SOP om Flaskehalsproblemer i Danmark i IØ og VØ

Side 1

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 1 af 28

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................................. 2

1.1 Opgaveformulering ....................................................................................................... 2

1.2 Metode .......................................................................................................................... 3

1.3 Afgrænsning .................................................................................................................. 3 Arbejdsmarkedet .......................................................................................................................... 4 Løndannelsen ............................................................................................................................ 8 Analyse .......................................................................................................................................... 8 Ingeniørbranchen ...................................................................................................................... 9 Elektrikerbranchen .................................................................................................................. 13 Vestas ...................................................................................................................................... 14 Diskussion på løsninger ............................................................................................................... 16 Arbejdsmarkedspolitik ............................................................................................................ 16 Outsourcing ............................................................................................................................. 17 Konklusion ................................................................................................................................... 18 Litteratur- og kildefortegnelse .................................................................................................... 19 Bøger: .................................................................................................................................. 19 Internetkilder: ..................................................................................................................... 19 Årsrapporter: ....................................................................................................................... 21 Bilag 1 .......................................................................................................................................... 22 Bilag 2 .......................................................................................................................................... 22 Bilag 3 .......................................................................................................................................... 23 Bilag 4 .......................................................................................................................................... 23 Bilag 5 .......................................................................................................................................... 24 Bilag 6 .......................................................................................................................................... 25 Bilag 7 .......................................................................................................................................... 26 Bilag 8 .......................................................................................................................................... 27 Bilag 9 .......................................................................................................................................... 27 Bilag 10 ........................................................................................................................................ 28 Bilag 11 ........................................................................................................................................ 28 Bilag 12 ........................................................................................................................................ 28

Side 2

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 2 af 28

1. Indledning

Jeg har altid synes, at analysere et problematik er spændende, men netop lige et problematik på arbejdsmarkedet, gør det endnu mere spændende, da jeg selv på et tidspunkt skal begå mig på dette marked. Derfor har jeg netop valgt, at skrive om dette emne.

Jeg vil i denne opgave komme ind på det danske arbejdsmarked og analysere nogle udvalgte flaskehalsproblemer. Jeg vil komme ind og kigge på nogle forskellige flaskehalsproblemer og i hvilke forbindelse problematikken opstår. Jeg vil samtidig komme frem til, hvordan det danske arbejdsmarked vil se ud i fremtiden og hvilke konsekvenser, det har for danske virksomheder med flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

Jeg vil starte opgaven med at give en beskrivelse af, det danske arbejdsmarked og hvordan lønnen bliver dannet i det danske samfund. Herefter vil jeg gå ind og kigge på nogle konkrete tal og se hvad det kan skyldes, at flaskehalsproblemer opstår netop i de udvalgte brancher. Samtidig bliver der fokuseret på, om årsager til problematikken er det samme, eller der er vidt forskellige årsager. I denne opgave vil jeg bruge vindmøllerfabrikken Vestas, som eksempel på hvilke betydning det kan have for danske virksomheder, når der opstår flaskehalsproblemer.

På baggrund af resultaterne, vil jeg bruge politiske og virksomhedsøkonomiske løsninger til at vurdere, hvordan flaskehalsproblematikken kan løses.

1.1 Opgaveformulering

Gør rede for det danske arbejdsmarked herunder løndannelsen.

Analysér udvalgte flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked, i denne forbindelse skal betydningen for danske virksomheder analyseres.

Diskutér politiske og virksomhedsøkonomiske løsninger på flaskehalsproblematikken.

Side 3

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 3 af 28

1.2 Metode

Jeg vil gribe opgaven an på den måde at tage udgangspunkt i problemformuleringen.

Jeg vil starte opgaven med at redegøre for det danske arbejdsmarked, hvor jeg kommer ind på efterspørgsel og udbud. Herefter vil jeg redegør for hvordan lønnet bliver dannet, ved hjælp fra bøger.

I analysen vil jeg bruge to brancher til at analysere flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked og i denne forbindelse, hvilke årsager der føres til disse problemer. Jeg vil i analysen bruge vindmøllerfabrikken Vestas som eksempel på, hvilke betydning det kan have for danske virksomheder.

Jeg vil anvende arbejdsmarkedspolitikken til at diskutere, hvilke midler staten kan bruge til at løse disse problemer. Samtidig vil jeg også vurdere, hvilke økonomiske løsninger virksomheder kan gøre for at undgå disse problemer.

Jeg har netop valgt at gøre tingene på denne måde, fordi man får en helhed af problematikken, samt løsninger.

1.3 Afgrænsning

Jeg har udelukkende kun valgt at tage det relevante, fra de bøger jeg har læst om arbejdsmarkedet og skrive dette i min redegørelse. Da det vil være spild af plads at skrive noget, som er urelevant og samtidig ikke kan bruges i analysen.

Jeg har valgt, at kun fokusere på to brancher, da jeg mener dette er nok til at belyse flaskehalsproblematikken. Statistikkerne for ingeniørbranchen indebærer en periode fra

2007 til 2011, hvor derimod har jeg valgt at kigge på en længere periode tilbage i elektrikerbranchen, da dette kan hjælpe mig til at belyse årsagerne for flaskehalsproblematikken i ingeniørbranchen og elektrikerbranchen ikke er det samme.

Jeg har også kun brugt vindmøllerfabrikken, som et eksempel på hvilke betydning det har for danske virksomheder, når der opstår denne problematik. Dette gør jeg på grund af, at i stedet for at skrive konkret om alle danske virksomheder, så hvorfor ikke tage én dansk virksomhed, hvor man kan se problemerne i en helhed.

