Mini-SRO om arbejdsmarkedet i Danmark og Tyskland | International økonomi A og Tysk B

Side 1

Indholdsfortegnelse

Resume på engelsk ....................................................................................... 2 Opgaveformulering ........................................................................................ 3 Indledning – Fakta omkring Tyskland ............................................................ 4 Redegørelse .................................................................................................. 4 Analyse .......................................................................................................... 6 Diskussion ................................................................................................... 10 Konklusion ................................................................................................... 12 Kildefortegnelse ........................................................................................... 13 Bilag ............................................................................................................. 14

Side 2

2

Resume på engelsk

This study gives an explanation on Germany’s unemployment, and it reports on the developments in the labor market. Furthermore, there is a discussion about how Germany could be able to achieve full employment. In work with the project, it is clearly expressed that Germany over the last 10 years have witnessed a decline in unemployment, with the exception of 2009 because of the financial crisis. The result of the analysis were that the main reason for the positive development on the German market is due to the “Hartz-

Reformen”. The reform, which focused on support for the unemployed, set off an economic progress and it still helps to cover Germany’s “real” unemployment figures. From the analysis, we can also say that the Germans excellent competitiveness and the high export have a positive effect on the German labor.

Side 3

3

Opgaveformulering

Side 4

4

Indledning – Fakta omkring Tyskland

Tyskland er en forbundsrepublik i det centrale Europa, der efter murens fald i

1989 og genforeningen i 1990 mellem Øst- og Vesttyskland (DDR og BDR) består af 16 delstater, som vist på det nedstående billede af Tyskland.

Tyskland har 81,5 millioner indbyggere og et areal på 357.000 km^{2}, hvilket

gør dem til det land i Europa med flest nabolande, nemlig 9 lande der omkranser Tyskland. Det officielle sprog er tysk, og hovedstaden er Berlin.

Statsoverhovedet for Tyskland er forbundspræsident, Joachim Gauck, og regeringslederen af Tyskland er forbundskansler, Angela Merkel.

Tyskland var et af de seks lande, der i 1957 stiftede EF, nu kendt som Den Europæiske Union, og de hører til de største økonomiske stormagter i verden. Dermed sagt har Tyskland stor betydning i økonomien globalt set.

Tyskland er en af verdens største eksportører, hvor de fire helt store eksportindustrier er inden for området: bil, maskinteknik, elektronik og kemi.

BNP. pr indbyggere lå i 2013 på 33.335 Euro, og deres bruttonationalprodukt lå på 2735,8 mia. Euro.

Gennem dette projekt og på de følgende sider vil jeg bl.a. redegøre for Tysklands arbejdsløs og analysere årsagerne til udviklingen på det tyske arbejdsmarked. Derudover vil der være en diskussion om hvorvidt Tyskland kan nå fuldbeskæftigelse. Afslutningsvis følger der en konklusion.

Redegørelse

Arbejdsløsheden i Tyskland har de seneste 10 år været faldende, og under finanskrisen steg arbejdsløsheden kun marginalt, hvilket overraskede mange økonomer og analytikere. Tysklands arbejdsløshed var slet ikke til det niveau, som de havde forudsagt.

Som vist på ovenstående figur, over arbejdsløsheden i Tyskland fra perioden

2006 og til 2016, kan vi se at den røde kurve har en faldene tilgang, dog med enkelte undtagelser i nogle af årene. I året 2006 havde Tyskland 4,49

Side 5

5 millioner arbejdsløse, hvorefter det på trods af finanskrisen bliver endnu mindre, nemlig 3,79 millioner arbejdsløs i 2007 og 3,26 millioner i 2008. Dog så stiger arbejdsløsheden i året 2009 til 3,41 millioner, men herefter har kurven og tallene over arbejdsløsheden været faldende, på nær to ’små stigninger’ i årene 2013 og 2016. I 2010 falder arbejdsløsheden til 3,24 millioner, og bliver ved med at falde helt ned til 2,9 millioner i 2012. Året 2013 havde man den første ’lille’ stigning til 2,95 millioner arbejdsløse, dog efterfulgt i 2014 af endnu et fald i arbejdsløseheden tilbage på de 2,9 millioner. Til stor glæde for tyskerne, så falder antallet af arbejdsløse i 2015 helt ned til 2,79 millioner, hvilket var det rekord-laveste siden genforeningen i

1990. Dog så bød det nye år 2016 på en stigning i arbejdsløsheden til 2,92 millioner. Årsagen til dette vil jeg komme nærmere ind på i min analyse.

