Et eksempel fra HHX 3. år

SOP: Rusland og Økonomisk Udvikling i IØ og Kulturforståelse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPInternational Økonomi AKulturforståelse B … 30 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen og de to fag. Hvilket fag står for analysen, og hvilket står for vurderingen?

  2. 4 min

    Find en model eller teori. Bliver den brugt på virksomheden eller sagen, eller står den bare forklaret?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Svarer den på problemformuleringen punkt for punkt med tal eller kilder fra opgaven?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Står der i din SOP mindst ét sted, hvor du bruger et resultat fra det ene fag til at svare i det andet?

Skal du selv skrive SOP? Metoden står her: SOP i international økonomi

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, SRP, International Økonomi A, Kulturforståelse B …, 30 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive SOP på HHX eller HTX? Tjek fagsamspillet, før du vælger emne: hjælp til SOP på HHX og HTX.

Læs, hvilke metoder international økonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til international økonomi.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Side 1 af 30

Side 2

Side 2 af 30

Side 3

Side 3 af 30

English abstract

This paper deals with the Russian stage of development from an economic point of view. The paper is tripartite. The first part is an examination of which essential population problems Russia will face in the future. The next part is an analysis of the cause of the problems, booth from an economic and culture-understanding point of view. The last part is an estimation of which abilities Russia have in order to solve the demographic problems.

Despite an economic boom in Russia - with high level of growth in almost every economic indicator - Russia is facing a serious demographic problem. The combination between a high death-rate and a low birth-rate result in a serious decrease in the population. Furthermore the life expected at birth for male is extremely low. The average Russian male can only expect to be roughly 58 years. These two factors combined make a “burden of older”, where fewer younger generations shall support a greater number of older.

The cause of the Russian demographic problem I divided into two reasons. The first is that total fertility rate 1.2 which means that the Russian population is decreasing each year. To just maintain the current population to the fertility rate need to at 2.1. One of the reasons way the fertility rate is that low is due to the transition from plan economy to market economy, which have caused a big insecurity among the population and therefore do they not want to have a lot of children. The second reason is that the male population has a way to unhealthy life style – for instance to the average male drink ½ bottle of vodka each day.

A lot of the traditionally solutions in the matter of theses populations problems doesn’t fit for Russia. However a rise in the pensionable age for women, and by taking advantages of the people who is unemployed, would increase the labour-force. Russia’s biggest ability in order to solve the problems is the growing economy. If the economic boom continues can Russia carry out some economical reforms which will improve the conditions for a greater fertility.

Side 4

Side 4 af 30

Indholdsfortegnelse

English abstract .................................................................................................................................... 3 Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 4 Indledning ............................................................................................................................................ 5 Redegørelse .......................................................................................................................................... 6 Økonomiske forhold ...................................................................................................................................... 6 Erhvervsstruktur ............................................................................................................................................ 9 Demografi .................................................................................................................................................... 11 Dødelighed............................................................................................................................................... 11 Fertilitetsbegreber ................................................................................................................................... 12 Den demografiske transition ................................................................................................................... 13 Aldersfordeling ........................................................................................................................................ 14 Levestandard ............................................................................................................................................... 15 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 16 Analyse............................................................................................................................................... 18 Økonomisk og samfundsmæssig analyse .................................................................................................... 18 Kulturel analyse ........................................................................................................................................... 20 Økonomiske institutioner ........................................................................................................................ 20 Sociale institutioner ................................................................................................................................. 20 Politiske institutioner .............................................................................................................................. 21 Religion .................................................................................................................................................... 21 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 22 Vurdering ........................................................................................................................................... 23 Øge udbuddet af arbejdskraft ..................................................................................................................... 23 Offentlige besparelser ................................................................................................................................. 24 Hæve skatterne ........................................................................................................................................... 25 Generelle udsigter ....................................................................................................................................... 25 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 25 Konklusion ......................................................................................................................................... 27 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 28

Side 5

Side 5 af 30

Indledning

Efter Sovjets sammenbrud opstod et nyt Rusland, med markedsøkonomi og demokrati. Et Rusland, som skulle være dynamisk, og ikke længere være et statisk land, der var styret af betonkommunisme. Men hvordan er det gået siden d. 25. december 1991, hvor Sovjetunionen blev ophævet og Rusland opstod på ny? Dette er spørgsmålet jeg, efter bedste evne vil prøve at besvare i denne opgave.

Som det fremgår af titelsiden, er min problemformulering tredelt, hvor jeg først skal belyse, hvilke befolkningsmæssige udfordringer Rusland står overfor, analysere årsagerne hertil samt vurdere, hvilke potentialer Rusland har for at få vendt udviklingen.

Jeg vurderer opgaven til primær at være en International Økonomi opgave, hvor Kulturforståelse skal indgå til at fremme forståelsen af den udvikling som Rusland har gennemgået. Dette kommer til udtryk ved, at jeg har valgt, i analysen, at først forklare årsagerne til befolkningsudviklingen fra et International Økonomisk synspunkt og derefter fra et Kulturforståelses synspunkt.

Strukturen i opgaven er relativ ens igennem hele opgaven. Til hvert emne er der en lille indledning, samt en gennemgang til generel teori om emnet. Dette bliver så efterfulgt af en konkretiseret bearbejdning af emnet på baggrund af problemformuleringen. Og til sidst er der en delkonklusion, som har til formål opsummere behandlingen af emnet.

Til udformningen af opgaven vil jeg benytte forskellige datakilder. Til redegørelsen vil jeg tage udgangspunkt i International Økonomi bogens kapitel 32, der omhandler en udviklingsøkonomisk landeundersøgelse. Til den kulturelle del af analysen, vil jeg tage udgangspunkt i Gullestrups horisontale dimensioner, fra bogen: ”Kulturanalyse- en vej til tværkulturel forståelse”. Resten af opgavens data vil være af supplerende karakter, hvor dels artikler og dels bøger, vil være kilder som jeg uafhængigt af hinanden vil benytte til afsnit i opgaven, hvor det vil være relevant.

Side 6

Side 6 af 30

Redegørelse

For at belyse Ruslands væsentligste befolkningsmæssige udfordringer er de demografiske faktorer af central betydning. Disse kan dog ikke alene afdække omfanget eller årsagerne, da emnet er meget komplekst og udviklingernes årsager ikke alene kan forklares med enkeltstående faktorer, men derimod som konsekvens af flere faktorers forløb og nuværende tilstand.

Qua det ovenstående er en udviklingsøkonomisk landeundersøgelse - der medtager et bredere analysegrundlag - derfor mere dækkende, hvilket bør sikre en mere præcis redegørelse.

En udviklingsøkonomisk undersøgelse medtager fire overordnede forhold; økonomiske, erhvervsstrukturelle, demografiske og levestandard relaterede. Disse har alle en række

                                         1
underpunkter, der sikrer det brede analysegrundlag.

Økonomiske forhold

Til gennemgang af Ruslands økonomiske forhold vil jeg tage udgangspunkt i Kureer & Lundgrens ”International Økonomi A-niveau” struktur samt derefter tilføre en række andre faktorer, som jeg også finder relevante for denne undersøgelse. På denne måde vil jeg først redegøre for de udviklingsøkonomiske faktorer og derefter de nationaløkonomiske faktorer.

Det er alment anerkendt, at når man måler velstand blandt lande er det mest benyttede instrument BNP. Grunden hertil skal ses i definitionen af BNP: ”Udtrykker værdien af et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser, opgjort i markedspriser, dvs. incl. Moms,

afgifter og tilskud. (…)”^{2} På baggrund af definitionen kan man konkludere at, når man

sammenligner lande er det med udgangspunkt i værdien af produktionen i de respektive lande.

Her er en tabel over forskellige mål af BNP for Rusland:

Tabel 1Kilde: Euromonitor

2001 2002 2003 2004 2005 2006

Samlet BNP i 1.117,296 1.190,233 1.304,291 1.438,395 1.579,907 1.738,981 købekraftsparitet; mia. $

BNP pr indbygger: 2248,18 2734,73 3359,76 4348,92 5541,9 6899,48

Markedsvaluta $

BNP pr. indbygger: 7636,83 8171,91 8997,37 9977,2 11.011,78 12.181,7

Købekraftsparitet $

Økonomisk vækst i 5,1 4,7 7,3 7,2 6,4 6,7

BNP pr. indbygger.

