SOP om Danske Bank og finanskrisen i VØ A og IØ A

Side 1

Udarbejdet af: [navn fjernet]

08

Efterår

Danske Bank & finanskrisen

Studieretninsprojekt

Vejleder VØ: Vejleder IØ:

Fag: Virksomhedsøkonomi A

Fag: International økonomi B

Svendborg Erhvervsskole – H3D

15. februar 2013

Side 2

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 2

Abstract

This paper examines the rise of the subprime crisis in the U.S. and the concurrent financial crisis in Denmark, with special focus on the financial sector. It shows how the development of the CDO’s and subprime loans led not only the U.S. but the whole world into the biggest financial crisis since ”The Great Depression”. Through an analysis of Danske Bank’s risk management and share price development, it shows that Danske Bank’s economic situation has been greatly affected by the financial crisis, and that the government’s bank packages have boosted Danske Bank’s economic situation during the financial crisis. Based on the analysis of risk management and share price development, this paper documents the recovery of Danske Bank and assesses the bank’s current economic situation to be satisfactory, with good prospects for the future as well. The paper concludes that Danske Bank must maintain a high capital adequacy ratio and core capital ratio by focusing on long-term value rather than short-term gains, in order to be able to resist future financial crises.

Side 3

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 3

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 3

2. AFGRÆNSNING OG METODE ............................................................................................................................... 4

3. FINANSKRISEN INTERNATIONALT OG NATIONALT .............................................................................................. 6

3.1 PERIODEN OP TIL SUBPRIMEKRISENS BEGYNDELSE I USA .............................................................................................. 6

3.2 VÆSENTLIGE FAKTORER I SUBPRIMEKRISEN ..................................................................................................................... 7

3.2.1 Supbrime-lån ........................................................................................................................................................................ 8

3.2.2 Værdipapirhandel - CDO’er ............................................................................................................................................ 9

3.3 DANMARK RAMMES AF FINANSKRISEN – MED SÆRLIG FOKUS PÅ DEN FINANSIELLE SEKTOR ............................... 10

4. ANALYSE AF ØKONOMI OG AKTIEKURSUDVIKLING I DANSKE BANK ............................................... 11

4.1 RISIKOSTYRING – MED SÆRLIG FOKUS PÅ SOLVENS....................................................................................................... 11

4.1.1 Basiskapital ........................................................................................................................................................................ 12

4.1.2 Risikovægtede poster ..................................................................................................................................................... 13

4.2 RISIKOSTYRING FOR DANSKE BANK A/S I PERIODEN 13

4.3 ANALYSE AF DANSKE BANKS AKTIEKURSUDVIKLING 16

4.4 BANKPAKKERNES PÅVIRKNING PÅ DANSKE BANKS ØKONOMISKE SITUATION ......................................................... 19

4.4.1 BANKPAKKE 1 .................................................................................................................................................................. 21

4.4.2 BANKPAKKE 2 .................................................................................................................................................................. 22

4.4.3 BANKPAKKE 3 .................................................................................................................................................................. 22

4.4.4 BANKPAKKE 4 .................................................................................................................................................................. 22

5. VURDERING AF DANSKE BANKS NUVÆRENDE ØKONOMISKE SITUATION, SAMT

FREMTIDSMULIGHEDER ........................................................................................................................................ 23

5.1 VURDERING AF DANSKE BANKS NUVÆRENDE ØKONOMISKE SITUATION .................................................................. 23

5.2 VURDERING AF DANSKE BANKS FREMTIDSMULIGHEDER ............................................................................................. 24

5.3 HVORDAN SKAL DANSKE BANK RUSTE SIG MOD FREMTIDIGE FINANSKRISER? ........................................................ 25

6. KONKLUSION ......................................................................................................................................................... 26

7. LITTERATUR- OG KILDEFORTEGNELSE ....................................................................................................... 27 BILAG 1 ......................................................................................................................................................................... 31 BILAG 2 ......................................................................................................................................................................... 31 BILAG 3 ......................................................................................................................................................................... 32

1. Indledning

Side 4

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 4

Den amerikanske økonomi blev hårdt ramt i forbindelse med IT-krisen i begyndelsen af det 21.

århundrede - som satte tydelige spor. De efterfølgende år var præget af økonomisk fremgang, lige indtil boligboblen bristede og skabte grobund for subrimeprisen, der hurtigt bredte sig verden over som følge af den stigende globalisering.

Denne opgave fokuserer på subprimekrisens opståen i USA og finanskrisen i Danmark med særligt fokus på den finansielle sektor og Danske Bank, samt hvilke konsekvenser finanskrisen har haft på Danske Banks økonomiske situation. Der vil blive foretaget en analyse af Danske Banks risikostyring og aktiekursudvikling i perioden , for at dokumentere Danske Banks økonomiske udvikling før, under og efter finanskrisen.

Med udgangspunkt i analysen af Danske Banks risikostyring og aktiekursudvikling, vurderer opgaven Danske Banks nuværende økonomiske situation samt bankens fremtidsmuligheder og hvordan banken skal ruste sig mod en fremtidig finanskrise.

2. Afgrænsning og metode

Side 5

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 5

I denne opgave vil der i redegørelsen blive lagt fokus på subprimekrisens opståen i USA og finanskrisen i Danmark, herunder specielt påvirkningen på den finansielle sektor. Der vil blive foretaget en analyse af Danske Banks økonomiske situation, og hvilke konsekvenser finanskrisen har medført Danske Bank. Det vil blive gjort med udgangspunkt i en analyse af Danske Banks risikostyring og aktiekursudvikling. Opgaveformuleringen lægger meget op til, at det er international økonomi som er det bærende fag i redegørelsen, og virksomhedsøkonomi som er det bærende fag i den analyserende og vurderende del af opgaven. Eftersom virksomhedsøkonomi, er det bærende fag i både analysen og vurderingen, vil det være det være det mest bærende fag i opgaven.

I regnskabsanalysen af Danske Bank, vil der blive anvendt risikostyring til analysen af Danske Banks økonomiske situation. Dette skyldes at, man ikke kan anvende en traditionel rentabilitetsanalyse eller analyse af indtjeningsevne, idet man fx ikke kan anvende afkastningsgrad.

”Afkastningsgrad beskriver en ikke-finansiel virksomheds evne til at forrente den investerede kapital. Beregnes som virksomhedens resultat før renter (primært resultat) i forhold til aktiverne.” [1]. Ligeledes skyldes det også, at nøgletal såsom solvensprocent og kernekapitalprocent er mere væsentlig end dem vi er bekendt med fra virksomhedsøkonomi, da bankens soliditet er en vigtigere at analysere end ved en ikke-finansiel virksomhed, blandt andet pga. lovgivninger, som stiller krav til bankens soliditet, jf. Lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 2.

Tallene i tabel 1 (risikostyring) og 2 (aktiekursudvikling), vil ikke være ens. Det skyldes at, tabel 1

viser tallene for Danske Bank A/S, og tallene i tabel 2, viser tallene for Danske Bank-koncernen,

idet aktiekursen afspejler hele Danske Bank-koncernen. Jeg har valgt at, afgrænse analyse af

risikostyring til Danske Bank A/S, da en analyse af Danske Bank-koncernens risikostyring, ville have

gjort opgaven og besvarelsen mere uoverskuelig.

For at opgaven bliver mest mulig pålidelig, er opgaven bygget på årsrapporter, videnskabelige artikler, internethjemmesider og artikler, hvor afsender ikke har haft motiv til at påvirke budskabet med subjektive holdninger. Jeg har løbende frasorteret artikler til min opgave, fordi der kunne stilles spørgsmålstegn ved afsenderens motiv for at påvirke budskabet og dermed

1

Ordliste over finansielle begreber. Udgivet af Nationalbanken.

Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2006/$file/kap09.htm - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

Side 6

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 6 troværdigheden af kilden. Fx har jeg frasorteret artiklen ”Frank Aaen: Bankpakker koster staten

         2
milliarder” , da afsender: Frank Aaen er fra det venstreorienterede parti Enhedslisten, og idet

partiet ikke har været fortaler for Bankpakkerne, ønsker Frank Aaen at kritisere Bankpakkerne så meget som muligt. Ligeledes forsøger Frank Aaen at kritisere VK-regering i artiklen indirekte, i og med at, det var den tidligere VK-regering som indgik aftalerne med Bankpakkerne. Jeg har derfor valgt at frasortere blandt andet denne kilde, da man kan stille spørgsmålstegn ved troværdigheden.

3. Finanskrisen internationalt og nationalt

3.1 Perioden op til subprimekrisens begyndelse i USA

Verdensøkonomien er i konstant bevægelse, og der vil altid være perioder med lav konjunktur og perioder med høj konjunktur, det viser historiske data. Før finanskrisen var der høj udlånsvækst,

2

http://www.business.dk/finans/frank-aaen-bankpakker-koster-staten-milliarder

Side 7

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 7 især i form af boliglån, hvilket resulterede i stigende huspriser [3]. Bankerne tænkte på de hurtige gevinster fremfor de langsigtede værdier [4]. De hurtige gevinster i den finansielle sektor, har været en af hovedårsagernerne til den værste finansielle krise siden ”Den Store Depression” i 1930’erne.

