SOP om Grundfos A/S og Finanskrisen i VØ og IØ

Side 1

Grundfos A/S og Finanskrisen

STUDIERETNINGSPROJEKT I VIRKSOMHEDSØKONOMI/

INTERNATIONALØKONOMI

HHX 3. år

HH3A

VEJLEDERE:

21. DECEMBER 2010

HHX 3. år

Side 2

Abstract

This project is about Grundfos A/S, which is one of the biggest

companies in Denmark, and the financial crisis, which started in

2007. The project investigates why the financial crisis started and how it affected Grundfos economically.

The financial crisis started at the american house market where the customers could not pay there debt. The financial reduced the demand for Grundfos’ pumping solutions and it made the turnover decrease.

Through an analysis of the recent annual reports and by examining the profitability, earning capacity and vertical balance sheet structure, it can be seen how the decreased turnover has affected the profits of the company, and what changes they have made to reduce the loss.

The study indicated that Grundfos has adapted their costs to the reduced turnover and they have also removed the biggest part of their debt. By making these changes, Grundfos has secured a satisfactory result in view of the financial crisis. The satisfactory together with the smaller debt, gives them great possibilities in the future. Grundfos is also aware of the climate problems and that will be a force for them in the future.

Side 3

1

Indhold

1. Indledning ........................................................................................................................... 3

2. Virksomhedsbeskrivelse af Grundfos ................................................................................. 4

2.1. Produkter ..................................................................................................................... 4

2.2. Historie og ledelse ....................................................................................................... 4

2.3. Ejerforhold ................................................................................................................... 4

2.4. Mission ......................................................................................................................... 5

2.5. Vision ........................................................................................................................... 5

2.6. Værdier ........................................................................................................................ 5

3. Subprime-lån forårsager finanskrise .................................................................................. 6

3.1. Følgerne af stillestående handel ................................................................................. 7

3.2. Finanskrisen i Danmark ............................................................................................... 8

3.3. Grundfos’ påvirkning af finanskrisen ........................................................................... 9

4. Økonomisk analyse af Grundfos A/S .................................................................................. 9

4.1. Rentabilitetsanalyse .................................................................................................. 10

4.1.1. Kommentarer ..................................................................................................... 10

4.1.2 Konklusion af rentabilitetsanalysen ........................................................................ 12

4.2. Indtjeningsevne ......................................................................................................... 12

4.2.1. Kommentarer ..................................................................................................... 12

4.2.2. Konklusion af indtjeningsevnen ......................................................................... 13

4.3. Den vertikale balancestruktur ................................................................................... 14

4.3.1. Kommentarer ..................................................................................................... 14

4.3.2. Konklusion af den vertikale balancestruktur ..................................................... 15

4.4. Sammenfatning af den økonomiske analyse ............................................................. 15

Side 4

2

5. Vurdering af Grundfos’ fremtid ........................................................................................ 18

6. Konklusion ........................................................................................................................ 20

7. Litteraturliste .................................................................................................................... 22 Bøger .................................................................................................................................... 22 Artikler .................................................................................................................................. 22 Pressemeddelelser ............................................................................................................... 22 Hjemmesider ........................................................................................................................ 23 Grundfos årsrapporter ......................................................................................................... 23 Bilag 1 ....................................................................................................................................... 24 Bilag 2 ....................................................................................................................................... 26 Bilag 3 ....................................................................................................................................... 26

Side 5

3

1. Indledning

Tiden efter årtusindskiftet, var en tid præget af høj og stabil økonomisk vækst. Folk blev rigere og rigere, de fleste havde råd til luksusgoder og råd til at holde mere fri. Blandt befolkningen var der en euforisk stemning og man troede ikke, at noget kunne gå galt. Penge var der massere af og man var sikker på det ingen ende ville tage, men snart skulle folk komme på andre tanker.

Sidst i 00’erne gik hele verdensøkonomien baserk. Det amerikanske boligmarked brød sammen, bankerne mistede tillid og stoppede med at udlåne penge. Økonomien gik i stå og medførte den største finansielle krise i mange år, nok den største siden Wall Street-krakket i

1929 [1].Finanskrisen spredte sig til det meste af jordkloden, og vi i Danmark blev også ramt.

Adskillige danske virksomheder blev ramt, og en af disse er Grundfos A/S, som producerer

pumpeløsninger og er en af Danmarks største produktionsvirksomheder.

Men hvad betød denne finansielle krise for Grunfos A/S, og hvad gjorde de for at klare sig i

gennem den? Ramte krisen dem rent økonomisk og hvordan ser fremtiden ud for virksomheden? Dette vil blive analyseret i denne opgave, hvor en økonomisk analyse af

Grundfos A/S, vil give forståelse for hvad finanskrisen har gjort ved virksomheden, hvordan
de er kommet ud af krisen og hvordan fremtiden ser ud for Grundfos A/S?

I opgaven vil der blive lavet en virksomhedsbeskrivelse af Grundfos A/S, og redegjort for

finanskrisen, samt hvordan denne krise har haft indflydelse på Grundfos. For at undersøge finanskrisens indflydelse på Grundfos, vil der blive foretaget en økonomisk analyse af virksomheden, da denne kan give et overblik over de økonomiske og regnskabelige følger af krisen. Til sidst vil der blive foretaget en vurdering af Grundfos’ fremtid, på baggrund af den økonomiske analyse, og efter det en konklusion.

