SOP om Kina og Indiens Økonomiske Udvikling i IØ og VØ

Side 1

1

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

1. Abstract .......................................................................................................................................... 3

2. Indledning ...................................................................................................................................... 4

3. Redegørelse .................................................................................................................................... 5

3.1 Kinas økonomiske udvikling de seneste 15 år ............................................................................... 5

3.2 Indiens økonomiske udvikling de seneste 15 år ............................................................................ 8

4. Analyse ......................................................................................................................................... 11

5. Vurdering ...................................................................................................................................... 16

7. Bilag ............................................................................................................................................. 22 Bilag 7.1 - Kinas økonomiske udvikling og placering på en række økonomiske indikatorer .................. 22 Bilag 7.2 - Oversigt over udvalgte landes udvikling i BNP i perioden (målt i US$) ............ 22 Bilag 7.3 - Inflationen i Kina og Indien i perioden (årlig %) ........................................... 23 Bilag 7.4 - Udviklingen i Kina og Indiens betalingsbalance på de løbende poster i perioden

(målt i US$) ................................................................................................................................... 23 Bilag 7.5 - Udviklingen i udvalgte landes BNP pr. indbygger i perioden (målt i US$) ........ 24 Bilag 7.6 - Total arbejdsstyrke i perioden 24

Bilag 7.7 - Kina og Indiens eksport i perioden (målt i US$) ............................................ 25 Bilag 7.8 - Kina og Indiens import i perioden (målt i US$).............................................. 25 Bilag 7.9 - Kina og Indiens CO2 udslip i perioden (et tusind ton) .................................... 26 Bilag 7.10 - Kina og Indiens direkte udenlandske investeringer i perioden (målt i US$) .... 26

8. Litteraturliste ................................................................................................................................. 27

9. Slutnoter ....................................................................................................................................... 29

Side 3

3

1. Abstract

This project deals with the development of the Indian and Chinas economic in the past 15 years by using a historical overview.

The project is divided in three sections, and contains a review, an investigator, and discussion. The first part is a review that that outlines the developments that Indie and Chinas has gone through in the period 1995 to 2010. The second part compares the two economies. The last part of the project contains a discussion of India and Chinas future role in the global world and how the economy will look in the future.

The main conclusion of this paper is that India and China in the past 15, has gone through an explosive historically development. But they have achieved the growth in two different ways. But they have som challenges in the future they will have to solve in order to maintain that growth. But if they plays its cards well, can they have a big influence on the global agenda in the future.

Side 4

4

2. Indledning

”Når Kina vågner, vil verden skælve”, skulle Napoleon engang have sagt^{1}.

Han måtte siges at have ret. Kina er vågnet, og det er noget som resten af verden for alvor kan mærke. For ca. 15 år siden var Kina en nation fuld af cykler og triste bygninger. Men i dag er landet fyldt med fabrikker, moderne lufthavne, skyskrabere og meget mere. Alt dette er opført i løbet af det seneste årti, hvor den kinesiske økonomi for alvor er vågnet. Et tempo man aldrig har været vidne til før. De er vokset fra udviklingslandes rækker til i dag at være en af verdens største økonomier (jf. bilag 6.1). Ligeledes Kina, har Indien også oplevet et massivt økonomisk opsving de seneste år, dog ikke i samme omfang som Kina. Mens Kina har haft dette meteoragtige økonomiske opsving, har Indien haft en lidt langsommere, men stabil vækst. Dog forandrer de to landes økonomiske transformation verden, hvilket allerede kan ses på de

faldende Wal-Marts^{2} priser, de stigende priser på benzin og ikke mindst den luft vi indånder. Deres

økonomiske vækst får økonomierne i USA, Europa og Japan til at se ud som de står helt stille. Og pludselig er det nærmest nødvendigt for de vestlige virksomheder at outsource til Kina eller Indien for at bibeholde deres konkurrencedygtighed over for andre virksomheder. Dette har medført at udviklede lande som USA, Japan, Storbritannien mv. mister arbejdspladser, mens udviklingslandene som Indien og Kina hele tiden vinder arbejdspladser. Dette er noget som sætter den amerikanske og europæiske middelklasse under pres.

Men hvad har Kina og Indien gjort for at opnå denne voldsomme økonomiske vækst? Har de opnået deres vækst på forskellige måder, eller har de brugt de samme metoder? Og hvordan vil deres fremtid se ud? Det ville blive diskuteret i denne opgave, hvor en historisk gennemgang vil belyse forståelsen af den økonomiske udvikling, som Kina og Indien har gennemgået for at opnå den position de har i dag.

I følgende opgave vil Kina og Indiens økonomiske vækst blive undersøgt vha. af en grundig historisk redegørelse. Herefter vil der analyseres hvilke metoder de to lande har anvendt, og give en grundig indføring i hvordan de to lande har opnået deres position. Slutteligt vil deres fremtidsperspektiver vurderes og konkluderingen vil drage en logisk slutning.

1

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Pengetemaer/2008/Kina2008/

2

Wal-Mart er verdens største detailhandelskæde, og en af verdens største firmaer (målt på deres omsætning).

Side 5

5

3. Redegørelse

3.1 Kinas økonomiske udvikling de seneste 15 år

Kina har oplevet en massiv økonomisk fremgang de seneste år, og en stor forbedring af deres velstand. De er vokset fra udviklingslandenes rækker til en status som supermagt med raketfart, og en gennemsnitlig vækst på ca. 10 pct. om året de seneste 15 år (jf. figur 3.1). I 2004 oversteg Kinas samlede BNP Italien, og placerede sig på en global sjetteplads. Forsat i 2005 oversteg de både Frankrig og England, og i 2010 lå de på en samlede anden plads over verdens landes BNP, kun overgået af USA (jf. bilag 7.2).

Figur 3.1 - Kinas udvikling i BNP i perioden fra

Kilde: Worldbank, Chinas GDP Growth (annual %)

Men for at forstå Kinas økonomiske udvikling, er det nødvendigt at redegøre for Kinas ændring fra

planøkonomi^{i} til en såkaldt socialistisk markedsøkonomi^{ii}. Under Mao Zedong^{iii} regimet () led Kina

af en meget voldsom hungersnød, som medførte at mellem 30 - 40 millioner mennesker sultede ihjel i perioden Dette ændrede sig dog da den reformvenlige Deng Xiaoping iv kom til magten i 1978, efter Maos død. Han påbegyndte en reformering af det økonomiske system og åbning for udlandet.

Reformerne indledtes i landbruget og blev senere i 1984 videreført til industrien. I 1995 annoncerede regeringen, at også den finansielle sektor skulle begynde at fungere på markedsvilkårene. Disse reformeringer har dog stadig været meget kontrolleret, for at bibeholde noget fra maoistiske holdning,

hvilket blandt andet ses i at det stadig er de statsejede virksomheder der dominerer i Kina^{3}.

De har heller ikke påbegyndt et egentlig privatiseringsprogram, da de har stor frygt for at der vil opstå en stor arbejdsløshed, hvis mange af de urentable statsejede virksomheder skal konkurrere med de andre

3

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/økonomi/økonomi_i_andre_lande/Kina_(økonomi)

Side 6

6

virksomheder på markedsvilkårene. Denne form for subsidiering^{v} til de statsejede virksomheder medgiver
dog store udgifter for det offentlige budget^{4}, som har haft en stor indflydelse på at den kinesiske økonomi i

visse perioder har vist tegn på overophedning, bl.a. i 1994 og 1995, hvor inflationen henholdsvis var ca. 24 % og 17 % (jf. bilag 7.3). Det reagerede Kina dog hurtigt ved at stramme den økonomiske politik (i form af stigende renter, offentlige udgiftsbesparelser og direkte priskontrol), hvilket dæmpede den økonomiske udvikling. Derudover gennemførte Kina også i 1994 en skattereform, som blandt andet indeholdt progressive

indkomstskatter^{vi} på op til 45 %, reduktion af selskabsskatten for statsejede virksomheder samt bestræbelse

på en mere effektiv skatteopkrævning, f.eks. kan skatteunddragelse medføre dødsstraf.

