SOP om Finanskrisen i Spanien

Side 1

1

Fattigdom i Spanien

Søren Kristian Simonsen 3.int

Studieretningsprojekt

International økonomi B og Spansk A

Vejledere:

Tradium Handelsgymnasiet Rådmandsboulevard 19

Abstract

This paper examines the consequences the financial crisis has had on Spain’s economy. Since the financial crisis occurred back in , Spain’s economy has suffered real badly and the banking sector has had dire need of help. This paper analyses the development of Spain’s public debt throughout the crisis, and which consequences it has had on the population.

The analysis of the consequences the financial crisis has had on the population is based on articles. An analysis of these articles and the trends appearing in the articles has helped shaping the analysis. By examining various factors and various articles, I have found out, what segments of the population that have been affected the hardest by the crisis.

The results of the analysis shows that, the public debt has had a huge impact on the population in Spain. So has the austerity plan, the Government have made to repay the bailout. The austerity plan has resulted in a poverty bubble, with more than 12 million poor citizens in Spain at the moment.

The analysis shows that Spain’s future is far from positive, although the austerity plan was a success. The population have lost its confidence in the Government. If the economy in Spain is ever to fully regain old-time strength, the Government needs to adopt policies that combat poverty.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT 1

1. INDLEDNING 3

METODE 4

2. REDEGØR FOR FINANSKRISENS KONSEKVENSER FOR DEN SPANSKE ØKONOMI. 5

DELKONKLUSION 8

3. ANALYSER FINANSKRISENS KONSEKVENSER FOR SPANIENS BEFOLKNINGEN 9

DELKONKLUSION 17

4. VURDÉR FREMTIDSUDSIGTERNE FOR SPANIENS ØKONOMI OG BEFOLKNING. 18

DELKONKLUSION 21

5. KONKLUSION 23

LITTERATURLISTE 25

BILAG 28

BILAG 1 28

BILAG 2 28

Side 3

3

1. Indledning

Da verden i blev ramt af den globale finanskrise, mente mange eksperter, at det var det hårdeste slag for verdensøkonomien siden ”den store depression” i

1930’erne. Finanskrisen opstod da luften begyndte at sive ud af boligboblen. Bolig-markedet i USA havde udviklet sig til en økonomisk boble, hvor priserne på boliger var vurderet og solgt til langt over deres reelle værdi. Da luften så begyndte at sive ud af boligboblen, blev værdien af boliger pludselig reduceret og banker, aktionærer

                                  1
og boligejerne mistede gigantiske beløb.

Det var ikke kun det amerikanske boligmarked, som havde udviklet sig til en økonomisk boble, det samme gjorde sig gældende for landende i Europa og deriblandt Spanien. Da Spanien meldte sig ind i Euroen, begyndte økonomien at blomstre i landet. Bankerne begyndte at tilbyde billige lån til boliger, som medførte at interessen i egen bolig begyndte at stige

       2
kraftigt. Grundet den store efterspørgsel bugnede byggebranchen og det endte med

at der blev bygget dobbelt så mange ejendomme i Spanien sammenlignet med i

Tyskland^{3}. Men som sagt fik det hele en ende, og banker, aktionærer og boligejerne

blev hårdt ramt.

Til at starte med i min opgave, vil jeg redegøre for hvilke konsekvenser finanskrisen har haft for den spanske økonomi, og prøve på at danne mig et overblik over hvor hårdt landet egentlig er blevet ramt med hensyn til dets BNP, arbejdsløshed og udenlandsgæld. Finanskrisen i Spanien har haft store konsekvenser for landets befolkning, hvor arbejdsløsheden har været stærkt stigende. Derfor vil jeg i min analyse se på, hvilke konsekvenser finanskrisen har haft for den spanke befolkning, hvor mit fokus primært vil være på fattigdom i Spanien. Krisen har ramt befolkningen så hårdt, at mange hjælpeorganisationer har været nødsaget til at gå ind og yde støtte

1

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Oekonomi/Finanskrise/Finanskrise.htm

2

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:hvorfor-er-spanien-så-hårdt-

ramt.html

3

David Fernández Taboado ”Vida en Saturno” Crónica de la España del Malestar”.

Rodrigo.

Side 4

4 til de hårdest ramte i samfundet, disse organisationer vil jeg også inddrage i min analyse. Min analyse vil føre frem til min vurdering af fremtidsudsigterne for Spaniens økonomi og befolkning, her vil jeg kigge på hvilken økonomisk politik den spanske regering har ført i forbindelse med krisen.

Metode

I min analyse har jeg indsamlet forskellige spansksprogede artikler, som belyser forskellige konsekvenser for den spanske befolkning, som følge af finanskrisen. Her bruger jeg metoden tekstanalyse fra faget Spansk til at analysere artiklerne og finde frem til forfatterens og kildens intentioner og holdninger. Jeg har også brugt artikler i min vurdering for at finde frem til, hvordan fremtidsudsigter for Spaniens økonomi og befolkning egentlig ser ud.

I min vurdering har jeg i høj grad benyttet mig af den kvalitative metode. Jeg har fundet artikler fra bl.a. Berlingske og fra den spanske nyhedsavis Nuevatribuna. Disse artikler har jeg analyseret og bearbejdet, for at finde frem til den spanske regerings økonomiske politik under krisen, og hvad den har betydet for befolkningen

Jeg har også benyttet mig af den komparative metode. Denne metode har jeg også brugt til at sammenligne landets BNP fra før krisen, til under krisen, og jeg har også brugt den til at sammenligne landets gæld fra før hjælpepakken til efter.

Samtidig har jeg også brugt kildekritik i min udvælgelse af kilder, da det er vigtigt at bruge relevante kilder, der er troværdige og uden en skjult dagsorden.

I min redegørelse har jeg redegjort for finanskrisens konsekvenser for den spanske økonomi. Jeg har i høj grad forholdt mig til fakta, og jeg har kigget på landets nøgletal.

Her har jeg brugt grafer som viser udviklingen af landets BNP og Gæld. I redegørelsen har jeg både benyttet mig af den kvantitative metode og den kvalitative metode. Den kvantitative metode har jeg brugt til, at skabe et overblik over økonomiens udvikling.

Jeg har dog forholdt mig kritisk, og har fravalgt nøgle tallet BNP pr. indbygger, da BNP pr. indbygger er en gennemsnitsstørrelse, der kan skjule en skæv fordeling af indkomsterne. Den kvalitative metode har jeg brugt til, at beskrive de grupper af spaniere som er blevet hårdest ramt af krisen. Jeg har således indsamlet og bearbejdet tekstmateriale.