1

Kureer & Lundgren, ”International Økonomi A-niveau”, Bind 2, side 214

2

Kureer & Lundgren, ”International Økonomi A-niveau”, Bind 2, side 240

Side 7

Side 7 af 30

Den første række i tabel 1 viser Ruslands samlede produktion. Tallet kan dog i sig selv ikke bruges til ret meget, da det er meget misvisende. I 2006 har Rusland en samlet produktion på 1739 mia. $, mens Danmark i samme år har en på 202,1 [3] mio. $. På denne baggrund kan man dog ikke konkludere, at den enkelte russer er mere produktiv end danskeren, men forskellen skyldes, at den russiske befolkning - og derved også arbejdsstyrke – er langt større end den danske. For at undgå et kunstigt højt tal i kraft af befolkningstal, og derved skabe et mere nøjagtigt sammenligningsgrundlag bør man derfor måle BNP pr. indbygger. Dette er gjort i den anden række af tabel 1. På den baggrund kan man så konkludere, at danskerne faktisk er mere produktive end russerne, da det danske BNP pr. indbygger er 37,100 [4]

$ i år 2006, hvorimod det russiske ”kun” er

6899,48$ i samme år.

Der er imidlertid stadig en række problemer forbundet med måling i BNP. Af de mest centrale kan nævnes:

At hjemmeproduktionen ikke medregnes i opgørelsen. Dette skaber specielt i ikke-industrialiserede områder et forvrænget billede; dels da en stor del af føden kommer via selvforsyning og dels fordi typiske tjenesteydelser i et iland typisk klares internt i familien

– fx børnepasning.

For det andet er BNP pr. indbygger et gennemsnitstal og derfor er der en skævhed implicit i tallet. Fx indkomstfordelingen i

Rusland; de fattigste 10 % af den russiske befolkning tjener kun

2 % af landets indkomster, mens de 10 rigeste pct. står for 24 %

5

. Derudover er der også en geografisk skævhed, som er vist på figur 1, der viser den geografiske fordeling af fattigdom, hvor man kan se, at den er betydelig større i landområderne

(indikeret ved de mørke områder på billedet.).

Endvidere foretages sammenligninger af lande indbyrdes, typisk i US $. Dette sammenligningsgrundlag er dog heller ikke optimalt, da dollaren er flydende valuta og den aktuelle kurs nødvendigvis ikke afspejler det enkelte lands købekraft. For at skabe en mere retvisende indikator, bør man opgøre BNP pr. indbygger i købekraftsparitet, hvilket er gjort i tabel 1’s tredje række. Her kan man se, at Rusland reelt har en langt større BNP pr. indbygger, end først antaget ved mål i markedsvaluta.

Til sidst kan det nævnes at BNP måles i markedspriser og her er tilskud, moms og afgifter medregnet, hvilket hhv. over – og undervurderer det pågældendes lands BNP. [6]

3

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html#Econ

4

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html#Econ

5

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html#Econ

6

Kureer & Lundgren, ”International Økonomi A-niveau”, Bind 2, side 215 tom. side 219

Figur 1 Kilde: www.worldbank.org/ru

Side 8

Side 8 af 30

For at konkretisere de økonomiske forhold til udviklingsøkonomi, ser man på den økonomiske vækst (årlig stigning i BNP pr. indbygger i faste priser), som det fremgår af tabel 1,i fjerde række. Derefter skal tallene konverteres til vækstmodellen, som indbefatter den økonomiske vækst i fire udviklingsfaser og visualiserer den typiske overgang fra uland til iland: Fase

1 kendetegnes ved de fattige ulande, med ingen eller negativ udvikling i BNP, 0-1 %. Fase 2 er stadig fattige ulande, men som lige har påbegyndt en industrialisering, med en moderat vækst på 1-3 % i BNP også kaldet NV-lande. Fase 3 er, som hovedregel, NIC-lande.

Investeringerne i alle samfundets erhverv giver en høj økonomisk vækst på 3-10 %. Fase 4 er de rige industrialiserede lande, som har en afdæmpet vækst

på 1-3 %.^{7}

Den økonomiske vækst i Rusland er, jf. tabel 1;6,7 %. Derfor - jf. ovenstående definition af de fire faser - må man konkludere, at Rusland befinder sig i fase 3 på baggrund af vækstraten.

Der er dog nogle kritikpunkter imod benyttelsen af figur 1, specielt i forhold til Rusland. Rusland er et såkaldt BRIK-land [8] (Akronym for Brasilien, Rusland, Indien og Kina), hvilket kendetegnes ved store økonomiske og geografiske forskelle. Derfor er de samme mangelpunkter som ved brugen af BNP pr. indbygger, også gældende ved brugen af vækstmodellen.

Det ovenstående er, hvad der normalt indgår i en udviklingsøkonomisk undersøgelse, jeg har dog vurderet – med udgangspunkt i min problemformulering – at det vil være hensigtsmæssigt at kort redegøre for en række andre faktorer.

Tabel 2 Kilde: Euromonitor

2001 2002 2003 2004 2005 2006

Befolkning 146.303,610 145.649,330 144.963,650 144.168,210 143.474,220 0

Arbejdsstyrke N/A N/A 74.220.00 74,260.000

Inflation 21,46 15,79 13,68 10,88 12,66 9,68

Udlandsgæld N/A 209.911 159.910 144.574 88.742 49.328

(Mio. $)

Arbejdsløshed 8,97 8,56 7,92 7,92 7,64 7,35

Betalings- 33.935 29.116 35.410 59.514 84.443 95.322 balance(Mio. $)

Som en logisk følge af de dalende befolkningstal, er arbejdsstyrken også nedafgående. Dette vil på lang sigt få konsekvens for Rusland, da der vil opstå et kapacitetsproblem. Dette vil yderligere blive behandlet i afsnittet om demografi.

7

Kureer & Lundgren, ”International Økonomi A-niveau”, Bind 2, side 220 tom. side 221

8

www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2004_4_kvartal/$file/kap03.html

Figur 2 Kilde: Kureer & Lundgren, "International

Økonomi A-niveau", side 221

Side 9

Side 9 af 30

Siden Sovjets sammenbrud har inflationen været høj – i 1993 var den på 874,62 [9]. Siden dengang har den dog været faldende, og aktuelt er den under 10 pct. Dette skyldes en stigning i valutakursen og regeringens ansvarlige finanspolitik. Dette har også betydet et markant fald i udlandsgælden,

                     10
hvilket tabel 2 også viser.

I takt med den økonomiske vækst falder arbejdsløsheden også i Rusland. Dette vurderer jeg til at være en logisk følge af, at den stigende økonomi, efterspørger mere produktion, og dette medfører derfor øget behov for arbejdskraft. Man skal dog forholde sig lidt kritisk til dette tal, da man skønner at der i Rusland er en stor grad af underbeskæftigelse [11].

Til sidst kan man også se, at Rusland i nyere tid altid har overskud på betalingsbalancen. Dette vurderer jeg, skyldes, at Rusland qua deres størrelse råder over mange naturressourcer, hvoraf en stor del eksporteres og derfor giver et overskud på betalingsbalancen – her er der typisk tale om olie og gas. Netop naturressourcernes store betydning for Rusland kan imidlertid gå hen og blive et problem for Rusland, da hele deres økonomi er utrolig afhængig af det [12].

Erhvervsstruktur

De fleste kender nok betegnelserne i- og ulande, hvilket er to meget brugte begreber til at kategorisere lande efter. Betegnelsen; ”iland” dækker over industriland, hvilket betyder, at industrien selvfølgelig en meget central faktor i disse lande.

Til at redegøre for et lands erhvervsstruktur i en udviklingsøkonomisk sammenhæng, benytter man erhvervssektormodellen. Denne dækker over fire faser inden for udviklingen fra uland til iland, i forhold til procentdelen af arbejdsstyrken, som er beskæftiget i hhv. den primære, sekundære og tertiære sektor.