1

http://da.wikipedia.org/wiki/Finanskrisen_

Side 6

4

2. Virksomhedsbeskrivelse af Grundfos^{2}

2.1. Produkter

Grundfos er producent af pumpeløsninger. Deres hovedprodukter er cirkulationspumper til varme og air-condition og diverse pumper til industri, vandforsyning, spildevand og dosering.

Den årlige produktion på mere end 16 mio. pumpeenheder, gør Grundfos til den førende producent af pumper i hele verden. Grundfos dækker ca. 50% af verdensmarkedet for cirkulationspumper og er dermed verdens største prducent af disse cirkulationspumper.

2.2. Historie og ledelse

I 1945 blev Grundfos grundlagt af Poul Due Jensen. Først i 1967, hvor virksomheden hidtil havde heddet Bjerringbro pressestøberi og maskinfabrik, skiftede den navn til Grundfos. Poul Due Jensen fungerede som koncernchef indtil 1978, hvor hans søn, Niels Due Jense, overtog posten. Niels Due Jensen har siden 2003 fungeret som koncernbestyrelsesformand.

Ledelsen i Grundfos-koncernen er organiseret i Grundfos Management A/S og opererer fra

Bjerringbro, men Grundfos har andre afdelinger rundt i hele verden.

I dag indeholder koncern-direktionen følgende medlemmer:

• Carsten Bjerg, koncernchef

• Søren Ø. Sørensen, koncerndirektør

• Lars Aagaard, koncerndirektør

• Heine Dalsgaard, koncerndirektør

2.3. Ejerforhold

Grundfos-koncernen er ejet af Poul Due Jensens Fond, som blev oprettet som en selvstændig institution i 1975. Grundfos er et aktieselskab og fonden ejer 84,5%, medarbejderne 3,4% og stifterens familie ejer de resterende 12,1% af aktiekapitalen. Godt nok er Grundfos et aktieselskab, men de findes alligevel ikke på Børsen, fordi aktierne ikke er offentligt tilgængelige.

Fondens udbytte må udelukkende gå til geninvistering i Grundfos-selskaberne og det sikrer dermed, at pengene går til at sikre og udbygge det økonomiske grundlag for Grundfos-koncernens fortsatte vækst, i stedet for at ende i hænderne, på en masse forskellige investorer.

2

http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/Webopslag/UGRD-4C8FX9

Side 7

5

2.4. Mission^{3}

Det er Grundfos’ mission af en af verdens førende indenfor produktion af pumper. Det vil de være ved at udvikle, producere og sælge pumper og pumpesystemer af højeste kvalitet over hele verden og dermed gøre hverdagen lettere og komfortabel for mennesker, samt være med til at sikre et sund globalt miljø.

2.5. Vision^{4}

Visionen i Grunfos omhandler kunder, medarbejdere og samfundet. De ønsker at blive anerkendt af deres kunder, som den førende producent og samarbejdspartner, når det gælder pumper af højeste kvalitet. Det er også vigtigt for Grundfos, at medarbejderne er tilfredse med deres job, arbejdsmiljø og vilkår, som giver dem gode udviklingsmuligheder. Til sidst ønsker Grundfos også at samfundet har respekt for virksomheden, og anerkender det ansvar, som Grundfos tager overfor f.eks. miljøet, lovgivning, demokratiske spilleregler, lokale traditioner og de mennesker hvis liv de har indflydelse på.

2.6. Værdier^{5}

Grundfos lægger meget vægt på at tage hensyn til miljøet og have fokus på mennesker i hele verden.

Grundfos ønsker at producere bæredygtige produkter, som skal tage hensyn til miljøet og være med til at reducere udslip og energiforbrug i hele verden.

Grundfos har mennesket i fokus, da de påvirker mange menneskers liv. Grundfos vil handle verden over, da de mener deres produkter dækker basale behov og livsnødvendigheder. Derfor er det også vigtigt for Grundfos, at være en international virksomhed, der er spredt ud over hele verden.

3

http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/Webopslag/UGRD-4C8FX9

4

http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/Webopslag/UGRD-4C8FX9

5

http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/Webopslag/UGRD-4C8G4S

Side 8

6

3. Subprime-lån forårsager finanskrise

Verdenskøkonomien har de seneste år gennemgået en meget turbulent og omfattende udvikling.

Børserne rundt om i hele verden er blevet hårdt ramt, aktier og andre værdipapirer mistede deres værdi og adskillige virksomheder er gået konkurs. Hele verdensøkonomien blev ramt, men hårdest gik det dog ud over penge- og kapitalinstitutter.

Årsagen til denne omfattende finanskrise kan være svær at forklare, men grundlæggende er krisen forårsaget af det amerikanske boligmarked og de såkaldte subprime lån. Subprime lån er nogle specielle højrisiko lån, som blev udstedt til folk med lav indkomst og dårlig kreditværdighed. [6] I 2007 stopper amerikanske boligejere tilbagebetaling af deres boliglån, og det medførte at værdipapirer, som var baseret på disse boliglån, mistede deres værdi. I lang tid havde bankerne handlet med disse værdipapirer, men da boligejerne stoppede tilbagebetalingen og værdipapirerne faldt i værdi, mistede bankerne deres penge. Man kan sige at bankerne i en periode rent faktisk, har handlet for penge de ikke har haft og bankerne stoppede derfor handlen med hinanden.

Bankerne mistede tilliden til hinanden og da alle bankerne er linket sammen med hinanden på de finansielle markeder, blev alle berørt af den mistede tillid. Store banker som Lehmann Brother og Bear Sterns begærede konkurs i 2008, og at så store banker kunne konkurs, viste at krisen var alvorlig og alle kunne blive ramt af den.