En af de store grunde til at Kina har oplevet denne økonomiske vækst, er især deres åbenhed over for ulandet. Under Deng Xiaopings reformer oprettede han flere såkaldte, for at tiltrække økonomiske zoner udenlandske virksomheder med blandt andet nogle særlige gunstige etablerings- og skattevilkår. Disse zoner sammenholdt med Kinas utømmelige udbud af arbejdskraft, og deres villighed til at arbejde for en meget lav løn har medført at mange udenlandske virksomheder har investeret i Kina. Siden 1978 har udenlandske

virksomheder investeret over 4,9 bio. i Kina^{5}. Disse mange udenlandske investeringer har til dels gjort at

Kina har haft overskud på betalingsbalancen siden 1990, dog med undtagelse af 1993 (jf. bilag 7.4).

De udenlandske investeringer har også medført at der er blevet bygget tusindvis af fabrikker og arbejdspladser i Kina. Disse fabrikker og arbejdspladser har medvirket til at Kina i 2010 var verdens største

eksportør, med 10,4 % af den samlede globale eksport^{6}. Og det har udviklet sig med raketfart. F.eks.

kom ”blot” 30 % af verdens legetøj fra Kina i 2000. Mens bare 5 år senere, kom hele 75 % af verdens

legetøj kom fra Kina^{5}. De vigtigste handelspartnere er USA, Japan, Hongkong og Sydkorea. Kina er

derudover Danmarks femte største leverandør.

I 1993 blev det multiple valutakurssystem afskaffet, således at der kun var én kurs gældende for valutaen.

Samtidig blev den i 2005 sat fast i forhold til dollaren. Det forbedrede deres eksport, da de så kunne sælge deres varer billigere i udlandet. Ironisk nok er USA det land i verden der aftager flest varer fra Kina, så de er med til at pumpe den kinesiske økonomi op. Det har dog ikke kun positive konsekvenser at holde kursen fast til dollaren, da det medvirker til at inflationen stiger og giver et faldende realløn hos forbrugerne.

Siden Deng Xiaoping kom til magten har Kina investeret utrolig meget i det offentlige, til dels for at modernisere, men også for at industrialisere landet. Især er det infrastrukturen, der er blevet investeret meget i. Det har til dels været nødvendigt for at virksomhederne kunne transportere deres varer igennem landet, og dette finanspolitiske udgiftsinstrument har været til stor gavn for landet. Ikke nok med at det har forbedret vilkårene for virksomhederne og menneskerne, det har også givet en direkte effekt på efterspørgslen, i form af nye arbejdspladser mv.

4

Ibid.

5

Meredith, Robyn: Elefanten og dragen. 1 udgave. Gyldendal, 2009

6

http://ioea.systime.dk/fileadmin/filer/Opdatering_2/Atab24-2.pdf

Side 7

7

Det er dog ikke alle der har haft lige store gevinster af den voldsomme økonomiske udvikling. Den primære sektor (landbrug, fiskeri, skovbrug) har opnået en uforholdsmæssig lille gevinst, i forhold til blandt andet

arbejderne i byerne, hvis indkomster er steget kraftigt de seneste år^{5}. Den primære sektor giver således

forsat et faldende bidrag til BNP. Mens den sekundære (industri, byggeri) og tertiære sektor (service) giver et stigende bidrag til BNP. De tre erhvervsgrupper bidrag til BNP udgjorde i 2004 hhv. 13 %, 46 % og 41 %.

De tre samme erhvervsgruppers andel af den samlede beskæftigelse på hhv. 47 %, 22 % og 31 % understreger, at landbruget er meget lidt produktivt.

Dog har det økonomiske opsving de seneste år medført en generel stor forbedring af befolkningens velstand.

Både gennemsnitsindkomsten og BNP pr. indbygger er vokset voldsomt de seneste år (jf. figur 3.2). Kinas BNP pr. indbygger er dog stadig meget lav i forhold til vestlige forhold (jf. bilag 7.5). Der er stadig ca. 64 mio. der lever under fattigdomsgrænsen på 944 yuan (ca. svarende til 1 dollar), hvilket svarer til 7 % af landbefolkningen. Dog besluttede de i 2010 at hæve mindstelønnen i Kina, som skulle forebygge social

ulighed^{3}.

Figur 3.2 – Kinas udvikling i BNP pr. indbygger i perioden

Kilde: Worldbank - Chinas GDP per capita (current US$)

Derudover er vækst- og indkomstfordelingen også meget skæv. Det er primært i østkystprovinserne (hvor blandt andet Shanghai ligger), hvor hovedparten af de udenlandske investeringer finder sted, dvs. hvor

integrationen i verdensøkonomien er længst fremme^{3}. Derudover ligger mange af de ineffektive statsejede

sværindustrielle virksomheder på østkysten. Ligeledes tjener landmændene meget mindre end byboerne, hvilket er resulteret i mange demonstranter. Det har betydet, at der sket en massiv urbanisering.

Som det fremgår af redegørelsen, kan det derfor være svært at sætte ord på Kinas økonomiske system.^{vii}

Side 8

8

3.2 Indiens økonomiske udvikling de seneste 15 år

Indien har ikke haft den samme eksplosive vækst som Kina. Men de har stadig oplevet en massiv og stabil vækst de seneste 15 år og på blot to årtier har Indien rejst sig fra et lavvækst-land til en position som den næst hurtigst voksende økonomi i verden. De har haft en gennemsnitlig vækst på ca. 8 % de seneste 15 år

(jf. figur 3.3). Samtidig er de i dag verdens 9 største økonomi (målt på samlede BNP)^{7}.

Figur 3.3 - Indiens udvikling i BNP i perioden

Kilde: Worldbank, India’s GDP Growth (annual %)

Ligeledes Kina, er det vigtigt at redegøre for Indiens start på deres økonomiske vækst, for at forstå deres økonomiske udvikling. Ligesom Kina, led Indien også af en meget lav vækst inden starten på deres

økonomiske boost og ligesom Kina var præget af Maos tanker, var Indien præget af Mahatma Gandhis^{viii}
modstand mod industrialisering og Jawaharlal Nehrus^{ix} socialistiske holdning, som bevirkede at Indien trak

sig tilbage fra verdensøkonomien efter deres uafhængighed fra Storbritannien i 1947 og dermed havde en meget protektionistisk politisk økonomi. Dog skete der ændringer i 1991. Blandt andet på grund af

Sovjetunionens sammenbrud og en alarmerende udvikling på de offentlige finanser, betalingsbalancen^{3} og

en meget høj inflation (jf. bilag 7.3).

Derfor blev der iværksat flere reformer af de økonomiske grundprincipper på foranledning af IMF. Dette indebar en reform af den offentlige sektor, bl.a. infrastrukturen, stålindustrien samt olie- og energisektoren.

Derudover blev handelspolitikken liberaliseret gennem reduktion af toldsatser og andre importbegrænsede foranstaltninger, ligesom valutaen,, blev gjort fri omvekslelig til handelsformål.

rupee

7

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.CD/countries/1W?order=wbapi_data_value_2010%20wbapi_data_val
ue%20wbapi_data_value-last&sort=desc&display=default

Side 9

9

Efter disse reformer begyndte økonomien at vokse drastisk. Inflationen faldt (jf. bilag 7.3), gælden blev betalt ned, og de dyrebare valutareserver blev genoprettet. Dog gik det ikke ligeså hurtigt som i Kina.

Væksten blev især stimuleret af middelklassens stærkt voksende forbrug og de udenlandske investeringer.

