadig minder om et uland, men er dog flyttet til at blive mere udviklet på flere områder. Jeg kan samtidig også konstatere at apartheidsystemet klart har sat sine spor og skabt stor ulighed i samfundet.

6 - Sydafrikas handelsforhold samt landets placering i den globale handel

Sydafrika har som bekendt udviklet en god økonomi, selvom de har stødt på en del forhindringer. Sydafrika kunne formodentlig komme op på et niveau, som NV-landende (nyere vækstlande). Hvis de fik rettet op på en del.

Sydafrikas handel fordelt på lande og varer, 2005

Eksport Import

Lande pct. Lande pct.

Europa | 35,4 | Europa | 34,7

Japan 11,9 Kina 10

USA 11,5 USA 7,6

Kina 4 Japan 6,5

Schweiz 3,3 Saudi-Arabien 5,3

Varer Varer

Landbrugsvarer 8,6 Landbrugsvarer 5,3

Olie og mine produkter | 34,7 | Olie og mine produkter | 21,5
Industrivarer | 55,1 | Industrivarer | 70,9

Kilde: WTO, (www.wto.org)

Side 22

Side 22 af 42

Tabellen viser Sydafrikas handelsforhold. I den første kolonne ses Sydafrikas eksport, i den anden Sydafrikas import, begge fordelt på lande og varer. Alle tallene er fra år 2005 og opgivet i procent.

Man kan se at hoveddelen af deres ekport er olie og mine produkter, hvilket kan være et problem. Guld er nemlig Sydafrikas største eksportvare. Efterspørgslen på guld afhænger af de rige industrilandes konjunkturer. Dvs. at der er store prissvinger på guld, da det afhænger af konjunkturerne. Jo bedre det går for økonomien i USA, vil flere efterspørge guld, da de så har råd til denne luksusvarer. Vi kan også se at USA er Sydafrikas 3. største eksport, dette kan også

blive et problem for Sydafrika, da USA er inde i en nuværende krise, subprime-krisen.^{3} Dette

gør at de vil efterspørge mindre guld fra Sydafrika, hvilket vil sige en mindre eksport.

Et andet problem ved guld som eksport vare er at Sydafrika bliver nød til at importere mange maskiner fra udlandet til minerne. Dette er et problem da industrivarer stiger, mens råvarer enten beholder samme pris eller bliver blligere. dvs. dyrere omkostninger.

Vi kan dog se at størstedelen af eksporten er industrivarer (blandt andet biler), dette er igen et tegn på at Sydafrika har rykket sig fra at være et fattigt uland.

Vi kan også se at Sydafrikas største handlespartnere kun er lande uden for regionen, dvs.

interregional handel.

7 - Sydafrikas økonomiske politik

Et af landets største udfordringer er landets meget skæve social ulighed, som følge af apartheiden, der også har ført en høj arbejdsløshed og flaskehalseproblemer med sig. Et andet problem er AIDS-epidemien, der kun er blevet værre med årene.

Sydafrika står i dag som det land, der har den bedste økonomi i regionen. Landbruget er blevet gradvist mindre, dvs. det har rykker sig fra at være et landbrugssamfund, hvilket er tegn på rigdom.

3

Økonomisk krise USA på nuværende tidspunkt oplever der til dels skyldes for lav rente.

Side 23

Side 23 af 42

Under Nelson Mandela 5-årige præsident periode, var dagsordenen bedre levevilkår for sorte, rent drikkevand, flere arbejdspladser og gratis skolegang til alle. 70 mio. sorte fik rent drikke vand, gratis skolegang til alle blev indført dog har arbejdsløsheden aldrig været så høj.

Under apartheidstyret var det en delvis reguleret markedsøkonomi Sydafrika førte. Mange virksomheder var nationaliseret, som efter apartheidens fald blev privatiseret for at effektivere virksomhederne. Så man kunne føre en åben international markedsøkonomi. Dette har dog ikke gået godt for alle virksomheder, der har haft svært ved at konkurrere med de internationale markedspriser.