Til sammenligning har jeg taget et kig på Frankrigs arbejdsløshed i procent fra 2006 til 2015 og sat det op mod Tysklands arbejdsløshed i procent. Ifølge bilag 1 kan man se, at Frankrigs kurve er faldende fra 2006, hvor den er på

8,8% arbejdsløse, til henholdsvis 8% i 2007 og 7,4% i 2008. Herefter har Frankrigs kurve over arbejdsløse i procent været stigende helt frem til 2015, med undtagelse af 2011, hvor den falder med 0,1% fra det forgående år. Den procentvise arbejdsløshed for Tyskland ser dog anderledes ud end Frankrig.

Bilag 2 viser, at Tysklands arbejdsløshed er på 10,1% i 2006 ligeledes er faldende som Frankrigs til 2008, hvor den rammer 7,4%. Arbejdsløsheden stiger dog marginalt det efterfølgende år i 2009 til 7,6%, og herefter dykker kurven modsat Frankrig nedad. Det vil sige, at siden 2009 har arbejdsløsheden været faldende i procent helt frem til 2015, hvor den lå på

4,6%.

Der er stor ulighed, når man tager et kig på arbejdsløsheden fordelt over Tysklands regioner. Arbejdsløsheden har store regionale udsving, og der er er forsat store niveauforskelle mellem den vestlige og østlige del af Tyskland, hvilket ”Figur 1” giver os et godt billede på. Ved ”figur 1” ser vi raten over arbejdsløse i Tyskland fordelt over regioner i januar 2016, hvor det strikker sig fra 4% arbejdsløse til 11,5%. Jo større arbejdsløsheden er i en region er i procent, desto rødere er farven. Det er meget i iøjnefaldende, at Tysklands

Side 6

6 nordøstlige regioner omkring det tidligere DDR er malet med kraftig rød farve, da arbejdsløsheden netop ligger på sit højeste omkring de 10%.

Derimod er det vestlige Tyskland, hvor BDR førhen var, malet med mild rød, da arbejdsløsheden er omkring 6% i de fleste regioner, dog med undtagelse af Nordrhein-Westfallen og Saarland, der har en højere arbejdsløshed. De to store regioner i syd, Bayern og Baden-Württemberg, er malet med en meget lys rød farve, da arbejdsløsheden derovre er det laveste, på nemlig med knap 4%.

Analyse

Imod forventninger og til stor overraskelse formodede det tyske marked og Tyskland, at holde stabilitet under den økonomiske og finansielle.

Arbejdsløsheden steg kun marginalt over de sidste 10 år. Finanskrisen kunne dog alligevel mærkes på arbejdsmarkedet, da millionantallet og procentdelen af arbejdsløse steg i 2009. Antallet og kurven over procentandelen af arbejdsløsheden i Tyskland har været nedadgående, hvor mange andre europæiske lande har såsom Frankrig har haft et stigende antal arbejdsløse, hvor kurven er opadgående.

Grunden til uligheder af arbejdsløsheden set over Tysklands regioner, skyldes historiens forløb fra efter 2.verdenskrig og til genforeningen i 1990.

Det attraktive BRD i vesten var længere fremme udviklingsmæssigt og økonomisk end DDR, hvor man næsten kun havde statsejede virksomheder, og hvor man levede i kommunisme. Mange tyskere, i høj grad de højtudannede, rejste fra østens DDR til BRD i vesten, hvilket tydeligvis satte sit præg. Præsidenten af ”Institut für Wirtschaftsforschung“ Ulrich Blum siger i et interview med ’Focus’: ”Es sind viele Fehler gemacht worden, aber der größte Fehler des DDR-Systems war Mangel an Investitionen und

überlebensfähigen Technologien.“^{1} Mangel på investeringer og teknologi var

den største fejl i DDR, på trods af at de lavede mange fejl ifølge Ulrich Blum.

Derfor ’døde’ mange virksomheder eller flyttede væk. Dette har resultereret i, at der ingen arbejdsgiver er i østen, hvilket logisk set betyder, at der heller ingen arbejdspladser er. I det vestlige Tyskland har man netop de helt store

Side 7

7 virksomheder såsom Volkswagen AG og Deutsche Post DHL Group. Det samme gælder de to sydlige regioner med mindst arbejdsløshed, hvor store virksomheder som eksempelvis Daimler AG og Siemens AG befinder sig.