Grundet den mistede tillid stoppede bankerne også med at udstede lån og det medførte bogstaveligt talt at handlen gik i stå i hele verden.

6

http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm

Side 9

7

3.1. Følgerne af stillestående handel

Til at danne et overblik over følgerne af en stillestående verdenshandel, kan man benytte det økonomiske kredsløb.

Figur 1, Det udvidede pengekredsløb^{7}

Da banker pga. mistillid stoppede udstedelse af lån, blev der ikke ført penge ind i det økonomiske kredsløb og hele økonomien og selve ”markedsmekanismen” gik bogstaveligt talt i stå.

Virksomhederne kunne ikke længere optage lån af bankerne, og havde derfor ingen penge at investere i deres forretning for. Når en virksomhed ikke kan investere i deres forretning, tjener de færre penge og de bliver derfor nødsaget til at give medarbejderne mindre i løn, eller som under finanskrisen, at fyre en del af dem. Da folk blev fyret eller gik ned i løn, begyndte de at nedsætte deres forbrug, da de jo fik færre penge at gøre brug af, og en del gik også til opsparing. Det nedsatte forbrug faldt så igen negativt tilbage på virksomhederne, der mistede mere af deres omsætning, og igen kunne de blive nødt til at afskedige flere medarbejdere og kredsløbet kune dermed fortsætte. Forbruget faldt både i hjemlandene men også i handlen med udlandet, og på den måde spredte krisen sig til hele verden. På grund af globaliseringen handler alle lande i hele verden med hinanden og hvis f.eks. et land som USA nedsætter sin handel med udlandet, bliver en masse lande og virksomheder ramt.

7

http://vob.systime.dk/index.php?id=80

Side 10

8

3.2. Finanskrisen i Danmark^{8}

I Danmark havde bankerne ligesom i USA, udstedt lån til kunder med lidt for stor risiko. Dette resultetede i, ligesom i USA, at Danmark oplevede kraftige fald på boligmarkedet, og flere banker led store tab. Igen kan det økonomiske kredsløb inddrages, for når bankerne lider tab og ikke vil

udlåne penge, rammer det både virksomhederne og forbrugerne. Grundfos A/S var en af de

mange danske virksomheder, der blev ramt af finanskrisen.

Den danske stat lavede flere foretagender for at stabilisere og sikre den danske økonomi, og de gjorde de blandt andet ved at lave bankpakker og Nationalbanken hævede renten for at forsvare kronens faste kurs.

Når Nationalbanken hæver renten, for at hjælpe kronekursen i den rigtige retning, siger man at de udøver en stram pengepolitik. Det betyder, at når renten hæves i Danmark, så bliver det mere attraktivt for udlandet, at købe de danske kroner. Dermed bliver der et mindre udbud af danske kroner og ud fra en simpel udbud- og efterspørgselskurve, resulterer det i at kronekursen stiger.

Det er dog begrænset hvor meget man kan hæve den danske kronekurs, da vi i forbindelse med EU, er indgået i et valutasamarbejde, hvor kronen ikke må afvige alt for meget fra euroen. Dette

europæiske valutasamarbejde betegnes EMS.^{9}

Bankpakken, som den danske stat vedtog den 10. oktober 2008^{10}, går ud på, at staten lavede en

garanti for bankerne. Det betød, at bankerne sikkert kunne udlåne penge til kunderne, da staten ville betale et eventuelt tab, og det skulle hjælpe med, at sætte gang i økonomien igen.

Virksomheder skal låne penge til at investere, forbrugere skal låne penge til at forbruge, og på den måde vil der komme gang i økonomien.

8

http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98konomisk_krise_i_2008

9

http://www.nationalbanken.dk/dndk/eurohist.nsf/side/Det_europaeiske_valutasamarbejde_EMS

10

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%B8konomiske_krise_i_Danmark_i_2008

Side 11

9

3.3. Grundfos’ påvirkning af finanskrisen^{11}

Da finanskrisen kom til Danmark, var Grundfos altså en af de mange virksomheder, som blev påvirket af finanskrisen. Grundfos var vant til høj, stabil vækst årene forinden, men i slutningen af

2008 begyndte de at mærke en forandring. Ordrerne faldt på kort tid drastisk og projekter blev enten udsat eller udeblev helt. Pumpeløsninger fra Grundfos findes i de fleste bygninger verden over, hvad enten de er store eller små, men da der under finanskrisen ikke var råd til at bygge nye bygninger, mistede Grundfos deres kunder. Manglende kunder for Grundfos medførte et betragteligt fald i omsætningen, og frundet den manglende indtjening, blev Grundfos nødsaget til, at fyre omkring 2.000 [12] af deres medarbejdere.

Selv om Grundfos mistede en stor del af deres omsætning pga. manglende projekter, var der dog ét bestemt forretningsområde, som var stabilt for Grundfos og ikke blev påvirket af finanskrisen.

Nok kan der være krisetider hvor økonomien er helt i bund, men hvis en pumpe går i stykker, bliver den jo nødt til at blive repareret. En stor del af Grundfos’ arbejde er nemlig også,at reparere og udskifte gamle pumpeløsninger, og det har været en god og stabil indtjening for Grundfos under den økonomiske krise.

Finanskrisen bød alt ialt på en stor omvæltning for Grundfos A/S og den gjorde virksomheden

nødsaget til foretage væsentlige ændringer rent økonomisk og i selve organisationen.

Hvordan krisen har ramt Grundfos økonomsik og hvad Grundfos har gjort for at klare sig gennem krisen, vil kunne ses ud fra deres regnskaber og en økonomisk analyse af disse.