Sydafrika fører i øjeblikket en begrænset lempelse af finanspolitik. Lempelse af finanspolitik vil sige at staten kræver mindre i skat, betyder folk har flere penge til forbrug og vil derfor efterspørge mere. Jo mere efterspørgsel vil sige en stigning i produktion, der gør at virksomheder har brug for flere medarbejdere. Altså en mindre arbejdsløshed.

Mandela indførte udviklings- og genopbygningsprogram, Reconstrution and Development Programme (RDP). Dette gik bl.a. ud på store investeringer i infrastrukturen som boliger, elektricitet, rent drikkevand, uddannelse og sundhed. Hvilket vil sige en lempelse af finanspolitikken, da staten her går ud og øger sine udgifter. Disse investeringer betyder også at flere skal i arbejde, hvilket igen vil sige en opfyldning af et samfundsøkonomisk mål.

Sydafrika har siden det blev til en demokratis republik i 1995 forsøgt at øge et internationalt økonomisk samarbejde, hvilket de har været gode til. Sydafrika blev bl.a. optaget i WTO i

1995.^{4} Sydafrika er også medlem af IMF og SADC, Southern Africa Development Community,

der er en frihandelsaftale mellem 14 lande i det sydlige og østlige Afrika.

7.1 Kritik af udviklingsbistand

Sydafrika modtager også en del i bistand fra de rige ilande. Hvis man kun ser på BNP pr.

indbygger er Sydafrika et alt for rigt land til at skulle have lov til at modtage bistand. Dette er dog pga. af BNP pr. indbygger er en gennemsnitstørrelse, der ikke viser den sociale skævhed,

4

WTO, World Trade Organisation er en verdenshandelsorganisation. WTO’s opgave er at øge handelen over grænser, ved at fjerne handelsforhindringer som f.eks. told.

Side 24

Side 24 af 42 der kan være. Jeg har nemlig kunnet konstatere at der er en stor del af befolkningen, mest sorte, der lever under uacceptable forhold. Det er meningen at udviklingsbistanden skal gå hertil. Udviklingsbistanden har været med til at flere mio. har fået adgang til rent drikkevand, elektricitet og sundhedspleje. På den måde få en lidt bedre social omfordeling og forbedre levevilkårene for de fattigste i samfundet.

Denne udviklingsbistand har dog tid været under kritik. Mange skeptikere mener at denne bistand ikke har nogen virkning og faktisk kan være skadelig. De mener at man ikke kan se nogen overordnet succes, men at det på mikroplan har haft sine små succeser, som rent drikkevand. De mener at hvis et uland regering får en sum til at opretholde skoler f.eks. vil ulandet kun bruge bistanden til det. De vil altså ikke selv bruge egne penge på det, da de så kan spare her.

Skeptikere mener altså at ulandbistand, får f.eks. Sydafrika til at bespare i stedet at forebygge.

Skeptikere mener også at det bedste ilandene kan gøre for at hjælpe i egne industrilande.

Dette vil nemlig få landmændene i ulandende en bedre konkurrence evne på global plan og på den måde få gang i produktion.

7.2 Konsekvenser af den økonomiske politik

Konsekvenserne af de økonomiske reformer, der er blevet ført i Sydafrika har klart sat sine virkninger på diverse forhold, som jeg vil se nærmere på nu.

Igen vil jeg sammenligne med Danmark og Zimbabwe

Middellevealder

Lande

Sydafrika 53.7 53.4

Danmark 73,6 77,3

Zimbabwe 55,6 40

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Her kan vi se at det Sydafrikanere faktisk dør tidligere end for 30 år siden. Dette skyldes selvfølgelig den slemme AIDS-epidemi, der er blevet spredt.

