SOP om Kinas økonomi i Kinesisk A og International Økonomi A

Side 1

Kinas økonomi

HHX 3. år

Side 2

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

1

Indholdsfortegnelse

1. Abstract 抽象......................................................................................................................4

2. Indledning / 序言………………………....…………………………………………..........5

3. Problemformulering 问题的界定..........…....………………..………………...……..5

4. Metodebrug og opbygning.................………………………………….............................6

5. Kinas reformer 中国的改革.………..……………………………………………....….....6

5.1 Mao´s Kina - inden reformerne 毛泽东中国........ ...……………...….…....6

5.2 Fra planøkonomi til markedsøkonomi 从计划经济到市场经济 ….........7

6. Reformerne omkring 78-79前后的改革.......…………………………….....7

6.1 Ansvarligheds Systemet.责任体系.....……………… ……………………....7

6.2 Landbrugsreformer 农业改革..……………………………………………....8

6.3 SEZ - Reformerne som startede de økonomiske frizoner 经济特区................8

6.4 Starten på “den åbne dørs” politik ……………………………. …………......9

6.5 Reformering af det sociale velfærdssystem……………………..……………...9

6.6 Reformering af den sociale infrastruktur & uddannelsessystem...……...........9

6.7 Valuta 货币..........................................................................................................10

6.8 Liberalisering af handel 贸易自由化 ………………..……….……………..11

6.9 Privat ejendomsret ……………………………………………………………..11

7. Reformernes positive effekt - fordelene ved reformerne. 优势、好处..…................12

7.1 Reformernes indvirkning på landbruget ……………………………….........12

7.2 Den åbnes dør politik ………………………………………………………..... 13

7.3 SEZ - Special economic zones 经济特区…………………………………. ..14

7.4 Udenlandske investeringer /外国投资 ……………………………………....15

Side 3

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

2

7.5 Udviklingen i kinesernes løn / 工资发展..………………..………………….. 17

7.6 Inflation 通货膨胀..……………………………………………………….….17

7.7 De frie markedskræfter - WTO……………………..………………………...18

8. Reformernes negative effekt - ulemperne ved reformerne 缺点、短处...................19

8.1 Miljøproblemer 环境问题 ……………………………………………………..18

8.2 Sociale konsekvenser 社会影响 …………….....................................................20

8.3 Befolkningstæthed 城市人口密度..................................................................20

8.4 Kopivarer 假冒产品............................................................................................21

8.5 Korruption 腐败 ……………………………………………………………...21

8.6 Strukturelle problemer 结构问题 ……………………………..……………...21

8.7 Fokus på Østkina ……………………………………………………………....22

9. Kinas fremtid - økonomiske udfordringer.………………...…….…….………..….. 22

10. Økonomiske udfordringer - mulige løsninger for fremtidig vækst i Kina................24

11. Konklusion 总结.............................................................................................................26

12. Bilag ……………………………………........................................................................27

13. Litteraturliste…………………………………………………………………………..29

Side 4

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

3

1. Abstract / 抽象的

China has been one of the most evolving economies over the last decades. Back before the reforms of Deng Xiaopeng in 1978-79 China was a part of poorest countries in China. The reforms kickstarted the chinese economy and the development of the country and started the big economic growth.

This paper examines the impact of the reforms with a main focus on the economic development and its effect on the society in general.

First this paper will take a closer look on the reforms in the period around 1978-79. It will explain several of the reforms in the period and take a closer look on which kinds of reforms there were implemented.

Afterwards it will examine the pros and cons of the reforms and try to explain the effects the reforms had on different aspects of China and its economy.

In the end this paper will look at the challenges China is currently facing and examine the possibilities of growth in the future.

Side 5

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

4

2. Indledning / 序言

Kinas økonomi har siden magtskiftet i 1978 styret mod en socialistisk markedsøkonomi, hvor utallige nye reformer har haft til formål at fremme væksten og åbne økonomien over for udlandet. Reformer inden for landbrug, industrien, privatiseringer samt beslutningen om at den finansielle sektor skulle fungere på markedsvilkår har været en stor bidragsyder til, at Kina har kunnet prale med en gennemsnitlig vækst på deres BNP på omkring 10% fra 1990 og frem til 2014. Udlandet har fået øjene op over for Kina og de enorme store udenlandske investeringer og etableringer af de mange udenlandske virksomheder har skabt et stort marked med en gigantisk eksport til verdens- markedet og en placering som Verdens største økonomi.

I denne rapport vil jeg redegøre for de økonomiske reformer i Kina i 1978/1979 og analysere

hvilke fordele og ulemper reformerne har haft for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Samtidig vil jeg vurdere hvilke økonomiske udfordringer Kina står overfor i fremtiden, og kort overveje mulige løsninger for den fremtidig vækst i Kina.

3. Problemformulering / 问题的界定

- Der ønskes en redegørelse af de økonomiske reformer i Kina i 1978/1979 samt

baggrunden herfor.

- Analyser hvilke fordele og ulemper de økonomiske reformer har haft for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i Kina.

- Vurder hvilke økonomiske udfordringer Kina står overfor i fremtiden, og overvej kort mulige løsninger for fremtidig vækst i Kina.

Side 6

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

5

4. Metodebrug og opbygning

I denne rapport har jeg valgt at benytte Blooms taksonomiske niveauer – Redegørelse, Analyse og Diskussion for at sikre en kompleksitet i opbygningen af rapporten.

De indsamlede empiriske data er analyseret efter International økonomi´s fire metoder:

* Kvantitative metode - Hard data, statistikker, tabeller, diagrammer.
* Kvalitativ metode – Bløde data som interviews med personers meninger og holdninger.
* Komparativ metode – Sammenligne forskellige forhold og påvise ligheder og forskelle.
* Kildekritisk metode – Forholde sig kildekritisk dvs. sorterer og udvælge det relevante og

troværdige materiale.

Rapporten indledes med en indledning efterfulgt af redegørelse, analyse, vurdering og afsluttes med en konklusion.

I rapporten er der brugt en kombination af teorier og empiri. Eksisterende teorier er brugt til besvarelse af problemformuleringen. Der er anvendt historiebøger, artikler, faglitteratur, lærebøger og statistikker til at udarbejde redegørelsen og analysen på baggrund af.

