SRO om alkohol som identitetsskaber for unge

Side 1

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse

Indledning side 2

Redegørelse side 2

- Teorier om unges identitetsdannelse side 2

- Erikson og Riesman side 2

- Eksistentiel psykologi side 3

- Alkohols indflydelse på unges identitetsdannelse side 4

Analyse side 5

- Smashed side 5

- Paula Spencer’s Wedding and Marriage side 6

Diskussion side 7

Konklusion side 8

Litteraturliste side 9

Side 2

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 2 af 9

Alkohol

Indledning

Alkohol er i dag et begreb alle kender og alle får kendskab til nærmest før de kan gå. Det virker som om, at grænsen for hvornår det er okay at drikke, bliver rykket nedad for hver generation. En sørgelig udvikling. Unge venter ikke med at drikke, til de er gamle nok rent lovmæssigt. Nej, jo før man kan komme til det jo bedre. I min opgave om alkohol vil jeg først ved hjælp af nogle psykologiske teorier, blandt andet nogle teorier fra de to teoretikere Riesman og Erikson, redegøre for unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund, og for hvordan alkohol kan spille en rolle i denne. For udviklingen om at alkohol nærmest ikke kan undværes til nogen arrangementer længere, kan kun betyde at det spiller en væsentlig rolle i unges identitetsdannelse. På baggrund af min redegørelse vil jeg så lave en analyse af uddraget fra romanen ”Smashed” og uddraget fra romanen ”Paula Spencer’s Wedding and Marriage”.

Til sidst vil jeg med udgangspunkt i analysen, diskutere hvorfor unge mennesker drikker alkohol, og hvilke konsekvenser det kan have for dem senere i livet.

Redegørelse

I det nedenstående afsnit vil jeg ved hjælp af nogle af Eriksons og Riesmans teorier redegøre for unges identitetsdannelse, og for hvordan alkohol kan spille en rolle i denne.

TEORIER OM UNGES IDENTITETSDANNELSE

Erikson og Riesman

Alkohol for danske unge er i dag blevet den helt store nøgle til popularitet, fællesskab og venskab.

Hvis ikke man som 8. klasses elev er begyndt at drikke, er man så godt som ude af fællesskabet.

Eftersom alkohol i det senmoderne samfund er blevet så vigtigt, føler mange unge sig ofte forpligtigede til at hoppe med på bølgen, og begynde at drikke i en meget ung alder. Til at beskrive denne udvikling, kan man bruge David Riesmans begreb om den gruppestyrede karaktertype, altså at de unge er blevet mere og mere påvirkelige og følsomme overfor andres handlinger og ønsker.

Hvis nogle fra klassen er begyndt at drikke, og den unge ikke ønsker at falde uden for gruppen, er det letteste bare at følge vennernes handlinger, og drikke med, så man igen er en del af fælleskabet.

Side 3

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 3 af 9

Det at drikke alkohol er også stærkt forbundet med hele omstillingen fra barn til voksen. For ikke at

                                                   1
blive set som umoden, er fuldskab simpelthen en nødvendighed.

Det som Erik Erikson ville kalde identitetskrise, hvor de unge skal finde ud af hvem de i det hele taget er.

I hele overgangen fra barn til voksen sker der en masse ændringer, hvor de unge udvikler sig. Ifølge Erikson er dette et såkaldt psykosocialt moratorium, som giver unge lov til at afprøve forskellige roller i livet og få et slags frirum til at udvikle sig.

Men udover udvikling og fællesskab, er der jo også en anden altafgørende faktor, nemlig popularitet. Popularitet og alkohol går nærmest hånd i hånd. Der ligger et konstant pres på de unge, om at skulle passe ind i en gruppe, og tænke på hvad mon de andre tænker om én. Det kommer bag på mange. ”Jeg blev overrasket over, hvor svært det er for de unge ikke at drikke. Man regnes først for noget, hvis man går til fester og drikker meget.” siger Peter Gundelach, dansk professor i

                                           2
sociologi på Københavns Universitet, til Politiken.dk.