Side 5

5

2. Redegør for finanskrisens konsekvenser for den spanske økonomi.

Siden finanskrisens fødsel tilbage i har Spaniens økonomi været i frit fald.

Spanien har sammen med bl.a. Grækenland og Irland måttet søge hjælp ude fra, for at klare sig igennem den økonomiske krise. Den spanske bank sektor blev ramt ekstremt hårdt af finanskrisen, og den har haft akut behov for økonomisk støtte siden krisens begyndelse. I årerne op til finanskrisen oplevede Spanien en af landets bedste perioder rent økonomisk. Efter at have indført euroen, strømmede pengene ind i landet. I takt med at den spanske økonomi voksede, og forbrugernes købekraft steg, begyndte bankerne at tilbyde billige lån til boliger, hvilket medførte en stigende efterspørgsel. Som nævnt i indledningen bugnede byggebranchen grundet den store efterspørgsel, og det endte med at der til sidst blev bygget dobbelt så mange ejendomme i Spanien sammenlignet med i Tyskland. Da bolig-boblen så sprang, faldt efterspørgslen til egen bolig kraftigt og det samme gjorde boligernes værdi. De spanske borgere som havde nået at købe en bolig, kunne se værdien af deres bolig styrtdykke, mens deres gæld voksede. Bankerne havde taget en risiko under højkonjunkturen og udstedt bolig lån til dårlige betalere, i og med de troede at boligen selv ville betale af på lånet, i takt med at den ville stige i værdi. De mange dårlige lånere som ikke kunne tilbagebetale lånene, betød at bankerne mistede store pengebeløb, og det medførte at mange banker krakkede.

Den uforsvarlige politik som der blev ført under højkonjunkturen, har vist sig at være en dyr fornøjelse for Spanien, og landet har været nød til at modtage hjælp ude fra,

for at klare sig igennem krisen og få genoprettet økonomien.^{4}

Den 9. Juni. 2012 modtog Spanien således en hjælpepakke på €100 milliarder fra den Europæiske stabiliseringsmekanisme. Spanien modtog til dels hjælpepakken for at hjælpe den hårdt trængte banksektor på rette vej, men også for at sikre sig mod at Spaniens dårlige økonomi ikke spredte sig videre til andre lande i eurozonen, da Spanien er den fjerde største økonomi i euroområdet.

For at få et tydeligt overblik over, hvor hårdt den spanske økonomi egentlig har været ramt, vil jeg kigge på velstanden i landet baseret på den produktion, som

4

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:hvorfor-er-spanien-så-hårdt-

ramt.html

Side 6

6 befolkningen skaber. Til måling af landets velstand kigger jeg på landets vækst, også kaldet landets brutto nationale produkt (BNP) i perioden fra , ”bilag 1”.

BNP opgøres som værdien af den samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen, og bruges til at

indikere landets økonomiske udvikling.^{5}

I 2007 Befandt Spaniens BNP sig tæt på de 4%, hvilket må siges at være flot, da man normalvis regner med en vækst omkring de 2% pr. år, for at have højkonjunktur. Det økonomiske opsving skyldtes som sagt bolig-boblen, som levede på sit sidste i 2007.

Efter den økonomiske boble sprang, vendte Højkonjunkturen sig herefter hurtigt til lavkonjunktur, og blot 2 år senere, altså i 2009 , var Spaniens BNP ca. -4%, altså et pænt stykke under de 1,5% som definere om at land er i økonomisk krise, se bilag 1.

Lavkonjunkturen medførte, at arbejdsløsheden steg enormt, hvilket medførte at

                                6
produktionen ligeledes faldt markant.

Med lavkonjunkturen i mente, og den store €100miliarder hjælpepakke den 9. Juni

2012 fra den Europæiske stabiliseringsmekanisme, steg den offentlige gæld kraftigt i Spanien. Gælden udviklede sig til endnu et problem, som den spanske regering skulle forholde sig til. I starten af krisen og forinden hjælpepakken havde den offentlige gæld ellers lagt på et respektabelt niveau sammenlignet med andre lande fra Eurozonen se bilag 2. Spaniens gæld udgjorde i 2011 knap 65%, og var således mindre end både Grækenlands, Tysklands, Irlands, Frankrigs og Italiens.”¿Es un signo de recuperación haber elevado la deuda pública en sus dos años de gobierno más que en los diez anteriores llevándola al 100% del PIB, con el incremento de costes financieros

que ello acarrea?”^{7}. I 2013 var gælden steget fra ca. 65% til nu at udgøre hele 100% af

landets BNP, et niveau som ser ud til at holde noget tid, i og med landet befinder sig i lavkonjunktur. At der ingen forbedringer er at spore med hensyn til den offentlige gæld, og at den samtidigt har haft store konsekvenser for den spanske befolkning, er ved at smitte af på deres tålmodighed, og det har fået dem til at stille spørgsmålstegn til regeringens håndtering af situationen.

5

http://iob.systime.dk/index.php?id=118

6

http://portal.euromonitor.com/Portal/Pages/Search/SearchResultsList.aspx

7

http://www.nuevatribuna.es/opinion/carlos-barra-galan/presupuestos-
recuperacion/6928.html

Side 7

7

Udover at Spaniens offentlige gæld er steget, har finanskrisen i Spanien også haft den konsekvens, at landets betalingsevne er blevet svækket, en svækkelse som kan have store konsekvenser for landet ude i fremtiden. Spaniens kredit vurdering er blevet nedjusteret fra A til BBB, hvilket vil medføre at evt. lån optaget i udlandet, med henblik på at formindske landets underskud, vil have en væsentligt højere rente, som

vil gøre det endnu svære at betale af på for Spanien.^{8}

Som nævnt tidligere i redegørelsen, steg arbejdsløsheden voldsomt da Spanien blev ramt af lavkonjunkturen i , og den er fortsat med at stige lige siden. Den høje arbejdsløshed har udviklet sig til et af de største problemer for den spanske økonomi, da landet både går glip af skattekroner, og forbruget samtidigt falder. “Más

de 12 millones de personas viven en situación de pobreza y exclusión en España”^{9}. Den

høje arbejdsløshed i Spanien, har medført et stigende antal fattige i landet. I øjeblikket er der mere end 12 millioner som er fattige, hvoraf ca. 3 millioner indbyggere i landet er alvorligt fattige. ”La pobreza severa que se aplica a las personas con ingresos inferiores a 307 euros al mes alcanza ya a tres millones de

personas en España, el doble de los que estaban en esta situación antes de la crisis”^{10}.

