SOP om Spaniens økonomiske krise

Side 1

KRISEN I SPANIEN

International Økonomi A & Spansk A

HHX 3. år

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

Vejledere: Leif Christoffersen & Stine Bundgaard Jensen

Side 2

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

1

Opgaveformulering

Beskriv optakten til og udviklingen i den økonomiske krise i Spanien, og redegør desuden for de bagvedliggende årsager, som har medvirket til krisens udvikling.

Foretag en analyse af, hvordan krisen har påvirket det spanske samfund generelt, hvor du bør inddrage økonomiske, politiske og sociale aspekter. Du bedes bl.a.

inddrage den vedlagte artikel: ”La crisis económica y el paro cambian el perfil de los

’sin hogar’ en España”, El Confidencial,

På baggrund af ovenstående bedes du diskutere, hvilke initiativer, der kan iværksæt-tes for at få Spanien ud af krisen igen.

Side 3

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

2

Indholdsfortegnelse

Opgaveformulering............................................................................................................................................ 1 Abstract ............................................................................................................................................................. 4 Indledning .......................................................................................................................................................... 5 Kort om Spanien ................................................................................................................................................ 6 Optakt til krisen ................................................................................................................................................. 7 Udviklingen i den økonomiske krise .................................................................................................................. 8 Krisens konsekvenser ........................................................................................................................................ 9 Økonomiske aspekt ...................................................................................................................................................... 11 Politiske aspekt ............................................................................................................................................................. 13 Sociale aspekt ............................................................................................................................................................... 14 Hvordan står det til nu? ................................................................................................................................... 17 Diskussion ........................................................................................................................................................ 19 Arbejdsløshed ............................................................................................................................................................... 19 Arbejdsmarkedspolitikken ...........................................................................................................................................................19 Finanspolitik .................................................................................................................................................................................20 Ældrebyrden ................................................................................................................................................................. 21 Ulighed ......................................................................................................................................................................... 22 De 17 autonomier ........................................................................................................................................................ 22 Inflation ........................................................................................................................................................................ 23 Konklusion ....................................................................................................................................................... 24 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 26 Bøger: ........................................................................................................................................................................... 26 Internetkilder ............................................................................................................................................................... 26 Danske kilder: ..............................................................................................................................................................................26 Engelske kilder: ............................................................................................................................................................................27 Spanske kilder: .............................................................................................................................................................................29 Bilag ................................................................................................................................................................. 31 Bilag 1 ........................................................................................................................................................................... 31 Bilag 2 ........................................................................................................................................................................... 31 Bilag 3 ........................................................................................................................................................................... 32 Bilag 4 ........................................................................................................................................................................... 32 Bilag 5 ........................................................................................................................................................................... 33 Bilag 6 ........................................................................................................................................................................... 33 Bilag 7 ........................................................................................................................................................................... 34 Bilag 8 ........................................................................................................................................................................... 34 Bilag 9 ........................................................................................................................................................................... 35

Side 4

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

3

Side 5

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

4

Abstract

This paper examines, analyses and discuss the Spanish economic crisis. Moreover, it discusses how the crisis happened and what led to the crisis hitting Spain harder than other countries. Furthermore, this paper analyses what effects the economic crisis had to the social aspect, political and economi-cal aspect of Spain. In addition to that, the paper discusses what initiatives can be made to get Spain out of the current crisis that they are facing.

To find information for this paper articles and books have been read to find the effects of the eco-nomic crisis. Furthermore, both books and models have been used to find ways and suggestions to counter the crisis.

The results of this paper shows that the number one concern currently is the high unemployment that is happening. With the use of the gentle financial- and labour market politics this trend can be changed for the better along with many other of the consequences mentioned in the paper. In addi-tion to that many of the other consequences mentioned in the paper and solutions as to how these are solved are also mentioned in the paper.

Side 6

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

5

Indledning

Hele verden var tilbage i hårdt ramt af finanskrisen, som påvirkede alle verdens lande og deres befolkning. Denne krise var resultatet af en boligboble, hvor boligmarkedet var blevet pustet op, hvilket endte med alt for høje vurderinger af boliger. Dette resulterede i mange store lån, som mange af låntagerne reelt ikke kunne betale tilbage. Dermed mistede mange mennesker alt de ejede, da boligboblen sprang. Da dette skete mistede mange banker, udlånsinstitutter samt private menne-sker enorme beløb, hvilket endte i en krise, hvor flere private, banker og institutioner var nødt til at bukke under for den enorme gæld og de enorme tab.

En af de helt store tabere i denne krise var Spanien. Her medfører en optagelse i euroen ellers blandt andet, at bankerne begyndte at tilbyde billige lån til boliger, da økonomien på daværende tidspunkt blomstrede [1]. Mange banker kæmper nu med låntagerne af disse lån, som ikke kan betale deres lån

                                           2
tilbage, samt nogle dyrt optagede internationale lån.

Da krisen ramte i 2008 kom der en massiv arbejdsløshed i Spanien, som siden har været blandt en af de højeste i Europa. Dette resulterede i, at Spanien havde svært ved at finde fodfæste i krisetiden. [3]

Der er flere grunde til at især Spanien blev ramt hårdt i forhold til mange andre lande, hvilket der vil blive redegjort for i denne opgave.

Hvordan er situationen i Spanien helt konkret endt som den er, og hvordan har denne krise påvirket hele landets struktur? Hvad kan der gøres for at få Spanien ud af krisen igen? I den følgende opgave vil den spanske økonomiske krise blive undersøgt ved hjælp af en redegørelse for optakten til den økonomiske krise, hvorefter opgaven vil fokusere på udviklingen af krisen. Dette vil give mulighed for at undersøge, hvilke bagvedliggende årsager, der har medvirket til krisens udvikling. Ud over dette vil opgaven analysere, hvordan krisen har påvirket det spanske samfund og de forskellige aspekter i samfundet, hvoraf fokus primært vil være på de økonomiske, politiske og sociale aspek-ter. Slutteligt vil der blive diskuteret om, hvilke initiativer der kan iværksættes for at få Spanien ud af krisen igen.

1

Kroager, Jeppe, TV2 Nyhederne: ”Hvorfor er Spanien så hårdt ramt?” – 24. juli 2012

2

Ibid

3

Google Public data: “Spain: Unemployment rate: 14 years”

Side 7

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

6

Kort om Spanien

Spanien er et land, som er beliggende på den Iberiske halvø i det sydvestlige Europa med cirka 46,5 millioner indbyggere på nuværende tidspunkt, og med et areal på 500.000 kvadratkilometer. Spani-en har et parlamentarisk monarki, hvilket vil sige, at de har en monark. Dog er det parlamentet, som tager landets overordnede beslutninger. Spaniens møntenhed skiftede i 2002 fra Peseta til Euroen.

Hovedsproget i Spanien er spansk, men der snakkes også lokale sprog, som galicisk, catalansk, ba-skisk osv.

”… cuya forma de gobierno es la monarquía parlamentaria .”^{4}

Spanien er opbygget af 17 autonomier, hvilket fremgår af kortet på bilag 8 [5]. Disse autonomier kan sammenlignes med staterne i USA, da autonomierne har en lokal regering og nogle magtbeføjelser, men der er samtidig en central regering, som har det overordnede ansvar og de overordnede magt-beføjelser.

”Su territorio está organizado en diecisiete comunidades autónomas y dos ciudades

autónomas , además de cincuenta provincias.”^{6}

Spanien gennemgik fra 1936 til 1939 en borgerkrig, hvor den fascistiske diktator General Francisco Franco vandt krigen og dermed også regeringsmagten i Spanien. Diktaturet med General Franco i spidsen holdt de førnævnte lokale sprog og kulturer nede. Modstanderne af Francos regime havde det svært under diktaturet grundet forskellige holdninger og kulturer. Det var først efter Francos død i 1975, at Spanien kom helt ud af dette diktatur, som havde hærget i så mange år. Efter diktaturet

                               7
begyndte turismen at blomstre i landet.

