Karakteristik af den danske ulandsbistand | International Økonomi A

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................... 2 Karakteristik af et u-land .................................................................................................................. 2 Ulandsbistand – mål, motiver og strategi .......................................................................................... 2 Mål.................................................................................................................................................... 2 FN’s mål for ulandsbistand ........................................................................................................... 3 Tabel 1 – De rige industrilandes u-landsbistand, i procent af BNP, 2008. ................................... 3

Motiver ............................................................................................................................................. 3 Strategi.............................................................................................................................................. 3 Fordelingen af den danske ulandsbistand ....................................................................................... 3 Bilateral bistand ................................................................................................................................ 4 Tabel 2 – Modtagere af bilateral bistand ...................................................................................... 4 Multilateral bistand........................................................................................................................... 4 Tabel 3 - Danmarks multilaterale bistand ..................................................................................... 4 Fordelingen af modtagerlande af den danske ulandsbistand ........................................................ 4

Korruption ........................................................................................................................................ 5 Tabel 4 – Korruption .................................................................................................................... 5 Projekter i Tanzania .......................................................................................................................... 5 Skole for piger .................................................................................................................................. 6

Bekæmpelse af HIV/ADIS ............................................................................................................... 6

Landbrug .......................................................................................................................................... 6 Konklusion .......................................................................................................................................... 7 Kildefortegnelse .................................................................................................................................. 8 Bøger ................................................................................................................................................ 8 Internet.............................................................................................................................................. 8 Karakteristik af den danske ulandsbistand

Side 2

Rikke Thune IBC Kolding – 3HHA 28. september 2010

Side 2 af 8

Indledning

Vi har arbejdet med ulandsbistanden i Danmark, og jeg har fået til opgave at lave en karakteristik af mål, motiver og strategi i den danske ulandsbistand. Endvidere vil jeg redegøre for fordelingen af den danske ulandsbistand på baggrund af bilaget ”Bistandskronen”. Jeg vil ydermere diskutere baggrunden for valg af lande, som modtager af dansk ulandsbistand. Afslutningsvis vil jeg redegøre for, hvilke projekter der er iværksat i Tanzania og analysere og diskuter baggrunden for projekterne.

Til at besvare overstående vil jeg anvende kapitel 31 i grundbogen, som omhandler udviklingsbistanden. Endvidere vil jeg benytte udviklingsministeriets hjemmeside.

Karakteristik af et u-land

Et u-land er et land, der har meget lav indkomst pr. indbygger, lavt BNP, lavt uddannelsesniveau, høj arbejdsløshed og det meste af produktionen ligger i den primære sektor. Endvidere er der en høj fødselsrate, ofte stor ulighed blandt befolkningen og staten er ofte korrupt og diktatorisk, ofte er der protektionisme på mangelvarer, dårlig infrastruktur, høj analfabetisme, landene er tidligere kolonier og ofte blevet udplyndret, uddannelse er kun for privilegerede, og u-landene har ofte monoeksport af landbrugsvarer og råstoffer, hvilket gør at landene er særlige sårbare overfor svingende priser på verdensmarkedet.

For at forbedre vilkårene for befolkningen bør overstående punkter forbedres. Dette kan ske ved hjælp af ulandsbistand fra de rige industrilande.

Ulandsbistand – mål, motiver og strategi

Mål

I år 2000 vedtog stats- og regeringschefer en række målsætninger på udviklingsområdet frem til 2015. Vi kalder målene for 2015 målene. 2015 målene går ud på at halvere fattigdommen, sikre skolegang for alle børn, sikre ligestilling for kvinder, nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele, nedbringe dødeligheden

blandt gravide og fødende kvinder med to tredjedele, spredningen af hiv/aids og andre smitsomme

sygdomme skal stoppes, sikre bæredygtigt miljø og skabe et globalt partnerskab for udvikling.

Danmark har som hovedformål at andelen af ekstremt fattige, der er tvunget til at leve for mindre end 1$ om dagen, være halveret.