For at blive betegnet som alvorligt fattig, skal man have en indkomst under €307 pr.

måned, hvilket svare til at du ca. har €10 pr dag at klare dig for. I alt lever der som sagt omkring 3 millioner indbyggere i Spanien, som hører ind under kategorien alvorligt fattig, hvilket er det dobbelte fra før finanskrisen ramte landet. I blandt de 12 millioner fattige er der også 636 tusinde husstande, som lever uden nogen egentlig

indkomst.^{11}

8

http://portal.euromonitor.com/Portal/Pages/Search/SearchResultsList.aspx

9

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/pobreza/7419.

html

10

http://www.nuevatribuna.es/articulo/economia-social/pobreza-severa-alcanza-
millones personas-espana/218.html

11

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/pobreza/7419.

html

Side 8

8

Delkonklusion

Finanskrisen konsekvenser for den spanske økonomi har altså medført lavkonjunktur i landet, hvor landets BNP i 2013 faldt med 1%, se bilag 1. Finanskrisen har også medført en ukontrollerbar offentlig gæld. Fra 2007 til 2011 steg den offentlige gæld med knap 25% og udgjorde altså ca. 65% af landets BNP, se bilag 2. Hjælpepakken på

€100 milliarder fra den Europæiske stabiliseringsmekanisme, har været med til at få bedre styr på landets bank sektor, men har samtidigt fået den offentlige gæld til at

skyde i vejret. I 2013 udgør den offentlige gæld således 100% af BNP.^{12} Spaniens

langvarige kredit vurdering er blevet nedjusteret fra A til BBB, og landet vil dermed skulle betale højere renter hvis de skal optage yderligere lån i fremtiden.

Arbejdsløsheden er endnu en konsekvens af finanskrisen, landet har i øjeblikket mere

end 12 millioner indbyggere som lever i fattigdom^{13}.

12

http://www.nuevatribuna.es/opinion/carlos-barra-galan/presupuestos-
recuperacion/6928.html

13

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/pobreza/7419.

html

Side 9

9

3. Analyser finanskrisens konsekvenser for Spaniens befolkningen

Som nævnt i min redegørelse havde finanskrisen mange konsekvenser for Spaniens økonomi. I min analyse vil jeg nu fokusere på de konsekvenser, som den økonomiske krise har haft på Spaniens befolkning. Mit primære fokus vil være med henblik på fattigdom i Spanien, og her vil jeg se på hvem der er blevet hårdest ramt af krisen i

landet og hvorfor. Jeg vil komme ind på hvad der bliver gjort/ ikke gjort for at hjælpe

denne del af befolkningen fra regeringens side, og undersøge hvilke hjælpeorganisationer der hjælper befolkningen i landet.

Normalt når man tænker på fattigdom, associere man det som regel med noget som finder sted i lande i Afrika, hvert år doneres der millioner af kroner til kontinentet,

som støtte til den hårdt trængte befolkning.^{14} Den tid hvor fattigdom kun eksisterede

i Afrika, er for længst ovre. ” Un 12% de la población mundial (868 millones de

                                                       15
personas) pasa hambre y casi 16 millones en países desarrollados.” . Efter finanskrisen

er fattigdom blevet mere udbredt i industrilandende, og Europa står overfor en stor opgave, med hensyn til at bekæmpe fattigdom i fremtiden.” La responsable de investigación de Intermón y coautora del informa, Teresa Cavero, ha resaltado que desde 2008 el número de pobres se ha incrementado a razón de medio millón cada año y ha alertado de que "se están sentando las bases de una sociedad tremendamente injusta", y la brecha de la desigualdad se está "disparando". En Europa, de continuar la

                                                                     16
actual política de recortes, se llegaría a la cifra de 146 millones de pobres en 2025.” .

Et af de industrilande som er blevet ramt særdeles hårdt af fattigdom, er Spanien. I

øjeblikket er der mere end 12 millioner fattige i Spanien^{17}. Hvis ikke der findes en

løsning på problemet nu, vil det vokse sig endnu større i fremtiden. Spanien står og

14

http://www.whypoverty.net/en/video/poor-us/

15

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/17-octubre-todos-y-todas-
pobreza/7430.html

16

http://www.huffingtonpost.es/2013/09/18/espana-millones-

pobres_n_3947936.html

17

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/pobreza/7419.

html

Side 10

10 falder med Europa, og en prognose for 2025 præsenterer nogle foruroligende tal for

landet, ”España podría tener 20 millones de pobres en 2025”^{18}.

I og med der er mange former for fattigdom, vil jeg først lige definere hvad det egentlig vil sige at være fattig i et i-land som Spanien. ” Este colectivo está formado por las personas que viven con menos del 60% de la renta media nacional (15.445 euros al año) o que sufren privaciones en la alimentación, la vivienda, el empleo o en los niveles

mínimos de bienestar”^{19}. Den spanske fattigdomsgrænse omregnet til danske kroner

svarer til ca. 115.912,- og i øjeblikket er der som sagt mere end 12 millioner spanier som hører ind under denne. Som nævnt tidligere i min redegørelse er der iblandt de

12 millioner, 636 tusinde husstande som ingen indkomst har, og ca. 3 millioner indbyggere, som er alvorligt fattige, og som lever for €307 pr. måned.

Den gruppe af den spanske befolkning som er blevet ramt hårdest af finanskrisen, er

børnene/ børnefamilierne. ”En España, casi 2,2 millones de niños viven en pobreza

relativa.” Det svarer til at 26% af de børn som lever i Spanien i dag er fattige, hvilket

er tæt på 5 point højere end lands gennemsnittet^{20}. Det er lidt tankevækkende, at den

gruppe der er blevet hårdest ramt af finanskrisen, er den som har haft allermindst indflydelse på den. Fra 2007 til 2010 er arbejdsløshed hos begge forældre i

børnefamilier steget med 120%^{21}. Den høje fattigdom medfører, at der er mange af

børnene i landet, som hverken får ordentlig mad og undervisning. Derudover fører

det i mange tilfælde også til, at forholdet mellem børnene og forældrene forværres^{22}.