”Francisco Franco murió el 20 de noviembre de 1975 y Juan Carlos fue proclamado rey dos días después con el nombre de Juan Carlos I de España. Se abrió entonces un periodo conocido como Transición que culminó con el establecimiento de una

monarquía parlamentaria en 1978.”^{8}

4

Wikipedia: ”España”

5

Wikimedia: “Autonomies Espãna” – Kort over de 17 autonomier i Spanien

6

Ibid

7

Wikipedia: ”Spain tourism”

8

Wikipedia “España”

Side 8

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

7

Optakt til krisen

Denne positivitet på markedet gjorde, at bankerne tilbød billigere og billigere lån til boliger, som fik gang i boligbyggeriet i landet. Det resulterede i yderligere vækst i landet. En af grundene til at ban-kerne udstedte disse usikre boliglån var, at boligernes værdi steg eksplosivt i denne periode. Derfor forventede bankerne at denne udvikling ville forsætte. Dermed ville lånene reelt set kunne tjene sig selv ind på boligernes friværdi, da boligværdierne var stærkt stigende. Derudover skabte disse rammer muligheden for at prisen på boliger kunne blive skubbet kunstigt op. Grundet gode lånemu-ligheder, havde alle muligheden for at købe en bolig. Dette fik efterspørgslen på boliger til at stige.

Der var endda mange, som købte, uden at have behov for en ny bolig, men mere fordi det var mu-

ligt. Hvis man tager det i mente, og så plotter det ind i et alment udbud/efterspørgsels-diagram, så

vil man se, at efterspørgselskurven rykker til højre, og dermed skaber en ny og højere ligevægtspris.

Inden krisen ramte verden var Spanien i stor økonomisk fremgang, og havde ifølge bilag 1 [9] en vækst i BNP per år på 3-4%. Det svarer til, at Spanien var i højkonjunktur, da væksten i BNP stiger med over 2,5% om året. [10]

En af grundene til denne store vækst var, at Spanien i 2002 officielt ind-førte euroen efter en 3-årig prøveperiode. Det fik gang i væksten, og eksporten i landet. Denne væksts implikation var, at forbrugerne fik flere penge mellem hænderne, større købekraft, og der-med øget forbrug.

Hvis man ser på Spaniens arbejdsløshed inden krisen, så var den på 7-8% [11]. Det stemmer ikke overens med det samfundsøkonomiske mål om fuld beskæftigelse, som ligger på 2-4%, men er dog heller ikke langt fra. Samtidig var det rekordlavt for Spanien. Derfor var dette ikke et problem for Spanien. Derfor kan man sige, at inden krisen ramte, så var arbejdsløsheden ikke et stort problem for landet, men dog så det heller ikke perfekt ud.

”El desempleo, que marcaba un mínimo histórico durante la primavera de 2007 con

1,76 millones de personas (un 7,95 % de la población activa)” [12]

Når det kommer til ungdomsarbejdsløsheden, så var den i Spanien på 15-20% [13] inden krisen ramte.

Hvis man sammenligner det med eksempelvis Danmark, så havde Danmark inden krisen en ung-

9

Google Public data: ”Spain: GDP Growth rate: 14 years”

10

Kureer, Henrik: ”International økonomi A” – www.Systime.dk, 2015 - Kapitel 1.1: ”Den globale økonomi svinger”

11

Google Public data: “Spain: Unemployment rate: 14 years”

12

Wikipedia: ”Crisis económica española ()”

13

Trading Economics: “Spain: Youth unemployment rate: 10 years”

Side 9

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

8 domsarbejdsløshed på 6-8%, hvorefter den under krisen steg til næsten 16%. [14] Denne høje ung-domsarbejdsløshed kan skyldes, at man i Spanien valgte at fastholde den ældre generation på ar-bejdsmarkedet, og derfor fjernede mulighederne for de unge spaniere. Dermed havde man inden krisen et ungdomsarbejdsløshedsproblem i Spanien, som måske delvist skyldes et generationsskifte som ikke skete.

Udviklingen i den økonomiske krise

Der er nogle grunde til, at krisen især forværres i Spanien. Nogle punkter gør, at krisen forsætter selvom mange andre lande er kommet eller er ved at komme ud af krisen.

Hver autonomi i Spanien har sin egen lokalregering, som selv står for flere opgaver såsom skoler, hospitaler mm. Opkrævningen af skatter er typisk ikke en af disse opgaver, med to undtagelser i Navarre og Baskerlandet, men dog er skattesatsen typisk valgt af hver autonomi. [15] Problemet med disse autonomier er, at mange de senere år har kørt med underskud. Pengene de har fået fra den centrale regering er blevet forvaltet forkert. Samtidig var store dele af autonomiernes tidligere over-skud skabt på grund af de stigende boligpriser, og man kan derfor sige, at autonomiernes tidligere overskud kom fra boligspekulation.

”Posteriormente se comprobó que la mayor parte de los parlamentarios tenían importantes inversiones en el sector inmobiliario, alcanzando en algunos casos hasta

20 propiedades. Otras informaciones periodísticas revelaron numerosas complicidades de los gobiernos central y autonómicos con el sector bancario” [16]

Da boligboblen sprang mistede mange autonomier derfor en stor del af deres indtægter. [17] Dermed har den centrale regering i Spanien været nødsaget til at dække et voksende underskud i de mange

                                             1819
autonomier, hvilket har øget underskuddet i statskassen.

Mange af massebyggerierne stoppede, da finansieringen fra EU var blevet brugt, og finansieringen fra statskassen stoppede. Samtidig kunne de færdige byggerier ikke sælges, da køberne ikke havde

14

Trading Economics: ”Denmark: Youth unemployment rate: 10 years”

15

Wikipedia: “Taxation in Spain”

16

Wikipedia: ”Crisis económica española ()”

17

El Observador: ”Las cinco causas la crisis española”- 25. Juli 2012

18

Financial Times “Spain: Autonomy under fire” – 22. August 2012

19

Kroager, Jeppe, TV2 Nyhederne: ”Hvorfor er Spanien så hårdt ramt?” – 24. juli 2012

Side 10

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

9 råd til det. Derfor endte det med, at mange byggerier blev solgt til en tredjedel af den oprindelige pris, for at komme af med dem, og dermed mistede långiverne til disse byggerier mange penge. [20] Den allerede høje arbejdsløshed udviklede sig også meget negativt under krisen, og man oplevede pludselig en ungdomsarbejdsløshed på over 50%.

Fattigdommen blev under krisen et voksende problem. Definitionen af fattigdom i Spanien er ifølge den officielle fattigdomsgrænse, hvis man har en indtægt på 3750 kroner per måned, hvilket svarer til en årlig indtægt på 45.000 kroner. [21]

Under krisen har man i Spanien målt, at næsten en femtedel af befolkningen (21,1%) lever under denne fattigdomsgrænse. [22]

Dermed kan man sige, at dette er et meget stort problem for Spanien. Det er derfor meget svært at komme ud af krisen igen.

Krisens konsekvenser

Krisen i Spanien har påvirket hele landet både på et socialt, politisk og økonomisk niveau. Det vil sige, at både samfundet som helhed, men også den enkelte spanier og dennes familiære bånd er ble-vet ramt af denne krise. Derudover har krisen haft nogle konsekvenser rent politisk, som har og kan ændre landet som vi kender det.

Et af de punkter, som rammer flere aspekter på én gang er inflationen. Den påvirker nemlig både det økonomiske og sociale aspekt. I Spanien har inflationen udviklet sig meget drastisk under kri-sen. Som man kan se på bilag 6. Inden krisen havde Spanien en nogenlunde stabil inflation på mel-lem 2-4%, hvor denne så lige inden krisen når op på 5%. Herefter er man faldet drastisk og endt i en deflation. Inflationen steg dog igen, men endte så med at falde til det nuværende punkt, som er en deflation. Man kan altså sige, at før krisen havde Spanien en inflation, og under krisen har de været mere prægede af deflation.

Hvis man sammenligner væksten i BNP med inflationen i mellem , kan man se, at der var en høj inflation på cirka 4%, da væksten var faldet til det globale minimum på en minusvækst på -3,5%. Dermed steg priserne på samme tid, som købekraften generelt i Spanien faldt. Dette er alt andet lige et kæmpe problem. Ikke bare, fordi en høj inflation på over 2% generelt er skidt, da løn-ningerne normalt har svært ved at følge med. Det er også uhensigtsmæssigt, når inflationen og der-med priserne stiger i en krisetid, hvor købekraften og forbruget generelt er lav. Det resulterer i en

20

From, Lars, Jyllands-Posten: “Overflødigt byggeri for milliarder” – 11. juli 2012

21

Danmarks Radio: “Mange fattige trods vækst i Spanien” 25. januar 2007

22

Spanien i dag: ”Hver femte er fattig” – 25. oktober 2012

Side 11

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

10 større usikkerhed blandt forbrugere og investorer i en allerede usikker situation. Det er samtidig

                                                                             2324
også en forringelse af konkurrenceevnen i en tid, hvor en større eksport ville have været nyttig.

I løbet af 2013 ændrer situationen sig til at være en inflation på 0-2% og en vækst på -1% til 1,2%.

