SOP om Det Danske Boligmarked i Samfundsfag og IØ

Side 1

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

Studieretningsprojekt, 19. december 2011

-

Det danske boligmarked

Hovedfag: Bifag:

International Økonomi A Samfundsfag B

Abstract

This report is built upon the dansih housing market.

The report contains a description of the development in the housing market since the turn of the millennium. An analysis of the role the housingmarket come into play in the socio-economic situation.

A discussion of the reasons why the housing bubble burst and subsequent stagnation in the housing market a consequence, and a discussion and assessment about what initiatives the new government can put in place to get started in home sales again.

The Danish economy and housing market are linked. When the economy is stable, is the housing market as well. We can see it from the earlier economic crises we have had. The Danish housing market has fluctuated much since the millennium. The first few years of stability, and then subsequent rising prices, which was especially built on speculation, of expecting price rises, and there was built up a housing bubble. The housing bubble was caused partly by the historic low interest rates, loans which were exempt from repayments and the tax freeze, which froze property taxes. The housing bubble burst in 2008, when the crisis came to Denmark, and because of the increasing globalization and economic importance, the housing market has stagnated since then. Several approaches can possibly get the housing market on again, but this is not a permanent solution because it is stabilization and security of the housing market there is missing. The housing market and the Danish economy will stabilize itself, thereby creating trust, and that is not really something we can shoot forward.

Side 2

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

Indholdsfortegnelse:

1. Problemformulering

1.1 Problemformulering

1.2 Vægtning

1.4 Kildekritik

1.5Projektets omfang

2. Redegørelse af udviklingen på det danske boligmarked siden årtusindeskiftet.

2.1 Opsummering

3. af hvilken rolle boligmarkedet spiller for den samfundsøkonomiske situation.

3.1 Det økonomiske kredsløb

3.2 De økonomiske mål

3.3 Opsummering

4. af årsagerne til, at Boligboblen brast med efterfølgende stagnation som konsekvens.

4.1 Opsummering

5. og vurdering af hvilke tiltag den nye regering kan sætte i værk med henblik på at få gang i boligsalget igen.

5.1 opsummering

6. konklusion:

7. Kilder

7.1 Dokumentarer

7.2 Hjemmesider

7.3 Bøger

7.4 Powerpoint.

1. Problemformulering

Denne rapport omhandler det danske boligmarkedet, og er bygget op omkring følgende del problemer:

Side 3

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

- Redegørelse for udviklingen på det danske boligmarked siden årtusindeskiftet.

- Analyse af hvilken rolle boligmarkedet spiller for den samfundsøkonomiske situation.

- Diskussion af årsagerne til, at Boligboblen brast med efterfølgende stagnation på boligmarkedet som konsekvens.

- Diskussion og vurdering af hvilke tiltag den nye regering kan sætte i værk med henblik på at få gang i boligsalget igen.

1.1 problemafgrænsning

I forhold til den økonomiske krise, har jeg fundet det nødvendigt, at fremstille finanskrisens hovedårsag, på baggrund af den amerikanske økonomi. Dog uden at gå mere i dybden i forhold til den europæiske krise, og anden udenlandsk påvirkning, på den danske økonomi i større grad. Det er for at bevare mit fokus på det danske boligmarked.

Jeg har samtidig fundet afgrænsning nødvendig i forhold til uddybelse af nybyggeri og finansiering heraf. På baggrund af relevans, er det blevet analyseret i det omfang, der fandtes nødvendigt for opgavens besvarelse.

Mulige tiltag har jeg samtidig valgt at afgrænse i forhold til, hvad jeg finder relevant for opgaven.

1.2 Vægtning:

Mit hovedfag er International Økonomi, og derfor ligger hovedvægtningen der, men samfundsfag, som mit bifag, bliver også vægtet højt, da der bliver fokuseret på de økonomiske problemstillinger i samfundet.

1.3 Metodevalg

Jeg vil starte med en kort redegørelse for boligmarkedet udvikling siden årtusindeskiftet. Derefter vil jeg analysere hvilken rolle boligmarkedet spiller for den samfundsøkonomiske situation, ved at benytte mig af det økonomiske kredsløb, og de økonomiske mål. Herefter diskutere årsagerne til, at Boligboblen brast med efterfølgende stagnation på boligmarkedet som konsekvens. Til sidst vil jeg diskuter og vurder hvilke tiltag den nye regering kan sætte i værk med henblik på at få gang i boligsalget igen, på baggrund af de foregående analyser.

1.4 kildekritik

For at få så mange forskellige synspunkter på det, som overhovedet muligt har jeg valgt at benytte mig af

Side 4

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

mange, og forskellige kilder. Jeg har benyttet mig af nationalbankens, skatteministeriets, danmarks statistik og Drs hjemmeside som er objektive kilder.

http://laan-penge-her.dk/ - som jeg forholder mig kritisk til.

Og altinget, information og politikken, berlingske business, børsen som jeg forholder mig subjektiv til politisk, da især berlingske og børsen er særdeles højre orientering.

1.5 projektets omfang:

Projektet omfatter 37669 anslag inkl. mellemrum, og uden fodnoter, og holder sig derved indenfor rammerne, for opgavens omfang på mellem 36.000 og 48.000 anslag.

2. Redegør for udviklingen på det danske boligmarked siden årtusindeskiftet.

Udviklingen på det danske boligmarked, har siden årtusindeskiftet været utrolig svingende. I år 2000 er boligmarkedet stabilt, og den dansk økonomi er velfungerende, der er både overskud på

                               1                                                   2
betalingsbalancen og statens finanser. I 2001 får vi så en ny regering, VKO der indførere et skattestop.

