Et eksempel fra HHX 3. år

Belgien - Makroøkonomisk landeanalyse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

International Økonomi A 6 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de økonomiske begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?

  2. 4 min

    Find en figur eller en tabel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Bygger den på tal fra opgaven?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken figur i din egen opgave forklarer din pointe, og står forklaringen lige under den?

Skal du selv skrive om økonomi? Begreber og noter står her: Noter til international økonomi

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, International Økonomi A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder international økonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til international økonomi.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

2011

Zeshan, Dawud, Shahroz & Idriz

HHX 3. år

Landeanalyse af Belgien

Side 2

Zeshan, Shahroz, Idri & Dawud

Indledning

Belgien er et land der ligger i Vesteuropa, grænser mod nord til Holland, øst til Tyskland, syd mod Frankrig og vest til Nordsøen. Hovedstaden i Belgien hedder Bruxelles. Belgien blev i året 1970 en føderation da det blev delt op i tre regioner efter sproggrænserne. Endvidere er det officielle sprog i henholdsvis Flanderen og Vallonien, varierende fra nederlandsk, tysk til fransk. Belgiens areal

rummer 32.545 km^{2}, hvilket sammenlignet med de danske 43.043 km^{2}, forholdsvis er småt. I

Belgien lever der millioner af mennesker, hvilket er et fingerpeg hen i mod at Belgien er en tætbefolket nation. Et andet vigtigt faktum som skal belyses af afsætningsmæssige årsager er, at den Belgiske befolkning går i mod at blive et samfund hvor der er en stor ældrebyrde.

Hovedreligionen i Belgien er kristendommen, herunder er hovedparten katolikker. Kirken og staten er adskilt og kirkens indflydelse har gennem de seneste par år været meget aftagende. BNP pr.

indbygger ligger med udgangspunkt i året 2009 på 34.627 EUR og valutaen er Euro. I Belgien har man et parlamentarisk monarki. Statsoverhovedet har siden 1993 været Kong Albert II og premierminister har siden året 2009 været Yves Leterme, som kommer fra det Kristelige demokratiske parti.

Det ovenstående diagram illustrerer Belgiens økonomiske udvikling opgjort i BNP i årene 2006-

2011. Det kan således observeres at Belgien i 2007-08 havde et økonomisk opsving med relative gode vækstrater mellem 2-3 % dog på en smule lavere niveau sammenlignet med den gennemsnittelige vækst i EU-området. Denne vækst stopper dog i år 2008 hvor Belgien bliver ramt

Kilde: http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst/

Side 3

Zeshan, Shahroz, Idri & Dawud af en lavkonjunktur med en vækst på 1 % som følge af den globale finanskrise efterfulgt af en økonomisk recession. Denne krise fortsætter således året efter i 2009 hvor der er stor negativ vækst på 2,8 % hvilket også har store negative konsekvenser på andre økonomiske størrelser, dette vil dog blive uddybet senere i rapporten. Belgien er dog overkommet denne recession hvilket kan ses på deres 2 % vækst i 2010 og en relativ positiv prognose i 2011. Den økonomiske krise har således haft negative konsekvenser for forskellige store markeder herunder finanssektoren, bilindustrien samt stålindustrien [1]. Som mange andre vestlige økonomier er Belgien et af verdens mest åbne økonomier med fokus på frit samhandel med andre lande hvilket skaber en stor følsomhed for den generelle tendens i den globale økonomi og deraf medførte kollapset i den amerikanske økonomi en krise i Belgien. Det kan således siges, at med udgangspunkt i Keynes tese om at den indenlandske såvel som den udenlandske efterspørgsel er drivkraften i økonomien, så har den globale økonomiske situation en stor betydning for Belgien. Men dog formåede Belgien, at fastholde deres negativ vækst på et bedre niveau end mange andre vestlige økonomier hvilket kan begrundes med en relativ positiv købsadfærd hos forbrugerne samt forskellige politiske tiltag som har stimuleret markedet. Men dog er forbrugertilliden samt markedstilliden faldet drastisk hvilket skyldes en stigende pessimisme blandt folk og fører til en stigende opsparing samt mindre forbrug. De følgende grafer viser således udviklingen indenfor forbruger – og markedstilliden:

De ovenstående grafer illustrer således at tilliden på markedet generelt ligger på et meget lavt niveau hvilket også har en afgørende betydning for samfundsøkonomien. Den kenyanske økonomiske skole forbinder således tilliden med efterspørgslen og beskriver disse to forhold som værende afgørende for væksten i samfundet. De kommende år for Belgien kan betyde en positiv udvikling i den økonomiske vækst mellem 1,5-2,5 % drevet af en stigende global optimisme. Den økonomiske vækst og arbejdsløshedens udvikling følges nogenlunde ad i samme takt. I tilfælde af økonomisk vækst ser man at arbejdsløsheden falder da flere kommer i beskæftigelse og i tilfælde af lavkonjunktur ser man den modsatte virkning på arbejdsløsheden. Den følgende graf illustrere således arbejdsløshedens udvikling i årene i Belgien:

Det kan ses i ovenstående graf at Belgiens arbejdsløshed i 2006 var på et relativ højt niveau, men derefter steg degressivt som følge af en økonomisk vækst i 2006 og 2007. I 2008 nåede

1

http://www.ambbruxelles.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Markedsmuligheder/Markedsoversigt/Markedsperspektiver/

Side 4

Zeshan, Shahroz, Idri & Dawud arbejdsløsheden således sit laveste niveau dog stadig højt på cirka 7 % da arbejdsløsheden først reagerer på den økonomiske vækst efter et halvt til et helt år. I 2008-09 opstod den økonomiske krise hvilket fik arbejdsløsheden til at stige igen og komme på det samme niveau som i 2006. Det kan således forventes at de positive vækstprognoser for de kommende år vil kunne nedbringe denne arbejdsløshed. Det kan således siges at Belgien er ramt af en såkaldt konjunkturarbejdsløshed hvor et fald i efterspørgslen på varer og tjenesteydelser skabe mindre brug for medarbejdere hos virksomhederne. En af de allerhårdest ramte brancher i Belgien er bilsamlerindustrien som består af store internationaler koncerner som har været præget af store nedskæringer. Sammenlignet med de resterende EU-lande har Belgien ligget en smule under gennemsnittet hvilket kan begrundes med at man har formået at stimulere privatforbruget. Overordnet kan det konkluderes at Belgiens arbejdsløshed er utrolig højt og er nødvendig at nedbringe i form af forskellige tiltag. Der kunne her tages udgangspunkt i Keynes tanker omkring hvilke politiske tiltag kan vende skuddet. Der bliver her primært talt om henholdsvis en lempelig pengepolitik i form af lavere renter som vil øge forbrugslysten hos forbrugerne og sætte efterspørgslen i gang samt en lempelig finanspolitik i form nedsættelse af skatter og afgifter samt øgede offentlige udgifter hvilket igen vil øge efterspørgslen og igangsætte den økonomiske vækst samt mindske arbejdsløsheden.

En anden vigtig økonomisk størrelse som også er vigtig at tage i betragtning er inflationen og dens udvikling. Denne økonomiske størrelse har en væsentlig betydning for den økonomiske vækst i Belgien.

Inflationen i Belgien har fra året 2006 til året 2007 været temmelige stabil og har stemmet overens med EU’s konvergenskrav. Nemlig at, Inflationen i Belgien ikke skal overstige det niveau som eksisterer i de tre EU-lande med den laveste inflation med 1,5 procent point. Dette er således illustreret med en figur der viser stigning i forbrugerpriserne i EU-landene fra året :

En lav og stabil inflation betød med andre ord at Belgien i det tidsrum levede op til konvergenskravene, med andre ord, så prøvede de at opfylde EU’s ønske om at EU-landendes økonomi skulle forløbe tilfredsstillende især mht. inflationen. I kølvandet på en lav og stabil inflation gennem årene, slår finanskrisen til og betyder endvidere en forhøjet inflation grundet pessimistiske forbruger som vurder en dårlig økonomisk udvikling. Finanskrisen rammer i året

2007 og fortsætter op til året 2010. Det betød at mange EU-lande, i sær i starten, blev sat ud af

Side 5

Zeshan, Shahroz, Idri & Dawud økonomisk balance. Inflationen steg eksplosivt i EU-landende herunder Belgien:

En høj inflation i landet, kan betyde forringet konkurrenceevne fordi at prisstigninger udhuler købekraften. Endvidere kan det også betyde ændringer i indkomst og formuefordeling og skabelse af usikkerhed blandt investorer og forbrugere. Som vi kan se på den ovenstående graf, stiger inflationen i året 2007 og op til 2009, og derefter daler den ned igen. I året 2008 overstiger Belgien niveauet EU-landende har lagt, men dette ses dog ikke som værende et stort problem da mange i takt med Belgien brød konvergenskravene. Det vigtig at have i bagtanken når disse grafer skal læses at de forskellige tiltag som regeringen fortog først havde virkning på inflations året senere hvilket gør at virkningen kan ses senere på selve grafen.

Det kan i den ovenstående graf ses at Belgiens betalingsbalances udvikling har været positiv i store dele af perioden dog med et lille underskud under finanskrisen. Dette overskud skyldtes Belgiens rolle som en stor eksportnation samt Belgiens stigende fokus i de senere år på at beskytte sit hjemmemarked i form af støtte til forskellige brancher. Denne positive betalingsbalance har således også en positiv virkning på det offentlige underskud. En af Belgiens store eksportvarer er deres berømte chokolade som bliver produceret af utrolige mange virksomheder herunder virksomheden Godiva Chocolatier som blev etableret i 1926 i Bruxelles, Belgien af Joseph Draps.

Den første Godiva forretning uden for Belgien blev åbnet i Paris og nåede i 1966 til USA hvor den i samme år blev opkøbt af Campell Soup Company.

I 2007 rundede omsætningen så de 500 mio. Dollars og blev efter en ændring i strategien hos Campell Soup Company afhændet til tyrkiske Yildiz Holding.

I dag operer Godiva med mere end 450 forretninger rundt omkring verdenen og er tilgængelig i mere end 10.000 butikker.

Mission/Vision:

” Together we will establish Godiva as the World’s Ultimate Chocolate Indulgence.”

Godivas mission er meget simpelt og det er at blive verdens største chokolade nydelse. Der bliver lagt stor vægt på nydelse for det er nemlig et meget vigtig faktor for virksomheden der har stor fokus på service og kvalitet.

Side 6

Zeshan, Shahroz, Idri & Dawud

Prisniveau:

Vi har her tale om et prisniveau i toppen af prisskalaen. Et af Godivas mest populære Produkter er bl.a. en boks med 36 små chokolader i hvilket koster i omegnen af 250 kr. Prisen Afspejler virkelig virksomhedens brand og ide. Det handler om at gøre chokoladen til noget Seriøst og til en delikatesse. Den høje pris skriger af kvalitet og unikhed. Chokoladen skal vis at man har ”overskud” og bevidst om sit valgt hvis det f.eks. er en gave.

Målgruppe:

Godivas målgruppe er kvalitetsbevidste folk over 30. Flere af virksomhedens officielle butikker ligger på prestigefyldte gader og der bliver gjort et stort arbejde på at pleje Virksomhedens image. Godiva appellere til den velhavende som leder efter noget ud over det sædvanlige. I krise tider kan det være meget risikabelt at sætte sin lid til enkelt målgruppe den øvre klasse men Govida har gennem stor innovation været gode til at holde væksten.

Købsadfærd:

Der er her tale om variationssøgende adfærd og købstypen: impulskøb. Forbrugeren har en lav involvering og formålet med at købe hos Govida er at prøve noget nyt, noget ud over det sædvanelige. For at markedsføre for denne slags produkter bliver virksomheden nød til skabe En kunde loyalitet ved at friste kunden og servicere kunden. Virksomheden skal hele tiden sørger for at varerne for en god placering og særlige opstillinger i dette tilfælde hos eksterne sælgere.

Konklusion

Det kan med udgangspunkt i de ovenstående analyser konkluderes at Belgien har været ramt af den finansielle krise hvilket har haft negative følger for forskellige aspekter af den belgiske samfundsøkonomi. For at fremme væksten hos de belgiske virksomheder herunder den belgiske konkurrenceevne er nødvendigt at der skal foretages en række økonomiske tiltag. Endvidere kan Belgien fokusere på at nedbringe nogle af deres markedsbarriere og gør det mere attraktivt for udlandet at investere i Belgien.

-

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.