SOP om Planøkonomi på Cuba

Side 1

Mathias

Side 0

SRP-Cubas

Planøkonomi

Spansk & International økonomi

Side 2

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 1 ~

Abstract

This paper analyses the planned economical system in Cuba and the effect of it on the Cuban population. The paper involves personal interviews with normal Cuban citizens, who describe the conditions they live under in Cuba. I will approach the problem by analyzing statistic data and two different blog posts each with totally different positions on the Cuban system. Cuba has lately experienced changes in shape of economic reforms, changing the entire future of the country. The population of Cuba lives under a political system controlled by a dictator and therefor has a limited freedom, which has resulted in the people resort to either criminality or escaping the country in search of a better life with opportunities. I will give my best analytical evaluation of the interviews and information given, and thereby give my predictions about the future possibilities for the Cuban economy and population.

In the analysis I have concluded that statistical data and the real conditions for the population don’t really connect. The people of Cuba are not satisfied with the current system yet they are able to live with it. With the most recent news about Obama and Raul, the future for the Cuban people looks bright. But caution has to be taken to not end up as yet another country with cheap labor in the Latin America. Last but not least it is difficult to predict the exact future in Cuba because it all depends on the decisions made by both the American congress and Raul Castro mostly concerning the embargo preventing any kind of trade between the two.

Side 3

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 2 ~

Indholdsfortegnelse

Indhold

Abstract ................................................................................................................................................ 1 Indledning ............................................................................................................................................ 3 Redegørelse .......................................................................................................................................... 4 Begrebet planøkonomi ................................................................................................................................... 4 Væsentlige forskelle mellem planøkonomi og markedsøkonomi ................................................................. 4 Analyse................................................................................................................................................. 5 Den cubanske befolknings levevilkår ............................................................................................................ 5 HDI-Indeks ................................................................................................................................................ 6 Gini-Koefficienten ..................................................................................................................................... 7 Gennemsnitlig levealder ............................................................................................................................ 8 Arbejdsløsheden ........................................................................................................................................ 8 Delkonklusion ............................................................................................................................................ 9 Fordele og ulemper for den almindelige cubaner og disses levevilkår .......................................................... 9 Delkonklusion.............................................................................................................................................. 14 Vurdering samt perspektivering ......................................................................................................... 15 Perspektivering ............................................................................................................................................ 15 Vurdering af udviklingsmulighed ved overgang til markedsøkonomi når Fidel Castro dør. ............ 16 Konklusion ......................................................................................................................................... 18

Side 4

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 3 ~

Indledning

Den økonomiske verden og fremmedkulturer har altid været af min store interesse, derfor har jeg valgt at kombinere de to ting ved at kigge på Cubas økonomi. Hvis man tænker på den Cubanske økonomi kan man ikke udelade planøkonomien. Herefter var der mange tanker som slog mig. Jeg har blandt andet altid undret mig over, hvad årsagen til brugen af systemet er, og hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at bruge det planøkonomiske system i praksis. Det fik mig også til at tænke over, hvordan man, i så oplyst en verden som vi har i dag, kan holde befolkningens drømme nede. Grunden til at jeg føler det er et meget aktuelt emne er, at Fidel Castro for 6 år siden gik af som præsident, men forholdene stadigvæk ikke har ændret sig. Efter Fidel Castro i 2008 valgte ikke at genopstille til valget, vandt broderen Raul Castro. Raul menes at være mere tilbøjelig til at give cubanerne nogle rettigheder som Fidel ikke ville give. Raul har blandt andet indført nogle økonomiske reformer hvilket betød at landmænd kunne dyrke deres eget landområde samt cubanerne sågar kunne bruge mobiltelefoner.

Det hele startede egentligt den 16. februar 1959 hvor Fidel afsatte den tidligere USA-Støttede premierminister Fulgencio Batista, hvilket var en følge af den Cubanske revolution ført af Fidel og M-26-7 hvilket også bliver kaldt 26. juli-bevægelsen (som Che Guevara var medlem af). Fidel blev den nye premierminister og den 3. december 1976 blev han præsident for republikken Cuba. Fidel og Rauls idé var lige fra starten at gøre Cuba til en kommunistisk ø. Fidel fik herefter dårligere og dårligere helbred hvilket også var årsagen til at han blev nødt til at trække sig fra valget i 2008.

I min opgave vil jeg starte med at redegøre for selve grundstenene i det planøkonomiske system, og derefter redegøre for de væsentlige forskellige mellem dette og markedsøkonomien. Det er meget vigtigt at forstå forskellen mellem disse to former, for at kunne forklare de positive og negative

bi/påvirkninger. Det kaldes den komparative metode.

Jeg vil i opgaven benytte blogindlæg og artikler til at få den nødvendige viden til at analysere levevilkårene for den almindelige Cubaner, og derved gøre brug af den kvalitative metode. Til at analysere vilkårene vil jeg kigge nærmere på statiske indikatorer såsom HDI-indeks og Gini-koefficient mv. Ligeledes vil jeg også se på, hvilke påvirkninger det har på befolkningen, at køre med et planøkonomisk system.

I min vurdering vil jeg forklare mit syn på Cubas fremtidige udviklingsmuligheder, i en eventuel overgang fra Planøkonomi til markedsøkonomi, eller blandingsøkonomi. I vurderingen vil jeg ud fra min analyse, forklare hvilke udfald udviklingen kan få og hvordan den kan opnås.

Side 5

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 4 ~

Herudover vil jeg komme ind på en perspektivering til andre lande, som har gennemgået samme transition fra kommunistisk planøkonomi til liberalistisk markedsøkonomi.

Redegørelse

I det kommende afsnit vil jeg ud fra problemformuleringens første hovedpunkt, redegøre for begrebet planøkonomi, samt beskrive forskellen mellem planøkonomien og markedsøkonomien.

Disse emner er afgørende for analyse delen i det efterfølgende afsnit, for at have en grundlæggende forståelse for Cubas nuværende og mulige fremtidige økonomisystem.