Mange spørger sikkert sig selv; hvorfor fattigdommen blandt unge er steget så voldsomt under krisen, og om der vil blive fundet en løsning på problemet. Indtil

18

http://www.huffingtonpost.es/2013/09/18/espana-millones-

pobres_n_3947936.html

19

http://www.huffingtonpost.es/2013/09/18/espana-millones-

pobres_n_3947936.html

20

http://www.unicef.es/actualidad-documentacion/noticias/la-pobreza-en-espana-

tiene-rostro-de-nino

21

http://www.unicef.es/actualidad-documentacion/noticias/la-pobreza-en-espana-

tiene-rostro-de-nino

22

http://www.unicef.es/actualidad-documentacion/noticias/la-pobreza-en-espana-

tiene-rostro-de-nino

Side 11

11 videre er der ikke umiddelbart mange tegn at spore på forbedringer. Problemet er ikke kendt nok for offentligheden. Det bliver hverken bragt på banen af politikkerne, og de sociale medier har også været ret stille omkring det. Som jeg nævnte i min redegørelse, lider Spanien af en stor offentlig gæld. En gæld som har haft den konsekvens, at fokus er blevet fjernet væk fra børnefamilierne. ”El documento desvela que las medidas de austeridad puestas en marcha para equilibrar las cuentas después de los 4,5 billones de euros invertidos en el rescate en Europa de la banca están causando más pobreza y desigualdad y que se puede tardar más dos décadas para

volver a los índices de pobreza de 2008.”^{23} Det fremgår helt tydeligt, at gælden har

medført mange konsekvenser for den spanske befolkning, men at den samtidig har indebåret, at 26% af børnene i landet er fattige, viser samtidigt, at politikkerne er nød til ændre dens politik, og begynde at fokusere på at lave politik som tilgodeser befolkningen. Den kortsigtede politik som føres i landet nu, med henblik på at nedbringe gælden, er nødt til at blive suppleret med tiltag som gavner landet på lang sigt, så som f.eks. at investere penge i uddannelse og sundhed. Hvis ikke der bliver investeret penge på børn og unge området nu, vil landet blive ramt endnu hårdere i fremtiden, og stå tilbage med en fortabt generation endnu større end den, som er i

landet i dag^{24}. Nedskæringerne på de sociale, sundheds og uddannelses budgetter, er

dem som rammer spanierne hårdest. Der er børn i landet, som hverken får ordentligt mad og undervisning, som følge af regeringens politik. Med den politik som føres af regeringen nu, udskyder de bare problemet i stedet for at løse det, og konsekvenserne kan som sagt ende med, at blive endnu større end de er på

nuværende tidspunkt^{25}. I artiklen ”La pobreza en España tiene rostro de niño”

opfordrer Unicef regeringen til at beskytte investeringerne i børn, og samtidigt opfordre de regeringen til at sørge for at børn og ungeområdet, gøres til nogle af kerne værdier i dens politik.

23

http://www.huffingtonpost.es/2013/09/18/espana-millones-

pobres_n_3947936.html

24

http://www.unicef.es/actualidad-documentacion/noticias/la-pobreza-en-espana-

tiene-rostro-de-nino

25

Overdose. The Next Financial Crisis

Side 12

12

Finanskrisen konsekvenser for den Spanske befolkning er ikke blot, at de er blevet ramt på deres penge pung og er trængte rent økonomisk. Finanskrisen har også haft den konsekvens for den spanske befolkning, at den sociale sikkerhed er blevet formindsket. Det skal samtidig lige siges, at den sociale sikkerhed aldrig har været synderligt god i Spanien, ”La protección social no ha sido universalizada ni siquiera en

los buenos tiempos.”^{26}.

Hvis man bliver arbejdsløs i Spanien, kan man få noget som hedder arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis man vel og mærke har været aktiv på arbejdsmarkedet i minimum et år inden for en periode på 6 år.

Arbejdsløshedsunderstøttelses satsen kan variere fra €497 som er minimumssatsen til maksimumssatsen på €1397,83 alt efter hvor mange børn man har. Omregnet til danske kroner vil det ca. svare til 3.727,- til 10.483, et beløb som du skal få til at strække, til at forsørge dine børn, til at betale huslejen og til at betale div. ekstra regninger. Den maksimale arbejdsunderstøttelse varer i to år, og hvis man ikke har fundet sig et job til den tid hvor arbejdsløshedsunderstøttelsen udløber, står man

altså uden en indkomst og må klare sig selv^{27}. Efter at ens arbejdsunderstøttelse er

udløbet, søger mange familier og specielt unge spaniere hjem til deres familie.

Spanierne har tradition for, at have tætte familiebånd, og de hjælper hinanden så godt de nu kan, bl.a. lever mange spanske familier for bedsteforældres og forældrenes

pensioner^{28}. Det er dog ikke nogen holdbar løsning for nogle af parterne,

undersøgelser viser nemlig, at 22% af familierne i Spanien permanent lever under

fattigdomsgrænsen^{29}. Derudover er den ellers så stærke familietilknytningen også

blevet svækket under krisen som en konsekvens af den trængte økonomi.

26

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/17-octubre-todos-y-todas-
pobreza/7430.html

27

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:hvorfor-er-spanien-så-hårdt-

ramt.html

28

”Spaniens tabte generation” DR1 2011. Horisont.

29

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:hvorfor-er-spanien-så-hårdt-

ramt.html

Side 13

13

"se está produciendo un debilitamiento de los lazos familiares", denunciando que "las redes de protección, entre las que se encuentra la familia y la Administración Pública, se

han ido debilitando a lo largo de estos años"^{30}.

Endnu en af konsekvenserne for den spanske befolkning som følge af krisen er, at regeringen som en del af dens spareplan har tænkt sig at nedjustere beskyttelsen af de ældre, ved at ændre pensionssatsen. Som vi ved fra Danmark, vil Spanien også komme til at døje med ældrebyrden i fremtiden, flere vil gå på pension, hvilket vil betyde, at de offentlige udgifter vil komme til at stige. En måde hvorpå regeringen kan spare mange penge, er derfor ved at skære i støtten til de ældre. ” El Gobierno estimó que esta reforma de las pensiones le permitirá ahorrar en Seguridad Social 810 millones de euros ya en 2014 con la aplicación del nuevo índice de revalorización anual de las

         31
pensiones.” . Regeringen formoder, at nedskæringerne på ældreområdet, vil generere

€5 milliarder pr. år frem til 2019.