Fodnoter er brugt ved citater og henvisninger til kilder for at uddybe det skrevne.

5. Kinas reformer

5.1 Mao´s Kina - inden reformerne /毛泽东中国

Folkerepublikken Kina blev etableret 1. Oktober 1949 med Mao Zedong som leder.

Kina er det fjerdestørste land i verden og den mest folkerige nation i verden. Mao ledede Kina med en jernnæve under en kommunistisk ideologi som et klasseløst samfund med en meget lav levestandard, statsejede virksomheder og alt totalt topstyret, stærkt inspireret af Sovjetunionens ledelsesform. Kinas økonomi var en stærkt centralistisk styret planøkonomi karakteriseret ved statsejede virksomheder, statslig styret produktionen, handel og prisdannelsen i landet. Statslige finansieret investeringer og strengt kontrolleret og begrænset udenrigshandel. Alt sammen pro- gramsat i 5 årsplaner vedtaget som love. Kina var et lukket og isoleret land for omverdenen der satsede på selvforsyning. Men det skulle snart ændre sig.

Men først et lille overblik over processen fra planøkonomi til markedsøkonomi.

5.2 Fra planøkonomi til markedsøkonomi / 从计划经济到市场经济

I 1976 døde Mao Zedong, og dermed var vejen banet for ændringer.

Få år efter Mao Zedongs død i 1976 kom Deng Xiaopeng(邓小平) til magten. Han ønskede at

Side 7

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

6 ændre den kinesiske samfundsmodel og omstrukturere den kinesiske økonomi. Delvis åbne for samhandel med udlandet og skabe nogle bedre betingelser og levevilkår for de knap 1.4 milliard kinesere. Med moderniseringen af den kinesiske økonomi og med kurs mod en fri socialistisk markedsøkonomi blev der sat fokus på økonomisk vækst, mens ideologien trådte lidt i baggrunden [1] Omstruktureringen skulle gradvist ske via de kendte 5 års reformer.

Deng Xiaoping(邓小平) første reformer blev indført i 1978/1979. Dette skulle blive

startskuddet til en masse reformer og ændringer i de kommende årtier. Dette kinesiske citat nævner også den store vækst der kom efter 1978-79.

“从1953年到2010年，中国已陆续完成十一个“五年计划”，并取得举世瞩目的成就，为

国民经济的发展打下了坚实基础；而1979年以来的改革开放，则使中国经济得到前所

未有的快速增长.”

2

I de næste afsnit vil der blive redegjort for en del af de reformer og deres elementer, som blev vedtaget i og omkring periode, hvor Deng Xiaopengs reformer begyndte at blive præsenteret..

6. Reformerne omkring 1978-79

6.1 Ansvarligheds Systemet /责任体系

Ansvarlighed Systemet [3] var et grundlæggende element i de første reformer, som skulle være grundlaget for virksomhedernes opbygning og eksistens. Ansvarlighed via kontrakter og økonomiske incitamenter til virksomhederne og deres ansatte var formålet med reformen.

I kontrakterne der blev indgået var det fast defineret, hvordan over- og underskud skulle fordeles mellem virksomhederne og staten.

6.2 Landbrugsreformer / 农业改革

Landbrugsreformer var nogle af de første reformer der blev sat fokus på. Målet var selvfølgelig at effektivisere landbruget og gøre det til en profitabel forretning.

1

Kina Politik, økon og samf. (side 65)

2

http://baike.baidu.com/ - 中国经济 - Artikel om Kinas økonomi.

3

Ansvarligheds systemet: Virksomheder skulle forhandle kontrakt med staten, hvor virksomhedens forpligtelser og resultatdisponering skulle defineres.

Side 8

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

7

Bønderne fik mulighed for at leje et jordlod af folke kommunen [4], som de selv kunne dyrke.

Mængden af afgrøder de måtte produceret blev fastlagt via en kontrakt, og bønderne fik frihed til at sælge eller selv forbruge den overproduktion de kunne producerer ud over den kontrakt aftalte mængde. Bøndernes indtjening steg kraftigt og det var en stor motivationsfaktor. Landbrugsreformerne startede en privatisering af landbruget.

6.3 SEZ - Reformerne som startede de økonomiske frizoner / 经济特区

Reformer som økonomiske frizoner -SEZ [5], joint ventures med udlændinge og udenlandske investeringer var startskuddet for den store vækst Kina har været igennem de seneste 30 år.

I 1979 blev “åbne dør politikken” præsenteret. Politiken inkluderede bl.a. at åbne økonomiske frizoner som Shenzhen, Zhuhai og Shantou i Guangdong provinsen. Frizonerne bød på skattelettelser for udenlandske virksomheder og andre favorable betingelser.

Grundideen var at udenlandske virksomheder skulle investerer og åbne nye virksomheder og dermed bidrage til en meget tiltrængt vækst i Kina . Det har givet kæmpe muligheder for de udenlandske virksomheder, der har flyttet deres virksomheder til det lavtlønnede Kina med eksport for øje og mange frizoner i det østlige Kina er siden blevet etableret. I 2003 nåede tallet op på 100 investerings zoner i Kina. Disse investerings zoner vil der blive analyseret yderligere på senere i opgaven.

6.4 Starten på “den åbne dørs” politik.

Den åbne dørs politik var en af de første tiltag som Deng Xiaopeng igangsatte.

Den åbne dørs politik dækker egentligt over mange de forskellige reformer, men værd at lægge mærke til her, at den generelle åbning over for udlandet. Deng Xiaopeng ønskede at øge størrelsen på Kinas eksport og import, som på det tidspunkt kun udgjorde omkring 7% af BNP. En del institutioner blev opfordret til at handle med udlandet, og flere af provinserne i Kina fik autoritet til selv at stå for denne proces. Den åbne dørs politik var blandt nogle af de første reformer og derfor startskuddet til reformerne i Deng Xiaopengs videre planer.

Fordelene ved denne vil der blive analyseret på i et senere afsnit i opgaven.

4

Folke kommunen: I 1958 indførtes folke kommunen, der som de højere korporative byggede på kollektiv ejendomsret til jord og produktionsmidler.