I september 2008 udløste konkursen af den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers og sammenbruddet af verdens største forsikringsselskab AIG den globale finanskrise [5].

Den lave rente i årene fra 2003 [6] og frem til finanskrisen, skabte en økonomisk vækst(højkonjunktur), idet den lave rente øgede forbruget og resulterede i en øget efterspørgsel, specielt efter huse, som fik huspriserne til at stige med hidtil usete højder [7]. Økonomien var i vækst, og bankerne lånte ud til virksomheder og folk med dårlig kreditværdighed [8], blandt andet på grund af økonomiens vækst, samt andre årsager, som vil blive gennengået i afsnit 3.3. Da Bush-regeringen kom til magten i USA, fjernede han boligskatten og gav skattelettelser til de 1% rigeste [9]. Middelklassen var for første gang i historien dårligere uddannet og mindre velstående end deres forældre [10]. Det resulterede i, at amerikanske familier begyndte at, arbejde mere og øge deres gæld, til finansiering af hus, bil, børnenes uddannelse og sundhedsforsikring [11].

Amerikanerne optog lån med dårlig kreditværdighed fik et såkaldt ”subprime-lån”, som vil blive gennemgået i afsnit 3.2.1.

3.2 Væsentlige faktorer i subprimekrisen

Subprime-lånene har været en væsentlig faktor til den globale finanskrise, som det også ses i og med, at krisen er kaldt subprimekrisen. Jeg har valgt at inddrage subprime-lånene i min redegørelse for at give læseren en bedre forståelse for krisens opståen i USA og hvordan det kunne gå så galt. Ligeledes har jeg valgt at inddrage collateralized debt obligation, herefter kaldet CDO, da de ligesom subprime-lånene har spillet en væsentlig faktor i finanskrisen. CDO’erne har været en af de store årsager til den enorme stigning af subprime-lånene [12]. Så hvis læseren på nuværende tidspunkt, ikke er klar over hvorfor, at stigningen var så stor i de mest risikable lån [13], og at långiverne lånte de allermest risikable lån ud (subprime-lån), vil man efter at have læst

3

Se bilag 1

4

http://www.skivefolkeblad.dk/article//AVISENMENER/8

5

Film: Inside Job - tid 10:48-10:53

6

Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 32. (Afsnit i bog)

7

Se bilag 1

8

Sørensen, Peter Birch: FINANSKRISEN OG DEN ØKONOMISKE VIDENSKAB. I: Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 28.4.2011, s. 1-18.

Internetadresse: http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf Besøgt d.

11.2.2013 (Videnskabelig Artikel)

9

Se bilag 3

10

Film: Inside Job – tid 1:37:28 – 1:37:32

11

Film – Inside job

12

Film – Inside job

13

Se bilag 2, for stigning i subprime-lånene.

Side 8

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 8 nedenstående to afsnit, få et bedre overblik over, hvorfor långiverne havde så meget aktivitet i risikable lån.

3.2.1 Supbrime-lån

I USA har man tre slags lån: prime, near prime og subprime, hvor prime lån er gode, near prime er mindre gode og subprime-lånene er de dårligste, da de er de lån som er forbundet med størst usikkerhed [14]. Et subprime-lån er et lån, som bliver udstedt til borgere med dårlig kreditværdighed. Et subprime-lån er oftest afdragsfrit og i nogle tilfælde med meget lave rente de første år af lånets løbetid, fordi låntagerne ikke har råd til at afdrage på lånet og betale de normale renter. Årsagen til at subprime-lånene har lave renter i starten af låneperioden, var fordi långiverne håbede på, at låntagerne ville få styr på deres økonomi efter et par år, og dermed kunne betale de normale renter. Dette skete dog ikke – i stedet optog låntagerne nye billige lån til at finansiere de gamle lån, når de var nået den periode hvor de skulle betale de normale renter, dermed havde låntagerne et nyt lån med lave renter [15]. Låntagerne var derfor ekstremt afhængige af, at kunne optage nye billige lån for at kunne tilbagebetale det gamle lån, fordi låntagerne jo ikke havde råd til at betale lånets normale renter [16]. Dette system fungerede også fint i takt med, at huspriserne steg. Problemet opstod, da den amerikanske centralbank satte renten op i 2007 for at ligge en dæmper på udstedelsen af subprime-lånene [17]. Dermed blev det mindre attraktivt for folk at låne, og efterspørgslen efter især huse faldt, hvilket resulterede i faldende huspriser. I 2007 og

2008 begyndte det for alvor at tage til [18]. De drastiske fald i huspriserne satte en stopper for optagelse af nye tilbagebetalingslån til finansiering af de gamle lån, idet huspriserne faldt, og dermed forsvandt sikkerheden i form af friværdi. Det gjorde kun situationen endnu værre, idet udbuddet blev større fordi, subprime låntagerne ikke kunne betale de høje renter, og var derfor nødt til at sælge deres hus. Det havde indtil nu ikke været noget problem – tværtimod så endte oftest med fortjeneste til disse subprime låntagere. Men på grund af afdæmpningen fra den amerikanske centralbank, som blev iværksat i form af højere renter, manglede efterspørgslen til det øgede udbud. Manglende efterspørgsel og øget udbud gjorde, at den oppustede boligbobbel bristede, og den værste finansielle krise siden ”Den Store Depresson” i 1930’erne var en realitet.

14

Guide til subprime-krisen. Udgivet af DR Nyheder. Sidst opdateret: 26.2.2008.

Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/02/27/100319.htm - Besøgt d. 11.2.2013 (Artikel)
15

Film – Inside job

16

Sørensen, Peter Birch: FINANSKRISEN OG DEN ØKONOMISKE VIDENSKAB. I: Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 28.4.2011.

Internetadresse: http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf Besøgt d.

11.2.2013 (Videnskabelig Artikel)
17

Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 20. (Afsnit i bog)

18

Se bilag 1

Side 9

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 9

3.2.2 Værdipapirhandel - CDO’er

Hvis man ville have et ejendomslån tilbage i 80’erne, lånte man pengene ved en långiver, som naturligvis ville have deres penge igen plus renter, og da et lån tog 20-30 år at tilbagebetale, var långiverne forsigtige med at låne ud. Sådan fungerer det også stadig, bortset fra, at ved det nye system har långiveren ikke længere samme risiko ved at låne penge ud, og var dermed mere villig til at låne dårlig lån ud, som fx subprime-lånene. I det nye system solgte långiverne nemlig deres ejendomslån til investeringsbankerne, hvor investeringsbankerne samlede tusindvis af lån i små puljer, kaldet ”collateralized debt obligation” forkortes CDO, hvor der både indgik studielån, billån, ejendomslån mv. Investeringsbankerne solgte derefter CDO’erne til investorer verden over, og risikoen ved manglende tilbagebetaling af blandt andet ejendomslån lå nu i hænderne på investorerne frem for hos långiveren som de gjorde før hen. Ligeledes lå noget af profitten også ved investorerne, når låntagerne betalte deres lån tilbage. Investeringsbankerne betalte kreditvurderingsbureauerne for at kreditvurdere CDO’erne, hvor mange af CDO’erne fik AAA-kreditvurderingssats som er den højest kreditvurderingssats, og dermed den mest sikre og mindst risikable på niveau med statsobligationer. Kreditvurderingsbureauerne havde intet ansvar, i tilfælde af at de havde vurderet forkert. AAA-kreditvurderingssatsen gjorde CDO’erne populære som pensionsopsparing, fordi pensionselskaber kun måtte investere i højt vurderet værdipapirer, og investeringsbankerne tjente dermed flere penge, i og med at der blev solgt flere CDO’er. Men systemet var en bobel, som var tæt på at springe. Långiverne blev mere og mere ligeglade med, om låntagerne kunne tilbagebetale lånet, da de havde solgt lånene til investeringsbankerne, derfor blev långiverne også mere villige til at låne de risikable subprime-lån ud, idet risikoen nu lå hos investeringsbankerne. Investeringsbankerne var også ldit ligeglade med sikkerheden for CDO’erne, da de solgte CDO’erne videre til investorer. Der var en enorm stigning i de meget risikable subprime-lån, som i i årene udgjorde 20% af nyudstedte lån [19]. Denne stigning i subprime-lånene, gjorde at investeringsbankerne samlede tusindvis af subprime-lånene i CDO’er og stadig fik en AAA-kreditvurderingssats af kreditvurderingsbureauerne. Investeringsbankerne foretrak subprime-lånene, idet de gav de højeste renter, og dermed større overskud til investeringsbankerne. Men for at kunne afsætte mange CDO’er, skulle de have en AAA vurdering,

19

Se bilag 2 – graf over hvor stor en andel supbrime-lånene udgjorde af alle udstedte lån det pågældende år.

Side 10

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 10 idet pensionsselskaberne kun må købe højt vurderede værdipapirer [20]. Der har været stor spekulation verden over, om hvor vidt der har været interne aftaler mellem investeringsbankerne og kreditvurderingsselskaberne, idet kreditvurderingsselskaberne intet ansvar havde, hvis de lavede en fejl vurdering, og investeringsbankerne tjente flere penge hvis CDO’erne fik en høj kreditvurdering.