Tabel 3 Kilde: Kureer & Lundgren, "International Økonomi A-niveau", side 222

Primære | Landbrug og råstofudvinding
Sekundære | Fremstillingsvirksomheder og bygge- og

anlæg

Tertiære | Markedsmæssige tjenester og offentlig

forvaltning og service

Man kan jf. tabel 3 se, hvad de forskellige typer af erhvervssektorer dækker over, men før man kan benytte det i en udviklingsøkonomisk sammenhæng, skal man se på erhvervssektormodellen.

9

Gmid.euromonitor.com

10

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaRusland

11

http://www.loskolen.dk/iframecontent.jsp?type=page&id=127#beskæftigelse

12

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaRusland

Side 10

Side 10 af 30

Figur 3 dækker over den typiske udvikling fra uland i fase 1, til iland i fase 4. Derfor kan man jf.

figur 3 konkludere, at jo mindre beskæftigede i den primære sektor og jo mere i den tertiære sektor, desto tættere er man på ilandsstatus.

Her følger en forenklet redegørelse for de fire forskellige faser:

Fase 1 er et typisk primitivt landbrugssamfund, hvor den sekundære - og tertiære sektor er meget lille. Et eksempel kunne være Zambia. Fase 2 er begyndelsen på en industrialisering, kendetegnet ved en støt voksende sekundær - og tertiær sektor. Fase 3 er det industrielle gennembrud, hvor den sekundære sektor topper, og i slutningen af fasen er et land færdigindustrialiseret. Den sidste fase er fase 4, her formindskes nytten af den sekundære sektor og

                      13
det tertiære erhverv topper.

For at konkretisere teorien til analyse af Rusland følger her en tabel over den procentvise fordeling af arbejdsstyrken i erhvervssektorerne samt deres andel af BNP.

Tabel 4 Kilde: https://www.cia.gov/libary/publications/the-world-factbook/prints/rs.html. 2006 tal.

Pct. af arbejdsstyrken Andel af BNP: beskæftiget i:

Primær sektor | 10,8 | 4,9
Sekundær sektor | 29,1 | 39,3
Tertiær sektor | 60,1 | 55,8

Som det fremgår af tabel 4, er den største del af arbejdsstyrken i Rusland beskæftiget i den tertiære sektor, hvilket vil sige i service erhverv. Der er også en relativ stor del, nemlig 29,1 %, som er beskæftiget i den sekundære sektor, altså bl.a. bygge- og anlæg branchen. Endelig er der 10,8 % beskæftiget i den primære sektor, som er landbrug, råstofudvinding og fiskeri.

På baggrund af tallene i tabel 4 kan man konkludere, jf. figur 3, at Rusland er i begyndelsen af fase fire, hvilket kendetegnes ved en stor tertiær sektor, som Rusland har ved, at ca. 60 % af arbejdsstyrken er beskæftiget i denne sektor. Endvidere udgør den sekundære sektor ca. 30 % af arbejdsstyrken, hvilket skal falde lidt inden, at Rusland kommer helt ind i fase 4. Til sidst er der ca.

10 % beskæftiget i den primær sektor, dette skyldes umiddelbart den store råstofudvinding, som er resultat af den store og mangfoldige beholdning af naturressourcer, der findes i Rusland [14].

13

: Kureer & Lundgren, "International Økonomi A-niveau", side 224

14

Haue, ”Rusland efter 1991” side 91

Figur 3 Kilde: Kureer & Lundgren, "International

Økonomi A-niveau", side 224

Side 11

Side 11 af 30

Som tidligere nævnt, er der dog visse problemstillinger i forbindelse med sådanne standardmodeller som figur 3, mht. Rusland da det er et BRIK-land. Store områder af Rusland er allerede fuldt ud på niveau, hvis ikke længere end de fleste lande i fase 4. Samtidig er der også mange enorme områder i Rusland, som er under det niveau, som kendetegner de fleste afrikanske lande syd for Sahara.

Situationen i Rusland er nemlig, at det meste af industrien er centraliseret i byerne, hvorimod mange små landbrug på landet stadig benytte sig af mere primitive landbrugsredskaber. Derfor kan man diskutere, hvorvidt man får et retvisende indtryk af Indien på baggrund af figur 3. [15] Demografi

Det tredje forhold, som skal redegøres for i en udviklingsøkonomisk analyse er demografi, hvor man beskriver de demografiske komponenter. Herunder er der fire centrale emner som man skal belyse; Dødelighed, Fertilitetsbegreber, Den demografiske transition og Aldersfordeling.

Dødelighed

I Rusland dør der mange mennesker hver dag – flere end i de fleste vestlige lande. Der er dog ikke på den baggrund hjemmel til at sige, at dødeligheden er større i Rusland, end i fx Holland – der bor jo mange flere mennesker i Rusland, end i Holland, og derfor dør der også flere i Rusland [16].

For at få et mere retvisende tal opgør man derfor dødeligheden i ”dødsraten”, der findes ved antal døde pr. 1000 indbygger – og altså derved i promille af befolkningen. [17]

Tabel 5 Kilde: Euromonitor. 2006 tal.

Dødsraten Middellevealder Gennemsnitsalder

Total 16,22 65,6 37,38

Mænd N/A 58,96 34,27
Kvinder N/A 72,55 40,49

Tabel 5 viser bl.a. dødsraten i Rusland, hvor man kan se at Ruslands samlede dødsrate er 16,22.

Tallet kan dog være vanskeligt at forhold sig til alene, så derfor vil jeg kort redegøre for en ”tommelfingerregel”: De rige ilande har en dødsrate på ca. 9-13 promille, de nyindustrialiserede lande har en på ca. 5-8 promille og til sidst har de fattigste land en dødsrate på ca. 15-20 promille.

På baggrund af ovenstående kan man altså konkludere, at Rusland har en dødsrate, der minder mest om ulandsniveau. Det kunne også i denne forbindelse være interessant at få belyst kønsfordelingen mht. dødsraten, men det har ikke været muligt at få fremskaffet disse tal, men på baggrund af den centrale forskel i kønsfordelingen i middellevealderen bør man kunne resonere sig frem til, at

15

Haue, ”Rusland efter 1991” side 91

16

https://www.cia.gov/libary/publications/the-world-factbook/prints/rs.html

17

Kureer & Lundgren, "International Økonomi A-niveau", side 226

Side 12

Side 12 af 30 mænds dødsrate er væsentligt højere end kvinder. Man kan dog også argumentere for, at dødsraten ikke ligger særlig langt fra ilandsniveauet. Generelt kan man sige, ulandenes niveau – hvor forskellen fra ilandene faktisk ikke er så stor – skyldes dels, udvikling i bekæmpelse af epidemier, og dels fordi ulandene typisk har en yngre befolkning end ilandene [18]. Dette kan medvirke til at gøre indikatoren relativt misvisende.

For at få en mere eksakt måleenhed for dødeligheden, kan man benytte middellevealderen og gennemsnitsalderen. Her kan man som sagt se en væsentlig forskel i kønsfordelingen. Man kan i middellevealderen se en central kønsforskel, hvor kvinderne næsten blive 14 år ældre i gennemsnit.

Som følge af dette er gennemsnitsmanden væsentlig yngre af kvinden, da kvinderne jo typisk lever længere end mændene.

Fertilitetsbegreber

De demografiske komponenter som man benytter til at belyse fødselstallet i et land er fertilitetsbegrebet.

Det første man skal se på er Ruslands fødselsrate, som - ligesom dødsraten - er antal levendefødte pr. 1000 indbygger pr. år. Til forskel fra dødsraten, er der her en tydelig forskel på ilande og ulande, da der er en tendens til at jo rigere et land er, desto lavere er fødselsraten. I ulandene er det ikke usædvanligt at se en fødselsrate på 40 %, ligesom det i ilandene er normalt med omkring 10 %.

Dette skyldes primært, at børn er central produktionsfaktor i ulande, samt, at ældreforsørgelse typisk forekommer internt i familien, og det således er en investering i fremtiden. [19] Tabel 6 Kilde: Euromonitor. 2006 tal.

Fødselsraten Samlet Fertilitet

10,35 1,3

Tabel 6 viser os at Rusland har relativ lav fødselsrate, hvilket bl.a. kunne skyldes, den forringede offentlige børnepasning, kvindernes øgede uafhængighed eller det dalende antal af mænd i den typiske alder, der får børn. Dette vil blive yderligere og grundigere behandlet i analysedelen af opgaven.

