Notater om Økonomiske mål og balanceproblemer samt de økonomiske politikker

Side 1

1

Løn er en omkostning for virksomhederne, derfor får vi en omkostningsinflation.

Der er to typer inflation:

⮚ Omkostningsinflation

⮚ Efterspørgselsinflation

STATEN KAN KUN BRUGE DE PENGE SOM STATEN HAR.

De samfundsøkonomiske mål og balanceproblemer.

1. Økonomisk vækst.

Økonomisk vækst måles ved at opgøre værdien af samfundets samlede produktion, hvilket kaldes BNP

(bruttonationalproduktet).

Tages prisstigningen ud fra tallene, får man BNP i faste priser, hvilket man i Danmarks Statistiks bøger, kalder ”1995-priser”. Når stigningen i BNP måles i faste priser, viser det med andre ord kun mængdeændringer, dvs. den faktiske stigning i produktionen i det pågældende år. Derfor bruger man BNP i ”1995-priser”, når den økonomiske vækst skal måles.

1.2 Økonomisk vækst:

⮚ 3-6% - Høj vækst og stigende beskæftigelse (højkonjunktur).

⮚ 2-3% - Stabil vækst.

⮚ Under 2% - Lav vækst og stigende arbejdsløshed (lavkonjunktur).

2. Stabile priser.

Når priserne stiger kraftigt, betyder det, at lønmodtagerne også vil kræve lønstigninger, så de stadig kan købe den samme mængde varer som tidligere. Lønstigningerne vil til gengæld medføre, at eksportvarerne bliver dyrere. Således vil eksporten og valutaindtjeningen falde. Hvis priserne stiger kraftigt vil det også betyde, at folk der sparer op, vil kunne købe færre varer, da deres opsparing er faldet.

Det er en fordel for samfundet, at inflationen er lav, da der ingen usikkerhed vil være hos hverken virksomheder eller borgere.

3. Fuld beskæftigelse.

Der er en snæver sammenhæng mellem udviklingen i den økonomiske vækst og arbejdsløsheden. En høj økonomisk vækst i samfundet vil få virksomhederne til at efterspørge mere arbejdskraft, arbejdsløsheden vil derfor falde. Fuld beskæftigelse betyder, at alle der vil have et arbejde, kan få et arbejde.

Samfundsøkonomisk er det en stor fordel, når arbejdsløsheden er lav. Jo flere der er i arbejde, desto mere kan Danmark producere og samtidig får statskassen flere skatteindtægter og færre udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Inflation er et økonomisk begreb for prisstigninger.

De økonomiske politiske mål:

⮚ Økonomisk vækst.

⮚ Stabile priser (lav inflation).

⮚ Fuld beskæftigelse.

⮚ Overskud i handelen med udlandet.

⮚ Ligevægt på de offentlige finanser.

⮚ Rimelige sociale forhold til alle.

⮚ Hensyn til miljøet.

Målbare mål

Ikke målbare mål

International økonomi

Side 2

2

4. Overskud i handelen med udlandet.

Dette økonomiske mål menes at med de indtægter Danmark har fra udlandet, skal være større end de udgifter vi har til udlandet. Hvis dette ikke er tilfældet, får Danmark underskud, ergo er Danmark nødt til at låne penge fra udlandet. På samme måde vil et overskud i handelen med udlandet øge Danmarks valutaindtægter. Betalingsbalancens løbende poster viser forskellen mellem et lands valutaindtægter og valutaudgifter.

5. Ligevægt på de offentlige finanser.

Ligevægt på de offentlige finanser er også efter 1970’ernes kriser blevet et vigtigt økonomisk mål. I takt med at arbejdsløsheden sted i 70’erne, blev der store underskud på statsbudgetterne, hvilket har medført, at Danmark i dag har en statsgæld på knap 600 milliarder kroner. Derfor er en nedbringelse af gælden og rentebyrden et vigtigt mål i den økonomiske politik.

Den offentlige sektors regnskab svinger meget mellem overskud og underskud. Når arbejdsløsheden er lav, bliver der overskud på de offentlige finanser. En lav arbejdsløshed giver stigende skatteindtægter og lavere udgifter til social understøttelse. Ved en høj arbejdsløshed bliver der underskud på de offentlige finanser, faldende skatteindtægter og stigende udgifter.

6. Rimelige sociale forhold til alle.

Hvis man i gamle dage, før 2. Verdenskrig, blev arbejdsløs eller syg og ikke tilhørte overklassen i samfundet, var man meget dårligt stillet. Der var ingen arbejdsløshedsunderstøttelse og lægebehandlingen var dyr. Det betød ofte at man måtte gå fra hus og hjem og i værste tilfælde leve af tiggeri. Dengang var der meget store sociale forskelle i samfundet. Velstanden er steget kraftigt siden da, derfor har lønmodtagere igennem hele perioden stillet krav om forbedringer af de sociale forhold. I dags Danmark lades arbejdsløse, syge og ældre ikke økonomisk over til dem selv. Stort set alle de politiske partier anerkender i dag, at en velfærdsstat må tage særlige hensyn til de svageste grupper i samfundet. Dog er der stadig diskussioner om hvor højt niveauet for dagpenge, socialhjælp osv. skal være. Hvis de sociale ydelser har et højt niveau, skal skattetrykket også være højt, hvilket er årsag til mange politiske uoverensstemmelser.

De offentlige finanser udgør den offentlige sektors indtægter (f.eks. skat og afgifter) minus den offentlige sektors udgifter.

Lav arbejdsløshed Høj arbejdsløshed

Offentlige finanser Offentlige finanser overskud underskud

Stigende Faldende Faldende Stigende skatteintægter udgifter skatteintægter udgifter

Side 3

3

7. Hensyn til miljøet.

I de sidste 20 år er man blevet mere opmærksom på, at der er grænser for, hvor meget forurening naturen kan bære. Mange mennesker får allergi af tilsætningsstoffer, spildevandet fra industri, landbrug og husholdninger forurener havene omkring os, luften er forurenet af udslip fra fabrikker, kraftværker og biler.

Iltsvind, fiskedød, drivhuseffekt, ødelæggelse af ozonlaget og genmanipulerede fødevarer er begreber som de fleste dansker kender til i dag. Derfor er der mange der stiller krav om, at der skal tages mere hensyn til miljøet i tilrettelæggelsen af produktionen. Borgerne vil have rent vand i hanerne og sunde fødevarer, de vil ikke leve med risikoen for, at forureningen måske fjerner grundlaget for fremtidige generationer på jorden, der tales om at få en økologisk bæredygtig udvikling.

8. Styring af økonomien – Økonomisk politik.

Afhængigt af hvilke mål man ønsker fremmet, kan der vælges forskellige midler til styring af den økonomiske udvikling, hvilket kaldes økonomiske politikker.

De økonomiske politikker kan opdeles i hovedtyper:

⮚ Finanspolitik.

⮚ Pengepolitik.

⮚ Indkomstpolitik.

⮚ Strukturpolitik (Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik).

⮚ Handelspolitik.

⮚ Valutapolitik.

⮚ Miljøpolitik.

9. Finanspolitik.

Finanspolitik betyder, at staten gennem sine udgifter og indtægter (dvs. skatter og afgifter) kan regulere den økonomiske aktivitet i samfundet, altså ændre på den. Det er muligt enten at øge efterspørgslen eller begrænse efterspørgslen i samfundet.

Finanspolitik.

Hvad er finanspolitik? Regulering af statens indtægter og udgifter.

Hvem beslutter finanspolitik? Regeringen og Folketinget.

Hvad er formålet? Styring af den samlede efterspørgsel og dermed af produktion,

Hvad er midlerne? Øge/sænke de offentlige udgifter samt skatter og afgifter.

beskæftigelse og betalingsbalance.

Når man øger aktiviteten i samfundet ved at øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne, dette kaldes lempelig finanspolitik. Når man begrænser aktiviteten i samfundet ved at sænke de offentlige udgifter og øge skatterne kaldes det for stram finanspolitik.

Side 4

4

9.1 Lempelig finanspolitik.

Formålet med at føre lempelig finanspolitik kan være følgende:

⮚ At øge aktiviteten og den økonomiske vækst i samfundet.

⮚ At formindske arbejdsløsheden.

⮚ At fremme velfærden eller forbedre infrastrukturen ved at f.eks. bygge nye broer og motorveje.

Dette kan gøres på to måder:

⮚ De offentlige udgifter øges.

Eller

⮚ Skatter og afgifter sænkes.

(Se kapitel 20, side 313 for eksempler).

Lempelig finanspolitik.

Nedsættelse af skatter og afgifter ⮚ Produktionen stiger

og/eller Efterspørgslen ⮚ Beskæftigelsen stiger

Forøgelse af de offentlige udgifter ⮚ Importen stiger og stiger ⮚ Prisstigningerne stiger

⮚ BNP stiger betalingsbalancen forværres

Lempelig finanspolitik kan bl.a. anvendes som et politisk middel, hvis politikerne ønsker at formindske arbejdsløsheden.

9.2 Stram finanspolitik.

Stram finanspolitik.

Nedsættelse af de offentlige ⮚ Produktionen falder udgifter ⮚ BNP falder

og/eller falder ⮚ Prisstigningerne falder

Forøgelse af skatter og afgifter betalingsbalancen

Efterspørgslen ⮚ Beskæftigelsen falder

⮚ Importen falder og forbedres

Med en stram finanspolitik begrænses aktiviteten i samfundet og efterspørgslen falder, hvilket får produktionen til at falde og arbejdsløsheden til at stige. Som det eneste positive, vil betalingsbalancen forbedres og inflationen vil formentlig dæmpes. Ergo, kan man sige om finanspolitik, at det er den politik, der oftest anvendes til at regulere økonomien. Samtidig er det svært at undgå konflikter, når der bruges finanspolitik.

9.3 V-K regeringens finanspolitik.

Regeringen har fra haft skattestop som et højt prioriteret mål, ingen skatter er blevet forøget i perioden. Det har betydet at indkomstskatterne er faldet i perioden. Bl.a. er stigningen i ejendomspriserne ikke fulgt af en stigning i ejendomsskatterne. Dette kan kun hænge sammen, hvis man samtidig laver besparelser på de offentlige budgetter – dog er der visse undtagelser. (s. 315).

Side 5

5

10. Pengepolitik.

^ Det er muligt at styre den økonomiske aktivitet i samfundet via renten.

10.1 Fastlægning af renteniveauet.

Priser på varer og tjenester bestemmes af udbud og efterspørgsler, hvilket også gælder prisen på penge.

Det er også udbud og efterspørgsel, der bestemmer rentens højde. Man kan endda sige at renten er prisen på penge.

Udbuddet af penge bestemmes af:

⮚ Nationalbanken

⮚ Udlandet

10.2 Nationalbanken.

Nationalbanken skal ikke tjene penge til aktionærerne, men sikre at pengeinstitutterne i Danmark fungerer optimalt.

10.3 Nationalbanken har forskellige pengepolitiske midler til at regulere den økonomiske aktivitet:

⮚ Regulering af diskonto og foliokonto.

⮚ Salg af indskudsbeviser.

⮚ Køb og salg af obligationer.

Diskontoen var tidligere den rente, bankerne betalte, når de lånte penge i Nationalbanken. I dag har diskontoen en mere symbolsk betydning for, hvordan Nationalbanken mener renteudviklingen bør være. De seneste par år har diskontoen og de øvrige renteindsatser været meget lave (2,0%). Dette har ikke altid været sagen, i 1993 var diskontoen været helt oppe på 11,5%.

Foliorenten/kontoen er den rente pengeinstitutterne får på deres indlån i Nationalbanken.

Rente falder Investeringer og forbrug stiger

⮚ Produktion stiger

⮚ Beskæftigelse stiger

⮚ Betalingsbalance forværres

Nationalbanken

Bankernes bank Trykke sedler og mønter

Styre valutaserve

Ansvarlig for pengepolitik

Statens bank

Side 6

6

Indskudsbeviser er værdipapirer, som Nationalbanken udsteder. De kan have en særlig høj rente, som gør det attraktivt for pengeinstitutterne at købe dem frem for, at udlåne pengene til borgere og virksomheder. Derved kan Nationalbanken påvirke pengeinstitutternes udlån og her igennem påvirke efterspørgslen i samfundet.

Køb og salg af obligationer, Nationalbanken kan nu endelig købe og sælge obligationer for, at påvirke obligationskurserne og hermed renten.

10.4 Udlandets betydning for renten.

Udlandets betydning for renteudviklingen i Danmark i dag er større end Nationalbankens. Gennemførslen af ”det indre marked” og euroen har betydet at kapitalbevægelserne i EU er frie.

Konsekvenserne: Banker, pensionskasser og virksomheder i andre EU-lande kan frit købe obligationer i Danmark. Dermed er Nationalbankens muligheder for, at styre renten kraftigt begrænset. Derfor bestemmer euro-landenes renteniveau også vores renteniveau, selvom vi ikke har euroen som valuta i Danmark.

Det vil altid være sådan at det lille land, i dette tilfælde; Danmark, tilpasser sig til det store lands rente.

Mulighederne for at det lille land (Danmark) kan føre en selvstændig pengepolitik er stort set lig nul. Derfor har pengepolitikken også fået en mindre betydning end i den økonomiske politik end den har haft hidtil.

Pengepolitik.

Hvad er pengepolitik? Regulering af rente og pengemængde.

Hvem beslutter pengepolitik? Nationalbanken.

Hvad er formålet? Regulering af renten og efterspørgslen (investering og forbrug) for, at

Hvad er midlerne? Regulering af diskonto, foliorente og køb og slag af obligationer.

påvirke produktion, beskæftigelse og betalingsbalance.

11. Indkomstpolitik.

Den politik der anvendes til, at regulere lønnen, kaldes for indkomstpolitik.

DK-rente 6% ⮚ Hvis renten er ens i de to DK-rente 7% - 6%

Kapital- bevægelser bevægelser renten i DK til, at falde til 6%

Euro-rente 6% Euro-rente 6% områder, vil kapitalen løbe begge veje.

⮚ Hvis renter er højest i DK (7%), vil kapitalen søge til DK. Kapital-

⮚ Et stigende udbud af penge vil få svarende til et ”euro-land”.

Indkomstpolitikken virker gennem en begrænsning af løn, avancer og priser. Herved kan virksomhedernes omkostninger sænkes og konkurrenceevnen forbedres.

Samtidig kan inflationen holdes nede.

Side 7

7

11.1 Indkomstpolitikken kan gennemføres på forskellige måder og i forskellige grader:

⮚ Den blideste form er henstillinger fra regeringen om, at arbejdsmarkedets parter udviser løntilbageholdenhed ved overenskomstforhandlingerne.

⮚ Regeringen har også nogle gange udmeldt lønrammer

, hvor de opfordrer arbejdsmarkedets parter om at holde sig inden for en given lønramme på måske 3%.

⮚ Hvis dette ikke har været tilstrækkeligt, har regeringen og Folketinget flere gange foretaget indirekte indgreb i overenskomstforhandlinger og fastsat lønstigningen ved lov.

I 1970’erne og 1980’erne var der ikke stor succes med opfyldelsen af de økonomiske mål, derfor brugte man ofte indkomstpolitikken som et politisk instrument, når:

⮚ Den økonomiske vækst var lav.

⮚ Arbejdsløsheden var høj.

⮚ Betalingsbalancen var i underskud.

⮚ Inflationen var høj.

⮚ Stort underskud på de offentlige finanser.

12. Strukturpolitik.

Strukturpolitikken er en fælles betegnelse for en række forskellige politikker. De vigtigste af disse politikker er arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik, men også miljø-, trafik-, energi- og undervisningspolitik kan henføres under fællesbetegnelsen strukturpolitik.

13. Arbejdsmarkedspolitik.

Politikkens opgave er at regulere arbejdsmarkedet, så der er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Målsætningen er, at mange flere skal have en kompetencegivende uddannelse. Samtidig skal de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, så man kan få gavn af deres arbejdskraft i flere år. Hvilket er grunden til at Regeringen ville lukke 10. klasse ned og prøve at forhindre de studerende i at tage et sabbatår efter HHX, STX eller HTX. Man frygter, at der bliver mangel på arbejdskraft i løbet af 5-10 år, derfor omhandler arbejdsmarkedspolitikken i dag mere om på den ene side at beskære orlovsordningerne, begrænse retten til dagpenge og efterløn. På den anden side vil man gøre uddannelserne mere erhvervsrettede og sikre, at flere får en uddannelse. En vigtig del af arbejdsmarkedspolitikken i dag er rettet mod at skaffe flere job til indvandrergrupper. Arbejdsløsheden blandt disse grupper er således markant større end den er for personer med dansk oprindelse.

Arbejdsmarkedspolitik.

Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Regulering af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.

Hvem beslutter arbejdsmarkedspolitik? Regeringen og Folketinget.

Hvad er formålet? Tilpasse udbud og efterspørgsel af arbejdskraft til hinanden.

Hvad er midlerne? Uddannelse, orlovsordninger, efterløn m.v.

Side 8

8

14. Erhvervspolitik.

Erhvervspolitik er strukturpolitik, der har til hensigt at påvirke erhvervsudviklingen.

14.1 Erhvervspolitikken rettes især mod:

⮚ De mange små og mellemstore danske virksomheder har ikke mulighed for, at bruge de store ressourcer på forskning og udvikling. Her kan staten så træde til bl.a. med støtte til forskellige forskningsinstitutter.

⮚ Der har været vist interesse for, at man i højere grad støtter højteknologiske produkter som f.eks.

telekommunikation, robotter og elektronik.

⮚ Udviklingen af infrastrukturen. Udbygningen af motorveje, broer, jernbaner, bredbåndsnet mv. er vigtigt for at sikre erhvervene de bedste produktionsbetingelser.

⮚ Støtte til iværksættere. Stadig færre danskere er interesseret i at starte egen virksomhed.

Iværksættere kan få etableringsydelse, hvis de vil oprette en selvstændig virksomhed.

⮚ Staten støtter visse eksporterhverv med bl.a. eksportkreditordninger.

⮚ Visse erhverv har været præget af en tilbagegang pga. stigende international konkurrence og faldende afsætning. Det gælder tekstilindustri, skibsværfter og landbrug. Der eksisterer statslige støtteordninger til disse erhverv bl.a. i form af billige lån. Til landbruget gives der via aftaler i EU store tilskud til landmændene.

⮚ Visse geografiske områder kunne være særlig hårdt ramte af mangel på industri. Dette gælder f.eks. Nordjylland og Lolland. Disse områder er tidligere blevet tildelt regionalstøtte først fra den danske stat og i dag fra EU.

Erhvervspolitik.

Hvad er erhvervspolitik? Strukturpolitik der sikrer bedre erhvervsbetingelser.

Hvem beslutter erhvervspolitik? Regeringen og Folketinget.

Hvad er formålet? Forbedre de grundlæggende strukturer for produktionen.

Hvad er midlerne? Støtteordninger til bl.a. forskning og udvalgte erhverv.

15. Handelspolitik.

Politikken skal beskytte landets egene produktion ved at regulere import og eksport.

De to mest almindelige metoder at føre handelspolitik på er:

⮚ Told (særlig afgift på importerede varer).

⮚ Tilskud til landets egen produktionsvirksomhed.

⮚ Importrestriktioner (begrænse importen ved forskellige love og regler).

Danmark er blevet mere afhængig af udenrigshandlen, samtidig involverer Danmark sig mere i det internationale samarbejde bl.a. EU (Europæisk Union) og WTO (World Trade Organisation). Derfor fører Danmark i dag ikke nogen selvstændig handelspolitik, denne er lagt helt i hænderne på EU. Der må ikke findes nogen former for handelshindringer inden for EU’s grænser. Der eksisterer således ikke told, når landene i EU handler med hinanden. Der er generelt sket det, at den samlede mængde handelshindringer i verden er reduceret via aftaler i WTO. Dette er til gavn for den frie handel over landegrænser og vil også komme til gavn for Danmark.

Side 9

9

Handelspolitik.

Hvad er handelspolitik? Begrænsning af importen og støtte til eksporten.

Hvem beslutter handelspolitik? EU.

Hvad er formålet? Forbedre betalingsbalancen og øge beskæftigelsen.

Hvad er midlerne? Told, importbegrænsninger og eksportstøtte.

16. Valutapolitik.

Når der handles med udlandet, kan der ikke kun bruges danske kroner. Her er det US-dollar, euro og japanske yen der sætter dagsordenen. Den danske handel med udlandet bliver for det meste afregnet i forskellige fremmede valutaer.

16.1 De vigtigste valutaer for Danmark er:

⮚ EURO (EUR)

⮚ Svenske kroner (SEK) Forkortelsen i parenteserne angiver de

⮚ Engelske pund (GBP) internationale betegnelser for valutaerne.

⮚ Amerikanske dollar (USD)

⮚ Japanske yen (JPY)

⮚ Schweizerfranc (CHF)

Prisen på valutaen er en meget vigtig faktor for eksport- og importvirksomheder, da det kursen er utilregnelig. Hvis kursen på det engelske pund er 1200 og kursen så falder 1100, vil de kun modtage 1.100 kr., men have betalt 1.200 kr.

16.2 Valutakursen.

Prisen på valuta kaldes valutakursen. Valutakurserne kan svinge meget fra år til år og nogle gange fra dag til dag. De fastsættes på valutabørserne rundt om i verden. Alle valutahandlere er i direkte forbindelse med andre landes valutabørser.

17. Overblik over økonomiske politikker og mål.

Økonomisk politik. Økonomisk mål.

Finanspolitik Via de offentlige udgifter og indtægter at regulere efterspørgslen og aktiviteten i samfundet.

Pengepolitik Via renten at regulere efterspørgslen og aktiviteten i samfundet.

Indkomstpolitik Via løndannelsen at forbedre konkurrenceevnen.

Valutapolitik Via valutakurserne at forbedre konkurrenceevnen.

Strukturpolitik Forbedre betingelserne for erhvervslivet

⮚ Arbejdsmarkedspolitik | ⮚ Arbejdskraftens mobilitet.
⮚ Erhvervspolitik | ⮚ Produktionsbetingelserne.
⮚ Miljøpolitik | ⮚ Miljøforbedringer.
⮚ Energipolitik | ⮚ Infrastruktur.

Devaluering betyder, at valutaen bliver mindre værd.

Side 10

10

18. Den universelle model.

Den universelle model

Hvad ved jeg?

Hvad tror jeg, at jeg ved?

Hvad vil jeg gerne vide?

⮚ Anvendes i Skandinavien.

⮚ Overførselsindkomster. alle disse ydelser. velfærden, hvis der

⮚ Folkepension. ⮚ Foreløbig ingen kommer

⮚ Invalidepension. ændringer, indtil regeringsskifte?

⮚ Førtidspension. regeringsskifte. ⮚ Hvornår vil der ske

⮚ Arbejdsløshedsunderstøttelse. | ændringer?

⮚ Bistandshjælp. ⮚ Hvad sker der med

⮚ SU. | Danmark, hvis vi får
⮚ Boligsikring. | skattelettelser?

⮚ Sundhedsydelser. ⮚ ^ Hvad sker der med

⮚ Orlovsordning. | velfærden?

⮚ Der er nok ikke råd til

⮚ Vil der ske ændringer i

⮚ Vil der ske flere besparelser i fremtiden?

19. Den arbejdsmarkedsbaserede model.

Den arbejdsmarkedsbaserede model

Hvad ved jeg?

Hvad tror jeg, at jeg ved?

Hvad vil jeg gerne vide?

⮚ Anvendes især i Tyskland, ⮚ Omtalte lande betaler ⮚ Hvordan er landene

Frankrig, Italien, Holland og mindre i skat, end vi gør opbygget?

Belgien. i Danmark. ⮚ Hvordan klarer de fattige

⮚ Naturlige fællesskaber. ⮚ Betaling for brug af sig?

⮚ Nærhedsprincipper. hospitaler. ⮚ Hvordan er

⮚ Baseret på obligatoriske ⮚ Lavere moms. skolesystemerne?

syge- og arbejdsløsheds- ⮚ Større kriminalitet. ⮚ Kan det sammenlignes forsikringer. med USA og UK?

20. Den residuale model.

Den residuale model

Hvad ved jeg?

Hvad tror jeg, at jeg ved?

Hvad vil jeg gerne vide?

⮚ Anvendes bl.a. i USA og UK.

⮚ Residual betyder resterende. sygehuse er bedre end sygehuse bedre end

⮚ Kun de dårligst stillede offentlige. offentlige?

modtager sociale ydelser. ⮚ Man kan få hjælp fra ⮚ ^ Hvorfor?

⮚ Enhver er sin egen lykkes smed. for, at blive hjulpet?

⮚ Private institutioner og private organisationer.

⮚ Er private institutioner og

⮚ Hvad kan de fattige gøre

⮚ ^ Hvordan?

Side 11

11

20. Sammenfatning af de tre velfærdsmodeller.

Sammenfatning af de tre velfærdsmodeller.

Universel Arbejdsmarkedsbaseret Residual

Lande | Skandinavien. | Tyskland, Holland, | Storbritannien og USA.

Frankrig, Italien og

Belgien.

Hvem har ansvaret? | Staten | Arbejdsmarkedet, staten | Individet selv, privat

og familierne. velgørenhed og staten.

Styringen | Staten | Kombineret | Markedskræfter
Grad af økonomisk | Stor | Mellem | Lille

omfordeling

21. Skat.

Progressiv skat. Proportional skat. Degressiv skat.

Skat i % af indkomst