Analyse: Sunday, Bloody Sunday | SRO i Engelsk og Musik

Side 1

1

2g - opgave i studie-retningsfag

Fag: Engelsk A – Musik A

STX 2.g

Klasse: 2e

Faglærer:

Område: Konflikten i Nordirland

Problemformulering:

Giv en redegørelse for hovedpunkter i konflikten mellem protestanter og katolikker i Nordirland med hovedvægten på begivenheder omkring og efter the Battle of Bogside i

1969.

Giv ligeledes en kortfattet redegørelse for protestsange og deres funktion, særligt irske protestsange.

Giv en litterær og musikalsk analyse af U2’s ”Sunday, Bloody Sunday” (1983) med henblik på at belyse, hvordan kunstnere i ord og musik har forholdt sig til konflikten i Nordirland.

Diskutér endelig, hvilken virkning det giver, at konflikten er skildret igennem kunsten og ikke andre former for nyhedskanaler og vurdér, i hvilken grad protestsange har potentiale til at bringe konflikter til ophør.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Abstract…………………………………………………………………………………………………………….. side 3

Indledning…………………………………………………………………………………………………………. side 4

Konflikten i Nordirland…………………………………………………………………………………….… side 5

- Battle of Bogside………………………………………………………………………………………………. side 7

- Tiden efter Bogside konflikten………………………………………………………..………………… side 8

Protestsange og deres funktion……………………………………………………………………...…… side 9

Analyse af ”Sunday Bloody Sunday” ……………………………………………………………….… side 10

- Instrumenter og deres roller………………………………………………………………………...… side 10

- Sound/lyddesign……………………………………………………………………………………….…… side 11

- Sammenfatning og kontekst………………………………………………………………………….… side 11

- Tekst………………………………………………………………………………………………………...…… side 12

- Genre………………………………………………………………………………………………………..…… side 12

At skildre konflikter gennem kunst…………………………………………………………………… side 13

Konklusion………………………………………………………………………………………………….…… side 14

Litteraturliste………………………………………………………………………………………...………… side 15

Bilag………………………………………………………………………………………………………………… side 16

Side 3

3

Abstract

This project investigates the effect of using protest songs to portray conflicts like the one in Northern Ireland. This is interesting because many conflicts get depicted through art like protest songs instead of only medias like television, newspaper and radio.

By creating a thorough analysis of the song “Sunday, Bloody Sunday” from 1983, the paper enlightens how protest songs like that one, about the conflicts in Northern Ireland, have effected the years of riot in Ireland. The study indicates that the songs are very good for the inhabitants and the demonstrators because it can strengthen their will, hope and believes, but the portraying of conflicts through art is bad for the actual conflict because it will touch up the revolt and riot.

The results show that protest songs can have a positive and a negative influence on conflicts, but in any case they affect the course of events a lot.

Side 4

4

Indledning

Denne opgave tager udgangspunkt i konflikten i Nordirland og begivenheden The Battle of Bogside i 1969. Gennem litterær og musikalsk analyse af sangen ”Sunday, Bloody Sunday” af U2 fra 1983 belyser opgaven hvad protestsange er for en genre og hvilke fordele og evt. ulemper der er ved brugen af disse. Ud fra denne analyse diskuterer opgaven hvilken virkning det har, at lade en konflikt blive skildret gennem kunst.

Opgaven er derved tredelt, ved først at redegøre for den nordirske konflikt, så at forklare om protestsange samt ”Sunday, Bloody Sunday” og afslutningsvist at se mere generelt på hvordan det kan påvirke en konflikt at blive udsat for kunstens skildringer, som eksempelvis protestsange.

Side 5

5

Konflikten i Nordirland

Der har i igennem mange år været en konflikt mellem katolikker og protestanter i Nordirland. Konflikten bunder i uenigheden omkring hvorvidt Irland skal være et selvstændigt land eller være en del af UK. Katolikkerne ønsker et selvstændigt Irland og protestanterne ser flest fordele ved at have Irland under UK’s styre. Konflikten optrappedes gennem mange år og mange uheldige episode. Protestanterne fik dannet sig en gruppe af mennesker der var meget fastholdne i deres meninger. Disse boede i byen Ulster. Her ville de kæmpe for at blive ved med at være en del af UK. Dette var oprindeligt grundet økonomiske årsager, men med tiden blev det en mere insisterende årsag. Nemlig at man ikke ville ”tabe” til katolikkerne.