3.3 Danmark rammes af finanskrisen – med særlig fokus på den finansielle sektor

                                                          21
Globaliseringen af verdensøkonomien har taget fart siden slut 80’erne

, blandt andet på grund af den teknologiske udvikling i form af TV og internettet. Ligeledes har liberaliseringen af de frie kapitalbevægelser i 80’erne, gjort det nemmere at handle valuta og andre værdipapirer på kapitalmarkederne mellem landende [22]. Globaliseringen af verdensøkonomien har været godt på mange områder, det har blandt andet effektiviseret verdensøkonomien, da virksomheder kan producere der hvor det er billigst for dem, og investorer kan investere der hvor afkastet er størst pga. de frie kapitalbevægelser [23]. Globaliseringen er verdensøkonomien har negative, såvel som positive sider. De negative sider fik vi for alvor, både set og mærket, da subprime-krisen i USA, gik fra at være en national krise, til en af de værste international finansielle kriser. Danmark blev ligesom mange andre lande, ramt af den internationale finansielle krise, som en effekt fra Subprime-krisen i USA. Som nævnt i ovenstående er, de globale kapitalmarkeder enormt afhængige af hinanden, pga. de frie kapitalbevægelser. Så når aktiekurserne begynder at rasle ned i USA pga. mistillid til markedet, sætter det sine spor i de danske aktiekurser. Hele

Interbankmarkedet frøs til is, som følge af Lehman Brothers krakket i USA. Det skabte en enorm mistillid mellem bankerne. Ingen bankerne turde låne ud til hinanden. Det førte til en midlertidig likviditetskrise, idet banker verden over stod og manglede likviditet, fordi bankerne ikke kunne låne af hinanden, af frygt for at modparten ville gå konkurs. For at afhjælpe dette, tilførte centralbankerne store pengemængder til banksystemet [24]. Man havde i perioden før finanskrisen i Danmark en meget høj udlånsvækst [25], specielt til boligspekulation, var der historisk set stort indlåndsunderskud i hele banksektoren på 500 milliarder, da den blev opgjort i september 2008 af

20

Film – Inside job

21

Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 351. (Afsnit i bog)

22

Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 351. (Afsnit i bog)

23

Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 354. (Afsnit i bog)

24

Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 228. (Afsnit i bog)

25

I tabel 1, ses Danske Banks høje udlånsvækst i perioden

Side 11

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 11 finanstilsynet som svarede til knapt 20% af hele banksektorens balance [26]. Finanskrisens påvirkning på den finansielle sektor i Danmark, resulterede i mange bankkrak siden finanskrisen. Det startede med Roskilde Bank, der krakkede den 24. august 2008. Siden hen er EBH Bank, Fionia Bank, Amagerbanken samt mange andre sparekasser og banker, senest var det Tønder Bank som gik konkurs i november 2012 [27]. Som det ses har mange banker krakket på grund af finanskrisen, og banksektoren har generelt set været hårdt ramt, som følge af krisen.

4. Analyse af økonomi og aktiekursudvikling i Danske Bank

En regnskabsanalyse for et pengeinstitut er meget anderledes sammenlignet med den traditionelle regnskabsanalyse af virksomheder, som vi er bekendt med fra faget

Virksomhedsøkonomi. F.eks. bruger man ikke afkastningsgrad til at analysere en finansvirksomhed ”Afkastningsgrad beskriver en ikke-finansiel virksomheds evne til at forrente den investerede kapital. Beregnes som virksomhedens resultat før renter (primært resultat) i forhold til aktiverne.” [28]. Derfor vil der i regnskabsanalysen af Danske Bank blive beregnet og analyseret på nogle andre nøgletal, end dem vi er bekendt med fra virksomhedsøkonomi, såsom solvensprocenten, kernekapitalprocenten mv.

4.1 Risikostyring – med særlig fokus på solvens

Jeg har valgt at inddrage risikostyring i min analyse af Danske Bank’s økonomiske situation, i form af solvensprocent, kernekapitalprocent mv. Netop solvensprocenten er et af de vigtigste nøgletal i branchen. Solvensprocenten er et hyppigt anvendt mål for finansiel risiko. Solvensprocenten er et udtryk for, hvor sund en bank er, og solvensen har derfor også været meget omtalt under finanskrisen, blandt andet fordi mange banker krakkede. Som en ”tommelfingerregel” kan man sige, jo højere solvensprocent, des sundere og mere robust er banken til at modstå fremtidige kriser og uventede tab. Staten har sat et solvenskrav til minimum 8% jf. Lov om finansiel virksomhed § 124 stk. 2.1 [29]. Solvenskravet kan dog også være højere hos den individuelle bank [30].

Det er vigtigt for banken at opretholde en fornuftig solvensprocent, både af lovgivningsmæssige årsager men også for bankens egen skyld i tilfælde af en økonomisk krise. Solvensprocenten

26

Raaballe, Johannes og Ken L. Bechmann: Danske banker og finanskrisen. I: Aarhus universitet, Internetadresse:

https://pure.au.dk/portal/files//wp08_04.pdf Besøgt d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)

27

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:se-alle-de-krakkede-danske-banker.html

28

Ordliste over finansielle begreber. Udgivet af Nationalbanken.

Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2006/$file/kap09.htm - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

29

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=99211

30

Individuelt solvensbehov – som er opgjort af banken selv, og som tjekkes efter af finanstilsynet jævnligt.

Side 12

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 12 udregnes ved at dividere bankens basiskapital med de risikovægtede poster. For at give læseren en bedre forståelse af solvensprocenten, vil jeg i nedenstående give en kort beskrivelse af basiskapital og de risikovægtede poster, som danner grundlag for opgørelsen af solvensprocenten i henholdsvis afsnit 4.1.1 og 4.1.2.

4.1.1 Basiskapital

Basiskapital er et pengeinstituts ansvarlige kapital, der fungerer som en pengereserve for banken.

Den kan banken bruge til at sikre indlånernes penge i tilfælde af et uventet tab eller en økonomisk krise som fx finanskrisen. Basiskapitalen består af henholdsvis en kernekapital, en hybrid kapital og en supplerende kapital.

Kernekapitalen er fundamentet for basiskapitalen og skal udgøre minimum 50% af basiskapitalen [31]. Kernekapitalen er den mest sikre kapital af de tre kapitaler i basiskapitalen.

Kernekapitalen er ikke helt det samme som en egenkapital, da der i kernekapitalen både indgår egenkapital og hybrid kapital. Kernekapitalen indeholder følgende [32]:

- Overkurs ved aktieemission^{33}

- Overført under- eller overskud

- Indbetalt aktie-, garant- eller andelskapital

- Hybrid kernekapital

Hybrid kernekapital er ligesom kernekapitalen en kapital i basiskapitalen. Hybrid kernekapital er et lån som er givet til banken på nogle særlige vilkår. Det er et lån som løber uendeligt, og kan dermed ikke opsiges af långiveren. Dog kan det opsiges af banken. Der vil derfor ikke være risiko for, at långiveren kommer og vil have pengene igen, og det er derfor næsten ligeså godt som

bankens egenkapital^{34}.

31

Nøgletal for bankernes stabilitet. Udgivet af Finansrådet. Internetadresse:http://medlemsnettet.finansraadet.dk/NR/rdonlyres/F12BC960-B55E-
4CDF-9D76-A3E0/0/side28.pdf - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

32

Dideriksen, Stefan : n analyse af Danske Andelskassers Bank A/. I: Aarhus universitet, 29.4.2011, s. . Internetadresse:

http://projekter.aau.dk/projekter/files//Speciale_HD_FR_Stefan_Dideriksen.pdf Besøgt d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)

33

Aktieemission vil blive belyst senere i analysen, da netop Danske Bank har benyttet sig af aktieemission for at øge kernekapitalen.

34

FAKTA: Egenkapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Udgivet af Business. Sidst opdateret: 19.1.2009.

Internetadresse: http://www.business.dk/finans/fakta-egenkapital-hybrid-kernekapital-og-supplerende-kapital - Besøgt d. 13.2.2013 (Internet)

Side 13

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 13

Supplerende kapital er et lån ligesom den hybride kernekapital, dog ikke med de samme særlige vilkår, som hybrid kernekapital har. Supplerende kapital har en fast udløbsdato i modsætning til hybrid kapital, som løber uendeligt. Derfor er den ikke ligeså værdifuld som hybrid kernekapital.

4.1.2 Risikovægtede poster

De risikovægtede poster siger noget om bankens aktivers samlede risiko. De risikovægtede poster består af garantier i form af fx pant i et hus og andre risikovægtede aktiviteter. Det er finanstilsynet, som bestemmer hvordan de risikovægtede poster skal opgøres. Der skal tages højde for markedsrisiko, kreditrisiko og operationel risiko, når de risikovægtede poster skal opgøres. Der er stor forskel på om banken giver et lån til staten som er kreditvurderet AAA eller giver et lån til en privatperson. Hvis banken giver et lån til staten, skal det ikke medregnes i de risikovægtede poster, da der ikke er nogen risiko forbundet med lånet. Men hvis banken derimod låner ud til en privatperson, som fx ønsker at købe et hus, skal det tages med i de risikovægtede poster, da der er en risiko forbundet lånet. Da personen kan gå konkurs, kan banken ikke vide med

100% sikkerhed, om personen betaler lånet tilbage. Hvis banken ikke har pant i huset, skal banken medregne mere i de risikovægtede poster, end hvis banken havde pant i huset [35], idet pantet i huset giver en vis sikkerhed for banken.