Under analysen med Vestas som eksempel, har jeg ikke valgt at nævne alle punkter i leveringsservice, da jeg mener, at ikke alle punkter i denne sammenhæng er relevant.

Side 4

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 4 af 28

Arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet er et sted, hvor mange danskere tilbringer utrolige meget tid på.

Ifølge nationaløkonomer, er arbejdsmarkedet som eksportmarkedet, valutamarkedet og aktiemarkedet, for der er tale om et sted, hvor efterspørgsel og udbud udgør prisdannelsen. Der er dog undtagelse, hvis der er tale om at udbyderen befinder sig på et monopol [1] - eller duopolmarked [2], hvor de kan fastlægge prisen.

Arbejdsmarkedet er inddelt i nogle delmarkeder, da der findes mange forskellige fag.

Ved at inddele arbejdsmarkedet op i delmarkeder, bliver arbejdskraften mere ensartet og heraf bliver ligevægtslønnen ikke dannet for hele arbejdsmarkedet, men for delmarkeder. Ligevægtslønnen bliver dannet ud fra udbud og efterspørgsel på delmarkederne, men for nogle delmarkeder, har de en højere ligevægtsløn end andre på grund af forskellen i arbejdskraftens færdigheder.

Med et opdelt arbejdsmarked, kan vi sige, at vi rent geografisk har mange spredte markeder af forskellige typer af arbejdskraft i landet.

På et arbejdsmarked er køber naturligvis virksomhederne, som efterspørger efter arbejdskraft. Sælger er lønmodtagerne, der udbyder sin arbejdskraft og modtager løn.

Figur 1^{3}.

Figur 1 illustrerer, at der hvor udbud og efterspørgsel mødes, dannes der ligevægtsløn,

1

Monopol: Kun én udbyder på markedet. Bang, Knud Erik m.fl. (2005): ”Virksomhedsøkonomi A Del 1”.

p. 279
2

Duopol: Kun to udbydere på markedet. Bang, Knud Erik m.fl. (2005): ”Virksomhedsøkonomi A Del 1”. p.

280
3

http://iob.systime.dk/index.php?id=239

Side 5

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 5 af 28 som er arbejdernes løn.

Virksomhederne efterspørger arbejdskraft, for at kunne få gang i deres produktion og hermed udbyder lønmodtagerne arbejdskraft og modtager løn. Medarbejdernes arbejdskraft er en del af virksomhedernes produktionsproces. Uden dem kan virksomhederne ikke få produktionen til at køre og derfor er dette en fastomkostning for virksomhederne. For virksomhederne er det vigtigt at holde lønudgiften på et fornuftigt niveau, da dette har en afgørende betydning for, hvor meget virksomhedernes produkter kommer til at koste. Set fra samfundsøkonomi vinkel, har denne omkostningsfaktor en påvirkning på virksomhedernes konkurrenceevne, da en høj løn niveau, vil prisdanne produkterne dyrere og medføre sværere salg og eksportmuligheder.

Som skrevet tidligere, er arbejdskraften en del af produktionsprocessen og derfor er det også afhængige af, hvordan efterspørgslen og afsætningsmuligheder af færdigvarer er, før virksomhederne efterspørger efter arbejdskraften. En stigende efterspørgsel og gode afsætningsmuligheder, vil virksomheden typisk efterspørger mere arbejdskraft til at kunne producere mere, men det er også afhængige af, om arbejdskraften er dyr, da en stigende løn betyder, at efterspørgslen efter færdigvarer bliver formindsket. Årsager til dette er, at medarbejdernes stigende løn medfører en højere omkostning for virksomhederne og hermed må virksomhederne øge prisen på produkterne, for at kunne dække medarbejdernes løn. Dette betyder også, at afsætningen falder og behovet for arbejdskraften bliver mindre. Omvendt virkning, hvis lønnen på arbejdskraften er lave, er efterspørgslen efter færdigvarer større, da virksomhedernes produkter i denne sammenhæng vil være billige og dette giver virksomhederne større afsætningsmuligheder, samt en god konkurrenceevne.

Faktisk ved høje lønninger til medarbejderne, har nogle virksomheder muligheder for at erstatte arbejdskraften med maskiner(hvis det kan betale sig), eller outsource noget af produktionen i landet eller ud af landet, da dette kan hjælpe med at nedbringe virksomhedernes omkostninger.

Der er flere måder, at måle udbuddet af arbejdskraften på arbejdsmarkedet i dag. Vi kan for eksempel kigge på, hvor stor udbuddet af arbejdstagere, som udbyder deres arbejdskraft, men udbuddet af arbejdskraften bliver også bestemt af følgende faktorer:

Befolkningsstørrelse har i denne sammenhæng en væsentlig betydning for det totale

Side 6

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 6 af 28 udbud af arbejdskraft.

Den samme betydning har aldersfordeling, da det ikke er alle, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, for folk som er helt unge og helt gamle, er ikke arbejdsdygtige og derfor skal man være opmærksomme på disse folk. Det er ikke ensbetydende med, hvis man er arbejdsdygtige, står man til rådighed for arbejdsmarkedet, da folk som studerende, pensionister, hjemmegående og værnepligtige er arbejdsdygtige.

Den tredje faktor, som har betydning for udbuddet af arbejdskraft er den tid, arbejdstageren stiller sin tid til rådighed i. Problemet i dette kan for eksempel være, at antallet af personer på arbejdsmarkedet er vokset ekstremt siden 1950’erne, men tværtimod er antallet udførte arbejdstimer er blevet lavere. I 1950’erne havde man en arbejdsuge på 48 timer, hvor i dag er en arbejdsuge på 37 timer, samt en øget ferie fra tre til seks uger.