I 1912 vedtog man i London et lovforslag om hjemmestyre. Dette betød mere magt til en kommende irsk regering, men dog ikke 100% selvstyre. Denne lov skulle træde i kraft i

1914. Protestanterne i Ulster reagerede ved at lave en højtidelig pagt. Heri forpligtede de sig til at gøre alt i deres magt til at bekæmpe loven. De kaldte sig Ulster Volunteer Force (UVF) og bestod af mere end 100.000 medlemmer.

Alle blev meget overraskede over denne modstand fra Ulster. Også regeringen som tilbød et kompromis hvor Ulster ikke behøvede være under loven om hjemmestyre.

Dette var ikke nok for UVF. De krævede at loven skulle undgås helt.

Som reaktion på UVF’s handlinger dannede katolikkerne en bevægelse der støttede hjemmestyreloven. De kaldte sig Irish Volunteers. Som svar på dette gennemførte UVF en våbensmugling på 25.000 rifler og som svar på dét gjorde Irish Volunteers det samme. Nu var Irland tæt på borgerkrig.

Det var på den måde konflikten i Irland blev så stor. Det var ikke indgreb udefra der resulterede i at Irland blev et splittet land, det var befolkningen selv der gearede hinanden op til store uroligheder. Der skete mange flere ting de efterfølgende år og 1.

Verdenskrig var bl.a. med til at styrke konflikten. De to fløje, katolikkerne og protestanterne, prøvede at udnytte krigen på hver deres måde, dog uden succes. Krigen bandt et tæt bånd mellem Storbritannien og de irske protestanter og gjorde katolikkernes modstand til Storbritannien endnu større. Nu var der altså god grund til en deling af Irland. Dette skete ikke, men efter krigen blev der dannet et irsk parlament i Dublin, Dail Eireann.

Side 6

6

De førnævnte Irish Volunteers blev nu kendt som Irish Republican Army (IRA). Disse begyndte at myrde politifolk fra det Kongelige Irske Politikorps. Så indkaldte de britiske myndigheder hjælpepoliti-tjeneste i Irland, to korps ved navn ”Blacks and Tans” og ”The Auxiliaries” trådte til og en stemning af oprør og voldsomme forventninger hærgede landet. Der opstod en brutal periode med terror og modterror. En slags krig mellem IRA og de to korps. Tilfældige blev dræbt og huse brændt ned. Mere end 750 døde i årene I 1920 blev der hastet en lov igennem om en deling af Irland for at dæmpe konflikten og undgå flere drab af uskyldige mennesker.

Loven indeholdt krav om at der skulle være selvstændig administration i Belfast (for de

6 grevskaber i Ulster) og i Dublin (for de 26 grevskaber i resten af Irland). Disse administrationer skulle være underlagt det britiske styre og blev altså ikke helt selvstændige. Der skulle også være et Irsk Råd til at tage sig af opgaver der berørte de to dele af Irland. Efter megen forhandling blev der erklæret våbenhvile og det hele faldt på plads. Irerne var delvist selvstændige uden at være det på papiret.

Den ellers så vellykkede traktat førte alligevel til borgerkrig i en del af Irland.

Republikanske modstandere og IRA ville ikke være under Storbritannien på papiret, de ville være helt frie og selvstændige. Denne borgerkrig var endnu værre end forrige og omkring 4000 døde inden traktatmodstanderne gav op i 1923.

Fjendtligheden og volden mellem katolikker og protestanter fortsatte med forfærdelige ting som kidnapninger, baghold, snigmord, nedbrændinger af huse, bombeattentater osv.

Da de uroligheder der er kendt under navnet ”The Toubles” begyndte i 1960’erne var Nordirland delt op i to samfund. Katolikker og protestanter boede side om side men deres børn var opdelt i forskellige skoler og blev undervist i hver sin version om Irlands historie. Hvert samfund havde ledere der gjorde alt for at de unge ikke skulle blande sig med hinanden. Protestanterne boede bedst, havde de bedste uddannelser, havde mindst fattigdom, og fik bedst løn. Derfor var mange protestanter overlegne overfor katolikkerne. Denne dårlige behandling af katolikker blandet med protestanternes frygt for dem forårsagede en eksplosion af vold i slut 60’erne. Det hele blev for meget for Irlands befolkning og eksplosionen var forudsigelig.