Begrebet planøkonomi

Et planøkonomisk system er kendetegnet ved, at staten styrer markedet. Når der er tale om planøkonomi betyder det egentligt at økonomien er planlagt. Planøkonomi er karakteriseret ved 3 kendetegn nemlig; Staten ejer virksomhederne, staten ejer produktionen og staten styrer prisdannelsen. Det vil sige, at staten styrer produktionen og priserne på markedet, og så vidt også til hvad der skal produceres og hvor meget. Derfor ser vi oftest planøkonomi i kommunistisk styrede lande, hvor staten har meget magt for ikke at sige alt. Staten ejer hele landet og alle virksomheder deri. Planøkonomien forbindes i høj grad med Sovjetunionen som kørte med netop dette politisk-økonomiske system. I det planøkonomiske system hvor staten ejer virksomhederne, er det ikke muligt for virksomheder at gå konkurs. Hvis en virksomhed laver dårlige resultater spæder staten til, hvis underskuddet ellers ville betyde en konkursbegæring. Som sagt før styrer staten produktionen i landet hvilket vil sige at de har en direkte produktionsplan at gå efter. Hermed kan staten udvælge hvilke produkter der mangles og hvilke der er vigtigst for landet at producere. Sidst men ikke mindst styrer staten også prisdannelsen hvilket betyder at staten fastsætter priserne på varerne.

Væsentlige forskelle mellem planøkonomi og markedsøkonomi

Der hersker store forskelle mellem planøkonomi og markedsøkonomi, faktisk er de to økonomier præcis modsat hinanden. I markedsøkonomien ejer staten ikke virksomhederne og de bestemmer hverken produktionen eller prisdannelsen. I markedsøkonomien hersker udbud-efterspørgslen i prisdannelsen, herved findes ligevægtspunktet hvilket er optimalt for handlen. I planøkonomien fastsætter staten priserne hvilket betyder at der kan være overskuds-efterspørgsel eller overskuds-udbud. Her bestemmer de også produktionen og kan derved omstille produktionen efter efterspørgslen. Markedsøkonomien ses i næsten hele verden og er den liberalistiske tilgang til

Side 6

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 5 ~ økonomisk ideologi. Der findes dog også en blandings-ideologi hvor man går på kompromis med begge ideologier for at imødekomme forskellige problemstillinger. F.eks. har vi i Danmark en minimumspris på kolonihavehuse, hvilket er en form for blandingsøkonomi, i og med at staten blander sig i prisdannelsen. Ifølge markedsøkonomien ideologi skal staten ikke indblandes i prisdannelsen. I markedsøkonomien er der fri konkurrence, hvilket betyder at staten ikke støtter nogen virksomheder frem for andre. Hermed bliver de svage virksomheder, som ikke kan generere overskud skilt fra flokken, og de stærke virksomheder overlever. Denne metode være den sundeste måde for landets konkurrenceevne. Når der er hård konkurrence på hjemmemarkedet, skaber det bedre vilkår for de overlevende virksomheder, når de rykker ud på det internationale marked, fordi de har optimeret alt hvad de kunne i produktionen.

I hovedtræk er forskellen mellem den planøkonomiske og den markedsøkonomiske ideologi hvor meget magt og indflydelse staten har på markedet og virksomhederne.

Analyse

Dette afsnit er opgavens største, og den samlende analyse danner baggrund for problemformuleringens andet hovedpunkt. I denne del af opgaven, vil jeg i kronologisk rækkefølge analysere den cubanske befolknings levevilkår først og fremmeste ud fra statistiske indikatorer ved hjælp Cubas HDI-Indeks, Cuba GINI-koefficienten, den cubanske befolknings gennemsnitlige levealder og arbejdsløsheden i Cuba, alt sammen sammenlignet med omlæggende lande. Efter den statiske analyse, vil analyse bestå af personlige blogindlæg og interviews, for at det befolkningens egene holdning til livet på Cuba, og ikke blot nogle tal, sammenlignet med andre lande.

Den cubanske befolknings levevilkår

Der er mange måder at opgøre levevilkårene for et lands befolkningen på. Jeg har valgt at analysere levevilkårene ved hjælp af nogle indikatorer, som hedder HDI(Human Development Index) og Gini-Koefficienten. Disse to indikatorer kan give et indblik i livsvilkårene på Cuba, og ud fra det kan man sammenligne med lande uden planøkonomi i samme region, for at give et retvisende billede af forskellene. Den gennemsnitlige levealder er også en faktor, som kan give et meget godt billede af levevilkårene. Derudover vil jeg komme ind på fattigdommen, fødselsraten, infrastrukturen og basiske livsnødvendigheder. Som sagt kan tallene sammenlignes med omkringliggende lande for at give et indblik i hvordan, at andre lande i regionen ligger. Det ville være meget misvisende at relatere til lande som ligger i en anden region, da der ikke kan

Side 7

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 6 ~ sammenlignes på samme måde grundet blandt andet; kultur, skikke, religion osv..

De lande jeg har valgt at sammenligne med, ligger alle i samme område som Cuba og er henholdsvis; Jamaica, Haiti og Bahamas. Landene ligger alle i det caribiske øhav sammen med Cuba. Jeg føler, at det er de bedste at relatere til, fordi de alle er øer, hvilket har gjort kontakten med fastlandet sværere. Infrastrukturen i alle lande er bygget op omkring havnebyer samt et antal lufthavne, og derfor har det været mere besværligt at transportere ting end på fastlandet.

JEG MANGLER AT DU KORT SKRIVER OM CUBAS BEFOLKNING.

HDI-Indeks

Når vi snakker HDI-Indekstal, er det et indekstal udregnet efter 3 væsentlige ting for levevilkårene i landet. Disse fire områder er følgende:” Købekraft (BNP Pr Indbygger målt i købekraft), Sundhed

                                                                          1
(målt ved levealder) og uddannelse (målt ved analfabetisme og gennemsnitlig skolegang)”. Cubas

HDI-Indeks ligger på 0,815 hvilket skaffer dem en solid delt 44-plads med Bahrain [2]. Dette er faktisk et højt HDI-Indekstal hvis vi sammenligner med deres omkringliggende lande.