4. Økonomisk analyse af Grundfos A/S

I det følgende afsnit vil der blive foretaget en grundig økonomisk analyse af Grundfos’ regnskaber, for at finde ud af hvordan det er gået med Grundfos rent økonomisk under finanskrisen, samt hvad de har foretaget af ændringer, for at komme fornuftigt i gennem den. Nok har Grundfos mistet omsætning, men det betyder nødvendigtvis ikke, at resultatet er blevet forringet.

I regnskabsanalysen vil der blive benyttet årsrapporterne fra år 2007, 2008 og 2009, da der på den måde kan dannes et komplet overblik over Grundfos både før, under og efter finanskrisen.

11

http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ - side 5

12

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/179614/grundfos_reducerer_gaelden.html

Side 12

10

Den økonomiske analyse er delt i flere dele. Først vil der blive foretaget en rentabilitetsanalyse, da den kan fortælle hvor god Grundfos har været til at forrente deres investerede kapital i virksomheden, altså hvor god de har været til at tjene penge. Ved at analysere rentabiliteten, kan der også dannes et overblik over, om Grundfos har tjent på at arbejde med gæld.

Efter rentabilitetsanalysen vil virksomhedens indtjeningsevne blive analyseret, som mere præcist vil fortælle, hvor god Grundfos har været til at tjene penge og skabe overskud.

Til sidst i den økonomiske analyse vil der blive kigget på den vertikale balancestruktur i Grundfos og foretaget analyser af denne. Grundfos har nemlig arbejdet hårdt på at mindske deres rentebærende nettogæld, og det vil derfor være relevant at se på gældens forløb i analyseperioden og hvordan soliditeten har udviklet sig. Analysen af den vertikale balancestruktur, kan belyse hvor stærk Grundfos er og hvor sikkert de står, og det kan bruges til en vurdering af Grundfos’ fremtid.

4.1. Rentabilitetsanalyse

2007 2008 2009

Afkastningsgrad | 8,9% | 7,2% | 5,4%
Overskudsgrad | 8,9% | 6,7% | 5,6%
Aktivernes | 1,01 | 1,08 | 0,96
omsætningshastighed | g | g | g
Egenkapitalens hastighed | 10,5% | 6,6% | 6,2%
Gældsrente | 1,3% | 3,1% | 0,9%

4.1.1. Kommentarer

Afkastningsgrad

Afkastningsgraden i Grundfos A/S er faldet fra 8,9% i 2007 til 5,4% i 2009, altså et fald på 3,5

procentpoint, som svarer til en forringelse på 39 %. Det betyder at rentabiliteten i analyseperioden er kraftigt forringet, og Grundfos har fået en dårligere forrentning af den investerede kapital i virksomheden.

Side 13

11

Afkastningsgraden er i 2009 faldet til et niveau, som lige akkurat er tilfredsstillende, sammenlignet med en markedsrente på ca. 5 %. Grundfos har nemlig opnået en smule bedre forrentning, end de kunne have fået ved at putte pengene i banken, men når man tænker på den store risiko de har haft, ved ikke at have pengene i banken, er forrentningen ikke specielt god.

Overskudsgrad

Årsagen til den forringede afkastningsgrad, kan bl.a. findes ved at kigge på Grundfos’ overskudsgrad. Overskudsgraden er faldet fra 8,9% i 2007 til 5,6% i 2009, altså et fald på 3,3 procentpoint, som svarer til en forringelse på 37 % og det betyder at virksomhedens indtjeningsevne er kraftigt forringet i analyseperioden, ligesom afkastningsgradent. Grundfos har altså opnået et mindre overskud på deres omsætning.

En forringet overskudsgrad er med til at påvirke en virksomheds afkastningsgrad negativt og det er hvad der er sket i Grundfos gennem hele analyseperioden.

Aktivernes omsætningshastighed

Et andet nøgletal der har været med til at påvirke afkastningsgraden negativt er aktivernes omsætningshastighed, der viser hvor stor en omsætning Grundfos har opnået af den investerede kapital i virksomheden.

Aktivernes omsætningshastighed er faldet fra 1,01g i 2007 til 0,96g i 2009, altså et fald på 0,05 g, som svarer til en forringelse på 5 %. Det betyder at kapitaltilpasningsevnen er forringet en lille smule i analyseperioden.

Aktivernes omsætningshastighed har altså sammen med overskudsgraden været med til at forringe afkastningraden, men man bør dog notere sig, at aktivernes omsætningshastighed udelukkende er forringet fra 2008 til 2009. Dette kan skyldes finanskrisen.

Egenkapitalens forrentning

Egenkapitalens forrentning er faldet fra 10,5% i 2007 til 6,2% i 2009, altså et fald på 4,3 procentpoint, som svarer til 41 %.

Det betyder at ejerne af Grundfos har opnået en forrentning på 6,2 % på deres egenkapital og det må siges at være tilfredsstillende. 6,2 % er ikke specielt meget, men da den stadig ligger over en

Side 14

12 markedsrente på ca. 5 %, trods finanskrisen, må egenkapitalens forrentning siges at ligge på et tilfredsstillende niveau. Virksomhedsejerne har opnået en en lidt større forrentning, som de kunne have fået i banken og de har dermed fået en lille smule ud af den større risiko de har taget.

Egenkapitalens forrentning er i år 2009 højere end afkastningsgraden, hvilket betyder, at Grundfos har tjent penge på at arbejde med gæld. Dette kaldes også løftestangseffekten. Faldet af egenkapitalens forrentning fra 2007 til 2009 er påvirket af den forringede afkastningsgrad, men faldet af gældsrenten har påvirket egenkapitalens forretning positivt, og har været med til mindske forringelsen.