Skattestoppet gjorde, at der blev sat en øvre grænse for ejendomsværdiskatten, som kom boligejerne til gode, ved at udgifterne blev lavere, og det gav mulighed for at byde en højere pris for boligen, uden

                                                  3
at bruttoydelsen af den grund blev højere, og fra 2000 til 2002

steg priserne med en fornuftig udvikling. I 2003 indførte realkreditinstitutterne så de afdragsfrie lån, hvilket gav en stigende efterspørgsel på boligmarkedet, da der var kommet nye købere til, som før ikke havde råd til at købe en

                                                                 4
bolig, men pludselig havde det, fordi de ikke skulle afdrage på lånet, fra dag et af . Der var pludselig

mulighed for at gøre de første 10 år af det 30 årige lån, til afdragsfrit, hvilket nedsatte de første 10 års ydelse med noget der ligner en tredjedel af den samlede ydelse. Det gav også nuværende boligejere mulighed for at omlægge realkreditlånene og derved frigøre dele af friværdien til forbrug, og da boligpriserne var stigende, blev friværdien så oven i købet automatisk højere. Det fik boligpriserne til at stige yderligere, da folk fik flere penge mellem hænderne, og troværdigheden omkring økonomien steg. De forventede prisstigninger steg samtidig, og gjorde det attraktivt, at købe en ny og større bolig.

Det var især prisen på ejerboliger der steg. Normalt er det fornuftigt, at sælge sit gamle hus, før man køber et nyt, men pga. den meget store aktivitet på boligmarkedet, var der også mange spekulanter, der købte boliger, ikke bare for at bo i dem, men i håb om at værdien på boligen ville stige endnu mere.

1

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Beretning_og_regnskab_2000/$file/nb01.htm

2

http://www.skm.dk/publikationer/skat/1492/1494/

3

Se bilag 1) og 2)

4

http://politiken.dk/tjek/penge/boligmarked/ECE1225443/huspriserne-falder-hvis-de-afdragsfri-laan-afskaffes/

Side 5

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

Hvis man kigger helt objektivt på boligmarkedet, bør man kunne konkludere at når den almene dansker begynder at spekulere i fast ejendom, så er markedet mere en fordelagtigt. Når aktiviteten er så høj, skaber det en øget efterspørgsel på boliger, og derfor havde byggevirksomheder landet over også travlt med at opfylde den stigende efterspørgsel efter flere boliger. Derved blev forventningerne om fortsat boligprisstigninger i en periode selvopfyldende og bragte boligpriserne ude af kurs med den

                                           5
underliggende økonomiske udvikling – en boligboble

. Fra 2004 til 2007 steg priserne voldsomt, også priserne på erhvervsejendomme har også været usædvanligt høje, især i hovedstadsområdet. Priserne

                                                   6
nåede sit højdepunkt i 2007 hvor boligpriserne var rekord høje

. Der var dog herefter store regionale forskelle, idet man herefter så særdeles store forskelle i både priser, hvilket kan være meget normalt, men også på omsætningen af boliger i storbyerne kontra ”udkantsdanmark”. Samtidig brød finanskrisen ud i USA, og det skulle vise sig at blive en international krise, der ramte Danmark i 2008.

Følgerne var at boligboblen brast, med følgende stagnation på markedet og højkonjunkturen blev til

           7                                  8
lavkonjunktur . I slutningen af 2008 samt starten af 2009 var der store prisdyk, og investeringerne i

både boliger og byggegrunde faldt drastisk. Mange boligejere der havde valgt at belåne huset mest muligt, imens husepriserne var stigende, for at få de billigste renter var blevet teknisk insolvente, og

der er i dag, i hvert fald 150.000 danskere^{9}, der er tekniske insolvente, da huspriserne faldt hurtigere,

end lånet blev nedbragt, og sammenholdt med de afdragsfrie lån, har dette bidraget til en endnu større

                                                10
forskel i husets reelle værdi, sammenholdt med belåningen

. Alt dette har resulteret i et stort fald i boliginvesteringer, huspriser, samt byggebranchen, da efterspørgsel på byggegrunde og nybyggeri faldt, og har fået til følge, at en del pengeinstitutter, som har eksponeret sig for kraftigt over for markedet for fast ejendom, har måtte tage særdeles store tab, måske endda måtte lukke ned. Siden 2009 er både boliginvesteringer, og boligpriserne steget få procent, men har ikke haft nogen betydning overhovedet, boligmarkedet har siden at boblen bristede været fastfrosset, da folk er usikre om, hvad fremtiden bringer. Dette sammenholdes med pengeinstitutternes mere konservative udlånspolitik med øget rådighedsbeløb i forhold til køb af ny bolig for den almene dansker, bl.a. som følge af de øgede solvens krav fra bankpakkerne. Både private, men i den grad også virksomheder, har været mere en aggressive i opkøb. Der er eksempler på store ejendomme (udlejning, butiksmål osv.) der blev handlet i storbyerne, hvor ejendommene var steget flere millioner på blot et år. Disse vanvittige fordelagtige handler gjorde at investorer blev mere og mere offensive i opkøb, idet overskuddet på disse handler kom uden tilførsel af værdi til ejendommene. Det var simpelthen investeringer der gav et fuldstændig urealistisk godt

5

http://www.dors.dk/sw7100.asp

6

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Konjunktur_aktivpriser_og_kreditgivning

7

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR496.pdf

8

Se bilag 3)

9

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/177113/tusindvis_af_danske_boligejere_er_teknisk_insolvente.html

10

http://www.dors.dk/sw7100.asp

Side 6

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

afkast, set i forhold til hvad der ellers kunne investeres i. Realkreditinstitutterne var mere end glade for at finansiere disse ejendomme, hvor man kan sige at det faktisk er deres opgave at være en smule kritisk i forhold til handelsprisen.

2.1 Opsummering: Det danske boligmarkedet har siden årtusinde svinget meget. De første par år med stabilitet, og efterfølgende stigende priser, der især var bygget på spekulationer om forventende prisstigninger, og der blev derved opbygget en boligboble. Det skyldes tildels skattestoppet, der fastfrøs ejendomsværdiskatten, og den historiske lave rente. Boligboblen bristede i 2008, da finanskrisen ramte Danmark, og boligmarkedet har lagt fastfrossen siden da.