Fødselsraten er dog ligesom mht. dødsraten en smule misvisende grundet aldersfordeling. Hvis et land har mange i den fødedygtige alder, vil der alt andet lige være en tendens til en høj fødselsrate.

Derfor benytter vi begrebet den samlede fertilitet, som dækker over antal børn 1000 kvinder i en generation vil føde. Den samlede fertilitet giver os også et godt indtryk af den fremtidige

18

Kureer & Lundgren, "International Økonomi A-niveau", side 226

19

Kureer & Lundgren, "International Økonomi A-niveau", side 228

Side 13

Side 13 af 30 befolkningsudvikling, da hver kvinde i gennemsnit skal føde 2 børn for at befolkningstallet skal være det samme, en for sig selv og en for hendes partner. [20]

Jf. tabel 6 kan man se, at Rusland samlede fertilitet er 1,3, og derfor er befolkningen stærkt aftagende. Dette vil blive yderligere behandlet i næst punkt; Den demografiske transition.

Den demografiske transition

Den demografiske transition afspejler den naturlige befolkningstilvækst. Hvilket vil sige forskellen mellem fødselsraten og dødsraten – uden hensyntagen til ind – og udvandring.

På baggrund af den typiske udvikling ilandene har været igennem, mht. fødselsraten og dødsraten, har man lavet en model, den demografiske transition, som illustrerer overgangen fra høje fødsels-

                21
og dødsrater til lave .

Figur 4 er en af de mest anvendte illustrationer af den demografiske transition. I forhold til andre udgaver afviger den mht. den femte fase.

Til forståelse af modellen, følger her en redegørelse af modellen:

Fase 1 er kendetegnet ved, at raterne er konstant høje, som følge af behovet for børn, men med visse udsving som følge af epidemier og generelt dårlige levestandarder. I fase 2 falder dødsraten.

Det skyldes en bedre levestandard, bl.a. takket være investeringer i bedre landbrugsredskaber, samt investeringer i sundhedssektoren.

Fødselsraten vil dog forblive konstant, hvilket vil resultere i en massiv og høj befolkningsvækst. I fase 3 fortsætter dødsraten sit stabile fald, mens fødselsraten tager et kraftigt fald. Dette skyldes i høj grad overgangen til industrisamfund, altså NIC landene, hvor det i tidligere omfang var et landbrugssamfund. Børnene skal ikke længere anvendes som et middel, dels til produktion, og dels til ældreforsørgelse af forældrene, hvilket betyder det ikke længere er attraktivt at få ”for mange” børn. Den næste fase er fase 4, hvor man overgår til stabilitet. Dels er de tidligere høje fødsels- og dødsrater vendt til lave, og dels er de tidligere udsving minimeret takket være både en velfungerende sundhedssektor, og dels grundet generelle stigninger i levestandarden. Den sidste fase er den femte, hvor overgangen til en situation, hvor dødsraten bliver højere end fødselsraten. Den faldne fødselsrate bevirker, at der kommer flere ældre, og derfor vil dødsraten samtidig stige til et højere niveau end fødselsraten [22].

20

Kureer & Lundgren, "International Økonomi A-niveau", side 229

21

Kureer & Lundgren, "International Økonomi A-niveau", side 231

22

Kureer & Lundgren, "International Økonomi A-niveau", side 230 tom. 232

Figur 4 Kilde: Kureer & Lundgren, "International

Økonomi A-niveau", side 231

Side 14

Side 14 af 30

Figur 5 viser den demografiske transition_{20}

for Rusland. Her kan man se, at i perioden fra 1977 til 1985, var Rusland stadig i fase 15

4, men i kraft af det drastiske flad i perioden overgår landet til fase

5, og har befundet sig der lige siden. Man_{5}

kan endvidere se, dels på baggrund af det

faktuelle tal(), og dels i kraft af^{0}

prognosen, at Rusland fortsætter i fase 5, med en minimal fødselsrate på ca. 8 %, hvilket naturligvis vil medføre en markant stigning i dødsraten, da man vil få en meget ældre befolkning, hvilket skyldes at der dør flere mennesker på et plejehjem, end i en børnehave. Rent økonomisk vil dette også få en central betydning for Rusland, som allerede nu kæmper med en markant ældrebyrde som de politiske ledere skal kæmpe hårdt med at finde en løsning på, inden det underminerer det russiske samfund.

Aldersfordeling

Den demografiske transition - og i den forbindelse det faktum, at Rusland har en negativ befolkningstilvækst og derfor allerede nu kæmper med en stigende ældrebyrde - videreføres naturligt til Ruslands aldersfordeling. Den fase i den demografiske transition, Rusland befinder sig i, har stor betydning for, hvorledes Rusland aldersfordeling ser ud.

For at belyse Ruslands aldersfordeling, opdeler man befolkningen i aldersgrupper, typisk med fire års interval, og illustrerer i ”alderspyramiden”, hvor mange millioner de enkelte aldersgrupper udgør af den samlede befolkning.

Som tidligere nævnt er der stor sammenhæng imellem, hvilken fase i den demografiske transition et land er i, og hvordan landets alderspyramide ser ud. Der findes tre forskellige typer af alderspyramider; progressiv, stationær og degressiv. Den progressive kendetegnes ved, at de ældre udgør en lille del af befolkningen, hvorimod den unge udgør en stor del. Dette skyldes en relativ lav dødelighed associeret af en høj samlet fertilitet – typisk svarende til fase 2 og 3 i den demografiske transition. Den stationære hører sammen med fase 4 i den demografiske transition. Her udgør den unge del af befolkningen, stort set den samme andel som den ældre. Til sidst er der den degressive.

Her udgør både den unge og den ældre del af befolkningen en mindre andel en aldersgrupperne i midten.

10

1977

1981

1985

1989

1993

1997

2001

2005

2009

2013

2017

Fødselsrate

Døsrate

Figur 5 Kilde: Euromonitor

Side 15

Side 15 af 30

Figur 6 Kilde: http://www.census.gov/cgi-bin/ipc/idbpyrs.pl?cty=RS&out=y&ymax=250&submit=Send+foresp%F8rgsel

Figur 6 viser alderspyramiden for Rusland, fra 1989 til 2050. Man kan se, at i 1989 havde Rusland en progressiv alderspyramide. På nuværende tidspunkt, i 2007, er stadig lidt stationær, men den er næsten overgået til degressiv, da de tidligere store årgange er på vej til at forsvinde. Allerede i 2029, og i særdeleshed i 2050, er der dog ingen tvivl om at pyramiden er blevet degressiv. Hvor de yngste årgange tidligere var de største udgør de nu et mindre tal, hvilket betyder, at den russiske befolkning bliver ældre, som også illustreres tydeligt i figur 6. Denne ældrebyrde skyldes jo, at den samlede fertilitet er faldet, samtidig med, at de store årgange – hvilket tydeligt illustreres i figur 5 – bevæger sig ud af den erhvervsaktive alder (17-64 år). Resultatet af denne ændrede aldersfordeling er, at en stadig mindre del – den erhvervsaktive del – skal forsørge en stadig stigende del af befolkningen.

Dette betyder, alt andet lige, at den i forvejen kritisable velfærd i Rusland bliver endnu dårligere.

Levestandard

Et lands levestandard, er et meget relativt begreb, der har uendeligt mange indikatorer. Dog er der nogle helt centrale, som jeg vil tage udgangspunkt i. Disse faktorer omhandler primært sundhed og uddannelse.

Tabel 7 Kilde: Euromonitor og Human Development Report

Offentlige udgifter til sundhed | 3,7 % af BNP
Offentlige udgifter til uddannelse | 3,6 % af BNP

Offentlige udgifter til sociale forhold 46.007,87 mio. $

Børnedødelighed (pr. 1000 fødsler) | 14
Legale aborter | 1.676.754

Lægetæthed (læger pr. 100.000 indbygger) 417

HIV smittede | 1.200.000
Analfabetisme | 0,34 %
GINI-koefficient | 40,5
HDI rating | 0,802

Side 16

Side 16 af 30

HDI placering 67

Tabel 7 en række faktorer, der alle kan bruges til at belyse det russiske folks levestandard. Man kan sige, at det generelle niveau, hverken er katastrofalt, men bestemt heller ikke optimalt.