Her kan man altså snakke om, at der i starten igen er ovenstående situation, men senere ændres det-te. Da der sker en stigning i BNP væksten kan man sige, at købekraften igen stiger og dermed også forbruget. Det er positivt for Spanien, da man dermed ser en stigning i priserne på et nogenlunde

                                     25
samme niveau som stigningerne i købekraften.

” Entre 2011 y 2012, los precios subieron un 3,5 %, esta subida combinada con medidas de austeridad y un alto desempleo impactaron negativamente en el nivel de vida de los españoles. Al mismo tiempo los salarios medios decrecieron y el poder de

compra se redujo notablemente”^{26}

På bilag 6 [27] kan se, at der senere bliver en deflation eller en 0-inflation, hvilket er både godt og skidt for Spanien. Hvis Spanien stadig har en stigning i BNP, så kan dette i korte perioder være po-sitivt. Da man derved får gang i hjulene i samfundet igen, da forbruget stiger, som følge af faldene priser. Det resulterer alt andet lige i en stigning i konkurrenceevnen for Spanien. Dog vil deflation i længere perioder kunne ramme lønnen negativt, da virksomheder tjener mindre, og dermed ikke har råd til høje lønninger. Det rammer husholdningerne i landet, og samtidig vil gælden og de faste af-drag til denne dermed tage en større del af budgettet. Derudover kan virksomheder og husholdnin-ger blive afholdene med at forbruge, da man afventer for at se, om priserne falder yderligere. [28] [29] Omvendt vil Spanien ved en for høj inflation også ende i problemer. Dette skyldes, at man ved en inflation oplever prisstigninger, hvilket alt andet lige er skidt for konkurrenceevnen. Samtidig er inflationen for mange mennesker typisk højere end den tilsvarende lønstigning, hvilket alt andet lige vil sige, at nogle husstande vil opleve et mindre rådighedsbeløb pr. måned set på antallet af varer, som de har mulighed for at kunne købe. Endelig skaber en høj inflation også usikkerhed, da folk

23

Kureer, Henrik: ”International økonomi A” – www.Systime.dk, 2015 - Kapitel 18.1: ”Inflationens uheldige virkninger”

24

Trading Economics: “Spain: Inflation: 10 years”

25

Ibid

26

Wikipedia: ”Crisis económica española ()”

27

Trading Economics: “Spain: Inflation: 10 years”

28

Kureer, Henrik: ”International økonomi A” – www.Systime.dk, 2015 - Kapitel 18.1: ”Deflationens uheldige virknin-

ger”
29

Lund, Michael, Euroinvestor: ”Valuta: Euro styrkes på øget inflation i Spanien og Tyskland”- 28. november 2013

Side 12

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

11 gerne så vil købe aktiver mens de har råd til dem, og samtidig gør en høj inflation det svært at plan-

                                    30
lægge fremtiden, da priserne konstant stiger.

Økonomiske aspekt

Den største effekt af krisen på Spaniens økonomi er, at arbejdsløsheden er steget i landet. Som det fremgår af bilag 2 [31], var den generelle arbejdsløshed helt oppe omkring 26%. Implikationen af det er, at lønningerne falder, da efterspørgslen efter arbejde er større end udbuddet af arbejdspladser.

Dette vil alt andet lige gøre, at Spanien bliver mere konkurrencedygtig ift. andre lande. Dog er im-plikationen af en høj arbejdsløshed også, at økonomien rammes negativt. Der skal udbetales mere i sociale ydelser, og der er ikke så stor indtægt fra eksempelvis skatter.

”España sigue siendo el segundo país de la Unión Europea (UE) con la tasa de paro más alta , a pesar de ser el que más redujo el desempleo el pasado mes de septiembre.. La tasa de paro en España se situó en el 21,6% , solo superada por

Grecia (25% con datos de julio), según los datos publicados este viernes por el

                                 32
instituo de estadística europeo Eurostat”

Man kan også se på bilag 2 [33], at Spanien generelt har haft en højere arbejdsløshed end der generelt har været i EU. Det må betragtes som værende yderst negativt, da andre lande dermed klarer sig betydeligt bedre på det område end Spanien. Samtidig viser det også, at Spanien har været meget hårdt ramt af krisen i forhold til mange andre europæiske lande.

Derudover kan der nævnes en yderst høj ungdomsarbejdsløshed, som har været på over 40% siden

2010, og som havde sit globale maksimum [34] på 55-60%.^{3536} Det er økonomisk negativt for Spanien,

da statens indtægter dermed formindskes, da der ikke er så mange til at betale skat, som der tidlige-re har været.

”España sigue siendo el país con más jóvenes desempleado s de Europa, según los datos publicados a principios de junio por Eurostat , la oficina estadística europea.

30

Kureer, Henrik: ”International økonomi A” – www.Systime.dk, 2015 - Kapitel 18.1: ”Inflationens uheldige virkninger”

31

Google Public data: “Spain: Unemployment rate: 14 years”

32

El Periodico: ” España se mantiene como el segundo país con más paro de la UE, pese a ser donde más bajó”- 30.

Oktober 2015
33

Google Public data: “Spain: Unemployment rate: 14 years”

34

Global maks- og minimum angiver det absolut højeste og laveste punkt på en given graf.

35

Weisenthal, Joe, Business Insider: “Spanish youth unemployment is on the verge of breaking 60%” – 24. Januar 2013

36

Trading Economics: “Spain: Youth unemployment rate: 10 years”

Side 13

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

12

775.000 españoles menores de 25 años estaban sin trabajo en abril de 2015, muchos más que en cualquier otro país europeo de los que se tienen datos actualizados. La

tasa de desempleo juvenil en España es del 49,6%”^{37}

Det har ramt væksten i BNP, som har været ramt af recession fra slutningen af 2007 og til midten af

2013. [38] Det er et tydeligt tegn på, at krisen har ramt landet hårdt, og som konsekvens af dette er arbejdsløsheden steget. Samtidig skader det investortilliden, hvilket alt andet lige vil skade Spanien økonomisk, da investeringerne i landet derfor falder.

”El producto interior bruto (PIB) registró un decrecimiento continuado durante el último semestre de 2008 que provocó que, por primera vez en quince años, España

entrase en una recesión”^{39}

Spanien har et sikkerhedsnet i deres velfærdsmodel, som skal være med til at hjælpe folk fra at skul-le gå fra hus og hjem, hvis man bliver arbejdsløs. Sikkerhedsnettet er bare en lille hjælp, da man i Spanien typisk forventer, at familie eller venner hjælper, hvis man har brug for det. Selvom det spanske sikkerhedsnet ikke støtter lige så meget som eksempelvis det i de skandinaviske lande, så er det stadigvæk en udgift for staten. Man kan derfor sige, at den store arbejdsløshed har stor konse-kvens for staten.

Som en tilføjelse til ovenstående kan man nævne multiplikatoreffekten, som kort og godt er, at en stigning eller et fald i efterspørgslen påvirker produktionen, som påvirker indkomsten, som påvirker efterspørgslen osv. [40] Multiplikatoreffekten kan dermed relateres til krisen i Spanien ved, at arbejds-løsheden er kommet grundet et fald i produktionen, som dermed påvirker indkomsten og dermed også påvirker efterspørgslen. Det forværres så længe der ikke gøres noget fra statens side, og der ikke forbruges yderligere. Så rammer det Spanien økonomisk. Det nævnte sikkerhedsnet er ikke højt nok til at holde gang i forbruget ift. hvad man ser i de skandinaviske lande, hvor de sociale ydelser er høje, og man derfor kan holde sit forbrug på et nogenlunde højt niveau.

Til sidst er der renten, som steg kraftigt i 2010 og igen i 2012, hvilket også fremgår af bilag 7. Stig-ningen skyldes en stigende mistillid til, at Spanien og de spanske banker kunne komme igennem

37

Campos, Juan, La Vanguardia: “Ranking de desempleo juvenil en Europa: España, líder con el 49,6%”- 15. Juli 2015

38

Google Public data: ”Spain: GDP Growth rate: 14 years”

39

Wikipedia: ”Crisis económica española ()”

40

Kureer, Henrik: ”International økonomi A” – www.Systime.dk, 2015 Kapitel 3.6: ”Multiplikatorvirkningen”

Side 14

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

13 krisen. Derfor var man nødsaget til at indføre en strammere og strammere finanspolitik for at gen-oprette tilliden til Spanien og bankerne. Det medførte, at mistilliden voksede yderligere, da man ikke kunne se åbenlyse forandringer. Samtidig var bankerne nødt til at hæve renten for at få flere indtægter, for at begrænse tabene på de dårlige lån, som blev givet fra deres side før krisen. Det resulterede så i, at rådighedsbeløbet for spaniere med variable lån blev mindre, og derved også min-dre forbrug. Man turde generelt ikke investere i landet. Man kan sige, at de andre negative ting, som

                                                       4142
skete i det spanske samfund forstærkede rentens udvikling i Spanien.

