Et eksempel fra STX 2.g
Analyse: Sunday, Bloody Sunday | SRO i Engelsk og Musik
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Engelsk A, Musik A og fylder 16 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Abstract
- Indledning
- Konflikten i Nordirland
- Battle of Bog
- Tiden efter Bogside konflikten
- Protestsange og deres funktion
- Analyse af ”Sunday Bloody Sunday”
- Instrumenter og deres roller
- Sound/lyddesign
- Sammenfatning og kontekst
- Tekst
- Genre
- At skildre konflikter gennem kunst
- Konklusion
- Litteraturliste
- Bilag
Uddrag fra opgaven
Indledning
Denne opgave tager udgangspunkt i konflikten i Nordirland og begivenheden The Battle of Bogside i 1969. Gennem litterær og musikalsk analyse af sangen ”Sunday, Bloody Sunday” af U2 fra 1983 belyser opgaven hvad protestsange er for en genre og hvilke fordele og evt. ulemper der er ved brugen af disse. Ud fra denne analyse diskuterer opgaven hvilken virkning det har, at lade en konflikt blive skildret gennem kunst. Opgaven er derved tredelt, ved først at redegøre for den nordirske konflikt, så at forklare om protestsange samt ”Sunday, Bloody Sunday” og afslutningsvist at se mere generelt på hvordan det kan påvirke en konflikt at blive udsat for kunstens skildringer, som eksempelvis protestsange.
Konflikten i Nordirland
Der har i igennem mange år været en konflikt mellem katolikker og protestanter i Nordirland. Konflikten bunder i uenigheden omkring hvorvidt Irland skal være et selvstændigt land eller være en del af UK. Katolikkerne ønsker et selvstændigt Irland og protestanterne ser flest fordele ved at have Irland under UK’s styre. Konflikten optrappedes gennem mange år og mange uheldige episode. Protestanterne fik dannet sig en gruppe af mennesker der var meget fastholdne i deres meninger. Disse boede i byen Ulster. Her ville de kæmpe for at blive ved med at være en del af UK. Dette var oprindeligt grundet økonomiske årsager, men med tiden blev det en mere insisterende årsag. Nemlig at man ikke ville ”tabe” til katolikkerne. I 1912 vedtog man i London et lovforslag om hjemmestyre. Dette betød mere magt til en kommende irsk regering, men dog ikke 100% selvstyre. Denne lov skulle træde i kraft i 1914. Protestanterne i Ulster reagerede ved at lave en højtidelig pagt. Heri forpligtede de sig til at gøre alt i deres magt til at bekæmpe loven. De kaldte sig Ulster Volunteer Force (UVF) og bestod af mere end 100.000 medlemmer.
Alle blev meget overraskede over denne modstand fra Ulster. Også regeringen som tilbød et kompromis hvor Ulster ikke behøvede være under loven om hjemmestyre. Dette var ikke nok for UVF. De krævede at loven skulle undgås helt. Som reaktion på UVF’s handlinger dannede katolikkerne en bevægelse der støttede hjemmestyreloven. De kaldte sig Irish Volunteers. Som svar på dette gennemførte UVF en våbensmugling på 25.000 rifler og som svar på dét gjorde Irish Volunteers det samme. Nu var Irland tæt på borgerkrig.
Det var på den måde konflikten i Irland blev så stor.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.