Cuba Jamaica Bahamas Haiti

HDI-Indekstal 0,815 0,715 0,789 0,471

2

Data taget fra http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_Human_Development_Index

Hvis vi her kigger på de nærtliggende øer, kan vi se at Cuba faktisk er førende blandt de fire. Når man kører et planøkonomisk system, som man gør på Cuba, betyder det også at staten bestemmer at den unge befolkning skal gå i skole. Hermed får de et fint resultat af den gennemsnitlige antal af skoleelever, samt analfabetismen falder så længe de bliver uddannet godt. Sundheden på Cuba burde også være meget god, eftersom der er mange som arbejder i sundhedssystemet. Købekraften på Cuba er en af de få ting, som egentligt må trække ned på HDI indekset, eftersom de ikke får mange penge udbetalt, men nærmere får foræret tingene af staten. Alt i alt kan det ses at Cuba har en forholdsvis høj HDI-indeks, ikke bare sammenlignet med de omkringliggende øer men også i forhold til resten af verden. Men hvad kan dette HDI-indeks fortælle, er befolkningens egentlige dagligdag. Ser man på Købekraften betyder det egentligt hvor meget den ”normale” cubaner kan købe for sine penge. Lige netop i et tilfælde med planøkonomi betyder dette tal egentligt ikke så meget, fordi staten udleverer de ting til befolkningen, som de enkelte borgere har behov for. De få penge de har tilbage, skal bruges på El, vand og varme, fordi der kun er tilskud fra staten og altså

1

http://ioa2.systime.dk/index.php?id=334

2

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_Human_Development_Index

Side 8

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 7 ~ ikke alt betalt som man ellers kunne fristes til at tro. HDI-indekset fortæller os også noget om hvordan sundssystemet er i landet. Oftest ser man høj gennemsnitslevealder i højtudviklede I-Lande hvor sundhedssystemet er veludviklet og der er overskud ressourcemæssigt til at fokusere på kost og sundhed.

Gini-Koefficienten

Gini-koefficienten er en målenhed til at beregne uligheden i indkomstfordelingen. Ud fra Gini-koefficienten kan vi fastslå hvordan indkomsten på Cuba er fordelt blandt befolkningen. I et kommunistisk planøkonomisk system er meningen faktisk at ramme en Gini-koefficient på omkring

0, hvor indkomstfordelingen er absolut lige mellem befolkningen. Dette er dog næppe eksemplet i særlig mange lande, da der mange gange sidder få i toppen og skummer fløden af befolkningens hårde arbejde.

Cuba Jamaica Bahamas Haiti

Gini-Koefficient 30 45,5 est. 57.0 59,2

Data fra http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_income_equality

Som man kan se i skemaet ovenfor er Cuba langt under de andre lande som jeg har valgt at sammenligne med. Cuba er helt nede på halvdelen af Haitis ulighed, hvilket er meget fornuftigt.

Hvis vi skal relatere til noget vi kender, har Danmark en Gini-koefficient på 28,1 hvilket kan siges at være meget tæt på den cubanske. Hvis man kigger på den liberalistiske tankegang, tages der ikke i lige så høj grad højde for de svage i samfundet. Med den cubanske kommunistiske stat er der selvfølgelig socialistisk tankegang, og derfor ser vi befolkningen tjene stort set det samme ud over rationeringen, de får af staten. Grunden til at tallet ikke er lavere på Cuba, selvom man under kommunistisk og planøkonomisk system, er at der som nævnt før sidder få men magtfulde personer i toppen, og skummer fløden. Det siges at Fidel skulle være god for mellem 1.000 – 1.400 millioner

      3
dollars.

3

http://www.baluart.net/articulo/fidel-castro-uno-de-los-mas-ricos-del-mundo

Side 9

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 8 ~

Gennemsnitlig levealder

Den gennemsnitlige levealder kan for et land beskrive den udviklingsfase de står i. Grundstenene for at have en høj gennemsnitlig levealder er et godt sundhedssystem, samt overskud til fokusere på god kost og velvære. Et lands gennemsnitlige levealder afhænger også meget af hvilket stadie landet er i rent udviklingsmæssigt. Hvis det er et U-land [4] som fokuserer meget ressourceudvinding tærer det ofte hård på befolkningen og derved slider de hurtigere kroppen op, hvorimod et I-Land [5] ikke har så fysisk hårde arbejdsopgaver.

Cuba Jamaica Bahamas Haiti

Levealder 79,07 år 73,28 år 74,91 år 62,70 år

Data fra (verdensbanken)

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=sp_dyn_le00_in&idim=country:BHS
:BRB:BMU&hl=da&dl=da

Cubas levealder ligger meget højt internationalt set. Hvis vi ser på et land som Danmark, ligger vi omkring 80 år hvilket må siges at være meget tæt. Det internationale niveau ligger på omkring 70 år, derved må vi anse at Cuba faktisk er med langt fremme indenfor sundhedsvæsnet og godt orienteret om sund livsstil. Den høje levealder på Cuba skyldes også at alle kan få legehjælp, samt at det er i statens interesse at alle lever godt. Hvis man i et kommunistisk styre ikke behandler befolkningen med de rette privilegier, kan man meget nemt risikere at møde en stor modstand fra utilfredse borgere.

Arbejdsløsheden

I et planøkonomisk system vil arbejdsløsheden være meget lav, eftersom staten sørger for at befolkningen kan arbejde. Hvis staten ikke udnytter arbejdstruppen som er til rådighed mistes hele konceptet ved ideologien egentlig. Planøkonomien skal netop sørge for at den fulde kapacitet udnyttes, for på den måde at få det optimale ud af landets og arbejdskraftens potentiale.

Cuba Jamaica Bahamas Haiti arbejdsløshed 3,30% 13,40% 15,40% 40,60%

Data hentet fra www.tradingeconomics.com

4

Et U-land er et udviklingsland, hvor indbyggerne oftest lever i fattigdom.

5

Et I-land er et industriland, som er et stærkt økonomisk land, men en god infrastruktur.

Side 10

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 9 ~

Som vi kan se i illustrationen har Cuba en meget lav arbejdsløshedsprocent. Hele 10 procentpoint lavere end den nærmeste, nemlig Jamaica. I praksis er der fuld beskæftigelse når arbejdsløshedsprocenten ligger på omkring 3-4 % [6], fordi det handler om den midlertidige arbejdsløshed når man eventuelt rykker fra et arbejde til et andet. En vigtig faktor i Cubas lave arbejdsløshed er også at det simpelthen ikke svare sig at lade nogle gå arbejdsløse. De får rationering uanset ansættelse eller ej, hvilket egentligt betyder at de får løn alligevel. Dog betyder arbejdsløshed for den normale cubaner at de ikke tjener de ”ekstra” penge, som de har behov for når der skal betales for el, vand og varme. Som jeg også kommer ind på senere ligger gennemsnitslønnen på omkring 20 dollar [7] om måneden, hvilket cubanerne skal få hverdagen til at hænge sammen med. Det siger også noget om levevilkårene, hvor nemt det er at finde arbejde eller i dette tilfælde få tildelt arbejde.