En stigende pris på arbejdskraft, vil der naturligvis også være et stigende udbud af arbejdskraft, da mange vil tjene mere. Her er der tale om en substitutionseffekt, hvor man opgiver sin fritid på bekostning af arbejde. Folk som øger sin fritid i stedet for at arbejde mister denne indkomst.

Et højt lønniveau kan få udbuddet af arbejdskraften til at falde, dette kaldes for indkomsteffekten. Folk har i denne sammenhæng opnået den høje indkomst som de ønsker og vil fokusere mere på fritid. En lønforhøjelse kan hjælpe dem til at få mere fritid, på den måde, at de stadig får en høj indkomst og samtidig skærer de ned for arbejdstiden.

For at komme tilbage hvordan man måler udbuddet af arbejdskraften, er det arbejdsstyrken man tager udgangspunkt i. Arbejdsstyrken defineres som 16-66 årige i dag. Ved at regne frem til hvor stor arbejdsstyrken er, skal vi lægge summen af arbejdsløse og beskæftige sammen.

Antallet i arbejdsstyrken i den danske befolkning i 2011 er 2.891.000 [4] og her i blandt

121.000 [5] er arbejdsløse og 2.770.000 [6] beskæftigende. ”Uden for arbejdsstyrken” er antallet 2.668.000 [7]. Arbejdsstyrkens begreb omfatter både de beskæftigende og

4

Kureer, Henrik. (2011) Page 88.

5

Kureer, Henrik. (2011) Page 88.

6

Kureer, Henrik. (2011) Page 88.

7

Kureer, Henrik. (2011) Page 88.

Side 7

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 7 af 28 arbejdsløse, altså dem der står klar for arbejdsmarkedet. Folk som beregnes ”uden for arbejdsstyrken” er børn, studerende, pensionister, husmødre osv.

Definitionen af arbejdsløshed er, at man er uden arbejde, står til rådighed for arbejdsmarkedet, er aktivt arbejdssøgende og man tilhører arbejdsstyrken. Med en høj arbejdsløshed betyder, at landet ikke får udnyttet den arbejdskraft som står til rådighed, samt øger det statens offentlige finanser.

Fuld beskæftigelse med en arbejdsløshedsprocent på nul, hvor er alle i arbejde, vil i realiteten aldrig ske. Derfor anser man fuld beskæftigelse, når arbejdsløshedsprocent er på 3-4 procent. Nogle arbejdere har en a-kasse som en forsikring mod at blive arbejdsløse, hvor de får udbetalt dagpenge, når de engang er arbejdsløse som en kompensation for tabt arbejdstjeneste.

Flaskehalsproblemer opstår i forbindelse med mangel på arbejdskraft inden for en branche eller et fag, hvor der er stort udbud i andre brancher og fag, men manglen kan ikke erstattes af andre brancher. For eksempel kan der være mangel på tømrere i tømrerbranchen, hvor der er et stort overskud af arbejdskraft i sygeplejerbranchen, men manglen i tømrerbranchen kan ikke erstattes af dem i sygeplejerbranchen, da de ikke er egnet til jobbet.

Hvis alle delmarkeder ikke matcher hinanden, kaldes dette mismatch.

I figur 1, fandt vi ud af, at der hvor udbud og efterspørgsel mødes, dannes der ligevægtsløn, men da antallet af arbejdsstyrken i denne sammenhæng er på 2.891.000 og kun 2.770.000 af dette antal er i beskæftigelse. Det vil sige, at vi har et overskudsudbud på 121.000 eller sagt på en anden måde, 121.000 er arbejdsløse.

Figur 2^{8}.

8

Kureer, Henrik. (2011) Page 99

Side 8

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 8 af 28

I denne figur kan vi se, at ligevægten fra høj løn falder, eftersom udbuddet af arbejdskraft bliver større end efterspørgsel og hermed bliver ligevægtslønnen lavere.

For virksomhederne er dette problem en fordel, da lønniveauet i denne sammenhæng er lave og lønmodtagerne bliver nødt til at gå ned i løn, for at kunne konkurrere med andre lønmodtager for at få et job.

Løndannelsen

Løndannelsen i Danmark bliver forhandles af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, men til gengæld er der stor forskel på, hvordan lønnen bliver fastsættes på de forskellige arbejdsområder.

I Danmark bliver der benyttet af to lønsystemer, nemlig normalløns- og minimallønsystem. Normallønssystem går ud på, at hele lønnen fastsættes i overenskomsten, det vil sige, at lønstigninger også er inklusiv i denne aftale og man vil modtage samme løn i overenskomstperioden på to år. Man kan drøfte lønforhandling midt i overenskomstperioden, hvis begge parter er enige.

I minimallønsystem bliver der sat et minimum lønsats, hvor man derefter kan drøfte forhandling med arbejdsgiveren med hensyn til sine kvalifikationer og arbejdsindsat og heraf kan man få løntillæg.

Analyse

Som tidligere nævnt i opgaven opstår flaskehalsproblemer, når der er mangel på arbejdskraft i én branche eller faggruppe. Dvs. efterspørgsel på de rigtige kvalificeret medarbejder er for stor, hvor udbuddet af disse er for lille.