4.2 Risikostyring for Danske Bank A/S i perioden

Risikostyringen for Danske Bank er beregnet i nedenstående tabel, og analyseret i nedenstående tekst (kommentar til tabel 1).

Tabel 1 – Risikostyring for Danske Bank A/S

(mio. DKK) 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006

Årets resultat 4.632 1.324 4.361 1.001 -448 14.996 13.960

Indekstal for årets resultat 59,2 16,1 52,9 12,1 -5,4 181,9 169,4

35

Kruse, Pernille Wiberg: Sydbank opkøb af Østjydsk Bank. I: Aarhus universitet, x.x.2011, s. . Internetadresse:

http://projekter.aau.dk/projekter/files//Pernille_kruse_HDFR2011.pdf Besøgt d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)

Side 14

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 14

Basiskapital 172.240 157.952 145.465 144.335 122.379 122.774 126.446

Indekstal for basiskapital 211,1 193,6 178,3 176,9 150,0 150,5 155,0

Risikovægtede aktiver 616.415 684.852 664.802 676.443 799.724 1.032.004 781.067

Indekstal for risikovægtede aktiver 113,3 125,9 122,2 124,4 147,0 189,7 143,6

Individuelt

solvensbehov^{36} 11,4% 10,8% 11,4% 10,0% - - -

Solvensprocent 27,9% 23,1% 21,9% 21,3% 15,3% 11,9% 16,2%

Kernekapitalprocent 19,3% 15,6% 12,8% 11,8% 9,7% 7,3% 10,7%

Udlånsvækst 2,6% -0,1% 1,8% -10,1% 1,7% 36,9% 27,6%

(mio. DKK) 2005 2004 2003 2002

Årets resultat 12.346 9.049 9.286 8.242

Indekstal for årets resultat 149,8 109,8 112,7 100

Basiskapital 96.525 83.190 84.277 81.603

Indekstal for basiskapital 118,3 101,9 103,3 100

Risikovægtede poster - 568.533 534.258 543.911

Indekstal for - risikovægtede aktiver 104,5 98,2 100

Solvensprocent 15,2% 14,6% 15,8% 15,0%

Kernekapitalprocent 10,7% 11,1% 11,1% 10,9%

Udlånsvækst 26,0% 14,1% 9,4% -1,7%

Kilde: Egen tilvirkning. Data indsamlet fra Danske Bank’s Årsrapporter og Risikorapport.

År 2002 er indekseret til 100.

Som det ses i ovenstående tabel, har Danske Bank i perioden , haft en stabil solvensprocent på omkring 15-16%. I 2007 falder solvensprocenten 4,3%, hvilket primært skyldes stigningen i de risikovægtede poster, og denne stigning skyldes igen konsolidering af den finske Sampo Bank-koncern, som Danske Bank købte for 30,1 mia. kr. tilbage i 2006 [37]. Fra 2008 og frem til 2012 har Danske Bank haft en stabil og voksende solvensprocent, især i 2012 har banken en

36

Det er ikke muligt at finde Danske Bank’s individuelle solvensbehov fra før år 2009, da loven om offentliggørelse af individuelt

solvensbehov først trådte i kraft fra 2009 af - http://www.finanstilsynet.dk/da/nyhedscenter/sektornyt/2009/nye-regler-individuelle-

solvensbehov.aspx
37

Danske Bank-koncernen køber finsk bank. Udgivet af Danske Bank. Sidst opdateret: 9.11.2006. Internetadresse:http://www.danskebank.com/da-
dk/Presse/nyheder/Pages/smaspx - Besøgt d. 12.2.2013 (Pressemeddelelse)

Side 15

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 15 yderst tilfredsstillende solvensprocent, hvor Danske Bank har en solvensoverdækning [38] på 16,5 pct. point, idet deres solvensprocent er 27,9% og individuelle solvensbehov er 11,4%. Til

sammenligning har Nordea en solvensoverdækning [39] på 2,5% [40] i 2012^{41}. Kernekapitalsprocenten

er ligeledes steget fra 2008 til 2012. Fra 2008 til 2009, er den ikke steget i samme omfang som solvensprocenten, og dette skyldes bankpakke 2. De 24. mia. kr. [42] fra bankpakke 2 blev tilført i form af hybrid kernekapital i 2009 og medregnes derfor ikke i kernekapitalprocenten men i selve basiskapitalen, og derfor er solvensprocenten vokset det mere end kernekapitalprocenten fra

2008 til 2009. Som det blev beskrevet i afsnit 4.1.1 om basiskapital, er kernekapitalen bankens fundament. Danske Bank har formået at øge sin kernekapitalsprocent hvert år, siden finanskrisens indtræden i 2008, og det viser, at bankens fundament er blevet styrket. De risikovægtede poster har haft en stigning fra 2002 og frem til 2007. Stigningen fra 2004 til 2007 skyldes den høje udlånsvækst til blandt andet boliger, da der i perioden var byggeboom [43], men den stigende udlåningsvækst skyldes også udlånene til National Irish Bank, som næsten blev firedoblet fra 22 mia. kr. til 79 mia. kr. i perioden Udlåning til boliger og National Irish Bank var med til øge Danske Bank’s risikovægtede poster markant. Årets resultat forbedres også som følge af den høje udlånsvækst, idet Danske Bank tjener penge på at låne penge ud. Selvom banken tjente mange penge i perioden , havde udlånene en negativ effekt på Danske Banks soliditet, som vi ser i form af nøgletallet solvensprocent. Solvensprocenten faldt helt ned til 11,9% i 2007. Basiskapitalen steg nogenlunde det samme som de risikovægtede poster fra perioden

, og solvensprocenten ligger derfor også nogenlunde på samme niveau omkring de 15-

16%. Der sker dog et stort fald i solvensprocenten med 4,3 pct. point fra 2006 til 2007, som skyldes et lille fald i basiskapitalen, men primært den store stigning i de risikovægtede poster pga.

konsolideringen af den finske Sampo Bank-koncern fra 2006 til 2007. De risikovægtede poster faldet er hvert år fra 2007 og frem til 2012, med undtagelse fra en lille stigning i 2011. Faldet i de risikovægtede poster hænger sammen med, at Danske Bank har haft større fokus på sikkerheden i

38

Definition Solvensoverdækning: Solvensprocenten minus med det individuellesolvensbehov, eller det lovmæssige solvenskrav på 8%.

39

Beregning: Solvensprocent: 12,7% -(minus) individuelt solvensbehov 10,5% = solvensoverdækning på 2,5%.

40

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen for 30/12/2012. Udgivet af Nordea Bank. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://www.nordea.com/sitemod/upload/root/www.nordea.com%20-
%20uk/investorrelations/IndividualSolvencyNeedNBDGroup2012Q3_DK.pdf - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

41

http://www.nordea.com/sitemod/upload/root/eu/interim/Q4_2012_DK.pdf - Nordea Bank - Årsrapport 2012 - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

42

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2009/Q4/Aarsrapport-2009.pdf Danske Bank - Årsrapport 2009 - Besøgt d.

12.2.2013 (Internet)

43

Byggeboom trækker boligdanmark skævere. Udgivet af Børsen. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/12/1611582/artikel.html - Besøgt d. 12.2.2012 (Internet)

Side 16

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 16 deres udlån og dermed ikke har udlånt lige så risikovillige lån som under byggeboomet [44], og det har dermed en mindre påvirkning på Danske Bank’s risikovægtede poster. Jo ”sundere” de kunder banken låner ud til er, des mindre skal Danske Bank tilføre risiko i form af risikovægtede poster.

Der ses et kraftigt fald i Danske Banks årsresultat, fra 2007 til 2008 hvor indekstallet for årets resultat falder med 187,3. Dette kraftige fald skyldes finanskrisen, som blandt andet også har medført store fald i aktiekursen, der vil blive uddybet i næste afsnit. I ovenstående tabel fremgår det i nøgletallene, at der sket markante ændringer i specielt solvensprocenten, det ser derfor ud til at Danske Bank har ændret strategi. Dette vil blive uddybet i vurderingen.