4.1.2 Konklusion af rentabilitetsanalysen

Når alt kommer til alt, viser udviklingen af Grundfos’ rentabilitet et meget utilfredsstillende forløb.

Rentabiliteten i Grundfos er forringet med hele 39 %, hvilket må siges at være en kraftig forringelse, og det er den på grund af en kombination af en stærkt forringet indtjeningsevne og lille forringelse i kapitaltilpasningsevnen.

4.2. Indtjeningsevne

2007 2008 2009

Overskudsgrad | 8,9% | 6,7% | 5,6%
Dækningsgrad | 38,0% | 37,0% | 36,5%
Indeks for omsætning | 100 | 113,1 | 101,1
Indeks for | 100 | 114,4 | 104,5

kapacitetsomkostninger

4.2.1. Kommentarer

Overskudsgrad

Overskudsgraden er faldet fra 8,9% i 2007 til 5,6% i 2009, altså et fald på 3,3 procentpoint, som svarer til en forringelse på 37 % og det betyder at virksomhedens indtjeningsevne er kraftigt forringet i analyseperioden. Grundfos har altså opnået et mindre overskud på deres omsætning, hvilket betyder at de har tjent færre penge.

Side 15

13

Dækningsgrad

I Grundfos, har der i løbet af analyseperioden været en uheldig udvikling i forholdet mellem omsætningen og de variable omkostninger. Det kan man se idet dækningsgraden er faldet fra 38 % i 2007 til 36,5 % i 2009, dvs. et fald på 1,5 procentpoint, som svarer til ca. 4 %. Det betyder at Grundfos nu kun tjener 36,5 øre pr. omsætningskrone, i forhold til at de tjente 38 øre pr.

omsætningskrone i 2007.

Den uheldige udvikling kan skyldes faldende salgspriser, stigende variable enhedsomkostninger

og/eller en en forringet salgssammensætning. Den faldende dækningsgrad har påvirket

overkudsgraden i Grundfos negativt. Et mindre dækningsbidrag medfører mindre indtjening, som er hvad overskudsgraden illustrerer.

Indeks for omsætning og kapacitetsomkostninger.

Indekstallene for omsætning og kapacitetsomkostninger viser, at omsætningen er steget med 1,5

% fra år 2007 til 2009, imens kapacitetsomkostningerne er steget med 4,5 %. Denne udvikling er problematisk fordi omsætningen helst skal stige mere end omkostningerne, for at man ikke mister noget af sin indtjening. Dette har haft en negativ indflydelse på overskudsgraden i analyseperioden.

Her skal man dog bemærke at omsætningen og kapacitetsomkostningerne er faldet kraftigt fra år

2008 til 2009. Omsætningen faldt på grund af finanskrisen og kapacitetsomkostningerne faldt, fordi Grundfos trimmede deres omkostninger og optimerede deres egne processor. [13] Udviklingen i mellem omsætningen og kapacitetsomkostningerne har dog været uheldig igennem hele analyseperioden.

4.2.2. Konklusion af indtjeningsevnen

Udviklingen i Grundfos A/S’ indtjening, viser alt i alt en utilfredsstillende udvikling.

Indtjeningsevnen er forringet, selvom omsætningen er steget en lille smule, og det er på grund af at den dårlige udvikling i forholdet mellem omsætningen og kapacitetsomkostningerne har mere end opvejet stigningen i omsætningen.

13

http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 5

Side 16

14

Dog er det positivt, at Grundfos har formået at få omsætningen til at stige i hele analyseperioden, selvom krisen reducerede faldet kraftigt fra år 2008 til 2009, men Grundfos bør dog alligevel undersøge den uheldige udvikling, i mellem omsætningen og kapacitetsomkostninger, samt faldet i dækningsgraden.

4.3. Den vertikale balancestruktur

2007 2008 2009

Soliditetsgrad | 50,8% | 49,8% | 54,6%
Gældsætningsgrad | 49,2% | 50,2% | 45,4%
Gearing | 1,25 | 1,3 | 1,08
Rentebærende nettogæld | 1.436 | 2.155 | 62

Da Grundfos blev mærket af finanskrisen, var der en ting de vær meget opmærksomme på, og det var at nedbringe deres rentebærende gæld, for at gøre virksomheden mere stabil og sikker. Det har Grundfos formået at gøre og den rentebærende nettogæld blev skåret ned med ca. 2 mia. så den i 2009 er helt nede på 62 mio. kr.

4.3.1. Kommentarer

Soliditetsgrad

Soliditetsgraden i Grundfos er i analyseperioden steget fra 50,8 % i 2007 til 54,6% i 2009. at soliditetsgraden er steget, vil sige at en større del af aktiverne i Grundfos nu er finansieret af egenkapitalen og en mindre del er finansieret af gældsforpligtelser. Soliditetsgraden på 54,6 % betyder at for af hver krone der er investeret i virksomheden, kommer 54,6 øre fra egenkapitalen.

Soliditetsgraden giver et indtryk af hvor solid en virksomhed er, for jo mere gæld en virksomhed har, jo større risiko tager den.

Grundfos har i hele analyseperioden haft en høj soliditetsgrad omkring de 50 % og i 2009 er den højere endnu. Det fortæller at Grundfos er en solid virksomhed, som finansierer ca. halvdelen af deres aktiver med deres egenkapital, og ikke har særligt meget gæld. Grundfos tager altså ikke en særlig stor risiko.