Spanien har (jf. bilag 9) under krisen valgt at sætte den generelle indkomstskat op fra 43% til 52%.

Spaniens regering fører dermed en stram finanspolitik for at få krisen under kontrol. Det har de gjort, fordi de på den måde kan øge statens indtægter. Konsekvensen ved det er, at den enkelte bor-ger har et mindre rådighedsbeløb hver måned, hvilket ligger yderligere pres på husholdningerne i Spanien. Derudover kan konsekvensen også være, at forbruget falder, fordi der ikke er penge i bud-gettet til forbrug. Dette rammer dermed regeringens indtægter. [43]

Politiske aspekt

Hvis man skal nævne de politiske konsekvenser, som krisen har haft i Spanien, så vil de 17 auto-nomier være ideelle at starte med. Her har centralmagten i Spanien forsøgt at få fjernet noget af magten fra autonomiernes lokale regeringer for at få mere kontrol med landet. Det skyldes blandt andet de tidligere nævnte underskud og forkert forvaltning af pengene, hvilket man fra regeringens side håber, at få vendt om på. En af grundene til, at forvaltningen af likvider har været så dårlig fra autonomiernes skyldes måske, at de ikke selv har stået for opkrævning af skatter. Dermed har de ikke haft overblik over deres forbrug på samme måde, som hvis dette ansvar havde lagt på den en-kelte autonomi. Denne kontrol af autonomierne gøres ved, at de regionale regeringer er nødt til at få en accept af den centrale regering før de kan betale eventuelle kreditorer osv. Den centrale regering har en vetoret i forhold til beslutninger som tages af de regionale regeringer. Det har skabt stor po-styr i landet og blandt autonomierne. Flere af disse autonomier ser sig selv som velfungerende og selvstændige, og ønsker derfor ikke at afgive denne magt til den centrale regeringen. [44] Omvendt er der også flere autonomier, som klarer sig bedre end resten af Spanien. Her kan som eksempel nævnes Catalonien, som især under krisen har haft en meget bedre økonomi end resten af

41

Lund, Michael, Euroinvestor: ”Rente i laveste niveau siden 2005” – 2. maj 2014

42

Ycharts: “Spain: Long Term interest rate: 10 years”

43

Trading Economics: “Spain: Income tax rate: 20 years”

44

Duarte, Esteban, Bloomberg: ”Catalonia Attacks ‘Infinite Cynicism’ as Spain Curbs Powers”- 27. August 2015

Side 15

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

14

Spanien, og derfor ender de velhavende autonomier med at skulle give finansiel støtte til de fattige autonomier. [45] Samtidig har der historisk set været en forskel på regionerne i Spanien. Nogle regio-ner som eksempelvis Catalonien og Baskerlandet har haft et stramt forhold til eksempelvis det cen-trale styre i Madrid, som har forbudt dem flere centrale kulturelle ting, som eksempelvis deres regi-onale sprog. Hovedpunkterne i konflikten er det historiske og det økonomiske. Dette kan have være medvirkende til en stigende utilfredshed i landet.

” Los motivos principales del independentismo están basados en dos ejes principales,

                       46
el histórico y el económico.”

Denne anderledes tilgang fra den centrale regering har skabt en vis modstand fra flere autonomier.

Derfor forsøger nogle af disse autonomier nu at løsrive sig fra Spanien for at blive selvstændige

       47
nationer.

“Los nueve puntos de la propuesta fueron aprobados por los 72 diputados

                                        48
independentistas, mientras 63 votaron en contra.”

Spanien har en stor opgave, hvis de skal finde en løsning, da der både er noget økonomisk involve-ret, som eksempelvis de massive turistmæssige indtægter, hvor en region som Catalonien står for cirka 20% af Spaniens samlede BNP. [49]

Men det er også et problem fordi muligheden og udnyttelsen af sine løsrivelsesmuligheder vil kunne ende i en kæmpe politisk krise, som vil ende med at påvirke hele landet.

Sociale aspekt

Krisen har haft den konsekvens, at mennesker som ellers levede en forholdsvis sikker økonomisk tilværelse, er blevet ramt af krisen, og er blevet tvunget fra hus og hjem. Typisk er det folk i mere eller mindre usikre jobs, som vil være de første ofre for eventuelle nedskæringer. Denne profil har ændret sig til, at også folk i stabile jobs er blevet ramt.

”Hay una parte producida por la crisis: se trata, sobre todo, de personas que estaban ya “en una situación de vulnerabilidad, pero que se mantenían con trabajos precarios, y ya no”. “Ha cambiado el perfil y se han incorporado grupos de

45

Rosenfeld, Everett, CNBC: “Catalonia is critical contributor to Spain’s economy”- 5. Oktober 2015

46

Infonews: “Por qué Cataluña quiere independizarse de España” – 28. September 2015

47

Jensen, Erik, Politiken: “Catalonien stemte sig tættere på uafhængighed” – 27. september 2015

48

BBC: ”Parlamento de Cataluña aprueba declaración de independencia”- 9. November 2015

49

Rosenfeld, Everett, CNBC: “Catalonia is critical contributor to Spain’s economy”- 5. Oktober 2015

Side 16

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

15 población que hasta hace poco tenían una situación 'normalizada'”, confirman

también desde Cruz Roja”^{50}

Fattigdommen har den effekt, at det ellers meget stærke familiære bånd, som spanierne traditionelt har haft, er under pres. I de seneste år har spanierne boet hjemme til de er 25-30 år. Denne tendens er blevet forstærket i krisen, og man oplever derfor, at op i mod 67% af de unge spaniere mellem 20 og 29 år stadig bor hjemme ved deres forældre. [51]

Gennemsnitsalderen for at flytte hjemmefra i Spa-

nien ligger på 29 år, hvoraf den i andre lande, som eksempelvis Finland ligger på 23 år.^{52} Dette har

selvfølgelig noget at gøre med, hvordan kulturen i landet er. I Spanien har kulturen typisk været, at man bor hjemme i længere tid end man gør i andre lande. Under krisen er gennemsnitsalderen for at

                   53
flytte hjemmefra steget. De unge spaniere har været nødsaget til at bo hjemme, da mulighederne

for jobs er meget små. Det gør, at de ikke har råd til at flytte hjemme fra. Man kan dermed sige, at det at bo hjemme for mange spaniere gøres mere af nød end det gøres af lyst.

Samtidig har fattigdommen også gjort så, at tiden folk er hjemløse er blevet længere, fordi der ingen muligheder er for at komme ud af denne situation grundet jobmangel. Det har været med til at sætte pres på Spaniens håndtering af de hjemløse, og man har haft brug for en forstærkning til håndterin-gen af de hjemløse, hvilket ikke er sket. Tværtimod er den sociale hjælp til de udsatte hjemløse ble-vet forringet under krisen, hvilket har haft den konsekvens, at mange ender permanent som hjem-

løs.^{54}

“Otra de las cosas que han cambiado en estos últimos años, según apunta Julia

Almansa, es que se alarga el tiempo de permanencia en la calle —“que es muy peligrosa, muy dañina”—, porque para eso se necesita un refuerzo social, que ha

                     55
disminuido con la crisis.”

50

Goñi, Ana, El Confidencial: “La crisis económica y el paro cambian el perfil de los 'sin hogar' en España”- 10. Novem-

ber 2013
51

Pedraz, Javier, El País: “When will they move out?” – 16. Juli 2012

52

Ibid

53

Ibid

54

Goñi, Ana, El Confidencial: “La crisis económica y el paro cambian el perfil de los 'sin hogar' en España”- 10.