Delkonklusion

Ovenstående emner omfatter den statiske analyse af cubanernes levevilkår, og ud fra dette af landets grundlæggende levevilkår kan jeg konkludere, at Cuba regionalt set er en forgænger for de andre øer i det Caribiske Øhav. Cubas menneskelige udvikling ligger på et forholdsvis højt niveau internationalt set, med en score som næsten ligger på højde med europæiske lande. Statistik set ligger Cuba på niveau med mange veludviklede I-Lande, men statistikken fortæller ikke noget om hvordan befolkningen egentligt har det. Derfor vil jeg nu gå helt i dybden med de personlige fortællinger om hvordan det i realiteten er at bo på Cuba set fra to indbyggere.

Fordele og ulemper for den almindelige cubaner og disses levevilkår

De to vedhæftede artikler som står i opgaveformuleringen skal begge tages med en meget kildekritisk tilgang, eftersom de har tendens til at være subjektive, fordi de man kan mistænke dem for at se det udelukkende fra egen øjenhøjde. Yuris som har skrevet sit blogindlæg ”vivir con 20

dolares al mes (y poder hacer el cuento)”^{8}, er medlem af det cubanske kommunistparti. Derfor skal

der tages højde for, at han ikke vil være kritisk over for det cubanske planøkonomiske system, men nærmere udelade negative ting og fokusere på de positive. Derimod har vi det totalt modsatte

blogindlæg fra Regina Coyula nemlig ”Cómo NO se puede vivir cin US$20 al mes en Cuba”^{9},

hvilket er et direkte svar til Yurises indlæg. Regina Coyula er en blogger som er menneskerettighedsaktivist og kritikker af den cubanske styreform. Igen skal man derfor være

6

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=240

7

20 dollar svarer til omkring 100 danske kroner.

8

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/08/140828_voces_desde_cuba_yuris_norido_vivir_con_20_dolares

9

Side 11

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 10 ~ opmærksom på at hun vil fokusere på negative ting ved den cubanske styreform. Derudover har jeg valgt at inddrage nogle interviews fra bogen ”Cuba- På godt og ondt”, hvori en dansk skolelærer har interviewet nogle cubanere på sin rejse til Cuba. Her kan vi se den helt rå påvirkning af befolkningen under det nuværende system på Cuba. I bogen er der 3 interviews som er følgende personer; En studerende, en Prostitueret og en flygtning.

Sundhedssystemet

Sundhedssystemet på Cuba er gratis for den normale cubaner. Men dette er kun en halv sandhed, da vitamintilskud og receptmedicin koster penge. I sit blogindlæg nævner Yuris følgende: ”Uno de las conquistas de la revolucíon, uno de sus estandartes, es contar con sistemas de sanidad y education

                  10
absolutamente gratis” , som betyder at en af de ting som cubanerne opnåede ved revolutionen, var

et gratis sundhedssystem. Der er dog problemer med dette system eftersom befolkningen ingen penge har, og at det er meget dyrt for dem, på deres officielle løn, at kunne betale for medicinen.

Dette forklarer Yuris også i blogindlægget hvor han siger ” Pero lo cierto es que en Cuba puede que sea difícil encontrar suplementos vitamínicos en una farmacia, puede que algunos hospitales estén sucios… pero si un paciente necesita un trasplante de corazón lo recibe sin tener que pagar un

peso.”^{11} Hvilket egentligt er meget relevant. Han forklarer hvordan de små ting som vitamintilskud

koster penge, men hvis du mangler en hjertetransplantation er det gratis. På den måde er det altså staten går ind og støtter, hvis der virkeligt er brug for det. I situationer som cubanerne selv burde kunne klare på deres normale løn, træder staten altså kun ind med små tilskud, så prisen er tilnærmelsesvis overkommelig. Sundhedssektoren er altså støttet af staten så priserne er forholdsvis lave for befolkningen som Yuris her er citeret fra sit blogindlæg ” Todos esos sectores están en buena medida subsidiados por el estado, de manera que una parte de los precios es relativamente

muy baja.”^{12}. Men som Regina kommer ind på i hendes indlæg, som er skrevet her ”Una

tomografía axial computarizada no cuesta, pero hay que esperar meses para hacérsela cuando es un método de diagnóstico; un cubano puede someterse a una operación de vesícula por mínimo acceso, pero pierde la dentadura tras sucesivos contratiempos de no hay: aerotor, agua,

                    13
amalgama, autoclave...” , har befolkningen adgang til behandling men der er flere måneders

ventetid. En cubaner kan indlægge sig til en behandling, men hvis der mangles de vigtige ting for en succesfuld operation, som gør at det kan blive en lang proces.

10

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/08/140828_voces_desde_cuba_yuris_norido_vivir_con_20_dolares

11

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/08/140828_voces_desde_cuba_yuris_norido_vivir_con_20_dolares

12

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/08/140828_voces_desde_cuba_yuris_norido_vivir_con_20_dolares

13

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/09/140904_voces_desde_cuba_regina_coyula_vivir_20_dolares

Side 12

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 11 ~

Direkte har det af betydning for den normale cubaner, at de kan få kritisk lægehjælp gratis, men i virkeligheden skal de betale en, i mange tilfælde, overkommelig sum penge. Problemet er bare at når der skal betales små summe til alle de forskellige nødvendigheder, så bliver det hurtigt til et større beløb. Faktisk omtaler Regina problemet i hendes blogindlæg: “Mi marido y yo gastamos mensualmente en las medicinas dispensadas "por tarjetón" (variante de la libreta de abastecimiento para la farmacia) entre 112 y 120 pesos pesos cubanos (unos 6 de esos US$20).”, hvilket egentligt betyder at hendes mand og hende bruger omkring 6 af de 20 dollars på medicin.

Det overlader altså nu kun 14 dollar til alle de andre omkostninger familien har.