Så for unge i det senmoderne samfund, er den sociale identitet altså meget vigtig. Vigtigheden af hvad andre tænker om én, definerer mere eller mindre hvem man er. Når man snakker om social identitet er det de udvendige faktorer der spiller ind. Det handler ikke så meget om, hvad man selv har lyst til, men mere hvad miljøet har lyst til at man gør. Mange unge føler at de er nødt til at ændre sig efter hvad de andre unge og miljøet fortæller én er rigtigt. Derfor bliver man defineret af de andres normer, og ikke af sine egne.

Eksistentiel psykologi

Den eksistentielle psykologi handler om valg. At have friheden til at vælge sit eget liv og forme sin egen identitet. Den eksistentielle psykologi vil dog ikke afvise, at man som menneske bliver påvirket af både arvelige og miljømæssige forhold. Men disse påvirkninger lader vi os ikke styre blindt af, i kraft af at vi som mennesker har en vis form for viljestyrke. Vi vælger selv hvem vi vil være og har dermed selv indflydelse på vores identitets- og personlighedsdannelse.

Men med alle disse valg, kan det også let føre til angst. Angst for om det vi vælger er det rigtige.

Med mange valg følger meget ansvar. I nogle tilfælde kan angsten for at vælge forkert i livet, blive så stor at man helt lader være med at vælge, og i stedet bare følger med strømmen. Det vil sige at

1 http://www.magasinet-rus.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=128:fuldskab-er-en-stil-ikke-en-
nodvendighed&catid=105:rusmiddelkultur&Itemid=200

2 Danmark 1. sep. 2006 KL. 16.12 www.politiken.dk

Side 4

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 4 af 9 man lader andre vælge for en, eller bare gør hvad de andre gør. Derved mister man sig selv og sin egen identitet.

Altså handler den eksistentielle psykologi om at finde en balance mellem den fri vilje og de mange valg, og samtidig ikke at miste sig selv i alle valgene og blive angst for denne frihed. [3] Hvis man vil opnå succes i livet, ville den eksistentielle psykologi sige at man selv skulle træffe sine valg. Hvis man derimod bare gør hvad andre gør, og ikke vælger selv, opnår man fiasko.

Alt dette om eksistentiel psykologi kan bruges i snakken om unge og alkohol, ved den del der handler om angst og påvirkningen af miljøet. Altså risikoen for at angst får unge til at lade andre bestemme over dem. At de bliver så påvirkede af, hvad andre fortæller dem er rigtigt i forhold til at drikke, så de ikke ser andre valg, end simpelthen også ”bare” at drikke selv.

ALKOHOLS INDFLYDELSE PÅ UNGES IDENTITETSDANNELSE

Alkohol er altså en måde at skabe et fællesskab på. Mange unge bruger alkohol til at få en behagelig situation til at vare ved. Når man mødes blandt venner til en hyggelig sammenkomst, eventuelt for at fejre en glædelig begivenhed, er det ikke unormalt at drikke godt igennem, som ung, da alkohol nedbryder hæmninger og barrierer. For ikke at sætte en stopper for festlighederne, bliver der ikke sparet på genfyldningerne af glasset, og man ender med bare at drikke for at drikke. [4] Denne årsag til druk, kan sættes over for eksempelvis Eriksons teori om et psykosocialt moratorium, hvor de unge har et frirum til afprøve nogle roller og at sætte nogle nye grænser, eller Riesmans teori om den gruppestyrede karaktertype, hvor unge bliver påvirket af andres handlinger.

Men der er også en anden årsag til druk, nogle bruger det nemlig også som ”selvmedicinering”.