Nedjusteringen i de ældres pensioner vil højst sandsynligt medføre en endnu større procentdel fattige i landet. For mange spanske familier er pensionen den eneste indkomst de har at leve for, så ved at nedjustere denne, vil befolkningen endnu engang føle sig rådvillige. “No obstante, hay poco margen para la esperanza a manos de un Gobierno que sigue dando hachazos a los derechos, como ahora hace con las

                              32
pensiones y la protección a la vejez.”

Indtil videre ser det umiddelbart ikke ud til, at den spanske befolkning har en særligt lovende fremtid at gå i møde, regeringen virker ikke til at være villige til at lytte til borgerne og antallet af fattige er løbet løbsk. Spanien er i øjeblikket det fjerde mest ulige land i Europa. “España tiene el "dudoso honor" de ser el cuarto país más desigual de Europa, por delante de Grecia (y sólo por detrás de Letonia, Bulgaria y Portugal).”. ¾ af spaniere tror da også, at de kun går en dårligere fremtid i møde ”Además, para tres de cada cuatro encuestados las desigualdades que existen en España son resultado de

30

http://www.nuevatribuna.es/articulo/economia-social/pobreza-severa-alcanza-
millones-personas-espana/7218.html

31

http://www.diarioregistrado.com/internacionales/79650-a-costa-de-los-

jubilados--espana-pretende-salir-de-la-crisis.html

32

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/17-octubre-todos-y-todas-
pobreza/7430.html

Side 14

14 factores estructurales y no de los méritos o capacidades de los ciudadanos, aun así una gran mayoría cree que la pobreza se puede reducir, ha señalado la analista de esta

empresa de sondeos Violeta Assiego.”^{33}.

Midt i alt den krise snak er der dog en lille positiv nyhed for Spanien og landets befolkning. Under krisen er antallet af frivillige, som ønsker at hjælpe de fattigste i landet nemlig steget. I 2012 oplevede man en stigning 10% og er nu oppe på 70.000. i alt. Udover de mange frivillige skal den spanske befolkning i høj grad også sætte sin lid til de hjælpeorganisationer, som kæmper deres kamp i landet i øjeblikket. En af de helt store hjælpeorganisationer i landet, og som er meget fremme i medierne for øjeblikket er ONG. Organisationen har i dag mere end 5 millioner medlemmer, hvoraf omkring 1,9 millioner af dem opererer i Spanien, og forsøger at få hjulpet den trængte befolkning på bedst mulig måde. ”En este sentido, el documento añade que los recursos

invertidos por la organización han superado los 276 millones de euros,…”^{34}.

Donationerne som udgør €276 mio. svarer til en stigning på €25,5 mio. sammenlignet med 2011, dette svarer til en opgang på 10,2% sammenlignet med året forinden.

Dette er alt sammen gode nyheder for den spanske befolkning. Udover de positive resultater med hensyn til stigningen i donationerne er hjælpeorganisationernes bidrag også kærkommen blandt befolkningen. Ved et tæt samarbejde er der nemlig en bedre mulighed for, at ONG og borgerne kan komme igennem med deres budskab til regeringen, end hvis borgerne havde stået alene.

Den 17.oktober er en speciel dag for den spanske befolkning og for hjælpeorganisationerne i landet. ”Más de un millar de ONG, movimientos sociales y asociaciones de la sociedad civil agrupadas bajo la Alianza contra la Pobreza, la Cumbre Social y la Plataforma del Tercer Sector se concentrarán mañana en casi 40 ciudades españolas para pedir al Gobierno que ponga fin al fraude fiscal y lleve a cabo

33

http://www.huffingtonpost.es/2013/09/18/espana-millones-

pobres_n_3947936.html

34

http://www.nuevatribuna.es/articulo/economia-social/pobreza-severa-alcanza-
millones-personas-espana/7218.html

Side 15

15

                                                               35
políticas orientadas a luchar contra la distribución "injusta" de la riqueza.” . Med en

så stor landsdækkende demonstration er der håb for, at regeringen vil sætte sig ned og lytte til evt. forslag, som vil forbedre forholdene i landet, men dermed ikke sagt at det er sikkert. “Alianza contra la Pobreza”, har til den landsdækkende demonstration d.17 oktober, sendt et katalog til regeringspræsident Mariano Rayoy Brey, hvori de kommer med 10 løsningsforslag til, hvordan krisen skal håndteres, og samtidigt hvordan man kan undgå, at den medfører yderligere konsekvenser for den spanske befolkning. Det skal lige hurtigt nævnes, at brevet er en intern kilde, som er blevet udarbejdet af [navn fjernet], som selvfølgelig har et meget borgerligt syn på krisen.

De ti løsningsforslag lyder således:

1. Políticas y presupuestos generales cuyo eje principal sea la lucha contra la pobreza y la garantía de unos servicios sociales básicos de calidad.

2. Políticas y presupuestos que reconsideren la deuda pública.

3. Políticas y presupuestos para fomentar empleo decente

4. Políticas fiscales más justas y equitativas.

5. Políticas más transparentes y participativas.

6. Políticas coherentes y visión global.

7. Políticas de desarrollo de todos los Derechos Humanos

8. Implementación inmediata del Impuesto sobre las Transacciones Financieras

9. Políticas de igualdad y políticas sociales con perspectiva de género

10. Políticas y presupuestos que garanticen que nadie se quede fuera.^{36}

35

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/pobreza/7419.

html

36

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCwQ
FjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.congde.org%2Fcontenidos%2Fdescargar%2Fattac
hedfiles%2F1122%2Foriginal%3F97&ei=mIqxUtHGK8rcygP_mYH4DQ&us
g=AFQjCNEBlO9hHR53-zM_UtIZ2SrcKegwow&bvm=bv.,d.bGQ

Side 16

16

Der bliver i brevet gjort rede for, at fattigdommen i landet er værre end nogensinde, og at den nu også er blevet kronisk, hvilket jeg også har nævnt tidligere i min analyse, bl.a. med hensyn til den voldsomme stigning i børnefattigdom i landet. Grunden til krisen og den høje fattigdom mener de skyldes en unfair og partisk skattepolitik, som tilgodeser de rige i landet. Dette synspunkt stemmer meget godt overens med beretningen fra tidligere i min analyse, omhandlende at Spanien er det fjerde mest ulige land i Europa.