Det blev en form for voldsspiral med en masse angreb og pludselige udbrud frem og tilbage mellem katolikker og protestanter. Borgerrettighedsbevægelsen satte ind og kampen for katolikkernes ligestilling i samfundet skred fremad. Det var godt for selve

Side 7

7

Irland og selvfølgelig også for katolikkerne, men det skræmte protestanterne og

medførte det værste udbrud i 50 år.^{1}

Battle of Bogside

I 3 dage i august 1969 blev byen Derry, der også var kendt under navnet Bogside, forvandlet til en kampplads for konflikten mellem protestanter og katolikker. Den udsprang af den årlige march for de protestantiske Apprentice Boys. Byens ledere og beslutningstagere vidste i forvejen at der let kunne opstå konflikter ved denne march og forsøgte at få den aflyst. Det lykkedes dog ikke og derfor blev der afholdt et offentligt møde af the Derry Citizens Defence Association (DCDA). Her blev kvinder og børn der boede i de områder af byen man forventede konflikter i, flyttet til mere sikre dele af byen. Katolikkerne byggede barrikader i Bogside og gjorde sig klar til kamp.

D. 12. August begyndte The Apprentice Boys deres planlagte march og alle holdt sig klar.

Man vidste at der ville ske noget, men hvad og hvornår var ikke sikkert. Marchen fortsatte og selvom der var indsat masser af styrker til at kontrollere situationen fejlede dette og der gik ikke længe før de første sten blev kastede. Dette skete ved Waterloo Place. Urolighederne spredte sig hurtigt og husene i byen blev ødelagt. Tåregas blev benyttet i forsøg på at holde urolighederne nede på et overskueligt niveau, men dette var simpelthen umuligt. Kampen fortsatte de to efterfølgende dage med granater, petroleumsbomber og lignende våben. Der var mange døde og endnu flere skadede og det var svært at få hjælp da hele byen var et rod og ingenting fungerede normalt. Mange af de sårede var bange for at bevæge sig gennem byen, til hospitalet og døde derfor af deres kvæstelser.

DCDA holdt en pressekonference hvor de opmuntrede mænd til at komme til Derry og deltage i kampene. Dette skete og gjorde kun konflikten endnu større og mere uoverskuelig. I Belfast, Newry, Armagh, Lurgan, Strabane og Dungiven demonstrerede folket for at vise deres støtte og alle disse steder udviklede der sig voldelige konflikter.

Man kan derfor sige at The Battle of Bogside kom til at have stor indflydelse på hele Nordirland, der nu var i oprør.

Der blev gjort mange forsøg på at få situationen under kontrol, men det gav kun folket endnu mere lyst til at holde fast i deres holdninger og konflikten voksede.

Hvad borgerne og de tilrejsende demonstranter i Bogside ikke vidste var, at den britiske

1

Grant, R. G.: ”Konflikten i Nordirland”, Flachs, 2001. Oversat af Karsten Gramkow side 13-32

Side 8

8 regering ville sende britiske tropper ind i konflikten for at bringe orden på situationen igen.

Kort efter kl. 16 d. 14. August marcherede de britiske troper til Waterloo Place og her fik

The Battle of Bogside sin slutning. Byen var ødelagt og det samme var folket.^{2}

Tiden efter Bogside konflikten

Efter The Battle of Bogside gik den britiske regering med til at indføre internering. Dette betød at politiet måtte fængsle uden rettergang og situationen i Irland kom igen helt ud af kontrol. Et utal af folk blev arresterede i de razziaer hæren lavede i katolske kvarterer og mange af dem var uskyldige. Katolske oprørere og snigskytter udfordrede hæren og protestanterne hjalp hæren med at svare hårdt igen.