5

SEZ: Special Economic Zone -Statslig udvalgte områder i de østlige provinser i Kina, hvor udenlandske selskaber har etablere deres virksomheder på fordelagtige vilkår.

Side 9

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

8

6.5 Reformering af det sociale velfærdssystem.

Sideløbende med alle de økonomiske reformer, blev der også fokuseret på en forbedring af det sociale velfærdssystem. Dette er ikke et velfærdssystem på højde med det danske, men det var et skridt fremad for kineserne. Tidligere havde de ikke haft stor muligheden for f.eks lægehjælp. Der blev oprettet kommunale systemer, som var lokalt administreret [6], hvor der blev oprettet en masse hospitaler. Dette udviklede sig til et system, som var tredelt. Disse

blev opdelt i store hoved-hospitaler, regionale/by-hospitaler og en masse små klinik-

hospitaler.

Trods dette tiltag og ‘forbedringer’ er der stadig nogen der mener, at servicen ikke rigtig blev meget bedre. [7] I 1999 nåede man op på et stor antal af alle disse forskellige størrelser

hospitaler. Der var i 1999 omkring 2000 hoved-hospitaler, 50.000 regionale/by-hospitaler og

cirka 730.000 klinikker rundt omkring i Kina.

Tit er det de økonomiske reformer der er i fokus, men denne del af reformerne er også vigtig at have med.

6.6 Reformering af den sociale infrastruktur - uddannelsessystemet.

Under dette punkt er det især reformerne af uddannelsessystemet, som der kigges på.

I perioden fra 1949 og op til reformerne i 1978-79 var uddannelsessystemet meget præget af det samfund som der var dengang. Det var formet af det sovjetiske uddannelsessystem, som kinesiske var fascinerede af dengang. Universiteterne blev splittet og generelt var det ikke en god periode uddannelsesmæssigt - indskrivningen af børn i skolen var faldende. I 1978-79 som følge af magtskiftet, blev universiteterne åbnet op igen og kvaliteten steg markant. Folk fik bedre muligheder i systemet, og kineserne blev igen interesseret i at lære.

Lektorer og professor blev hentet ind fra udlandet op igennem 80’erne, og aftaler med universiteter i Vesten blev etableret. Universiteterne fik større frihed og moderne tekstbøger og indlæringsteknikker kom i stor stil fra udlandet. [8]

6

http://aeconf.com/Articles/May2004/aef050107.pdf - Kinas reformer.

7

http://aeconf.com/Articles/May2004/aef050107.pdf 2.8 social reforms.

8

www.denstoredanske.dk/...uddannelse/Uddannelse.../Kina_(Uddannelse)

Side 10

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

9

6.7 Valuta / 货币

Ved anvendelse af planøkonomien styres den kinesiske valuta af plan myndighederne og kursen fastsættes kunstigt. Ved denne model har landet en tæt kontrol med markederne og kan sikre at eksporten kan konkurrere på det globale marked. Denne styring af kursen har Kina tidligere anvendt, men i 2015 besluttede Kina at opgive deres fastkurspolitik over for dollaren. De valgte som Den Internationale Valutafond længe havde efterlyst at lade markederne styre valutakurserne - så udbud og efterspørgsel kunne bestemmer kursen på valutaen dog med en statslig kontrol.

Til sammenligning er der i EU indgået et total fastkurssystem. Euro landenes valutasamarbejde er samlet i Den Monetær Union kaldet ØMU [9]. I Danmark som står uden for euroen, er der indgået en delvis fastkurssystem med euroen (ERM2) [10]

Skiftet og dykket på 2 procent på den kinesiske yuan i august 2015 har givet uro på verdensmarkedet og har medført fald i valutakurserne verden over.

Udsving i valutakurserne kan have stor betydning for de virksomheder, der handler med udlandet. Udslagene kan medføre store gevinster eller store tab. -

Se nedenstående citat fra dagbladet Politiken.

“Pointen er, at når Kinas valuta falder i værdi, bliver det sværere at konkurrere med kinesiske varer. Og de selskaber, der har salg i Kina, får færre penge ud af det, når de veksler pengene tilbage til hjemlandets dollar, euro eller kroner.

Det kan aflæses direkte i aktiekurserne i resten af verden.” [11]

6.8 Liberalisering af handel / 贸易自由化

Kinas Planøkonomi har gennem tiden været bestemt af staten. De har haft den overordnede indflydelsen på udbuddet og prisdannelsen af Kinas vareproduktion og handel.

Liberaliseringen af handlen i Kina som har udviklet sig siden 80´erne er en følge af de nye reformer der blev indført med det formål at få eksporten og væksten til at stige. Den frie prisdannelse er i dag karakteristisk for det, som vi kalder for markedsøkonomien.

9

ØMU - EU´s økonomiske monetære union. Samarbejde på fastkurssystemet

10

ERM2 Delvist fastkurssamarbejde

11

http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2790757/her-er-fem-ting-du-skal-vide-om-kinas-valutachok/

Side 11

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

10

Markedsøkonomien dannes ved prisen af udbud og efterspørgsel. Kina har en høj konkurrence evne [12], da landet via sin priskonkurrence [13] har haft favorable betingelser med et lavt lønniveau, høj produktivitet og gunstige valutakurser.

6.9 Privatisering

Antallet af offentlige virksomheder der blev omdannet til private virksomheder har været enorm efter privatiserings reformerne åbnede op for denne udviklingen. Staten har prioriteret privatiseringen højt, da det har været vigtigt at få de forældede statsvirksomheder moderniseret og komme af med de store underskud virksomhederne har kørt med. Samtidig skaber det private ejerskab konkurrence og bidrager dermed til et positive økonomiske resultater.

7. Reformernes betydning for Kina

De økonomiske reformer der gradvist siden 1978 er blevet indført i det Kommunistiske Kina, har forandret landet på mange måder både økonomisk og samfundsmæssigt. Reformerne har har været grundlaget for en udvidet og vedvarende vækst og fra at være kendt som et lukket og selvforsynende land til i dag at have verdens største økonomi.