4.3 Analyse af Danske Banks aktiekursudvikling

Tabel 2 – Aktiekursudvikling for Danske Bank-koncernen fra 2002 til 2012

(mio. DKK) 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006

Årets resultat 4.749 1.723 3.664 1.713 1.036 14.813 13.545

Egenkapital 138.234 125.855 104.742 100.659 98.247 104.355 95.172

Egenkapitalens forrentning før skat 6,5% 3,6% 6,3% 3,0% 0,5% 17,1% 20,0%

P/E 18,9 34,4 27,3 47,5 34,3 9,2 11,6

Kurs/indre værdi 0,69 0,54 0,95 0,81 0,37 1,31 1,80

Børskurs, ultimo 95,7 73,0 132,3 109,2 48,1 199,8 250,0

Indekstal for børskurs, ultimo 81,5 62,2 112,69 93,0 41,0 170,2 212,9

(mio. DKK) 2005 2004 2003 2002

Årets resultat 12.346 9.049 9.286 8.242

Egenkapital 74.510 66.706 60.451 60.319

Egenkapitalens forrenting før skat 21,8% 16,5% 21,6% 19,0%

P/E 11,7 12,8 10,8 10,4

Kurs/indre værdi 1,88 1,67 1,63 1,43

             45
Børskurs, ultimo         221,2    167,5    138,8    117,4

Indekstal for børskurs, ultimo 188,4 142,7 118,2 100

44

Historiens største byggeboom fortsætter i 2006. Udgivet af NPInvestor. Sidst opdateret: 15.2.2006.

Internetadresse: http://npinvestor.dk/nyheder/historiens-stoerste-byggeboom-fortsaetter-i-40.aspx - Besøgt d. 12.2.2012 (Internet)

Side 17

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 17

År 2002 er indekseret til 100

Kilde: Egen tilvirkning. Data indsamlet fra Årsrapporter.

BEMÆRK: Årets resultat vil ikke stemme overens med Tabel 1. Det skyldes at tabel 1, viser risikostyring for Danske

Bank A/S. Danske Bank aktiekursen, afspejler Danske Bank-koncernen. Der er stor lighed mellem Danske Bank A/S og

Danske Bank-koncernens nøgletal, ligeledes er der stor lighed mellem aktiekursudviklingen i perioden og

Danske Bank A/S’ økonomiske situation. Det vil derfor ikke have nogen betydelig indflydelse på det samlede overblik

eller konklusion.

De gode konjunkturudsigter begynder så småt at vise sig i 2003 [46], hvilket også afspejles i Danske

Bank’s aktiekurs, der steg med 18,2% fra 2002 til 2003. Både Price/Earning, herefter kaldet P/E, og
Kurs/indre værdi^{47}, herefter kaldet K/I-værdi, steg fra 2002 til 2003. Både P/E og K/I fortæller os
noget om investorenes forventninger til fremtiden. P/E fortæller os noget om forventningerne til
fremtidig indtjening. P/E er det man betaler for 1. kr. overskud. I 2003 betalte aktionærerne 10,6
kr. for at få del i 1 kr. af Danske Bank’s overskud. K/I-værdi fortæller os noget om forventningerne
til egenkapitalens forretning. En høj K/I-værdi er oftest et udtryk for forventninger til en høj

forrentning af egenkapitalen. Aktien steg fra udgangen af 2003 til udgangen af 2004 med 20,7%, på trods af fald i årets resultat. Aktiekursens stigning må skyldes forventninger til fremtidig

indtjening, idet P/E steg med 2,0. Det skyldtes også aktietilbagekøbet for 5,0 mia. og en reducering

af udestående aktier på 5,1% [48], som dermed øgede aktiekursen, da udbuddet af Danske Bank aktier blev reduceret med 5,1% pga. tilbagekøbet. Tilbagekøbet af aktierne kunne også have været med til at sende et positivt signal til investorerne [49] om, at banken klarerede sig godt, og dermed en øget efterspørgsel efter Danske Bank aktien, som ville presse aktiekursen endnu højere op. Fra udgangen af 2004 til udgangen af 2005 steg Danske Bank aktien med 32,1%, og havde i 2005 den

højeste K/I-værdi i perioden som nævnt afspejler K/I-værdien en forventet høj

egenkapitalforretning, og i 2005 var egenkapitalforrentningen den højeste i perioden , hvilket betød, at aktionærerne fik 21,8 øre for hver investeret krone. Dog er det ikke hele overskuddet, der blev udbetalt som udbytte til aktionærerne, og derfor fik aktionærerne ikke 21,8 øre for hver investeret krone udbetalt. Denne høje egenkapitalforrentning i 2005, skyldes stigningen i årets resultat med 36,4%. Årsagen til kursstigningen i 2005 for Danske Bank aktien, skyldtes stigningen i årets resultat og positive forventninger til fremtiden. Fra udgangen af 2005 til

46

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/events/documents/aarsrapport2003dk.pdf - Danske Bank årsrapport 2003 - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

47

Definition: kurs/Indre værdi sammenligner en akties kursværdi med den indreværdi. Det er markedsværdien(det man betaler for

virksomheden) divideret med egenkapitalen(Det som virksomheden er værd, hvis man solgte alle dens aktiver).

48

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/events/documents/aarsrapport2004dk.pdf - Side 22- Danske Bank årsrapport 2003 - Besøgt d.

12.2.2013 (Internet)

49

Der er IKKE tale om insiderhandel, da insiderhandel er forbudt. Men Danske Bank må godt tilbagekøbe aktier, så længe banken overholder reglerne om insiderhandel.

Side 18

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 18 udgangen af 2006 er der en stigning på 13,0%, hvor aktiekursen endte i 250,0 ultimo år 2006, hvilket er den højeste ultimo aktiekurs i den ti-årig periode. I november 2006 foretog Danske Bank en aktieemission af nye aktier i forbindelse med finansiering til købet af finske Sampo Bank til en tegningskurs på 242,50 kr. Aktieemission på de nye aktier, udgjorde 9,48% af den oprindelige aktiekapital [50]. Udbuddet af aktieemissionen fik ikke aktiekursen til at falde, dette skyldtes blandt andet, at årets resultat steg med 9,7%, egenkapitalens forrentning faldt med

1,8 pct. point pga. ovenstående aktieemission i november 2006, hvilket gjorde at egenkapitalen steg med 27,7% ultimo 2005 til ultimo 2006. Danske Bank aktien falder med 20,1% fra ultimo 2006 til ultimo 2007 på trods af rekord overskud og højeste egenkapital i den 10-årige periode 2002-

2012. Både P/E og K/I-værdi faldt fra 2006 til 2007, og det skyldtes dårlige forventninger til

fremtiden. Folk begyndte at trække sig ud af aktiemarkedet på grund af at subprime-industrien begyndte at kollapse i 2007 [51]. I 2008 faldt årets resultat med 93,0% fra 2007, hvilket skyldtes finanskrisen. Danske Bank aktien styrtdykkede i 2008 med hele 75,9% fra ultimo 2007 til ultimo

2008 med 75,9%, som af det kraftige fald i årets resultat og finanskrisen i form af voldsom turbulens på kapitalmarkederne, fastfrosne pengemarkeder og lavkonjunktur [52]. Det kan aflæses i bilag 6, at det primært er i 4. kvartal, Danske Banks aktiekurs styrtdykker, da det også er der, den internationale finanskrise for alvor sætter sit præg i Danmark. Den 6. marts 2009 var Danske Bank-aktien på sit laveste med 33,50 kr [53]. Ultimo 2009 ender aktiekursen i 109,2 kr. - 225% højere end den var i marts 2009, og 127% højere end hvad aktiekursen var ultimo 2008. Det skyldes blandt andet bankpakkernes påvirkning på Danske Banks økonomiske situation, og som vi så i Tabel 1, havde bankpakke 2 en stor indflydelse på Danske Banks solvensprocent, som afspejler hvor sund banken er. Især under finanskrisen har det været en væsentlig faktor for investorerne at vide, om den bank de investerede i var sund. Mange investorer har nemlig mistet deres penge på grund af bankkrak, da især den finansielle sektor har været hårdt ramt under finanskrisen. Årets resultat er steget med 65,3% fra 2008 til 2009, som også afspejles i den stigende aktiekurs.

50

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/events/documents/aarsrapport06.pdf - Side 17 - Danske Bank årsrapport 2006 - Besøgt d.

12.2.2013 (Internet)
51

Subprime - lånene, der væltede finansmarkedet. Udgivet af Aktieinfo. Sidst opdateret: 6.10.2008.

Internetadresse:http://www.aktieinfo.net/nyhed11/ - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

52

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2008/Q4/Aarsrapport08.pdf - Side 5 - Danske Bank årsrapport 2008 - Besøgt d.

12.2.2013 (Internet)
53

Danske Bank bedste bankaktie siden bunden. Udgivet af Business. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://m.business.dk/?article=7356557-Danske-Bank-bedste-bankaktie-siden-bunden - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

Side 19

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 19

Fra ultimo 2009 til ultimo 2010 faldt P/E med 42,5% på trods af, at aktiekursen steg med 21,2%. En
stigning i årets resultat med 113,9% er både årsagen til faldet i P/E og stigningen i aktiekursen. K/I-

værdi er steget med 17,3%, som til dels skyldes en stigning i egenkapitals forrentningen på 3,3 pct.

point. Danske Bank-aktien faldt med hele 44,8% fra ultimo 2010 til ultimo 2011. Først og fremmest skyldes det et fald i aktiemarkedet generelt set, det ses i og med at OMXC20-indekset faldt med

15%, og MSCI Europe Banks indekset faldt med 14% [54]. Men faldet på 44,8% skyldes også aktieemissionen i foråret 2011, hvor nettoprovenuet [55] blev knap 20 mia. kr. Formålet med aktieemission var at tilbagebetale det hybridlån, som Danske Bank lånte af staten via. bankpakke

2 [56], jf. afsnit 4.1.3 - analyse af risikostyring.