November 2013
55

Ibid

Side 17

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

16

Spanien har en svær opgave at løse omkring de unge spaniere. En stor del af de veluddannede unge spaniere søger lykken i andre lande, fremfor at blive i den – for langt de fleste unges vedkommende

– meget håbløse tilværelse, som de oplever. Dette skyldes først og fremmest, at der ikke er mange muligheder for at finde arbejde i Spanien, hvilket gør, at veluddannede enten ikke kan finde jobs, men kan ende med at blive underbeskæftigede, hvor deres kompetencer ikke bliver udnyttet. Pro-

blemet er så stort, at op i mod 6 ud af 10 unge spaniere planlægger at udvandre for at finde jobs.^{56}

”La juventud española está entre las más pesimistas de Europa sobre su futuro laboral, piensa que vivirá peor que sus padres y más de la mitad planea mudarse a

otros países en busca de trabajo.”^{57}

Pessimismen blandt unge spaniere er et kæmpe problem både nu og for fremadrettet, da man mister mange af de mennesker man håber på skal hjælpe med at få Spanien ud af krisen. Man mister også en stor del af den fremtidige arbejdsstyrke i Spanien. Dette er et stort problem da Spanien som så mange andre lande allerede nu og inden for de næste par år står med en stor ældrebyrde. Faktisk er en femtedel af befolkningen på nuværende tidspunkt i pensionsalderen, som i Spanien ligger på 65 år. Tallet forventes at stige eksplosivt i fremtiden. [58]

Det fremgår tydeligt på bilag 4 [59], som viser en befolkningspyramide over den spanske befolkning. Her er det tydeligt, at der allerede nu er en stor del af den spanske befolkning som befinder sig i pensionsalderen. Det viser også, at der er en meget

stor del af befolkningen som inden for de kommende år når pensionsalderen.^{60} Derfor har man brug

for en så stor arbejdsstyrke som muligt til at kunne bære denne byrde. Derfor er det meget negativt, at en så stor del af de spanske unge søger mod udlandet.

Spanien er blevet et mere ulige land, hvor der er blevet en større forskel mellem rig og fattig. Ud fra en måling mellem landene i EU kan man se, at Spanien er nummer 15 ud af 28 lande, hvis man kun ser på forskellen på indtægterne i befolkningen. Dog ligger Spanien nummer 7 ud af 28, når man

56

Muñoz, Ramón, El País: “Seis de cada 10 jóvenes españoles planean emigrar en busca de empleo”- 24. November

2014
57

Ibid

58

Information: “Mere fleksibelt arbejdsmarked” – 5. december 2005

59

Globalis: “Lande: Spanien: Befolkningspyramide: 2015”

60

Ibid

Side 18

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

17 tager flere variabler med, som eksempelvis skatter, pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse. Dette er meget negativt for landet, og viser på sin vis, hvordan krisen også har ramt landet. [61] ”El estudio, que analiza la desigualdad en la Unión Europea utilizando datos de la agencia estadística comunitaria Eurostat, sitúa a España en el puesto 15 de los 28 socios tomando únicamente las diferencias de ingresos de la población, pero una vez contabilizados los impuestos que gravan la riqueza y transferencias del Estado a los ciudadanos como las prestaciones por desempleo y las pensiones, España sale peor

parada: es el séptimo país más desigual de la UE...”^{62}

Den førnævnte ulighed mellem autonomierne i Spanien spiller også ind blandt den generelle ulig-hed i landet. Her har en fattigere del af landet som Baskerlandet ikke de samme muligheder for at kunne varetage de pålagte opgaver stillet af staten, som eksempelvis en rig autonomi som Cataloni-en. Det gør også, at uligheden i landet stiger, da der derfor er forskel på, om man er basker eller catalonier.

Hvordan står det til nu?

Hvis man ser på de nyeste tal inden for vækst i BNP, så vil man kunne se, at Spanien ikke længere er i recession, og nu har en vækst på 0,5-1%. Dermed kan man reelt set sige, at Spanien er kommet på ret køl i hvert fald med hensyn til væksten i BNP.

Arbejdsløsheden i Spanien er igen faldende (jf. bilag 2) [63] men den er dog stadig er over 20%. Det er en positiv udvikling i en ellers forholdsvis håbløs situation. Arbejdsløsheden er alt andet lige stadig er et af de helt store problemer for Spanien. Samtidig er der også stadig lang vej for Spanien, før de når ned på det europæiske gennemsnit som fremgår af bilag 2. Det viser at Spanien er hårdt ramt af krisen i forhold til andre europæiske lande. Det fortæller også, at de stadig kæmper med følgerne af krisen.

Det samme gælder ungdomsarbejdsløsheden, som også er faldende, dog stadig på et højt niveau over 45%. Det er et stort fokusområde, som er nødt til at blive bekæmpet af landet. Ellers bliver konsekvensen at de unge spaniere flytter til andre lande for at søge jobs. Det efterlader Spanien uden så mange unge til at trække landet ud af krisen, og samtidig sørge for den ældre generation,

61

Sánchez, Álvaro, El País: ”España redistribuye la riqueza peor que la mayoría de sus socios europeos”- 9. September

2015
62

Ibid

63

Google Public data: “Spain: Unemployment rate: 14 years”

Side 19

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

18 når de trækker sig ud af arbejdsmarkedet. Emigrationen kan være medvirkende til, at den nuværen-de arbejdsløshed virker til at være i bedring. Med det menes der, at emigrationen resulterer i et lave-re antal mennesker i arbejdsstyrken, og derfor er procentdelen af de mennesker i arbejde højere nu end den tidligere har været.

Spaniens rente endte med at være historisk lav. Det skyldes blandt andet at forbrugertilliden er vendt tilbage, og spanierne derfor tør bruge penge igen. Ændringen skete, da ECB valgte at træde ind, da frygten for et euro-exit fra Spanien lå på sit højeste. ECB valgte så at træde ind, og købe spanske statsobligationer mod, at Spanien opfyldte en række økonomiske krav.

”Finalmente el Eurogrupo comunicó su intención de aportar hasta 100.000 millones de euros al Fondo de Reestructuración Ordenada Bancaria que pertenece al gobierno español, para que éste a su vez inyecte dinero a los bancos que lo requieran.... La

Unión Europea advirtió que los bancos rescatados estarán sometidos al control de expertos de la Unión y tendrían cumplir unos requisitos rigurosos.” [64]

Det fik flere til at investere i spanske statsobligationer. Resultatet af dette, og den stigende forbru-gertillid, fik renten til at falde. Den selvforstærkende effekt af det fik renten til at falde yderligere.

Man kan sige, at tendenserne i samfundet denne gang har haft en positiv selvforstærkende effekt,

frem for den negative, som man så i 2010 og 2012.^{6566}

Eftersom Spanien i 2002 valgte at tilslutte sig eurosamarbejdet, kan Spanien ikke føre en selvsty-rende valutapolitik. I praksis betyder det, at Spanien ikke har nogen mulighed for hverken at re-eller devaluere valutaen, som man tidligere kunne med pesetaen, for at påvirke efterspørgslen, væk-sten, beskæftigelsen og betalingsbalancen. Dette kan ikke gøres, da euroen ikke er Spaniens natio-nale valuta. En re- eller devaluering af denne derfor skal foretages af EU som helhed og ikke de enkelte lande.

Udover ikke at kunne føre valutapolitik, så kan Spanien heller ikke føre pengepolitik efter de har tilsluttet sig Euro-samarbejdet. Det vil med andre ord sige, at Spanien ikke længere kan styre rente-niveauet, og dermed er nødt til at følge ECB’s rentetilpasninger. Det er negativt under en lavkon-junktur, da nationalbanken eller regeringen ellers ville have kunne sætte renten ned. Det ville kunne øge forbruget, hvilket derved kunne skabe vækst i samfundet. Ved en lavkonjunktur under Euro-

64

Wikipedia: ”Crisis económica española ()”

65

Lund, Michael, Euroinvestor: ”Rente i laveste niveau siden 2005” – 2. maj 2014

66

Ycharts: “Spain: Long Term interest rate: 10 years”

Side 20

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

19 samarbejdet vil man have svært ved at påvirke noget ift. renten, da det afhænger af, hvorvidt resten af samarbejdet lider under samme konjunktur, og hvorvidt de er villige til at lave disse rentetilpas-ninger.

Disse to politikker mistes derfor helt og aldeles, hvilket i en krisesituation er meget negativt for Spanien, da man derved ikke kan påvirke den økonomiske vækst specielt meget.

Diskussion

Arbejdsløshed

For at bekæmpe krisen må 1. prioritet være den høje arbejdsløshed. Idet arbejdsløsheden er en af de største årsager til mange af de andre problemer, som Spanien har oplevet under krisen. Her kan nævnes eksemplerne inden for det økonomiske og sociale aspekt. Eksempelvis fattigdommen i lan-det, den stigende ulighed i landet, faldene BNP osv.

