IØ A: Dansk Økonomi Synopsis

Side 1

[navn fjernet] International Økonomi

3.C HHX

HHX 3. år

1

Dansk Økonomi

1. Redegør for den danske økonomis status.

Den danske økonomi har været svingende de sidste par år, grundet finanskrisen. Efterspørgslen på varer er faldet, dvs. privatforbruget, dermed har det påvirket beskæftigelsen og BNP negativt.

Nationalbanken har sænket renten, for at sætte gang i investeringerne og privatforbruget igen.

Ligeledes har Staten frigivet SP penge pr. 1. juni 2010 og givet skattelettelser også for at privatforbruget kan stige igen. Den danske økonomi har svært ved at opfylde det samfundsøkonomiske mål økonomisk vækst. I sidste kvartal i 2009 havde BNP et fald på 4,9 %, første kvartal i år er dog forbedret med 0,6 %. I teorien vil det sige, at Danmark står i en økonomisk krise, som eksperter også påpeger, men samtidig ser det ud til at Danmark er ved enden af krisen.

Andre samfundsøkonomiske mål er positive, f.eks. betalingsbalancen hvor eksporten har været stigende samtidig med en stabil import. Og trods en stigende arbejdsløshed de seneste år, er

ledigheden nu på kun 4,1 %.^{1}

Der er forekommet et offentligt underskud pga. en stigning af offentligt ansatte ift. det private.

Regeringen sætter en spareordning i gang pr. 1. juli 2010, da EU kommissionen mener at vi skal spare 24 mia. kr., inden 2013. Ud fra artiklen ”Krisen kradser, velfærdsstaten vakler” fra Berlingske Tidende 26. marts 2010 står dansk økonomi over for historisk højt offentligt forbrug, et rekordstort budgetunderskud og et af verdens højeste skatteniveauer.

2. Analyser udfordringer og dertil mulige indgreb regeringen kan gøre brug af.

Danmark står overfor flere udfordringer, nogle kan løses ved anvendelse af samme politik.

Første udfordring er at der vil i fremtiden være færre i den erhvervsaktive alder og flere ældre.

Dermed kræves der mere støtte fra de kommende generationer på arbejdsmarkedet til de ældre, altså større ældrebyrde. Mulige løsninger på denne udfordring kunne være, at udfase efterlønnen og samtidigt sænke dagpengeperioden, uddanner arbejdsstyrken, sætte arbejdstimerne op [2], importere arbejdskraft, og indføre lempelig finanspolitik, ved skattelettelser og dermed er det attraktivt for befolkningen, at arbejde.

En anden udfordring er en stigning af offentligt ansatte ift. private.

Som Mads Lundby Hansen påpeger ”Den offentlige jobvækst er et problem, fordi det trækker skatterne op og gør det vanskeligt for private virksomheder at få den rette arbejdskraft når krisen klinger af.”, er det negativt for den private sektor, da der senere vil være behov for arbejdsstyrken.

Samtidig steg det offentlige forbrug ved ansættelse af 6.000, for at betale lønnen. Løsningen på dette er, at få udenlandske virksomheder til Danmark, så der vil være arbejdspladser i den private

1

Danmark Statistik.

2

Dansk Industri holdning

Side 2

[navn fjernet] International Økonomi

3.C HHX

2 sektor. En anden mulig løsning kunne være privatisering på offentlige erhverv Staten sparer også penge ved dette, hvilket fører os til den næste og største udfordring.

Den største udfordring er uden tvivl, økonomisk vækst og at der skal spares på de offentlige udgifter. F.eks. har kommunerne brugt 4 mia. kr. for meget i 2009 i forhold til deres budget.

Samtidig har skattelettelser trådt i kraft i 2010, hvor offentlige indtægter derfor har faldet. Der er altså stort underskud på de offentlige finanser (100 mia. kr.). Og der har været et fald i BNP. Der har været ført lempelig finanspolitik første andel af 2010, med skattelettelser, stigning i BNP og faldende ledighed.

Løsningsforslag: at føre stram finanspolitik, og spare på de offentlige udgifter vil være en mulighed for den danske økonomi. Ud fra eksperters meninger, skal der spares nu på alt og 5 år frem, for at Danmark skal have en nogenlunde økonomi i den nærmeste fremtid. Ulempen ved dette er dog, at der skabes målkonflikt. BNP og beskæftigelsen falder ved anvendelse af stram finanspolitik samtidig med importen falder og prisstigningerne dæmpes. Spareordningen er også en løsning på denne udfordring. Spareordningen sætter fokus på at spare ved dagpenge, børnepenge, uddannelser, ulandsbistanden og forringelse i den kommunale velfærd. Staten vil uden tvivl ved denne spareordning have lavere udgifter end før. Samtidig er der meget debat om hvorvidt det er fair over for dem, som det rammer hårdest.

Helle Thorning, mener at økonomisk vækst kan skabes ved at føre lempelig finanspolitik. (aktiv finanspolitik) Ved at øge de offentlige udgifter, og investere i beskæftigelsesprojekter vil der komme flere arbejdspladser, og derfor mere arbejde til arbejdsstyrken. Forbruget vil på denne måde stige, men samtidig vil der komme inflation, altså prisstigninger og derfor vil eksporten falde da det vil blive for dyrt for udlandet at købe varer i Danmark. Der vil altså opstå en målkonflikt.

1. Vurder hvilke politiske indgreb regeringen skal tage i brug for at forbedre den danske økonomi i fremtiden.

Jeg vil mene, at spareordningen er både positiv og negativ. Det at dagpengeperioden bliver formindsket fra 4 år til 2 år. Hvilket sænker de offentlige udgifter. Jeg er dog uenig i at der skal være så store besparelser på uddannelsesområdet og nedskæringer på børnechecken. Det skal være mere lige fordelt på befolkningsgrupperne. Oppositionen mener: ”dem der drikker mest betaler mest”. Samtidig med at dagpengeperioden bliver formindsket vil en aktiv arbejdsmarkedspolitik være en fornuftig løsning, for at få de ledige i arbejde igen. Det kan også påvirke arbejdsstyrke ved at føre en lempelig finanspolitik, ved at investere og skaffe arbejdspladser, så vil forbruget stige og økonomisk vækst vil forekomme. For at løse førstnævnte udfordring kan man også hæve pensionsalderen, eller sætte arbejdstimerne op. Dette kræver dog at der vil komme mere arbejde.

Der skal altså føres stram finanspolitik for at formindske det store minus. Men lempelig finanspolitik ville også kunne være en mulighed for at skabe en økonomisk vækst samt få flere arbejdspladser.