Dog fik en kæmpe korruptionssag smidt Kongrespartiet ud i 1996^{x}. Siden det skifte, gik økonomien så småt i
stå (jf. figur 3.3 - år 1996). Derudover blev de også ramt af ”den asiatiske krise”^{xi}. Herefter begyndte Indien

at frygte Kinas økonomiske vækst. Kina havde en meget høj vækstrate og flere af Indiens virksomheder havde svært ved at klare sig i konkurrencen med de mere effektive udenlandske og kinesiske virksomheder.

Derfor blev flere indiske statsembedsmænd sendt til Kina for at observere Kinas metoder og derefter anvende dem i Indien. Især blev de imponeret af Kinas infrastruktur. Indiens manglende infrastruktur var et

af deres største problemer^{xii}. Og derfor valgte Indien at investere 1,05 bio. kroner i deres infrastruktur i

perioden.

8

Derudover byggede Indien også adskillige økonomiske zoner i lighed med Kina. Indiens zoner tilbød også

gunstige skattevilkår og mindre bureaukrati, men de er stadig arealmæssigt meget mindre end Kinas^{9}.

Indiens er også mere industrispecifikke, f.eks. er en af zonerne kun forbeholdt medicinalvirksomheder.

En af de industrier der virkelig er eksploderet, er telekommunikationsindustrien. Fra dens start i 1985, var telefonservice noget som kun blev brugt af staten. Siden dereguleringen af markedet, er brugen af mobiltelefoner vokset eksplosivt. Taksterne for brug af mobiltelefoner er faldet markant, og derfor er det blevet tilgængelig for flere. I 1996 var der på landsplan 300.000 mobiltelefoner, mens der i 2008 var 230

mio., og inderne købte omtrent 8 mio. mobiltelefoner om måneden^{10}.

Til trods for Indiens uafhængighed, er Indien stadig præget af sin fortid som koloni. Statelige victorianske^{xiii}

bygninger skiller sig ud fra boligblokkene og det engelske sprog lever videre. Der lever mere end 100 mio.

engelsktalende i Indien^{11}, hvilket gør det til et oplagt land for udenlandske virksomheder. Over 1 mio.

funktionærstillinger er allerede blevet flyttet til Indien fra udlandet og det skønnes at op imod 300.000

amerikanske job vil blive flyttet til Indien i løbet af de næste 30 år^{12}. Det er især arbejde som at besvare

telefonopkald, skrive computerkode og mere avancerede opgaver – fra bogholderi til investeringsrådgivning

– som Indien har sat sig på. Denne praksis hvor kontorarbejde flyttes til udlandet kaldes offshoring. For

eksempel har IBM allerede 43.000 medarbejder i Indien^{5}. Indien er således på vej til at blive verdens

back office og det er noget som for alvor har sat gang i den indiske økonomi. Samtidig var IT kollapset i 2001 en

8

Stanley, Morgan: India and China: New Tigers of Asia, Part II. 2006

9

De kinesiske økonomiske zoner kan være op til 400 kvadratkilometer, i forhold til de indiske der

gennemsnitlig er 4 kvadratkilometer.
10

V.T. Bharadwaj, Gautam M. Swaroop og Ireena Vittal: Winning the Indian Consumer.

11

Omtrent dobbelt så mange som i Storbritannien.

12

McKinsey Global Institute, McKinsey & Companys økonomiske tænketanke. Diana Farrell: ”U.S. Offshoring:

Small Steps to Make It a Win-Win”.

Side 10

10 fordel for Indien. Mange amerikanske virksomheder måtte fyre deres medarbejder i USA, og flytte arbejdet

til lavtlønnede lande som Indien for ikke at bukke under^{5}.

Samtidig uddanner Indien omkring 2,7 mio. universitetskandidater om året^{5}, i forhold til de 1,3 millioner i

USA. Hvilket gør det muligt for udenlandske firmaer også at ansætte indiske medarbejder til mere avancerede opgaver.

Fattigdommen er stærkt reduceret. Dog lever der stadig millioner af mennesker i fattigdom. Det er ligesom i Kina, især folkene på landet som oplever fattigdommen. Derfor blev der i 2006 indledt et omfattende

jobskabelsesprogram for landområderne, der skal løfte 60 mio. mennesker ud af fattigdommen^{3}. Men

generelt har Indiens vækst løftet landets velstand, hvilket bl.a. kan se på stigningerne i BNP pr. indbygger

(figur 3.4). Dog er det stadig meget lavt i forhold til de vestlige forhold og det er stadig en del lavere end Kinas (jf. bilag 7.5)

Figur 3.4 - Indiens udvikling i BNP pr. indbygger i perioden

Kilde: Worldbank - India’s GDP per capita (current US$)

Efter Sovjetunionen sammenbrud, er det især USA, EU og efterhånden Kina som har overtaget rollen som Indiens vigtigste samhandelspartnere. Dog er de udenlandske investeringer ikke på samme niveau som Kinas. I tiltrak Indien 15,7 mia. USD i udenlandske investeringer, hvilket er omtrent en fjerdedel

i forhold til Kina^{3}.

Derudover blev Indien (ligesom Kina) heller ikke voldsomt påvirket af den nuværende finanskrise (2008).

Side 11

11

4. Analyse

På mange måder ligner Kina og Indiens økonomiske vækst hinanden. Men på mange måder er den også vidt forskellig. Begge lande har begge været præget af en lav vækst inden højkonjunkturens start. De har begge også haft nogle frontfigurer (hhv. Mao i Kina - Gandhi og Nehrus i Indien), som isolerede dem fra økonomien i omverden. Derudover liberaliserede de begge deres økonomi ved brug af reformer, og på den måde satte gang i væksten. Mange af deres reformer minder også om hinanden. Da der var økonomiske uroligheder i Indien i 1996, tog Indien mange af de kinesiske metoder i brug. For eksempel de økonomiske zoner mv.

Dog har Kinas økonomi vækst være noget højere end Indiens de seneste år (jf. bilag 7.2). Det skyldes til dels at Kina har et autoritært styre, og derfor har de hurtigere kunne gennemføre deres mange reformer.

Mens de i Indien har demokrati og regeringen derved står til ansvar over for folket. Derfor har deres reformer ikke være helt så nemme og flydende - men en gradvis proces. F.eks. oversvømmede Kinas Tre

Kløfterdæmningsprojekt 365 byer og omkring 1,2 mio. mennesker blevet tvunget til at flytte^{5}. Det sås også
under OL i Beijing i 2008, hvor flere huse blev ryddet, fordi deres plads skulle bruges til faciliteter^{13}. Det vil

aldrig kunne ske i Indien. I Indien skal regeringen opnå accept fra flere forskellige interessenters side -

blandt andet andre politiske partier, lokale virksomheder mv. - inden de kan gennemføre en ændring^{5}. Men

derimod har Indiens økonomiske vækst heller ikke haft de samme menneskelige omkostninger som Kinas. I Kina er økonomisk vækst gået forud for demokrati og menneskerettigheder.

Samtidig begyndte Kina også at reformere deres økonomi meget tidligere end Indien (hhv. i 1978 og 1991).

Hvilket også har haft en indflydelse på deres to forskellige vækstrater. Idet at Kina har haft længere tid til at

få bedre markedsforhold end Indien. Bl.a. har Verdensbanken placeret Kina på en 87. plads^{14} ud af 183
lande, ift. til Indiens 139. plads^{15} (2010).

Kina har på nuværende tidspunkt en væsentlig større arbejdsstyrke end Indien (jf. bilag 7.6). De har nærmest en ubegrænset mængde af arbejdskraft. Hvilket derved har gjort det til et større marked for udenlandske virksomheder. Samtidig har Kinas etbarnspolitik ikke rigtig nået at påvirke arbejdsstyrken i Kina endnu, da den ”først” blev indført i 1979.