Kinas vækst har hovedsageligt været baseret på en massiv eksport, og til dels investeringer fra regeringens side. De seneste mange år har der dog været en del forskellige faktorer, som har bidraget til de imponerende vækstrater som Kinas økonomi har formået at præstere.

Nogle af faktorerne har kun i mindre grad bidraget andre i mere markant grad - dog tages de fleste med i betragtning. Disse bruges til at analyse hvilken fordele og ulemper de pågældende reformer har for den kinesiske økonomi og samfundsmæssige udvikling. Da den kinesiske økonomi er et vidt begreb fokuserer vi her på nogle af de forskellige dele/ændringer af kinesisk økonomi og det kinesiske samfund - f.eks hvilken indflydelse reformerne har haft for privatiseringen af virksomheder i Kina eller hvilken fordele og ulemper reformerne har haft for udenlandske investeringer i Kina.

Dermed vil der i nedenstående afsnit blive kigget på både forskellige dele af økonomien, som reformerne har haft indflydelse på men også ændringerne på samfundet generelt.

12

Konkurrenceevne er et udtryk for landets evne for at afsætte sine produkter sammenlignet med andre lande

13

Priskonkurrence er udtryk for hvad et lands vare koster på verdensmarkedet i forhold til andres vare af samme slags.

Side 12

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

11

Ydermere opdeles det i to kategorier til at analyse reformernes effekt - nemlig fordele og ulemper.

7. Reformernes positive effekt - fordelene ved reformerne.

7.1 Reformernes indvirkning på landbruget.

Myndighedernes succes med landbrugsreformerne der medførte store gevinster og høj effektivitet havde også den fordel for Kina, at de frigav arbejdskraft til de voksende industrier i byerne. Urbaniseringen [14] blev en kendsgerning og mange millioner mennesker flyttet fra deres landsbyer ind til de større byer, for at få arbejde på de nyetablerede fabrikker som udenlandske virksomheder byggede i stor stil. Arbejdsmoralen blandt bønderne steg i takt med, at de kunne se, at deres hårde arbejde gav dem mere i løn og friere rammer i deres landbruget. I dag er en ¼ del af Kinas befolkning stadig ansat i landbruget.

7.2 Den åbne dørs politiks betydning / 开放政策的冲击

”Den åbne dørs politik” der i 1978 blev vedtaget, blev den store indledning til den kæmpe store åbning og samhandel med udlandet op gennem 80 og 90´erne, Allerede i løbet af

                                             15
1980’erne opnåede kineserne 2 cifrede vækstrater. BNP

steg i en fart, som man aldrig havde set før.

14

Urbanisering: Den proces hvorved en stigende andel af befolkningen flytter fra landet og bosætter sig i byerne.

15

BNP: Et lands samlede produktionsresultat i en given periode, opgøres pr. år eller pr. kvartal . BNP opgøres som værdien af den samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen. BNP opgøres til markedspriser.

Side 13

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

12

Som grafen her viser, så medførte reformerne i 1978 en markant stigning i Kinas BNP. I løbet af det første årti efter de første reformer i 1978, var bruttonationalproduktet allerede mangedoblet. Dette viser den store indflydelse som bl.a “Den åbne dørs politik” havde på væksten i den kinesiske økonomi.

Nedenstående ses en graf der viser den reale BNP-vækst i procent. Denne graf illustrere bedre end den ovenstående graf, at der efter reformerne i 1978-79 har været stabile høje vækstrater. Modsat inden reformerne har der også været store vækstrater dog med mange ustabile udsving.

Side 14

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

13

16

De vigtigste eksportvarer er i dag tekstiler, elektroniske produkter, olie, lettere industrivarer og våben.

Som der vil blive kigget på en af de kommende afsnit, så har især de massive pengestrømme fra udlandet efter reformerne bidraget til dette.

De mange nye udenlandske investeringer i Kina medførte også et teknologisk fremskridt i industrien. De Vestlige lande implementerede deres teknologiske know-how i deres produktioner i SEZ zonerne, ligesom den vestlige ledelsesstil blev integreret.

Her kan eksempelvis nævnes bilproducenternes samlebåndsproduktion.

SEZs-zonerne vil der blive kigget nærmere på i næste afsnit.

7.3 SEZ - Special economic zones

En af de fordele for den kinesiske økonomi som reformerne i omkring 1978 havde, var

                          17
oprettelsen af de såkaldte SEZ’s.

Disse specielle økonomiske zoner gav favorable forhold for investeringer, da der var gode økonomiske forhold i disse, hvilket også især tiltrak udenlandske investeringer. Oprettelsen af de første zoner blev placeret i Shenzhen, Zhuhai, Xiamen, Shantou og i Hainan. Op igennem 80’erne besluttede NPC [18] at oprette flere af disse økonomiske zoner.

Dette blev grundstenen til at skabe også såkaldte teknologiske zoner og high-tech zoner, hvor

16

Kinas eksperimenter: Reformer og stormagtsstatus, C. S. Østergaard, S.95

17

SEZ - Special economic zone. Specielle økonomiske zoner med gode forretningsbetingelser.

18

National people’s congress - den kinesiske kongres.

Side 15

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

14 især den teknologiske udvikling fik gode forhold.

For at tage fat på et eksempel på en økonomisk zone/by, så kan man vælge at se på Shenzhen.

Shenzhen blev også udvalgt til at blive en såkaldt SEZ-zone. Dette resulterede i at byen udviklede sig fra at være en fattig fiskerby til at være en højteknologisk stor by, hvor væksten var stor. Dette engelske citat fortæller lidt om udviklingen i zonerne generelt, men også i Shenzhen..

“Primarily geared to exporting processed goods, the five special economic zones are foreign-oriented areas which integrate science and industry with trade, and benefit from preferential policies and special managerial systems. In 1999, Shenzhen's new-and high-tech industry became one with best prospects, and the output value of new-and high-tech products reached

                                                                19
81.98 billion yuan, making up 40.5% of the city's total industrial output value.”

Dette viser, at oprettelsen af zonen, har haft stor indflydelse på byens vækst. Hele 40.5% af outputtet fra byen var i 1999 udgjort af teknologiske ting og produkter.