De offentlige udgifter sundhed, uddannelse og sociale forhold, relativt små, hvis man fx sammenligner med Danmark, hvor de er nået nær det dobbelte [23]. Dette viser, at Rusland har en markedsøkonomisk tilgang til samfundet, hvor de offentlige udgifter er minimeret.

Børnedødeligheden er på 14 ud af 1000, hvilket placerer dem sammen med en række NIC-lande.

Det betyder, at tallet ikke er på ilands niveau, men relativt tæt på. Dette kan man vurdere vi skyldes, at store dele af fattige del af den russiske befolkning, specielt på landet, ikke har adgang til lægehjælp, eller ordentlig lægehjælp, da der enten ikke er læger nok i et område, eller at lægehjælpen ikke er kvalificeret.

Endvidere kan man se, at der i Rusland bliver foretaget langt over en mio. legale aborter om året – hertil skal man nok lægge et meget stort mørketal – hvilket kan skylde pres fra den ortodokse kirke, som presser på for flere børn og ikke dyrke sikker sex. Dette kan også være grunden til, at Rusland har over en mio. HIV smittede. UNDP forudsiger, at allerede om 15 år ville dette tal være vokset til

14,5 mio.^{24}

En positiv indikator er dog analfabetisme niveauet. Her kan man se, at 99,66 % af den voksende russiske befolkning kan læse og skrive. Dette tal er fuldt ud på ilands niveau – og endda bedre.

Årsagen hertil skal nok ses i, at man i Sovjet lagde stor vægt på dette, hvilket naturligt har forplantet sig til Rusland.

Til sidst kan man se på nogle generelle tal. Det første GINI-koefficienten, der måler uligheden i samfundet. Her kan man se, at Ruslands ligger på 40,5, hvilket må sige at være højt. Grunden skal ses i de såkaldt ”nyrige”, som var den unge generation, da Rusland overgik til markedsøkonomi.

Disse personer tjente ekstremt meget på bl.a. olie og andre naturressourcer, hvorimod den lavere del af samfundet ikke længere fik det store udbytte af statens ressourcer. [25]

Hvad HDI’en angår, afhænger den af de andre faktorer, så der er ikke andet at sige, end der er plads til forbedring, hvor Rusland gerne skulle have en bedre placering end nummer 67 i verden.

Delkonklusion

På baggrund af den udviklingsøkonomiske landeundersøgelse af Rusland, er der blevet belyst en række centrale udfordringer for Rusland. Mht. de økonomiske og erhvervsstrukturelle forhold er der ikke nogle iøjnefaldende centrale problemer ift. befolkningsudvikling. Generelt går det godt med den russiske økonomi, med store afdrag på udlandsgælden og stor økonomisk vækst. Man kan også konkludere at de erhvervsstrukturelle forhold er fuldt ud på højde med de fleste NIC-lande og ikke

23

Human Development Report

24

http://www.kvinfo.dk/side/560/article/715/

25

Haue, ”Rusland efter 1991” side 62

Side 17

Side 17 af 30 langt fra ilandenes niveau. Der, hvor de helt centrale befolkningsudviklende problemer bliver belyst derimod, er i de demografiske forhold. Dødsraten er høj, hvilket har bevirket en lav middellevealder, hvor specielt mændene dør tidligt, hvilket medfører en heterogen gennemsnitsalder, hvor kvinderne ca. er fem år ældre. Sammenholder man så det med fertilitetsbegreberne, hvor den samlede fertilitet er meget lav, betyder det altså, at der bliver født færre russere, som kommer til at dø hurtigere. Dette belyses i den demografiske transition, hvor man kan se, at Rusland har haft en negativ befolkningsudvikling siden 1989. Dette leder en naturligt videre til alderspyramiderne, hvor det mest væsentlige problem bliver belyst. Rusland kæmper allerede nu, og i en stigende grad fremover, med en massiv ældrebyrde. Det betyder at færre unge skal forsørge flere gamle. Dvs., hvor en russer tidligere skulle forsørge fx to gamle, skal den unge russer i 2050 forsørge fx 10. Dette stille store krav til de kommende befolkninger, der for at løse problemet skal føde flere børn og forsørge flere.

Til sidst kan man på baggrund af levestandarden konkludere, at man I Rusland og har et problem her. Alle forholdene giver udslag i en HDI placering som blot nummer 67 i verden, hvilket bør forbedres.

Side 18

Side 18 af 30

Analyse

Til at analysere den ændrede aldersfordeling i Rusland, vil jeg se på en række økonomiske og samfundsmæssige faktorer, som tager udgangspunkt i den udviklingsøkonomiske landundersøgelse af Rusland. Her vil jeg på baggrund af redegørelsen undersøge, hvilke faktorers udvikling og tilsande, der kan være årsager til den ændrede befolkningsudvikling. Endvidere vil jeg analysere årsagerne fra et kulturelt udgangspunkt. Til dette har jeg valgt at tage udgangspunkt i Gullestrups kulturanalysemodel samt anvende andet relevant kulturteori. Man kunne også have haft benyttet Hofstedes ”Løgdiagram”, men jeg vurderer Gullestrup til at være mest hensigtsmæssig, da modellen giver mulighed for at segmentere de enkelte faser, samt, at, hvor Hofstede primær koncentrere sig om den vertikale dimension, tager Gullestrup også fat i den horisontale kultur dimension.

Økonomisk og samfundsmæssig analyse

Den ændrede aldersfordeling i Rusland - og som resultat deraf; den tyngede ældrebyrde – er ikke noget, der er unikt for Rusland, men derimod en generel tendens blandt ilande. Disse ilande oplever af forskellige grunde en ældrebyrde opstå, hvilket vil sige, at et reduceret antal person i den erhvervsaktive alder, skal forsørge et stigende antal ældre. Typiske årsager hertil skal ses i fx, at kvinderne kommer på arbejdsmarkedet og derfor ikke har tid til at føde mange børn. Endvidere bidrager den stigende middellevealder til, at den ældste del af befolkningen bliver ældre, og det sammenholdt med, at den samlede fertilitet falder, skaber altså en demografisk udfordring i from af

en ældrebyrde^{26}.

For at konkretisere analysen til Rusland vil jeg begynde med at se på, hvilke demografiske og levestandard relaterede faktorer, som har indflydelse på den ændrede aldersfordeling og på den baggrund skabt tre væsentlige befolkningsmæssige problemstillinger; mænds lave middellevealder, negativ befolkningsudvikling og som resultat deraf en allerede eksisterende ældrebyrde.

Det største sundhedsmæssige problem i Rusland er alkohol, specielt vodka. Ifølge det russiske sundhedsministerium drikker den gennemsnitlige russiske mand en halv flaske vodka hver dag, og dertil skal man yderlige lægge øl, vin og andre rusmidler til, og samlet vurderes det, at hvert år dør

38.000 russere af alkoholmisbrug. En generel mangel på motion blandt befolkningen bidrager også til disse livsstile problemer.

Af andre hyppige dødsårsager kan nævnes: Hjerte- og kredsløbssygdomme med 2.000.000 døde og ”ydre årsager”: 50.000 selvmord og 34.000 mord. Ydermere er AIDS i vækst i Rusland. I 2020 vurderes det, at op imod 650.000 russere vil dø af ADIS hvert år, hvilket selvfølgelig vil forstærke, den i forvejen høje dødelighed.

26

Kureer & Lundgren, ”International Økonomi A-niveau” side 172

Side 19

Side 19 af 30

Endvidere vurderes det, at 40 % af de russiske mænd dør når de er imellem 16-59 år [27].

Det er netop denne – meget – usunde livsstil, der er grunden til, at – som nævnt i tabel 5, de russiske mænds middellevealder kun er på ca. 58 år.

Mændenes undertal i befolkningen og deres lave middellevealder har også en historisk årsag. Alene under anden verdenskrig mistede 27 mio. russere livet, og antallet af døde, som direkte konsekvens af Stalin regime anslås til omtrent 50 mio., hvor majoriteten var mænd [28]. Dette ekstremt høje dødstal ville under normale omstændigheder været blevet udlignet i de kommende generationer, men dette har dog ikke været tilfældet, hvor tendensen er fortsat. Dette ses selvfølgelig primær i den ældre del af befolkningen, men grundet de russiske mænds dårlige livsstil og som konsekvens deraf den lave middellevealder, er tendensen fortsat til vor tid.