3. Analysér hvilken rolle boligmarkedet spiller for den samfundsøkonomiske situation.

Boligmarkedet spiller en stor samfundsøkonomisk rolle. Både boligbyggeriet, som påvirkes af boligprisernes op-og nedture, men især privatøkonomien hos danskerne har en stor betydning for samfundsøkonomien, fordi i den almene danskers husholdningsbudget, er boligposten den største udgift. Boligbenyttelse og boligudstyr udgør ca. 25% af den danske husholdnings forbrug. Desuden er

huskøb oftest den største investering en alm. person kommer ud for.^{11} Den almene dansker kan optage

et realkreditlån, hvor de kan låne op til 80% af husets værdi, og de resterende 20 % er banklån baseret på tinglyste ejerpantebreve. Der er en del forskel på renten på realkreditlån og banklån. Dette skyldes at de første 80% af boligens værdi er meget mere sikker pant end de resterende 20 %. Derfor kan man sagtens se en forskel på 4% point på et fastforrentet realkreditlån på den nuværende 4% og en boliglånsrente på ca. 8 %. Hvis man så vælger et realkreditlån der er rentetilpasset hvert år, er man hele nede på 2%, altså en renteforskel på 6 % point. Realkreditrenten er historisk set meget lav, hvilket betyder at man som husejer, kan få den billigste finansiering, igennem sin bolig. For førstegangskøbere,

                                                                             12
er det realistisk at 20-30% af indkomsten efter skat, går til den månedlige ydelse på en ejerbolig .

For at analysere hvilken rolle boligmarkedet spiller, for den samfundsøkonomiske situation, har jeg valgt at bruge det økonomiske kredsløb for at vise, hvordan hele vores økonomi hænger sammen, og hvor stor en betydning boligmarkedet i virkeligheden har for samfundsøkonomien. Jeg har valgt at bruge eksemplet med de stigende huspriser, vi oplevede i slutningen af 2003, starten af 2004 frem til

2007.

11

- Bilag 1) Danmarks statistik, husholdnings forbrug

12

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=230203&src=konjunkturerogboligmarkedgrhndihnd.pdf

Side 7

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

3.1 Det økonomiske kredsløb:

I 2003 blev der indført de afdragsfrie lån, der førte til stigende efterspørgsel , og boligpriserne steg de følgende år voldsomt. Det fik boligejernes huse til at stige i værdi, uden at de havde rørt så meget som en finger, så mange udså sig muligheden til at bruge lidt ekstra penge, uden at skulle afdrage de næste

10 år, og optog derfor lån i friværdien. Skulle de efter de 10 år have svært ved at betale den øgede ydelse, kunne de jo blot omlægge lånet til et nyt afdragsfrit lån, og derved have endnu 10 år med afdragsfrihed osv. Det gjorde at forbruget steg, og når forbruget stiger, og folk går ud og køber varer, bliver der betalt skatter og afgifter, af disse varer, som bliver en indtægt til det offentlige. Disse indtægter bruges ofte til tjenesteydelser og forbedringer inden for vores servicesektor, hvilket giver mere velstand. Når forbruget stiger, tjener virksomhederne også penge da efterspørgslen på varer stiger, og er nødt til at producere mere. Når en virksomhed skal producere mere, ansætter de typisk flere medarbejdere, som gør at ledigheden falder og har været rekordlav i periode med særligt meget fremgang, og evt. muligheder for lønstigninger. Når ledigheden falder, betyder det også, at staten ikke længere skal betale for overførselsindkomster, som fx. kontanthjælp, og derved får staten flere penge, og de tidligere arbejdsløse, får en indkomst de kan bruge til forbrug, og et muligt huskøb, og sådan påvirker prisstigningerne det økonomiske kredsløb, og især inden for belåning af friværdien, da det er så store mængder penge der bliver belånt, der bruges på forbrugsposten, så når boligpriserne stiger, påvirker det også alle de andre poster.

Derimod hvis boligpriserne falder, så falder forbruget også, og det påvirker det økonomiske kredsløb negativt. Der var det, der skete i bl.a. i , og stadig er tilfældet. Det blev dyrere for folk at sidde i deres boliger, og da mange boligejere havde belånt huset mest muligt, imens husepriserne var stigende, for at få de billigste renter, kunne de ikke skaffe flere penge her. Dette har betydet at huspriserne er faldet hurtigere, end lånet er blevet nedbragt, og derved er flere husejere blevet teknisk insolvente, og sammenholdt med afdragsfrie lån, har dette bidraget til en endnu større forskel i husets reelle værdi. Sammen med dette og finanskrisen, har det betydet, at folk er blevet usikre, omkring den fremtidige økonomiske situation, og mange har valgt at spare op, i stedet for at forbruge, og folk tør

                                                                       13
ikke investerer i boliger. Dette har betydet, at salget af boliger er faldet meget på kort tid . Det har haft

den konsekvens, at den almene husejer får særdeles svært ved f.eks. at forbruge, i det samme store omfang som før, da de har fået færre penge mellem hænderne, pga. prisfaldet, og husene er blevet mindre værd. Desuden har det også medført at der ikke kan lånes lige så meget, som før i friværdien.

Dette har ført til tvangsauktioner, og formindsket forbrug, som går udover virksomhederne, som skal producere mindre, da efterspørgslen falder, og virksomhederne har været nødsaget til at afskedige

13

Se bilag 5) Prisindeks

Side 8

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

medarbejdere, og dette har fået vores ledighed til at stige, hvilket giver en større udgift til staten da de skal betale for de arbejdsløse, og har mistet de penge, for skatter og afgifter, for det tabte forbrug.

Dette har også gået ud over bankerne, der har udlånt mange flere penge, end de havde sikkerhed for i kunderne. Dette er ikke kun en konsekvens for private, men også virksomheder og boligspekulanter.

Disse lån har været en af grundende til, at flere danske banker er gået konkurs, og at bankerne er blevet usikre overfor nye lån, og forøgelse af eksisterende kreditter, fordi de selv er i bekneb for kapital, som har ført til at mange virksomheder, også er gået konkurs, fordi de ikke kan låne penge, og når folk har sværere ved at låne penge, vil det igen betyde at vores forbrug falder, og at staten samtidig har

                                                   14
skulle hjælpe bankerne, og det har derved øget vores statsgæld

Så når boligpriserne stiger har det en positiv virkning i det økonomiske kredsløb, hvorimod faldende boligpriser ikke behøver at have en negativ virkning på det økonomiske kredsløb, men så stort et fald i boligpriserne, som vi så i , har en stor og negativ virkning på det økonomiske kredsløb med en selvforstærkende effekt.