D. 21. Juli 1972 er den dag vi kender som ”Bloody Friday”. Her eksploderede 19 bomber i Belfast på under en time. Katolske IRA folk løb maskerede rundt og skød uskyldige mennesker og dette resulterede i, at mange katolikker trak deres opbakning til IRA tilbage. Katolikkerne følte at IRA havde for meget kontrol og for mange våben. Den mistede opbakning gjorde det muligt for den britiske hær at trænge ind i de lukkede områder og den handling blussede op for konflikten igen og det fortsatte på denne måde

i mange år.^{3}

2

http://www.museumoffreederry.org/history-battle01.html

3

Grant: ”Konflikten i Nordirland” side 35-39

Side 9

9

Protestsange og deres funktion

Protestsange er en slags sange med tekster der enten kommenterer eller protesterer imod et stort emne. Dette kan fx være kønsrelateret, politisk, religiøst eller socialt. Det er karakteristisk for protestsange at de har et forholdsvist let omkvæd som folk kan synge med på og dette gør at sangene let bliver spredt ud og dyrket af de mennesker der deler samme holdning som teksten udviser. De bruges altså i mange tilfælde som slagsange til arrangementer som fx demonstrationer eller som temasang til en holdning, en konflikt

                 4
eller en tidsperiode.

Protestsangene har mange funktioner og det er forskelligt hvilke der er gældende alt efter hvilken form for protestsang det er. En af de typiske funktioner er at få skabt en fællesfølelse og dette sker let når man synger i flok. Det bliver en fælles måde at udtrykke noget fælles på, hvilket der tit er brug for. En anden typisk funktion ved sangene er simpelthen blot at udtrykke sig frit og kritisk. Kunstnerne kan synge lige hvad de vil og give sangene lige de stemninger de vil og dette er en stor fordel som fx politikere ikke har.

I Irland er protestsangene kommet fra den irske folkemusik der blev spillet og ofte skrevet på en pub. Instrumenterne der blev spillet på var også irske og teksterne handler mest om kampen for Irlands frihed og begivenhederne omkring konflikten i Nordirland. Stort set alle de irske protestsange er en kold kritik og intet andet end modstand og utilfredshed. U2’s ”Sunday, Bloody Sunday” er en af de eneste sange om ovenstående emner der har en tekst der kalder på frihed. Denne sang sætter spørgsmålstegn og ønsker fred i stedet for at nedgøre og kritisere.

4

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Folkemusik/protestsanger

Side 10

10

Analyse af Sunday Bloody Sunday – U2

Instrumenter og deres roller

- Trommer

- Guitar 1

- Guitar 2

- Bas

- Elektrisk violin

- Sang

- Kor

Instrumenterne i ”Sunday, Bloody Sunday” er bygget tydeligt op mellem baggrund og forgrund.

Baggrunden dannes trommer, bas og guitar. Trommerne spiller en meget fast, aggressiv og marchagtig rytme. Bassen spiller et baggrundsriff som går opad og gentages og kan derfor betragtes som et bas-ostinat. Guitarerne har flere forskellige roller i sangen.

Guitar 1 spiller et baggrundsriff der ligner bassens meget og betegnes derfor også som et ostinat. Denne går dog nedad. Lige netop dette riff er blevet beskrevet som ”bone-

                                                        5
crushing arena-rock riff of the decade” af Rolling Stone magasinet. Guitar 2 laver noget

off-beat, spiller akkorder i en rytme og spiller også et par solosteder. Der er altså mest udvikling i guitar 2, men guitar 1 er meget vigtig da dens ostinat danner et groove sammen bassens ostinat.

Forgrunden dannes af elektrisk violin, sang og kor. Den elektriske violin kommer med nogle skarpe toner til sangen og dens rolle er ikke så vigtig. Når nummeret spilles live udelades den elektriske violin og den er altså kun med på indspilningen for at variere lidt i det ellers meget klassiske set-up. Sangen er meget vigtig i ”Sunday, Bloody Sunday”.

Det er denne der formidler hele meningen med sangen og så holder den sammen på strukturen. Måden der synges lead på er meget råbende og hård, men tonerne og detaljerne mistes ikke. Det er en hårfin balance som Bono balancerer meget fint på.

Udover dette benytter han små råb i slutningen af omkvædet hvor det faktisk er svært at høre helt præcist hvad der bliver sagt. Det liver sangen meget op og viser endnu en gang hvor intens og voldsom sangen er. Koret synger call & response på omkvædet og laver ellers noget udfyldning de steder hvor lead stemmen ikke tager pladsen.

5

http://en.wikipedia.org/wiki/Sunday_Bloody_Sunday

Side 11

11

Hooket i sangen er guitar 1. Det er denne der kommer på kort efter trommerne og det er

dens riff der gør at man genkender sangen.^{6}

Sound/lyddesign

Sounden i ”Sunday, Bloody Sunday” er meget realistisk og grov. Det er tydeligt at høre at nummeret er indspillet i et studie og det er også langtfra unplugged, men der er ikke tilsat tydelige effekter som i mange andre sange. Den elektriske violins skingre toner er det tætteste nummeret kommer på synthesizerlyd og psykedeliske forvrængelser.