Derudover har regeringens spareplan, haft en direkte indvirkning på de sociale rettigheder, som er blevet taget fra borgerne. Nogle af de sociale rettigheder som borgerne har mistet, er bl.a., at regeringen har gjort det nemmere og billigere for virksomheder at fyre medarbejdere.

Endnu et problem som også bliver fremhævet i brevet er, at der har været høje prisstigninger på mad, el og medicin, samtidigt med at indkomsten er faldet. I 2012 var der inflation i landet, som lød på 2,4%, samtidigt var der som sagt lavkonjunktur, BNP faldt med -1,6%. Derudover har regeringen som et led i deres spareplan sat

momsen op, hvilket vil være med til at svække befolkningens købekraft yderligere^{37}.

Fastfrosne lønninger og en stigende inflation i landet plus en højere moms, er en uholdbar situation, og den har som sagt ramt befolkningen hårdt.

De grupper som er blevet hårdest ramt af krisen, udover børnene og børnefamilierne, er specielt kvinder og unge. I øjeblikket er 27,06% af kvinderne i landet arbejdsløse, hvilket skyldes ligestillings problemer, derudover er 56,14% af unge spaniere arbejdsløse. Den høje arbejdsløshed blandt de unge har medført, at de som ikke kan få et arbejde, eller de hvis fremtidsudsigter ser knap så lovende ud, hvis de bliver boende i Spanien, vælger at immigrere til et andet land, hvilket medfører at pengene strømmer ud af landet. Populære destinationer er bl.a. Argentina og Tyskland, som tager imod mange højt uddannede spaniere.

37

http://www.business.dk/global/omfattende-sort-arbejde-truer-spaniens-

genopretning

Side 17

17

Delkonklusion

Krisens konsekvenser for den spanske befolkning er altså, at fattigdom nu er et udbredt fænomen i landet. I øjeblikket er der mere end 12 millioner fattige i Spanien, et tal som højst sandsynligt vil stige i fremtiden, hvis ikke regeringen går ind og laver et snarligt indgreb i dens politik, og fokuserer på at nedbringe fattigdommen.

Børnene er den hårdest ramte gruppe af befolkningen i Spanien, netop nu er 26% af børnene i landet fattige, det har ført til, at der er børn i landet, som sulter og som ikke får en ordentlig undervisning. Der er i øjeblikket 636 tusinde husstande som ingen indkomst har, for at klare sig igennem krisen, har de været nød til at søge hjem til deres forældre eller bedsteforældre. Støtten til de ældre er mere eller mindre forsvundet, med den nye pensionsordning, og deres købekraft er dermed også mere eller mindre forsvundet. Alle disse konsekvenser for den spanske befolkning, skyldes den hårde og øjensynligt uretfærdige spareplan som regeringen har igangsat. Der er mulighed for, at fattigdommen kan nedbringes i landet, hvis hjælpeorganisationerne har held med at komme igennem med deres budskab til regeringen.

Side 18

18

4. Vurdér fremtidsudsigterne for Spaniens økonomi og befolkning.

Fremtidsudsigter for Spaniens økonomi og for landets befolkning er vidt forskellige, men samtidigt er de også begge meget afhængige af hinanden. Økonomien vil ikke blive bedre i fremtiden, hvis ikke befolkningen følger med og omvendt. I min vurdering vil jeg starte med, at vurdere fremtidsudsigterne for landets økonomi. Som tidligere nævnt i min redegørelse og analyse, var Spaniens offentlige gæld på knap

65% i 2011, se bilag 2, et respektabelt niveau sammenlignet med lande som

Grækenland, Italien og Frankrig. Dette var dog kun indtil 2011, her modtog landet som sagt en hjælpepakke fra den Europæiske stabiliseringsmekanisme på €100 milliarder, til at rede den hårdt trængte spanske banksektor. Dette medførte en dominoeffekt, som i sidste ende er endt med at ramme befolkningen. Efter at have modtaget hjælpepakken eksploderede Spaniens offentlige gæld, og inden for de sidste

2 år er gælden steget mere end den gjorde de 10 år forinden, og i øjeblikket udgør

den offentlige gæld ca. 100% af BNP^{38}. Den spanske regering har været tvunget til at

reagere, og har derfor sat en hårdere spareplan i gang, for at få nedbragt gælden.

Spareplanen ser ud til at have givet pote, og har faktisk lettet trykket på økonomien så meget, at Eurogruppen d. 14 november har meldt ud, at Spanien fra og med 2014 igen er klar til at klare sig selv uden de økonomiske hjælpepakker. Det er specielt situationen omkring den spanske banksektor som får de brede smil frem, her er der nemlig sket en stor forbedring. Dette er selvfølgelig positive nyheder for Spanien, men bestemt også for Eurozonen i og med landet er Europas fjerde største økonomi.

Om landet så har fået vendt den synkende skude helt, får vi at se i 2014^{39}. Grunden til

jeg stadigvæk er lidt skeptisk, selv ovenpå de positive nyheder skyldes bl.a. at den hårde spareplan som har ført til de positive resultater, har haft nogle alvorlige konsekvenser for den spanske befolkning. Som jeg nævnte i min analyse, er

38

http://www.nuevatribuna.es/opinion/carlos-barra-galan/presupuestos-
recuperacion/6928.html

39

http://www.b.dk/globalt/irland-og-spanien-har-ikke-laengere-brug-for-

hjaelpepakker

Side 19

19 børnefamilierne blevet hårdt ramt, og den økonomiske støtte til dem har ikke været tilstrækkelig, hvilket har betydet, at mange børn hverken har fået tilstrækkeligt at

spise eller modtaget en ordentlig undervisning^{40}. Dette vil kunne medføre store

tilbageslag i fremtiden for landet. Som tidligere nævnt i min analyse er arbejdsløsheden blandt de unge spaniere endnu et stort problem for landet på lang sigt, lige nu er 56,14% af de unge spaniere arbejdsløse, deriblandt er mange af dem desuden højt uddannede. De mange unge arbejdsløse er begyndt af rejse væk fra Spanien, og hvis de ikke kommer tilbage, så vil pengene strømme ud af landet. De penge som regeringen har brugt på at uddanne dem vil gå tabt, og samtidig vil

fremtidige skattekroner også gå tabt^{41}. De unge som beslutter sig for at blive og

kæmpe for sit land, og som kunne tænke sig at tage en universitetsuddannelse, vil muligvis ikke have råd til dette. ” ¿ Es un signo de recuperación instaurar un incremento brutal en las tasas universitarias que van a excluir a muchos jóvenes del

acceso a la universidad?”^{42}.