Side 17

15

Gældsætningsgrad

Gældsætningsgraden er i analyseperioden faldet fra 49,2 % i 2007 til 45,4 % i 2009.

Gældsætningsgraden er et nøgletal, som også er med til at beskrive soliditeten, og fortæller faktisk det samme som soliditetsgraden, kun med den forskel, at den fortæller hvor stor en del af aktiverne der er finansieret vha. gæld, i stedet for egenkapital. Den faldende gældsætningsgrad fortæller at en mindre del af aktiverne i Grundfos er finansieret af deres gæld, og dermed også at soliditeten er forbedret. En faldende gældsætningsgrad medfører nemlig en stigende soliditetsgrad, da de tilsammen skal give 100 %.

Gearing

Et tredje nøgletal, som kan belyse Grundfos’ soliditet er gearingen. Den fortæller nemlig hvor stor gælden er i forhold til egenkapitalen. I Grundfos er gearingen faldet fra 1,25 i 2007 til 1,08 i 2009 og det understytter soliditets- og gældsætningsgraden i at soliditeten i Grundfos er forbedret i analyseperioden.

4.3.2. Konklusion af den vertikale balancestruktur

I analyseperioden år 2007 til 2009 viser den vertikale balancestruktur en udvikling, som har gjort Grundfos en mere sikker virksomhed. I 2007 inden krisen, var soliditeten i Grundfos også høj, men under krisen reducerede de gælden med ca. 2 mia. og det har gjort soliditeten endnu højere. En høj solidtet er god at have, hvis man ikke tjener penge på at arbejde med gæld, men hvis man tjener mange penge på at arbejde med gæld, er det bedst at have en lav soliditetsgrad.

4.4. Sammenfatning af den økonomiske analyse

Inden den økonomske analyse blev det slået fast, at Grundfos mistede en del af deres omsltning, og de blev nødsaget til at fyre omkring 2.000 medarbejdere, grundet finanskrisen. Nu da den økonomiske analyse er lavet, kan man nu konkludere hvad finanskrisen påvirkning gjorde ved Grundfos.

Omsætningen faldt fordi krisen medførte en mangel på nybyggerier samt nye projekter rundt i verden, og det reducerede efterspørgslen efter pumpeløsninger fra Grundfos.

Side 18

16

2007 2008 2009

Omsætning 16.814 19.019 17.061

Af talrækken fremgår det at Grundfos var i økonomisk optur op til krisen, men så endte omsætningen med at falde ca. 2 mia. fra 2008 til 2009.

Den faldne omsætning har været et hårdt slag for Grundfos og det fik stor indflydelse på de økonomiske nøgletal, som er kraftigt forringet i analyseperioden.

Den faldne omsætning har resulteret i både en forringet rentabilitet og indtjeningsevne. Det kan man se ud fra den økonomiske analyse, hvor afkastningsgraden og overskudsgraden faldt omkring de 40 %. Grundfos blev altså dårligere til at forrente den investerede kapital og skabe overskud, som skyldes den reducerede omsætning.

Faldet i omsætningen var meget negativ, men Grundfos tog affære, og for at redde sig ud af krisen, forsøgte de at tilpasse deres omkostninger til den reducerede omsætning.

2007 2008 2009

Indeks for 100 114,4 104,5 kapacitetsomkostninger

Grundfos formåede at reducere deres kapacitetsomkostninger med næsten 10 % hvilket har opvejet en smule af tabet i omsætningen, så Grundfos ikke er blevet ramt alt for hårdt af krisen.

Reduceringen af kapacitetsomkostningerne er lykkedes ved at afskedige de ca. 2.000 medarbejdere, samt reducere omkostningerne til forskning og udvikling, samt salg og

            14
administration.

Ved at tilpasse omkostninger til den reducerede omsætning, har Grundfos formået at klare sig fornuftigt ud af krisen. Godt nok har både rentabiliteten og indtjeningsevnen oplevet et kraftigt fald, men nøgletallene afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning har begge formået, at holde sig over de 5 %, som er det optimale, og begrebet løftestangseffekten holder stadig i 2009, hvilket vil sige at Grundfos stadig tjener på at arbejde med gæld.

14

http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 8

Side 19

17

Noget andet Grundfos arbejdede hårdt med under finanskrisen, var at nedbringe deres rentebærende nettogæld. Krisen gjorde bankerne usikre og det var med høj risiko at have lån, og derfor var det vigtigt for Grundfos, at nedbringe denne gæld.

2007 2008 2009

Rentebærende nettogæld 1.436 2.155 62

Grundfos formåede at nedbrige deres rentebærende nettogæld med mere end 2 mia. kr. fra 2008 til 2009. Dette har de gjort ved at lave en reduktion af deres varebeholdninger. [15] Den reducerede gæld betyder, at soliditeten i Grundfos er forbedret og det betyder rent ud sagt, at Grundfos er blevet en stærkere virksomhed. Den mindre gæld har også fået gældsrenten til at falde betydeligt, og her har Grundfos så sparet nogle flere omkostninger, ved at betale mindre rente.

At fjerne størstedelen af deres gæld, har været et klogt træk af Grundfos. Den faldne rentabilitet har gjort at Grundfos har tjent mindre på at arbejde med deres gæld, men da de nu nærmest ikke har noget gæld, kan det nærmest være lige meget, hvad de tjener på at arbjede med gælden. Når verdensøkonomien er usikker og utilregnelig, er det bedre at have en stor sikkerhed og det er hvad Grundfos har formået at skabe.