Uddannelsessystemet

Uddannelsessystemet er på Cuba gratis, derfor betyder det også at der er mulighed for hele befolkningen at uddanne sig. Igen vil jeg referere til sætningen fra Yuris blogindlæg, hvor han siger: ” Uno de las conquistas de la revolucíon, uno de sus estandartes, es contar con sistemas de

                                   14
sanidad y education absolutamente gratis”

, at muligheden for at få gratis uddannelse på Cuba, er et resultat af revolutionen i 1959. Men som Yuris siger i indlægget er uddannelsessystemet og sundhedssystemet ikke i deres storhedstid, da disse også er blevet ramt af finanskrisen; ”Afirmar que la educación y la salud en la isla viven sus mejores tiempos resultaría por lo menos inocente, o

                                                           15
pura demagogia. Está claro que la crisis ha impactado a estos sectores.”

, eller som han her siger, at hvis man siger anderledes er det af uvidenhed eller rent manipulation.

Regina kommer her med nogle gode argumenter for hvorfor det ikke ligefrem er billigt at have børn i skole: ” Cuando mi hijo comenzó en la escuela primaria ya se recaudaba dinero para compra de ventiladores, para pintar y reparar el aula, para útiles de limpieza para los baños porque parece que el presupuesto del Ministerio de Educación no contempla esos enseres que los padres aportan.”. Hun skriver her om da hendes eget barn startede i skole, og der hurtigt kom udgifter til diverse ting til skolen, som staten ikke støttede. Herunder rengøring af toiletter, maleredskaber og reparation af klasseværelser. Dette indgår ikke i undervisningsministeriets støtte, men derimod egenbetaling fra forældre. Alt er et betydeligt beløb for en familie som allerede kæmper for at få penge til at dække alle omkostninger.

I bogen skrevet af Anny Maren Holmgaard er der lavet et interview med en ung pige på 20 år, som

14

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/08/140828_voces_desde_cuba_yuris_norido_vivir_con_20_dolares

15

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/08/140828_voces_desde_cuba_yuris_norido_vivir_con_20_dolares

Side 13

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 12 ~ forklarer hvordan det er at leve på Cuba. Pigen forklarer her ”I Cuba har vi alle mulighed for at studere uden nogen som helst problemer, men lige nu er der næsten ingen, der gider fortsætte studierne, efter at de afslutter deres studentereksamen, da de ikke ser nogen mening i at studere, sådan som situationen i landet er. Hvorfor studere, når du ikke kan få arbejde inden for det, du har studeret, eller at det, du har studeret, ikke kan bruges til noget som helst uden at have et job ved

siden af, hvor du kan tjene til dagen og vejen?”^{16}. Jeg kan se, hvad hun mener med, at der ingen

mulighed er for at avancere i landet, i og med at staten bestemmer, hvilket job der er til rådighed, og man får en forholdsvis fast løn om man dyrker sukkerrør eller sidder med revisorarbejde. I andre lande er der meget stor forskel på en landbrugsarbejders løn og en revisor, men ikke på Cuba.

Forståeligt nok er ungdommen ligeglade med hvilken uddannelse de får, eftersom de ikke kommer til at vinde signifikant meget ved at gå i skole og efteruddanne sig, og det egentligt bare er spild af tid hvor de kan tjene på at arbejde. Af samme årsag siger Yuris også til sidst på sit indlæg således:

”Buena parte de los cubanos se las arreglan para incrementar sus ingresos (algunos de manera legal, otros bordeando el delito, no pocos delinquiendo).” Hvilket betyder at en stor del af den cubanske befolkning formår at tjene penge ved siden af den officielle løn, nogle gør det lovligt, andre på grænsen til det ulovlige, og ikke mindst de som vælger den kriminelle vej til indtægter.

Systemets påvirkninger på den normale cubaner

Selve ideologien bag planøkonomien er at staten kan kontrollere markedet og befolkningen efter behov. Det betyder også at befolkningen bliver frarøvet hvad vi i liberalistisk orienterede lande ser som menneskerettigheder. F.eks. kan man i det Cubanske system ikke eje sin egen virksomhed og på den måde skabe sin egen lykke. Det betyder også som den unge pige i bogen ’’Cuba- På godt og ondt’’ nævnte, at cubanerne føler, at det er ligegyldigt om de uddanner sig eller ej. Hvis man som cubaner har en drøm om at avanceret inden for en speciel branche kan det blive meget svært, for ikke at sige umuligt. Det er et meget sørgeligt billede at forestille sig så mange unge have en drøm velvidende om, at de højest sandsynligt aldrig kan opnå den, selvom det er en realistisk drøm bare det havde været et sted uden planøkonomi.

Som Yuris nævner i sit blogindlæg, tyer nogle cubanere til ulovligheder for at tjene de ekstra penge, som gør det muligt at leve med en nogenlunde standart. Her har Anny, som har skrevet bogen

’’cuba – på godt og ondt’’ faktisk lavet et interview med en ”Jinetera” hvilket betyder en prostitueret. For at kunne tjene penge prostituerede hun altså sig selv, men ikke til de lokale. Hun

16

Cuba- På godt og ondt; side 95, ”interview med en ung pige på 20”

Side 14

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 13 ~ fandt gennem hende job en udenlandsk mand og giftede sig med ham, mest af alt for hans penge. [17] Situationen endte dog med at hendes mand solgte hende som sexobjekt, og hun oplevede forfærdelige ting med disse mænd, og det mener jeg kan ses som et af resultaterne af planøkonomiens lave lønninger, fordi manden tyer til ulovlige handlinger for at få flere penge mellem hænderne. Når man frarøver mennesker deres egen mulighed for at skabe et liv som de vil have det, ser jeg på det som fangeskab. Man vil næsten kunne kalde det for et drømmefangeskab, for befolkningen ikke kan udleve deres drømme, og hvor de manipuleres til at arbejde for det samlede fællesskab. Men hvor går alle pengene hen når Cuba faktisk har en forholdsvis velfungerende økonomi. Som jeg var inde på før i opgave sad Fidel som diktator med en formue på omkring 1000 mio. dollar, og måske er det bare her alle pengene ender.