Fra ultimo 2011 til ultimo 2012, steg aktiekursen med 31,1%. Årets resultat steg med 175,6%,

egenkapitalforrentnings steg med 2,9 pct. point grundet stigningen i årets resultat. P/E faldt med

45,1%, idet at årets resultat steg 175,6% og aktiekursen deraf ”kun” steg 31,1%. Aktiekursen faldt ca. 7 kurspoint i slutningen af oktober, på grund af at Dansk Bank udstedte nye aktier for 7,1 mia.

kr. for at fremskynde koncernens kapitalmål og for hurtigere at kunne opnå en forbedring af bankens ratings [57], som ville resultere i lavere fundingomkostninger [58] for Danske Bank.

Udstedelsen af de nye aktier, var ligeledes med til at øge egenkapitalen fra 2011 til 2012, som havde en stigning på 9,3%.

4.4 Bankpakkernes påvirkning på Danske Banks økonomiske situation

Bankpakkerne har været meget omtalt i medierne, især bankpakke 2 har været meget omtalt, idet mange mennesker har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor at skatteyderne skulle betale, når det gik dårligt for Danske Bank, og de jo ikke fik del af overskuddet, da Danske Bank tjente mange penge. I oktober 2009 optog Danske Bank-koncernen et lån på 26 mia. kr. af staten igennem

          59                                                             60
bankpakke 2 med tilførsel af hybrid kernekapital jf. afsnit 4.2. Lånet har en rente på 10% .

54

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-2011.pdf - Side 46 - Danske Bank årsrapport 2011 - Besøgt d.

12.2.2013 (Internet)

55

Nettoprovenuet er det beløb som tilføres Danske Banks egenkapital ved en aktieemission.

56

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-2011.pdf - Side 4 - Danske Bank årsrapport 2011 - Besøgt d.

12.2.2013 (Internet)

57

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2012/Q4/Aarsrapport-2012.pdf - Side 6.

58

Definition fundingomkostninger: Som det ses i årsrapporterne for Danske Bank, er udlånet højere end indlånet. For at finansiere differencen mellem udlån og indlån, skal Danske Bank ud og låne penge på de internationale kapitalmarkeder, nationalbanken etc.

Omkostninger det medfører banken at låne penge, kaldes fundingomkostninger.
59

Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af Information. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.information.dk/telegram/318233 - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
60

Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. . Internetadresse:

http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)

Side 20

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 20

Bankpakkerne har kostet Danske Bank 15,5 mia. kr. - 6,5 mia. kr. i renter for hybrid kernekapital, og 9,1 mia. kr. via indskydergarantien til nødlidende banker. Staten og dermed skatteyderne har ikke ”betalt” til Danske Bank - de har lånt penge ud til banken og dermed naturligvis tjent penge på lånene. Debatten om hvorvidt Danske Bank skulle have lånt de 26. mia. kr. igennem den såkaldte ”upsidemodel”, som havde resulteret i, at staten som betaling ville få del i Danske Banks fremtidige kursgevinst, det skete ikke, og staten er derfor ”gået glip” af 24 mia. kr. [61] ifølge tv-dokumentaren ’Sikke en fest’ [62]. Danske Bank har udtalt, at de ikke ville låne penge af staten, hvis staten skulle have pengene igennem upsidemodellen. For det første fordi Danske Bank mente, at ratingbureauerne ville reagere negativt [63] på upside-modellen og derfor nedjustere dem, hvilket i sidste ende ville resultere i øget fundingomkostninger for banken. Danske Bank påpeger også, at hvis de skulle optage lånet igennem upsidemodellen, kunne de ligeså godt skaffe kapital igennem en aktieemission [64]. Det egentlige spørgsmål er så, hvor vidt Danske Bank havde råd til at lade være med at optage et lån. For det første ville en aktieemission koste Danske Bank dyrt, da aktiekursen ramte historisk bundniveau i 2009 [65], samme år som Danske Bank medvirkede i Bankpakke 2 [66]. I Dokumentaren ’Sikke en fest’ er der påstand om, at Danske Bank var tæt på konkurs i 2008, og dermed var nødt til at optage et lån for at undgå konkurs [67]. Danske Bank afviser dog at, de var ved at gå konkurs i 2008 og siger, at de havde nok kapital igennem krisen [68]. De udtaler at, at de optog lånet på grund af usikkerheden i markedet, for ingen vidste, om krisen ville blive endnu værre [69].

Bankpakkerne har haft en påvirkning på Danske Banks økonomiske situation, og især Bankpakke 2, som det også fremgår i analysen af risikostyring. Hvor vidt Bankpakkerne, har haft en afgørende faktor for Dansk Banks overlevelse er uvist, idet dokumentaren påstår, at Bankpakkerne har haft

61

Beregningen har fået stor kritik, og anses for at være ikke-troværdig. Den er alligevel med i opgaven for at skabe et overordnede overblik over

bankpakkerne. Den har ingen form for påvirkning på vurdering eller konklusion af Bankpakker, eller andre dele af opgaven.
62

Glerup, Marie Rask: Bank-milliarder er et skud i tågen. I: DR, 4.12.2012, s. . Internetadresse:

http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/12/htm Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
63

Danske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade. Udgivet af Politikken. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/ECE1824865/danske-bank-svarer-igen-efter-voldsom-bankpakke-ballade/ - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

64

Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af Information. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.information.dk/telegram/318233 - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

65

Danske Bank bedste bankaktie siden bunden. Udgivet af Business. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://m.business.dk/?article=7356557-Danske-Bank-bedste-bankaktie-siden-bunden - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

66

Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. . Internetadresse:

http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)

67

Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af TV2 Finans. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:danske-bank-sl%C3%A5r-igen-i-bankpakkeballade.html - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

68

Danske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade. Udgivet af Politikken. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/ECE1824865/danske-bank-svarer-igen-efter-voldsom-bankpakke-ballade/ - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

69

Danske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade. Udgivet af Politikken. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/ECE1824865/danske-bank-svarer-igen-efter-voldsom-bankpakke-ballade/ - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

Side 21

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 21 en afgørende faktor i forbindelse med Danske Banks overlevelse, mens Danske Bank afviser denne påstand, da de påstår at de havde kapital nok hele vejen igennem krisen. Det er svært at vide hvilken påstand er korrekt. Danske Banks motiv er at forsøge at skabe et godt image, og ikke lade folk sætte spørgsmålstegn ved bankens soliditet, som ville resultere i en mistillid til banken.

For at forstå Bankpakke 1, 2, 3 og 4 har jeg i nedenstående afsnit givet en meget kort redegørelse af dem. Jeg har valgt ikke at inddrage bankpakke 5, da den ikke har en direkte påvirkning på Danske Banks økonomiske situation, idet den primært er rettet mod landmænd og små og mellemstore virksomheder [70]. Den kan dog godt have en påvirkning på Danske Banks økonomi i fremtiden, da landmænd og små og mellemstore virksomheder får nemmere ved at låne penge.

4.4.1 Bankpakke 1

Som beskrevet i redegørelsen under afsnit 3.4 var der store likviditetsproblemer i den finansielle sektor, efter finanskrisen kom. Interbankmarkedet frøs, og det gjorde at bankerne ikke kunne låne af hinanden. For at redde bankerne ud af deres likviditetsproblemer og forhindre et eventuelt

”bank run”^{71}, lavede staten den såkaldte ”Bankpakke 1”. Bankpakken havde blandt andet til

formål at tø interbankmarkedet op, så bankerne igen ville låne ud til hinanden, ved at forsikre alle indskydere og simple kreditorer mod tab [72], hvis en bank gik konkurs. Det forhindrede ”bank run”, da kunderne jo ikke længere skulle være nervøse for deres penge, da de ville få alle deres penge igen, i tilfælde af et bankkrak, og ikke kun de 300.000, som indskydergarantien normalt dækker [73].

Danske Bank afregnede i 2011 deltagelsen i Bank pakke 1 på 3,3 mia. kr. Det resulterede i, at de konstaterede tab udgjorde 2,3 mia. kr. mere end i 2010, som også ses i et faldende årsresultat fra

2010 til 2011 i analysen.

70

Sørensen, Laura Marie : Forstå bankpakke 5 på fem minutter. I: DR, 2.3.2012, s. . Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/02/084924.htm Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)

71

Bankens kunder valfarter til banken for at trække deres penge ud. Det vil resulterer i likviditetsmangel, idet banken har større udlån end indlån.