Alt i alt har finanskrisen ramt Grundfos økonomisk hårdt. Rentabiliteten og indtjeningsevnen er stærkt forringet, men Grundfos har formået at mindske tabet ved at reducere deres omkostninger. Krisen til trods må det konkluderes, at Grundfos har klaret sig godt gennem krisen.

Rentabiliteten ligger i 2009 stadig på et tilfredsstillende niveau over markedsrenten på 5 %, og Grundfos har ikke tabt penge på at arbejde med gæld.

Samtidig har en reducering af gælden gjort Grundfos en stærkere virksomhed med meget lav risiko.

15

http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 5

Side 20

18

5. Vurdering af Grundfos’ fremtid

På grund af finanskrisen har den seneste tid været anstrengende for Grundfos og den bød på problemer med økonomien. Det fik Grundfos til at foretage ændringer, for at forsvare sig mod krisen. Omkostningerne blevet lagt om og tilpasset den faldne omsætning, samt soliditeten i virksomheden blev forbedret, ved at reducere gælden.

Grundfos var opmærksomme på verdensøkonomien og de var forberedte på krisen, som koncernchef i Grundfos, Carsten Bjerg, selv siger:

”Vi havde set det komme, og vi nåede at tage de nødvendige forholdsregler. Derfor klarede vi skærene og kom i mål med et fornuftigt resultat, som vi er tilfredse med. Specielt er vi glade for vores robuste soliditet, der sikrer os handlefrihed til at tage fremtidens udfordringer op.” [16] Det han siger er altså, at hvis koncernen ikke havde været opmærksomme på finanskrisen, og taget deres forholdsregler, så var de ikke kommet så godt igennem. Resultat er dog ikke prangende og noget at prale af, men det fornuftigt og et godt fundament for fremtiden.

Resultatet i år 2009 er flot og bør roses, men det betyder ikke at 2010 bliver et år med stor vækst for Grundfos og det er lige præcis det som Carsten Bjerg fortsætter med:

Vi er kommet godt fra start i de første måneder af 2010, og vi er kommet styrket ud af krisen,” siger koncernchef Carsten Bjerg, der om forventningerne til 2010 fortsætter:

”2010 vil ikke blive året, hvor konsekvenserne af den finansielle krise forsvinder. Men vi ser nu tegn på, at det værste er overstået. Det kommende år bliver ikke et år med massiv vækst, men vi

forventer dog en svag vækst i både omsætning og indtjening,”^{17}

Carsten Bjergs udtalelser fortæller, at Grundfos selv er positive, og ser frem til at gå fremtiden i møde. Grundfos tror at de har gjort det rette, og bekæmpet krisen på den bedst mulige måde. De

16

http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/webPrintView/0E5FD678F2FA390BC12576F1002E0BA0

17

http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/webPrintView/0E5FD678F2FA390BC12576F1002E0BA0

Side 21

19 tror ikke at den massive vækst kommer i 2010, men de tror at det værste er overstået og at med tiden vil der igen komme vækst.

En pressemeddelelse fra Grundfos, som indeholder oplysninger om økonomien i 1 halvår 2010, understøtter Carsten Bjergs fremtidsvisioner. Pressemeddelelsen indeholder oplysninger om at

omsætningen/indtjeningen er steget og gælden er yderligere reduceret.

Omsætningen er steget til ca. 9 mia. og overskuddet med til ca. 770 mio. og Grundfos er dermed tilbage på samme niveau, som i rekord året 2008, inden krisen satte sit præg på virksomheden.

samtidig har Grundfos formået at reducere deres lave gæld fra 2009 yderlige, og Grundfos blev i 1.

                      18
halvår af 2010 helt gældfri.

At Grundfos er blevet gældsfri betyder at solidteten er yderlige forbedret og Grundfos er blevet en endnu mere sikker virksomhed. På et tidspunkt, når tilliden til bankerne igen bliver opbygget, og virksomheder begynder at optage lån igen, så vil Grundfos stå utroligt stærkt. Når der engang kommer gang i efterspørgslen igen og Grundfos på et tidspunkt ønsker at låne penge og investere i virksomheden, så kan de stille bankerne en stor økonomisk sikkerhed. Det kan de på grund af den høje soliditet og det er noget som bankerne er glade for. Efter krisen ønsker bankerne stor sikkerhed fra virksomhederne, og det er lige præcis hvad Grundfos har. Grundfos vil derfor kunne låne penge og formegentligttil en lavere rente, end andre virksomheder med dårligere soliditet.

Den stærke soliditet og evnen til at kunne låne mange penge, vil være en stærk force for Grundfos og vil give dem god mulighed for at skabe vækst i fremtiden. Grundfos er garderet mod endnu en nedgang i verdensokonomien hvis den skulle komme, og samtidig giver det muskler til at skaber

endnu mere forrentning.^{19}

Noget andet der vil blive en fordel for Grundfos på vej mod økonomisk vækst, er deres opmærksomhed på klimaet og bæredygtige produkter. Energibesparelse og fokus på miljøet, står højt på Grundfos’ dagsorden og det er noget, som med tiden, vil komme dem til gode.