Nogle mennesker har brug for alkohol til at afhjælpe forskellige negative følelser, og det er på sin vis også helt fint. Men det kan desværre for nogle betyde, at de så har en grund til at drikke, når de ikke er sammen med andre mennesker, hvis den negative følelse er noget der eksisterer hos vedkommende hele tiden. Alkoholen virker altså her som en slags medicin mod dårligt humør, depression, angst osv. Men chancen for at det kan føre til afhængighed eller dårlig dømmekraft, så man eventuelt bliver dårligere til at løse problemer, er endnu en fare ved denne brug af

                           5
”selvmedicinering” med alkohol.

3

http://psykologiensveje.systime.dk/1-den-mangfoldige-psykologi/bog/psykologiske-retninger/eksistentiel-og-

humanistisk-psykologi.html
4

DeHart, T., Tennen, H., Armeli, S., Todd, M. & Mohr, C. (2009).

5

DeHart, T., Tennen, H., Armeli, S., Todd, M. & Mohr, C. (2009).

Side 5

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 5 af 9

Denne årsag til druk, kan i modsætning til den anden, sættes sammen med den eksistentielle psykologi, hvor angsten for noget, giver én lysten til at drikke. Så den unge i stedet for at tage et fornuftigt valg og få hjælp til problemer på en mere fornuftig måde, lader angsten for det forkerte liv vinde.

Analyse

Jeg vil ved hjælp af de psykologiske teorier, jeg redegjorde for i det tidligere afsnit, analysere uddraget af romanerne ”Smashed” og ”Paula Spencer’s Wedding and Marriage”

SMASHED

Smashed er et uddrag fra en roman, om en pige, som er til fødselsdagsfest, og som for første gang prøver at drikke, og inden længe får hun resten af pigerne fra fødselsdagsfesten til også at drikke. [6] ”I’d like to think I want to share because it means I have to drink less, but the truth is I like the attention.”

Dette citat fra romanen kan beskrives med social identitet, da hun godt vil drikke alkoholen selv, fordi hun får en opmærksomhed, som gør hende lidt mere interessant.

Men det kan også beskrives med psykosocialt moratorium, da hun afprøver rollen som den ”voksne” der drikker. Hun viser en lille udvikling i form af at hun selv lige har prøvet at drikke for første gang, og hun meget hurtigt føler sig lidt større og vigtigere end de andre piger.

Hun sætter sig også i en vidende rolle i citatet: ”It occurs to me that in a matter of hours, I’ve gone from pupil to mentor.” Da hun for nogle timer siden aldrig havde prøvet at drikke før, men pludselig skal til at lære andre om, hvordan man gør.

Den eksistentielle psykologi viser sig eksempelvis i citatet: ”And while I don’t think I’d be any good at being a boy, given the fact that I am constantly afraid, constantly crying, and characteristically weak…”. I og med at hun forklarer, at hun konstant er bange og at hun er svag.

Den gruppestyrede karaktertype og identitetskrise er nok de mest repræsenterede teorier i dette uddrag fra romanen.

”Try to throw it down without even swallowing. Don’t even let it touch your tongue.” og “As one girl sips, the rest urge her to drink more or drink faster.” er begge citater fra uddraget, som repræsenterer det gruppestyrede. Det sidstnævnte i en lidt større grad en det første. Det ses rimelig

6

From where you are, side 84-88

Side 6

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 6 af 9 tydeligt, i det sidste citat at pigen der drikker, bliver ”presset” af de andre piger til at blive ved med at drikke. Altså skal hun drikke mere, for at gøre sig til for gruppen, og ikke fordi hun nødvendigvis har lyst til det.

Til sidst er der teorien om identitetskrise. Både i citatet ”My CD changer plays only songs about dejection, ”Creep” and ”Loser” and ”Losing My Religion.” Even my outfits look confused…” og

“Mornings that I dress in the mirror, I can’t decide which virtue, or gender, or level of maturity is winning.” er det ikke svært at se, at det er identitetskrise der er tale om. Hun giver et klart udtryk for, at hun ikke er helt klar over hvem hun er, i og med hun ikke rigtig kan finde ud af hvad for noget tøj der passer til hende eller hvilke humør hun er i. [7]

Denne analyse af ”Smashed” viser således at fortælleren ikke rigtig ved hvem hun er endnu, og derfor drikker og uddeler viden om druk, i håb om måske at komme lidt tættete på hvem hun er.