Side 25

Side 25 af 42

Børnedødelighed pr. 1000 fødsler

Lande 1990 1995 2000 2003

Sydafrika 45 45 50 53

Danmark 8 6 4 3

Zimbabwe 53 60 73 78

Kilde: Europa World Plus, (www.europaworld.com)

Her kan vi se børnedødeligheden faktisk er steget i Sydafrika. Dette kan bl.a. skyldes at selvom mange har flere har fået rent drikkevand, vokser befolkningen enorm, og flere og flere børn står uden rent drikkevand. Samtidig bliver der også født mange spædbørn som allerede er HIV smittet fra moren.

Samlet fertilit, (fødsler pr. kvinde)

Lande

Sydafrika | 5.5 | 2.8
Danmark | 2.0 | 1.8
Zimbabwe | 7.4 | 3.6

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Her kan vi se at Sydafrikanske kvinder faktisk føder halvt så mange børn, som for 30 år siden.

Dette er et tegn på udvikling. Flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet og har derfor ikke tid til at føde børn og de selvforsyndende familier, der har brug for børn i produktionen, er blevet formindsket. Man kan nok forvente dette tal fortsat vil blive mindre med årene, som udviklingen fortsætter.

Elektroniske forbindelser

Lande Telefoner, 1990 Telefoner, 2005

Sydafrika 94 101

Danmark 556 619

Zimbabwe 12 25

Lande Mobiltelefoner, 1990 Mobiltelefoner, 2005

Sydafrika - 724

Danmark 29 1.010

Zimbabwe 0 54

Lande Internetforbindelser, 1990 Internetforbindelse, 2005

Sydafrika 0 109

Danmark 1 527

Zimbabwe 0 77

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Side 26

Side 26 af 42

I disse 3 tabeller kan man se at Sydafrika også rent teknologisk har rykket meget på de seneste

30 år. Man kan se at der stadig er lang vej for at nå op til på et industrilandniveau som Danmark. Men man kan se at Sydafrika klart er længere fremme end Zimbabwe, der er et fattigt uland.

Arbejdsløshed, 2005

Lande Arbejdsløse i tusinder arbejdsstyrken

Samlet arbejdsløshed, % af

Sydafrika 4.385 26.6

Danmark 114,2 3.9

Zimbabwe 298 6

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

Her kan vi se at Sydafrika står med et stort arbejdsløshedsproblem i dag. Så stort at en fjerdedel af arbejdsstyrken ikke har et arbejde. Her har apartheiden også lagt sine spor, da arbejdsløsheden blandt racerne også er vidst forskellig. Blandt sorte ligger den på 30 %, mens

hvides arbejdsløshed kun er 7-8 %^{5}. Dvs. sige at de hvides arbejdsløshed er på niveau med de

rige industrilandes arbejdsløshed.

BNP-væksten der i 2005 lå på 0,6 %^{6} må skyldes de økonomiske reformer Sydafrika har valgt at

                                                      7
føre. Sydafrika ligger på plads nr. 45 på verdens korruptionsliste

. Dette må man sige er en rigtig flot plads, da man blandt andet kan se at Italien kun ligger 3 pladser foran, der i dag er betragtet, som et færdigt industrialiseret land. Zimbabwe ligger helt nede på 161, igen er dette et bevis på at Sydafrika er nået langt. Man kan se at Sydafrika på mange måder er blevet bedre udviklet, dog har de stadig lang vej endnu, da levevilkårene for størstedelen af befolkningen (sorte) stadig er dybt uacceptable.

5

Kilde: Skovmand, Svend, Et nyt Sydafrika, Alinea, 2006

6

Kilde: Human development report, UNDP, 2007

7

Kilde: Transparancy International, 2007 (www.transparancy.org) – Se bilag 1, side 34

Side 27

Side 27 af 42

8 - Vurdering af fremtidsudsigterne for den økonomiske udvikling i

Sydafrika

Jeg vil nu ved hjælp af den økonomiske politik, historie, udviklingskendetegn og hvad mere jeg har arbejdet med, give en vurdering af fremtidsudsigterne for Sydafrika.

Sydafrika står i dag, som det land med den bedste økonomi inden for regionen Afrika.