Selvom begyndelsen på deres højkonjunktur har set meget ens ud, er der dog nogle grundlæggende ting der virkelig adskiller dem. Kina har investeret markant i bl.a. deres infrastruktur, hvilket er afgørende vigtighed for en velfungerende industri. Det har forbedret industriens vilkår markant og gjort det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at outsource og få deres produkter fremstillet i Kina. Og derved er deres vækst især skabt igennem produktionen af industriprodukter (såsom tekstilvare, legetøj, elektronik

13

http://www.gaths-rejseside.dk/Beijing/beijing.html

14

http://www.doingbusiness.org/data/exploreeconomies/china

15

http://www.doingbusiness.org/data/exploreeconomies/india/

Side 12

12 mv.), dvs. som følge af traditionel industrialisering. Som tidligere beskrevet er utrolig mange af dagens produkter produceret i Kina, og mange firmaer outsourcer til Kina for at dæmpe deres produktionsomkostninger. Hvilket øger efterspørgslen efter arbejdskraft i Kina - og derved falder arbejdsløsheden - BNP stiger - importen stiger etc. Samtidig har Kina sat deres kurs kunstigt lavt, for at forbedre deres eksport. Hvilket Indien ikke har gjort.

Indiens vækst er sket på en noget anderledes måde. Selvom Indien har nogle industrielle fordele (bl.a. er

lønnen for ufaglært arbejd i Indien dobbelt så billigt som i Kina^{16}) har de ikke udnyttet disse. Det skyldes

blandt andet Indiens ekstrem dårlige infrastruktur, hvilket de ikke har investeret ligeså meget i, sammenlignet med Kina. Hvis man skal etablere en virksomhed i et land, er det nødvendig, at man kan få transporteret sine varer, og at man har adgang til stabil elforsyning. Det forudses at op imod 400 millioner

ikke har adgang til el i Indien^{5}. Er der ikke adgang til dette, er det mindre attraktivt for udenlandske

virksomheder at investere i Indien. Bureaukratiet fra tiden under Storbritanniens styre plager stadig Indiens erhvervsliv, hvilket er en stor ulempe for udenlandske virksomheder. Samtidig har Indien en arbejdsmarked

lov, der gør det nærmest muligt at fyre en medarbejder, selvom der ikke er arbejde til dem^{17}.

Udover det, har den indiske regering også været mere tøvende over for udenlandske investeringer. I forhold til Kina, som nærmest har været begejstret for udenlandske virksomheder og investeringer i deres land (jf.

bilag 7.10). Derimod har Indien skabt deres vækst igennem servicebranchen (hvor de f.eks. besvarer telefonopkald for udenlandske virksomheder). Indien har nogle demografiske fordele (et af deres officielle

sprog er engelsk^{18}), hvilket gør det til et oplagt valg for udenlandske virksomheder at bruge Indiens

befolkning til servicearbejde. Indien har nærmest sprunget industrialiseringstrinet over og gået direkte til at skabe deres vækst igennem service.

Ikke nok med at Indien har en klar force i de engelske sprogkompetencer, er uddannelsesniveauet betydelig højere i Indien end i Kina. En meget stor befolkningsgruppe i Indien er meget veluddannede. I 2006 gik 8,5 % af Indiens 25 - 34 årige på en videregående uddannelse, mens 6 % af de kinesiske 25 - 34 årige gik på

videregående uddannelse^{19}. Samtidig fremlagde den indiske regering i 2007 en femårsplan, hvor det fremgik

at bevillingerne til universiteterne skulle tredobles frem til 2015, og målet var at yderligere 9 millioner indere skulle på landets universiteter. Samtidig er det indiske tekniske universitet, The Indian Institute of

Technology et af verdens bedste ingeniørstudier^{20}.

16

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/08/27/213320.htm

17

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=480389&ErrorCode=true&tit

le=Hj%C3%B8rnet:%20Kina%20og%20Indien%20stormer%20frem
18

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Alle_lande_-_sprogoversigt/Indien_(Sprog)

19

OECD, Education at a Glance 2006

20

http://www.information.dk/144752

Side 13

13

Derfor er det meget attraktivt for udenlandske firmaer at flytte deres forskning til Indien, da lønniveauet er lavere, mens det intellektuelle niveau stadig er meget højt. Det er særligt inden for IT udviklingen og medicinalindustrien, at Indien har en førerposition. Det betyder også, at de udenlandske virksomheder ikke kun anvender Indien til at svare på deres support, men også mere avancerede opgaver som computer programmering og lign.

Kina har imidlertid også store ambitioner inden for viden og kompetenceområdet. Kina er det land i verden

der i absolutte tal bruger næst flest ressourcer på forskning og udvikling efter USA på førstepladsen^{20}.

Derimod tilbyder Kina også i deres økonomiske zoner at tiltrække investorerne ved at tilbyde tilskud ved

ansættelse af Ph.d. og master kandidater^{21}.

Kinas og til dels Indiens økonomiske vækst har medført et enorm CO2 udslip (bilag 7.9). Især har Kina et meget højt CO2 udslip, som konsekvens af deres enorme produktion. Det er især steget her indenfor det seneste årti, hvor deres vækst også har været meget stigende. Mange af Kinas fabrikker er gamle og afhængig af fossile brændstoffer (kul, olie osv.), hvilket medfører deres enorme CO2 udslip. Denne forurening medfører enorme miljøskader for Kina hvert år. Alene i 2008 medførte Kinas økonomiske vækst

miljøskader for ca. 1,1 billioner kroner^{22}, hvilket svarer til 3,9 % af deres bruttonationalprodukt det

pågældende år. 30 pct. af flodvandet er så forurenet, at det ikke er egnet til landbrug, og samtidig frygtes

det at 30 til 40 millioner bønder ikke vil have adgang til vandet i løbet af de kommende årtier^{23}. Luften er så
forurenet at op imod 750.000 mennesker årligt lider en for tidlig død^{24}. Det er især de kinesiske miner som

er meget forurenede. Selv ude i de smukkeste landskaber er floderne forurenet, og det går ud over menneskerne som bor der, da de bliver syge af at drikke vandet. Og samtidig med at velstanden stiger i Kina, stiger forventningen om forbrugsgoder også. Dermed øges efterspørgslen efter varer, hvilket medfører øget produktion, og dermed øget forurening.

Selvom Indien også har et højt CO2 udslip, er det stadig meget lavere end Kinas. Årsagen til det er at Indien ikke har skabt deres vækst igennem industriproduktion, men service. Og det har ikke det samme behov for fossile brændstof, som en fabrik har.

På områder som internationalisering er forskellene mellem Kina og Indien forholdsvis store. Selvom Kina har et godt stykke vej op til harmonisering af standarder og liberalisering af handelsbarrierer i forhold til EU og USA, er kineserne stadig væsentlig længere fremme end inderne. Det skyldes blandt andet Indiens sene åbenhed for udlandet i 1991. Men derudover har Indien også være mere forsigtig med udenlandske investeringer, i forhold til Kina.

21

http://www.kinainfo.dk/artikler/Kina%20-%20et%20dragehoved%20foran%20Indien.pdf

22

http://www.information.dk/255026

23

Ibid.

24

Nedergaard, Peter: Kina - En grundbog I politik og økonomi. 1. udgave. Systime.

Side 14

14

Det ses blandt andet i de mange handelsbarrierer Indien har i samhandel med udlandet, i form af høje

toldsatser og beskyttelse af nationale industrier og virksomheder^{21}. Det resulterer i, at Indien er en mindre

åben økonomi end Kina. Hvilket også kan ses på deres import og eksport (jf. bilag 7.7 og 7.8), hvor det fremgår at Kina eksporterer og importerer meget mere end Indien.

