Udbud og efterspørgsel | International Økonomi A

Side 1

International Økonomi A

1

HHX 2. år

Opgave 1

Fordelene ved en minimalpris er, at landmændene er sikre på at få en mindstepris for deres varer.

Til gengæld er der mange ulemper ved denne ordning. Hvis landmændene ikke får solgt alle deres varer pga. den høje pris, er EU tvunget til at købe resten af landmændenes varer og lægge dem på lager (overskudsudbud). Forbrugerne betaler også for meget for deres varer fordi minimalprisen ligger over ligevægtsprisen. De ineffektive producenter kan også blive ved med at være med på markedet, fordi de får en så høj pris for deres varer. Dette er ikke godt for samfundsøkonomien, da man ønsker en optimal udnyttelse af produktionsressourcerne.

1.

Figuren viser, at når man har en braklægningsordning produceres der mindre, end uden braklægningsordningen, fordi man har et mindre areal at så på med en braklægningsordning.

2. EU vender på en tallerken og overvejer at fjerne braklægningsordningen. Fordi kornpriserne er steget voldsomt. En udsigt til dårlig høst ser endvidere ud til at få udbuddet til at gå ned. Samtidigt er der en generel stigende efterspørgsel på verdensmarkedet, fordi verdens befolkning stiger og nyindustrialiserede lande som Kina har nu råd til at efterspørge fødevarer i samme omfang som vestlige lande.

Side 2

International Økonomi A

2

Opgave 2

1. Maksimalpris betyder, at regeringen sætter en øvre grænse for, hvad en vare maksimalt må koste.

Maksimalprisen ligger under ligevægtsprisen. Maksimalpriser indføres på markeder, hvor udbuddet er meget lavt for at undgå, at forbrugerne skal betale skyhøje priser for varerne.

Problemerne ved dette indgreb er, at der kommer ubalance og der opstår varemangel, fordi udbuddet ikke kan matche efterspørgslen (overskudsefterspørgselen). Under anden verdenskrig indførte man maksimalpriser, fordi der var mange varer, hvor der var et meget begrænset udbud.

For at undgå, at der kom varemangel indførte man rationering, sådan at det lille udbud af varer blev fordelt ligeligt ved hjælp at rationeringsmærker.

2.

Ved at give tilskud til fremstillingen af et produkt bliver udbuddet større, fordi det er billigere at producere varen. Man ville i de fleste tilfælde give tilskud til varer som der er høje omkostninger ved at producere, f.eks. landbrugsvarer. Samtidigt falder prisen også selvom efterspørgslen også bliver større.

Dette er en ’’win win situation, ‘’ fordi både producenter og forbrugere får noget ud af det. Forbrugerne får en lavere pris og producenterne sælger flere varer men får tilskud til at producere, så det er mere fordelagtigt for dem at producere en større mængde.

3. En maksimalpris er en fordel for forbrugerne. De får en ellers dyr vare til en lavere pris. Man kan dog sige, at der gælder et ’’først til mølle princip, ‘’ da udbuds og efterspørgselsreguleringen er sat ud af kraft, og der kan opstå en stor varemangel. Dette kan dog afhjælpes med rationaliseringsmærker.

Maksimalprisen er en ulempe for producenterne, da de selvfølgelig ønsker den højst mulige pris for deres varer. De kan ikke selv bestemme hvad prisen skal være, og selvom der er en stor efterspørgsel på en varer, er de tvunget til at holde prisen under maksimalprisen.

Tilskud til produktion af varer er en fordel for både kunder og producenter. Forbrugerne får varen til en lavere pris, og samtidigt får producenterne større overskud pga. tilskuddet.

Dette er dog et dyrt indgreb for staten, der skal betale tilskuddet, ligesom det ikke fremmer effektiviteten i produktionsprocessen.