Sydafrika har udviklet sig en del og har den bedste infrastruktur i Afrika. Sydafrika har en stor eksport af guld og diamanter, der både har sine ulemper og fordele. Ulempen er at det er råvarer, der er afhængig af ilandenes konjunktur. Maskinerne til brug bliver importeret, som stiger i pris (som beskrevet tidligere) dvs. en stigning af omkostninger. Fordelen er at handlen af guld og diamanter stiger og stiger, altså er efterspørgslen steget, der har givet gode afsætnings muligheder for Sydafrika. Samtidig er der også komme en god effektivisering indenfor dette erhverv, der kan gøre lidt op med de dyre maskiner, så omkostninger ikke er så høje alligevel.

Sydafrika står til at være godt veludrustet til mere udvikling. Sydafrika har en, som set tidligere, stor befolkning inden for den arbejdsdygtige alder på 65,5 % [8]. Her spiller AIDS-epidemien dog ind, da der hver dag dør et par hundrede mennesker. Sydafrika har også gode eksport muligheder som guld, diamanter og biler der nu også er blevet en del af Sydafrika eksport.

Sydafrikas bilindustri er boomet de seneste par år, der formentlig vil blive ved. En stigning af industrivarer betyder desuden også at Sydafrika mere og mere rykker sig væk fra at være et uland.

Sydafrika har stadig store skæve sociale fordelinger af goderne. Dette er dog med årene blevet mindre og vil de følgende år blive endnu mindre, eftersom middelklassen af sorte vokser.

”They have a greater chance of becoming wealthy too as more jobs have opened up for blacks,

and as they have been given shares and property”^{9}. Her menes der også at eftersom, der er

kommet flere og flere jobs til sorte er der blevet større mulighed for at velstanden indenfor

8

Kilde: CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)

9

Kilde: BBC News UK, (www.news.bbc.co.uk), Risks remain for South Africa's economy, Lucy Jones, - SE BILAG 2, side 39

Side 28

Side 28 af 42 denne gruppe stiger. Dette er også hvad vi har set, at selvom der stadig er rigtig stor ulighed, er der dog blevet en lidt større middelklasse af sorte.

8.1 Udviklingsteori

Man kan bruge udviklingsteorier til at se på hvor langt et enkelt land er nået i uviklingen, og hvad grunden muligvis er til at det er nået så langt.

Jeg har følgende valgt at se på Rostows faseteori. Teorien går ud på at alle lande gennemgår et udvilkingsforløb, der kan inddeles i følgende 5 faser.

Rostows faseteori

Kilde: International Økonomi A2, figur 30.4, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)

Fase 1: var dengang Sydafrika stort set ingen industri havde. Da samfundet var præget af gammeldags produktionsmetoder.

Fase 2: var under koloniseringen da Briterne sørgede for at skabe en industri inden for guld og diamanter.

Fase 3: kunne være da landet gik over til apartheidsystemet. Her skabte man nemlig et samfund med god økonomisk vækst og en mere effektiv industrialisering. Store investeringer af maskiner, teknologi og infrastruktur.

Side 29

Side 29 af 42

Fase 4: Sydafrika befinder sig nok et sted mellem fase 3- og 4. Sydafrika prøver nemlig i øjeblikket at skabe en modernisering af de forskellige sektorer ved hjælp af investeringer, også på den måde skabe økonomisk vækst.

Fase 5: Denne fase er Sydafrika ikke nået til endnu, da det betyder det er blevet et færdigt industrialiseret land. Sydafrika kan dog nok komme hertil, hvis de overkommer nogle af de problemstillinger de står med i dag som AIDS, skæv fordeling af goder, arbejdsløsheds osv.