Side 9

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 9 af 28

Ingeniørbranchen

Dette problem oplever ingeniørbranchen [9] på nuværende tidspunkt. Selvom vi har en arbejdsløshed på 112.000 på arbejdsmarkedet i 2011, er det ikke ensbetydende med at de arbejdsløse kan gå ind og opfylde et delmarked, da mange af arbejdsløse ikke har de faglige kvalifikationer til at kunne fuldføre et job inden for et delmarked.

Dette problem kan både opstå for både private eller offentlige virksomheder, når de har forsøgt uden held, at efterspørge arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer.

Dette kan have betydning for virksomhedernes produktion og lønniveau.

Figur 3^{10}.

Normal vil virksomheder efterspørge arbejdskraft, når der er stor efterspørgsel på færdigvarer, så der kan produceres mere. I figur 3 illustreres der, at efterspørgsel rykker til højre, da der er mangel på arbejdskraft, hvilket også medfører lønstigninger. I denne forbindelse sælger ingeniører sig selv dyrere, da de ved, at virksomheder har behov for deres arbejdskraft. Virksomheder som befinder sig i en sådan situation er også villige til at betale en højere løn, for at få fat i denne arbejdskraft.

Problemet i figur 3 er, at den ikke passer. Efterspørgsel på ingeniør i dag er stort, mens udbuddet på dette delmarked er for lille. Dette kaldes for efterspørgselsinflation, hvor efterspørgslen stiger hurtigere end udbuddet. Heraf opstår der et mismatch, da udbud og efterspørgsel ikke passer på dette delmarked, samt manglende arbejdskraft inden for denne branche medfører flaskeproblemer.

9

http://ida.dk/News/Sider/Ingenioermangelkantruevaeksten.aspx

10

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=489

Side 10

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 10 af 28

Dette problem leder hen til et spørgsmål, hvorfor er der mangel på ingeniører i Danmark?

I 2007 lavede ingeniørforeningen IDA en undersøgelse på hvad årsagen er på manglende ingeniør i kommuner.

Figur 4^{11}.

Dette diagram viser, at kommunal ingeniør fra 55 år og derover udgør 31 %, eller sagt på en anden måde cirka en tredje på dette område. Fra 60 år og derover udgør denne gruppe 16,5 %. Dette betyder, at de kommende år, er der mange kommunal ingeniører fra gruppen 55 år og derover, som udgør en stor del af de samlede ingeniører, hvor mange af dem på de kommende år går på pension eller efterløn. Men problemet er, at fra gruppen 23 til 33 år, er der for få kommunale ingeniører. Manglende af kommunale ingeniører har konsekvenser af, at man støder på et vitalproblem som drikkevand, veje, miljø og sygehuse.

Figur 5^{12}.

11

http://ida.dk/News/Documents/Bilag_Kommunal_ingenioermangel.pdf

12

http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Prognose%20for%20ingeni%C3%B8rmang

el%20-%20IDA%20ANALYSE%20-%20endelig%20version.pdf Page 16

Side 11

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 11 af 28

Ved sammenligning af privat og offentlige ansatte ingeniører, har privatansatte ingeniører en langt højere procent fra -25 til 33 år end de offentlige ansatte. Dette problem bør staten være bekymret for, da udsigten til, at ingeniørerne vælger den offentlige sektor frem for privatvirksomheder i fremtiden ser begrænset ud. Som det fremgår i bilag 1 [13], hvor IDA har lavet en undersøgelse blandt cirka 3300 af deres medlemmer, som er ansat i kommuner og regioner og cirka 900 svarede. Denne undersøgelse indikerer den væsentlige årsag er, at mange nyuddannede ingeniører vælger privatvirksomheder frem for den offentlige sektor er lønforskellen. Ved at blive ansat i en privatvirksomhed får man cirka 50.000 kr [14]. mere om året.

Det er ikke kun ingeniører inden for den offentlige sektor som er et problem, men konkret for hele ingeniørbranchen. I bilag 2 [15] fremgår der i 2010 var udbuddet for samlede ingeniører på 71.391, hvor efterspørgslen var på 72.323, hvilket betyder et mismatch på 931 ingeniører. I fremtiden vil situationen se værre ud, efter som Danmark har planer om at etablere Femern Bælt forbindelsen, Metro Cityringen og

13

Se bilag 1. p, 22

14

http://ida.dk/News/Sider/Kommunernemanglerungeingeni%C3%B8rer.aspx

15

Se bilag 2. p, 22

Side 12

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 12 af 28

sygehusbyggeri^{16}. Dette fremgår også i bilag 2, hvor efterspørgslen i 2020 på ingeniører

vil være på 85.274 og et udbud på 71.700. Et mismatch på 13.574 ingeniører.

Der kan være mange årsager til manglende på ingeniører. Tidligere har jeg været inde på en af årsager var, at en stor del af ingeniørerne befinder i en aldersgruppe på 55 år og derover, og for få ”unge” ingeniører i alder fra 23 til 33 år. Dette gør, at man ikke kan matche den efterspørgsel, når folk i aldersgruppen 55 år og derover går på pension eller efterløn.