72

Pihl-Andersen, Jon og Anne Gottfredsen: Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation. I: Handelshøjskolen i Århus,

bachelorafhandling, 1.5.2009, s. 42. Internetadresse: http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/5745/BACHELOREN_TIL_UDSKRIVNING.pdf Besøgt

d. 12.2.2013 (Artikel)

73

Pihl-Andersen, Jon og Anne Gottfredsen: Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation. I: Handelshøjskolen i Århus,

bachelorafhandling, 1.5.2009, s. 42. Internetadresse: http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/5745/BACHELOREN_TIL_UDSKRIVNING.pdf Besøgt

d. 12.2.2013 (Artikel)

Side 22

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 22

4.4.2 Bankpakke 2

Danske Bank-koncernen deltog ligeledes i Bankpakke 2. Bankpakke 2 gik ud på, at bankerne kunne låne hybrid kernekapital af staten, hvis de levede op til solvenskravet. Den økonomiske påvirkning af Bankpakke 2 på Danske Banks økonomiske situation ses i analyse af risikostyring.

4.4.3 Bankpakke 3

Folketinget vedtog i oktober 2010 Bankpakke 3. Den tidligere indskydergaranti i Bankpakke 1, som dækkede 100% blev afløst af en indskydergaranti på 750.000 kr. Nødlidende banker kunne lukkes i løbet af en weekend. Tabet af et krak skal banksektoren selv dække [74]. Danske Bank fik to ratingnedjusteringer som følge af Bankpakke 3 [75]. Danske Bank og andre sunde banker skulle betale, når de nødlidende banker krakkede. Denne ratingnedjustering øgede Danske Banks fundingomkostninger, og det blev dermed dyrere, når Danske Bank skulle ud og låne penge på de internationale kapitalmarkeder.

4.4.4 Bankpakke 4

Bankpakke 4 blev vedtaget af folketinget i august 2011 [76]. Bankpakken skulle gøre det mere attraktivt for de sunde banker at overtage de nødlidende banker. Bankerne skulle betale en medgiftsordning, der gjorde at de sunde banker fik støtte af staten, når de overtog nødlidende banker, og det blev dermed mere attraktivt for de sunde banker at overtage de nødlidende banker. Den negative økonomiske påvirkning på Danske Bank i form af Bankpakke 3, blev gradvist udjævnet i form af Bankpakke 4. Bankpakke 4 har altså haft en god påvirkning på Danske Banks

                 77
økonomiske situation .

74

Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. . Internetadresse:

http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)

75

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-2011.pdf - side 42 - Danske Bank - Årsrapport 2011 -

Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

76

Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. . Internetadresse:

http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)

77

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-2011.pdf - side 42 - Danske Bank - Årsrapport 2011 -

Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

Side 23

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 23

5. Vurdering af Danske Banks nuværende økonomiske situation, samt fremtidsmuligheder

5.1 Vurdering af Danske Banks nuværende økonomiske situation

Jeg vil vurdere Danske Banks nuværende økonomiske situation baseret på de to analyser, henholdsvis risikostyring og aktiekursudvikling. Jeg vil lægge vægt på nedenstående til vurdering af Danske Banks økonomiske situation:

- Solvensprocent og solvensoverdækning

- Egenkapital

- Egenkapitalens forrentning.

- Årets resultat

- Fundingomkostninger

Fra 2008 og frem til 2012 har Danske Bank ifølge analysen haft stabil og voksende solvensprocent, især i 2012 havde banken en yderst tilfredsstillende solvensprocent med en solvensoverdækning [78] på 16,5 pct. point. Egenkapitalen er på sit højeste i den 10-årige periode, men egenkapitalforrentningen er slet ikke på samme niveau som før krisen, og det skyldes at årets resultat heller ikke er på samme niveau som før krisen. Egenkapitalen på 138.234 mia. kr.

genererede 4.749 mia. kr. i 2012, og dermed en egenkapitalforrentning på 6,3%. Til sammenligning genererede egenkapitalen på 74.510 mia. kr. i 2005, 12.346 mia. kr. og er periodens højeste egenkapitalforrentning med 21,8%. Så på trods af den højeste solvensprocent i

2012 i den 10-årige periode, formår Danske Bank slet ikke at få det samme ud af deres egenkapital som de gjorde i fx 2005 og årene op til krisen. Dette skyldes blandt andet, at stigningen i egenkapitalen primært skyldes aktieemissioner siden krisen og ikke overført overskud til egenkapitalen fra årets resultat det forgangne år. Det skyldes også, at Danske Bank har strammet deres udlånspolitik efter finanskrisen for at opretholde en fornuftig solvensprocent til eventuelle fremtidig økonomiske kriser, men i høj grad også for at øge bankens rating vha. en høj solvensprocent og dermed lavere fundingomkostninger, som til sidst afspejles i Danske Banks overskud. Den lavere egenkapitalforrentning skyldes også Danske Bank-koncernens bankaktiviteter i Nordirland. I 2012 nedskrev Danske Bank bankaktiviteterne i Nordirland med 4,7

78

Definition Solvensoverdækning: Solvensprocenten minus det individuellesolvensbehov, eller det lovmæssige solvenskrav på 8%.

Side 24

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 24 mia. kr. Danske Bank havde i 2012 et overskud på 8,6 mia. kr. før skat, og 4,7 mia. kr. efter skat.

Danske Bank ville have haft et overskud på 13,3 mia. kr. før skat, hvis det ikke var for nedskrivningerne i Nordirland. Disse nedskrivninger i Nordirland er i høj grad en af årsagerne til, at egenkapitalens forrentning ikke er ligeså høj som i Samlet set ser Danske Banks nuværende økonomiske situation fornuftig ud. For selvom banken stadig ikke tjener ligeså mange penge, som før krisen og har samme høje forrentning af egenkapitalen, så har Danske Bank i 2012 den højeste solvensprocent i den 10-årige periode, og må dermed siges at være på sit sundeste niveau i de seneste 10 år.

5.2 Vurdering af Danske Banks fremtidsmuligheder

Der vil i den kommende årrække være begrænset vækst og lave renter, hvilket skyldes usikkerhed om eurosamarbejdet og enkelte europæiske landes evne til at kunne tilbagebetale deres gæld [79].

S&P og Moody’s nedgraderede Danske Bank’s rating i maj 2012, og det har medført, at Danske Bank fik højere fundingomkostninger end konkurrenterne og ligeledes begrænset adgangen til mindre fundingkilder. Danske Bank skal forsøge at opnå en høj rating, som vil medføre mindre fundingomkostninger for banken og større adgang til enkelte fundingkilder. Jo, højere rating en bank har, jo mere stabil og sund er banken generelt. Det ses dog i redegørelsen under subprime-krisen, at det ikke altid er tilfældet. Vurderingsbureauerne stiller nogle krav til at opnå en højere rating, som fx solvensprocent, som er beskrevet i den analyserende del. Som det beskrives i analysen, udstedte Danske Bank nye aktier for 7,1 mia. kr. for at forbedre bankens rating, og dermed reducere deres fundingomkostninger, som var steget pga. nedjustering. S&P ændrede efter udstedelse af Danske Banks nye aktier, til ratingen positiv [80], som betød lavere fundingomkostninger for Danske Bank. Lavere fundingomkostninger betyder, at Danske Bank bliver mere konkurrencedygtige, da de kan låne penge til lavere renter. Tabel 1 i analysen viser, at Danske Bank i perioden har haft en markant stigende solvensprocent hvert år. Årets resultat er ligeledes det højeste siden finanskrisen. Så med udgangspunkt i tabel 1, ser Danske Banks fremtidsmuligheder gode ud, da de har forbedret deres økonomiske situation hvert år, med

2012 som det bedste år siden krisen. Danske Bank forventer nye rekord højder i 2013 siden finanskrisen, med et årsresultat på 7,5-10 mia. kr. Som det ses i afsnit 5.1 har Danske Bank stadig

79

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2012/Q4/Aarsrapport-2012.pdf - Side 6 - Danske Bank - Årsrapport 2012 -

Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

80

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2012/Q4/Aarsrapport-2012.pdf - Side 6 - Danske Bank - Årsrapport 2012 -

Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

Side 25

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 25 nedskrivninger på bankens aktiviteter i Nordirland, der reducerede Danske Bank-koncernens årsresultat i 2012 med 4,7 mia. kr. før skat jf. afsnit 5.1.

5.3 Hvordan skal Danske Bank ruste sig mod fremtidige finanskriser?

Jeg har med udgangspunkt i min analyse af Danske Banks risikostyring vurderet, hvad Danske Bank bør gøre, for at ruste sig mod fremtidige finanskriser. Danske Bank bør først og fremmest:

- Opretholde høj kernekapital- og solvensprocent, som vi ser banken har i 2012.

- Holde fokus på de langsigtede værdier, frem for kortsigtede gevinster jf. solvens.

Ud fra nøgletallene i risikostyring tyder det på, at Danske Bank primært har haft fokus på at få en høj solvensprocent og dermed gøre banken sund, før den begynder at tjene mange penge igen.

Det gør, at Danske Bank vil stå stærkere ved en fremtidig finanskrise. For hvad hjælper det at tjene mange penge lige før en krise, hvis man mister mange af dem, når krisen kommer, fordi man ikke har opretholdt en fornuftig solvensprocent. Ifølge nøgletallene i analysen af risikostyring, ser det ud til at Danske Bank har ændret strategi, jf. den høje solvensprocent. Det vurderes ud fra nøgletallene i tabel 1, at Danske Bank ønsker at være en sund bank, før den begynder at tjene mange penge igen. Banken søger tydeligvis at undgå samme fejl som i 2007, hvor årets resultat var højt, men solvensprocenten lav, hvilket gjorde at banken ikke stod så stærkt igennem finanskrisen, som den kunne have gjort, hvis den havde haft samme solvensprocent som i 2012.