PAULA SPENCER’S WEDDING AND MARRIAGE

Paula Spencer’s Wedding and Marriage er et uddrag fra en roman, som handler om Paula Spencer.

En 39-årig alkoholiker, med en død eksmand, 4 børn og et rigtig hårdt liv. [8]

Generelt er Paula Spencer meget opmærksom på sin sociale identitet. Dette set blandt andet når hun snakker om sine børns tøj. Her om den yngste søn Jack “I have spent more money on his clothes than on all the others put together.” [9]

Og her om datteren Leanne “I’d got the coat from the Vincent de Paul. Never again. The humiliation, Jesus.” [10]

Det ses tydeligt at hun tænker på, hvad andre folk tænker om hende og hendes børn. Hun vil gerne have at børnene ser pæne ud, så hun fremstår som en god mor.

Men noget hun siger, kan godt være lidt tvetydige. Såsom “I am an alcoholic. I’ve never admitted it to anyone. (No one would want to know.)” [11]

Her kan det både ses som om hun godt vil have at folk har et pænt billede af hende, men på den anden side kan grunden til at hun aldrig har indrømmet sin alkoholisme, også være angsten for at hun er en fiasko. Altså er den eksistentielle psykologi også at finde hos Paula Spencer.

7

From where you are, side 84-88

8

Roddy Doyle The Woman Who Walked Into Doors (1996) side 138-142

9

Roddy Doyle The Woman Who Walked Into Doors (1996) side 139 linje 25-27

10

Roddy Doyle The Woman Who Walked Into Doors (1996) side 139 linje 35-36

11

Roddy Doyle The Woman Who Walked Into Doors (1996) side 140 linje 11-12

Side 7

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 7 af 9

Igen i det sidste citat er det også den sociale identitet der ses. Men på en lidt anden måde. “I made Jack go to bed early last night. I put the kitchen clock forward so Leanne couldn’t point out that it

wasn’t his bedtime – because she would – and I ended up having to send her up early as well.”^{12}

Her er det hendes eget barn, som ikke må opdage nogle forhold omkring hendes mor, da det måske ville ødelægge barnets opfattelse af sin egen mor.

Eftersom Paula Spencer er 39 år gammel, er det lidt svært at sætte hende ind i teorier om identitetsdannelse, da hun har været igennem hele scenariet at afprøve roller og grænser. Men et stykke hen af vejen, kan man godt sætte hende over for nogle af de psykologiske teorier. Hun er som analysen viser, meget bevidst om sin sociale identitet. Men derudover kan man også til en vis grad, sætte den eksistentielle psykologi ind over hendes angst for at omverden finder ud af hendes problemer. Til sidst kan hendes alkoholforbrug også forbindes med hendes mange problemer fra fortiden, og dermed bliver alkoholen en slags ”selvmedicinering” frem for alt.

Diskussion

Jeg vil med udgangspunkt i de to tekster jeg har analyseret, diskuterer hvorfor unge mennesker drikker, og hvilke konsekvenser det kan have senere hen.

Unges drukvaner er som bekendt meget voldsomme. Men hvorfor drikkes der så meget? Det kan der være mange grunde til. I teksten ”Smashed” drikker fortælleren mest fordi hun ikke rigtig kender sig selv i hendes alder, og igennem alkohol kan hun tilegne sig en rolle, som en mere spændende person, som får hun affprøvet noget nyt og nogle nye grænser, som er interessante for hende. Hun har lært at drikke af andre på samme alder, og når først de første så småt er gået i gang med at eksperimentere med alkohol, så gælder det om ikke at falde udenfor gruppen. Så derfor begynder hun og de andre i teksten også at drikke, for at forblive en del af fællesskabet.