For den russiske befolkning har række faktorer central betydning med hensyn til den lave fertilitet, heriblandt en del økonomiske faktor.

I Rusland er det dyrt at have børn, hvilket bl.a. skyldes markedsøkonomien, som har gjort uddannelse dyrt i Rusland. Jf. et citat fra Jyllands-Posten er to børn ikke normalt, hvilket hver kvinde jo skal føde, for bare at bibeholde den nuværende befolkning: ”Ét barn er reglen. To børn er ikke almindeligt. Tre børn er usædvanligt [29].

Årsagen til den ”negative” holdning til børn, skal som nævnt bl.a. findes ved markedsøkonomien, som har gjort det mere omkostningsfuldt at være forældre. Samtidig lever mændene jo ikke så længe, og kan derfor måske ikke bidrage til forsørgelsen gennem hele barndommen. Endvidere kan nævnes arbejdsløshed nu er blevet ”farligere” da der ikke længere er samme ”sociale sikkerhedsnet” som tidligere. Til sidst kan nævnes at kvinderne primært er beskæftiget i den offentlige sektor, og her er lønudviklingen fulgt med prisudviklingen, og gennemsnitlig udgør kvinders løn kun 56 % af mænd, hvilket alt sammen stiller kvinden dårligere som forsørger [30].

Den sidste faktor under den økonomiske og samfundsmæssige analyse, som jeg vil komme ind på er ægteskaber og skilsmisser. I Rusland er det ikke særlig udbredt at få børn udenfor ægteskabet, og når antallet af ægteskaber er faldende, sammen med antallet af skilsmisser er stigende – som det har været siden 1995 - er den logiske konsekvens, at der fødes endnu færre børn. Endvidere har Rusland et af verdens højeste aborttal, hvilket naturligvis også bevirker, at antallet af fødte børn er

faldende^{31}.

27

Jürgensen, ”Rusland: russiske mænd i farezonen”, Jyllands-Posten og Schmidt, ”Alkohol skrumper Rusland, Politiken

28

http://www.folkedrab.dk/folkedrabene/stalinisme/fakta/tal_tabeller/

29

Jürgensen, ”Rusland: russiske mænd i farezonen”, Jyllands-Posten

30

Haue, ”Rusland efter 1991” side 67 tom. side 71

31

Haue, ”Rusland efter 1991” side 68 og Euromonitor

Side 20

Side 20 af 30

Kulturel analyse

Som tidligere nævnt vil den kulturelle analyse tage udgangspunkt i Gullestrups horisontale kulturdimension, der omfatter otte forskellige kultursegmenter. Gullestrup skriver selv: ”I praksis derimod, dvs. i forbindelse med konkrete, empiriske kulturanalyser, hvad enten disse blot søger at skabe indsigt i given kultur eller grundlag for tilsigtet kulturpåvirkning, vil ét eller flere

                                                           32
kultursegmenter i reglen være i fokus eller måske ligefrem enerådende”

. På baggrund af citatet kan man altså konkludere, at de forskellige segmenters relevans afhænger af, hvad formålet og problemet, som danner baggrund for en kulturanalyse er.

Jeg har med udgangspunkt i problemformuleringen udvalgt disse følgende segmenter som jeg finder hensigtsmæssigt at analysere: Økonomiske institutioner, Sociale institutioner, Ideologi og Religion.

Økonomiske institutioner

Det såkaldte fordelingssegment. Her ses på, hvordan Rusland fordeler resultaterne fra samfundet.

Fx om man som i vise ulande har en høj grad af selvforsyning eller som i ilandene via komplicerede markedsmekanismer samt en offentlig fordelingspolitik. Mere konkret manifesterer dette sig i, hvilken form for velfærdsmodel man benytter; den universelle, den angelsaksiske eller en helt anden. I Rusland har overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi medført en mere liberal fordeling i kraft af en mindre form for offentlig fordeling. Dette har resulteret i en mere heterogen befolkning, hvor landbefolkningen visse steder er på ulandsniveau, både kulturelt og udviklingsøkonomisk. Bybefolkningen har mistet den tidligere sociale sikkerhed fra det offentlige, hvilket bevirker en øget usikkerhed blandt befolkningen. Dette kan dels måles i Hofstedes usikkerhedsundvigelse, hvor Rusland har indeks 95. Og dels i magtdistancen, der er indeks 93 [33].

Dette betyder, at den russiske befolkning er mere betænkelig ved at føde børn, da usikkerheden i samfundet er stor. Forskellen på rig og fattig er stor, og som tidligere nævnt er det blevet dyrere og have børn, så for at give sine børn de bedste muligheder, er ét barn rigeligt for de fleste familier [34].

’

Sociale institutioner

Dette kalder Gullestrup for samværssegmentet. Det centrale i dette segment er normer, regler samt adfærd. Ligesom mht. fordelingssegmentet afhænger udformningen af samværssegmentet af et lands kompleksitet. For Rusland er usikkerhedsundvigelsen som tidligere nævnt høj, hvilket indikerer, at den russiske befolkning har behov for en høj grad af regulering. Dette skyldes, at Rusland er så et kompleks land. I forhold til den befolkningsmæssige udvikling er det her relevant at se på den russiske livsstil. Det altoverskyggende problem mht. livsstilen er alkoholen, dette har medført en række sundhedsmæssige problemstillinger i form af livsstilssygdomme, som fx

32

Gullestrup, ”Kultur, kulturanalyse og kulturetik”, side 33

33

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=73&culture2=23

34

Gullestrup, ”Kulturanalyse: en vej til tværkulturel forståelse, side 68 og Haue, ”Rusland efter 1991” side 67 tom. side 71

Side 21

Side 21 af 30 hjertekarsygdomme. Årsagen hertil skal ses i normerne i den russiske kultur. Landet har altid været indbegrebet af vodka siden Ivan den Grusomme. Normerne – sammen med den billigere pris – har siden dengang medført, at alle russiske generationer har taget vodkaen til sig. I forbindelse med en ny regulering indenfor spiritusområdet, medførte dette åbenlyse protester fra befolkningen, hvilket cementerer det tætte bånd imellem russere og vodkaen. Endvidere kan den store trussel fra AIDS ses i normerne i den russiske befolkning. Det er tabu at tale om sex og AIDS i Rusland: Den ringe grad af seksualundervisning skolerne har, kritiseres konstant fra Den Russisk Ortodokse Kirke, og forældrene taler heller ikke med deres børn om, hverken sex eller kønssygdomme [35].

Denne mangel på udvikling, hvad både angår vaner, normer og traditioner, medfører altså et samfund, hvor folkesundheden bl.a. pga. kulturen lider meget, hvilket som tidligere nævnt skaber

                                   36
nogle alvorlige demografiske udfordringer.

Politiske institutioner

Dette segment, der også hedder ledelse – og beslutningssegmentet, handler om, hvem, der bestemmer i samværssegmentet – altså magtforholdene. Man ser her på, hvordan magt fordeles internt i befolkningen samt, hvordan det politiske styre er opbygget [37]. Det er her, man netop skal finde årsagen til, at så mange mennesker døde under Stalin. Som tidligere nævnt havde Rusland både en høj usikkerhedsundvigelse og magtdistance. På baggrund af struktureringsbehovet vurderer jeg, at ideologien har haft central betydning, hvilket var kommunismen, da dette er et kendetegn ved et stort struktureringsbehov. Endvidere har den politiske indflydelse fra folket været minimal, hvilket også kendetegnes ved det store magtdistance, hvor politisk udvikling typisk sker igennem revolution og de politiske bevægelser er meget højre – eller venstreorienterede [38].

For helt konkret at se segmentet ift. Stalin, kan man sige, at det skyldes det manglende politiske engagement, og befolkningens store struktureringsbehov og magtdistance, hvor befolkningen derfor ”tillod”, eller i hvert fald accepterede tingenes tilstand.