”España sigue encabezando, a gran distancia de los países de su entorno, el listado de naciones con alto índice de paro pese al leve descenso del desempleo registrado en

los últimos meses.”^{67}

Hvis man generelt kan få arbejdsløsheden ned på et lavt niveau igen, vil man se en stor forbedring i den situation, som Spanien står i. Økonomien i Spanien vil automatisk forbedres, da indtægter via skatter vil vokse og samtidig vil udgifterne til sociale ydelser falde. Multiplikatoreffekten vil få en positiv indflydelse, hvis man får sænket arbejdsløsheden. De øgede skatteindtægter vil kunne bru-ges på at betale af på gæld, bekæmpelse af fattigdom osv.

                     68
Arbejdsmarkedspolitikken

Hvis man kigger på arbejdsmarkedspolitikkerne er der et par måder, hvorpå man kan ændre på ar-bejdsløsheden. En af måderne at sænke arbejdsløsheden er ved at sætte gang i beskæftigelsesprojek-ter. Disse projekter kan være alt fra, at reparere veje, byggeprojekter eller andet. Det vil sænke ar-bejdsløsheden med det samme, og samtidig også skabe en bedre infrastruktur i landet. Derudover vil der komme øgede indtægter til staten via skatterne. Dog er det negative ved sådanne projekter, at de er meget økonomisk krævende, og derfor vil det påvirke den allerede pressede spanske økonomi.

En anden måde kunne være at benytte sig af løntilskud til virksomhederne for at kunne betale for arbejdere. Det vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansætte flere, og dermed få gang i

67

Yárnoz, Carlos, El País: ”España triplica la tasa media de paro en los 34 países de la OCDE” – 12. Oktober 2015

68

Kureer, Henrik: ”International økonomi A” – www.Systime.dk, 2015 - Kapitel 15.1: ”Arbejdsmarkedspolitikkens in-strumenter”

Side 21

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

20 produktionen. Det gavner Spanien i form af en øget produktion, samt en lavere arbejdsløshed. Det implicerer også, at der sker et lønstop i landet, hvor lønningerne ikke vil stige i den givne periode.

Det kan kun gøres i en begrænset periode på grund af konkurrenceforvridningen, der kommer som resultat af dette. Samtidig vil dette igen påvirke den Spanske økonomi, hvilket er negativt for lan-det, da denne i forvejen er presset. Derudover er der ingen garanti for, at de ansatte kan blive i deres jobs efter tilskuddet stopper. Man kan derfor ende med at være tilbage hvor man startede.

          69
Finanspolitik

Ved at benytte sig af finanspolitik kan Spanien påvirke efterspørgslen, beskæftigelsen, inflationen, produktionen og betalingsbalancen. Spanien skal, for at bekæmpe arbejdsløsheden, benytte sig af en lempelig finanspolitik. Dette kan gøres ved at sænke statens indtægter eller øge statens udgifter.

På nuværende tidspunkt kan man sige, at Spanien har benyttet sig af stram finanspolitik. Det er gjort ved at øge indtægterne i form af en stigning i indkomstskatten. [70]

En nedsættelse af statens indtægter kan gøres ved at sænke momsen, afgifterne eller skatterne i Spanien. Det vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at producere og sælge varer i landet.

Derudover vil det give husholdningerne et større rådighedsbeløb, som kan benyttes til forbrug, hvil-ket vil få efterspørgslen og produktionen til at stige, og dermed et større behov for arbejdskraft. Det vil være dyrt for landet, og samtidig er det ikke sikkert at de sparede penge går til forbrug, men de kan derimod i stedet gå til opsparing.

Omvendt kan man også øge statens udgifter. Det kan gøres ved at sætte indkomstoverførslerne op, hvilket vil give husholdningerne i Spanien et større beløb, som kan gå til forbrug. Det vil få efter-spørgslen til at stige, og dermed vil produktionen stige, og derfor vil arbejdsløsheden falde. Igen er det dog ikke sikkert, at disse penge vil gå til forbrug, men kan derimod gå til opsparing, og dermed kan formålet med dette mislykkes.

Under arbejdsmarkedspolitikken kan man lave offentlige investeringer i eksempelvis broer, motor-veje osv. Det vil med det samme skabe et fald i arbejdsløsheden, og samtidig skabe øgede indtægter i form af skatter, hvoraf nogle af disse penge vil gå til forbrug, som vil få efterspørgslen og produk-tionen til at stige, og dermed igen skabe en faldene arbejdsløshed. Dog er det et meget dyrt finans-politisk instrument at benytte, hvilket ikke er ideelt i Spaniens nuværende økonomiske situation.

69

Kureer, Henrik: ”International økonomi A” – www.Systime.dk, 2015- Kapitel 9.2: ”Finanspolitiske instrumenter og

multiplikatorer”
70

Trading Economics: “Spain: Income tax rate: 20 years”

Side 22

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

21

En anden mulighed kan være at øge den offentlige sektor ved at ansætte flere. Det vil have den im-plikation, at arbejdsløsheden falder, samt skabe multiplikatoreffekten, som skaber yderligere vækst og dermed fald i arbejdsløsheden. Igen er det et dyrt instrument at benytte sig af for Spanien, men kan dog også være med til at skabe bedre forhold for resten af befolkningen, hvis man ansætter i sektorer, hvor der er brug for flere hænder.

Man skal være opmærksom på, at ligegyldigt hvad, så vil Spanien have svært ved at fuldføre en finanspolitik grundet deres store statsunderskud. Det er grundet, at EU og ECB i en så stor krise vil gå ind og diktere et lands finanspolitik, for at sikre en sikker økonomisk fremgang for landet. Det har eksempelvis været set under krisen i Grækenland, hvor deres mulighed for at føre selvstændig finanspolitik har været mere eller mindre fjernet.

Ældrebyrden

For at undgå en af de kommende store byrder i Spanien, ældrebyrden, ville man hvis man kunne, øge fødselsraten. Raten skal helst være over 2, da hvert par så får samme antal børn eller flere, end de selv er. Dermed øges befolkningen, og den arbejdsdygtige styrke vil i fremtiden dermed også øges. Som man kan se i bilag 5 [71] ligger fødselsraten i Spanien umiddelbart under de nødvendige 2.

En af måderne, hvorpå man vil kunne øge fødselstallet er ved at komme ud af krisen. Det skyldes, at man i krisetider typisk får færre børn end man gør i en højkonjunktur. [72] Dermed vil implikationen af, at man kommer ud af krisen og eventuelt ind i et opsving eller en højkonjunktur være, at der bliver født flere børn, hvilket vil implicere, at ældrebyrden i fremtiden ikke nødvendigvis vil være et så stort problem.

Samtidig skal man, være bedre til at holde på de unge spaniere, som skal være med til at forme fremtiden for Spanien. Det kan man gøre ved at sikre fremtiden for de unge mennesker, da det net-op er usikkerheden for fremtiden, som får mange unge mennesker til at søge mod udlandet. [73] Det kan gøres ved, at man fra regeringens side har større fokus på, at unge skal i arbejde. Man kunne eksempelvis give løntilskud til virksomheder, som ansætter unge mennesker. Dette vil være med til at motivere virksomheder til at ansætte flere unge mennesker, og dermed får de unge spaniere lyst til at blive i Spanien og arbejde frem for at tage til udlandet.

71

Globalis: ”Lande: Spanien: Fertilitet: ”

72

Madsen, Peter, Politiken: “Krisen får fødselstal til at falde” – 5. juli 2012

73

Muñoz, Ramón, El País: “Seis de cada 10 jóvenes españoles planean emigrar en busca de empleo”- 24. November

2014

Side 23

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

22

Ulighed

Hvis Spanien skal ændre på uligheden i samfundet, bør man gøre sin politik mere omfordelende i forhold til beskatningen. Man kunne eksempelvis have højere skatter blandt de mest velhavende eller lavere skatter til de mindst velhavende. Det vil skabe mere lighed i samfundet, og derved skabe en større middelklasse i samfundet, fremfor at der er en stor over- og en stor underklasse. Samtidig bør der, ifølge en kilde [74], fokuseres på, at store virksomheder ikke får skattemæssige fordele. Hvis det sker vil der være en større skattemæssigindtægt at hente hos de store virksomheder i Spanien, og dermed får man flere penge til dem der har mest brug for dem i samfundet. Implikationen af det vil være, at uligheden i samfundet falder.

”La entidad cree que para que España reduzca la desigualdad debe hacer que su política impositiva sea más redistributiva, evitar las ventajas fiscales de las grandes empresas y acabar con las políticas de austeridad. Además ha pedido a los candidatos a las elecciones generales que lleven la desigualdad al centro de su

               75
mensaje político.”