I teksten om Paula Spencer, er det dog nogle helt andre faktorer der spiller ind. Paula drikker mest på grund af nogle alvorlige problemer hun har og har været igennem i sit liv. Problemer som hendes kan føre til ”selvmedicinering” eller angst, som begge er oplagte årsager til druk.

I begge tekster handler det om, at fortællerne gerne vil opfattes på en bestemt måde af andre. For fortælleren i ”Smashed”, handler det om at blive voksen og udstråle noget selvsikkerhed, i forhold til at kunne noget de andre endnu ikke kan. Hvor det for Paula handler om at skjule en usikkerhed og at hendes voksenliv ikke er blevet helt som det kunne være ønsket.

12

Roddy Doyle The Woman Who Walked Into Doors (1996) side 141 linje 20-24

Side 8

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 8 af 9

Konsekvenserne ved at drikke alkohol er blandt andet faren for at tage skade af det ved sygdomme såsom leverbetændelse, nyresvigt osv. eller lignende, senere i livet. En anden fare er selvfølgelig alkoholisme. Paula Spencer er blevet alkoholiker og har taget konsekvenserne heraf. Hun vedkender sig også sin alkoholisme, men hun er ikke helt klar over, i hvor seriøst et omfang hun er det. Men for pigerne i ”Smashed” er det svært ud fra teksten at vurdere, om nogle af dem vil udvikle sig til unge med alkoholproblemer.

Konklusion

Jeg kan ud fra denne opgave konkludere at alkohol spiller en meget væsentlig rolle i unges identitetsdannelse i det moderne samfund. Alkohol skaber fælleskaber og nedbryder barrierer, som er en god start på et godt fælleskab. Men det kan også betyde at visse mennesker drikker kun for at blive en del af fællesskabet, og ikke fordi de rent faktisk har lyst til det. Alkohol kan altså også let lukke folk ude af en gruppe, hvis de ikke drikker.

I min analyse af ”Smashed”, fik jeg bekræftet at de teorier jeg redegjorde for, som blandt andet social identitet rent faktisk holder stik. Der er mange unge der udelukkende tager med til fester og drikker, fordi de ikke vil blive udelukket af det drikkende fællesskab.

Ergo kan alkohol både gavne og skade et miljø. For hvis man kun drikker fordi man føler at man skal, så kan man sagtens blive en del af fællesskabet alligevel, og få en god aften eller nat, men det vil hele tiden været en form for gruppestyret, da man i første omgang kun gjorde det fordi man ikke vil sakke bagud socialt.

Side 9

[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s

Side 9 af 9

Litteraturliste

Andersen, T. S & Petersen, M. (2010). From Where You Are (1. udg.). Forlaget Systime.

DeHart, T., Tennen, H., Armeli, S., Todd, M. & Mohr, C. (2009). Hvorfor drikker unge?

Doyle, R. (1996). The Woman Who Walked Into Doors. Forlaget Vintage.

Hauge, L. & Brørup, M. (2007). Psykologiens veje (3. udg.). Forlaget Gyldendal.

Kargaard, M. (2008, 19. juni). Fuldskab er en stil – ikke en nødvendighed. Magasinet Rus. Fundet

d. 16. marts på http://www.magasinet-rus.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=128:fuldskab-er-en-
stil-ikke-en-nodvendighed&catid=105:rusmiddelkultur&Itemid=200

Rojan, P. (2006, 1. september). Danske unge drikker for at blive populære. Fundet d. 16. marts på www.politiken.dk

Eksistentiel psykologi. Psykologiens veje. Fundet 16. marts 2011 på

http://psykologiensveje.systime.dk/1-den-mangfoldige-psykologi/bog/psykologiske-
retninger/eksistentiel-og-humanistisk-psykologi.html