En anden effekt det har på befolkningen ikke at kunne opnå det ideelle liv, har været, at mange er flygtet til USA eller andre lande. Florida er den hårdest ramte stat af flygtninge fra Cuba, grundet den korte afstand over vandet. I interviewet med en flygtning fortæller han om, hvordan han kun var

19 første gang han sprang i havet for at flygte til USA. Selvom han kom i fængsel for det, siger han at han ville gøre det igen, for at tjene penge til sig selv og sin søn. Han forklarer også om hvordan, han har tjent penge på at være alfons for en udlænding. Det er skræmmende ting som nogle cubanere kaster sig ud i for at tjene de ekstra penge. Som i artiklen her fra Havanna times forklarer Veronica hvordan hun overhører en samtale mellem to cubanere i bussen: ” Estando en una guagua, fui una vez testigo involuntaria de una charla entre una mujer y un hombre. Ella le mostraba un enorme recipiente de refresco, y dos jabas repletas, añadiendo con orgullo: “tú sabes

que yo siempre voy pa mi casa “cargá.”^{18},hvor hun forklare hvordan hun aldrig går hjem fra

arbejde uden at stjæle. De er begge i arbejdsuniform og det undertrykker bare hvilket omfang kriminaliteten foregår i. Hvis en forholdsvis normal cubaner sidder og siger åbent til vennen at de stjæler fra deres arbejdsplads, må der jo være noget galt. Endnu en ting som helt normale cubanere bliver presset ud i for deres egen overlevelse.

I Reginas blogindlæg står der også således; ” Hay quien no tiene quién le ayude con remesas mandadas por la familia que emigró, las verdaderas heroínas de la supervivencia nacional, pero quien no las recibe, se beneficia de ellas a través de la recirculación y este detalle que no se menciona cuando se cree vivir con US$20 al mes es la causa de que no haya un estallido de

17

Cuba- På godt og ondt; Side 96, ” interview med en jinetera (luder)”

18

http://www.havanatimes.org/sp/?p=78325

Side 15

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 14 ~ cazuelas en cualquier barriada modesta de nuestro país. “hvilket betyder at de egentlige helte er de som sender penge hjem til familien fra udlandet. De som ikke modtager penge lever på recirkulationen af de penge som går i omløb fra de andre familier.

I blogindlægget fra Regina kommer hun med en kommentar der er værd at bide mærke i, nemlig: ” Vivir con US$20 al mes es posible en Cuba. Pero vivir es algo más que alimentarse, implica el disfrute de mínimos placeres.” [19], som betyder at leve er mere end bare at have mad. At leve er også de små fornøjelser ellers er det altså kun overleve. Hvis man ikke har råd til elektricitet og et varmt bad, er det så et liv? Som hun senere siger, kan den måde de Yuris tolker ”vivir” lige så godt være

                                                          20
at ”overleve” under en bro. ”Sobrevivir se puede hasta bajo un puente.”

Men hvorfor køre et planøkonomisk system når befolkningen flygter fra landet?

Mange af cubanerne synes det er et godt system. Der bliver taget hånd om de svage i samfundet, og alle har mulighed for at få sig en uddannelse samt lægehjælp. De unge lever i et trygt samfund som den unge pige på 20 også siger i interviewet med Anny; hun bliver spurgt ”hvad betyder det for en ung pige som dig at bo i Cuba?” hvortil hun giver svaret ”At bo i Cuba er et privilegium. Man kan gå i fred på gaden, uden at der sker dig noget, men det er også spild af tid, da du ikke kan lave

                          21
noget, der er fremtidsudsigter i”

. Hun bekræfter at det er et privilegium at bo på Cuba, men forholder sig dog stadigvæk kritisk til fremtidsmulighederne i landet.

Delkonklusion

Levevilkårene i Cuba kan antages i statistikkerne hvor Cuba er en af de førende i Latinamerika, men kommer det til selve befolkningen udsagn er der ikke samme enighed. Befolkningen har mange privilegier såsom gratis uddannelse og gratis sundhedssystem, men det kommer med en pris.

Prisen der er at betale er friheden til at skabe sit hele eget ideelle liv, og derved må mange cubanere opgive deres drømme. Det er et svært system at gennemskue eftersom der siges at uddannelse er gratis, men der skal betales for vedligeholdelse af skolen samt rengøring. Det samme gælder inden for sundhedssystemet, hvor befolkningen får gratis behandling, men skal betale for deres egen medicin. Dog står det klart, at der er essentielle fordele som den cubanske befolkning er glade for og føler sig privilegeret over at have. Såsom at alle kan få arbejde og der altid er mad på bordet.

19

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/09/140904_voces_desde_cuba_regina_coyula_vivir_20_dolares

20

http://www.bbc.co.uk/mundo/blogs/2014/09/140904_voces_desde_cuba_regina_coyula_vivir_20_dolares

21

Cuba- På godt og ondt; Side 95, ”Interview med ung pige på 20”

Side 16

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 15 ~

Derudover kan det dog fornemmes ud fra de interviews jeg har læst, at cubanerne ikke just er tilfredse med systemet. De savner mulighed for at kunne bestemme over deres egen fremtid, samt muligheden for at kunne tjene deres egne penge.

Alt i alt, kan jeg konkludere at den cubanske befolknings levevilkår er gode taget i betragtning af omliggende lande. Derudover kommer planøkonomien i karambolage med det enkelte individs personlige drømme og forhåbninger om fremtiden.

Vurdering samt perspektivering

Perspektivering

Cubas tilfælde er ikke nyt. Overgangen fra planøkonomi er sket før og kan godt lade sig gøre. F.eks.

har vi set en overgang i de østeuropæiske lande som har gået fra et sovjetisk planøkonomisk system til en liberalistisk orienteret blandingsøkonomi. Et stort eksempel som vi har set i overgangen fra lukket kommunistisk syre er Kina. Kinas transition til kapitalismen betød for dem, at de i dag er en stormagt i verden. Det er et eksempel på en god overgang fra total kommunisme til kapitalisme.

Kina blev dog overrumplet af outsourcing fra de vestlige lande, grundet deres lønningsniveauer. Det kunne også blive et problem for Cuba, grundet den gennemsnitlige lønning allerede kun ligger på omkring de 20 dollar. Det vil betyde at virksomhederne hurtigt kan se deres snit til at formindske deres omkostninger ved at placere industrien på Cuba. Chancen for at dette sker, er stor, hvis den cubanske befolkning ikke forholder sig kritisk overfor udenlandske virksomheder, samt hvis den eventuelle regering opsætter visse krav for minimumslønninger. Store dele af det kinesiske marked blev hurtigt opkøbt af udenlandske virksomheder, primært amerikanske, som ville sikre sig enten markedsandel eller helt basalt ejendomme. [22]

I dag ser vi dog at Kina omvendt investerer i USA, og

hjælper dem med deres enorme gæld.^{23}

En perspektivering til disse lande, kan give et meget godt indblik i hvad det kræver at komme igennem en transition til markedsøkonomi, men det vil aldrig kunne give en absolut forudsigelse af fremtiden for Cuba. Der er mange væsentlige faktorer, som kommer til at betyde hvilken vej Cuba tager.