Korruptionsniveauet er stadig højt i de to lande, hvilket er til ulempe for de to landes økonomiske udvikling.

IMO vurderer Kina til 7,8 ud af 10 vedrørende korruptionen i Kina (2006)^{21}. Samtidig vurderer de Indien til

8,3. Det medvirker blandt andet, at de eksisterende regler ikke bliver håndhævet, f.eks. miljøregler etc.

Kina har igennem deres økonomiske vækst haft stort overskud på betalingsbalances løbende poster (jf. bilag

7.4), hvilket er et udtryk for at valutaindtægterne har oversteget valutaudgifterne. Samtidig er der det specielle ved Kina, at bankerne ikke selv kan bestemme, hvad de vil gøre med den modtagne udenlandske valuta. De skal aflevere stort set al udenlandsk valuta til det, som svarer til Nationalbanken. Den kinesiske Folkebank sender dem så videre til Statens Administration for Valutaveksling, som så bestemmer hvor de

skal placeres^{25}.

På grund af Kinas overskud er de ikke nødtvunget til at optage lån i udlandet, tage af deres valutareserve eller nedbringe tilgodehavende i udlandet. Tværtimod havde Kina i 2010 verdens største valutareserve på

astronomiske 2399 mia. dollar.^{26} Derudover er der ingen nation, der har lånt USA så mange penge, i form af
obligationskøb^{27}. Det giver USA mange udgifter i form af renter til obligationerne, og dermed renteindtægter

til Kina. Samtidig giver det Kina en magt over for USA. For det kan få uoverskuelige konsekvenser for den

amerikanske økonomi, hvis Kina ikke forsat køber for 20 milliarder dollars statsobligationer om måneden^{28}.

Der vil være en risiko for at markedet vil kollapse, og renten vil stige og dollaren derfor falde. Derfor har Kina forsat købt amerikanske statsobligationer, for at undgå at dollaren vil falde. Da et fald i dollaren er problematisk, når Kina ligger inde med de mange milliarder i dollaren. Samtidig er Kina ikke interesseret i at USA går statsbankerot. Da Kina er afhængig af at kunne sælge en stor del af deres produktion til USA.

Overskuddet på betalingsbalancen giver Kina nogle fordele i forhold til Indien, som de seneste år har haft underskud på betalingsbalancens løbende poster (jf. bilag 7.4). Kina kan f.eks. i modsætning til Indien påvirke den amerikanske dollar direkte.

Dog har den nuværende indiske premierminister M. Singh^{xiv} været ude og udtale, at det ikke er hensigten, at
Indien skal have et overskud på betalingsbalancens løbende poster^{29}. Det kan indikere, at Indien ikke ønsker

at fremstå som en magtfuld stat med en styrende økonomi. Det kan dog også indikere, at den indiske premierminister ikke mener, at Indien vil være i stand til at få et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster.

25

http://www.b.dk/verden/kina-er-usas-vigtigste-bank

26

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/174372/valutareserve_runder_12000_mia_kr.html

27

Ibid.

28

http://www.forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06-07/kina_og_indien_-_strategiske_aktorere.pdf

29

Ibid.

Side 15

15

Selvom væksten har medført en voldsom forbedring af befolkningens velfærd (jf. figur 3.2 og figur 3.4), er der stadig store sociale uligheder i begge lande. Der lever stadig rigtigt mange fattige både i Indien og Kina

- og især bønderne har ikke fået særlig meget gavn af det økonomiske opsving. Især er Kina blevet ramt af store sociale uligheder. Det er millioner af ufaglærte kineser som har skabt deres vækst, men de har gjort det til en meget lav løn. Således beskriver Michael Møller fra Københavns Handelshøjskole Kinas situation:

”Der er for alvor kommet tryk på den kinesiske riskoger, og de sidste 30 år er gryden blevet større og større.

Men mængden af ris, blev langt fra fordelt lige. Nogle få kineser har meget store ris skåle, men flertallet af

kineserne må nøjes med en lille skåle ris, på trods af den betydelige økonomiske vækst.”^{30}

En rapport fra Kinas nationalbank viser endvidere at uligheden i Kina er steget med 7 % de seneste 10 år^{31}.

Hvilket kun er overgået af Nepal. De fattiges indkomst har nærmest stået stille. Samtidig er mange af de fattiges erhverv afhængig af vejret. For eksempel er det meget vigtigt for bønderne at der falder regn, men de klimatiske ændringer har medført, at det ikke regner ligeså ofte. Samtidig har Kinas forurening gået hårdt ud over bøndernes vand og jord, og derfor er de mere udsat end andre erhverv. Derfor er det heller ikke overraskende at væksten har skabt denne ulighed.

I 2005 var Kinas gini index 47, mens Indien var 36,8 (index 100) - hvilket underbygger Kinas store sociale

                      32
forskel i forhold til Indien

. Da desto større Gini indexet er, jo større ulighed er der i det givne land.

30

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=480389&ErrorCode=true&tit

le=Hj%C3%B8rnet:%20Kina%20og%20Indien%20stormer%20frem
31

Ibid.

32

http://www.google.com/publicdata/explore?ds=kthk374hkr6tr_&ctype=l&met_y=indicator_67106&hl=en&dl=en#ctype
=c&strail=false&bcs=d&nselm=s&met_y=indicator_67106&scale_y=lin&ind_y=false&idim=country:4103:9203&ifdim=co
untry&hl=en&dl=en

Side 16

16

5. Vurdering

Der er ingen tvivl om, at de to hurtigst voksende lande - hhv. Kina og Indien - vil have en vigtig rolle i den fremtidige verdensøkonomi. Det forventes, at allerede i 2020 vil Kina overhale USA, og senere i 2030 vil

Indien have verdens tredjestørste økonomi^{5}. Og de vil sammen i 2030 stå for ca. 28 % af verdens
økonomiske produktion, en stigning fra 18 % i 2001^{5}. Samtidig er det 21. århundrede måske det århundrede

hvor Amerikas position som enlig supermagt begynder at skride, et skred, der om nogle år vil resultere i at vi har en verden med tre stærke supermagter: USA, Indien og Kina.

Men der er dog nogle udfordringer, som både Indien og Kina skal klare for at vedligeholde deres vækstrater.

Den første er Kina og Indiens demografiske ændringer. Kina indførte i 1979 etbarnspolitikken, som skulle

bremse deres befolkningsvækst^{3}. Den forhindrer par i at have mere end et barn, hvilket har bremset

befolkningsvæksten i Kina gevaldigt. Indien har ikke taget sådanne nogle anvendelser i brug, og derfor

forventes det, at Indien i 2030 vil være verdens mest folkerige nation i verden og dermed overhale Kina^{33}.

Befolkningsvæksten giver både Indien og Kina visse udfordringer. Samtidig med at det forventes, at Indiens vil have verdens største befolkningsantal i 2030, forventes det også at Indien vil have verdens største arbejdsstyrke i 2030, da 68 % af befolkningen vil være i den arbejdsdygtige alder. Normalt vil sådan en situation - hvor arbejdsstyrken er større en normalt - medvirke positivt til landets økonomiske udvikling. Men i Indiens tilfælde kan det komme til at udgøre en alvorlig trussel. For når Indien i 2030 har verdens største arbejdsstyrke, får de brug for langt flere job, end der findes i øjeblikket, for at hindre at levestandarden skal falde. Derfor er det ekstremt afgørende, at Indien når at skaffe alle de job. Ellers vil landet blive fattigere, og millioner af indere vil blive hægende i fattigdommen. En stor del af de mange millioner børn, der lever under

fattigdomsgrænsen, er også så fejlernærede, at man frygter for deres hjernes udvikling^{34}. Samtidig lider en
forholdsvis stor del af de unge indere (15-24) stadig af analfabetisme (i 2006: 18,6 %)^{35}, hvilket selvfølgelig

er negativt for den ungdom, der skal tage over. Men som tidligere beskrevet er uddannelsesniveauet stadig

højt og voksende, og analfabetismen er også vokset i en positiv retning^{36}.