3.2 Det økonomiske kredsløb:

Jeg har også valgt at benytte mig af de økonomiske mål til at illustrere hvordan boligmarkedet hænger sammen med samfundsøkonomien, da de samfundsøkonomiske mål, er økonomernes forslag til forbedring af samfundsøkonomien, og er de mål man hele tiden stræber efter at forbedre, for at gøre vores økonomi bedre og sund. Jeg vil derfor forklare boligmarkeds betydning for de økonomiske målbare mål, som er: Overskud på betalingsbalancen, ligevægt på statens finanser, stabile priser og økonomisk vækst. Miljø og velstand er ikke medtaget i denne sammenhæng, idet de ikke er målbare, men mere er et vurderingsspørgsmål.

Boligmarkedet og den danske økonomi følger hinanden. Der er altid forskellige faktorer der spiller ind, når økonomien vender, men når vi ser på konjunkturvendingerne der har været gennem tiden, er der

                                              15
en faktorer der altid spiller ind, og det er boligmarkedet.

Dette kan forklares med at husholdningernes forbrugspost udgør rundt regnet halvdelen af vores BNP, og derfor har politikkerne også brugt boligmarkedet som et instrument, til at gennemføre finanspolitiske stramninger. Det skete i

1986 hvor Kartoffelkuren blev indført, og et krav om om Mix-lån og maksimalt 20 års løbetid i stedet for

              16
de tidligere 30 år. Dette havde den betydning, at der var en højere startydelse på realkreditlån, og

samtidig med det, blev rentefradraget også reduceret. Det gjorde det dyrere for danskerne at låne

14

http://blog.politiken.dk/lunde/2010/02/16/status-pa-den-danske-statsg%C3%A6ld/

15

Se bilag 6)

16

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=230203&src=konjunkturerogboligmarkedgrhndihnd.pdf

Side 9

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

                                                17
penge, og at finansiere deres forbrug ved hjælp af boliglån,

Dette kunne ses på betalingsbalancen, og underskuddet blev reduceret, fordi der var en faldende efterspørgsel på indlandske varer, da det blev

                                                         18
dyrere at låne penge, og folk valgte i stedet at spare flere pengene op.

Den dag i dag, har vi et højt overskud på betalingsbalancen, og under det seneste økonomiske opsving i 2004, havde vi faktisk også et overskud på betalingsbalancen. Dette skiller sig fra tidligere økonomiske opsving, da der har været et privat, og offentligt opsparingsoverskud, og dermed overskud på betalingsbalancens løbende poster.

De ses nemlig oftest, at i en økonomisk opgang, så forværres betalingsbalancen, da når der er økonomisk opgang, så stiger produktionen, og der kræves flere råvarer, som vi oftest importere fra udlandet, og der er en tendens til, at folk køber udenlandske varer, så importen stiger, og

                                                                      19
betalingsbalancen forværres. Lige i tiden, har vi et stort overskud på betalingsbalancen . Dette kan

forklares med, at vi har en stor ledighed, set i forhold til tidligere, og at efter boligpriserne er faldet, så der mange danskere, blevet tekniske insolvente, da huspriserne faldt hurtigere end deres lån blev nedbragt, og endnu engang sammenholdt med afdragsfrie lån, har dette bidraget til en endnu større forskel i husets reelle værdi. Derfor sparer folk op til dårligere tider, fordi de er usikre omkring den

                                                                        20
fremtidige økonomiske situation, og derved bliver der også handlet mindre med udlandet Et andet

eksempel på, at boligmarkedet, har været brugt finanspolitisk, som økonomisk stramningsredskab, var i

1998, da pinsepakken kom, og rentefradraget blev sat endnu mere op. Konsekvensen af dette var, at privatforbruget blev sat ned, og det resulterede i, at trykket blevet fjernet fra økonomien, hvilket hjalp betalingsbalancen. Modsat har et boligmarked med billige priser, også været med til at sætte gang i økonomien, opsving der er blevet understøttet af efterfølgende boligpriser, og at husholdningerne har fået et større rådighedsbeløb, som Fx i 1981, hvor rentefaldet efter fastkurspolitikkens indførsel var startskuddet til en højkonjunktur. Og som vi ser nu, grundet skattelettelserne, muligheden for at optage de afdragsfrie lån og de historiske lave renter, en højkonjunktur i 2004, med en BNP på over 2,5%. Efter en årrække med vækst, vendte højkonjunkturen til lavkonjunktur igen, med et fald på 5,2 procent point

                                                                       21
i 2009 . Der er nu stilstand på boligmarkedet, hvilket har forårsaget en stigende ledighed , da

boligmarkedet også har en stor en indflydelse på beskæftigelsen. Boligmarkedet danner grundlag for mange arbejdspladser, både realkreditinstitutter og ejendomsmæglere, samt håndværkere til boligbyggeriet, og det stillestående boligmarkedet har gjort, at mange har mistet deres job, og ikke kun i disse brancher. Desuden er der også en sammenhæng mellem boligpriserne og arbejdsløshed, da en familie ramt af arbejdsløshed, ikke har råd til at betale for en dyr ejerboligudgift, så er der høj ledighed,

17

Samfundsfag C-niveau bogen

18

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Konjunktur_aktivpriser_og_kreditgivning/$file/konjunktur_

kvo409.pdf

19

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/219129/kaempe_overskud_paa_betalingsbalancen.html

20

Se bilag 4

21

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR496.pdf

Side 10

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

                                                                 22
vil det automatisk presse boligpriserne nedad, og øge antallet af tvangsauktioner