I dag har mere end 500.000 udenlandske virksomheder etableret sig i Kina, blandt de store multinationale selskaber kan nævnes Coca Cola, Appel, Vestas, Volkswagen.

Dermed må konkludere, at reformer har haft en stor fordel for væksten og udviklingen via disse økonomiske zoner.

7.4 Udenlandske investeringer /外国投资

En af vækstfaktorerne i den kinesiske økonomi, som reformerne har haft en stor indflydelse på, er de udenlandske investeringer. Penge fra især den vestlige verden begyndte at strømme til Kina i takt med, at landet åbnede mere og mere op.

Især etableringer af Joint-venture samarbejder med udenlandske selskaber satte skub i de udenlandske investeringer FDI [20]. Senere blev det også muligt for udenlandske selskaber selv at kunne stifte selskaber i Kina. Det store kinesiske afsætningsmarked og stigende købekraft hos den enkelte kineser har gjort investeringerne attraktive for de multinationale selskaber.

19

Wiki: https://en.wikipedia.org/wiki/Special_Economic_Zones_of_China#Economic_policies_of_SEZs

20

FDI - Foreign Direct Investment = Direkte udenlandske investeringer

Side 16

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

15

Denne graf viser stigningen i størrelsen af udenlandske investeringer i Kina. Her har især de føromtalte SEZs haft en positiv indflydelse på de udenlandske investeringer. Dog var der ikke en stor stigning umiddelbart ved etableringen af de første fire zoner i 1980, men da antal af de økonomiske zoner steg i løbet af 80’erne betød det især at udenlandske investorer så store muligheder ved at placere pengene i Kina. Især var det på østkysten, hvor de økonomiske zoner hovedsageligt var placeret, at pengene blev investeret.

Primære investeringsmål

Som den ovenstående figur understøtter, blev hele 83.9% af de samlede projekter baseret på udenlandske investering lokaliseret i de økonomiske zoner i de østlige regioner.

Senere blev det også muligt for udenlandske selskaber selv at kunne stifte selskaber i Kina Det store kinesiske afsætningsmarked og stigende købekraft hos den enkelte kineser har gjort investeringerne attraktive for de multinationale selskaber. Eksporten steg og steg.

Side 17

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

16

7.5 Udviklingen i kinesernes løn / 工资发展

Den store efterspørgsel efter arbejdskraft specielt i SEZ zonerne har medført en kraftig lønudvikling. Lønningerne er steget i takt med den stigende vækst i landet .

Nedenstående figur viser det årlige gennemsnitlige lønudvikling målt i Yuan(CNY)

21

Som det ses i grafen begyndte der en markant stigning i 90 érne og den fortsatte sin udvikling i en fart der aldrig var set før. I 2012 nåede gennemsnitslønnen op på et niveau på 46.769 CNY. Det er vigtigt at have for øje, at det ikke er en generel lønstigning for hele

landet/befolkningen, men kun for lønmodtagerne i de østlige provinser, hvor SEZ zonerne er

blevet etableret. Det i sig selv giver en stor skævvridning af rig og fattige i landet.

De kinesere der kunne og turde investerede under hele opsvinget har tjent mange penge, mens befolkningen i de vestlige provinser er blevet “glemt” under det store opsving.

Den ukontrollerede lønstigning har ført til en kraftig stigning i kinesernes privatforbrug og levestandarden er steget. Stigende privatforbrug medføre mere vækst. Dermed havde reformerne også en stor medvirken til udviklingen i lønningerne i Kina, derfor er det taget med som en af reformernes fordele.

7.6 Inflation / 通货膨胀.

Den stærkt stigende vækst har medført en høj inflation [22] dvs. der har været en vedvarende stigning i priserne. Den kinesiske centralbank har flere gange hævet renten for at begrænse bankernes udlån. Det er et aktivt middel for staten, når de skal prøve at afbalancere deres

21

Figur fra Tradingeconomics.com - udvikling i gennemsnitlige lønning i Kina .

22

Inflation: At priserne stiger hvert år kaldes inflation. - dvs når der forekommer en vedvarende stigning i priserne.

Side 18

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

17 finans og pengepolitik. Effekten af rentestigningen kan ses i nedenstående graf.

Inflationen er faldet fra 2011 til 2015.

Inflation i Kina - År over år - procent

7.7 De frie markedskræfter - WTO

I industrilandene i Vesten havde man gradvist fjernet alle begrænsningerne på handel med valuta og værdipapirer - en såkaldt liberalisering af de globale kapitalbevægelser [23].

Nedtrapning af handelshindringer som told og importkvoter fremmede den frie handel med varer og tjenesteydelser mellem landene [24] og fremmede lysten og muligheden for at handle på tværs af landegrænserne. Den mulighed havde Kina også set - og efter 15 års forhandlinger lykkedes det i december 2001 Kina at blive optaget i Verdenshandelsorganisationen WTO [25].

Optagelsen i WTO var der mange holdninger til. De kinesiske kritikere frygtede, at det kommunistiske Kina ville blive flettet ind i det globale kapitalistiske netværk og true landets suverænitet [26]. Indtræden i WTO satte sine krav til Kina. Via mange politiske og økonomiske reformer blev der afskaffet over 7000 afgifter, der favoriserede statslige virksomheder og samtidig blev 2300 love revideret for at kunne leve op til WTO´s regler. På trods af de store forandringer har medlemskabet givet enorme gevinster for Kina. I dag er landet verdens største eksportør og næststørste importør. Lempelser af told og importregler fik eksporten til

23

IØ del 1 - side 383

24

IØ del 1 side 383

25

WTO= World Trade Organisation - Beskæftiger sig med handel i hele verden.

26

http://www.information.dk/287460

Side 19

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

18 at udvikle sig voldsomt og den stigende hjemmelige efterspørgsel på vare har påvirket importen positiv.

             27
Globaliseringen og WTO tilstedeværelse har haft stor indflydelse på verdenshandlen. Den

store outsourceing af produktioner til bl.a. Kina har givet en positiv indflydelse på verdensøkonomien, da produktionerne har trukket flere jobs og andre produktioner fra underleverandører med sig. Kina har i denne proces også kunne udnyttet deres store ressource af arbejdskraft.