Side 3

FN’s mål for ulandsbistand

I 2000 fastsatte FN som mål, at de rige landes bistand skulle udgør 0,7 % af BNP. Det fremgår af tabel 1, at det kun er få lande, der kan leve op til målet. Det er kun Sverige, Luxembourg, Danmark, og Holland, der lever op til målet.

Tabel 1 – De rige industrilandes u-landsbistand, i procent af BNP, 2008.

Motiver

Søren Pind, der er udviklingsminister, fremlægger følgende hovedmotiver til ydelsen af bistand:

                                                                  1
Moralsk grund: At alle har ret til frihed – frihed fra fattigdom og undertrykkelse.

Vi skal hjælpe de fattige

                                                                                  2
lande, da vi har en forestilling om, at velstillede mennesker er forpligtet til at hjælpe fattige mennesker.

Sikkerhedsmæssige grund: Vestlige lande er afhængige af naturressourcerne til produktionen, som bliver udvundet i mange u-lande. Derfor kan vi i Vesten ikke opretholde det nuværende velstandsniveau og tro at

                                                                                   3
resten af verden ser til. U-landene er derfor nød til at være med, ellers går det galt sikkerhedsmæssigt. Ved

at øge velstanden i de fattige lande, begrænser vi ’velfærdsflygtninge’, der vandrer til f.eks. Danmark og

søger job.^{4}

Søren Pind mener økonomisk set, at hvis der bliver skabt et marked, hvor befolkningen i u-landene selv kan producere nogle ting, som andre gerne vil købe, skaber det velstand lokalt. Landene kan eksportere

                                            5
produkterne til hinanden, således alle får glæde af det.

Strategi

Udviklingsminister Søren Pind fremlægger strategien for de kommende års danske bistand: ”Frihed fra

                           6
fattigdom – frihed til forandring”.

Fordelingen af den danske ulandsbistand

Bistanden i procent af BNP udgjorde 0,81 % i 2007, hvilket svare til, at Danmark ydede 13.949,48 mio. kr. i bistand. Heraf var 8.982,99 mio. kr. ydet i form af bilateral bistand, og 4.966,50 mio. kr. var ydet i form af

                7
multilateral bistand. Det svarer til, at ca. 60 % af bistanden går til bilateral bistand.

1

http://www.webtv.um.dk/7401809/ny-udviklingsstrategi

2

International økonomi A – Kurlund, udgave 1 – side 201

3

http://www.webtv.um.dk/7401809/ny-udviklingsstrategi

4

International økonomi A – Kurlund, udgave 1 – side 199

5

http://www.webtv.um.dk/7401809/ny-udviklingsstrategi

6

http://www.um.dk/NR/exeres/C0CEFA35-D77F-4C34-8C36-25052E12790A,frameless.htm?NRMODE=Published

7

http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/FaktaOgTal/Bistandskronen/Landefordeling/

Side 4

11,9

27,8

5,9 Verdensbankgruppen 18,8 %

27,8

7,8

18,8

Anden multilateralbistand

11,9 %

EU-systemet 27,8 %

Regionale udviklingsbanker

5,9 %

Andre FN-organisationer

27,8 %

FN's udviklingsfond 7,8 %

Bilateral bistand

                                8
Tabel 2 – Modtagere af bilateral bistand

Tabel 2 viser fordelingen af den bilaterale bistand. Det fremgår af tabellen, at det hovedsageligt er afrikanske lande, der modtager bilateral bistand fra Danmark.

Multilateral bistand

                                 9
Tabel 3 - Danmarks multilaterale bistand

Tabel 3 viser, at den multilaterale bistand primært går til FN’s organisationer og EU systemet.

Fordelingen af modtagerlande af den danske ulandsbistand

Den danske bistand er målrettet mod, at hjælpe fattige befolkningsgrupper ved at fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Ligeledes er kvindernes deltagelse i udviklingsprocessen, et bæredygtigt miljø, og at fremme menneskerettigheder, demokrati samt politisk stabilitet vigtigt.

Den danske bistandspolitik hviler på overstående hovedprincipper, der er styrende for, hvordan ulandsbistanden anvendes.

8

http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/FaktaOgTal/Bistandskronen/Landefordeling/

9

http://ioa2.systime.dk/index.php?id=393 – figur 31.5

Side 5

64

10

20

6

Afrika

Latinamerika

Asien/Mellemøsten

Europa

Korruption

Tabel 4 – Korruption^{10}

Tabel 4 viser, at korruption hovedsageligt finder sted i Afrika. Korruption har stor økonomisk betydning for landet, og derfor er lande med høj korruption ofte fattige. Alligevel udbetaler Danmark størstedelen af bistanden til Afrika, da Danmarks motiv til bistand i de afrikanske lande er et humanitært motiv. Dog kan det diskuteres, om Danmark skal støtte lande med høj korruption, da virkningen af bistanden ikke er så rentabel som muligt.

Danmark støtter anti-korruptionslovgivning og – strategi, og der er kontant afregning, hvis regeringen ikke lever op til sine løfter om at bekæmpe korruptionen. F.eks. reducerede Danmark i december 2006 budgetstøtte til Tanzania med 18 mio. kr. Årsagen var, at regeringen ikke havde fremlagt et lovforslag om skærpet korruptionsbekæmpelse i november 2006, som lovet.

Det er vigtigt for Danmark at reducere landenes korruption og skabe en stabil politik, som er forudsætningen for at bistanden mindsker fattigdommen.

Projekter i Tanzania

Formålet med den danske bistand til Tanzania er at bidrage til en bæredygtig og socialt afbalanceret økonomisk vækst. Ligeledes skal levevilkårene for den fattigste del af befolkningen forbedres, især for kvinderne. I 2009 udgjorde ulandsbistanden til Tanzania ca. 500 mio. kr.

Der fokuseres på tre hovedområder til anvendelse af bistanden: Fremme et dynamisk erhvervsliv, forbedre den almene sundhedstilstand, og forbedre forvaltningen af naturressourcerne. Ligeledes ydes der støtte til demokrati og god regeringsførelse, ligestilling, forbedring af den offentlige forvaltning og samarbejde mellem danske og tanzaniske virksomheder. Endvidere yder Danmark budgetstøtte, det vil sige, at bistanden går direkte til Tanzanias statsbudget, og på den måde er

10

http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/BistandIPraksis/SvindelOgKorruption/Omfanget
AfSvindelMedDanskBistand/GeografiskFordeling/

Side 6

bistanden med til at finansiere gennemførelsen af landets fattigdomsstrategi. [11] I Tanzania er følgende projekter igangsat:

Skole for piger

I Tanzania samarbejdes der med den lokale NGO Help to Self Help (H.S.H). Organisationen driver

en skole i Arusha, som minder om en dansk ungdoms-/husholdningsskole. På skolen får ca. 250

fattige teenagepiger undervisning og uddannelse. Skolelederen og alle ansatte er veluddannede tanzanianere. På skolen ydes der rådgivning til kvindegrupper.

Danmark yder bistand i form af økonomisk hjælp og rådgivning, og der føres tilsyn med en håndværkerskole og 11 skoler for småbørn beliggende i lokalområdet. [12]

Bekæmpelse af HIV/ADIS

Det nordøstlige Tanzania har en stigende kurve for hiv-smittet. Mange forældre er smittet af den dødelige sygdom. Folkekirken har derfor bygget et børnehjem, hvor børn af afdøde forældre kan bo, da de øvrige familier i byerne ikke kan huse flere børn.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale samarbejdspartnere på flere forskellige fronter.

F.eks. er der ung-til-ung undervisning, hvor de unge lærer om retten til at bestemme over sin egen krop, brug af kondom, og de unge har mulighed for at blive testet. Endvidere er der mikrokredit-lån til hiv-smittet, således de kan bevare deres landbrug og på den måde holde fast i livskvaliteten.

Ydermere er der pleje af de syge og døende og adgang til medicin. [13]

Landbrug

Gennem en afrikansk agronom yder Danmark støtte til undervisning i nye dyrkningsmetoder og anvendelse

                                                                              14
af nye resistente plantesorter. Endvidere undervises der i opsamling og rensning af regnvand m.v.

Overstående projekter har humanitære motiver, da de hjælper den fattigste del af befolkningen i

Tanzania. På den måde bliver landmændene selvhjulpet, kvinder får uddannelse og hiv-smittede får økonomisk hjælp, hvilket gør at befolkningen får et bedre levegrundlag.

Overstående ulandsprojekter opfylder hovedformålet med vores ulandsbistand. De fremmer et dynamisk erhvervsliv, forbedre den almene sundhedstilstand, og forbedrer forvaltningen af naturressourcerne.

11

http://dengodehistorie.um.dk/da/menu/Tanzania/FaktaOmTanzania/Landefakta/

12

http://ulandshjaelp.dk/default.asp?pageID=11&menu_foldout=3

13

http://www.noedhjaelp.dk/i_danmark/nyheder/vi_skal_hjaelpe_afrika_ud_af_skyggen

14

http://ulandshjaelp.dk/default.asp?pageID=37&menu_foldout=3

Side 7

Konklusion

Jeg mener, at det er godt, at vi i de rige industrilande, hjælper de fattige lande. Men hvorfor giver vi bistand til lande med en korrupt regering? Jeg mener ikke, at vi bør give bistand med et humanitært motiv. F.eks. gav donerlande bistand til sundhedssektoren i Tanzania og selvom den økonomiske situation var forbedret, faldt ressourcerne til sektoren med 10 %. Faldet skyldes at Tanzania har

                                                                     15
formindsket deres andel til sektoren, samtidig med at donerlandenes bistand er steget. Dette viser,

at bistanden ikke nødvendigvis bliver brugt til det, som den er givet til. Jeg mener derfor, at der skal holdes tilsyn med bistand, således den bliver brugt til det den er bevilliget til.

Det ville være en fordel for Danmark, hvis de i fremtiden giver mere bistand med handelsmæssige motiver. På den måde får Danmark også mulighed for at styrke sit eget erhvervsliv. Dette vil sikre ulandet som et fremtidigt marked.

15

http://dengodehistorie.um.dk/da/menu/Tanzania/FaktaOmTanzania/TanzaniasSundhedssektor/

Side 8

Kildefortegnelse

Bøger

Forfattere: Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

Titel International Økonomi A-niveau, Bind 2

Udgave 1. udgave, 1. oplag

Forlag Forlaget Kurlund og forfattere, 2006

Afsnit i bogen kapitel 31

Internet

Udviklingsministeriet

Landefordeling http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklings
politik/FaktaOgTal/Bistandskronen/Landefordeling/

Strategi http://www.um.dk/NR/exeres/C0CEFA35-D77F-4C34-8C36-
25052E12790A,frameless.htm?NRMODE=Published

Geografisk fordeling af korruption

http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspol
itik/BistandIPraksis/SvindelOgKorruption/OmfangetAfSvindel
MedDanskBistand/GeografiskFordeling/

Projekter i Tanzania http://dengodehistorie.um.dk/da/menu/Tanzania/FaktaOmTan
zania/Landefakta/
Sundhedssektoren http://www.noedhjaelp.dk/i_danmark/nyheder/vi_skal_hjaelpe

_afrika_ud_af_skyggen

Landbrug http://ulandshjaelp.dk/default.asp?pageID=37&menu_foldout=3
Skolearbejde http://ulandshjaelp.dk/default.asp?pageID=11&menu_foldout=3
Søren Pind – videoklip http://www.webtv.um.dk/7401809/ny-udviklingsstrategi
Systime, internet – ny udgave http://ioa2.systime.dk/index.php?id=393

http://dengodehistorie.um.dk/da/menu/Tanzania/FaktaOmTanza
nia/TanzaniasSundhedssektor/