Produceren på dette nummer, Steve Lillywhite, har altså ikke været interesseret i at

blande sig i U2’s egne idéer omkring sangens formål.^{7}

Sammenfatning og kontekst

Sangen er smeltet meget godt sammen og der er ikke de store overraskelser igennem nummeret som fx et break eller et meget anderledes kontraststykke. Den aggressive, skuffede, deprimerede stemning går stort set igen igennem hele nummeret bortset fra ved broen. Her bruges dur akkorder og det er med til at skabe en lidt mere håbefuld og fremadrettet stemning.

Soloen er et andet sted hvor der sker et lille udsving i dynamikken og stemningen.

Omkvædets gentagende tekst bringer en følelse af genkendelse og ro frem, men så kommer den skarpe guitar og liver op i de voldelige nuancer igen.

Teksten og musikken hænger meget godt sammen og her er der heller ikke nogen form for ubalance. Emnet i teksten overføres fint med den måde instrumenterne spilles på og det er tydeligt at der er lagt mange tanker i dette og det ikke blot er tilfældigt. Dette kan man konstatere ved at lytte til noget andet af U2’s musik. Her er det ikke krigsstemning og oprør man kommer til at tænke på, så det har altså været et helt specifikt ønske ved lige netop ”Sunday, Bloody Sunday”.

Selve sangtitlen tydeliggør hvilke dele af Irlands historie der sættes fokus på, men U2’s album ”War” blev først udgivet 11 år efter begivenheden Bloody Sunday i 1972 og 63 år

efter begivenheden Bloody Sunday i 1920, nemlig i 1983.^{8} Derfor er der ikke en logisk

sammenhæng mellem tiden og udgivelsen som der var med den eksempelvis sorte

6

http://www.youtube.com/watch?v=LQZLPV6xcHI

7

http://www.whosampled.com/producer-sampled/Steve%20Lillywhite/

8

http://www.bbc.co.uk/history/bloody_sunday

Side 12

12 musik og borgerrettighedsbevægelsen. Det er tydeligt at det irske band har været rørt

over begivenhederne, men at sige at udgivelsen var aktuel er at skyde mange år forbi.^{9}

Tekst

Teksten i sangen er meget klar og der er ikke meget man skal læse mellem linjerne.

Lyrikken er delt op i en redegørende del, en spørgende del og et omkvæd hvor titlen gentages. Den redegørende del får lytteren sat ind i hvad der skete og hvordan folk havde det. Et eksempel er de første linjer i sangen: ”I can’t believe the news today, oh I can’t close my eyes and make it go away”.

Den spørgende del af teksten får lytteren til at sætte sig ind i det mere følelsesmæssige og giver en bedre forståelse for meningsløsheden og sorgen der blev følt. Et eksempel er

broen: ”How long, how long must we sing this song”.^{10}

Ovenstående har været U2’s og mange andre kunstneres måde at forholde sig til konflikten i Nordirland på. De har forsøgt at gengive følelserne fra konflikten da det har været umuligt for dem at forklare dem. Dette er hvad musikere kan gøre når der opstår konflikter som denne – at videregive i musik og tekst.

Genre

Det bliver tydeligt at ”Sunday, Bloody Sunday” er en protestsang når man kigger på dens generelle udtryk. Både den råbende vokal, det aggressive trommebeat og de insisterende ostinater udstråler protest. Teksten er også med til at tydeliggøre at det er denne genre der er tale om. Her kan man nemlig overføre handlingen direkte.

Stemningen er gennemgående oprørsk og dette er også et kendetegn ved protestsange – at de forsøger at fange den stemning de synger om, i musikkens udtryk. U2’s hit er altså tydeligvis en protestsang.

9

http://en.wikipedia.org/wiki/Sunday_Bloody_Sunday

10

http://www.elyrics.net/read/u/u2-lyrics/sunday-bloody-sunday-lyrics.html

Side 13

13

At skildre konflikter gennem kunst

Når så voldsomme konflikter som dem der fandt sted i Nordirland bliver skildret gennem kunst sker der noget helt specielt. Det er meget anderledes end når en nyhedskanal som en radioudsendelse, en tv-udsendelse eller en avis skildrer en konflikt.