Regeringerne er meget opmærksomme på klimaproblemer og det er også noget, som

18

Bilag 3

19

http://npinvestor.dk/nyheder/grundfos-fik-fremgang-i-foerste-halvaar-211815.aspx

Side 22

20 befolkningerne bliver mere og mere opmærksomme på. Folk vil gerne hjælpe med at passe på miljøet, og spare på deres eget energiforbrug og her vil der blive et stort omsåde,hvor Grundfos kan skabe vækst. Det er også hvad Grundfos selv tror. De er sikre på at kunder og leverandører i fremtiden vil efterspørge de miljørigtige produkter, og de har derfor under krisen holdt fast ved deres værdier om bæredygtig udvikling, og de er sikre på, at det vil komme dem til gode og sikre

dem fremtidig vækst.^{20}

6. Konklusion

Grundfos A/S er en af Danmarks største virksomheder. Grundfos producerer pumpeløsninger og er

verdens største producent inden for denne produktkategori. Pumpeløsninger fra virksomhen kan bruges til mange forskellige ting, og kan findes i lige fra rækkehuse til skyskrabere. Grundfos går meget op i at udvikle nyere og bedre produkter og undnytte teknologiske forbedringer. Samtidig ønsker de at skabe bæredygtige produkter, som kan være med til at skabe et sundere miljø.

Indtil år 2007, havde man været vant til en verdensøkonomi i stærk fremgang, og man troede det bare ville fortsætte med at blive bedre og bedre. I 2007 ændrede dette synspunkt sig dog hurtigt.

Det amerikanske boligmarked krakkede på grund af de såkaldte subprime lån, og bankerne mistede tilliden til hinanden og stoppede deres udlån. Det resulterede i finanskrisen, som blev mærket hele verden over. I Danmark mærkede vi også finanskrisen, og en masse virksomheder

blev påvirket af den, her i blandt Grundfos A/S.

Finanskrisen gjorde at der kom mangel på nybyggerier og nye projekter rundt om i verden, og dermed var der en mindre efterspørgsel efter Grundfos’ pumpeløsninger. Den mindre efterspørgsel resulterede i at Grundfos minstede en del af deres omsætning. Ud fra den økonomiske analyse kan man se at den mindre omsætning gjorde, at rentabiliteten og indtjeningsevnen i Grundfos blev forringet. Grundfos begyndte altså at tjene færre penge på grund af finanskrisen, men klarede sig alligevel tilfredsstillende igennem perioden. Resultatet var ikke prangende, men i det mindste var der overskud. Det formåede Grundfos ved at tilpasse deres

20

http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 18

Side 23

21 omkostninger til den faldne omsætning, og det skete ved at fyre en del af medarbejderne og f.eks.

spare på salg og administration. Det gjorde at Grundfos fik mindsket tabet og kom ud af år 2009 med et tilfredsstillende resultat, finanskrisen taget i betragtning.

Udover at tilpasse omkostningerne, arbejdede Grundfos også hårdt på at reducere deres gæld.

Finanskrisen gjorde bankverdenen og det at have lån usikkert, og derfor ønskede Grundfos at forbedre deres soliditet og dermed gøre deres virksomhed mere sikker. Grundfos formåede fra år

2008 til 2009, at nedsætte deres gæld med ca. 2 mia. og det gjorde deres soliditet meget bedre.

Det har gjort Grundfos en stærkere og mere sikker virksomhed og skaber et godt grundlag for fremtiden.

Med den forbedrede soliditet vil Grundfos nemt kunne optage lån i fremtiden på grund af deres gode kreditværdighed, og sammen med det tilfredsstillende resultat i 2009, vil det danne en god mulighed for fremtidig vækst. Samtidig er opmærksomheden på klimaproblemer med til at skabe efterspørgsel for Grundfos’ bæredygtige produkter.

Side 24

22

7. Litteraturliste

Bøger

Bang, Knud Erik, m.fl. Virksomhedsøkonomi HH niveau A 2. del. Systime 2006.

Bang, Knud Erik, m.fl. Grundlæggende finansiering. Systime 2008.

Kureer & Lundgren. International økonomi B-niveau. Forlaget Kurlund 2006

Artikler

Dr.dk. ”Hvornår opstod krisen”. Ingen dato.

http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm
(dato: 13/12-10)

Cathrine Kier. ”Grundfos reducerer gælden”.

Borsen.dk 25. marts 2010

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/179614/grundfos_reducerer_gaelden.html
(dato: 15/12-10)

Claus Stolbjerg Hansen. ”Grundfos fik fremgang i første halvår”.

Npinvestor.dk 13. september 2010

http://npinvestor.dk/nyheder/grundfos-fik-fremgang-i-foerste-halvaar-211815.aspx
(17/12-10)

Pressemeddelelser

Grundfos.dk. ”Grundfos leverer tilfredsstillende resultat trods krisen”. 25. marts 2010

http://www.grundfos.dk/web/homeDK.nsf/webPrintView/0E5FD678F2FA390BC12576F1002E0BA
(16/12-10)

Side 25

23

Hjemmesider

Dk.wikipedia.org. ”Finanskrisen ”.

(dato: 13/12-10)

Grundfos.dk. ”Fakta om Grundfos-koncernen”.

(dato: 13/12-10

Vob.systime.dk. ”Det økonomiske kredsløb”.

(dato: 14/12-10)

Nationalbanken.dk. ”Det europæiske valutasamarbejde”.

(dato: 19/12-10)

Grundfos årsrapporter

2009, http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/

2008, http://net.grundfos.com/doc/webnet/erez/annualreport2008/annualreport2008.html

Side 26

24

Bilag 1

Resultatopgørelse og balance 2009

Side 27

25

Side 28

26

Bilag 2

Resultatopgørelse og balance 2008

Bilag 3

Pressemeddelelse fra Grundfos

Til pressen blev der for koncernen offentliggjort en presse meddelelse for

1 halvår 2010 som jeg har indsat nedenfor. Det er de oplysninger vi kan give omkring 2010 på nuværende tidspunkt.