Indien regering fremstiller landets befolkningsvækst som en enorm global fordel, dog stadig med en

                                                                        xv
advarende finger. Således udtalte den tidligere indiske finansminister Vijay Kelkar :

”En unik konstellation af faktorer tyder nu objektivt set på, at Indien står på tærsklen til en gylden vækstalder. Hvis vi griber dette øjeblik, vil Indien være i stand til at løfte sig selv ud af fattigdommen, og de kommende generationer vil få mulighed for at opleve en tidsalder med hidtil ukendt økonomisk fremgang og vil have en afgørende indflydelse på udformningen af den globale økonomiske og politiske verdensorden.

33

http://www.un.org/esa/population/

34

http://www.gf.dk/chind.htm

35

http://data.worldbank.org/indicator/SE.ADT.1524.LT.ZS/countries/IN?display=graph

36

Ibid.

Side 17

17

Det er nødvendigt, at vi træffer en række kloge valg, for forkerte valg nu kan betyde, at alle fremtidige

                                       37
generationer i al evighed vil forblive fattige.”

Ligesom Kelkar siger, er det derfor vigtigt, at de ikke forspilder en lejlighed til at fremme deres økonomiske vækst, der i løbet af de næste årtier skal skabe jobs til millioner nye arbejdere. Det er endvidere vigtigt, at de reformerer deres økonomi, moderniserer landets infrastruktur og gør en indsats for at få udenlandske virksomheder til at bygge fabrikker, som derved vil skabe arbejdspladser i Indien. Hvert år skal Indien ca.

skabe 10 millioner arbejdspladser for at absorbere væksten i arbejsstyrken^{5}.

Det er især vigtigt, at Indien investerer i deres infrastruktur. For den dårlige infrastruktur, mindsker chancen for at de udenlandske virksomheder vil investere i Indien. Således udtaler Anders Sørensen fra Handelshøjskolen i København om Indiens muligheder ved at forbedre deres infrastruktur:

”Hvis den indiske regering i fremtiden formår at forbedre infrastrukturen i landet, og i højere grad tiltrække udenlandske investeringer, kan det meget vel føre til en stærk indisk industri. I det tilfælde vil den økonomiske vækst i landet blive endnu højere end den er nu og på linie med væksten i den kinesiske økonomi.”

Indien er også begyndt at forbedre deres infrastruktur - da der er et stor potentielle hvis de for forbedret den. Som det fremgår af bilag 7.10, steg de udenlandske investeringer kraftigt i 2007 i Indien (de faldt dog igen), hvilket kunne være bevis på at flere virksomheder begynder at investere i Indien, på grund af den forbedrede infrastruktur.

Kinas demografiske ændringer, er også en trussel for Kina i fremtiden. Kinas etbarnspolitik medfører, at der i fremtiden vil komme færre mennesker i den erhvervsaktive aldersklasse og flere ældre (ældrebyrde). Det

forventes, at allerede i 2025 vil Kina have en større andel ikke-erhvevsaktive end Indien^{38}, hvilket er stor

trussel imod Kinas arbejdsmarked, da de færre erhvervsaktive skal forsørge alle ikke-erhvervsaktive. Der har

allerede været tegn på mangel på arbejdskraft i Kina^{39}, og pensionssystemet er allerede meget ustabilt^{40}.

Derfor er Kina nødsaget til at anvende nogle arbejdsmarkedspolitiske instrumenter i fremtiden, for at påvirke arbejdskraftudbuddet (f.eks. ændringer af arbejdstid, pensionsalder mv.).

En anden udfordring for Kina er urbaniseringen. Som tidligere nævnt, begynder folkene at flytte fra landet og ind til byerne, hvor der er bedre faciliteter, bedre infrastruktur etc. Kinesiske eksperter mener at

indbyggerne i de kinesiske byer vil stige til 1,12 mia. mennesker i 2050^{5}. Det vil betyde, at der i fremtiden

skal være en masse dynamik og fremdrift for at holde disse byer kørende. Hvilket kan have en stor indflydelse på Kinas økonomi, hvis der ikke skabes arbejd til alle disse mennesker.

37

Kelkar: ”India’s Economic Future”

38

http://www.gf.dk/chind.htm

39

http://www.business.dk/oekonomi/alarm-over-manglende-arbejdskraft-i-kina

40

http://www.business.dk/diverse/kinas-pensionsbyrde-truer-den-hurtigtvoksende-oekonomi

Side 18

18

Samtidig stiger efterspørgslen efter naturlige ressourcer i takt med de to landes økonomiske vækst. Den voksende efterspørgsel medfører højere verdenspriser. Hvilket kan betyde, at flere virksomheder må afskaffe deres medarbejdere på grund af de øgede råvareomkostninger.

Især er olie- og energiforbruget steget voldsomt de seneste år. På grund af befolkningens størrelse i de to lande er der tale om en markant stigning. F.eks. er Indiens olieforbrug blevet fordoblet siden 1992, mens

Kinas olieforbrug er fordoblet siden 1994^{5}.

Det har samtidig også en stor indflydelse på verdensråvaresituation. Indien og Kina kan ikke selv forsyne sig med de ressourcer, de skal bruge. Så derfor er de nød til at importere enorme mængder olie og naturgas.

Der er ingen tvivl om, at det stadig er USA der er verdens største forbruger af olie^{5}. Men hvis Kina og Indien

brugte ligeså meget olie som USA, vil der ikke være nok olie i dag. Og det er en af de faktorer, der kan begrænse deres fremtidige økonomiske vækst. Der har allerede været tilfælde i de kinesiske regioner, hvor

de er blevet ramt af strøm- og energimangel^{5}. Derfor har man også allerede set, at begge lande har indgået

aftaler med partnere rundt omkring i verden om at købe olie, naturgas og sågar atomreaktorer. For eksempel har Indien været i forhandlinger med Iran og Venezuela om køb af olie og har endda foreslået at

der føres en naturgasledning igennem deres ærkefjende Pakistan^{5}.

Samtidig har Kinas statskontrollerede olieselskaber brugt over 105 mia. kroner i perioden på at købe 100 udenlandske olieselskaber og olieboringsrettigheder til udenlandske oliefelter, især i de

sydamerikanske, afrikanske og mellemøstlige regeringer^{5}. Derudover har både Kina og Indien også

forhandlet med USA om erhvervelsen af atomkraftteknologi.

Man har også set, at Indien og Kina har indgået aftaler med tidligere fjender. F.eks. da Kina indgik en aftale med Iran om olie, hvilket kan give dem konflikter med andre lande, som foragter dette samarbejde. Eller da Kina opførte våbenfabrikker i Sudan, og solgte våben til det krigshærgede land. At Indien og Kina sætter deres ressourcebehov over de diplomatiske og menneskelige hensyn, kan give dem konflikter i fremtiden.

En anden fremtidig problematik for Kina er den store forurening, der er i landet. Luftforureningen er af så

alvorlig karakter, at 9 ud af 10 af verdens mest forurenede byer ligger i Kina^{5}. Flere af Kinas strande og

floder betegnes som ødelagte, og de kan i fremtiden forurene store arealer af havet og dræbe fiskebestanden i Kina, hvilket vil gå ud over fiskerindustrien. Samtidig er det også gået hårdt ud over landbruget – kun en lille del af Kinas areal er velegnet til landbrug. Hvilket kan gå ud over bønderne, som stadig repræsenterer en stor andel af Kinas befolkning.