Der formidles med samme fokus, nemlig at forklare om konflikten og hvad den har bragt med sig, men kunsten har endnu en intention, at være kunst og det der følger med.

Kunsten har også fans, har et bestemt udtryk og giver noget til kunstneren selv. Alle disse musikalske aspekter tilsidesættes ikke selvom der også er tale om en skildring af en konflikt. Man kan altså sige at en kunstnerisk skildring har to formål og at en skildring fra en nyhedskanal kun har et.

En voldsomt tydelig virkning ved at skildre gennem kunsten er, at kunstnerne kan bruge deres fans som støtte. Man kan let forestille sig at fans er med til at dele musikken fordi de kan lide lyden og i forvejen er fan af kunstneren, men ikke nødvendigvis er enige i sangens budskab. Eksempelvis har stort set alle sunget med på ”Det store stygge storkespringvand” uden at kende til selve indholdet og samfundskritikken. På samme måde har folk sunget med på ”Sunday, Bloody Sunday” og andre sange der omhandler konflikten i Nordirland uden at ville viderebringe holdningerne. De kan måske bare godt lide musikken, kunstneren, stemningen eller noget andet. Sangen forklarer sagen, men er også kunst og dette gør levetiden på mediets produkt længere, end en avisartikel ville kunne.

At skildre gennem kunst som protestsange bringer altså ikke konflikter til ophør, men holder derimod gang i oprøret og fortællingen. Det kan både være en fordel og en ulempe, men ét er sikkert og det er, at skildringer af konflikter og begivenheder gennem kunst er meget populært og vil blive brugt i de næste mange år.

Side 14

14

Konklusion

Konflikten i Nordirland var en langvarig proces som havde mange udsving og som varierede meget i sin styrke. Battle of Bogside var en af de mest voldsomme begivenheder i den lange konflikt og er en af de episoder man omtaler mest når man mindes de mange år hvor konflikten var på sit højeste. Det var en forfærdelig tid hvor katolikker og protestanter misforstod hinandens dybe ønske om den bedst mulige fremtid for Irland.

En af de måder man i dag mindes konflikten på er via kunst og især protestsange. Disse har en evne til at fremstille begivenhederne i et helt særligt lys hvor det både er handlingen og kunsten i musikken der bliver sat fokus på. En af de mest kendte protestsange der er skrevet omkring Nordirland er ”Sunday, Bloody Sunday” af U2.

Denne skildrer meget godt begivenhedernes stemning og er i det hele taget konstrueret meget oprørsk, hakket og marchagtigt. Præcis ligesom man kan forestille sig gaderne var, i de dage hvor katolikkerne og protestanternes kampe toppede.

Den kunstneriske skildring er meget anderledes end andre formidlingsformer og en af de tydeligste forskelle er, at kunsten holder historien i live, mens andre medier som en avisartikel blot informerer kortvarigt. Protestsange og andre kunstneriske formidlingsformer er altså dårlige til at gøre en ende på konflikter, men de er gode til at hjælpe folket med at forholde sig til begivenhederne og deres følger.

Side 15

15

Litteraturliste

Hjemmesider:

http://en.wikipedia.org/wiki/Sunday_Bloody_Sunday
http://www.whosampled.com/producer-sampled/Steve%20Lillywhite/
http://www.elyrics.net/read/u/u2-lyrics/sunday-bloody-sunday-lyrics.html
http://www.bbc.co.uk/history/bloody_sunday
http://www.youtube.com/watch?v=LQZLPV6xcHI
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Folkemusik/protestsanger
http://www.museumoffreederry.org/history-battle01.html

Bøger:

Grant, R. G.: ”Konflikten i Nordirland”, Flachs, 2001. Oversat af Karsten Gramkow.

Side 16

16

Bilag

Formskema:

Storform Intro A A B A B A C B A B

Formled Intro Intro A1 A2 A1 B ml. A1 B A2 A2 C B A1 A1 A1 B

1 2 stk.

Takter 4 4 4 9 8 8 4 8 4 9 3 2 8 4 8 4 4

0

Underind deling

Detaljer trom Guita halvt m. halvt m.

mer r omkv + omkv

ostin æd solo æd at