En af hovedårsagerne til den positive udvikling i beskæftigelsen og faldet i arbejdsløsheden hænger sammen med de social- og arbejdsmarkedsreformer, som Schröder-regeringen gennemførte fra 2003-

2005. Disse såkaldte Hartz-reformer blev opkaldt efter Hartz kommissionens formand, Peter Hartz, og de blev indført af den socialdemokratiske kansler

                                                   2
Gerhard Schröder. Nogle af disse reformer så således ud:

• Nye jobcentre blev oprettet. (Hartz-I i 2003)

• Understøttelsen til arbejdsløse blev sat ned.

• Mini- og midijob blev indført - skabte et nyt lavtlønnet arbejdsmarked gennem øgede krav til arbejdsløse om at tage lavtlønnet arbejde (Hartz-2 i 2003)

• Sammenlægning af arbejdsløshedsunderstøttelse og bistandshjælp. (Hartz-4 i 2005)

• Langtidsarbejdsløse sidestilles med kontanthjælpsmodtagere. (Hartz-4 i 2005)

Tyskland har på overfladen ganske vist den laveste arbejdsløshed i EU, og den officielle statistik fortæller os intet om de reelle problemer på arbejdsmarkedet. Ved Hartz-2 reformen er der eksempelvis tale om tyskere med disse mini- og midijob, også kaldt 400 euro-job, hvor arbejdsløse, som ikke kan finde et normalt job, kan få en hvis form for støtte til disse særlige job med lave lønninger. Støtten kunne være fx statslig tilskud til bolig eller fritagelse for at betale skat. Der er omkring 5 millioner af dem. Der er også et stort antal mennesker i Tyskland, der lever af den særlige Hartz-4 støtte.

Rettere sagt var der i 2015 målt 2,79 millioner tyskere, hvilket er overraskende, da Hartz-4 støtten skulle forestiller sig at være den kortvarige hjælp til langtidsledige, så disse mennesker kunne komme på arbejdsmarkedet igen. Dog så er de arbejdsløse i stedet blevet hængende i systemet, hvilket er med til at understreger problemerne på det tyske arbejdsmarked. Hartz-4 støtten ligger månedlig også på cirka 400 euro og er dermed så lav, at mange lever i fattigdom. Hartz-reformen har både givet

Side 8

8 medført negative og positive ting, og man må sige, at der på nuværende tidspunkt er for mange under støtten. Den dækker egentlig for det reelle antal af arbejdsløse.

Arbejdsmarkedsforskeren, Anke Hassel, og andre økonomer mener, at

Hartz-reformen med bl.a. fleksibilisering af ansættelsesforhold og moderat lønudvikling afgørende for Tysklands stabilitet under finanskrisen og den aktuelle økonomiske styrke de har i dag.

En anden årsag til den positive udviklingen på det tyske arbejdsmarked er Tysklands meget gode konkurrenceevne. De lave lønninger grundet Hartz-reformen har medført, at den tyske industri er særdeles konkurrencedygtige både i EU og globalt set. Men det er ikke kun den lave lønning, der gør sig gældende for konkurrenceevnen. Tysklands produktivitet har siden 1991 omkring genforeningen til 2011 steget med 22,7% ifølge ”Statsisches

Bundesamt”^{3}. Bilag 3 viser, at Tysklands produktivitet ligger på omkring

101,5 indekspoint i året 2015. Den tredje kilde til Tysklands konkurrencedygtighed er deres kvalitet og design. Vi ved fra bilindustrien og elektronik- og hvidevareområdet, at tyskerne vægter disse faktorer rigtig højt.

Dertil kan man nævne mærker som Mercedes, Audi, Bosch og Siemens.

Schweiz Business School IMD foretog en analyse i året 2014 over det mest konkurrencedygtige lande i verden. Nedenstående billede viser, at jo mørkere farven blå er for et land, desto mere konkurrencedygtigt er dette land. Tysklands 85,78 indekspoint udgjorde en sjetteplads over de mest konkurrencedygtige lande i verden.

Den gode konkurrenceevne skaber både økonomisk vækst og jobs. Desuden giver det bedre muligheder for at eksportere, hvilket Tyskland bl.a. gør til Frankrig, USA, Storbritannien og Holland med vare såsom maskiner, biler og kemiske produkter.

Side 9

9

Indledningsvis skrev jeg netop, at Tyskland var en af verdens største eksportører. Nedstående figur viser en kurve over hvor meget Tysklands eksporterede i milliarder Euro fra perioden 2006 til 2015.