Banken bør ligeledes holde fokus på de langsigtede værdier frem for de hurtige gevinster, som man så under finanskrisen i 2007, hvor Danske Bank havde stor stigning i de risikovægtede poster, som skyldes høj udlånsvækst, jf. tabel 1.

Side 26

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 26

6. Konklusion

Lave renter, risikable lån, høj udlånsvækst og uigennemskuelige pakker i form af CDO’erne har været væsentlige faktorer til den internationale finansielle krise. Globaliseringen og de frie kapitalbevægelser gør, at den finansielle sektor er blandt de brancher, som både rammes først og hårdest. Den finansielle sektor i Danmark har været ramt hårdt, det ses i Danmarks største bank;

Danske Banks nøgletal.

På baggrund af artikler og analysen af risikostyring, kan jeg konstatere, at bankpakkerne haft en påvirkning på Danske Banks økonomiske situation. Især Bankpakke 2, har haft indflydelse på Danske Banks soliditet og påvirkning Danske Banks økonomiske situation. Hvor vidt bankpakkerne har haft en afgørende faktor for Dansk Banks overlevelse er uvis. Ud fra min analyse af Danske Banks risikostyring og aktiekursudvikling samt en vurdering af Danske Banks fremtidsmuligheder og nuværende økonomiske situation kan jeg konkludere, at Danske Bank har haft positiv fremgang siden finanskrisen. Banken havde i 2012 det største overskud siden finanskrisen, og bankens soliditet er i 2012 på sit sundeste niveau i den analyserede 10-årige periode. Jeg har med udgangspunkt i analysen af risikostyring vurderet hvad Danske Bank bør gøre for at ruste sig mod fremtidige finanskriser og nået frem til følgende: Opretholde samme høje kernekapital- og solvensprocent, som banken har i 2012. Holde fokus på de langsigtede værdier, frem for kortsigtede gevinster, selvom det kan være fristende at tage de hurtige gevinster.

Den finansielle krise har haft store konsekvenser for såvel bankerne, hele den finansielle sektor samt det danske og internationale samfund i bred forstand. Opgaven viser tydeligt, at Danske Bank har lært af krisen og nu tænker mere langsigtet og agerer mere ansvarligt. På samme måde må vi håbe, at krisen også er en lærestreg for hele den finansielle sektor, politikerne og samfundet i øvrigt. For at undgå finansielle kriser i fremtiden, er det nødvendigt at sikre større økonomisk ansvarlighed hele vejen rundt – fra den lille private bankkunde til de store internationale banker og regulerende myndigheder.

Side 27

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 27

7. Litteratur- og kildefortegnelse

Film

Dokumentar: Inside Job(2010).

Årsrapporter

- 2002 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/events/documents/aarsrapport2002dk.pdf
- 2003 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/events/documents/aarsrapport2003dk.pdf
- 2004 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/events/documents/aarsrapport2004dk.pdf
- 2005 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/Financial-
reports/aarsrapport2005del4dk.pdf
- 2006 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/events/documents/aarsrapport06.pdf
- 2007 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/Documents/2007/Q4/aarsrapport07.pdf
- 2008 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/Documents/2008/Q4/Aarsrapport08.pdf
- 2009 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2009/Q4/Aarsrapport-

2009.pdf

- 2010 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2010/Q4/Aarsrapport-

2010.pdf

Side 28

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 28

- 2011 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-

2011.pdf

- 2012 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2012/Q4/Aarsrapport-

2012.pdf

Bøger

- Hynson, Colyn: Finanskrisen. 1. udg. Flachs, 2009. (Bog)

- Kureer, Henrik: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. (Bog)

Internetsider

- FAKTA: Egenkapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Udgivet af Business. Sidst

opdateret: 19.1.2009. Internetadresse: http://www.business.dk/finans/fakta-egenkapital-hybrid-

kernekapital-og-supplerende-kapital - Besøgt d. 13.2.2013 (Internet)

- Sørensen, Peter Birch: FINANSKRISEN OG DEN ØKONOMISKE VIDENSKAB. I: Økonomisk Institut, Københavns Universite, 28.4.2011, s. 1-18. Internetadresse:

http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20We

b%20udgave.pdf Besøgt d. 11.2.2013 (Videnskabelg artikel)

- Guide til subprime-krisen. Udgivet af DR Nyheder. Sidst opdateret: 26.2.2008.

Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/02/27/100319.htm - Besøgt d. 11.2.2013

(Internet)

- Bechmann, Ken L. : Danske banker og finanskrisen. I: Aarhus universitet,

Internetadresse: https://pure.au.dk/portal/files//wp08_04.pdf Besøgt d. 12.2.2013

(Videnskabelig rtikel)

- Ordliste over finansielle begreber. Udgivet af Nationalbanken.

Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_20
06/$file/kap09.htm - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

- Nøgletal for bankernes stabilitet. Udgivet af Finansrådet.

Internetadresse:http://medlemsnettet.finansraadet.dk/NR/rdonlyres/F12BC960-B55E-4CDF-9D76-
A3E0/0/side28.pdf - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

- Speciale i HD Finansiel Rådgivning. Udgivet af Stefan Dideriksen, Aarhus Universitet. Sidst opdateret: 29.4.2011.

Internetadresse: http://projekter.aau.dk/projekter/files//Speciale_HD_FR_Stefan_Dideri

ksen.pdf - Besøgt d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)

Side 29

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 29

- Dideriksen, Stefan : En analyse af Danske Andelskassers Bank A/. I: Aarhus universitet, 29.4.2011,

s. . Internetadresse:

http://projekter.aau.dk/projekter/files//Speciale_HD_FR_Stefan_Dideriksen.pdf Besøgt

d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)

- Kruse, Pernille Wiberg: Sydbank opkøb af Østjydsk Bank. I: Aarhus universitet. Internetadresse:

http://projekter.aau.dk/projekter/files//Pernille_kruse_HDFR2011.pdf Besøgt d.

12.2.2013 (Videnskabelig artikel)

- Danske Bank-koncernen køber finsk bank. Udgivet af Danske Bank. Sidst opdateret: 9.11.2006.

Internetadresse:http://www.danskebank.com/da-dk/Presse/nyheder/Pages/smaspx -

Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

- Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen for 30/12/2012. Udgivet af Nordea

Bank. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://www.nordea.com/sitemod/upload/root/www.nordea.com%20-
%20uk/investorrelations/IndividualSolvencyNeedNBDGroup2012Q3_DK.pdf - Besøgt d. 12.2.2013

(Internet)

- Byggeboom trækker boligdanmark skævere. Udgivet af Børsen. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/12/1611582/artikel.html - Besøgt d.

12.2.2012 (Internet)

- Historiens største byggeboom fortsætter i 2006. Udgivet af NPInvestor. Sidst opdateret:

15.2.2006. Internetadresse: http://npinvestor.dk/nyheder/historiens-stoerste-byggeboom-

fortsaetter-i-40.aspx - Besøgt d. 12.2.2012 (Internet)

Subprime - lånene, der væltede finansmarkedet. Udgivet af Aktieinfo. Sidst opdateret: 6.10.2008.

Internetadresse:http://www.aktieinfo.net/nyhed11/ - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

- Danske Bank bedste bankaktie siden bunden. Udgivet af Business. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://m.business.dk/?article=7356557-Danske-Bank-bedste-bankaktie-siden-

bunden - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

- Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af Information. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.information.dk/telegram/318233 - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

- Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. .

Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-
bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)

- Glerup, Marie Rask: Bank-milliarder er et skud i tågen. I: DR, 4.12.2012, s. . Internetadresse:

http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/12/htm Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)

- Danske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade. Udgivet af Politikken. Sidst opdateret:

Side 30

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 30

Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/ECE1824865/danske-bank-svarer-igen-
efter-voldsom-bankpakke-ballade/ - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

- Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af TV2 Finans. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:danske-bank-sl%C3%A5r-igen-i-

bankpakkeballade.html - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)

- Sørensen, Laura Marie : Forstå bankpakke 5 på fem minutter. I: DR, 2.3.2012, s. . Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/02/084924.htm Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)

- Pihl-Andersen, Jon og Anne Gottfredsen: Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation. I: Handelshøjskolen i Århus, bachelorafhandling, 1.5.2009, s. 42. Internetadresse:

http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/5745/BACHELOREN_TIL_UDSKRIVNING.pdf Besøgt d.

12.2.2013 (Videnskabelig artikel)

OBS: Besøgsdatoen er et fiktivt angivet tal, og stemmer ikke overens med den korrekte besøgelse dato.

Side 31

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 31

Bilag 1

Bilag 2

Kilde: Film – Inside Job

Side 32

[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013

210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)

Svendborg Erhvervsskole – HHX 32

Bilag 3

Kilde: Film – Inside job