22

http://www.statista.com/statistics/188629/united-states-direct-investments-in-china-since-2000/

23

http://rhg.com/interactive/china-investment-monitor

Side 17

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 16 ~

Vurdering af udviklingsmulighed ved overgang til markedsøkonomi når Fidel

Castro dør.

Det cubanske kommunistiske system har på den seneste oplevet små reformer som ligner en overgang til en form for blandingsøkonomi. Dog siger Raul Castro at han ikke vil opgive partiets magtmonopol, hvilket betyder at der stadigvæk vil være diktator på Cuba. [24]

Når der er en diktator, er det svært at køre med den markedsøkonomiske ideologi, da der ikke er lige så meget styr over befolkningen, og dermed ikke hersker så meget magtforskel. Alligevel har Raul gennemført disse liberalistisk orienterede reformer, som betyder, at befolkningen kan starte deres egne virksomheder, og har givet landmændene mere frihed til selv at styre deres produktion. Det vi ser, er en langsom overgang til hvad vi vil karakteriseres som blandingsøkonomi. Men alt dette er altså en proces, som har taget fra 2008 indtil nu om at komme igennem. Man kan ikke bare lige skifte fra planøkonomi til markedsøkonomi, eller for den sags skyld blandingsøkonomi, fra den ene dag til den anden. Det er en langsom proces, som kommer ved hjælp af mange mindre eller mellem store reformer.

Det bliver meget sandsynligt at økonomisystemet ændres i Rauls tid som diktator, eftersom han garanteret gerne vil huskes som den leder der ledte Cuba mod velfærdens verden. Raul Castro er dog allerede meget syg med en leversygdom relateret til hans alkoholforbrug han har haft gennem livet, og derfor tror jeg vi kommer til at se mange forandringer i den kommende tid. Faktisk kom Obama og Raul til enighed om at løslade henholdsvis en amerikansk agent i Cuba og cubanske

spioner i USA den 17/12 2014, under skriveperioden. I aftalen indgik der også at USA skal have en

ambassade i Havanna efter næsten 50 år uden ambassade i Cuba. Som Obama siger i sin tale, vil USA begynde at normalisere forholdet mellem landene. Det vil give massere af muligheder for den amerikanske befolkning så vel som den cubanske. Ændringerne vil betyde at Amerikanere kan besøge Cuba, på familiebesøg eller forretningsrelateret. Dette betyder altså at Cuba allerede nu, inden Fidels død begynder at bevæge sig mod en markedsøkonomisk præget blandingsideologi.

Grunden til at vi siger inden Fidels død er, at mange mener han stadigvæk påvirker Raul og guider ham. Det er vel ikke svært at tro på eftersom de har fulgt hinanden og hjulpet hinanden gennem hele livet.

Raul Castro siger i sin tale direkte, at Præsident Obama fortjener den cubanske befolknings respekt og anerkendelse. Det er klart at Raul er tilfreds med den kommende opblødning fra USA’s side, da

det vil betyde for ham, at han vil blive anset som en folkehelt når/hvis handelsembargoen bliver

24

http://www.b.dk/verden/europa-haaber-paa-reformer-i-cuba

Side 18

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 17 ~ ophævet.

Præsident Obama forklarer nemlig hvordan han i fremtiden har et mål om at ophæve handelsembargoen, eftersom den simpelthen ikke har hjulpet til at vælte Castro-styret. En handelsembargo mellem landene gavner ingen parter, når cubanere flygter til USA eller mere specifikt Florida og det ikke falder i god jord hos amerikanerne. Opblødningen mellem de to lande betyder dog ikke, at der nu er fuldstændig åbent for USA´s befolkning eller virksomheder, men det er et skridt på vejen. Det kommer nemlig til at blive en længere proces mellem de to ledere. Den amerikanske kongres skal først godkende en eventuel bortskaffelse af handelsembargoen. Det kommunistiske styre tror jeg også kommer til at møde meget modstand fra den kommende frie cubanske befolkning. Jeg tror de kommer til at kræve demokrati, et hvor befolkningen formodentlig ikke vil vælge de forhenværende ledere fra diktatorstyret. Udviklingsmulighederne er med den seneste aktivitet blevet hjulpet godt på vej. Ikke mindst med den aftale der lige er blevet indgået, har hele den forhenværende antagelse af fremtiden ændret sig. Derfor kan det være meget svært at svare på hvilke ting der vil ske i fremtiden for Cuba. Mit bud vil være, at Handelsbarrieren mellem USA og Cuba ophører med visse forbehold for at bibeholde det kommunistiske system. Samtidig ser jeg et scenarie hvor de amerikanske virksomheder nærmest overtager øen og omdanner den til

kasino/ferie destination. En økonomi drevet af turister og højtstående chefer som modellerer øen

efter netop deres behov. Jeg er bange for hele den cubanske kultur vil gå fortabt, hvis man nu åbner op for økonomien uden at have visse tiltag som sikrer at USA ikke overtager øen og styret. Vi har set tilfældet med Bahamas, som i dag er præget af turismen som deres hovedindtægt, derefter

                        25
kommer selvfølgelig skattely.

Cuba kunne gå hen og blive ligesom andre latinamerikanske lande, og forblive et uland som kun fokusere på deres sukker og uforarbejdede varer, men med det gode uddannelsessystem de har, frygter jeg det ikke. En godt uddannet arbejdstrup vil forsikre den cubanske befolknings fremtid, hvorved de ikke kan blive bondefanget af dårlige arbejdsmuligheder fra de amerikanske virksomheder.

Det er ikke sikkert at Cuba kommer til at opleve en overgang til markedsøkonomi inden for de næste mange år. Det er nok også mere sandsynligt at vi kommer til at se en cubansk overgang til blandingsøkonomi i løbet af de næste 5 år. Skridt for skridt vil en opblødning medføre nye tiltag og økonomiske reformer, som vil betyde for Cuba at de bevæger sig stille mod en kapitalistisk kommunisme, eller direkte liberalisme når Raul en dag træder af posten eller dør.