Man skulle tro, at en anden årsag skulle være, at der ikke har været nok ansøgere på ingeniøruddannelsen. Denne årsag skulle man tro om igen, da statistikken i bilag 3 [17] viser, at der har været en stigning fra 2007 til 2011 på 76 % ansøgere på ingeniøruddannelsen. I bilag 3 ses der også, antal af optagelse er stigende i samme periode med 38,5 %. Men samtidig viser bilag 4, at har været stigende afvisning på

72 % på ingeniøruddannelsen. Derfor mener jeg ikke, at der har været manglende ansøgere til ingeniøruddannelsen, men problemet ligger mere i, at ingeniøruddannelserne institutionerne ikke har nok plads til at rumme disse ansøgere. I bilag 5 [18] kan man se, at samtlige institutioner har en stigning i den samme periode, hvor en samlet procentstigning på 38 %. Efter min mening har dette været en afgørende faktor, samtidig med, at der ikke kun findes én slags ingeniør inden for branchen, men der findes flere slags ingeniører, som hver af dem har deres specialist. Heraf bliver den samlet efterspørgsel på ingeniører stor og udbuddet lille, da en del af dem nærmere pension og efterløn alderen, samt tager det tid at få nuværende ingeniørstuderende ud på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder står og mangler ingeniører, men på den anden side er de også for kræsen [19]. I artiklen bliver der interviewet tre ingeniøruddannet med anden etnisk baggrund end dansk. De har sendt utrolige mange ansøgninger og selvom der har været mangel på ingeniører, har de alligevel fået afslag. De mener på grund af deres mørke hudfarve og derfor er blevet dumpet af arbejdsgiverne.

Hvis virksomhederne er så kræsen, vil de i fremtiden stå og mangle på endnu flere ingeniører.

16

http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/Prognose%20for%20mangel%20p%C3%A5%20ingeni%C3%

B8rer%20og%20scienter.pdf. Page 2.
17

Se bilag 3. p, 23

18

Se bilag 4. p, 23

19

http://ing.dk/artikel/82712-se-de-ingenioerer-ingen-vil-ansaette

Side 13

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 13 af 28

Elektrikerbranchen

Jeg vil nu analysere flaskehalsproblem inden for elektrikerbranchen og se om årsager for flaskehalsproblemer er det samme.

Elektrikerbranchen kommer til at have rekrutteringsproblemer inden for de kommende år i elektrikerbranchen [20]. Der vil blive mangel på arbejdskraft inden for denne branche og dette problem kan føre dem tilbage i en situation som 2007 og 2008, hvor der var for lidt af faglærte arbejdskraft. Der forventes med en tilbagevenden til økonomisk vækst, at der vil i 2013 mangle på cirka 500 elektrikere. Dette svarer til en procent på cirka 4 af den samlede beskæftigelse i branchen. I 2018 forventes der, at manglen på elektrikere vil være omkring 1.370. Om året bliver der cirka uddannet 1100 elektrikere og dette tal skal øges med 150, hvis man vil undgå den mangelsituation.

I ingeniørbranchen var der stor mangel på unge, hvor et stort antal, snart forlader arbejdsmarkedet, men som det ses i bilag 5 [21], har elektrikerbranchen derimod en høj erhvervsfrekvens op til slutningen af 50’erne. Erhvervsfrekvensen for elektrikere som snart går på pension(60-64 årige) er relative lave i forhold til yngre aldersgrupper.

Således var der i 2008 91 % af de 55-59 årige, som var i beskæftigelse, hvor kun 55 % af de 60-64 årige var i beskæftigelse. Denne udvikling ligner ikke den i ingeniørbranchen. I bilag 6 [22] fremgår der, at udvikling i elektrikerbranchen blandt de beskæftige har været stabile i årene 1998, 2003 og 2008. Samtidig ses der i bilag 7 [23], at elektrikerbranchen i sammenligning med andre erhvervsuddannelser bliver mindre påvirket af den demografiske afgang. Men på længere sigt, vil de opleve en stor afgang i en periode.

Årsagen er, at selvom elbranchen uddanner stort set alle nye elektrikere, mister de også hurtigt de faglærte arbejdskraft til andre brancher. I bilag 8 [24] vises, at de faglærte beskæftige sig inden for branchen indtil de kommer i den aldersgruppe på 35-39 år og

20

http://www.tekniq.dk/PresseOgNyheder/Nyheder/2010/Januar/Elektrikere-bliver-en-

mangelvare.aspx
21

Se bilag 5. p, 24

22

Se bilag 6. p, 25

23

Se bilag 7. p, 26

24

Se bilag 8. p, 27

Side 14

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 14 af 28 skifte branche. Dette danner et billede af, at denne branche uddanner arbejdskraft, hvor de fastholder dem i kort tid og derefter mister dem til andre brancher. I bilag 9 [25] kan man se, at ved en basissituation, vil der komme til at mangle 484 elektrikere i 2013 og

1.370 i 2018. Heraf vil der opstå et mismatchproblem og flaskehalsproblem på manglende elektrikere.

Her kan man se, at der kan være mange årsager til, at der opstår flaskehalsproblemer. I ingeniørbranchen har de problemer med den demografiske afgang, hvor i elektrikerbrancher har de slet ikke problemer med dette, men at folk skifter branche efter de har været i elektrikerbranchen cirka 10 år.

Vestas

Jeg vil nu bruge vindmøllerfabrikken Vestas som et eksempel på hvilke betydning det kan have for danske virksomheder med flaskehalsproblemer.

I 2007 [26] fik Vestas en gigantisk efterspørgsel på vindmøller i USA, men da virksomheden ikke kunne følge efterspørgslen og havde ikke de kvalificerede medarbejdere opstod der flaskeproblemer for virksomheden.

Denne efterspørgselsinflation skete i forbindelse med, at USA pludselig efterspurgte en stor mængde af vindmøllere, hvor virksomheden ikke kunne matche med et stort nok udbud. Efterspørgselsinflationen gjorde ikke kun, at virksomheden stod og manglede på kvalificeret arbejdskraft [27], men samtidig i en situation, hvor der var mangel på komponenter [28]. Dette gjorde, at der også opstod flaskehalsproblemer på industrielle delmarkeder, da Vestas får sine komponenter leveret af dem.