. Når der er lav ledighed i samfundet, vil det modsat betyde, at potentielle købere er trygge, og det vil derfor øge efterspørgslen på boliger (typisk ejerboliger) og derved vil boligpriserne som regel også stige. Desuden så, hvis det er billigt og ukompliceret at flytte, så bliver det lettere for virksomhederne at skaffe sig den arbejdskraft, de har brug for. Det betyder igen, at virksomhederne tjener flere penge, og at ledighed falder. Lige i tiden har vi stor arbejdsløshed, set i forhold til tidligere, hvilket skyldes finanskrisen, og vi kan se at udviklingen i boligpriserne og arbejdsløsheden følger hinanden. Så boligpriserne er faldet,

sammen med at arbejdsløsheden er steget og omvendt^{23}. Så tryghed, stabilitet og fornuftige priser på

boligmarkedet, er en vigtig forudsætning for, at vi kan opnå så lidt ledighed som overhovedet muligt, og få ligevægt på de offentlige finanser, da høj arbejdsløshed fører til faldende skatteindtægter, der giver statens finanser underskud, da det giver staten flere udgifter fordi de skal betale for de arbejdsløse. Vi får ikke udnyttet vores arbejdskraft til produktion, og de arbejdsløse har et mindre rådighedsbeløb, da de ikke har nogen indtægt fra et job, og når der bliver forbrugt mindre, så falder efterspørgselen på produkter også. Virksomhederne skal derfor producere mindre, og igen fører det til højere arbejdsløshed, og omvendt giver lav arbejdsløshed et overskud på de offentlige finanser. Derved kan vi konkludere at boligmarkedet og den danske økonomi går hånd i hånd. Har vi højkonjunktur har vi også en godt boligmarked, og modsat har vi lavkonjunktur, så har vi også store problemer på boligmarkedet, som vi ser nu, hvor der er stagnation.

3.3 Opsummering:

Udviklingen på boligmarkedet har meget stor indvirkning på den overordnede udvikling i samfundsøkonomien, da husholdningernes forbrug udgør ca. halvdelen af BNP. Hvilket gør at boligmarkedet og den danske økonomi følger hinanden ad. Så faktorer i boligmarkedet kan ses i det økonomiske kredsløb, og påvirker både den økonomiske vækst, beskæftigelsen, statens finanser og betalingsbalancen. Boligmarkedet er desuden flere gange blevet brugt som et finanspolitisk redskab til at stamme økonomien.

4. Diskutér årsagerne til, at boligboblen brast med efterfølgende stagnation på boligmarkedet som konsekvens.

I 2007 bristede boligboblen, på nogenlunde samme tid, som finanskrisen ramte Danmark. Vi havde i Danmark opbygget en boligboble, der var opbygget af spekulationen, som drives af forventninger om

22

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=230203&src=konjunkturerogboligmarkedgrhndihnd.pdf

23

Se bilag 1 og 4

Side 11

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

at prisstigningerne vil fortsætte, og dermed bliver forventningerne til de fremtidige priser

            24
selvopfyldende . Hvis alle alle tror boligpriserne stiger gør de det selvsagt og omvendt. Tror alle at

boligpriserne falder, ja så afventer køberne og dermed bliver prisfaldet en realitet. Men var boligpriserne herhjemme virkelig så høje, at de var kommet til det punkt, hvor vores indtægter ikke kunne følge med længere, og derved bristede boligboblen? Den prisboble vi havde bygget op, den ville nok have bristet under alle omstændigheder, da den økonomiske udvikling ikke kunne blive ved med, at følge de høje boligpriser, den skulle jo briste på et eller andet tidspunkt, priserne kan jo ikke bare blive ved med at stige og stige når vores økonomiske udvikling ikke gør det i samme grad, men bemærkelsesværdigt, at det skete på samme tid, som finanskrisen ramte Danmark.

Den øget globalisering, har gjort afstanden mellem landendes økonomier meget mindre. Der har været en stigende tendens i lang tid, til den internationale handel, herunder både outsourcing, import,

                                      25
eksport, låntagning og investering i andre lande

, og det har gjort, at vi er meget mere overfølsom overfor udenlandske kriser. Da så det amerikanske boligmarked i 2007 kommer i krise, fordi de amerikanske boligejere stoppede med at tilbagebetale deres boliglån, fordi de havde udstedt de såkaldt subprimelån, som gjorde at mange amerikanere, ikke var istand til at betale lånet tilbage, fordi priserne på deres overbelånte huse, var faldet. Det kan vi se paralleller til rundt omkring i verden. Der var en tendens, og også herhjemme, til at bankerne lånte penge til folk, og projekter der var tvivlende.

Krisen rammer så os, på grund af den stigende globalisering, der har betydet, at der har udviklet sig et stort markedet for spredning af værdiparpier, og disse værdipaprir i Amerika, var der større efterspørgsel på, end de amerikanske statsobligationer, fordi de havde større afkast, og igen ser vi paralleller til Danmark, da vi også var inde i en højkonjunktur, hvor folk kun tænkte på at tjene penge.

Folk købte bl.a. boliger, for at sælge dem igen, så de kunne opnå fortjeneste på de stigende boligpriser, og ingen tænkte på at højkonjunkturen kunne ske at vende igen. Det samme skete i Amerika, bankerne købte værdiparpier der var svære at kontrollere og regulere, så derfor opfandt markedet en ny form for fastforrentet værdipapirer. Dette gik ud på, at man tog forskellige realkredit gælde, og delte dem så i en masse stykker, puljerne A, B og C, som egentlig bare var investorer. Skete det, at nogle husejere ikke kunne betale deres gæld tilbage, fik investorerne i pulje A deres penge først, dernæst investorerne i pulje B og til sidst dem i pulje C. Det betød, at investorerne i pulje C var mere skrøbelige og risikable end dem i pulje A, og det betød også, at pulje C investorerne fik højere renter. Så hvis man var i pulje C, havde man stor risiko, men kunne samtidig også tjene mest muligt, og da økonomien gik strålende tog mange banker chancen og i pulje C, fordi der var udsigt til stigende priser og dette gav det bedste afkast. De positive forventninger gjorde bankerne mere risikovillige. Derfor da de amerikanske husejere

24

http://www.dors.dk/sw7100.asp

25

Powerpoint om finanskrisen og økonomi (se link i kilder)

Side 12

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

ikke kunne betale deres lån af, havde dem i pulje C meget store problemer med at indhente deres investerede penge hjem. Problemet var, at man ikke vidste hvilke banker, der lå i hvilken puljer, og bankerne blev derfor usikre, og turde ikke låne penge ud til hinanden, det betød at de amerikanske banker begyndte at videresælge deres lån til banker verden over, som derved overtog dele af risikoen, og nogle af de amerikanske banker, havde allerede lån i andre banker, og derfor blev det til en finansiel

                26
krisen verden over. . Som fik den betydning for bankerne i Danmark, at de blev usikre om, de selv var

i bekneb for kapital, da tendensen herhjemme, inden krisen var den samme som i USA, hvor bankerne lånte penge til gud og hver mand, uden kreditværdighed, samt tvivlende virksomheder og byggeprojekter. At bankerne pludselig stoppede med at låne penge ud, fordi de var usikre om de selv var i bekneb for kapital, kan have forårsaget at efterspørgselen på boliger, er stoppet brat, fordi folk ikke har kunnet låne penge til boliginvesteringer, og når efterspørgslen på boliger falder, så falder priserne også, og boligboblen vil briste. Markedet er jo i bund og grund baseret på udbud og efterspørgsel, som alle andre markeder.

