Arbejdsmarkedspolitik i Danmark | International økonomi A

Side 1

Arbejdsmarkedspolitik

International Økonomi

Side 2

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

1

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 2

DEN DANSKE FLEXICURITY MODEL 2

HISTORIEN BAG DEN DANSKE FLEXICURITY-MODELLEN 2

FLEKSIBILITET 3

SIKKERHEDSNET 3

AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 4

DAGPENGEREGLER OG ANDRE OFFENTLIGE YDELSER 4

UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL 5

FLASKEHALSPROBLEMER 5

GLOBALISERING 5

EU’S INDRE MARKED 6

INTEGRATION AF INDVANDRER 7

STRAMNING AF OVERFØRSELSINDKOMSTER 8

STIGENDE ÆLDREBYRDE 9

MINDRE ARBEJDSSTYRKE 10

MISMATCH PÅ ARBEJDSMARKEDETS DELMARKEDER 11

TILTAG DANMARK KAN IGANGSÆTTE FOR AT IMØDEGÅ UDFORDRINGER 12

SÆNKE MINDSTELØNNEN – LØNSPREDNINGSSTRATEGIEN 12

UDDANNE ARBEJDSSTYRKEN – OPKVALIFICERINGSSTRATEGIEN 13

MINDRE ATTRAKTIV EFTERLØNSORDNING 14

LAVERE DAGPENGESATSER 14

HÆVE SKATTERNE 15

ENDNU MERE AKTIV I STEDET FOR PASSIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 16

ENDNU STRAMMERE RÅDIGHEDSREGLER FOR ARBEJDSLØSE 17

LAVERE SKAT FOR DE LAVESTLØNNEDE 18

KONKLUSION 19

LITTERATURLISTE 21

ARTIKLER: 21

INTERNET-SIDER: 24

RAPPORTER: 26

Side 3

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

2

Indledning

I denne aflevering vil jeg redegøre for den danske arbejdsmarkedsmodel og for nogen af

de danske offentlige ydelser samt hvilke ændringer/stramninger der har været de sene-

ste år. Den danske arbejdsmarkedsmodel er velfungerede for Danmark og bliver set som vores konkurrencefordel, dog er der stadig faktorer som udfordrer modellen, hvil-ket jeg vil uddybe i denne opgave. Slutteligt vil jeg vurder og diskuterer hvilke tiltag Danmark kan igangsætte for at imødegå de førnævnte udfordringer og hvilken sam-fundsøkonomiske konsekvenser de forskellige tiltag har.

Den danske flexicurity model

Det danske arbejdsmarked er specielt, da det adskiller sig fra mange andres landes ar-bejdsmarked, hvor love og uenigheder afgøres af retssystemet. [1]

I Danmark er det i ste-det fagforeningerne og arbejdsgiverne som skal nå til enighed om de forskellige forhold på arbejdsmarkedet, som fx mindsteløn og opsigelse. [2] Hverken regeringen eller Folke-tinget blander sig altså i beslutningerne, medmindre at arbejdsmarkedets parter ikke kan nå til enighed. Når dette sker kan regeringen tvinge en overenskomst igennem, for at stoppe en eventuel strejke eller en lockout. [3]

Den danske model bliver kaldt for flexi-curity modellen og er sammensat af ordene flexibility og social security. Der er sikker-hed, hvis man mister sit job i form af offentlige ydelser som f.eks. dagpenge og kontant-hjælp, og det danske arbejdsmarked er fleksibelt fordi det er nemt at hyre og fyre. Der-udover er en anden vigtig del af den danske arbejdsmarkedsmodel en aktiv arbejds-markedspolitik; kombinationen af disse tre, bliver beskrevet som ”den gyldne trekant.”

At have flexicurity modellen er selvfølgelig kun muligt, fordi der er fordele for både ar-bejdsgivere og arbejdstagere – fleksibiliteten er en fordel for arbejdsgivere, mens sik-kerheden er en fordel for arbejdstagere. Flexicurity-modellen sikrer ikke jobsikkerhed, men i stedet beskæftigelsessikkerhed og en høj konkurrenceevne. [4]

Historien bag den danske flexicurity-modellen

Flexicurity er blevet udviklet i Danmark gennem mange år. Under industrialiseringen

(fra midten og indtil slutningen af 1800-tallet) levede folk under meget dårlige forhold,

1

http://di.dk/DI/hvaderdi/Pages/historien%20bag%20dk%20model.aspx

2

Ibid

3

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/03/htm

4

http://www.da.dk/bilag/Flexicurity%20forklaret.pdf

Side 4

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

3 og derfor begyndte arbejdstagere at organiserer sig i fagforeninger. [5] Arbejdsmarkeds-parter har altså løbende udviklet systemet, og September-forliget i 1899 var aftalen som etablerede grundvilkårene i den danske model. Aftalen gik ud på, at arbejdsmarkedets parter selv skulle forhandle løn- og ansættelsesvilkår, og at arbejdsgiverne havde ret til at ansætte og afskedige, og disse faktorer er stadig er gældende i dag. [6]

Fleksibilitet

Jobbeskyttelsen er lav i Danmark, da arbejdsgivere har ret til at fyre arbejdstagere med kort varsel sammenlignet med andre lande som f.eks. Frankrig, Tyskland samt Spanien. [7] Hvis arbejdstageren har været ansat i en kort periode, behøver arbejdsgiveren ofte ikke engang at begrunde opsigelsen. [8] Arbejdstagere kan på samme måde, sige deres job op med kort varsel. Dette resultere i at hver fjerde skifter arbejde hvert år i Danmark. [9] På

dette punkt ligner vi meget USA, hvor det også er nemt at ”hyre og fyre”.^{10} Dette er for-

delagtigt, fordi at arbejdsgivere ikke behøver at være ligeså forsigtige med at ansætte nye i højkonjunkturer, da det er nemt at komme af med dem igen, og arbejdsgiverne kan derfor nemt tilpasse antallet af medarbejder til den nuværende efterspørgsel på marke-det. Denne ordning gør det selvfølgelig også nemmere for arbejdstagere at finde et nyt arbejde.

Sikkerhedsnet

Mennesker i arbejdsstyrken, har et solidt sikkerhedsnet, hvis/når de bliver fyret. De

mennesker som er medlem af en A-kasse er sikret dagpenge i to år. Hvis man er arbejds-løs i mere end to år eller ikke er medlem af en A-kasse kan man (hvis man opfylder visse betingelser) få kontanthjælp eller i nogen tilfælde arbejdsmarkedsydelse fra staten. Det betyder altså at man er sikret en indkomst, selvom man mister sit job. Sikkerhedsnettet er også den afgørende grund til at fagforeningerne og arbejdstagere går med til de korte opsigelsesvarsler. Grundet det solide sikkerhedsnet, har Danmark stramme rådigheds-krav. For eksempel skal arbejdsløse sige ja til et ledigt job med dags varsel, og arbejds-

5

http://www.information.dk/459133 - brugt indtil næste fodnote

6

http://www.information.dk/459133 - brug af denne kilde er slut

7

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=324

8

http://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/portraet-af-den-danske-model/let-at-hyre-og-fyre/

9

http://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/det-fleksible-arbejdsmarked/korte-opsigelsesvarsler/

10

http://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/portraet-af-den-danske-model/let-at-hyre-og-fyre/

Side 5

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

4 løse har pligt til at tage job, som ligger inden for en radius på tre timers offentlig trans-

port.^{11}

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Et tredje vigtigt kendetegn for det danske arbejdsmarked, er at vi fører en aktiv ar-bejdsmarkedspolitik, som sikrer at alle får et aktivt tilbud fra staten, som f.eks. vejled-

                                                                     12
ning, hjælp til jobsøgning og praktik eller et tilbud om voksen–/efteruddannelse. Sta-

ten sørger altså for at ledige bliver klar til at være på arbejdsmarkedet igen gennem for-skellig aktivering, for at matche de krav og den efterspørgsel som der er på arbejdsmar-kedet på pågældende tidspunkt. Danmark er faktisk en af de lande i verden, som bruger den største procentdel af BNP på at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. [13] Den aktive arbejdsmarkedspolitik har også vist sig nyttig, da den bl.a. er med til at nedbringe den strukturelle ledighed. I starten af 1990’erne var den danske strukturelle ledighed på 8-

9%, men da den aktiv arbejdsmarkedspolitik blev igangsat et par år efter, faldt den strukturelle ledighed, og nu er den på ca. 4%. [14] Derudover har Danmarks arbejdsmar-ked en høj faglig (villig til at skifte erhverv) og geografisk (villig til at skifte bopæl) mo-bilitet, som er meget positivt.

Dagpengeregler og andre offentlige ydelser

Som nævnt i ”Sikkerhedsnet” afsnittet, er dagpenge altså et sikkerhedsnet for arbejdslø-se – dog er reglerne blevet strammet gevaldigt over årene. Frem til 1993 var dagpenge-perioden ubegrænset, (man kunne altså være på dagpenge så længe man havde lyst), det blev dog ændret til max syv år i 1993. [15]

Over de næste par år blev dagpengeperio-den forkortet yderligere med tre år, så den var fire år i 1998. [16]

Dette blev først ændret i

2010, hvor regeringen lavede en ny dagpengereform som betød at dagpengeperioden blev forkortet fra fire til to år. [17]

Derudover skal de, som mister retten til dagpenge nu arbejde et år, før de igen kan få dagpenge. Tidligere skulle man kun arbejde seks måne-der, hvilket betyder at genoptjeningskravet blev fordoblet. [18]

I stedet for dagpenge kan

11

http://arbejderen.dk/fagligt/skrappe-krav-til-arbejdsløse-i-danmark

12

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Det%20arbejdsretlige%20omraade/Flexicurity/Flexicurity%20i%20Dan

mark.aspx

13

http://www.b.dk/kommentarer/sikrer-refusionssystemet-fornuftig-aktivering

14

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=324

15

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/24/112621.htm

16

Ibid

17

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/02/34000_mistede_dagpengene_sidste_aar.htm - brugt indtil

næste fodnote

18

Ibid – brug af denne kilde er nu slut

Side 6

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

5 arbejdsløse få kontanthjælp fra staten, men reglerne for hvem der er berettigede til det-te, er også blevet strammet over årene. [19]

Hvis man har en formue eller ens ægtefælle har en formue eller indtægt, betyder det f.eks. at man ikke er berettiget til kontanthjælp.

I 2014 blev den gensidige forsørgerpligt også indført, som betyder, at hvis ens samlever har en indtægt eller en formue over et vist beløb, har samleveren pligt til at forsøge den arbejdsløse, og personen kan derfor ikke få kontanthjælp. [20] Disse stramninger resulter altså i at Danmark skaber et dårligere og dårligere sikkerhedsnet for arbejdstagerne, og dette kan derfor være en trussel for den danske flexicurity model, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i afsnittet ”Stramning af overførelsesindkomster”.

Udfordringer for den danske arbejdsmarkedsmodel

Flaskehalsproblemer

Flaskehalse på arbejdsmarkedet er, når virksomheder efterspørger arbejdskraft med visse kvalifikationer, og denne efterspørgsel ikke kan indfries med de lediges arbejds-kraft. Flaskehalse vil være et problem i fremtiden, da der en tendens til at virksomhede-re efterspørger arbejdskraft med højere kvalifikationer, end hvad arbejdsstyrken fak-tisk har. [21] Dette skyldes at teknologien udvikler sig hurtigt og konstant, mens arbejds-

styrken har problemer med at følge med.^{22} Det betyder at mange ufaglærte er arbejdslø-

se, mens at der er mangel på kvalificerede arbejdstagere i virksomheder.

Globalisering

Over de seneste år har verden oplevet en stigende globalisering, som betyder at der bli-ver mindre kulturelle og økonomiske forskelle mellem de forskellige verdensdele. Glo-baliseringen betyder også en øget konjunkturspredning – Danmarks konjunktur bliver i højere og højere grad påvirket af hvordan økonomien er i andre lande. Globaliseringen resulterer også i at mange virksomheder, vælger at outsource deres arbejdspladser til andre lande – især flytter mange deres arbejdsplads væk fra Danmark pga. vores høje skattetryk samt ligeledes høje mindstelønninger. Dette gælder primært for de ufaglærte jobs som bliver outsourcede til lande med lavere løn, altså lande som er arbejdskraftsin-

19

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/06/6000_ledige_faar_ingen_penge.htm

20

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hvad%20betyder%20reformen%20fo
r%20dig/Gensidig-forsorgelsespligt.aspx

21

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=101 - brugt til hele dette afsnit

22

Ibid

Side 7

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

6 tensive. Den høje mindsteløn og de høje skatter i Danmark er derfor negative for vores konkurrenceevne. Truslen om udflytning af arbejdspladser kan påvirke vores flexicuri-ty-model, fordi at arbejdstagere kan være villige til at levere en stor lønfleksibilitet, for ikke at blive fyret, men samtidig har de stadig den lave jobsikkerhed. [23] At outsourcing bliver benyttet mere og mere, betyder en lavere efterspørgsel efter ufaglærte i Danmark

– det kan simpelthen ikke betale sig for virksomhederne, fordi de kan producer deres produkter meget billigere i eksempelvis Kina eller Indien, eller for den sags skyld andre steder i Europa f.eks. Polen. Når vi ikke kan konkurrere på billig arbejdskraft, er vi i ste-det nødt til at fokusere på innovation, teknologi, design og kvalitet som er vores kon-kurrencefordele, og for at forbedre os yderligere indenfor disse områder er vi nødt at efteruddanne og omskole de ufaglærte. En anden fare ved globaliseringen er at når de multinationale koncerner, som operer i Danmark, har en faldende efterspørgsel, vil de vælge at afskedige medarbejdere i Danmark fremfor andre lande, fordi det er nemmere at ”hyre og fyre” her. Dog vil virksomhederne nok også i højere grad ansætte nye med-arbejdere i Danmark, når der er højkonjunktur. Resultatet bliver derfor en større om-sætning af jobs – vi både får og mister flere arbejdspladser.

EU’s indre marked

Det indre marked har eksisteret siden 1992 og garanterer fri bevægelighed for perso-ner, varer, tjenesteydelser og kapital mellem EU’s medlemslande, og derved har man et ”indre marked” i EU, hvor de normale hindringer for udveksling af ydelser og personer er fjernet. [24] Udfordringen for Danmark, er at der ikke er noget som hindrer folk i arbej-de i et af de andre medlemslande – derved kan personer fra EU meget nemt ”tage” dan-skernes arbejde. Dette er i den grad også tilfældet, hvilket kan ses ved at der i 2013 ar-bejdede 81.729 mennesker fra østlandene i Danmark. [25]

Denne udvikling ser ud til at fortsætte i fremtiden, hvilket skyldes at f.eks. polakker, bulgarer og rumæner kan tjene mange flere penge i Danmark end i deres hjemland, samtidig med at danskere ofte er for

dovne til at tage de jobs som øst arbejdere glædeligt tager.^{26} Øst-arbejderne arbejder

primært indenfor ufaglærte jobs, som f.eks. rengøring og landbrug. Dog er der en risiko

23

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&ved=0CCcQFjAB&url=http%3A%2F%2Fbm.dk%2F~%2F
media%2FBEM%2FFiles%2FDokumenter%2FPublikationer%2F2005%2FFlexicurity_juni_2005.ashx&ei=v8OmVPRBw-
fKA_nGgfAN&usg=AFQjCNH-9olcrYgyzMotxscbACIJquNiNA&sig2=Afc2AhiskPIHBZRZn6B0lA&bvm=bv.,d.bGQ - brugt til

hele afsnittet

24

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/103/

25

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/595ccd86583c4ba5b88849ee9540eb27-rekordmange-oestarbejdere-

tager-til-danmark

26

Ibid

Side 8

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

7 for at de i fremtiden også vil besætte flere faglærte stillinger, dette har nemlig været til-fældet i Tyskland: "Vi kan se tendensen i Tyskland: Først var det de ufaglærte job, så de faglærte og så bredte det sig til resten af arbejdsmarkedet [27]

" siger Jens Jonatan Steen, analy-sechef i tænketanken Cevea. Østeuropæiske arbejdere er ofte villige til at arbejde uden over-enskomst og til at acceptere dårligere løn og vilkår, hvilket arbejdsgivere kan bruge til at presse det danske arbejdsmarkedet og på den måde også få danskere til at arbejde under dår-

          28
ligere vilkår.

Integration af indvandrer

Hvert eneste år kommer der indvandrer til Danmark, dog er integration af indvandrer og efterkommere stadig en udfordring for os. Derfor er det vigtigt at vi bliver bedre til at integrerer indvandrer, ligegyldigt om de skal være her i en kort eller længere periode, så de i højere grad kan bidrage til vores samfund end de gør på nuværende tidspunkt.

Erhvervsdeltagelsen blandt indvandrer og efterkommere er markant lavere end blandt etniske danskere, hvilket primært skyldes mangel på uddannelse. [29] Dette fremgår også tydeligt af nedenstående figur fra 2012, som viser hvor stor en procentdel af henholds-vis danskere, efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 16-30 år, som hverken er i job eller under uddannelse. Figuren viser at blandt de 25-årige ikke-vestlige indvandrer er 44 pct. hverken i beskæftigelse eller ved at tage en uddannelse, hvilket er næsten tre gange så meget som de 25-årige med dansk oprindelse (16 pct.) [30]

27

http://www.avisen.dk/oestarbejderne-kommer-disse-job-bliver-de-naeste_289884.aspx

28

Ibid

29

http://www.lo.dk/omLO/centraledoks/LOsmalprogram2012_2015/8_Arbejdsmarkedspolitik.aspx

30

http://www.b.dk/nationalt/fire-ud-af-ti-unge-indvandrere-har-hverken-job-eller-uddannelse

Side 9

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

8

Mange indvandrer er altså på offentlige ydelser i stedet for at være på det danske ar-bejdsmarkedet. I juni 2014 blev der lavet en undersøgelse som viste, at 80 pct. af alle ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, var begge indvandrere eller efterkomme-re af indvandrere. [31] Det vil den nuværende statsminister, Helle Thorning, også gerne

ændre på. Hun udtalte i sin nytårstale 2014/2015 at hun vil ændre vilkårene for flygt-

ninge og indvandrere, der er på kontanthjælp, så de skal arbejde mere for ydelsen, og dette skal helst være på en arbejdsplads. [32]

Finansministeriet mener at hvis indvandrer klarede sig ligesom danskerne på arbejdsmarkedet, ville 62.000 flere have et arbejde, hvilket ville spare Danmark for ca. 23 milliarder kr. om året. [33] Hvis flere indvandrer kom ud på arbejdsmarkedet, ville det altså betyde øget BNP, øget velstand og en kraftig forbedret DAU-saldo.

Stramning af overførselsindkomster

Stramningen af mange overførselsindkomster (forringelse af dagpenge, kontanthjælp og førtidspension over de seneste år [34]), truer flexicurity-modellen, da sikkerheden for at arbejdsløse stadig er sikret en indtægt bliver mindre og mindre. I dag er der nogen arbejdsløse, som slet ingen indtægt får og derfor er nødt til f.eks. at leve af deres ægte-

fælles indtægt/formue. Modkravet til disse stramninger, må være at arbejdstagere får

en større beskyttelse mod afskedigelse, hvilket LO-formand, Harald Børsting også udtal-te sig omkring efter dagpengereformen fra 2010: ”Vi kan starte en negativ spiral, hvor de forringede vilkår for de arbejdsløse helt naturligt vil føre til krav om længere opsigelses-varsler og større fratrædelsesgodtgørelser. Det er ikke nogen god vej at gå [35] ”. Han mener altså at det er en negativ spiral, da et forringet sikkerhedsnet, vil betyde forringet flek-sibilitet, hvilket igen kan fører til endnu en forringelse af sikkerhedsnettet, og på den måde kan det fortsætte. I dag er man bedre beskyttet mod afskedigelse i takt med hvor mange år, man har været ansat, hvilket allerede svækker fleksibiliteten. [36] Det betyder at flexicurity-modellen så småt falmer – når sikkerhedsnettet er blevet forringet og fleksi-biliteten til at ”hyre og fyre” også så småt går i den retning, hvad er der så næsten tilba-ge af vores danske arbejdsmarkedsmodel? Ulla Tørnæs (Venstres arbejdsmarkedsord-fører) mener dog ikke af afkortningen af dagpengeperioden har negativ indflydelse på

31

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7124090/80+pct.+af+alle+ægtepar+på++kontanthjælp+er+indvandrere/

32

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2498924/thorning-indvandrere-skal-arbejde-for-kontanthjaelp/

33

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/09/Mange_indvandrere_har_ikke_et_arbejde.htm

34

http://www.information.dk/302149

35

http://politiken.dk/oekonomi/ECE1434903/lave-dagpenge-udloeser-krav-om-tryghed/

36

http://www.information.dk/267631

Side 10

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

9 flexicurity-modellen, da Danmark fører aktiv arbejdsmarkedspolitik, og at det er denne som skal bidrage til at arbejdsløse kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. [37] Der-udover udtaler Ulla Tørnæs: ”…selve afkortningen af dagpengeperioden er noget, som an-erkendte økonomer har opfordret os til, fordi det vil bidrage til, at ledige kommer hurtige-re i job [38] ”. Ledige har altså et større incitament til at gøre alt hvad de kan for at komme ud på arbejdsmarkedet, når de ikke kan få ubegrænset dagpenge, da dette vil betyde en forringet disponibel indkomst. En anden positiv faktor ved at dagpengeperioden blev forkortet til 2 år er, at jo længere en ledighedsperiode arbejdsløse har, jo sværere er det oftest at finde et job igen. På trods af de positive aspekter stramningerne af overførsels-indkomsterne medfører, udfordrer de stadig den danske flexicurity-model da de svæk-ker det ene af taburettens tre ben, nemlig sikkerhedsnettet, og hvis stramningerne fort-sætter, vil det ceteris paribus også betyde at fleksibiliteten bliver svækket.

Stigende ældrebyrde

I de kommende årtier vil der forekomme store forskydninger i aldersfordelingen, hvil-ket også fremkommer i den nedenstående figur: ældre vil udgøre en stigende andel af den samlede befolkning, mens de 15-59 årige vil udgøre en mindre andel.

Aldersfordeling i Danmark i år 1970, 2014 og 2050 [39]

37

http://www.information.dk/234999

38

http://www.information.dk/234999

39

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp

23%

59%

18% 0-14 år 0-14 år

1970 2014

15-59 år | 15-59 år
60 år og | 60 år og
derover | derover

17%

57%

26%

Side 11

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

10

Disse tre figurer viser altså aldersfordelingen i henholdsvis år 1970, 2014 og 2050. Den grønne del viser hvor stor en procentdel af befolkningen de ældre (60 år og derover) udgjorde det pågældende år, altså 18% i 1970, 26% i 2014 og de ældre forventes at ud-gøre 31% i 2050. Det vil altså sige at på 80 år forventes der en stigning af de ældre på

13%-point. Samtidig bliver der færre 15-59-årige i Danmark, da dette tal var 59% i

1970 og forventes at falde til 52% i 2050. Slutteligt er andelen af børn under 14% også faldet siden 1970. Udviklingen i aldersfordelingen skyldes at fødselsraten er faldet, mens at levealderen er steget. [40]

Levealderen forventes at sige med yderligere 3-4 år – måske mere frem til 2050, hvilket skyldes større viden indenfor sundhed, sygdom og mindre hårdt psykisk arbejde. Ældrebyrden betyder altså at et faldende antal menne-sker i den erhvervsaktive alder, skal forsørge et stigende antal ældre og derved betyder den stigende ældrebyrde også en stigende forsørgerbyrde. Denne udvikling er meget negativ for DAU-saldoen, da den hurtigt vil resulterer i underskud på de offentlige fi-nanser. Derfor vil ældrebyrden gøre det svært at bevare det velfærdssamfund vi har i dag med mange offentlige ydelser, fordi der ikke vil være penge til det.

Mindre arbejdsstyrke

Danskerne lever altså, som nævnt tidligere, længere end de nogensinde har gjort før, dette har dog ikke betydet af folk bliver på arbejdsmarkedet i længere tid – tværtimod trækker mange sig tidligere tilbage end man gjorde før. Siden 1960 er levealderen for mænd steget 2-3 år, men de stopper med at arbejde 5 år tidligere end man gjorde den-gang. Udover det arbejder vi også mindre og mindre. I 1970’erne havde danskerne en arbejdsuge på 42 timer – i dag er den på 37 timer. Danmarks stigende velstand betyder at folk vil ”købe” mere fritid, altså føler folk at en kortere arbejdsdag og en længere ferie

40

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=265 - brugt indtil næste fodnote

17%

52%

31%

2050

0-14 år

15-59 år

60 år og derover

Side 12

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

11 er mere værd end at tjene endnu flere penge. [41]

Dette betyder altså at, hvis vi antager at der var det samme antal personer på arbejdsmarkedet i 1970 og i dag, ville arbejdsstyr-ken være større dengang, fordi den enkelte person arbejdede en del mere. Derudover er beskæftigelsen de seneste år faldet mere, end hvad arbejdsløsheden er steget, hvilket indikerer at mange personer helt har forladt arbejdsstyrken. [42]

Helge J. Pedersen, som er cheføkonom, mener at arbejdsstyrken er faldet med 30.000 – 40.000 personer, dog fin-des der ikke officielle og nyere tal fra Danmark Statistik til at underbygge disse tal. [43] I

2008 var der 675.000 personer mellem 16 og 64 år, som stod helt uden for arbejdsstyr-ken og denne gruppe steg til hele 755.000 i 2013. [44]

Hvis dem som ikke er en del af ar-bejdsstyrken, bliver permanent væk fra arbejdsmarkedet, betyder det at arbejdsmarke-det mister sin elastiske evne. Det vil betyde at der nemmere kan opstå flaskehalspro-blemer, fordi at der er mangel på arbejdstagere. Hvis denne udvikling fortsætter vil det også medfører at ældrebyrden bliver et endnu større problem, fordi at udbuddet af ar-bejdskraft bliver forværret yderligere.

Mismatch på arbejdsmarkedets delmarkeder

Mismatch på arbejdsmarkedets delmarkeder er, når de ledige ikke matcher jobmulig-hederne. [45] Et eksempel på dette kunne være, hvis der var mange mennesker, som lige var blevet uddannede som advokater, men der kun var efterspørgsel efter læger, og at udbuddet af læger ikke var stort nok til at efterkomme efterspørgslen. Dette være altså være et fagligt mismatchproblem, fordi at de arbejdsløse ikke matcher den faglige efter-spørgsel. Der kan også være tale om geografiske mismatch problemer – f.eks. hvis ud-buddet af tømrer på Sydfyn er for stort i forhold til efterspørgslen, mens at udbuddet på Nordsjælland er for lavt i forhold til den høje efterspørgsel. Hvis mismatchproblemer fortsætter, er der en risiko for at den strukturelle ledighed stiger. Det er også et mismatch problem at dé erhverv som blev hårdest ramt af finanskrisen, ikke er de samme som dem hvor jobåbningerne er til stede i dag. Dette øger risikoen for at de ar-bejdsløse ikke matcher de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger i de ny vækstbrancher. Problemet forstærkes af, at langtidsledigheden steg markant under fi-

41

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=265 - brug af denne kilde er slut

42

http://www.business.dk/oekonomi/faretruende-fald-i-arbejdsstyrken

43

http://www.business.dk/oekonomi/faretruende-fald-i-arbejdsstyrken

44

Ibid

45

http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/presse-ir-analyser/analyser-2013/risiko-for-mismatch.xml - brugt indtil næste fod-

note

Side 13

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

12 nanskrisen, da langtidslediges ofte er ikke er særlig attraktive for arbejdsgivere og job-kompetencerne kan derudover udvandes over flere års ledighed. [46]

Tiltag Danmark kan igangsætte for at imødegå udfordringer

Sænke mindstelønnen – lønspredningsstrategien

En løsning for at imødegå udfordringerne kunne være at sænke mindstelønnen, og på den måde skabe flere jobs til de mange lavt uddannede og ufaglærte. Dette ville øge ar-bejdsstyrken, og vil derfor være godt for den stigende ældrebyrde. Derudover ville det også være positivt for problemet med EU’s indre marked, da det vil betyde at øst-arbejderes incitament til at komme til Danmark for at arbejde ville blive mindre, fordi at de ville tjene færre penge end før. Tiltaget bliver også kaldt for lønspredningsstrategien eller working poor og det amerikanske arbejdsmarked benytter denne strategi. [47] De la-ve mindstelønninger, ville betyde en stigning i servicejobs, som fx havearbejde og hus-

arbejde, og disse jobs kunne blive taget af folk uden uddannelse.^{48} Et fald i mindsteløn-

nen ville dog også betyde at offentlige ydelser ville være nødsaget til at falde procentvis ligeså meget som mindstelønningerne, sådan så det stadig kan ”betale sig” at arbejde fremfor at ligge på sofaen. Dette tiltag ville medfører at flere kom i job (primært ufag-lærte) og det ville derfor være positivt for målet om fuld beskæftigelse. En lavere mind-steløn og lavere overførelsesindkomster ville også betyde en større forskel på de rige og fattige i samfundet, og ville derfor forringe Danmarks GINI-koefficient. Folk ville få en lavere disponibel indkomst, og ville derfor forbruge mindre, hvilket betyder en forringet BNP. En lavere mindsteløn ville ceteris paribus også betyde at lønningerne i landet ge-nerelt ville falde. Det ville betyde at prisstigningerne på danske varer ville mindskes, altså ville målet omkring lav inflation opnås og derfor ville vores konkurrenceevne for-bedres. Når de danske varer bliver billigere, betyder det at den danske eksport stiger, og derudover også at import falder, da danske varer bliver mere attraktive både på hjem-memarkedet og internationalt, og derfor er betalings balancens løbende poster altså forbedret. Dette er også positivt for Danmarks BNP. (Eksport (X) stiger, mens import

46

http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/presse-ir-analyser/analyser-2013/risiko-for-mismatch.xml - brug af denne kilde er

slut

47

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=101

48

Ibid

Side 14

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

13

(M) falder: Y = C + I + X – M). DAU-saldoen vil blive forbedret da der er færre arbejdslø-

se, og derfor færre udgifter til offentlige ydelser (de offentlige ydelser er derudover også sat ned, for ikke at være højere end mindstelønnen). Selvom der er mange positive fak-torer, indtil videre er det beskrevet dét, som der vil ske på kort sigt – hvis det havde væ-ret ligeså positivt på længere sigt havde staten nok allerede indført dette tiltag. På læn-gere sigt ville dette tiltag nemlig betyde at pga. den lave arbejdsløshed, ville der ske større lønstigninger i landet, hvilket vil starte en ond cirkel med bl.a. demand-pull infla-tion, forringet konkurrenceevne og dermed vil betalings balancens løbende poster blive forringet. Slutteligt er der jo også en grund til at Danmarks mindsteløn og offentlige ydelser er på dét beløb, som de er på på nuværende tidspunkt – det kan være svært at få tingene til at løbe rundt, hvis disse bliver sat ned og mange vil derfor få problemer med at betale alle sine udgifter.

Uddanne arbejdsstyrken – opkvalificeringsstrategien

En anden løsning til at imødegå udfordringer kunne være at uddanne/efteruddanne ar-
bejdsstyrken, så flere kan varetage de højtkvalificerede og/eller de jobs som der er ef-

terspørgsel efter. Den ville løse problemet med flaskehalse på arbejdsmarkedet, fordi at folk nemmere ville kunne leve op til arbejdsgivers krav, og problemet med mismatch fordi ledige kunne blive uddannede til de erhverv, som der er brug for på daværende tidspunkt. Derudover ville det også være et godt tiltag for problemerne mod globalise-ringen, fordi vi er ikke i stand til at konkurrerer på lave lønninger, men i stedet på vores kvalificeringer. Danmarks konkurrenceevne er altså, at vi er kendt for at lave produkter i høj kvalitet, et flot design, at være innovative og være dygtige indenfor teknologi – der-for er dette en strategi som virker godt for os, da den forbedrer disse kompetencer yderligere. Slutteligt vil den også hjælpe med integrationen af indvandrer, fordi at der er mange indvandrer som mangler en uddannelse før de kan få job i Danmark. Løsningen er kaldt opkvalificeringsstrategien eller working rich, og har ofte været benyttet her-hjemme. [49] Det er en god og langsigtet løsning da den skabere større økonomisk vækst end lønspredningsstrategien, fordi man opnår en højere kvalificeret arbejdsstyrke. Alt i alt får man altså en bedre, klogere og mere effektiv arbejdskraft ved at uddanne ar-bejdsstyrken. Tiltaget vil mindske arbejdsløsheden og derved ville man være tættere på at opnå fuld beskæftigelse. Dette er positivt for DAU-saldoen, da det betyder øget skat-

49

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=101

Side 15

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

14 teindtægter og færre udgifter til arbejdsløse. Tiltaget vil også betyde en forbedret GINI-koefficient. Tidligere arbejdsløse vil få en forbedret disponible indkomst, og ville der-med forbruge mere, hvilket betyder en øget BNP. (Privat forbruget stiger, hvilket er C i

forsyningsbalancen: Y = C + I + X – M). Øget produktion er dårligt for miljøet, dog har

man grundet højkonjunktur råd til nye opfindelse og investeringer. Det øgede forbrug medfører demand-pull-inflation, som forringer vores konkurrenceevne og medfører at vores import stiger, hvilket er negativt for betalings balancens løbende poster.

Mindre attraktiv efterlønsordning

Udfordringen med den stigende ældrebyrde og derved forsørgerbyrde kan løses ved at få de ældre til at blive i længere tid på arbejdsmarkedet, da det vil betyde færre offentli-ge udgifter og højere skatteindtægter. I dag har Danmark en meget favorable efterløns-ordning, hvor man allerede i 60-62 års alderen kan komme på efterløn, og den er endda også en del højere end folkepensionen. [50]

Løsningen til ældrebyrden kunne derfor være at afskaffe efterlønsordningen helt og derved fastholde de ældre længere tid på ar-bejdsmarkedet. En mildere løsning kunne være gradvist at hæve pensions- og efterløns-alderen. Disse tiltag ville betyde at Danmark kom tættere på fuld beskæftigelse, da flere ville blive i job i længere tid. Ældre ville få en større disponibel indkomst på arbejds-

markedet, end hvis de var på efterløn/pension, så derfor er der et stigende privat for-

brug, og derved en højere BNP. Dog medfører dette demand-pull inflation, som forrin-ger vores konkurrenceevne. Den stigende produktion er dårlig for miljøet, men der er dog flere penge til at lave investeringer indenfor miljøområdet. DAU-saldoen vil blive forbedret, da der er flere skatteindtægter og færre udgifter til offentlige ydelser til de ældre. Folk har flere penge mellem hænderne og vil derfor gerne have luksus varer fra udlandet, så importen stiger, hvilket er dårligt for BBLP.

Lavere dagpengesatser

En anden måde man kunne øge arbejdsstyrken, ved at få flere indvandrer og danskere til at arbejde (og herved løses integration af indvandrere og ældebyrde problemerne), er ved at mindske dagpengesatserne. I januar 2014 viste tal fra Finansministeriet at

17.700 danskere ikke har nogen økonomisk tilskyndelse til at arbejde fremfor at være overførelsesindkomst, og at 46.000 personer får mindre end 1000 kr. ud af at arbejde

50

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=265

Side 16

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

15 fremfor at være ledig. [51] Mange arbejdsløse på dagpenge ville derfor føle et større inci-tament, til at gøre alt hvad de kan for at få at finde et arbejde, hvis dagpengesatsen faldt, da det ville betyde en forringet disponible indkomst for dem, hvis de forblev ledige. Der vil derfor være to forskellige udfald: for nogen vil dette betyde at de vil komme i job i stedet for at være ledige, mens tiltaget for andre bare vil betyde en forringet indkomst.

Den forringede disponible indkomst til de som forbliver arbejdsløse, vil betyde at GINI-koefficienten blev forringet. Pga. en lavere disponible indkomst vil de ledige bruge færre penge, mens at dem som er kommet i job vil øge deres forbrug, hvilket både er positivt og negativt for BNP. Lavere dagpengesatser vil ceteris paribus føre til lavere lønkrav, fordi at når forskellen mellem lønninger og dagpenge stiger, er det nemmere at presse lønningerne ned, fordi arbejdsløshed er blevet økonomisk utiltalende. Det vil altså be-tyde at de samfundsøkonomiske konsekvenser herefter vil være de samme som beskre-vet i afsnittet ”Sænke mindstelønnen – lønspredningsstrategien”. At mindske dagpenge-satserne går dog yderligere i mod den udforing jeg har beskrevet tidligere under afsnit-tet ”Stramning af overførselsindkomster” , da dette tiltag ville forringe sikkerhedsnettet og dermed også vores flexicurity model.

Hæve skatterne

Et andet tiltag som kunne løse problemerne med den stigende ældrebyrde og derved den stigende forsørgerbyrde, kunne være at hæve skatterne. Hævede skatter er en kon-traktiv finanspolitik, da den mindsker de samlede indkomster i Danmark. Tiltaget ville betyde at de fremtidige generationer ville finansierer de øgede udgifter gennem stigen-de skatter. Hvis man udelukkende vælger denne løsning til at løse problemet med æl-drebyrden, har økononer i Det økonomiske Råd vurderet at skattestigningen skal være på ca. 4-5%. [52] Dog er Danmarks skatter allerede rigtig høje, og faktisk havde vi det høje-ste skattetryk blandt EU-landende i 2012 med 48,1% af BNP. [53] Derudover ville endnu højere skatter medføre en risiko ved at nogen virksomheder og personer ville flytte til et andet land med lavere skatter og i stedet leve og arbejde der, hvilket vil forværre glo-baliseringen problemet yderligere. At hæve skatterne vil forringe husholdningernes di-sponible indkomst, og dette vil betyde mindre forbrug og derved mindre BNP. Tiltaget ville være dårligt for målet om fuld beskæftigelse, da mindre efterspørgsel efter varer

51

http://www.ugebreveta4.dk/danskerne-skattelettelser-skal-gaa-til-de-lavest-loen_19635.aspx

52

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=265

53

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-%3Adanmark-har-det-hjeste-skattetryk-i-europa.html

Side 17

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

16 også vil betyde mindre efterspørgsel efter arbejdskraft. Mindre efterspørgsel efter varer vil også gælde for udenlandske varer, så importen vil falde, hvilket forbedrer betalings balancens løbende poster. DAU-saldoen vil blive forbedret af de hævede skatter, men der vil dog komme flere udgifter til offentlige ydelser grundet det stigende antal ledige.

Den høje arbejdsløshed betyder at arbejdstagere står svagere over arbejdsgivere, og derfor vil det ceteris paribus betyde lavere lønninger. Dette vil forbedre dansk konkur-renceevne, da det vil holde inflationen nede, så danske varer bliver billigere end før, hvilket vil øge vores eksport og mindske vores import, som betyder en forbedret BBLP, og føre til en stigning i BNP. Selvom dette tiltag medfører positive aspekter på længere sigt, vil jeg ikke vurder det til at være en optimal løsning, da vores skatter allerede er så høje, og at det derfor vil mindske arbejdsstyrken meget.

Endnu mere aktiv i stedet for passiv arbejdsmarkedspolitik

Danmark sætter allerede meget fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik, men for at øge arbejdsstyrken (og derved løse den stigende forsørgerbyrde), og løse flaskehalse og mismatch problemer, ville endnu mere aktiv politik i stedet for passiv, være en god løs-ning. Passiv arbejdsmarkedspolitik er kendetegnet ved, at man sikrer ledige ordenlige levevilkår gennem offentlige ydelser – men ellers lader man dem passer sig selv. Pro-blemet med passiv politik er derfor at nogen ledige vælger at acceptere, at de er ar-bejdsløse i stedet for at gøre noget selv for at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Der-imod er aktiv arbejdsmarkedspolitik god til at skubbe ledige i den rigtige retning, hvil-ket vil betyde færre arbejdsløse. Tidligere ledige ville så få en højere disponibel ind-komst, og dette vil medføre et øget forbrug og forbedret BNP. GINI-koefficienten bliver derfor forbedret. Den stigende efterspørgsel efter varer, betyder dog at der bliver skabt demand-pull-inflation, som forringer den danske konkurrenceevne. DAU-saldoen bliver forbedret fordi der er flere skatteindtægter og færre udgifter til offentlige ydelser. Im-porten stiger, hvilket forringer BBLP. Derudover er den øgede produktion dårlig for mil-jøet. At føre aktiv arbejdsmarkedspolitik har allerede haft god effekt i Danmark, den det bl.a. har nedbragt den strukturelle ledighed, hvilket også er uddybet i afsnittet ”Aktiv arbejdsmarkedspolitik”, så derfor er der allerede ”bevis” på at det har en positiv virk-ning.

Side 18

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

17

Endnu strammere rådighedsregler for arbejdsløse

Programmet ”Den dag de fremmede forsvandt” viser at nogen danske arbejdsløse takker nej til et job, hvilket ”dovne Robert” også er et eksempel på. At nogen ledige takker nej til et arbejde, for at forblive på offentlige ydelser, kunne eventuelt løses med endnu strammere rådighedsregler for arbejdsløse. Dog er Danmarks rådighedsregler allerede stramme – hvis arbejdsløse siger nej til et job får de karantæne i tre uger, og hvis de gør det to gange, mister de helt dagpengeretten. [54]

Dog er der nu dét problem i vores rådig-hedsregler, at det er svært at opdage om ledige siger nej til jobs. Der kunne derfor f.eks.

igangsættes et tiltag som sikrede at virksomheder er forpligtet til fortælle a-

kasserne/det offentlige, når de har givet et jobtilbud til en ledig, så det i højere grad blev

opdaget, når arbejdsløse ikke tager et arbejde. Jeg vil nu lave en diskussion af de sam-fundsøkonomiske konsekvenser ved at lave strammere rådighedsregler, da dette tiltag vil være positiv for nogen ledige, men negativt for andre: Strammere rådighedsregler ville betyde at flere kom i job, fordi at ledige i højere grad end tidligere, blev tvunget til at sige ja til jobs. Dog vil det også betyde at nogen mistede rettigheden til den ydelse de var på tidligere, samtidig med at de ikke havde fået et job. Hvis disse mennesker ingen formue har, eller er ikke er gifte, kan de dog stadig komme på kontanthjælp. De som kommer i job, vil bidrage positivt til målet om fuld beskæftigelse, og da de, grundet en større disponibel indkomst, vil forbruge mere, vil det forbedre vores BNP. Dog vil dem, som enten ikke længere har en indkomst eller er kommet på en lavere ydelse end før, mindske deres forbrug, hvilket derimod er dårligt for vores BNP. De som er kommet i job, skaber demand-pull inflation, men da andre nu forbruger mindre end tidligere, vil det betyde at inflationen alligevel vil blive holdt på et acceptabelt niveau. Det vil sige at vores konkurrenceevne stort set er uændret, og at der derfor samlet set hverken bliver eksporteret eller importeret væsentlig mere eller mindre end før, hvilket hverken er en god eller dårlig udvikling i BBLP. DAU-saldoen vil blive forbedret, da den finansielle sek-tor vil få højere skatteindtægter, og lavere udgifter til offentlige ydelser. GINI-koefficienten vil blive forringet, da de som forbliver arbejdsløse, vil få en lavere dispo-nible indkomst end før, mens de rige vil have den samme indkomst som tidligere. Slutte-ligt vil dette tiltag ikke have den store indflydelse på miljøet – flere vil komme på arbej-

54

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/11/28/11.htm

Side 19

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

18 de, hvilket vil betyde mere forbrug og transport frem og tilbage til job, men samtidig vil andre forbruge mindre og spendere mere tid på sofaen.

Lavere skat for de lavestlønnede

Hvis man lavede skattelettelser til de lavestlønnede, ville det betyde en øget udbud af arbejdsstyrke, da flere arbejdsløse eller folk som pt. er helt udenfor arbejdsstyrken ville have en større økonomisk motivation til at finde et arbejde, fordi de så ville få en større disponibel indkomst sammenlignet med tidligere. Dette vil også gøre sig gældende for de som allerede er i job, da nogen måske vil vælge at øge deres arbejdsudbud ved at f.eks. at gøre deres arbejdsdag længere, for at tjene flere penge. At mindske skat for de lavestlønnede er en ekspansiv finanspolitik, da der sker en øgning af de samlede ind-komster i samfundet. Først og fremmest vil der altså komme flere i job, så tiltaget er po-sitivt for målet om fuld beskæftigelse. Det vil også forbedre GINI-koefficienten, da der bliver mindre forskel på rig og fattig. Der er færre udgifter til arbejdsløse fra staten, men også mindre skatteindtægter, hvilket ceteris paribus vil forringe DAU-saldoen. Den stør-re disponible indkomst ville betyde et større privat forbrug, fordi fattige ofte har en høj marginalforbrugskvote, hvilket betyder at de derfor i højere grad vil forbruge i stedet for at sparer op, hvilket vil betyde en højere BNP. Det større privat forbrug vil også re-sulterer i en steget import, som ville forværrer betalings balancens løbende poster.

Færre arbejdsløse vil betyde større lønstigninger, skabe demand-pull inflation og der-ved forringe vores konkurrenceevne, som betyder at vi vil eksportere mindre. Der kommer altså inflationær crowding-out, fordi lønpresset stiger, dermed stiger virksom-hedernes omkostninger og priserne på varerne, hvilket betyder at folks købekraft fal-der. Derfor vil man forlange mere i løn, og det hele vil starte forfra i en ond cirkel, som kan være svær at stoppe.

Side 20

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

19

Konklusion

Danmarks unikke arbejdsmarkedsmodel, også kaldt flexicurity modellen, er sammensat af ordene sikkerhed og fleksibilitet, da der er sikkerhed hvis man bliver arbejdsløs i form af f.eks. dagpenge og kontanthjælp og der er fleksibilitet på arbejdsmarkedet, fordi det er nemt at ”hyre og fyre” arbejdstagere. Derudover fører Danmark aktiv arbejds-markedspolitik, som betyder at staten aktivt hjælper ledige ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af efteruddannelser og andre aktiveringer. Reglerne for dagpenge og kontant-hjælp er strammet gevaldigt over de seneste årtier, hvilket forringer vores sikkerheds-net, men ”tvinger” ledige hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Den danske arbejdsmar-kedsmodel står overfor mange udfordringer i fremtiden, men også allerede nogen nu.

Den stigende ældrebyrde og derved den stigende forsørgerbyrde vil blive et større pro-blem med årene, fordi at der fremover vil være færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge et stigende antal udenfor arbejdsstyrken, hvilket vores DAU-saldo ikke har råd til. For at forværre problemet yderligere, arbejder folk mindre og mindre og trækker sig ud af arbejdsmarkedet tidligere end før, hvilket resulterer i en mindre arbejdsstyrke.

Derud er der problemer med mismatch på arbejdsmarkedets delmarkeder, altså mat-cher de ledige ikke den efterspørgsel, som der på arbejdsmarkedet. Der er også flaske-halse, da der er en tendens til at virksomheder efterspørger arbejdskraft med højere kvalifikationer, end hvad arbejdsstyrken besidder. EU’s indre marked er et problem, da der er ingen hindring for medlemslandene, for at arbejde i Danmark, og dette kan være meget attraktivt, da lønningerne er højere, hvilket resulter i at øst-arbejdere ”stjæler” danskeres arbejde. Globaliseringen resulter i at mange virksomheder vælger at out-source deres arbejdspladser til andre lande end Danmark, grundet vores høje skattetryk samt vores høje mindstelønninger. Slutteligt kommer mange indvandrere til Danmark, men de bidrager ikke nok til samfundet, da der er procentvis meget færre indvandrere og efterkommere, som ikke har et arbejde eller er i uddannelse sammenlignet med etni-ske danskere. Efter at havde arbejdet med denne det danske arbejdsmarked, kan det konkluderes at det bedste tiltag Danmark kan igangsætte for at imødegå udfordringerne på arbejdsmarkedet er opkvalificeringsstrategien, altså at uddanne arbejdsstyrken, for-di at dette løser mange af udfordringerne (øger arbejdsstyrken, løser flaskehalse, mismatch, globaliseringen og indvandrere problemet) og gør generelt Danmark mere konkurrencedygtig. Problemet med den stigende ældrebyrde løses ved at øge udbuddet

Side 21

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

20 af arbejdsstyrken på andre måder, f.eks. ved at føre endnu mere aktiv end passiv ar-

bejdsmarkedspolitik og selvfølgelig hæve efterlønsalderen og/eller pensionsalderen.

Andre tiltag Danmark kunne igangsætte kunne f.eks. være at sænke mindstelønnen, hvilket vil skabe flere jobs til de ufaglærte, (og vil derved betyde en øget arbejdsstyrke, hvilket er positivt for ældrebyrden), og tiltaget kan også være medvirkende til løse pro-blemet med EU’s indre marked. Derudover kan man give lavere dagpengesatser, hvilket også vil øge arbejdsstyrken og dermed hjælpe på nogen af de førnævnte udfordringer.

Et andet tiltag kunne være at hæve skatterne, for at skabe større skatteindtægter på DAU-saldoen og hermed få råd til det stigende antal ældre, dog er skatterne i Danmark allerede rigtig høje. At have endnu strammere rådighedsregler for arbejdsløse, ville be-tyde at ledige i højere grad vil blive tvunget til at sige ja til jobs. Slutteligt kunne man og-så give lavere skatter til de lavestlønnede, for at øge arbejdsstyrken.

Side 22

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

21

Litteraturliste

Litteraturlisten er skrevet i alfabetisk orden, delt op i artikler, internetsider og rappor-ter.

Artikler:

Avisen

Bjerregaard, Jakob: Danskerne: Skattelettelser skal gå til de lavst lønnede I: Avisen.dk ,

Internetadresse: http://www.ugebreveta4.dk/danskerne-skattelettelser-

skal-gaa-til-de-lavest-loen_19635.aspx - Besøgt d. (Artikel)

Svendsen, Eline: Østarbejderne kommer: Disse job bliver de næste I: Avisen.dk ,

Internetadresse: http://www.avisen.dk/oestarbejderne-kommer-disse-

job-bliver-de-naeste_289884.aspx - Besøgt d. (Artikel)

Berlingske

Mikkelsen, Michala: Fire ud af ti unge indvandrer har hverken job eller uddannelse I: Ber-

lingske , Internetadresse: http://www.b.dk/nationalt/fire-ud-af-ti-unge-

indvandrere-har-hverken-job-eller-uddannelse - Besøgt d. (Artikel)

Skovgaard, Lars: Faretruende fald i arbejdsstyrken I: Berlingske , Internet-

adresse: http://www.business.dk/oekonomi/faretruende-fald-i-arbejdsstyrken - Be-

søgt d. (Artikel)

Svarer, Michael: Sikrer refusionssystemet fornuftig aktivering? I: Berlingske ,

Internetadresse: http://www.b.dk/kommentarer/sikrer-refusionssystemet-fornuftig-

aktivering - Besøgt d. (Artikel)

Danmarks Radio

Damløv, Louise: Grafik – Dagpengeperioden gennem tiden: Fra ubegrænset til 2 år I: DR.

Internetadresse:

Side 23

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

22

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/24/112621.htm Besøgt d.

(Artikel)

Ligetil: Hvad er den danske model I: DR. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/03/htm -

Besøgt d. (Artikel)

Ligetil: Mange indvandrere har ikke et arbede I: DR. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/09/Mange_indvandr

ere_har_ikke_et_arbejde.htm - Besøgt d. (Artikel)

Ligetil: 34.000 mistede dagpenge sidste år I: DR. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/02/34000_mistede_d

agpengene_sidste_aar.htm - Besøgt d. (Artikel)

Ligetil: 6000 ledige får ingen penge fra staten I: DR. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/06/6000_ledige_faar

_ingen_penge.htm - Besøgt d. (Artikel)

Ritzau: A-kasser: Dagpengereglerne kan ikke være strammere I: DR. Inter-

netadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/11/28/11.htm d.

(Artikel)

Fagbladet3F

Svendsen, Anders: Rekordmange østarbejdere tager til Danmark I: FAGBLADET3F , Internetadresse:

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/595ccd86583c4ba5b88849ee9540eb37-

rekordmange-oestarbejdere-tager-til-danmark - Besøgt d. (Arti-kel)

Information

Faber, Jon: Arbejderbevægelsen og den danske model i krise I: Information ,

Internetadresse: http://www.information.dk/459133 - Besøgt d. (Artikel)

Side 24

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

23

Kristensen, Kim: Man kan ikke længere tal om flexicurity i Danmark I: Information ,

Internetadresse: http://www.information.dk/302149 - Besøgt d.

(Artikel)

Sørensen, Rasmus: Dagpengereform truer den danske model I: Information ,

Internetadresse: http://www.information.dk/234999 - Besøgt d. (Artikel)

Østergaard, Mikkel: Hvad blev der af den danske flexicurity? I: Information ,

Internetadresse: http://www.information.dk/267631 - Besøgt d. (Artikel)

Jyllandsposten

Hvass, Jesper: 80 pct. af alle ægtepar på kontanthjælp er indvandrer I: Jyllandsposten,

Internetadresse: http://jyllands-

po-

sten.dk/indland/ECE7124090/80+pct.+af+alle+ægtepar+på++kontanthjælp+er+indvan
drere/ - Besøgt d. (Artikel)

Politiken

Flensburg, Thomas: Lave dagpenge udløser krav om tryghed I: Politiken ,

Internetadresse: http://politiken.dk/oekonomi/ECE1434903/lave-dagpenge-udloeser-
krav-om-tryghed/ - Besøgt d. (Artikel)

Skærbæk, Morten: Thorning: Indvandrere skal arbejde for kontanthjælp I: Politiken , Internetadresse:

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2498924/thorning-indvandrere-skal-arbejde-
for-kontanthjaelp/ - Besøgt d. (Artikel)

TV2

Seerup, Thomas: Danmark har det højeste skattetryk i Europa I: TV2-finans,

Internetadresse: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-%3Adanmark-

har-det-hjeste-skattetryk-i-europa.html - Besøgt d. (Artikel)

Side 25

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

24

Internet-sider:

Arbejderen

Skrappe krav til arbejdsløse i Danmark. Udgivet af Arbejderen. Internetadresse:

http://arbejderen.dk/fagligt/skrappe-krav-til-arbejdsløse-i-danmark - Besøgt d.

(Internet)

Beskæftigelsesministeriet

Flexicurity i Danmark. Udgivet af Beskftigelsesministeriet. Internetadresse:

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Det%20arbejdsretlige%20omr
aade/Flexicurity/Flexicurity%20i%20Danmark.aspx - Besøgt d. (Internet)

Gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Udgivet af Beskftigelsesministeriet. Internet-adresse:

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsrefo
rm/Hvad%20betyder%20reformen%20for%20dig/Gensidig-forsorgelsespligt.aspx -

Besøgt d. (Internet)

Danmarks statistik

Befolkningsfremskrivning for hele landet. Udgivet af Danmarks statistik. Internetadres-

se: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp - Be-

søgt d. (Internet)

Dansk Industri

Flexicurity – den danske model. Udgivet af DI – Dansk Industri. Internetadresse:

http://di.dk/DI/hvaderdi/Pages/historien%20bag%20dk%20model.aspx - Besøgt d.

(Internet)

Det danske arbejdsmarked

Let at ”hyre og fyre”. Udgivet af det danske arbejdsmarked. Internetadresse:

http://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/portraet-af-den-danske-
model/let-at-hyre-og-fyre/ - Besøgt d. (Internet)

Side 26

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

25

Korte opsigelsesvarsler. Udgivet af det danske arbejdsmarked. Internetadresse:

http://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/det-fleksible-
arbejdsmarked/korte-opsigelsesvarsler/ - Besøgt d. (Internet)

Folketinget

Hvad er det indre marked? Udgivet af Folketinget. Internetadresse: http://www.eu-
oplysningen.dk/spsv/off/alle/103/ - Besøgt d. (Internet)

LO

Arbejdsmarkedspolitik. Udgivet af LO. Internetadresse:

http://www.lo.dk/omLO/centraledoks/LOsmalprogram2012_2015/8_Arbejdsmarkeds

politik.aspx - Besøgt d. (Internet)

Nykredit

Risiko for mismatch-problem på arbejdsmarkedet. Udgivet af Nykredit. Internetadresse:

http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/presse-ir-analyser/analyser-2013/risiko-

for-mismatch.xml - Besøgt d. (Internet)

Systime

Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger i fremtiden. Internetadresse:

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=101 - Besøgt d. (Internet)

Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten. Internetadresse:

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=265 - Besøgt d. (Internet)

Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller. Udgivet af Systime.

Internetadresse: http://ioa1.systime.dk/index.php?id=324 - Besøgt d. (In-

ternet)

Side 27

Arbejdsmarkedspolitik

H2E

26

Rapporter:

Beskæftigelsesministeriet

Flexicurity – udfordringer for den danske model

Internetadresse:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&ved=0CCcQFjA
B&url=http%3A%2F%2Fbm.dk%2F~%2Fmedia%2FBEM%2FFiles%2FDokumenter%
2FPublikationer%2F2005%2FFlexicurity_juni_2005.ashx&ei=v8OmVPRBw-
fKA_nGgfAN&usg=AFQjCNH-
9olcrYgyzMotxscbACIJquNiNA&sig2=Afc2AhiskPIHBZRZn6B0lA&bvm=bv.,d.

bGQ

Dansk arbejdsgiverforening

Flexicurity i Danmark

Internetadresse: http://www.da.dk/bilag/Flexicurity%20forklaret.pdf