Tidligere i opgaven er der blevet nævnt, hvis efterspørgsel er stigende, medfører dette også lønstigninger, da behovet for arbejdskraften er stor. Vestas får leveret komponenter af sine underleverandører, men da de oplever dette problem, stiger priserne på råvarer også, da underleverandørerne skal dække medarbejdernes højere løn.

Heraf bliver priser på Vestas’ vindmøller højere, da priser på komponenter også er blevet dyrere [29]. Dette problem kan medføre, at Vestas kan få en dårlig konkurrenceevne

25

Se bilag 9. p, 27

26

http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/Randers/2007/07/10/075641.htm?rss=true

27

http://ida.dk/News/Sider/VestasogIDAskaffer%C3%A6ldreingeni%C3%B8rerijob.aspx

28

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/11/06/102106.htm?rss=true

29

http://www.finansnyheder.dk/news/UdskrivNyhed.aspx?StoryId=9652995

Side 15

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 15 af 28 i fremtiden, da Vestas befinder sig i en branche, hvor der er mange konkurrencedygtige konkurrenter og prisen på vindmøller har i denne sammenhæng en afgørende rolle.

I bilag 10^{30} kan man se, at personaleomkostninger Vestas er steget fra 2006 til 2007 og

dette kan skyldes, at virksomheden har ansat flere medarbejdere. I bilag 11 [31] ser man, at antallet i samme periode er steget. Men årsagen kan også være, at personaleomkostninger er steget i forbindelse med, at de har ansat medarbejdere med højere løn i denne nødsituation.

Den store efterspørgsel kan også have betydning for virksomhedens leveringsservice.

Leveringsservice er den service, hvor er der sat fokus på under salget.

Leveringstid er den tid, hvor man har modtaget ordren ind til varen er leveret og i denne sammenhæng kan Vestas have problemer, da virksomheden står og mangler på komponenter og med store ordrer fra USA og her vil leveringstiden være lang.

Et andet punkt under leveringsservice, som Vestas kan have problemer med, er leveringsoverholdelse. Leveringsoverholdelse går ud på, at hvor god virksomheden er til at overholde sine aftaler. I den situation som Vestas står i, kan de sagens være forsinket på nogle ordrer og i værste fald kan der kræves erstatning. De vil også komme til at miste en del kunder og tillid hos dem.

Leveringsfleksibilitet går ud på hvor god virksomheden er til at håndtere uforudsete ændringer ved leveringen. Fleksibiliteten ved leveringen i vindmøllerbranchen er begrænset. En vindmølle består af flere komponenter for at kunne fremstille den. Derfor hvis der sker en ændring ved levering i form af et større kvantum, har virksomheden svært ved at håndtere den, da virksomheden kan komme i samme situation med manglende komponenter fra underleverandører.

Man kan faktisk sætte Vestas’ situation i en forsyningskæde [32], hvor leverandører af råvarer og leverandører af komponenter indgår i forsyningskæden. Det vil sige, at Vestas er afhængige af disse to led i kæden, da de har en betydning for, om Vestas i den sidste ende kan fremstille vindmøller, men også Vestas kundernes behovstilfredshed.

Denne forsynskæde skal kunne være kørende hele tiden, da ethvert led i kæden har så stor en betydning, at det kan i den sidste ende føres til produktionsstop.

30

Se bilag 10. p, 28

31

Se bilag 11. p, 28

32

Se bilag 12. p, 28

Side 16

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 16 af 28

Diskussion på løsninger

Jeg vil nu bruge arbejdsmarkedspolitik til at diskutere løsninger på flaskehalsproblematikken, og samtidig diskutere hvilke virksomhedsøkonomiske løsninger virksomheder kan gøre for at undgå problematikken.

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedspolitikken har til at opgave at påvirke udbud og efterspørgsel på arbejdskraft på de enkelte delmarkeder, men også generelt på hele arbejdsmarkedet.

Heraf har arbejdsmarkedspolitikken til formål at sikre en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på enkelte delmarkeder, eller også på hele arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter kan opdeles i fire grupper: Øge den geografiske mobilitet, øge den faglige mobilitet, påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft og påvirkning på udbuddet.

Øge den geografiske mobilitet(bevægelighed): Ved at øge den geografiske mobilitet, kan man bedre udligne de delmarkeder, hvor der er mangel eller overskud af

arbejdskraft. Det vil sige at flytte den overskudte(=arbejdsløse) arbejdskraft over til de

enkelte delmarkeder, som der er mangel på arbejdskraft.

Dette kan ske, ved at staten giver støtte til folk, der ønsker at flytte i forbindelse med jobskifte. Staten støtte kan være, at de kan få boligstøtte, hjælp til boliganskaffelse, kørselsfradrag på over 24 kilometer og øget skattefradrag.

Dette kan være en alternativ løsning på flaskehalsproblematikken, da der tidligere blevet nævnt i opgaven, at der er 112.000 arbejdsløse i 2011 og dem kan man flytte over til de delmarkeder, som der er mangel på arbejdskraft.

Øge den faglige mobilitet: Ved at øge den faglige mobilitet betyder, at medarbejderne skal kunne flere fag eller flere arbejdsopgaver og hermed kan man flytte sig fra et fag til et andet. Dette kan hjælpe med at man undgår flaskehalsproblemer samt mismatch på delmarkeder. Statens midler til dette kan ske er, at give tilskud til uddannelse, tilskud til omskoling og fjerne nogle krave til uddannelser, så det er nemmere at blive optaget.