8) Reformernes negative effekt - ulemperne ved reformerne

8.1 Miljøproblemer / 环境问题

Den hurtige industrialiseringsproces medførte en række problemer som f.eks. kraftig forurening [28]. - Kina er et af de lande i verden, der udleder mest co2. [29] Kinas naturressourcer er overudnytte og det føre til tørkeproblemer, oversvømmelser og tab af skovarealer.

Forurening af vand og luften som stammer fra det enorme forbrug af de store energikilder kul og olie truer sundheden.

Dette er ofte en afledt effekt i lande, der har haft en massiv økonomisk vækst. Kigger man på de samfundsøkonomiske mål generelt [30], så konflikter disse to samfundsøkonomiske mål også ofte - nemlig hensyn til miljøet og økonomisk vækst. Ofte kan man ikke have en stor økonomisk vækst uden, at det går ud over miljøet - dette ses især ved udviklingslande.

Nedenstående citat fra GBTimes bekræfter Kina´s forureningsproblem.

“Kina står overfor en meget alvorlig miljømæssig situation på grund af sin tunge kemisk centrerede industrielle udviklingsmodel, kul drevet energiforbrug, øget brug af bilen samt

                  31
urbanisering i stor stil” Kinas har groft sagt ofret miljøet til fordel for BNP-væksten.

Det vil i fremtiden blive dyrt for landet, da Kinas ledere presses fra den øvrige verden til at erklære krig mod forureningen, og det vil koste dyrt på BNP.

27

Globalisering: Betegnes som stigende økonomisk og kulturel samarbejde mellem mange af de forskellige verdensdele.

28

Det 20. århundredes Verdenshistorie - Side 217

29

Forurening i Kina: GBTimes 2011 http://dk.gbtimes.com/opinion/kina-skal-ofre-bnp-vaekst-miljoeet

30

IØ-bogen s.28 - De samfundsøkonomiske mål.

31

Citat fra GBTimes 2011 http://dk.gbtimes.com/opinion/kina-skal-ofre-bnp-vaekst-miljoeet

Side 20

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

19

32

8.2 Sociale konsekvenser 社会影响

Den store omrokering af landets befolkning har også haft mange sociale og menneskelige konsekvenser.

Mange familiemedlemmer har måtte sige farvel til deres familie og små børn, for at søge til SEZ zonerne, hvor de har kunne finde arbejde og tjene penge til deres familier. De har levet mange år adskilt fra deres familier, da de ikke har haft råd til at rejse hjem til deres landsbyer.

Ofte har de levet under kummerlige forhold og på meget lidt plads. Arbejdet i mange timer hver dag med få pauser og ikke under ordentlige arbejdsvilkår.

8.3 Befolkningstæthed i storbyerne 城市人口密度

Urbaniseringen har påvirket befolkningstætheden i byerne. Kina har aldrig før set en så stor omrokering af befolkningen, dels af den grund at landbruget gradvist er blevet mekaniseret og der bliver mindre og mindre landbrugsjord og dermed mindre og mindre brug for befolkningen på landet og dels af den store tilstrømning til fabrikkerne i storbyerne som efterspørger arbejdskraft. Mange og store slumkvarterer er skudt op i storbyerne, hvor befolkningen lever et kummerligt live og med dårlige sundhedstilstande. Mange mennesker dør af sygdomme, den kraftige forurening eller i ulykker på grund af den enorme trafik.

32

CO2 Udledning i Kina pr indbygger og energiforbruget i Kina pr indbygger.

Fra Verdensbanken via Google 2015. https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-
8#q=energiforbrug%20kina

Side 21

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

20

8.4 Kopivarer 假冒产品

Åbningen af Joint-venture samarbejdet mellem udenlandske investorer og kineserne, hvor de udenlandske virksomheder i stor grad medbragte deres viden, førte til at kineserne fik stor indsigt i de vestlige produktionsmetoder, produktspecifikationer og forretnings hemmelig-hedder, hvilket fristede mange kineserne til at kopierer de vestlige koncepter og produkter og etablerer deres egne virksomheder, hvor de producerede og solgte “kopivarer”i stor stil og til billige priser. I dag er det stadig et stort problem, og det er en hård og lang juridisk kamp for udenlandske virksomheder at få ophavsrettigheder på deres brands og varemærker tilbage. De billige produktionsomkostninger i Kina gør det nemt at sælge kopivarerne og der er mange aftagere til produkterne. Større kendte virksomheder som har fået deres IPR rettigheder og domænenavne stjålet kan nævnes Hummel, Bruuns bazaar og Stelton [33]

8.5 Korruption 腐败

Korruption i Kina er også meget udbredt. Bestikkelse som gaver, penge og tjenesteydelser er en meget brugt forretnings metode, hvis man vil møde og handle med de rigtige folk.

Embedsmænd tager åbenlyst imod bestikkelse, hvis der skal udstedes dokumenter og tilladelser eller skatteregler skal omgås. Denne måde at føre forretning på er et resultat af, at der er kommet flere penge mellem hænderne på kineserne. Der er opstået en griskhed og alt kan lade sig gøre. Tidligere var landet præget af nøjsomhed og kollektivisme, men nu er det i stigende grad kendetegnet ved materialisme, individualisme og voksende ulighed.

8.6 Strukturelle problemer.

Der er flere strukturelle problemer i Kina. Da den store vækst har gjort sådan, at virksomhederne efterspørger mere arbejdskraft. Dermed er der pres på uddannelsessystemet, som har strukturelle problemer med, at uddanne højtuddannede mennesker til virksomheder-ne. Derudover er der også den stigende middelklasse, som lægger pres på det kinesiske system. “Den kinesiske middelklasse har lige rundet 109 mio. voksne mennesker og overhaler dermed for første gang USA, hvis middelklasse består af 92 mio. mennesker.”

34

Der er også en ulighed i samfundet, som der ikke er fundet nogen løsning på.