Tyskerne har eksporteret for flere og flere penge siden 2006, dog med undtagelse af året 2009, grundet krisen. Kurven for eksporten har altså været positiv opadgående. Denne store vareeksport har især haft en indflydelse på arbejdsmarkedet, og det er en af de vigtigste årsager til fremgang i tysk økonomi. ”Der Wert der Importe betrug 966,24 Milliarden Euro. Unterm Strich stand ein satter Überschuss: 170,97 Milliarden Euro. Die deutsche Wirtschaft wuchs um 2,5 Prozent. Ohne Exportüberschuss wären es nur 1,1 Prozent

gewesen.“^{4} Ovenstående citat kommer fra økonomen Klaus Abberger, da

man i året 2007 havde et overskud fra eksporten på 170,97 millarder euro, hvilket hvilket var grunden til vækst på 2,5%. Uden dette eksportoverskud havde væksten altså kun være på 1,1%, derfor kan man også betegne

Tysklands eksport som værende drivkraften bag væksten.

Den tyske vækst har også bidraget til den positive udviklingen på det tyske arbejdsmarked. Ved nedstående kurve over BNP-væksten angivet i procent, ses klare sammenhæng mellem eksporten og BNP-væksten. Ligesom eksporten, så dykker BNP-væksten ligeledes langt ned i år 2009. Grunden til faldende eksport, vurderes til at være årsagen til faldende vækst i BNP. I

2009 er BNP-væksten nemlig på lidt under -4% på grund af finanskrisen, men den stiger meget de efterfølgende år. I 2010 og 2011 kom BNP-væksten op på knap 2%, men siden det og frem til 2015 har BNP-væksten forholdt sig på cirka 0,5%.

Den øgede økonomiske vækst har for Tyskland betydet, at de har været koblet sammen med den såkaldte positive spiral. Det vil sige, at der har været faldende arbejdsløshed, stigende indtægter fra staten, stigende forbrug, stigende efterspørgsel og ikke mindst stigende produktion, da væksten var på sit højeste i 2010 og 2011. Nogle ting i højere grad, andre i

Side 10

10 mindre, men samlet set har alle disse påvirket det tyske arbejdsmarked positivt.

Diskussion

En af de i alt seks samfundsøkonomiske mål er ’fuldbeskæftigelse’. Under fuldbeskæftigelse forstås, at arbejdsløsheden i et land gerne skal ligge omkring de 3% for at man kan kalde det ’fuld beskæftigelse’. Det er dog varierende fra land til land, da man eksempelvis i Schweiz betegner 2% for fuld beskæftigelse, og i Danmark er det cirka 3%. Spørgsmålet om Tyskland kan nå målet om fuld beskæftigelse i fremtiden kan diskuteres. Set bort fra, at de officielle arbejdsløshedstal og statistikker ’snyder’ i den forstand, at alle med støtten af Hartz-reformen ikke er medregnet, så er den tyske arbejdsløshed ret lav. I 2015 havde Tyskland en arbejdsløshed på 4,6%, og antallet af arbejdsløse samme år var 2,79 millioner.

Som nævnt tidligere så har Tyskland en meget høj eksport til andre lande.

Det er specielt de tyske biler, maskiner og kemiske produkter, som bliver efterspurgt mest. Denne høje efterspørgsel vil formentlig forsætte i fremtiden, hvis konkurrenceevnen og de betydelige faktorer såsom lønninger, produktiviteten, design og kvalitet forbliver blandt det bedste i verden. I forbindelse med den høje eksport i fremtiden, så vil den økonomiske vækst stige, og man vil sandsynligvis havne i den positive spiral. Dermed er det ikke helt utænkeligt, at Tyskland i den kommende tid vil nå det samfundsøkonomiske mål om fuldbeskæftigelse.

Omvendt kan man sige, at Tyskland ganske vist har været et af de mest modtagelige lande over for flygtninge fra Syrien. Det tyske indenrigsministerium har i slutningen af 2015 registreret lidt over 1,1 millioner, hvilket kan have konsekvenser for målet om fuld beskæftigelse.

”Nach ihrer Anerkennung werden sich viele Flüchtlinge zunächst arbeitslos melden, sind sich die Experten einig. Denn für viele sind mangelnde

Deutschkenntnisse und fehlende Qualifikationen ein Problem.“^{5} Mange

flygtninge, der formentlig på et senere tidspunkt får asyl, vil ifølge eksperten

Side 11

11

Eckart Tuchtfeld melde sig arbejdsløse, hvilket vil får tallene for arbejdsløsheden til at stige markant. Man vil på ingen måde komme i nærheden af fuld beskæftigelse og de 2-3% i arbejdsløshed.