Religion

Religion, eller med Gullestrups termer: det tryghedsskabende segment, omhandler en kulturs forhold til livet. Gullestrup definerer segmentet således: ”…måden, hvorpå man opfører sig og forholder sig til livets opståen og ophør…” [39]. Relevansen for dette segment i forhold til min analyse, vurderer jeg til at ligge ved, at segmentet dels indebærer forholdet til abort, og dels holdningen til ægteskab.

35

http://www.sexogsundhed.dk/?id=90&name=Ruslands%20sexuelle%20modrevolution

36

Gullestrup, ”Kulturanalyse: en vej til tværkulturel forståelse, side 69

37

Gullestrup, ”Kulturanalyse: en vej til tværkulturel forståelse, side 70

38

Rasmussen, ”Det kulturelle møde”, side 26 tom 34

39

Gullestrup, ”Kulturanalyse: en vej til tværkulturel forståelse, side 72

Side 22

Side 22 af 30

Jeg kom tidligere ind på, at det i Rusland ikke er udbredt at få børn udenfor ægteskabet, dette er altså en kulturel norm, der har udgangspunkt i dette segment. Samtidigt falder antallet af indgåede ægteskab og der bliver flere skilsmisser, hvilket bl.a. skyldes de russiske mænds usunde livsstil, hvor kvinderne på den baggrund fravælger ægteskab, eller vil ud af det. [40]

En anden kulturel faktor, der har sit udspring i dette segment, er synet på abort. Rusland har som bekendt et af verdens højeste antal af abort. På den baggrund må man konkludere, at selvom Den Russisk Ortodokse Kirke ikke accepterer abort, betyder det altså ikke så meget for den russiske befolkning.

Delkonklusion

Som belyst i redegørelsen, står Rusland overfor tre helt centrale befolkningsmæssige udfordringer; mænds lave middellevealder, kvindernes lave fertilitet og som resultat deraf; den stigende ældrebyrde.

I analysen har jeg undersøgt, hvilke primær årsager der er til den ændrede befolkningsudvikling og herefter analyseret de samme årsager fra et kulturelt udgangspunkt.

Mændenes lave middellevealder har et historisk udgangspunkt, hvor mange mænd blev dræbt under Stalins regime. Grundet de russiske mænds ekstremt usunde levevis, har den russiske befolkning ikke formået, at udligne den forskel Stalin skabte, men derimod bliver den større og større nu.

Typisk ville en sådan forskel ville være blevet udlignet over et par generationer - men ikke Rusland.

Den gennemsnitlige mand drikker en halv flaske vodka hver dag, hvilket har været en del af russisk kultur lige siden, at Ivan den Grusomme regerede i Rusland.

Kvindernes lave fertilitet, og derfor den negative befolkningstilvækst, kan i høj grad tilskrives overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi. Dette har medført en stærkt splittet befolkning med en GINI-koefficient på over 40 %. Endvidere har dette haft nogle kulturelle virkninger, ved Ruslands høje usikkerhedsundvigelse, som har medført, at befolkningen ikke ønsker at få mange børn, da usikkerheden er meget stor, fx om den økonomiske fremtid.

40

Haue, ”Rusland efter 1991” side 67 tom. side 71

Side 23

Side 23 af 30

Vurdering

Den sidste del af opgaven omhandler, hvilke potentialer Rusland har for at løse de befolkningsmæssige udfordringer som Rusland står overfor. Her vil jeg – på baggrund af analyse – se på, hvilke faktorer, som er grunden til, at Rusland står overfor disse udfordringer, og herunder undersøge, hvilke muligheder Rusland har for at ændre de faktorer. Endvidere vil jeg komme med en række konkrete vurderinger af, hvilke andre løsningsmodeller der kunne benyttes.

Som tidligere nævnt er de to mest væsentlige befolkningsmæssige udfordringer som Rusland står overfor; mændenes lave middellevealder og den tyngende ældrebyrde. Konsekvenserne heraf er, at mændene, gennemsnitlig, dør mens de stadig er i den erhvervsaktive alder, og derfor ikke fuldt ud kan bidrage til samfundet. Dette sammenholdt med et stigende behovet for et større bidrag, qua ældrebyrden, skaber et paradoks, hvor færre mennesker skal bidrage til et stigende behov for offentlig forsørgelse.

På denne baggrund vurderer jeg omfanget af udfordringerne til at være så problematiske, at Rusland er nødsaget til at finde en løsning på dette befolkningsmæssige problem.

Disse befolkningsmæssige udfordringer er jo kendetegnende for de fleste ilande, men Ruslands problem er dog som tidligere nævnt langt større end i fx Vesteuropa. Man har dog, grundet denne generelle tendens, en række standardløsninger som virker som instrumenter, til at bibeholde et

(h)vis velfærdniveau og samtidig forsørge de ældre. Jeg vil her forholde mig til, om Rusland er i stand til, at benytte nogen af de følgende løsninger:

Øge udbuddet af arbejdskraft

Ruslands problem er som bekendt, at de russiske mænds middellevealder bevirker, at de ikke i fuld ustrækning kan bidrage til samfundet, og samtidig bliver de kommende generationer mindre, og vil derfor igen bidrage mindre. Derfor ville en ideel løsning på problemet være at øge udbuddet af efterspørgsel, og hertil er der en række instrumenter, som jeg nu vil vurdere, om Rusland kan benytte.

Den første faktor, er at se på, hvor stor del arbejdsstyrken udgør af befolkningen. Her udgør den russiske arbejdsstyrke ca. 52 % af befolkningen, hvilket er relativt højt – Hollands arbejdsstyrke udgør fx ”kun” 45 af dets befolkning. Derfor vurderer jeg, at dette tal ikke er muligt at gøre væsentlig større. En ellers meget benyttet mulighed for dette er, at man kunne hæve pensionsalderen, som i Rusland er på 60 år for mænd og 55 år for kvinder. Dette giver dog ikke mening, grundet mændenes middellevealder, som kun er på ca. 58 år. Dvs. at den gennemsnitlige russiske mand dør to år før, at han får sin pension. For kvinderne er middellevealderen dog ca. 72, mens pensionsalderen er 55. På den baggrund, at den gennemsnitlige kvinde får ca. 17 års pension,

Side 24

Side 24 af 30 kunne man dog overveje, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at sætte pensionsalderen for

kvinder op^{41}.

En anden løsning kunne være, at man ”importerede” udenlandsk arbejdskraft, til at bidrage til det russiske arbejdsmarked. Her skal man dog være opmærksomme på, at der på nuværende tidspunkt er der en arbejdsløshed i Rusland på 7,35 %. Det betyder, at der er stadig russisk arbejdskraft at tage af inden man skal begynde med målrettet at hente udenlandsk arbejdskraft. Hvilket dog kunne være hensigtsmæssigt i visse sektorer, hvor arbejdsløsheden lille, mens efterspørgslen er stor.

Den sidste løsning på, hvordan man kunne øge udbuddet af arbejdskraft er ved, at man kunne investere mere i sundhed i Rusland og derved sikre, at levestandarden og som konsekvens deraf, middellevealderen steg. Dette har dog en lille effekt på kort sigt, og vil være relativt ressourcekrævende. Endvidere vurderer jeg, på baggrund af den politik der er ført gennem de sidste

6-7, at dette ikke er en realistisk mulighed.

Offentlige besparelser

Den stigende ældrebyrde medfører som bekendt alt andet lige stigende udgifter i det offentlige budget, grundet øget behov for ældreforsørgelse samt formindsket indtægt i takt med, at befolkningen reduceres. En måde, hvorpå der kan blive plads til denne ekstra udgift i det russiske budget, er ved at gennemføre en række besparelser. Man kunne som tidligere nævnt hæve pensionsalderen, men i Ruslands tilfælde, vil dette kun have begrænset effekt.

Et andet meget benyttet instrument, til at gennemføre offentlige besparelser, er ved at privatisere en offentlig ydelse, og derved slippe af med de dyre driftsomkostninger. Det kunne fx være rengøringen i det offentlige, med det formål, at rengøringsselskabet ville være mere effektivt og man derved kunne spare penge. Man kan igen indvende, at grundet Putins interventions politik i de seneste år, virker en større privatisering af den offentlige sektor også urealistisk. Endvidere har overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi medført en række forringelser i levestandarden og på den baggrund vurderer jeg, at den russiske befolkning ikke vil tolerer en sådan omlægning, af frygt for yderligere forringelser i levevilkårene [42]. Der kommer dog i naturlig forlængelses af en privatisering et andet problem; brugerbetaling.