33

Redegørelse for pirat-kopiering i Kina http://www.netpublikationer.dk/um/11212/html/chapter05.htm

34

http://www.business.dk/global/kinas-middelklasse-er-nu-den-stoerste-i-verden

Side 22

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

21

8.7 Fokus på Øst Kina.

De fleste af vækstzoner har været i Øst Kina, hvor de især har været langs kysten. Dette har gjort at disse regioner har haft oplevet en kæmpe stor vækst. [35]

Derfor har de vestlige regioner haft mindre væksttal, da f.eks de fleste investeringer har været ude på østkysten. Det har derfor været disse regioner, som har haft trukket væksten. Ulempen ved reformerne har derfor været, at det har været Øst Kina der er blevet prioriteret. Derfor kan de vestlige dele af landet godt være lidt tilbagestående i sammenligning.

Denne forskel mellem Øst- og Vest Kinas vækst kan ses på figuren i Bilag 3.

9. Kinas fremtid og økonomiske udfordringer.

Kina står overfor en masse udfordringer både på kort og på lang sigt. De seneste årtier har været en god periode for Kinas vækst og deres økonomi. Reformerne har igangsat en masse økonomiske tiltag, som hjælper til at forbedre den kinesiske økonomi. “Kina har allerede formået at løfte flere end hundrede millioner mennesker ud af fattigdommen”

Som der er blevet analyseret frem til tidligere i opgaven, så har reformerne haft stor betydning for forskellige dele af Kinas økonomi og samfundsudvikling. Her kan blandt andet nævnes reformernes positive indflydelse på udenlandske investeringer med de økonomiske zoner, uddannelsessystemet og landbruget.

Men der har også været ulemper ved indførelsen af alle disse reformer. Kina står nemlig over for nogle økonomiske og samfundsmæssige udfordringer i fremtiden.

Den massive vækst har skabt en stor forurening i store dele af Kina - og som vi kender det fra de samfundsøkonomiske mål, så er disse to forhold tit i konflikt med hinanden - miljø og vækst.

Den massive forurening er derfor et stort problem fremadrettet for Kina. Den kinesiske regering har prøvet at gemme den lidt væk, men efterhånden så kan de ikke skjule det længere. [36] For at de i fremtiden stadig kan vækste, må det prøve at gøre det på en mere bæredygtig måde, ellers ødelægger det hele den kinesiske natur. Verdenssamfundet presser hårdt på for at få Kina til at forebygge og modvirke de store miljøproblemer og dermed dæmme op for de store co2 udslip.

Væksten har også skabt en stor befolkningstæthed især i storbyerne, hvor nogle mennesker

35

Forskellen mellem de 2 dele af Kina - øst og vest. (China business review 2010)

http://www.chinabusinessreview.com/economic-development-policies-for-central-and-western-china/

36

Forurening Kina (2015)-http://ing.dk/artikel/kina-kan-ikke-laengere-skjule-massiv-forurening-175685

Side 23

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

22 lever under dårlige forhold. Dette er et af problemerne der også fremadrettet skal løses. Kinas regering er allerede begyndt at fokusere på dette problem. Udbygninger af mange af storbyerne er godt i gang, så kapaciteten kan blive større. [37] Dette vil mindske befolkningstætheden, og dermed også gøre byerne renerer og rigere. [38]

Reformerne var med til at danne grundlaget for den store vækst, men den kraftige udvikling

har samtidig givet Kina nogle strukturelle problemer. Da mange sektorer/dele af økonomien

vækster, så giver det en større efterspørgsel på arbejdskraft. Især den højtuddannede. Dette lægger et pres på uddannelsessystemet, hvor det er nødvendigt, at forbedre uddannelserne.

Det er vigtigt for landet at de prioriterer uddannelse højt. Den stigende vækst og Vestens indførsel af højteknologi har medført kraftig efterspørgsel på højtuddannede arbejdskraft, så hvis ikke kineserne vil falde bagud i den teknologiske udvikling, skal de være klar til at fokusere på et bedre uddannelsesniveau. De skal også forholde sig til spørgsmålet omkring mindre ulighed blandt befolkningen, da middelklassen vokser og vokser.

Disse ting skal forbedres, samtidig med at de prøver at ændre deres system til et mere markeds- orienteret system.

En anden udfordring som Kinas regering skal prøve at skabe balance i - er det geografiske problem. De seneste 20-30 år har det primært været de østlige provinser, som har oplevet en stor udvikling og et velfærdsløft, da de økonomiske zoner hovedsageligt har været placeret på østkysten. Den vestlige dele af landet har slet ikke oplevet den samme form for økonomisk udvikling og det har givet en stor ulighed på rig og fattig. Nogle mener dog at problemet løser sig selv. Godt nok er de vestlige provinser ikke udviklet på sammen måde som det østlige, men de kan tilbyde lave omkostninger. Priserne og lønningerne på østkysten er steget som følge af væksten og efterspørgslen, så rent faktisk vil det være billigere for virksom-hederne at rykke vest på. Dette økonomiske parametre kan påvirke virksomhederne så kraftigt, at de automatiske begynde at rykke vest på i de kommende år [39]

Aftagende vækst er en af de største udfordringer for den kinesiske økonomi lige pt. Fra tidligere at have skyhøje væksttal - så er væksten begyndt at flade ud. Ifølge

Tradingeconomic.com, så er den seneste BNP-vækst på 6.9%. Det er et tegn på afmatning. [40]

37

http://ing.dk/artikel/kinas-storbyer-skal-vaere-taettere-renere-og-rigere-167324

38

http://ing.dk/artikel/kinas-storbyer-skal-vaere-taettere-renere-og-rigere-167324

39

Udvikling i Vestkina: Wiki: https://en.wikipedia.org/wiki/China_Western_Development

40

http://da.tradingeconomics.com/china/gdp-growth-annual (Se bilag 1)

Side 24

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

23

Dette vil være den største udfordring, da økonomien i mange år har været vant til stor vækst.

Denne vækst har især kommet fra udlandet.

“中国央行周三晚发布的一篇工作论文称，随着刺激措施和财政改革的效应抵消了日益

严重的债务和产能过剩问题的影响，预计2016年中国经济增速为6.8%”

Som dette citat siger, så forventes det at BNP-væksten i 2016 vil være faldet til 6.8%. Så dette er et stigende problem.

10. Økonomiske udfordringer - mulige løsninger for fremtidig vækst i Kina?

Som det fremgår i ovenstående afsnit, så er der en del økonomiske udfordringer, som Kina skal have løst. Får den kinesiske regering fundet nogle holdbare løsninger på disse, kan der sagtens være god fremtidig vækst i Kina. Den stagnerende vækst er et naturligt problem, når et land har vækstet over en længere periode.

Dermed skal man tilrette økonomien til de nye vækstrater, så den ikke længere er så afhængig af eksport og ordre fra udlandet. Altså de udenlandske investeringer som tidligere er blevet analyseret. Får man yderligere styr på problemerne som korruption, forurening og rettet op på de sociale konsekvenser, så er mulighederne for fremtidig vækst i Kina der stadig.

Prioriterer man ikke disse problemer, så vil det måske yderligere smitte af på væksten, og forværre den vækst nedgangen som allerede nu er en kendsgerning. Så det er vigtig at Kinas regering tager disse ting alvorligt. Omkring udviklingen af væksten fremadrettet, kan det være gavnligt at fokusere på nogle af de vestlige provinser, som har potentiale for at kunne vækste meget. En anden ting som kan hjælpe væksten, er at den stigende middelklasse blive mere købekraftige. Det er den største middelklasse i verden, og de begynder at få flere og flere penge til rådighed. [41] Det er vigtig at disse ting bliver løst i Kina. Det vil også have en stor effekt på resten af verden, hvis det begynder at gå dårlig for Kina. Denne figur viser hvilken effekt det vil have på resten af verden.

41

http://www.business.dk/global/kinas-middelklasse-er-nu-den-stoerste-i-verden

Side 25

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

24

42

42

Frontier strategy group (2014) http://blogfrontierstrategygroupcom.c.presscdn.com/wp-
content/uploads/2014/09/IfChinaSlows_Infographic_FSG.png

Side 26

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

25

11. Konklusion/总结

Kina har været igennem en kæmpe udvikling de seneste årtier. Reformerne har haft en kæmpe indflydelse på udviklingen af det kinesiske samfund. Både på godt og på ondt.

Muligheden for at denne vækst fortsætter er der bestemt. Hvis den kinesiske regering kan få bugt med nogle af de nuværende udfordringer, som landet står overfor, så er Kina godt på vej til et mere og mere veludviklet land og et land der kan bringe endnu flere mennesker væk fra fattigdoms- grænsen.

Kina udgør allerede også en stor del af den globale handel, så det ville også være svært at forestille sig, at udvikling lynhurtigt ville gå i den forkerte retning.

Kina har udviklet sig og gået hen og blevet en magtfaktor globalt, især via deres medlemsskab i WTO, som har åbnet landet yderligere op for samhandel med udlandet.

Dog er udfordringerne som sagt til stede, og især den stagnerende vækst kan vise sig at være den største trussel. Økonomien skal omstruktureres, så den bedre passer sammen med den lavere BNP-udviklingen. Kan disse udfordringer overkommes, så har Kina bestemt en lys fremtid - måske i større grad som en af verdens absolut største supermagter.

Side 27

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

26

12. Bilag

Bilag 1: Kinas BNP-vækst de seneste par år.

Bilag 2: Økonomisk vækst i Kina. År-over-år, procent -

Side 28

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

27

Bilag 3: https://en.wikipedia.org/wiki/Northern_and_southern_China

Wikipedia: Kina. 2015.

Side 29

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

28

13. Litteraturliste

Bøger

* Hansen, Mette Halskov, Thøgersen Stig: Kina individ og samfund.
* Nedergaard ,Peter: Kina Politik, Økonomi og samfund.
* Kureer, Henrik: International Økonomi del 1.
* Kureer, Henrik: International Økonom del 2.
* Syskind, Casper, Söderberg Bo: Det 20. århundredes verdenshistorie
* Randrup Jes, Lykkespil i Kina
* Paldam, Camilla Skovbjerg mf. Mellemkrigstiden
* Ytzen, Flemming: Supermagten Kina, Mirakel eller mareridt. 1. udg. Politikken Forlagshus,

2008

* Madsen, Jens-Peter Fage, Kina Netop nu - Fra Hu-wen til Xi-Li
* Halskov Hansen, Mette og stig Thøgersen - Kina individ og samfund -

Forlaget Samfundslitteratur

* Østergaard, Clemens Stubbe: Kinas eksperimenter: Reformer og stormagtsstatus. 1. udg.

Forlaget Columbus, 2004.

Internet

file:///Users/mikkelbruelpetersen/Downloads/kinesiske%20v%C3%A6rdier%20kinesisk%20(

2).pdf

file:///Users/mikkelbruelpetersen/Downloads/Chinas_12th_Five-Year_Plan.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Kina
http://www.oekonomispil.dk/index.php?p=opslag&opslag=01
http://www.gf.dk/OD/kinaref.htm
http://www.business.dk/oekonomi/kina-kaemper-mod-inflation
http://dk.gbtimes.com/opinion/kina-skal-ofre-bnp-vaekst-miljoeet
http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomasien/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=4667
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/bru

ttonationalprodukt

https://en.wikipedia.org/wiki/Chinese_economic_reform#Course_of_reforms
https://translate.google.dk/translate?hl=da&ie=UTF8&prev=_t&sl=en&tl=da&u=https://en.w
ikipedia.org/wiki/Chinese_economic_reform%23Reforms_in_specific_sectors&sandbox=0&
usg=ALkJrhiXZxDdfLQP5fXJNlFfr_1iMuIv_g
http://m.globalis.dk/Lande/Kina/(show)/indicators/(indicator)/2937
http://www.theiprcompany.com/pressroom.html

Side 30

Handelsgymnasiet ZBC Næstved - 3.G SRP - 21. December 2015

Kinas økonomi

29

http://www.dmogt.dk/nyheder/2012/06/KinesereStjaelerDanskeVaremaerker
http://www.information.dk/287460
https://markets.sydbank.dk/PublicationsWebHandler/Sydbank.aspx?ID=30095
http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2790757/her-er-fem-ting-du-skal-vide-om-

kinas-valutachok/

http://www.business.dk/global/kinas-middelklasse-er-nu-den-stoerste-i-verden