Jeg tror på at Sydafrika kan få en god fremtid med god økonomisk vækst, hvis der bliver sat mere fokus på de forskellige problemstillinger, da sorte sydafrikanere bliver bedre uddannet vil problemer som flaskehalse også forsvinder. Sydafrika mangler nemlig i dag uddannede folk indenfor flere erhverv. Da Sydafrika er så veludviklet som det er i forhold til resten af regionen, har det gjort det tiltrækkende for bl.a. læger fra Kenya og Zimbabwe at flytte dertil. Dette har også været godt for flaskehalse problemerne.

Sydafrika har mange trusler, der betyder meget for samfundsøkonomien. AIDS-epidemien er særdeles vigtig for Sydafrika at få hånd om, da den gør at Sydafrika mister en del af arbejdsstyrken hver dag.

Sydafrika har haft fokus på den skæve fordeling af de sociale goder siden ophævningen af apartheid i 1990. Dette har gjort at sorte har bedre mulighed for at få fat på elektricitet, rent

drikke vand og telefon, som artiklen også mener^{10}. Dette vil formodentlig også blive forbedret,

selvom artiklen er meget skeptisk.

Jeg har nemlig set på udviklingstallene for Sydafrika, der viser at Sydafrika på mange måder, er vokset fra at være et uland, til et land der klart er i gang med en industrialisering og økonomisk vækst. Sydafrika er altså et land med mange problemstillinger, der ifølge jeg har en lys fremtid, der kun kan blive bedre.

Hvis Sydafrika får rettet op på bare et af disse problemer kan det skabe en massiv vækst. En løsning på arbejdsløsheden vil rette op på meget. Flere sorte vil komme i arbejde, dvs. bedre social fordeling, da flere sorte har flere penge. Dette vil også give deres efterkommere, dvs.

10

Kilde: BBC News UK, (www.news.bbc.co.uk), Risks remain for South Africa's economy, Lucy Jones, - SE BILAG 2, side 39

Side 30

Side 30 af 42 deres børn en bedre mulighed for at komme i skole og blive uddannet, dvs. en løsning på flaskehalse problemer. Alt i alt betyder det at en løsning kan give mange.

Sydafrika står overfor en lys fremtid med gode eksportmuligheder, økonomis vækst, bedre infrastruktur osv. Sydafrika står overfor en masse problemer, der med tiden og god politik kan blive løst. Jeg tror på at Sydafrika kan blive et land med større vægt i den globale handel.

Stadier i produktionsteknologien

Kilde: International Økonomi A2, figur 24.13, Forlaget Kurlund, (www.kurlund.dk)

Det kan være svært at placere Sydafrika i denne figur. Vi har tidligere set at Sydafrikas største eksportvarer gruppe faktisk er industrivarer. Biler har Sydafrika eksporteret mere og mere af de seneste år. Før det var det guld og diamanter, som man kunne bringe ved varegruppen stål i

1990. Derfor kan man altså også se i denne tabel at Sydafrika har opnået en betydelig udvikling. Eftersom Sydafrika vil blive et mere og mere rigt land, vil Sydafrika altså bevæge sig i en positiv retning, hvilket vil sige nedad i denne figur.

Dog kan man ikke kalde Sydafrika for et NV-land, da det ikke har opnået så høj en økonomisk vækst. Sydafrika er i gang med en industrialisering, dog er det en meget langsom

Side 31

Side 31 af 42 industrialisering. Sydafrika vil komme langt men ikke foreløbigt, da Sydafrika har mange ting, der bremser i økonomien.

9 - Konklusion

Konklusionen er at apartheiden klart har sat sine spor i samfundet, selvom det er 17 år siden det officielt blev ophævet. Man kan se at der stadig er stor social skæv ulighed, hvide er stadig meget rigere end sorte. Hvide er stadig bedre veluddannet, levevilkårene er betydeligt stadig meget bedre for hvide end sorte.

På udviklingstallene kan vi også se at apartheiden stadig har sat sin betydning. Vi kan også se at Sydafrika på mange måder adskiller sig fra et uland og på mange måder er mere veludviklet.

Dog kan vi også stadig se at Sydafrika har langt vej endnu for at komme på niveau med ilandene, som færdigindustrialiseret.

Sydafrika står overfor en lys fremtid med økonomisk vækst, dog har Sydafrika mange vigtige problemer stillinger, der skal have mere fokus. Sydafrika er på mange måder veludrystet til en fremtid med god økonomi, dog vil det ikke være i den nærmeste fremtid, som mange andre lande der gennemgår industrialiseret i øjeblikket, da Sydafrika har diverse problemstillinger at skulle tage hånd om.

Side 32

Side 32 af 42

10 - Litteraturliste

Bøger

Brylle, Torben, Markedsprofil, Sydafrika,

Kureer, Henrik & Svend Erik Lundgren, International økonomi, forlaget Kurlund, 2006 Skovmand, Svend, Et nyt Sydafrika, Alinea, 2006

Internet

African Safari Company, (www.thesafaricompany.co.za)

BBC News UK, (www.news.bbc.co.uk)

CIA, World Fact Book, (www.odci.gov/cia - jan.2007)

Europa World Plus, (www.europaworld.com)

Human development report, UNDP, 2007, (www.hdr.undp.org)

Leksikon, (www.leksikon.org)

Transparancy International, 2007 (www.transparancy.org)

Wikipedia, (www.wikipedia.org)

World Economic Forum, (www.weforum.org)

USA’s regering, (www.census.gov)

Side 33

Side 33 af 42

11 - Billedfortegnelse

Liberation archives, (www.liberation.org)

South Africa Cultural Tours, (www.vuyaafrica.co.za)

Suncape, (www.suncape.com)

Side 34

Side 34 af 42

12 - BILAG 1

Korruptionsliste over samtlige lande

Country rank Country

1. | Finland

Denmark

New Zealand

4. | Sweden

Singapore

6. | Iceland
7. | Switzerland

Netherlands

9. | Canada

Norway

11. | Australia
12. | Luxembourg

United Kingdom

14. | Hong Kong
15. | Austria
16. | Germany
17. | Japan

Ireland

19. | France
20. | USA
21. | Belgium
22. | Chile
23. | Barbados
24. | St. Lucia
25. | Spain

Uruguay

27. | Slovenia
28. | Portugal

Estonia

30. | Israel

St. Vincent and the Grenadines

32. | Qatar
33. | Malta
34. | Macao

Taiwan

United Arab Emirates

37. | Dominica

Side 35

Side 35 af 42

38. | Botswana
39. | Cyprus

Hungary

41. | Czech Republic

Italy

43. | South Korea

Malaysia

45. South Africa

46. | Bahrain

Bhutan

Costa Rica

49. | Cape Verde

Slovakia

51. | Latvia

Lithuania

53. | Jordan

Mauritius

Oman

56. | Greece
57. | Namibia

Samoa

Seychelles

60. | Kuwait
61. | Cuba

Poland

Tunisia

64. | Bulgaria

Croatia

Turkey

67. | El Salvador
68. | Colombia
69. | Ghana

Romania

71. | Senegal
72. | Brazil

China

India

Mexico

Peru

Morocco

Suriname

79. | Georgia

Grenada

Saudi Arabia

Serbia

Trinidad and Tobago

Side 36

Side 36 af 42

84. | Bosnia and Herzgegovina

Gabon

Jamaica

Lesotho

Kiribati

FYR Macedonia

Maldives

Montenegro

Swaziland

Thailand

94. | Madagascar

Panama

Sri Lanka

Tanzania

98. | Vanuatu
99. | Algeria

Armenia

Belize

Dominican Republic

Lebanon

Mongolia

105. | Bolivia

Albania Iran

Argentina Libya

Burkina Faso

Djibouti

Egypt

111. | Eritrea

Guatemala

Moldova

Mozambique

Rwanda

Solomon Islands

Uganda

118. | Benin

Malawi

Mali Zambia

Sao Tome and Principe

Ukraine

123. | Comoros

Guyana

Mauritania

Nicaragua

Niger

Timor-Leste

Viet Nam

Side 37

Side 37 af 42

Zambia

131. | Burundi

Honduras

Iran

Libya

Nepal

Phillipines

Yemen

138. | Cameroon

Ethiophia

Pakistan

Paraguay

Syria

143. | Gambia

Indonesia

Russia

Togo Nigeria

147. | Angola

Guinea-Bissau

Nigeria

150. | Azerbaijan

Belarus

Congo, Republic

Côte d´Ivoire

Ecuador

Kazakhstan Uzbekistan

Kenya Bangladesh

Kyrgyzstan

Liberia

Sierra Leone

Tajikistan

Zimbabwe Iraq

162. | Bangladesh

Cambodia

Central African Republic

Papua New Guinea

Turkmenistan

Venezuela

168. | Congo, Democratic Republic of

Equatorial Guinea

Guinea

Laos

172. | Afghanistan

Chad

Sudan

175. | Tonga

Side 38

Side 38 af 42

Uzbekistan

177. | Haiti
178. | Iraq
179. | Myanmar

Somalia

Kilde: Transparancy International, 2007 (www.transparancy.org)

Side 39

Side 39 af 42

13 - BILAG 2

Risks remain for South Africa's economy

By Lucy Jones

BBC News Online business reporter

When apartheid ended in 1994, there were fears that South Africa's then Marxist-influenced ANC would take the country on a path of nationalisation and centralisation.

The country would soon sink into the economic abyss of many other African nations, the pessimists feared. But this did not happen. The country has seen modest but steady growth of 3% a year over the past decade. The rand has survived three crises and strengthened. And these days, investors are so confident that markets are swayed little by politics.

Maturing

Black South Africans have greater access to services like electricity, water and telephones.

And they have a greater chance of becoming wealthy too as more jobs have opened up for blacks, and as they have been given shares and property as part of moves to to invest in redistribute wealth. These enormous changes have been achieved with relatively little external borrowing. "You could see it as a maturing of institutions. Ten years ago

South Africa was seen as a much riskier place to invest in," says economist Razia Khan at Standard Chartered Bank.

Strong rand

Yet, some problems certainly remain: high unemployment

rates, the population's low skills level and the HIV/Aids

epidemic. But the difficulties are matched by plenty of success stories.

Are South Africa's poor better off?

Ten years ago South Africa was seen as a much riskier place

Razia Khan, Standard Chartered

Bank

Side 40

Side 40 af 42

The rand weakened after 1994 and was hit by three crises, but its fortunes changed in 2002, when the dollar declined and commodity prices increased. The strong rand largely accounts for the country's low inflation levels and lower interest rates. "Now foreign investors do not have to be compensated for currency risk, as well as capital risk," economist at Absa bank Chris Hart says. The rand's strength is also increasing productivity at local firms, he adds. "It's cheaper to import that cutting-edge machine... and cheaper to finance it." Some South African exporters have been hit by the rand's increased value and have been forced to shed labour. But overall, its strength is boosting confidence in the country at home and abroad. Car manufacturing is booming and the tourist industry, which was not hit by the 11 September attacks, is growing rapidly. "South Africa's rampant expansion has even resulted in charges of neo-colonialism," says John Battersby, the UK representative of the International Marketing Council of South Africa.

Debate over growth

Some economists maintain, however, that South Africa could have advanced even further during the last decade. They point out that as the population has grown at almost the same rate as the country's economy, wealth has remained much the same size. "Three per cent is not the worst rate by African standards," says economist at the Economist Intelligence Unit David Cowan. "But 3% is not big enough to generate jobs. It just about keeps you where you are. "The question now is whether the government can boost the rate." Some economists go further, saying South Africa should not be comparing itself with the rest of Africa but with members of the G8 club of rich nations which it wishes to emulate.

According to writer on Africa Robert Guest, democracy in redistribution but that hasn't South Africa, and indeed elsewhere in Africa, has not been accompanied by economic dynamism. "It didn't happen white to black because it wasn't a priority," he says. "The emphasis has been on redistribution, but that hasn't been from rich to poor but from white to black. "People say in South Africa that is the same thing, but it is not." If companies have to pay above the odds to employ a black accountant - because only one out of 80 South African accountants are black - then growth is affected, and ultimately that has an impact on the lives of the poor, he says.

Redistribution

Black economic empowerment is a key but controversial policy of the ANC government. A black business class has been created in record time and thousands of blacks have been hired as civil servants and appointed to boards of private and state-owned firms.

More growth is needed for job creation

The emphasis has been on been from rich to poor but from

Robert Guest

Side 41

Side 41 af 42

According to ANC spokesman Steyn Steed, 50bn rand in The elite has sometimes assets have been transferred to the poor over the last 10 years, via the provision of housing subsidies and land redistribution. But critics say empowerment has simply was much more broad resulted in wealth being taken from the hands of a few based white people and put into the hands of a few black people.

Oligarchs

There is growing resentment at the emergence of a new elite, which includes former freedom fighters who have used their political connections to accumulate huge wealth. "The elite has sometimes been doing rather well. We were looking for something that was much more broad-based," says opposition Inkatha Freedom Party economist Dr Gavin Woods. One of the richest men in South Africa today is Cyril Ramaphosa, the former mining union leader and ANC general secretary.

After leaving politics in the mid-1990s, he made money by investing in financial services, media companies, coal mining and gold mines. Chairman of Mvelephanda Resources,

Tokyo Sexwale, who was imprisoned with Nelson Mandela, has clinched some of the biggest deals this year. He heads the Batho Bonke consortium which is about to receive about 10% of the equity of South Africa's Absa bank.

Blacks 'getting poorer'

The wealth of these men would be more palatable to people if their own living conditions were better. Indeed, the government has made significant achievements in extending services to the poor. An additional 10 million people now have access to fresh water, four million to electricity; 1.5 million new homes have been built, South African officials say. But according to at least two recent surveys, blacks are getting poorer, while whites are getting richer. "The general consensus is that there has not been an improvement in equality," says World Bank economist advisor in South Africa, Matthew Stern.

"There is the view outside and inside the government that that BEE hasn't delivered."

Low skills level

Unemployment, which is runs at an official rate of 30%, is a chief concern, especially as it is seen as contributing to the country's high crime rate. High jobless numbers are also the result of the population's low skill base. The ANC has made training the workforce a priority. "Ninety percent of South African children are in school. A supply of skilled labour is emerging," Lionel October, deputy director general of the country's Department of Trade and Industry, says. But at the moment, an estimated 250,000 vacancies cannot be filled because of lack of qualified candidates. Since 2000, South African employers have had to contribute 1% of an employee's been doing rather well. We were looking for something that

Dr Gavin Woods, Inkatha

Freedom Party

Tokyo Sexwale is part of the new black elite

Side 42

Side 42 af 42 salary to his or her training. This is a radical move, South African academic Michael Samuel points out. "Countries can't usually find the resources for such high levels of training," he says.

Aids threat

Another key concern is the rate of HIV infection which threatens to wipe out a generation. South Africa has the highest number of HIV positive people in the world, about five million out of a population of 45 million.

No one knows what the exact cost to the country will be when it looses its youngest, fittest and most talented, but it is likely to be shattering. "The cost to the state is going to be devastating, apart from the impact of so many deaths on the morale of the nation," Dr Woods adds.

More growth needed

So what needs to be done? The economy has to grow by at least 5% annually for real social change to follow, officials and economists agree. The government is pinning its hopes on empowerment as a means of achieving this growth. Formerly white-owned companies have reported profit increases, as a result of signing up to empowerment and selling tailored services to black South Africans. There is also appreciation at high-levels that empowerment has to be more far reaching from now on, says Matthew Stern from the World Bank. If growth is not achieved, however, the country's economic growth rate could well become a political issue, economists say.

Kilde: BBC News UK, (www.news.bbc.co.uk)

Aids threatens to wipe out a generation