Samtidig skal man, hvis man vil gøre uligheden blandt autonomierne mindre, fokusere på at udligne de økonomiske forskelle i disse samfund. Man skal forsøge at hjælpe i de dele af landet, hvor der er brug for det. Det kan gøres og gøres allerede ved at nogle autonomier har en lidt højere skattepro-cent for at kunne give de fattigere autonomier noget mere. Dermed udlignes de sociale forskelle, og man opnår en lavere ulighed i landet. [76]

De 17 autonomier

Spanien ser ud til at have et stort problem med de 17 autonomier i landet. Derfor vil det bedste for landet være, at få dæmpet selvstændighedstrangen fra disse autonomier. Man har simpelthen ikke råd til, at miste nogle af autonomierne, da flere af dem er hovedbidragsydere til Spaniens BNP. [77] ”El Gobierno central, por su parte, no puede darse el lujo de prescindir de Cataluña.

No va a concederle voluntariamente la autonomía a la región más rica del país.” [78]

74

Sánchez, Álvaro, El País: ”España redistribuye la riqueza peor que la mayoría de sus socios europeos”- 9. September

2015
75

Ibid

76

Wikipedia: “Taxation in Spain”

77

The Economic Times: ”In numbers: Why Catalonia matters to Spain”- 28. September 2015

78

Infonews: “Por qué Cataluña quiere independizarse de España” – 28. September 2015

Side 24

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

23

Man skal derfor fra den centrale regerings side, forene landet ved eksempelvis at give en vis mæng-de styring til de enkelte lokale regeringer. Men så skal man også kræve en vis mængde tilbagebeta-ling i form af skatteopkrævning og feedback fra de lokale regeringer. Den feedback skal give den centrale regering en mulighed for at hjælpe, hvor der er brug for det, eksempelvis på ældreområdet, hjemløse eller noget andet. Det vil skabe en større tilfredshed blandt befolkningen og dæmpe lysten til selvstændighed, som har båret præg af, at være økonomisk relateret, da mange autonomier har klaret sig bedre økonomisk end resten af Spanien. [79]

Man skal være beredt på fra den centrale rege-rings side, at der stadig vil være nogle lokalnationalister, som gerne vil have selvstændighed til au-tonomierne. Samtidig er historien blandt nogle autonomier og den centrale regering præget af histo-riske konflikter. [80] Det kan der ikke ændres ved, og man er derfor nødt til at se frem ad. De mere ekstreme lokalnationalister kan der ikke gøres noget ved, og man må derfor bare primært fokusere på den brede befolknings behov og ønsker.

Inflation

Inflationen var et af de andre problemer, som Spanien oplevede under krisen. Den var meget svin-gende ifølge bilag 6 [81]. Som allerede beskrevet er det en skidt tendens for Spanien. Man bør derfor fokusere på, at få inflationen til at holde sig på 1-2%, som er en sund inflation, så længe BNP væk-sten er på nogenlunde samme niveau. Hvis man oplever en deflation i samfundet vil det bedste man kan gøre være, at føre en lempelig finanspolitik, for at få inflationen til at stige. Lempelig finanspo-litik er når statens indtægter falder ved eksempelvis at sænke skatterne, og når statens udgifter stiger ved eksempelvis offentlige investeringer. Omvendt bør man ved en høj inflation føre en stram fi-nanspolitik, for at få inflationen til at falde. Det gøres ved at få statens indtægter til at stige, ved eksempelvis at sætte skatter og afgifter op, og udgifterne til at falde, ved eksempelvis ikke at skære i indkomstoverførslerne. Begge værktøjer har der været brug for under krisen, hvor Spanien har oplevet høj inflation, men også en deflation. På nuværende tidspunkt bør man, hvis man ser på bilag

6^{82}, føre en lempelig finanspolitik, for at få inflationen til at stige.

79

Rosenfeld, Everett, CNBC: “Catalonia is critical contributor to Spain’s economy”- 5. Oktober 2015

80

Infonews: “Por qué Cataluña quiere independizarse de España” – 28. September 2015

81

Trading Economics: “Spain: Inflation: 10 years”

82

Ibid

Side 25

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

24

Konklusion

Før krisen startede oplevede man i Spanien en stor vækst i BNP. Generelt virkede det til, at Spanien klarede sig godt, på trods af en lidt for høj arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed. Inden krisen ramte var optimismen i økonomien så god, at bankerne lånte uholdbare boliglån til låntagere, som ikke kunne betale tilbage i håbet om at friværdien i boligerne ville tjene lånet ind. Da krisen så kom endte mange banker i massive problemer på grund af de lån. Kæmpebyggerier, som aldrig blev udnyttet, eller solgt, samt nogle dårligt forvaltede penge i nogle af de 17 spanske autonomier. Det lagde grobunden for, at krisen ramte Spanien hårdere, end man ellers kunne have forventet. Kon-klusionen er, at selvom alt virkede positivt før krisen, så var der flere steder i landet problemer, som endte med at forværre krisen.

Da krisen ramte Spanien fik det massive konsekvenser for landet både socialt, politisk og økono-misk. Der kom minusvækst i landet, og arbejdsløsheden steg kraftigt, hvilket fik multiplikatoreffek-ten til at forværre situationen yderligere. Det resulterede i et stort pres på velfærdssystemet, og et stort pres på det traditionelt tætte spanske familiære bånd, hvor man nu var nødt til at flytte tilbage til forældre eller sammen med andre familiemedlemmer af nød fremfor af lyst. En kraftigt voksende arbejdsløshed, samt en høj inflation gjorde, at Spanien oplevede en voksende ulighed i samfundet, samt en stor stigning i fattige og hjemløse mennesker i landet. Derudover gjorde en indskærpelse af autonomiernes rettigheder, samt en god økonomisk periode for flere autonomier, at selvstændig-hedsønsket blussede op i landet. Den centrale regering står derfor med flere autonomier som ønsker selvstændighed. Den kraftigt voksende ungdomsarbejdsløshed gjorde, at flere unge spaniere søgte og søger mod udlandet i håbet om at finde arbejde. Det efterlader en kommende ældrebyrde i færre personers hænder.

På nuværende tidspunkt sker der fremgang i den Spanske økonomi og arbejdsløshedssituation. Det største problem i samfundet er den høje arbejdsløshed, som kan løses ved at man fra regeringens side benytter sig af lempelig finans- og arbejdsmarkedspolitikker for at få gang i hjulene i samfun-det. Konsekvensen af dette vil være, at statsunderskuddet vil vokse yderligere. Dog vil man også

forbedre den nuværende meget lave inflation/deflation.

Hvis man får bekæmpet arbejdsløsheden vil multiplikatoreffekten forbedre situationen yderligere, og man vil opleve at optimismen i landet får fødselstallet til at vokse, hvilket vil hjælpe mod den kommende ældrebyrde.

Side 26

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

25

Samtidig vil fattigdommen og uligheden i samfundet også formindskes, da befolkningen får flere penge mellem hænderne. Samtidig vil en forbedring af den økonomiske situation være positiv for forholdet mellem den centrale regering og autonomierne, som ønsker selvstændighed, da netop den dårlige økonomi i landet kontra autonomiernes gode økonomi gjorde, at ønsket om selvstændighed blev forstærket.

Hvis Spanien vælger at føre de politikker, og det får sænket arbejdsløsheden til et mere acceptabelt niveau på 5-8%, så vil Spanien have en god økonomisk fremtid i sigte.

