SOP om neuromarketing i Engelsk A og Kommunikation/IT A

Indledning

I denne opgave belyses det innovative og spændende område, Neuromarketing. Gennem fagene, Engelsk og Kommunikation/IT bliver området sat i et samfunds,-markeds og ikke mindst etisk perspektiv for at give en bred forståelse for dette komplicerede men yderst effektive værktøj. Neuromarketing er et utrolig spændende og innovativt område at beskæftige sig med, fordi det er en helt ny måde at lave marketing på, og med vores teknologiske fremskridt, er mange ting mulige. Som denne opgave kommer ind på, finder man ud af, hvordan ens hjerne aktivitet er, når man ser en reklame.

Der er blevet lagt fokus på disse hjernescanningskurver, og kommet med eksempler gennem filmiske virkemidler, på hvorfor hjerneaktiviten er, som den er.

Der bliver diskuteret, om det er etisk korrekt at bruge dette nye innovative værktøj, og der bliver set på den danske markedsføringslovgivning, for at se, om dette nye værktøj, egentlig er lovligt at benytte sig af i Danmark. Til sidst bliver der perspektiveret til USA – ser man anderledes på dette værktøj i USA end i Danmark, set med samfundsmæssige øjne? På grund af personlig interesse, faldt emnet på neuromarketing. Fordi jeg ikke vidste meget om emnet, inden jeg begyndte på mit studieretningsprojekt, så var det en oplagt mulighed for mig, at blive klogere på dette nye innovative værktøj.

D 'F

Metodeafsnit

I min analyse af reklamen ”The Force” har jeg fokuseret på den graf, Sands Research har udarbejdet. Den kan ses i analyse afsnittet. Jeg har analyseret på, hvor de kurver har så store svingninger – og jeg har derfor udeladt de passager, hvor der ikke sker drastiske svingninger på kurverne. Jeg har valgt at tage fokus i kurverne, fordi det er sådan, man primært finder ud af, hvorvidt en reklame er god eller dårlig inde for neuromarketing I forlængelse med det, har jeg brugt berettermodellen, og sat disse to op mod hinanden, og forklarer hvorfor jeg tror, at fx den emotionelle kurve i analysen, ikke stemmer helt overens med berettermodellen. Jeg har brugt bogen ”Virkemidler i Reklamer, film og kunstbilleder, Jørn Ingemann Knudsen” som en guide gennem de filmiske virkemidler, som er det, jeg har haft fokus på, i denne del af analysen.

I Google reklamen jeg har valgt at analysere, synes jeg ikke der har været et analyse værktøj, der har givet mening at bruge – fordi reklamen er meget atypisk.