Hvis den øgende faglige mobilitet sker, kan dette hjælpe mange virksomheder med undgåelse på manglende kvalificeret arbejdskraft og hermed mismatch på de enkelte delmarkeder og flaskehalsproblem.

Påvirkning af efterspørgslen på arbejdskraft: Det er egentlig ret aktuelt at påvirke

Side 17

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 17 af 28 efterspørgslen i Danmark. Staten kan for eksempel sætte et offentligt projekt i gang, i form af byggeri og naturligvis, vil efterspørgslen på arbejdskraft stige. Staten kan også give tilskud til virksomheder, hvis de ansætter folk.

Påvirkning af udbuddet af arbejdskraft: Påvirkning af udbuddet kan ske i form af en lavere indkomstskat og deraf er der flere, som vil arbejde. Men det kan også have en indkomsteffekt, hvor færre vil arbejde. Derfor skal staten være forsigtig på, da dette kan gøre flaskehalsproblematikken endnu værre.

Udbuddet kan også stige, hvis staten giver mere i SU og gør uddannelsen kortere, da dette gør, at studerende bliver hurtigere studenter.

I Danmark vil man i de kommende år, have et problem med den demografiske afgang og derfor kan man eventuelt afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen, så denne arbejdskraft bliver på arbejdsmarkedet længere. Ved at holde dem lidt længere på arbejdsmarkedet, kan staten have tid til at finde en løsning på problemet.

Mange virksomheder står i en mangelsituation på arbejdskraft, når der sker flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Derfor er det en god mulighed for virksomhederne at importere arbejdskraft, da der er fri bevægelighed for arbejdskraft i EU-zoner. Dette kan hjælpe virksomhederne til at holde lønnen på et fornuftigt niveau, samtidig forværrer det ikke virksomhedernes konkurrenceevne, da et højt lønniveau skader virksomhedernes konkurrenceevne.

Outsourcing

Mange danske virksomheder har muligheden i dag at outsource noget af sin produktion.

Dette kan gøres i landet eller ud af landet. Dette sker ofte i forbindelse med virksomhedernes produktionsproces er blevet dyrere og dette kan ikke længere betale sig, at selv lave det i virksomheden. Derfor vælger mange virksomheder, at have nogle underleverandører til at lave delene for sig.

I eksemplet med Vestas havde de også underleverandører i Danmark til at lave delene for dem, men ved en outsourcing var Vestas så afhængige af sine underleverandører og med problemer hos dem, kunne dette føres til produktionsstop.

Derfor mener jeg, at hvis danske virksomheder vælger at outsource, skal det være ud af landet. Det skal være et land, hvor lønomkostninger er lave og produktionsdele skal laves med en høj kvalitet. Samt skal virksomhederne sikre sig, at situationen med

Side 18

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 18 af 28 mangel på arbejdskraft ikke må ske, da intentionen om at flytte noget af produktionen ud af landet er, at man vil undgå dette problem.

Konklusion

Det er et klart problem for det danske arbejdsmarked, at den demografiske udvikling vil præge mange brancher i Danmark. Der er simpelthen manglende på kvalificeret arbejdskraft og heraf er der mange brancher, som ikke kan matche den efterspørgsel.

Dette problem skal staten gå ind og løse, da de arbejdsløse er et andet sted er en omkostning for staten og i 2011 har staten 112.000 arbejdsløse. På nuværende tidspunkt er det mest optimale, at man afskaffer efterlønnen og hæve pensionsalderen, så arbejdskraften kan vedvare i de enkelte delmarkeder, men også for arbejdsmarkedet som helhed. Denne imidlertid løsning, kan hjælpe staten til at have noget tid til at finde den optimale løsning, for hele problematikken.

Det er også klart et problem for danske virksomheder, når dette problem rammer arbejdsmarkedet. For det første stiger personaleomkostninger og for det andet forringer det virksomhedernes konkurrenceevne, samtidig kan det føres til produktionsstop, hvis der opstår et problem i et led i forsyningskæden. Derfor vil outsourcing og importer af arbejdskraft, vil være et godt emne blandt virksomhederne i fremtiden, da virksomhederne kan bringe omkostningerne ned på et fornuftigt niveau.

Side 19

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 19 af 28

Litteratur- og kildefortegnelse

Bøger:

Adrian, Henrik m.fl. (2005): ”OIKOS – grundbog til samfundsøkonomi”. Forlaget Columbus og forfatterne.

Bang, Knud Erik m.fl. (2005): ”Virksomhedsøkonomi A Del 1”. Systime A/S

Bang, Knud Erik m.fl. (2005): ”Virksomhedsøkonomi A Del 2”. Systime A/S

Clemmesen, Kåre m.fl. (2007): ”Økonomi – principper praksis og perspektiver”.

Forlaget Columbus og forfatterne.

Greve, Bent (2008): ”Velfærdssamfundet - en grundbog”. Forfatteren og Academica Hansen, Finn Kjeld (2007): ”Globalisering andet end outsourcing”. Forfatteren og Academica.

Kureer, Henrik m.fl. (2006): ”International økonomi B”. Forlaget Kurlund og forfatterne.