Ser vi på tiden lige inden, at finanskrisen rammer Danmark, og er i gang i USA, så har globaliseringen igen spillet ind, da vi har en verdensomspændende mediedækning. Så danskerne har kunnet følge med i krisen i USA, og der gik et år, fra da boligboblen bristede i USA til at den ramte Danmark. Så danskerne har pga. medierne været klar over, at Amerikas økonomi havde paralleller til den danske, med en boligboble, der som følge af krisen bristede, og at huspriserne efterfølgende faldt drastisk. Det kan have forårsaget, at man forventede det samme ville ske i Danmark, og derved har ændret holdningerne til de forventende prisstigninger, og skabt usikkerhed. Denne usikkerhed, kan have forårsaget at de opskruede priser bristede, da en boligboble er opbygget af spekulationen, som drives af forventninger om at prisstigningerne vil fortsætte, og dermed bliver forventningerne til de fremtidige priser selvopfyldende, og så da finanskrisen rammer Danmark, så stopper bankerne næsten med at låne penge ud, fordi de selv er bange og usikre omkring, de er i bekneb for kapital. De har brug for selv at holde på en del af pengene, så de er sikrere. Så de danskere der har turde investere i bolig, har simpelthen ikke har kunnet få lov at låne pengene af bankerne langt hen af vejen. Eller man kan i hvert fald sige at kreditværdigheden er hævet rigtigt meget i forhold til den almene debitor i form af en huskøber. Bankerne har været lige så skeptiske overfor udlån, og forøgelse af eksisterende kreditter, og som vi har konkluderet tidligere oppe, går boligmarkedet og dansk økonomi hånd i hånd. Så selv hvis folk havde kapital til f.eks. en udbetaling og kunne låne resten af pengene, så turde de simpelthen ikke gå ud og investere i ny bolig, da de ikke er klar over, om prisfaldene vil fortsætte, og hvor lang tid det vil vare. Så de er bange for, at det skal blive en dårlig investering og at de faktisk bliver teknisk insolvente

26

http://laan-penge-her.dk/artikel/finanskrisen/

Side 13

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

på trods af at de afdrager på lånene og måske endda laver nogle billige fordelagtige forbedringer, og det kan have og ført til en følgende stagnation på markedet som konsekvens. Folk er usikre omkring hvad den fremtidige økonomi bringer, og det er klart de er det. I år 2011, 3 år efter, kan vi stadig se

                                                   27
følgerne af finanskrisen. Der er store udsving på aktiemarkedet

, og i Danmark har vi en historisk lav rente, men man frygter at renten den vil stige, med god grund. For hvis vi ser på PIIGS-landene, de

                                                                      28
europæiske gældsplagede lande, hvor deres renter er steget til det højeste nogensinde og Kina, som

har opbygget en boligboble der er på nippet til at briste, der kan få store konsekvenser for resten af verden, da Kina er dominerende kreditor på markedet, og står for 14,3 pct. af den samlede udenrigshandel. Den kinesiske økonomi har så stor en betydning, og hvis den kinesisk boligboble

brister, med samme følger som vi ser resten af verden, kan det få en kæmpe konsekvens verden over^{29}.

Det er klart der er stagnation på markedet, når vi hele tiden passivt bliver påvirket af disse ting udefra, det øger usikkerheden på forbruget og især på boligmarkedet.

4.1 Opsummering:

Den prisboble vi havde bygget op, den ville nok have bristet under alle omstændigheder, da den økonomiske udvikling ikke kunne følge med de høje boligpriser, da vores økonomiske udvikling ikke gør det samme, så hvis vi ikke havde haft finanskrisen og den øget globalisering som påvirkning, der gjorde at bankerne ikke ville låne penge ud, fordi de var usikre omkring de var i bekneb af kapital, så var boligboblen nok bristet alligevel. Vores påvirkninger udefra har betydet at boligboblen bristede på det tidspunkt, hvor efterdønningerne af udlandets kriser ramte os, og medførte til stagnation på markedet.

5. Diskutér og vurdér hvilke tiltag den nye regering kan sætte i værk med henblik på at få gang i boligsalget igen.

For at få gang i boligmarkedet igen, er både rød og blå blok kommet med forslag til en boligpakke før valget. Boligpakken skulle formindske omkostningerne ved at handle bolig. Det var ved at suspendere betalingen af ejendomsværdiskat og grundskyld frem til 2013, samt give nogle rabatter på de offentlige

                                               30
tinglysningsafgifter i forbindelse med tinglysning af skøde.

Boligpakken blev ikke til noget, men havde den mon gjort en forskel? Besparelse på offentlige udgifter i forbindelse med hushandler – herunder tinglysningsafgifter som skøde og lån. Det er en besparelse på omkring 36.000 kr. til et køb af hus på 2

27

http://www.business.dk/bolig/gaeldskrise-skaber-usikkerhed-paa-boligmarkedet

28

http://www.business.dk/oekonomi/spanske-og-italienske-renter-slaar-rekord

29

http://www.business.dk/oekonomi/kinas-boligboble-kan-give-globalt-tilbageslag

30

http://m.business.dk/article.pml?guid=

Side 14

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

       31
millioner , mon det ville have gjort en stor forskel? Der er så stor frustration på boligmarkedet, folk er

forsigtige, og usikre omkring den fremtiden økonomiske udvikling, og tør derfor ikke rigtig at gå ud og lave så store investeringer, som et boligkøb jo er, så mon en besparelse på boligkøbet, i så små %-vise summer af købesummen, kan gøre en forskel, det er tvivlsomt.