Det er som sagt ikke kun den unge del af befolkningen, som er blevet ramt hårdt under krisen, det samme gør sig gældende for de voksne spanier. Sidste år gennemførte regeringen en række tiltag, som skulle gøre det både nemmere og billigere for spanske virksomheder at fyre deres personale, hvilket selvfølgelig har

været med til at skabe en større usikkerhed i blandt de beskæftigede.^{43}.

Den ældre del af befolkningen som ellers så ud til at klare sig nogenlunde igennem krisen, er også blevet ramt hårdt af regeringens spareplan. Deres købekraft blev

svækket markant i det sekund regeringen nedjusterede deres pensioner^{44}.

40

http://www.1mayo.ccoo.es/nova/NNws_ShwNewDup?codigo=4374&cod_primaria
=1171&cod_secundaria=1171#.UrLQc6VnTq8

41

http://www.usatoday.com/story/news/world/2013/10/26/spain-brain-
drain/3015575/

42

http://www.nuevatribuna.es/opinion/carlos-barra-galan/presupuestos-
recuperacion/6928.html

43

http://www.usatoday.com/story/news/world/2013/10/26/spain-brain-
drain/3015575/

44

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/17-octubre-todos-y-todas-
pobreza/7430.html

Side 20

20

Alt i alt har spareplanen betydet, at den spanske befolkning er blevet ramt endnu hårdere end man havde turdet tænke sig til, og tilliden til regeringen er efter alt at dømme ikke eksisterende. For at være succesfulde i at få vendt landets økonomi og gå en stærk økonomisk fremtid i møde, er det ikke nok, at gennemføre en succesfuld spareplan og nedbringe den offentlige gæld. For at få vendt økonomien og opnå vækst i fremtiden, er landet nød til, at genskabe tilliden mellem regeringen og borgerne, dette er helt essentielt for fremtidig succes. Hvis man kan få befolkningen overbevist om, at man ønsker at få opbygget et samarbejde, og samtidigt gennemfører en række tiltag som kommer ”hele” den spanske befolkning til gode, er der gode muligheder for fremtidig vækst.

Regeringen skal i højere grad lytte til hele befolkningen i stedet for kun at tilgodese de rige i landet ” "las reformas que se están llevando a cabo responden en realidad a un cambio de modelo en el que priman los intereses privados y de los mercados sobre los

derechos de las personas"”^{45}.

45

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/pobreza/7419.

html

Side 21

21

Delkonklusion

Hvis regeringen begynder at lytte til Hjælpeorganisationerne, vil muligheden for at få et samarbejde op at køre med befolkningen helt sikkert forøges.

Hjælpeorganisationerne er de eneste der reelt set har taget befolkningens parti under krisen, de har bl.a. bidraget med donationer og gjort et kæmpe stykke arbejde, for at komme igennem til politikkerne. Hvis regeringen implementerede nogle af de 10 løsningsforslag, som jeg nævnte i min analyse, vil borgernes situation forbedres, hvilket medfører at økonomien forbedres. Et af løsningsforslagene, som regeringen kunne tage til nærmere eftertanke er nummer 4” Políticas fiscales más justas y equitativas.”, ” Una de las soluciones a la crisis que estamos viviendo pasa por apostar por la lucha contra la evasión, el fraude y la elusión fiscal. Una apuesta que es mucho más efectiva que los recortes o las medidas fiscales regresivas. Es imprescindible una fiscalidad progresiva, redistributiva y justa, que persiga a quienes defraudan desde las grandes empresas y grandes fortunas; una acción efectiva contra la impunidad y la opacidad de los paraísos fiscales; y una beligerancia firme contra las desproporcionadas

                   46
diferencias salariales.” . Sort arbejde og skattesvindel er et stort problem i Spanien,

hvert år mister landets flere milliarder kroner, milliarder som kunne bruges til at finansiere tiltag som gavner befolkningen. ” "el Estado pierde 90.000 millones de euros al año por el fraude fiscal, por parte de grandes empresas y fortunas, según los datos del

                                            47
Ministerio de Hacienda y Administraciones Públicas.” . Ifølge kilder er 7/10 spaniere

villige til at droppe sort arbejde, hvis det vil gavne landets økonomi, og samtidigt sikre en højere beskæftigelse. Denne udmeldelse er kærkommen. Hvis befolkningen

46

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCw
QFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.congde.org%2Fcontenidos%2Fdescargar%2Fatt
achedfiles%2F1122%2Foriginal%3F97&ei=mIqxUtHGK8rcygP_mYH4DQ&
usg=AFQjCNEBlO9hHR53-zM_UtIZ2SrcKegwow&bvm=bv.,d.bGQ

47

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/pobreza/7419.

html

Side 22

22 mener det alvorligt, vil det betyde at flere penge går i statskassen, så er det bare op til

regeringen at formidle dem ordentligt.^{48}

48

http://www.huffingtonpost.es/2013/09/18/espana-millones-

pobres_n_3947936.html

Side 23

23

5. Konklusion

Den lavkonjunktur som har været i Spanien siden finanskrisens opblussen, har haft mange konsekvenser for Spanien, og landets økonomi har været i frit fald lige siden.

Det største problem for landet har været at få styr på den offentlig gæld. I 2011 måtte regeringen opgive deres forsøg på at rede banksektoren på egen hånd, og landet modtog derfor en hjælpepakke på €100 milliarder fra den Europæiske stabiliseringsmekanisme. Hjælpepakken har været med til at få bedre styr på landets bank sektor, men har samtidigt fået den offentlige gæld til at skyde i vejret. I 2013 udgør den offentlige gæld således 100% af BNP. Den høje offentlige gæld har startet en domino effekt i landet, bl.a. er Spaniens langvarige kredit vurdering blevet nedjusteret fra A til BBB, og landet vil dermed skulle betale højere renter hvis de skal optage yderligere lån i fremtiden. Den høje arbejdsløshed er endnu en konsekvens af finanskrisen, i øjeblikket har landet at landet mere end 12 millioner indbyggere som lever under fattigdomsgrænsen.