Kureer, Henrik (2011): ”ØkonomiNU – en grund til samfundsøkonomi”. Systime A/S

Internetkilder:

”Den bæredygtige ingeniør” (2010, august)

Besøgt d. 15/12/2011 på:
http://ida.dk/omida/laesesalen/sider/denbaeredygtigeingenioer.aspx og
http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Den%20b%C3%A6redygt

ige%20ingeni%C3%B8r%20%28IDA%20analyse%29.pdf

”Ingeniørmangel kan true væksten” (2011, 30. august)

Besøgt d. 15/12/2011 på:
http://ida.dk/News/Sider/Ingenioermangelkantruevaeksten.aspx og
http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/Prognose%20for%20mangel%20p%C3%A5

%20ingeni%C3%B8rer%20og%20scienter.pdf

Jensen, Klaus A(sidst opdateret 2010, 2. februar):”Elektriker bliver en mangelvare”

Besøgt d. 16/12/2011 på:

Side 20

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 20 af 28

http://www.tekniq.dk/PresseOgNyheder/Nyheder/2010/Januar/Elektrikere-bliver-en-

mangelvare.aspx og

http://www.tekniq.dk/OmInstallationsbranchen/~/media/Files/Politisk%20Sekretariat/la

erlingerapport.ashx

”Kommunerne mangler unge ingeniører” (2007, 21. maj)

Besøgt d. 14/12/2011 på:
http://ida.dk/News/Sider/Kommunernemanglerungeingeni%C3%B8rer.aspx og
http://ida.dk/News/Documents/Bilag_Kommunal_ingenioermangel.pdf

Laursen, Jan (2007, 10. juli): ”Vestas slås med flaskehalsproblemer”

Besøgt d. 12/12/2011 på:
http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/Randers/2007/07/10/075641.htm?wbc_pur
pose=updatehttp%3Ab.dk%22

Madsen, Tanja Nyrup (2006, 3. april): ”Flaskehalse er da herlige”

Besøgt d. 13/12/2011 på:
http://www.ugebreveta4.dk/2006/13/baggrundoganalyse/flaskehalseerdaherlige.aspx

Pedersen, Mikkel Meister (2007, 27. oktober): ”Se de ingeniører, ingen vil ansætte”

Besøgt d. 14/12/2011 på: http://ing.dk/artikel/82712-se-de-ingenioerer-ingen-vil-

ansaette

”Prognose for ingeniørmangel” (2009, juni)

Besøgt d. 14/12/2011 på:
http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Prognose%20for%20ingen

i%C3%B8rmangel%20-%20IDA%20ANALYSE%20-%20endelig%20version.pdf

Schrøder, Casper Fruergaard (2008, 7. februar): ”Vild vindmøllervækst forlænger flaskehalsproblemer”.

Besøgt d. 15/12/2011 på:
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/125564/vild_vindmoellevaekst_forlaenger_fl

askehalsproblemer.html

Side 21

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 21 af 28

”Vestas har haft for store forventninger” (2007, 6. november)

Besøgt d. 16/12/2011 på:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/11/06/102106.htm?rss=true

”Vestas har ondt i komponenter” (2007, 5. november)

Besøgt d. 16/12/2011 på:
http://www.finansnyheder.dk/news/UdskrivNyhed.aspx?StoryId=9652995

”Vestas og IDA skaffer ældre ingeniører i job” (2007, 8. juni)

Besøgt d. 15/12/2011 på:
http://ida.dk/News/Sider/VestasogIDAskaffer%C3%A6ldreingeni%C3%B8rerijob.aspx

Årsrapporter:

Vestas – årsrapport 2007.

På: http://www.vestas.com/files/Filer/DA/Investor/Financial_reports/2007/2007_-

_AR_-_DK.pdf

Side 22

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 22 af 28

Bilag 1

Kilde http://ida.dk/News/Documents/Bilag_Kommunal_ingenioermangel.pdf ,p. 2

Bilag 2

Side 23

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 23 af 28

Kilde:

http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/Prognose%20for%20mangel%20p%C3%A5%20ing

eni%C3%B8rer%20og%20scienter.pdf , p. 4

Bilag 3

Kilde:

http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/analyse_og_rapporter/Fakta%20om%20ingeni%C

3%B8ruddannelserne%202011%20ENDELIG.pdf , p. 14

Bilag 4

Kilde:

http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/analyse_og_rapporter/Fakta%20om%20ingeni%C

3%B8ruddannelserne%202011%20ENDELIG.pdf , p. 5

Side 24

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 24 af 28

Bilag 5

Kilde:

http://www.tekniq.dk/OmInstallationsbranchen/~/media/Files/Politisk%20Sekretariat/laerling

erapport.ashx , p. 12

Side 25

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 25 af 28

Bilag 6

Kilde:

http://www.tekniq.dk/OmInstallationsbranchen/~/media/Files/Politisk%20Sekretariat/laerling

erapport.ashx , p. 13

Side 26

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 26 af 28

Bilag 7

Kilde:

http://www.tekniq.dk/OmInstallationsbranchen/~/media/Files/Politisk%20Sekretariat/laerling

erapport.ashx , p. 14

Side 27

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 27 af 28

Bilag 8

Kilde:

http://www.tekniq.dk/OmInstallationsbranchen/~/media/Files/Politisk%20Sekretariat/laerling

erapport.ashx , p. 16

Bilag 9

Kilde:

http://www.tekniq.dk/OmInstallationsbranchen/~/media/Files/Politisk%20Sekretariat/laerling

erapport.ashx ,p. 57

Side 28

HHX 3.C SRP

TRT, SWL EUC Nord

Side 28 af 28

Bilag 10

Kilde: http://www.vestas.com/files/Filer/DA/Investor/Financial_reports/2007/2007_-_AR_-

_DK.pdf , p. 59

Bilag 11

Kilde: http://www.vestas.com/files/Filer/DA/Investor/Financial_reports/2007/2007_-_AR_-

_DK.pdf , p. 6

Bilag 12

Kilde: http://vob.systime.dk/index.php?id=296