Man kan faktisk dele boligejerne, der er med til at fastfryse boligmarkedet, op i 2 store kategorier. Dem som er usikre omkring den fremtidige økonomiske udvikling, og derved ikke tør investere i en ny bolig men har pengene. Altså gode kunder, der trods de svære odds i markeder har faste jobs og en sund

økonomi. Og så er der dem, der simpelthen ikke har råd til at investere i en bolig. Det er især de unge^{32},

der har større gæld i deres bolig, end det den er værd eller helt nye potentielle boligkøbere som ikke har sparet nok op.

Hvis vi tager udgangspunkt i dem, som simpelthen ikke har råd til at flytte, fordi de har mere gæld i deres bolig, end den er værd, og derved er tekniske insolvente. Det er ca. og muligvis mere end

150.000 danskere, det drejer sig om. For at få dem ud af deres gæld, så de igen har mulighed for at investere i en bolig og få gang i det fastfrosne boligmarked igen, så kunne staten gå ind og hjælpe dem, ved at give dem et statslån. Nu da bankerne er blevet hjulpet med bankpakkerne, og virksomhederne og pensionsselskaberne med kreditpakker, så hvorfor ikke også hjælpe dem? Det vil selvfølgelig være meget risikabelt for staten, men på det anden side, så dem der ikke har råd til at flytte, har også begrænset job og uddannelsesmuligheder, og vil sidde fast i lang tid, fordi de har så stor en gæld.

Hvorimod hvis staten gik ind og hjalp dem, vil det øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, og de vil have mulighed for at få et bedre job, og i nogen tilfælde overhovedet at få et job, hvilket vil give dem

mulighed for at betale af på lånet, og komme ud af deres gæld^{33}.

For at få dem der er usikre omkring fremtiden, og hvad den bringer, til at turde at investere i boliger igen, er det nødvendigt at skabe stabilitet og tryghed på boligmarkedet. For at gøre dette, kunne man begrænse adgangen til de afdragsfrie lån, det vil ikke direkte få gang i boligsalget igen, men det vil derimod måske skabe større stabilitet, og tryghed, så folk atter igen tør investerer i boliger. Men boligmarkedet fungerer sådan, at forventninger til fremtiden indregnes i boligpriserne der bliver prissat her og nu. Det vil muligvis få de overvurderede boligpriser til at falde, da efterspørgslen vil falde, fordi folk der køber større og dyrere huse, idet de ikke skal afdrage fra dag et af, så det er muligt at det vil

31

http://www.altinget.dk/artikel/oekonomer-dumper-partiernes-boligpakker

32

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/12/14/114412_1.htm

33

http://www.dinepenge.dk/node/9223338/print

Side 15

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

have det stik modsatte effekt^{34}. Man kan dog godt være lidt skeptisk overfor om et prisfald i boligerne

er den rigtige vej og gå i øjeblikket. På baggrund af mine tidligere konklusioner, vil dette jo alt andet lige medføre endnu flere teknisk insolvente husejere. Men at boligpriserne falder, ville også kunne betyde, at det bedre kan betale sig at arbejde. At føre ekspansiv finanspolitik, og videreføre skattestoppet, med undtagelse af ejendomsværdiskatten, kunne også være et muligt tiltag, med henblik på, at skattestoppet vil øge forbruget, og få folk til at låne penge til store investeringer som fx boligkøb. Dette

                                           35
skattestop skal ikke indebærer ejendomsværdiskatten

, da den manglende naturlig prisdæmpende reguleringsmekanisme, var en af hovedårsagerne til boligboblen, og vi har brug for at sikre en stabil udvikling på boligmarkedet, så folk igen, tør investere i boliger. Men når boligmarkedet forsat er på vej ned, så ved jeg ikke hvor klogt det vil være, da det jo vil gøre boliginvesteringerne dyrere, men til

                                            36
gengæld vil det også skabe større tryghed og stabilitet

på lidt længere sigt. Folk vil have en mere sund indstilling til sin økonomi som boligejer. Og man vil være sikker på de kan betale et fastforrentet lån over 30 år igennem hele låneperioden, idet ydelsen ikke ændrer sig. Men hvis vi fx ser på indførelsen af

                 37
Kartoffelkuren i 1986 , der gjorde at det blev dyrere for borgerne at låne penge, og at finansiere deres

forbrug ved hjælp af boliglån. Det udløste et faldende forbrug, da det blev mere fordelagtigt at spare op, og det er netop ikke det vi er ude i. Vi skal have folk til at forbruge noget mere, og tør investere igen.

Men spørgsmålet er om det er nok? Vil et skattestop, få folk til at gå ud og investere i ny bolig?. Der er alt for meget usikkerhed på det danske boligmarked. Boligpakker, statslån, skattestop, eller begrænsning af afdragsfrilån, kan muligvis få gang i boligmarkedet, men på sigt tror jeg ikke, at det vil holde. Så længe boligmarkedet står stille, går forbruget i stå, da boligejerne er afgørende for privatforbruget. Der er derfor behov for en varig løsning. Det der skal få gang i boligmarkedet igen, er tryghed omkring den fremtidige økonomi både privat men også forventningerne til den offentlige, og den tryghed tror jeg ikke vi kan fremskyde, den skal komme helt naturligt at sig selv igen.

Konjunkturerne går op og ned over tid^{38}, og vi ved jo med sikkerhed, at både boligmarkedet, og vores

økonomi nok skal komme op igen på et tidspunkt, og først når der er tryghed og stabilitet, ikke bare på boligmarkedet, men hele den økonomiske situation, først der vil der komme gang i boligmarkedet igen.

5.1 Opsummering:

34

http://politiken.dk/tjek/penge/boligmarked/ECE1225309/nationalbanken-vil-afskaffe-afdragsfri-laan/

35

http://www.information.dk/277915

36

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2011_1_kvartal_Del_1/$file/kap02.htm

37

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Pengeinstitutter_mv./Kartoffelkuren

38

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=230203&src=konjunkturerogboligmarkedgrhndihnd.pdf

Side 16

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

Statslån, boligpakker og skattestop kan muligvis få gang i boligmarkedet igen, men det er ikke en varig løsning, da det er stabilisering og tryghed boligmarkedet mangler, det kan en begrænsning af afdragsfrie lån muligvis hjælpe med, men det vil modsat nok få privatforbruget til at falde.

Boligmarkedet og den danske økonomi skal nok stabilisere sig af sig selv, og derved skabe tryghed, det er ikke rigtig noget vi kan fremskyde.

6. Konklusion: Det danske boligmarkedet har siden årtusinde svinget meget. De første par år med stabilitet, og efterfølgende stigende priser, der især var bygget på spekulationer om forventende prisstigninger, og der blev derved opbygget en boligboble. Det skyldes til dels skattestoppet, der fastfrøs ejendomsværdiskatten, og den historiske lave rente. Boligboblen bristede i 2008, da finanskrisen ramte Danmark, og boligmarkedet har lagt fastfrossen siden da, da den danske økonomi og boligmarkedet har et uomtvisteligt afhængighedsforhold til hinanden. Når folk låner penge til at købe et hus, eller optager lån i deres nuværende bolig til forbrug herunder alm. forbrug men også forbedringer i form af modernisering eller tilbygninger, så kommer der penge ud i samfundet. Og da et realkreditlån, er den billigste måde at finansiere et lån til forbruget på, vælges dette hvis muligt.

Forbruget går ind og øger produktionen i virksomhederne og statens indtægter, samt fører til en faldende ledighed. Modsat virkning har det hvis folks forbrug formindskes. Det betyder at hver gang der sker ændringer på boligmarkedet, så påvirker det hele samfundsøkonomien. Den store del af det almene husholdningsbudget, er stærkts afhængigt af boligudgiften. Dette gør at boligmarkedet og den almene danskers økonomi følges ad. Boligmarkedet danner samtidig grundlag for mange arbejdspladser i form af den finansielle sektor og entreprenør- og håndværks sektoren. Høj arbejdsløshed indenfor bl.a. også disse brancher fører til faldende skatteindtægter, der giver statens finanser underskud, hvilket fører til produktionen falder, forværring af BNP. Samtidig med lavkonjunkturen påvirker betalingsbalancen - oftest positivt - da importen falder. Fordi boligmarkedet har så stor en betydning for samfundsøkonomien, er den flere gange blevet brugt som et finanspolitisk redskab til at stramme økonomien. Man kan altid estimere at de overskruede boligpriser der havde hobet sig op, nok ville have ramt en mur under alle omstændigheder, idet den økonomiske udvikling i den grad havde svært ved at følge med. Så hvis vi ikke havde haft finanskrisen som påvirkning der gjorde at bankerne blev mere reserverede i deres udlånspolitik, fordi de var usikre omkring de var i bekneb af kapital, så var boligboblen nok bristet alligevel. Vores påvirkninger af udenlandske økonomier og kriser har uden tvivl påvirket at dette skete lige præcis på dette tidspunkt som det gjorde. Statslån, boligpakker og skattestop kan muligvis få gang i boligmarkedet igen for at give danskerne en større tro på fremtiden og ikke mindst give dem den økonomiske håndsrækning der skal

Side 17

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

til, men det er ikke en varig løsning, da det er stabilisering og tryghed boligmarkedet mangler. Det kan en begrænsning af afdragsfrie lån muligvis hjælpe med til, men det vil modsat nok få privatforbruget til at falde. Boligmarkedet og den danske økonomi bør alt andet lige stabilisere sig af sig selv, og derved skabe den nødvendige tryghed der skal til. Det er ikke rigtig noget vi kan fremskynde fra den ene dag til den anden.

7. kildeliste

7.1 Dokumentarer:

DR

Dokumentaren 100 års spekulation, afsnit 3:3 link:

http://www.dr.dk/nu/player/#/100-aars-spekulation/15553

7.2 Hjemmesider:

Nationalbanken:

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Beretning_og_regnskab_2000/$file/htm

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Konjunktur_aktivpriser_og_kreditgivning

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2011_1_kvartal_Del_1/$file
/kap02.htm

Skatteministeriet:

http://www.skm.dk/publikationer/skat/1492/1494/

De økonomiske råd:

http://www.dors.dk/sw7100.asp

Danmarks statistik:

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR496.pdf

Børsen:

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/177113/tusindvis_af_danske_boligejere_er_

teknisk_insolvente.html

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/219129/kaempe_overskud_paa_betalingsbalancen.

tml

Jyske bank:

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=230203&src=konjunkturerogboligmarkedgrhndi

Side 18

Regina Sommer Kristiansen HH3C Studieretningsprojekt

Tradium SRP 19/11/11

hnd.pdf

Lån penge her:

http://laan-penge-her.dk/artikel/finanskrisen/

berlingeske business:

http://www.business.dk/bolig/gaeldskrise-skaber-usikkerhed-paa-boligmarkedet

http://www.business.dk/oekonomi/spanske-og-italienske-renter-slaar-rekord

http://www.business.dk/oekonomi/kinas-boligboble-kan-give-globalt-tilbageslag

http://m.business.dk/article.pml?guid=

Information:

http://www.information.dk/277915

Dr:

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/12/14/114412_1.htm

Altinget:

http://www.altinget.dk/artikel/oekonomer-dumper-partiernes-boligpakker

Politiken:

http://politiken.dk/tjek/penge/boligmarked/ECE1225443/huspriserne-falder-hvis-de-afdragsfri-laan-

afskaffes/

http://politiken.dk/tjek/penge/boligmarked/ECE1225309/nationalbanken-vil-afskaffe-afdragsfri-laan/

http://blog.politiken.dk/lunde/2010/02/16/status-pa-den-danske-statsg%C3%A6ld/

7.3 Bøger:

International Økonomi A-niveau, Bind 1 & 2

Kureer & Lundgreen, forlaget Kurlund

Samfundsfag Niveau C

Højere handelseksamen, Trojka

7.4 Powerpoint:

Powerpoint om finanskrisen af professor Per H. Hansen.

link til powerpoint: http://www.google.dk/#sclient=psy-
ab&hl=da&site=&source=hp&q=Powerpoint+af+Copenhagen+Business+School+til+faglig+dag:+Finansk
risen+og+%C3%B8konomien&pbx=1&oq=Powerpoint+af+Copenhagen+Business+School+til+faglig+dag:
+Finanskrisen+og+%C3%B8konomien&aq=f&aqi=&aql=&gs_sm=s&gs_upl=2157l2157l0l3413l1l1l0l0l0l
0l202l202l2-1l1l0&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.,cf.osb&fp=d8db286a6d4aff70&biw=1366&bih=592