Som tidligere beskrevet stiger CO2 udledningen både hos Indien og Kina. Det er et globalt problem og kan også blive udfordrende for Kina og Indien. De fleste lande - bl.a. under COP15, COP16 og COP17 - har lagt stort pres på at Kina og Indien effektiviserer deres klimaindsats og sætter nogle kvoter for deres udslip. Dog er deres CO2 udslip pr. person stadig meget lavt, men deres økonomiske vækst vil højst sandsynligvis øge udslippet, og derfor er det vigtigt at effektivisere deres klimaindsats.

Side 19

19

Men skal Kina og Indien indføre nogle miljøpolitiske instrumenter (administrative indgreb eller økonomiske instrumenter) kan det sætte en kortvarig bremsning på deres økonomiske vækst. Hvis Kina f.eks. øger deres miljøafgifter vil det blive en øget omkostning for virksomhederne.. Hvilket kan blive en stor udfordring for Kina og Indien i fremtiden, da presset højst sandsynligvis vil blive ved. Dog vil miljøforbedringer ofte være en fordel på det lange plan, da det vil forbedre virksomhedernes konkurrencesituation i fremtiden.

En af Kinas udfordringer i fremtiden er især også den voksende ulighed, der præger landet igennem dens økonomiske vækst. Som det fremgår i analysen er gini indexet meget højt i Kina. Velstanden er generelt vokset hos alle menneskerne. Men der vil opstå en stor utilfredshed hos den lavt lønnede befolkning, hvilket regeringen skal formå at tackle i fremtiden. Det er til dels allerede kommet til udtryk i visse demonstrationer i Kina, og det vil det højst sandsynligvis også gøre i fremtiden. Indien har ikke helt de samme problemer med de sociale uligheder, men der lever stadig ekstremt mange fattige og gini indexet er også forholdsvis højt, og det kan blive en stor udfordring at hive alle disse mennesker op af deres fattigdom i fremtiden.

Det kan selvfølgelig ikke undgås, at der opstår geografiske sociale uligheder. Men Indien og Kina behøver stadig en bedre koordination af den økonomiske og sociale udvikling i landet. For eksempel skal de beskæftige alle deres bønder. Landbruget er i udfasningsperioden - dog repræsentere en meget stor del af Kina og Indiens befolkning landbruget - men landbruget bidrager meget lidt til den samlede produktion. Og landmændene kan ikke beskæftiges med højt uddannet IT arbejde, så det kan virkelig blive en stor udfordring af få disse mennesker beskæftiget.

Selvom det forventes at Kina og Indien vil forsætte deres vækstrater, kan det også lige pludselig vende drastisk. F.eks. som man så det under krakket på Wall Street i USA i 1930’erne. Hvor der også var højkonjunktur (de brølende 20’er), og det så pludselig vendte.

Kinas overskud på betalingsbalance, og det deraf følgende valutaoverskud vil give dem nogle fremtidige fordele i forhold til Indien. Som det fremgår i analysen, kan Kina direkte påvirke den amerikanske dollar, hvilket giver dem nogle strategiske fordele i modsætning til Indien.

Det er samtidig vigtigt, at Kina ikke bliver fastholdt i deres rolle som ”verdens fabrik”, forstået på den måde, at de fastholdes i at producere billige eksportprodukter. Det er set, at flere virksomheder er blevet tvunget ud i store lønforhøjelser i Kina. Derfor er det vigtigt, at de kommer videre i globaliseringen næste fase. Så de kommer videre op i næste led i den globale værdikæde. Hvis de ikke gør det, kan der være en chance for, at det standser landets økonomiske udvikling i fremtiden.

Strejker og fagforeninger kan bevirke at lønningerne bliver presset op. Hvilket kan resultere i mindre produktivitet på grund af de øgede omkostninger for virksomhederne, og dermed vil det sætte en stopper for virksomhedernes vækst, og flere virksomheder vil måske gå fallit. Dog kan det måske også få virksomheder til gå i skridt op i værdikæden, til f.eks. service ligesom Indien. Men der vil opstå en social urolighed, hvis der opstår fyringer hos de mange virksomheder.

Side 20

20

Siden det muslimske Pakistan blev afskilt fra Indien i 1947 har der været konflikter mellem de to lande.

Blandt andet de to krige om Kashmir, som de begge har gjort krav på. Begge lande er også atomrustet, hvilket kan blive en udfordring for Indien i fremtiden. Der har også været forskellige terrorepisoder - såsom bombeangrebet i Mumbai i 2006 - og det er noget Indien skal være opmærksom på i fremtiden, så det ikke går ud over der økonomiske vækst. Uroen i Nepal har udløst spændinger mellem Kina og Indien.

Kina har haft et stort had til Japan, siden den japanske besættelse af Kina tilbage i 1931. Japan har flere gange revurderet deres forsvarsstrategi, fordi de har følt sig truet af Kina, og det kan blive en trussel for Kina i fremtiden.

Side 21

21

6. Konklusion

Jeg konkluderer at de økonomiske reformer i hhv. Kina og Indien fik stor betydning for deres økonomi. Det var med til at kickstarte deres økonomi og bane vejen for, at de i dag er verdens to hurtigst voksende økonomier. Indien er verdens hurtigst voksende økonomi, der har demokratisk styreform. Mens Kina indtager førstepladsen som verden ubetinget hurtigst voksende økonomi.

De har dog gjort det på to forskellige måder. Kina er i dag verdens fabrik

, mens Indien er verdens back office

. Forstået på den måde, at Kina har oplevet deres vækst på at producere og eksportere, mens Indien har oplevet deres vækst på service (support, regnskab, IT etc.).

Selvom de har en stor økonomiske vækst, kan det konkluderes, at de i fremtiden har et visse udfordringer som de bliver nødt til at løse. Kinas etbarnspolitik og de demografiske ændringer, medfører at Kina i fremtiden får en mindre arbejdsstyrke og en større ældrebyrde. Derfor mener jeg at de er nødtvunget til at anvende nogle arbejdsmarkedspolitiske instrumenter for at påvirke arbejdskraftudbuddet. Det kunne f.eks.

være at ændre arbejdstiderne eller øge pensionsalderen. Den omvendte situation vil højst sandsynligvis ramme Indien. De har ikke sat nogen begrænsninger på deres befolkningsvækst, og derfor forudses det at deres befolkningsantal vil overstige Kinas, og dermed have verdens største arbejdsstyrke. Dermed er de nødtvunget til at anskaffe mange nye job, og der mener jeg personligt, at de skal forbedre deres infrastruktur, og dermed gøre det mere attraktivt for udenlandske firmaer at anvende Indien til billig arbejdskraft ved produktion af deres produkter. Det vil give masser nye arbejdspladser som ikke kræver det store uddannelsesniveau som en stor del af Indiens fattige og lavt uddannede vil kunne beskæftige sig med.

Hvis Indien får beskæftiget alle disse mennesker og forbedret deres infrastruktur - kan det endvidere ske, at Indien i fremtiden vil overhælde Kinas vækstrater.

Der er mange flere problemstillinger som Kina og Indien må tackle for at bibeholde deres økonomiske vækst

(bl.a. stigende forurening, råvareefterspørgslen) og det er vigtigt, at det ikke påvirker dem negativt, og trækker landet ned i fattigdommen igen.

Men kan Kina og Indien få løst disse udfordringer, er der ingen tvivl om, at vi vil se meget mere til dem på det økonomiske plan i fremtiden. Og det skal vi være opmærksomme på i Vesten, da deres vækst til dels er en trussel imod middelklassen.