Krisens konsekvenser for den spanske befolkning har været, at fattigdom nu er blevet et udbredt fænomen i landet, dette bliver beskrevet i min analyse. Med den spareplan som regeringen har udarbejdet med henblik på at nedbringe den offentlige gæld, vil antallet af fattige højst sandsynligt stige yderligere i fremtiden. Den gruppe spaniere som er blevet hårdest ramt af finanskrisen, er børnene, netop nu er 26% af børnene i Spanien fattige, hvilket vil kunne ramme landet hårdt på langt sigt. Der er 636 tusinde husstande som ingen indkomst har, og for at klare sig igennem krisen, har de været nød til at søge hjem til deres forældre eller bedsteforældre. Støtten til de ældre er mere eller mindre forsvundet med den nye pensionsordning, som er blevet vedtaget som en følge af spareplanen. Den hårde spareplan kunne øjensynligt have været undgået, hvis landet havde haft en fornuftig skattepolitik. Sort arbejde og skattesvindel er nemlig et stort problem i Spanien, hvert år mister landet milliarder af kroner. Man regner ca. med at landet går glip af €90 milliarder om året i skattesvindel, hvilket næsten svarer til det beløb som hjælpepakken lød på.

Som beskrevet i min vurdering har Spaniens spareplan båret frugt rent økonomisk, og landet er fra 2014 klar til at stå på egne ben uden udenlandsk støtte. Der er dermed små tegn på forbedring at spore i landet, men hvis de skal komme succesfuldt

Side 24

24 ud af krisen og få vendt økonomien fuldstændig, vil det kræve en ændret og mere borgerlig politik. I øjeblikket har den spanske befolkning ikke meget tiltro til, at den nuværende regering kan løse landets problemer, og hvis regeringen ikke får genvundet borgernes tillid, vil fremtidsudsigterne landet går i møde ikke være specielt lovende.

Side 25

25

Litteraturliste

Internettet:

http://www.1mayo.ccoo.es ”Diagnóstico de la pobreza en
España”http://www.1mayo.ccoo.es/nova/NNws_ShwNewDup?codigo=4374&cod_pr
imaria=1171&cod_secundaria=1171#.UrLQc6VnTq8 16. Oktober 2013(11.12.13)

Kassam, Ashifa. ” Spain experiencing brain drain as weak economy lingers”

http://www.usatoday.com/story/news/world/2013/10/26/spain-brain-
drain/3015575/ 26. Oktober 2013 (13.12.13)

Euromonitor ”Spain Country Profile”

http://portal.euromonitor.com/Portal/Pages/Search/SearchResultsList.aspx 22.

November 2013 (11.12.13)

http://www.diarioregistrado.com “A costa de los jubilados, España pretende salir de

la crisis”

http://www.diarioregistrado.com/internacionales/79650-a-costa-de-los-jubilados--

espana-pretende-salir-de-la-crisis.html 25. September 2013 (16.12.13)

http://www.huffingtonpost.es ”España podría tener 20 millones de pobres en 2025,

según Intermón Oxfam”www.huffingtonpost.es

http://www.huffingtonpost.es/2013/09/18/espana-millones-

pobres_n_3947936.html 18.september. 2013 (08.12.13)

Campos, José. “El 17 de octubre, todos y todas, contra la pobreza” www.nuevatribuna.es

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/17-octubre-todos-y-todas-
pobreza/7430.html 16. Oktober. 2013 (08.12.13)

Lennard, Carrie. ”Spain’s Banking Crisis Continues Despite €100 Billion EU Rescue

Loan” http://portal.euromonitor.com/Portal/Pages/Search/SearchResultsList.aspx

13. Juni. 2012 (11.12.13)

Side 26

26

Quass, Lisbeth. ”Irland og Spanien har ikke længere brug for hjælpepakker”

http://www.b.dk/globalt/irland-og-spanien-har-ikke-laengere-brug-for-

hjaelpepakker 14. November. 2013 (11.12.13)

DR1. ”Spaniens tabte generation” DR1 2011. Horisont. (06.12.13)

http://www.nuevatribuna.es. ” La pobreza severa alcanza ya a tres millones de
personas en España” http://www.nuevatribuna.es/articulo/economia-
social/pobreza-severa-alcanza-millones-personas-
espana/7218.html 10. Oktober 2013 (08.12.13)

www.dr.dk ”FINANSKRISEN”

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Oekonomi/Finanskrise/Finanskrise.htm

(10.12.13)

Forfatter: TV2 ”Hvorfor er Spanien så hårdt ramt?”

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:hvorfor-er-spanien-så-hårdt-

ramt.html 24. Juli 2012 (10.12.13)

Jørgensen, Morten Bang. ”Omfattende sort arbejde truer Spaniens genopretning”

”http://www.business.dk/global/omfattende-sort-arbejde-truer-spaniens-

genopretning 6. August 2012 (10.12.13)

Galán, Carlos Barran. ”¿Presupuestos para la recuperación?”

http://www.nuevatribuna.es/opinion/carlos-barra-galan/presupuestos-
recuperacion/6928.html 02. Oktober 2013 (14.12.13)

http://www.1mayo.ccoo.es ”Diagnóstico de la pobreza en España”
http://www.1mayo.ccoo.es/nova/NNws_ShwNewDup?codigo=4374&cod_primaria=
1171&cod_secundaria=1171#.UrKvmaVnTq8 16. Oktober 2013 (10.12.13)

Udleverede artikler:

Side 27

27

Forfatter: Unicef ”La pobreza en España tiene rostro de niño” www.unicef.es

http://www.unicef.es/actualidad-documentacion/noticias/la-pobreza-en-espana-

tiene-rostro-de-nino 17 Maj 2012 (07.12.13)

Forfatter: Nuevatribuna “Más de 12 millones de personas viven en situación de pobreza y exclusión en España” www.nuevatribuna.es

http://www.nuevatribuna.es/articulo/sociedad/pobreza/7419.

html 16 Oktober 2013 (07.12.13)

Bøger:

Kureer, Henrik. International Økonomi B. iBog. Systime, 2007. (10.12.13)

Taboado, David Fernández. ”Vida en Saturno” Crónica de la España del Malestar”.

Rodrigo. Juni 2012. (06.12.13)

Film:

Lewis, Ben.”why poverty”” http://www.whypoverty.net/en/video/poor-us.

November 2012 (11.12.13)

Borgs, Martin. “Overdose. The Next Financial Crisis”

http://www.youtube.com/watch?v=4ECi6WJpbzE 2010 (11.12.13)

Side 28

28

Bilag

Bilag 1

http://portal.euromonitor.com/Portal/Pages/Search/SearchResultsList.aspx

Bilag 2

http://portal.euromonitor.com/Portal/Pages/Search/SearchResultsList.aspx