Side 27

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

26

Litteraturliste

Bøger:

Kureer, Henrik: ”International økonomi A” – www.Systime.dk, 2015

Kapitel 1.1 ”Den globale økonomi svinger”

Kapitel 3.6 ”Multiplikatorvirkningen”

Kapitel 9.2 ”Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer”

Kapitel 15.1 ”Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter”

Kapitel 18.1 ”Inflationens uheldige virkninger”

Kapitel 18.1 ”Deflationens uheldige virkninger”

Internetkilder

Danske kilder:

Kroager, Jeppe, TV2 Nyhederne: ”Hvorfor er Spanien så hårdt ramt?” – 24. juli 2012

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:hvorfor-er-spanien-s%C3%A5-

h%C3%A5rdt-ramt.html

From, Lars, Jyllands-Posten: “Overflødigt byggeri for milliarder” – 11. juli 2012

http://jyllands-

po-

sten.dk/international/europa/ECE4777187/Overfl%C3%B8digt+byggeri+for+milliard

er+/

Spanien i dag: ”Hver femte er fattig” – 25. oktober 2012

http://www.spanienidag.es/spanske/nyheder/hver-femte-er-fattig

Lund, Michael, Euroinvestor: ”Valuta: Euro styrkes på øget inflation i Spanien og Tyskland”- 28.

november 2013

http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2013/11/28/valuta-euro-styrkes-paa-oeget-

inflation-i-spanien-og-tyskland/

Lund, Michael, Euroinvestor: ”Rente i laveste niveau siden 2005” – 2. maj 2014

Side 28

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

27

http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2014/05/02/spanien-danske-rente-i-laveste-

niveau-siden-2005/

Danmarks Radio: “Mange fattige trods vækst i Spanien” 25. januar 2007

http://www.dr.dk/nyheder/udland/mange-fattige-trods-vaekst-i-spanien

Jensen, Erik, Politiken: “Catalonien stemte sig tættere på uafhængighed” – 27. september 2015

http://politiken.dk/udland/ECE2860047/catalonien-stemte-sig-taettere-paa-

uafhaengighed/

Madsen, Peter, Politiken: “Krisen får fødselstal til at falde” – 5. juli 2012

http://politiken.dk/indland/ECE1679261/krisen-faar-foedselstal-til-at-falde/

Information: “Mere fleksibelt arbejdsmarked” – 5. december 2005

http://www.information.dk/116380

Globalis: “Lande: Spanien: Befolkningspyramide: 2015”

http://www.globalis.dk/Lande/Spanien

Globalis: ”Lande: Spanien: Fertilitet: ”

http://www.globalis.dk/Lande/Spanien/(show)/indicators/(indicator)/185

Engelske kilder:

Google Public data: ”Spain: GDP Growth rate: 14 years”

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=ny_gdp_mktp
_cd&idim=country:ESP:FRA:ITA&hl=da&dl=da#!ctype=l&strail=false&bcs=d&nsel
m=h&met_y=ny_gdp_mktp_kd_zg&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=c

oun-

try:ESP&ifdim=region&tstart=0000&tend=00000&hl=da&dl=da
&ind=false

Google Public data: “Spain: Unemployment rate: 14 years”

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=z8o7pt6rd5uqa6_&met_y=unemploym
ent_rate&idim=country:es:el&hl=da&dl=da#!ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h
&met_y=unemployment_rate&fdim_y=seasonality:sa&scale_y=lin&ind_y=false&rdi

Side 29

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

28

m=country_group&idim=country:es&idim=country_group:eu&ifdim=country_group
&tstart=0000&tend=00000&hl=da&dl=da&ind=false

Trading Economics: ”Denmark: Youth unemployment rate: 10 years”

http://da.tradingeconomics.com/denmark/youth-unemployment-rate

Trading Economics: “Spain: Youth unemployment rate: 10 years”

http://da.tradingeconomics.com/spain/youth-unemployment-rate

Trading Economics: “Spain: Inflation: 10 years”

http://da.tradingeconomics.com/spain/inflation-cpi

Trading Economics: “Spain: Income tax rate: 20 years”

http://www.tradingeconomics.com/spain/personal-income-tax-rate

Wikipedia: ”Spain tourism”

https://en.wikipedia.org/wiki/Spain#Tourism

Wikipedia: “Taxation in Spain”

https://en.wikipedia.org/wiki/Taxation_in_Spain

Wikimedia: “Autonomies Espãna” – Kort over de 17 autonomier i Spanien

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Autonomies_espa%C3%B1a.JPG

Financial Times: “Spain: Autonomy under fire” – 22. August 2012

http://www.ft.com/cms/s/0/00d27e14-e63a-11e1-ac5f-

00144feab49a.html#axzz3tp0RnwAV

Ycharts: “Spain: Long Term interest rate: 10 years”

https://ycharts.com/indicators/spain_long_term_interest_rates

Weisenthal, Joe, Business Insider: “Spanish youth unemployment is on the verge of breaking 60%”

– 24. Januar 2013

http://www.businessinsider.com/spanish-youth-unemployment-is-on-the-verge-of-
breaking-60-2013-1?IR=T

Side 30

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

29

Duarte, Esteban, Bloomberg: ”Catalonia Attacks ‘Infinite Cynicism’ as Spain Curbs Powers”- 27.

August 2015

http://www.bloomberg.com/news/articles//catalonia-attacks-infinite-

cynicism-of-spain-as-powers-revoked

Rosenfeld, Everett, CNBC: “Catalonia is critical contributor to Spain’s economy”- 5. Oktober

2015

http://www.cnbc.com/2015/10/05/catalonia-is-critical-contributor-to-spains-

economy.html

Pedraz, Javier, El País: “When will they move out?” – 16. Juli 2012

http://elpais.com/elpais/2012/07/16/inenglish/67_749434.html

The Economic Times: ”In numbers: Why Catalonia matters to Spain”- 28. September 2015

http://economictimes.indiatimes.com/news/international/world-news/in-numbers-why-
catalonia-matters-to-spain/articleshow/cms

Spanske kilder:

Wikipedia: ”España”

https://es.wikipedia.org/wiki/España

Wikipedia: ”Crisis económica española ()”

https://es.wikipedia.org/wiki/Crisis_econ%C3%B3mica_espa%C3%B1ola_(2008-

2015)#Desempleo

El Observador: ”Las cinco causas la crisis española”- 25. Juli 2012

http://www.elobservador.com.uy/las-cinco-causas-la-crisis-espanola-n228865

El Periodico: ” España se mantiene como el segundo país con más paro de la UE, pese a ser donde más bajó”- 30. Oktober 2015

http://www.elperiodico.com/es/noticias/economia/espana-mantiene-como-segundo-

pais-con-mas-paro-pese-ser-donde-mas-bajo-4631520

Side 31

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

30

Campos, Juan, La Vanguardia: “Ranking de desempleo juvenil en Europa: España, líder con el

49,6%”- 15. Juli 2015

http://www.lavanguardia.com/vangdata//021/ranking-de-

desempleo-juvenil-en-europa-espana-lider-con-el-49-6.html

Infonews: “Por qué Cataluña quiere independizarse de España” – 28. September 2015

http://www.infonews.com/nota/252179/por-que-cataluna-quiere-independizarse

BBC: ”Parlamento de Cataluña aprueba declaración de independencia”- 9. November 2015

http://www.bbc.com/mundo/noticias/2015/11/151109_espania_catalunia_independenc

ia_men

Goñi, Ana, El Confidencial: “La crisis económica y el paro cambian el perfil de los 'sin hogar' en España”- 10. November 2013

http://www.elconfidencial.com/sociedad//la-crisis-economica-y-el-paro-

cambian-el-perfil-de-los-sin-hogar-en-espana_51958

Muñoz, Ramón, El País: “Seis de cada 10 jóvenes españoles planean emigrar en busca de empleo”- 24. November 2014

http://economia.elpais.com/economia/2014/11/23/actualidad/33_921888.ht

ml

Sánchez, Álvaro, El País: ”España redistribuye la riqueza peor que la mayoría de sus socios europeos”- 9. September 2015

http://economia.elpais.com/economia/2015/09/09/actualidad/91_141614.ht

ml

Yárnoz, Carlos, El País: ”España triplica la tasa media de paro en los 34 países de la OCDE” –

12. Oktober 2015

http://economia.elpais.com/economia/2015/10/12/actualidad/61_344467.ht

ml

Side 32

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

31

Bilag

Bilag 1

Den spanske vækst over de seneste 14 år:

Google Public data: ”Spain: GDP Growth rate: 14 years”

Bilag 2

Den spanske arbejdsløshed over de seneste 14 år:

Google Public data: “Spain: Unemployment rate: 14 years”

Side 33

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

32

Bilag 3

Den spanske ungdomsarbejdsløshed de seneste 10 år:

Trading Economics: “Spain: Youth unemployment rate: 10 years”

Bilag 4

Spaniens befolkningspyramide i 2015

Globalis: “Lande: Spanien: Befolkningspyramide: 2015”

Side 34

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

33

Bilag 5

Spaniens fertilitetstal gennem årene.

Globalis: ”Lande: Spanien: Fertilitet: ”

Bilag 6

Spaniens inflation i de seneste 10 år:

Trading Economics: “Spain: Inflation: 10 years”

Side 35

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

34

Bilag 7

Spaniens renteniveau I de seneste 10 år:

Ycharts: “Spain: Long Term interest rate: 10 years”

Bilag 8

Kort over de 17 autonomier i Spanien

Wikimedia: “Autonomies Espãna” – Kort over de 17 autonomier i Spanien

Side 36

Studieretningsprojekt 12-2015

HH3S Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

35

Bilag 9

Spaniens indkomstskat i de seneste 20 år

Trading Economics: “Spain: Income tax rate: 20 years”