Side 22

22

7. Bilag

Bilag 7.1 - Kinas økonomiske udvikling og placering på en række økonomiske indikatorer

Kilder: United Nations Database, United Nations Food and Agriculture Organization Database

Bilag 7.2 - Oversigt over udvalgte landes udvikling i BNP i perioden (målt i US$)

Kilde: Worldbank - GDP (current US$)

Side 23

23

Bilag 7.3 - Inflationen i Kina og Indien i perioden (årlig %)

Kilde: Worldbank - Inflation, consumer prices (annual %)

Bilag 7.4 - Udviklingen i Kina og Indiens betalingsbalance på de løbende poster i perioden (målt i US$)

Kilde: Worldbank - Current account balance (current US$)

Side 24

24

Bilag 7.5 - Udviklingen i udvalgte landes BNP pr. indbygger i perioden (målt i US$)

Kilde: Worldbank – GDP per capita (current US$)

Bilag 7.6 - Total arbejdsstyrke i perioden

Kilde: Worldbank - Labor force, total

Side 25

25

Bilag 7.7 - Kina og Indiens eksport i perioden (målt i US$)

Kilde: Worldbank - Exports of goods and services (current US$)

Bilag 7.8 - Kina og Indiens import i perioden (målt i US$)

Kilde: Worldbank - Imports of goods and services (current US$)

Side 26

26

Bilag 7.9 - Kina og Indiens CO2 udslip i perioden (et tusind ton)

Kilde: Worldbank - CO2 emissions (kt)

Bilag 7.10 - Kina og Indiens direkte udenlandske investeringer i perioden (målt i US$)

Kilde: Worldbank - Foreign direct investment (current US$)

Side 27

27

8. Litteraturliste

Bøger:

Farrell, Diana:. 2006.

U.S. Offshoring: Small Steps to Make It a Win-Win

Kureer, Henrik og Svend Erik Lundgren:

International Økonomi

. 1. udgave. Kurlund, 2006.

Meredith, Robyn:, på dansk ved Else Varberg. 1. udgave. Gyldendal Business, 2009.

Elefanten og Dragen

Nedergaard, Peter:. 1. udgave. Systime, 2011.

Kina - En grundbog i politik og økonomi

Stanley, Morgan:. Part II. 2006.

India and China: New Tigers of Asia

Internet:

Kina – en trussel eller mulighedernes land?

DR - Nyheder. Adresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Pengetemaer/2008/Kina2008/. Besøgt d.

Kina - økonomi

. Gyldendal - Den Store Danske. Adresse:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/

Kina_(%C3%98konomi). Besøgt d. 8.12.2011.

Tabel 24.4 – Verdens største eksportør af varer, 2010

. Adresse:

http://ioea.systime.dk/fileadmin/filer/Opdatering_2/Atab24-2.pdf. Besøgt d.

Beijing

. Gaths Rejseside. Adresse: http://www.gaths-rejseside.dk/Beijing/beijing.html. Besøgt d.

Doing Business in China

. World Bank Group. Adresse:

http://www.doingbusiness.org/data/exploreeconomies/china. Besøgt d.

Doing Business in China

. World Bank Group. Adresse:

http://www.doingbusiness.org/data/exploreeconomies/india/. Besøgt d.

Indien - sprog

. Gyldendal - Den Store Danske. Adresse:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Alle_lande_-_sprogoversigt/Indien_(Sprog).

Besøgt d.

Indien opruster med ni mio. flere studerende

. Af Anna Von Sperling - Information. Adresse:

http://www.information.dk/144752. Besøgt d.

Kina - et dragehoved foran Indien

. Af Mads Holm Iversen - Kina info. Adresse:

http://www.kinainfo.dk/artikler/Kina%20-%20et%20dragehoved%20foran%20Indien.pdf. Besøgt d.

Forurening truer Kinas økonomiske vækst

. Af Jonathan Watts - Information. Adresse:

http://www.information.dk/255026. Besøgt d.

To kommende supermagter sammenlignet

. Adresse: http://www.gf.dk/chind.htm. Besøgt d.

Alarm over manglende arbejdskraft i Kina

. Af Søren Springborg - Berlingske Business. Adresse:

Side 28

28

http://www.business.dk/oekonomi/alarm-over-manglende-arbejdskraft-i-kina. Besøgt d.

Kinas pensionsbyrde truer den hurtigvoksende økonomi

. Af Christina Boutrup - Berlingske Business. Adresse:

http://www.business.dk/diverse/kinas-pensionsbyrde-truer-den-hurtigtvoksende-oekonomi. Besøgt d.

United Nations Population

. Adresse: http://www.un.org/esa/population/. Besøgt d.

The World Bank - Data

. Adresse: http://data.worldbank.org/indicator. Besøgt d. 5.12.2011.

Valutareserve runder 12.000 mia. kr

. Børsen - Nyhedsbureauet Direkt. Adresse:

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/174372/valutareserve_runder_12000_mia_kr.html. Besøgt d.

Podcast:

Hjørnet:. DR - af Anders Sørensen. Adresse:

Kina og Indien stormer frem

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/08/27/213320.htm

Artikel:

Kelkar, V. (2005): India’s economic future - Moving beyond State capitalism. I:, Gadgil

Technical report

Memorial Lecture.

V.T. Bharadjaw, Gautam M. Swaroop og Ireena Vittal: Winning the Indian Consumer.

Side 29

29

9. Slutnoter i

Ved planøkonomi, forstås et politisk økonomisk system, hvori produktion, beskæftigelse og fordeling af produktionsresultatet i betydeligt omfang styres af centralt lagte planer.

ii

Ved markedsøkonomi forstås et samfundsøkonomisk system, hvor husholdninger og virksomheder gennem efterspørgsel, udbud og prisdannelse på markeder bestemmer, hvad og hvor meget der skal produceres, og hvilke produktionsmetoder der skal anvendes.

iii

Mao Zedong () var leder af Folkerepublikken Kina fra Mao Zedong havde sin egen tolkning af kommunismen (Maoismen). Han ville forvandle Kina til sin personlige version om en egalitær kommunistisk utopi, hvilket blandt andet medførte mange samarbejdsproblemer med Sovjetunionen.

iv

Deng Xiaoping var leder af Folkerepublikken Kina fra 1978 til sin død i 1997.

v

Ved subsidiering forstås statsunderstøttelse.

vi

Ved progressiv skat udgør skatten en større procentdel af indkomsten, jo højere indkomsten er.

vii

En indisk vittighed lyder som følger: ”Deng Xiaoping sidder i sin bil og læser en avis, da hans chauffør afbryder ham og siger: Kammerat, der er et problem. Skiltet siger - Drej til venstre mod kommunismen, drej til højre mod kapitalismen. Hvilken vej skal vi tage? Deng siger så til chaufføren: Det er ikke noget problem.

Du skal bare blinke af til venstre og køre til højre.”

viii

Mahatma Gandhi var en indisk politiker og åndelige leder, der stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse. Han havde til formål at sikre Indiens økonomiske uafhængighed af det industrialiseret vesten.

ix

Jawaharlal Nehru var en indisk socialistisk politiker, der var en del af kredsen omkring Mahatma Gandhi.

Han blev Indiens første premierminister i 1947 indtil hans død i 1964. Han var splittet i sin udenrigspolitik om han skulle vælge sovjetunionen eller de gamle koloniherrers side. Han valgte den gyldne middelvej.

x

Kongrespartiet var det parti der tog over i 1991, og fik sat gang i økonomien med deres mange reformer.

xi

Asien krisen var en finansiel krise i 1997, som påvirkede valuta-, aktiebørs- og andre priser negativt i flere asiatiske lande.

xii

Udtalt af den tidligere Indiske finansminister Vijay Keklar i et interview i Hongkong, 12. december 2005.

xiii

Victoriansk boligstil var en populær boligstil i England i 1800 tallet, som blev opkaldt efter den engelske dronning Victoria.

xiv

Manmohan Singh (f. ) er Indiens nuværende premierminister og har været det siden 2004.

Han var finansminister i 1991 - 96 og gennemførte i den periode en række økonomiske reformer, der liberaliserede den hidtidige stærkt protektionistiske indiske økonomi.

xv

Vijay Kelkar var Indiens finansminister i perioden