I den seneste tid har vi også været vidner til en katastrofe i Tysklands bilbranche efter det kom frem, at Volkswagen bruger snyde-software. Den fungere således, at softwaren kan genkende, når bilen er i gang med at blive testet. Derved går den i en speciel indstilling, hvor den udleder meget mindre CO2 end normalt. Økonomen, Stefan Kipar, mener ikke at VW-skandalen vil medføre store negative konsekvenser, men man vil alligevel mærke en smule til det. ”Die meisten Experten glauben nicht, dass der Abgas-Skandal große negative volkswirtschaftliche Auswirkungen haben wird. „Den VW-

Effekt wird man sehen, aber das wird kein sehr starker Effekt sein“.^{6}

Tilbagekaldelse af VW-biler kan i første omgang give flere jobs. Stefan Kipar er dog ikke i tvivl om, at tyskernes bileksport stadig vil være rigtig høj, da denne branche er så stærk i Tyskland. Andre vil mene, at dette er starten på tilbagegang for Tyskland, da kunder verden over vil stille spørgsmålstegn ved mange af tyskernes vare. VW-skandalen er meget omtalt i USA, og konsekvensen er at en stor del af det amerikanske marked vil frafalde VW og andre tyske bilmærker. Om enten det kommer til at gavne Tyskland med mere arbejde og fuldbeskæftigelse, eller tværtimod mindre arbejde og større arbejdsløshed vil fremtiden vise.

Side 12

12

Konklusion

Det kommer tydeligt til udtryk, at Tyskland er et land der over de sidste 10 år har haft faldende arbejdsløshed, dog med undtagelse for 2009, hvor krisen alligevel formodede at få ramt på arbejdsmarkedet. På trods af det, så er den lave arbejdsløshed fordelt med stor ulighed over Tysklands regioner.

Ud fra analysen kan det konkluderes, at de store regionale udsving i arbejdsløsheden skyldes historiens forløb efter anden verdenskrig, da Tyskland var delt i to. Konsekvensen af denne todeling har ført til underudvikling og økonomisk undergang i det tidligere kommunistiske DDR, mens man i det kapitalistiske BDR havde økonomisk fremgang. Dette resulterede i, at man i dag har for få arbejdspladser i østen.

Vi kan yderligere konkludere ud fra analysen, at hovedårsagen til den positive udvikling på det tyske arbejdsmarked skyldes Hartz-reformen. Denne form for støtte til tyskerne er også med til, at dække over Tysklands reelle tal for arbejdsløsheden. Derudover er årsagerne til den gode udvikling på det tyske arbejdsmarkedet også deres fremragende konkurrenceevne og den høje eksport.

Eftersom flygtningekrisen og VW-skandalen har taget året med storm, så kan vi også fastslå, at det er meget tvivlsomt om hvorvidt Tyskland er i stand til at nå fuld beskæftigelse.

Side 13

13

Kildefortegnelse

1

http://www.focus.de/finanzen/news/tid-20023/wirtschaftsbilanz-produktivitaet-

beide-legen-zu_aid_557655.html

2

http://arbejderen.dk/udland/bag-de-tyske-hartz-reformer

3

https://www.destatis.de/DE/PresseService/Presse/Pressemitteilungen/2012/04
/PD12_149_811.html

4

http://www.focus.de/finanzen/news/konjunktur/tid-13047/konjunktur-wie-wichtig-ist-

der-export-fuer-die-deutsche-wirtschaft_aid_360572.html

5 & 6

http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/fuer-2016-mehr-arbeitslose-wegen-vw-und-

fluechtlingen-erwartet-html

- http://de.statista.com/statistik/

- http://tyskland.um.dk/da/om-tyskland/oekonomiske%20forhold/

- http://www.fagligt.eu/Arbejdsmarkedet/Arbejdsmarkedet-
generelt/2015/juni/HartzIV.aspx

- http://arbejderen.dk/udland/bag-de-tyske-hartz-reformer

- http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/fuer-2016-mehr-arbeitslose-wegen-vw-und-

fluechtlingen-erwartet-html

- http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/so-hat-sich-die-arbeitslosigkeit-in-

deutschland-entwickelt-a-1043484.html

- http://www.welt.de/wirtschaft/article9/Image-des-Standorts-

Deutschland-so-gut-wie-nie.html

- http://www.ejdtyskland.dk/tysklands-oekonomi-i-vaekst.aspx

Side 14

14

Bilag

BILAG 1:

BILAG 2:

BILAG 3 – Indeks over Tyskland produktivitet: