Arbejdsmarkedsmodeller i Danmark og Tyskland | IØ

Side 1

HHX 1. år

ARBEJDSMARKEDS

MODELLER

Flexicuritymodel contra

Centraleuropæisk model

Side 2

Side 1 af 16

1 INDHOLD

2 Indledning.................................................................................................................. 2

3 Redegørelse af teori ....................................................................................................... 3

3.1 Danmark arbejdsmarkedsmodel Flexicurity: ............................................................ 3

3.2 Den tyske arbejdsmarkedsmodel: Den centraleuropæiske model ............................... 3

4 Analyse af de to modeller i forhold til fuldbeskæftigelse og fleksibelt arbejdsarbejde. ........ 4

4.1 Det danske arbejdsmarked: ..................................................................................... 4

4.1.1 Arbejdsmarkeds opbygning ............................................................................. 4

4.1.2 Den Strukturelle ledighed og den danske model ................................................ 5

4.1.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Danmark .................................................. 5

4.1.4 Sammendrag af den danske model: .................................................................. 6

4.2 Det Tyske Arbejdsmarked ...................................................................................... 6

4.2.1 Det tyske arbejdsmarkeds opbygning ............................................................... 6

4.2.2 Den strukturelle ledighed og den tyske model. .................................................. 7

4.2.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Tyskland .................................................. 8

4.2.4 Sammenfatning af den tyske model: ................................................................. 8

5 Flexicuritymodellen i Tyskland?..................................................................................... 8

6 Konklusion ................................................................................................................. 10

7 Kildeangivelse ............................................................................................................ 11

Side 3

Side 2 af 16

2 INDLEDNING

Denne opgave omhandler den danske arbejdsmodel kontra den tyske arbejdsmarkedsmodel. Jeg vil redegøre og analyserer de to modeller i forhold til fuld beskæftigelse og fleksibelt arbejdsmarked. Dog har jeg valgt at afgrænse opgaven til på opbygningen, den strukturelle ledighed og arbejdsmarkedspolitikker i forhold til i to overnævnte forhold. Der henvises til slutnoter og bilag gennem opgaven. Hver bilag har sin egen henvisning til kilde. Da der forekommer flere henvisninger til samme bog, er den opgivet med navn og forfatter i første henvisning. Herefter refereres der til kilden som bogen.

Side 4

Side 3 af 16

3 REDEGØRELSE AF TEORI

Arbejdsmarkedsmodeller i Danmark og Tyskland

3.1 Danmark arbejdsmarkedsmodel Flexicurity:

”Den danske flexicuritymodel kaldes også den gyldne trekant. De tre dele er:

• Det fleksible arbejdsmarked har lempelige regler for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Arbejdsgiverne har derfor nemt ved at tilpasse antallet af medarbejdere til den aktuelle produktion i virksomhederne. Arbejdstagerne har for deres vedkommende mulighed for hurtigt at skifte job.

• Sikkerheden består i, at lønmodtagerne enten er sikret dagpenge eller kontanthjælp i tilfælde af ledighed. (Op til 80% af lønnen, dog max. 4.075kr. per

uge.^{1})

• Den aktive beskæftigelsespolitik sikrer, at alle får et aktivt tilbud. Det kan fx

                                              2
være vejledning, jobtilbud eller et tilbud om uddannelse.”

I Danmark er der et unik system omkring overenskomster. Her er det arbejdsmarkedsparterne, der udenom lovgivernerne, laver reglerne for overenskomsterne, såsom mindsteløn og opsigelse. Derefter er det virksomhederne selv sammen med de lokale afdelinger af fagforenigen, der laver lokalaftaler, så det passer ind i den enkelte virksomheds behov.

                                                   3
3.2 Den tyske arbejdsmarkedsmodel: Den centraleuropæiske model

• Varierende kompensationsgrad

• Varierende krav til rådighed

• Passiv arbejdesmarkedspolitik

• Høj jobbeskyttelse

I tyskland er det svært at fyrer fastansatte medarbejde, da disse er beskyttet af lang opsigelsesfrister og kompensation for at blive fyret. Lovgiverne laver de overordnet rammer for overenskomsterne såsom mindste løn og opsigelse, og det er

Side 5

Side 4 af 16 virksomhedsrådende der forhandler resten med virksomheden. Man betaler 40% af sin indkomst, til de sociale forsikringer, der i blandt, arbejdshedsforsikring, pension og sygeforsikring. Dvs. at jo mere man tjener, jo bedre er man sikret under sygdom, ledighed og pensionen. Der stilles ikke store krav til de ledige om hvor meget de

                      4
rådighed for arbejdsmarked

4 ANALYSE AF DE TO MODELLER I FORHOLD TIL

FULDBESKÆFTIGELSE OG FLEKSIBELT ARBEJDSARBEJDE.

4.1 DET DANSKE ARBEJDSMARKED:

4.1.1 Arbejdsmarkeds opbygning

Et af kendetegnene ved det danske arbejdsmarked er, at arbejdsmarkedsparterne forhandler om alle forhold på arbejdsmarked. Allerede i 1899 vedtog DA (Dansk

Arbejdsgiverforening) og LO (Landsorganisationen i Danmark) september forliget, hvor det blev vedtaget at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet og anvende passende arbejdskraft (ansætte og fyrer folk efter behov), mens arbejdstagerne har ret til at organiserer sig. Alle stridigheder skal afgøres ved forhandlinger og mægling. Hvis

ikke dette kan lade sig gøre, skal det for en uafhængig domstol^{5}. Alt dette sker uden om

landets lovgiver, det er kun i yderst nødtilfælde at disse går ind og blander sig, hvis det har samfundsmæssige konsekvenser, som det skete i 2013, hvor regeringen vedtog ved lov en overenskomst for folkeskolelærerne efter flere ugers Lockout.

Ca. 80% af arbejdstagerne er i dag medlem af en fagforening.^{6} Dette giver

fagforeningerne en stor forhandlingsstyrke. Hvert fag har sin egen fagforening, hvilket vil sige at en virksomhed, nemt kan have 3 eller flere forskellige overenskomster at rette sig efter. Det er helt frivilligt om man vil være med i en fagforening og om man vil være medlem af en a-kasse. Dog kan man kun få kontanthjælp, hvis ikke man har været i en a-kasse, når man bliver ledig

Arbejdstider, arbejdsløn, opsigelsesfrister m.m. har politikkerne svært ved at påvirke, da der i Danmark køres efter den frie markedsøkonomi, ikke siden 1982 har regeringen

                                     7
gjort indgreb i lønudviklingen med et lønstop

. Det er i mod Danmarks politik om den frie prisdannelse, som er en af grundpillerne i dansk markedsøkonomi. Til gengæld

Side 6

Side 5 af 16 sætter de reglerne for dagpenge, barsel, efterløns og pensions alder. Disse institutionelle faktorer er med til at påvirke arbejdsmarked alt efter om der er mangel eller overskud af arbejdskraft.

4.1.2 Den Strukturelle ledighed og den danske model

På landsplan er op til 8% (se Bilag 2) forskel på arbejdsløsheden i kommunerne. Mens den generelle arbejdsløshed ligger på 4,5% i 2012 (se bilag 4)

Der var der store problemer i 2006 til 2009, hvor arbejdsløsheden var under 4% (se

Bilag 4). Den strukturelle ledighed i Danmark udgør 4% af arbejdsstyrken^{8}, hvilket

gjorde at der blev skabt flaskehalsproblemer, fordi nogle sektorer af arbejdsmarked ikke kunne få den efterspurgte arbejdskræft. I disse sektor skabte det lønstigninger. Det havde en afsmittende effekt på resten af marked, hvor gennemsnitslønnen steg (se Bilag 5), hvilket gav en forringelse af konkurrenceevne, som gjorde at eksporten fald, virksomheder begyndte at tænkte mere i outsourcing og sammen med finanskrisen, igen gav en højere arbejdsløshed fra 2009 og frem (se Bilag 4). Dette har gjort at Danmark siden 2009 mistet 16.900 (se bilag 7). Blandt disse jobs er over 10.000 fra industrien, hvor vi finder de fleste uuddannet jobs. Dette har gjort den strukturelle ledighed større, da mange uuddannet ikke er motiveret til tage en uddannelse, fordi de går meget ned i indkomst. Dette er ulempen ved den høje kompensation grad i den danske model. For at imødegå dette og næsten tvinge uuddannet i uddannelse, har politikkerne nedsat kontanthjælpen for unge under 30, er ingen uddannelse har. Derved kommer de ned på en ydelse der svare til en SU. Med dette indgreb vil regeringen få flere i uddannelse og

få en lavere uuddannet gruppe^{9}. Inden da havde regeringen nedsat antal måneder hvor

man har ret til dagpenge. 1. juli 2010 indtrådte dagpengereformen hvilket nedsatte dagpengeperioden fra 4 til 2 år, hvor man derefter kom over på kontanthjælp. Man håbede, at dette ville give de arbejdsløse et skub i den rigtige retning til arbejde eller uddannelse.

4.1.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Danmark

Som tidligere nævnt satser Danmark på uddannelse og videreuddanne. Hvis man mister sit job, har man op til 12 ugers videreuddannelse på dagpenge og er dette ikke nok, kan man få uddannelsesstøtte til de fleste uddannelse, fra den dag man fylder 18. Der er også en mulighed for virksomheder at få statsstøtte til videreuddannelse af medarbejder. Det

Side 7

Side 6 af 16 kan et være et dilemma for virksomhederne, da det er nemt for en medarbejder at skifte job, kan den nyuddannet medarbejder vælge at skifte job, hvis der er bedre forhold i en anden virksomhed, og derved kan virksomheden miste værdifuld medarbejder, med en stor know how. Dette kan medvirke at virksomheder er tilbageholdende med at sende medarbejder på skolebænken. Derfor er der i nogle overenskomster indskrevet, at efter 9 måneders ansættelse har lønmodtageren krav på 14 dages frihed om året til

                                                      10
efter/videreuddannelse, for at dygtiggøre sig inden for sit erhverv . Denne strategi er

også kaldt Working Rich, har en langsigtet virkning på arbejdsmarked, i takt med at den teknologiske udvikling og efterspørgslen på højere kvalifikationer, skaber større økonomisk fordele på længere sigt, da man opnår en højere kvalificeret arbejdskraft. Der ved skulle udbud og efterspørgslen på arbejdskraft, går op i en højere enhed.

4.1.4 Sammendrag af den danske model:

I Danmark er alle lige. Alle er sikret en minimum eksistensgrundlag og der er et stor

socialt sikkerheds net. Det er muligt at skifte branche, tage en ny uddannelse og/eller

efteruddannelse, uden at skulle bekymre sig om det økonomiske aspekt i det. Det er lige for alle, uanset indkomst og social rang.

4.2 DET TYSKE ARBEJDSMARKED

4.2.1 Det tyske arbejdsmarkeds opbygning

De tyske overenskomster er anerledes opbygget end i Danmark. Her høre en virksomhed under en overenskomst, uanset om man er kontor eller produktionsmedarbejder, så længe man er i samme virksomhed gælder kun en overenskomst.

Overenskomster bliver overordnet aftalt mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger og derefter vedtaget ved lov af politikkerne for hver sektor, dog er der åbenhed til at aftale en del på virksomhedsniveau. Her sidder et virksomhedsråd, som har beføjelser til at lave aftaler med virksomheden, dog må disse aftaler ikke gøre arbejdstagerne ringere stillet end den vedtaget overenskomst. Virksomhedsrådene skal også give tilladelse til

ansættelser af nye folk^{11}. Disse Virksomhedsråd er vedtaget ved lovgivning og skal

forefindes i de fleste virksomheder.

Side 8

Side 7 af 16

Alle fastansatte er beskyttet af kündigungsschutz, hvilket vil sige at efter at have været ansat i en virksomhed i mere end 6 måneder er beskyttet af lang opsigelsesfrister og evt.

kompensation. Der gælder dog særlige regler for gravide, svært handicappede

                                                    12
medarbejdere, værnepligtige og civilt ansatte i virksomhedsrådet

. Det vil sige, at hvis først en medarbejder er fastansat, er denne stort set umuligt at komme af med igen, med mindre han mister arbejdsevnen eller opfører sig uansvarligt på arbejdspladsen og hvis først medarbejderen opfylder de særlige krav, kan denne ikke længere fyres.

Derfor bruges der i stor stil vikar. Disse er ikke direkte ansat i firmaet og derfor er de mange gange ringere stillet end de fastansat. De får mindre i løn, må ikke strejke og har

ikke de samme sociale gode.^{13} Kündigungsschutz gør altså, at firmaer bruger vikar i

stedet for at fastansætte, for at kunne regulerer arbejdsstyrken.

Dagpenge, pensioner og sygdom bliver der betalt til ved en lovpligtig forsikring. Det er arbejdsgivers pligt at melde arbejdstager til disse forsikringer. Derved hænger de sociale ydelser sammen med arbejdsmarked. Folk uden for arbejdsmarked får dog lidt hjælp af staten. Dog er det først og fremmeste familien der skal forsøge dem uden forsikringer.

Der er dog også stor forskel i hvor meget en arbejdsløs får. Det kommer nemlig an på ens indkomst på arbejdsmarkedet. Jo mere man har indbetalt, jo mere får man udbetalt i

         14
forsikringer .

4.2.2 Den strukturelle ledighed og den tyske model.

I Tyskland, de store geografiske afstand er med til at skabe en geografisk skævhed i

                                                                      15
arbejdsløsheden (se bilag 1) og at 43% af de arbejdsløse, har ingen erhvervsuddannelse

er med til at skabe flaskehalsområder og derved en høj strukturel ledighed. De gamle østtyske delstater præges af høj arbejdsløshed, hvor det er modsat i sydlige vesttyske delstater har mangel på arbejdskræft (se bilag 1). Den gennerelle arbejdsløshed i Tyskland ligger på 6,9% i 2013 (se bilag 3). Dette ligger under den strukturelle

                               16
ledighedsprocent, som ligger på ca. 8%

. Men pga. tilbageholdenhed med krav fra de

                                                   (
tyske fagforeninger, har dette ikke påvirket lønniveauet i landet. se også bilag 6)

Sammen med den tidligere nævnte kündigungsschutz, har de to faktorer gjort at finanskrisen ikke har ramt Tyskland, sammenlignet med Danmark. Firmaerne har haft svært ved at fyrer folk, men de har til gengæld holdt lønomkostningerne nede. Dette har

Side 9

Side 8 af 16 været med til at holde jobbene i Tyskland, selvom det muligvis var billigere at outsource produktionen til billigere østlande.

4.2.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Tyskland

Det er muligt at få hjælp til uddannelse i Tyskland. Under særlige omstændigheder kan man få støtte af det offentlige, men systemet er bygget på at mange af de unge skal forsøges af deres familie. Derfor kan det være hårdt at tage en længerevarende uddannelse i Tyskland, især for de familier der lever af Tysklands svar på den danske kontanthjælp. For at komme denne gruppe i samfundet i møde, har man brugt

                   17
lønspredningsmodellen hvor der er indført mini og midi job. Dette er lavbetalte jobs

især i servicesektoren, hvor folk kan arbejde for 400 euro (ca.3000 dkk) i måneden. Her kommer working poor strategien ind i billede. Folk har arbejde, men er reelt fattige. Man

kan arbejde på mod 50 timer i uge og stadigvæk for socialtilskud af staten^{18} hvilket kan

gøre det svært for en familie at eksisterer, selvom begge partner arbejder. På den måde kan arbejdsløshedsprocenten holdes nede.

4.2.4 Sammenfatning af den tyske model:

Er man fastansat i en virksomhed er det svært at miste sit job igen. En stor del af lønnen går til lovpligtige forsikringer. Er man ikke en del af arbejdsmarked er det muligt at få en lille kompensation fra staten. Det er tryghed frem lighed.

5 FLEXICURITYMODELLEN I TYSKLAND?

Jeg er blevet bedt vurderer om den danske model kan implanteres i Tyskland.

I Tyskland har man den centraleuropæiske velfærdsmodel. Hvor man selv skal spare op til dårligere tider. Statens rolle mindre end i Danmark. Det er en meget lille omfordeling af social omfordeling (Robin Hood effekten), det er hovedsagligt familien eller frivillige organisationen, der skal hjælpe folk uden for arbejdsmarked. Dog kan man få social hjælp, hvis dette ikke kan lade sig gøre.

Det vil kræve en omlægning af den tyske velfærdsmodel at indfører Flexicuritymodellen.

De skal strække et større sikkerhedsnet ud og der ved opkræve mere i skat. Det vil de velstillet i Tyskland nok ikke synes om. I Danmark betaler de 90% rigeste til de 90% fattigste. Middelklassen betaler meget i skat, men får også en stor del af de sociale

Side 10

Side 9 af 16

      19
ydelser. Da Tyskland kører efter at man selv har en del af ansvaret, for at spare op, vil

de nok ikke gå med til at betale meget mere i skat, for at hjælpe de svageste i samfundet.

Tyskerne vil også miste deres kündigungsschutz, hvilket nok vil skabe de største protester i det tyske samfund. Alle fastansatte er beskyttet af denne lov og ved at miste den, vil det blive nemmere for de tyske virksomheder at outsource deres produktion til ulandet, hvor arbejdskraften er billigere. Derved vil der skabes en stor gruppe arbejdsløse, som ikke har de kvalifikationer, der bliver efterspurgt. Da Tyskland ikke har satset på opkvalificeringsstrategien, hvilket i lang tid vil lamme Tyskland, da det tager tid at opkvalificerer arbejdsstyrken og det vil koste penge, som staten ikke har fået ind i de gode tider.

Virksomhederne i Tyskland vil nok byde reformen velkommen af samme grunde som de fastansatte ikke vil have den. De vil have støre frihed til at ansætte og fyrer folk.

Samtidig vil de ikke være så bundende til Tyskland, men benytte muligheden for at vælge hvor deres produktion skal ligge, da de nu frit kan fyrer folk

Dog med den østtyske kommunistiske historie, tror jeg at opbakningen vil være større der. De vil få en større andel af den vesttyske rigdom, end de får nu. De vil få goderne fra begge verdener. De halter stadigvæk efter på beskæftigelsesområdet, da der under det kommunistiske styre, bare blev opfundet job til dem og de fik deres løn. Efter murens fald forsvandt mange job og arbejdsløsheden i Østtyskland blev markant problem. Men de vil beholde den frihed, de har fået efter genforeningen. Derfor tror jeg, at de vil give regeringen opbakningen til reformen.

Så min konklusion, om den kan implanteres i Tyskland, er nej. Hverken staten eller den største delen af tyskerne vil give opbakning til reformen.

Side 11

Side 10 af 16

6 KONKLUSION

Flexicuritymodellen virker rigtig godt i Danmark, men vi har også en lang tradition med høj velfærd og social ansvarlighed. I Tyskland har man af flere gange reformeret

arbejdsmarked, pga. krige, afskilles og genforeninger. Det er kun siden 1990/91 at det

tyske arbejdsmarked, som vi kender i dag har eksisteret.

Det tyske arbejdsmarked er præget af den store produktion i landet, som på en måde er fasthold pga. kündigungsschutz og tilbageholdenhed med lønnen. Derfor har deres model fungeret rigtig godt og gør det stadigvæk. Den eneste ulempe set med samfundsmæssige øjne, er at de har en tendens til at tabe de svageste, hvor i Danmark er der større mulighed for at nå disse, gennem systemet.

Den konservative holdning i det tyske samfund, gør nok at flexicuritymodellen ikke vil fungerer der. Dog kan man håbe har de vil bruge en del af den danske model og derved give de svagest en mulighed for at opnå den større grad af selvforsørgelse, ved at hjælpe dem videre i uddannelse eller lignede.

Side 12

Side 11 af 16

7 KILDEANGIVELSE

1

http://www.3f.dk/haandboeger/a_kassen/arbejdsloeshedskassen/dagpengesatser/da

gpengesatser-2014

2

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Det%20arbejdsretlige%20omraa
de/Flexicurity/Flexicurity%20i%20Danmark.aspx

3

Side 301, figur 15.5 i ”international økonomi A niveau 2.udgave del 1 national økonomi” af Henrik Kureer (herefter omtales henvisninger til denne bog, som bogen)

4

Side 297 i bogen

5

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Arbejdsmarked
et/Septemberforliget

6

http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2003/fnotat41.pdf/ side 5

nederst

7

Bogen side 306

8

Side 300, linje 10 i bogen

9

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/

Hovedelementer%20i%20reformen.aspx

10

http://forsiden.3f.dk/assets/pdf/SD26.PDF, side 41 §44 stk. 2

11

http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2003/fnotat41.pdf/

12

http://www.arbeitnehmerkammer.de/mitbestimmung/haeufig-gestellte-
fragen/allgemeiner-kuendigungsschutz/allgemeiner-kuendigungsschutz.html#310

13

http://www.spiegel.de/karriere/berufsleben/rechte-fuer-zeitarbeiter-gleicher-job-

weniger-kohle-a-902641.html

14

Side 164 i bogen

15

http://www.wiwo.de/politik/deutschland/arbeitsmarkt-deutsches-jobwunder-stoesst-
an-seine-grenzen/6021110.html

16

Side 302 figur 15.6 i bogen

17

Side 303 i bogen

18

http://piopio.dk/venstres-tyske-tilstande-er-intet-paradis/

19

Side 162 i bogen

Side 13

Side 12 af 16

1 BILAG 1

19

Side 14

Side 13 af 16

Dette bilag viser fordelingen af arbejdsløshed i Tyskland. Som det ses, er der mangel på arbejdskraft i de sydtyske delstater, hvorimod der er stor arbejdsløshed i de gamle østtyske delstater.

2 BILAG 2

19

Dette bilag viser fordelingen af arbejdsløshed i Danmark. Den er jævnt fordelt over hele Danmark, dog er der enkelte kommuner der ikke er ramt af arbejdsløshed, men hvor der til gengæld faktisk er mangel på arbejdskræft. Dog er yderkanterne i Danmark ramt hårdest af arbejdsløshed. Her kan det være svært at genskabe de ufaglærte job, der var før finanskrisens indtog.

Side 15

3      BILAG        3


                                                                     International   organisering  og  outsourcing

                                                                                                               2011


                                                                                              Generel erhvervsstatistik


         FRA  DANMARKS        STATISTIK


         Nr. 644 + 12. december 2012


                                      Hver    femte     virksomhed         outsourcer       til udlandet


                                      19 pct. af alle danske virksomheder med 50 eller flere ansatte har outsourcet til ud-

                                      landet i perioden 2009-2011. Outsourcingen ligger dermed på samme   niveau som i

                                      den væsentligt længere periode 2001-2006, hvor danske virksomheder  lå i front in-

                                      den  for EU med  outsourcing til udlandet. Især virksomheder inden for industrien

                                      flytter aktiviteter ud af landet og stod for mere end halvdelen af de outsourcede job i

                                      2009-2011.  Disse resultater fremgår af en særlig undersøgelse fra Danmarks Statistik.


                                      Virksomheder, der har outsourcet til udlandet


                                            Pa.                                                 © 2001-2006 = 2009-2011

                                         35


                                         %


                                         25


                                         »


                                         5


                                         10


                                          5


                                          0

                                               ‘Ale branches  Industri       Handel       Transport    Øvrige erhverv


                                                                                                         Side    14  af  16

Side 16

Især industrivirksomheder flytter aktiviteter ud af landet

Mens hver femte større virksomhed flyttede aktiviteter ud af lander i perioden 2009- 2011, var det hver fjerde virksomhed inden for industrien. Industri er den branche, som outsourcer mest, dog er andelen i 2009-2011 faldet lidt i forhold til 2001-2006. Inden for handel steg andelen med under 1 procentpoint til lige over 17 pet., mens den inden for transport faldt fra 13 pct. til 11 pet. Inden for de øvrige brancher steg andelen fra 11 pet. til 14 pet. Her var det især virksomheder inden for information og kommunikation, der outsourcede til udlandet.

16.900 job flyttet til udlandet

Undersøgelsen viser, at der i 2009-2011 blev flyttet 16.900 job til udlandet i for- bindelse med virksomhedernes internationale outsourcing af aktiviteter. Sammen- holdt med perioden 2001-2006 er der tale om et fald fra 6.300 til 5.600 i antallet af outsourcede job i gennemsnit pr. år. Antallet af outsourcede job skal ses i forhold til en samlet beskæftigelse på 824.000 ansatte før starten af perioden.

Udflytningen var markant størst i industrien, der med 10.300 outsourcede job stod for omkring 60 pct. af den samlede udflytning. Beskæftigelsen i industrien var i 2008 på 226.500 ansatte. Inden for information og kommunikation blev der outsourcet 2.600 job, overvejende af virksomheder inden for telekommunikation samt it- og informa- tionstjenester. Udflytningen af aktiviteter inden for handel og transport mv. resulte- rede i 2.200 outsourcede job, primært i virksomheder inden for engroshandel og transport.

Nyt fra Danmarks Statistik udkommer dagligt kl. 9.00 og kan læses på STATISTIK Denne udgivelse kan findes på www.dst.dk/nyrudg/18692 DANMARKS www.dst.dk/nyt © Danmarks Statistik 2012 + ISSN 1601-1015 http://www.statistikbanken.dk/ORGOUT40

Side 15 af 16