Brugerbetaling kan enten være som resultat af en privatisering, hvor firmaerne skal bruge en indtægtskilde, eller som konsekvens af, at den russiske regering indfører brugerbetaling på visse offentlige serviceydelser. Man kan dog frygte sådan et tiltag vil medføre vil ramme skævt i befolkningen, da Rusland med en GINI-koefficient på ca. 40, har en meget heterogen økonomisk fordeling i samfundet, hvilket betyder at den svageste del af befolkningen vil rammes hårdere end den bedre stillede, altså en såkaldt degressiv effekt.

41

https://www.cia.gov/libary/publications/the-world-factbook/prints/rs.html

42

Haue, ”Rusland efter 1991” side 61

Side 25

Side 25 af 30

Hæve skatterne

Den sidste klassiske løsning er, hvor man ”ignorerer” problemet ved, at man i takt med det stigende behov for kapital til velfærd sætte skatten op. Denne model har dog en række åbenlyse ulemper, da der er en begrænsning for, hvor meget skatten kan stige, samt at problemet ikke bliver løst, men derimod bare udskudt.

Generelle udsigter

De tre ovennævnte løsningsforslag, er nogle generelle standardløsningsforslag, som er de klassiske løsningsforslag til de problemstillinger Rusland står overfor. Her til sidst vil jeg tage udgangspunkt i analysens delkonklusion, og derfor de konkrete årsager til, hvorfor Rusland har disse befolkningsmæssige problemer, og på den baggrund vurdere, hvordan deres forandringspotentiale er.

Årsagen til den lave fertilitet skal hovedsageligt ses i den manglende tryghed i den russiske befolkning, grundet den økonomiske overgang. Rusland har dog igennem en længere årrække haft en flot økonomisk vækst samt fremgang i de fleste samfundsøkonomiske nøgletal. Problemet opstår imidlertid ved fordeling af de økonomiske ressourcer. Med en GINI-koefficient på over 40 % er forskellen imellem rig og fattig betydelig. Rusland har dog med den økonomiske vækst, mulighed for, at gennemføre politiske reformer, som har til formål, at i en større grad omfordele de økonomiske ressourcer i samfundet og derved ville forudsætningerne for en øget fødselsrate blive bedre.

Den usunde livsstil blandt de russiske mænd er den primær årsag til mændenes lave middellevealder. Dette står dog ikke umiddelbart til at ændre, da det i højere grad er kulturelt funderet samt, at det er en konsekvens af en lang række andre faktorer, som fx lave spiritus priser og den lave levestandard. Man kan dog argumentere for, at, hvis de økonomiske reformer påvirker levevilkårene i Rusland, vil livsstilen som konsekvens deraf blive sundere.

Delkonklusion

Til at vurdere Ruslands potentiale for at bekæmpe ældrebyrden og det dalende befolkningstal, har jeg valgt dels at vurdere deres potentiale ud fra konventionelle løsninger og dels fra et konkret udgangspunkt.

Ruslands mulighed for at øge udbuddet af arbejdskraft er relativt begrænset, da en stor del af befolkningen allerede er indbefattet i arbejdsstyrken. Man kunne dog hæve kvindernes pensionsalder, og derved holde dem lidt længere på arbejdsmarked. Endvidere er arbejdsløsheden relativ høj i Rusland, og her ligger der noget uudnyttet arbejdskraft.

Jeg vurderer, at man ved offentlige besparelser ikke vil afhjælpe problemet, men derimod forstærke det, da dette typisk vil have en degressiv effekt.

Side 26

Side 26 af 30

Den sidste traditionelle løsning er at hæve skatterne, hvilket normalt ikke er god løsning, og i Ruslands tilfælde ville det at ignorere problemet få fatale konsekvenser, da problemerne vil blive større og større for hvert år.

Til sidst vurderede jeg Ruslands forandringsmuligheder ud fra en mere konkret betragtning. Her fandt jeg ud af, at Rusland har et økonomisk potentiale til at gennemføre en række reformer, som kunne forbedre det russiske folk forudsætningerne til at få flere børn.

Side 27

Side 27 af 30

Konklusion

Den udviklingsøkonomiske landeundersøgelse af Rusland belyste at Rusland står overfor to centrale problemstillinger; en ældrebyrde og et dalende befolkningstal. Dette skyldes dels den lave samlede fertilitet og dels den høje dødelighed, specielt bland de russiske mænd.

Jeg har i analysen fundet årsager til den ændrede aldersfordeling, som jeg har analyseret både fra et samfundsøkonomisk og kulturelt udgangspunkt. De primære årsager til mændenes lave middellevealder, skal både ses i historisk perspektiv, hvor Stalins regime tydeligt kan aflæses i alderspyramiden, og i et nutidig, hvor de russiske mænd lever utroligt usundt, med alt for meget alkohol, for lidt motion og med en faretruende udvikling i AIDS.

Årsagerne til den lave fertilitet er hovedsageligt funderet i det store struktureringsbehov som overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi medførte, i kraft af en mere liberal velfærd, hvilket har betydet, at skellet imellem rig og fattig er vokset betragtelig. Mange familier har ikke råd til at give et evt. barn de muligheder som samfundet tilbyder, og vælger derfor enten kun at få ét barn, eller slet ikke nogen.

Til sidst vurderede jeg, hvilke forandringsmuligheder Rusland har, så de befolkningsmæssige problemer kan løses. En række konventionelle løsningsforslag passer ikke godt til Rusland, men der er dog mulighed for at hæve kvindernes pensionsalder, og på den måde øge udbuddet af arbejdskraft. Med en relativ høj arbejdsløshed, er der også mulighed for at skaffe ekstra arbejdskraft her.

Rusland største potentiale ligger dog i den økonomiske vækst. På den baggrund kan Rusland iværksætte en række økonomiske reformer, der skal sørge for en mere jævn fordeling af de økonomiske ressourcer i Rusland, og derved skabe bedre forusætninger for en stigning i den samlede fertilitet.

Side 28

Side 28 af 30

Litteraturliste

Bøger:

Adams, Simon; ”Russiske Republikker”

2005, Flachs, 1. udgave, 1 oplag

Dalhoff-Nielsen; Peter; ”Moskva kontra Islam”

1991, Vindrose, 1. udgave, 1.oplag

Gullestrup, Hans; ”Kulturanalyse – en vej til tværkulturel forståelse”

2003, Akademisk Forlag, udgave og oplag er ikke opgivet

Haue, Rikke; ”Efter Rusland 1991”

2003, Systime A/S, 1. udgave, 1 oplag

Kureer, Henrik og Lundgren, Svend Erik; ”International Økonomi A-niveau” Bind 1

2006, Forlaget Kurlund, 1 udgave, 2. Oplag

Kureer, Henrik og Lundgren, Svend Erik; ”International Økonomi A-niveau” Bind 2

2006, Forlaget Kurlund, 1 udgave, 2. oplag

Nytoft, Marie; ”Rusland og russerne”

2003, FUHU, 1. udgave, 1 oplag

Rasmussen, Anne Skaarup; ”Det kulturelle møde”

2006, Systime A/S, 1 udgave, 2. Oplag

Primær hjemmesider: www.census.gov www.cia.gov www.geert-hofstede.com www.gmid.euromonitor.com www.infomedia.dk www.natioanlbanken.dk www.um.dk www.un.com

Side 29

Side 29 af 30

Artikler:

Jürgensen, Niels (2005, 15. februar)

Rusland: Russiske mænd i farezonen

Jyllands-Posten, 2. Sektion, s. 7

Schmidt, Dana (2002, 8. August)

Alkohol skrumper Rusland

Politiken, 1. Sektion, s. 10

Schmidt, Dana (2001, 6. september)

Vodka dræber russerne

Politiken, 1. Sektion, s. 12

Side 30

Side 30 af 30

Slotshaven: d. 21. december 2007

Denne opgave er skrevet og afleveret af:

___________________________________________________

John S. Haukeland

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.