25

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/bf.html

Side 19

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 18 ~

I lyset af de seneste begiveheder mener jeg dog ikke at det nødvendigvis kommer til at betyde noget når Fidel Castro dør. Grunden til at jeg nu siger det, er fordi vi for intet mindre end to dage siden så en Raul Castro som var klar til at forhandle med den Amerikanske Præsident. Det var for et år siden næsten utænkeligt at tro en forhandling mellem det kommunistiske styre og den måske mest liberale kunne komme til enighed. Endnu engang betyder det bare, at det kun er formodninger vi kan basere vores argumenter ud fra, og vi ikke kan fastslå Cubas fremtid med nogen form for sikkerhed Konklusion

Ud fra min opgave kan jeg konkludere at Cuba statistisk set er blandt de førende inden for menneskelig udvikling. Deres statistik i de forskellige indikatorer er førende for de Latinamerikanske lande og omliggende øer i samme situation. Men selvom disse tal er førende betyder det ikke at den cubanske befolkning er tilfreds med systemet. Faktisk har jeg gennem alle artikler oplevet en undertone af negativitet overfor systemet. Den mest iøjnefaldende ting jeg er stødt på er dog at en del af den cubanske befolkning tyer til kriminalitet for at klare hverdagen. Det betyder altså at systemet ikke fungerer som det skal. Det cubanske planøkonomiske system er efterhånden blevet forældet, og folket er begyndt at få drømme om at kunne eje sin egen fremtid.

Ifølge Cubas ledere og kommunistiske tilhængere er der gratis uddannelse og sundhedssystem, men det er kun den halve sandhed. Med det mener jeg at der medfører mange skjulte omkostninger med i det planøkonomiske system, blandt andet medicin, vedligeholdelse af skole, mad udover rationeringen osv..

Cubas udviklingsmuligheder har ændret sig meget i løbet af de sidste år, især for få dage siden hvor Obama og Raul kom til enighed. Denne sensation har åbnet mange døre for den cubanske præsident, og fremtiden kommer hurtigere end forventet til den cubanske befolkning. Allerede nu påbegynder Obama diskussionen i Kongressen om hvorvidt handelsembargoen mellem Cuba og USA skal ophæves. Det samt andre kommende aftaler vil betyde for at den cubanske befolkning bliver introduceret til den kapitalistiske verden og får muligheder for at skabe deres egen lykke.

Cuba skal dog være opmærksomme på hvilke konsekvenser det kan have at åbne for hurtigt op for omverden, for ikke at ende med at blive udnyttet på deres lave lønningsniveau. Derfor skal det cubanske styre gennemgå en overgang til en helt ny økonomisk ideologi, hvilket måske kommer til at betyde en udskiftning af mange forhenværende højtstående politiske personer.

I lyset af de seneste begivenheder mener jeg ikke, at det kommer til at have nogen omfattende påvirkning på Cubas fremtid, når Fidel Castro dør. Raul har nemlig vist sig at kunne forhandle

Side 20

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 19 ~ selvstændigt, hvilket før ikke var af min overbevisning.

Kildeliste:

http://da.wikipedia.org/wiki/Fidel_Castro

(udgivet af Wikipedia, the free encyclopedia)

http://content.time.com/time/world/article/0,8599,1732103,00.html

(udgivet af Tim Padgett, 7. april 2008.)

http://www.theguardian.com/world/2006/aug/02/cuba.duncancampbell1

(Udgivet af Duncan Campbell, 2. august 2006.)

http://edition.cnn.com/2012/12/04/world/americas/fidel-castro---fast-facts/

(Udgivet af CNN Library, 1. august 2014.)

http://www.bbc.co.uk/history/people/fidel_castro

(Forfatter ikke oplyst.)

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/02/19/083400.htm

(Udgivet af Dines Boertmann, 19. februar 2008.)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Økonomisk_teori/planøkonomi

(Forfatter ikke oplyst.)

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=216

(Forfatter ikke oplyst.)

http://www.oekonomispil.dk/index.php?p=opslag&opslag=01

(Forfatter ikke oplyst.)

http://2n2010.wordpress.com/2010/09/13/markedsøkonomi-planøkonomi-og-blandingsøkonomi/

(udgivet af 2N2010 (blogger), 13. september 2010.

http://ioa2.systime.dk/index.php?id=334

(Forfatter ikke oplyst)

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_Human_Development_Index

(udgivet af Wikipedia, the free encyclopedia)

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_income_equality

(udgivet af Wikipedia, the free encyclopedia)

http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=9

(Forfatter ikke oplyst, 1. August 2010.)

Side 21

Mathias Sommer Viborg Handelsgymnasium 3.C

~ 20 ~

http://www.futurodecuba.org/los_comunistas_mas_ricos_de_cuba.htm

(udgivet af Kenneth Rijock, dato ikke oplyst)

http://www.baluart.net/articulo/fidel-castro-uno-de-los-mas-ricos-del-mundo

(Forfatter ikke oplyst, 6. maj 2006.)

http://www.unicef.org/infobycountry/cuba_statistics.html

(udgivet af Unicef, sidst opdateret 24. december 2013.)

http://www.ruralpovertyportal.org/country/home/tags/cuba

(Forfatter ikke oplyst, Kilder; IFAD)

http://www.havanatimes.org/sp/?p=78325

(Udgivet af Verónica Vega, 18. januar 2013.)

http://www.b.dk/verden/europa-haaber-paa-reformer-i-cuba

(udgivet af Claus Kragh, 19. februar 2008.)

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/cubas-%C3%B8konomiske-reformer-er-liberalistiske

(Udgivet af Matilde Hørmand Pallesen, 23. november 2011.)

http://nyhederne.tv2.dk/udland/usa-aabner-ambassade-i-cuba

http://nyhederne.tv2.dk/udland/politisk-toebrud-paa-vej-usa-fange-i-cuba-loesladt
(Begge fra Nyhederne d. 17/12 2014.)

http://www.havanatimes.org/sp/?p=101688

(Forfatter ikke oplyst, 17. december 2014.)

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/bf.html

(Udgivet af CIA)

http://www.statista.com/statistics/188629/united-states-direct-investments-in-china-since-2000/

(udgivet af Statista i 2014)

http://rhg.com/interactive/china-investment-monitor

(udgivet af Rhodium Group i 2014)