Tyrkiet - Makroøkonomisk analyse

Side 1

HHX 3. år

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

1

Landeanalyse – Tyrkiet

I skal lave denne opgave individuelt. I må dog gerne snakke sammen om de forskellige opgaver..

Opgaven skal afleveres 1 uge efter vi har været i Tyrkiet. Det vil sige fredag den 3. oktober..

Opgaven er samtidig en del af jeres studietur. Se links nedenunder samt de links, som er lagt ud på It’s learning..

1. Lav en makroøkonomisk analyse af Tyrkiet.

Et af de mest essentielle makroøkonomiske nøgletal er naturligvis, hvordan væksten ser ud i landet dvs. hvordan udviklingen i BNP har været i Tyrkiet de sidste 3-5 år.

Siden 2010 har Tyrkiet haft positiv vækst. I 2010 lå væksten på 4 %, men herefter er Tyrkiets vækst stagneret i forhold til 2010. Året efter lagde væksten på 2,8 %, det betyder, at i 2010 og i

2011 havde Tyrkiet højkonjunktur, da deres BNP steg med over 2½ %. I 2012 var væksten faldet endnu mere, da den steg med 2,4 %, og Tyrkiet havde dermed ikke højkonjunktur, men i stedet en stabil økonomisk vækst, den ligger dog på nippet til at være højkonjunktur. I 2013 faldt væksten så en gang til, så den nu ”kun” blev forøget med 2,2 %. Så siden 2010 har væksten altså været stagnerende. Det dårligste år med hensyn til væksten lyder derfor på 2,2 %, hvilket vi ville være tilfredse med i Danmark, men da Tyrkiet ikke er et lige så udviklet land som Danmark, så er det ikke tilfredsstillende, da Tyrkiet er et land som burde være i større fremgang end de er. Hvis vi kigger længere tilbage end 2010, så havde Tyrkiet en negativ vækst i 2009 på 2,1 %. I denne periode var stort set alle lande i negativ vækst, i hvert fald i meget svag positiv vækst, men alle lande oplevede lavkonjunktur. I Årene før dette havde væksten lagt omkring de 4 % hvert eneste

år.^{1}.

Når man kigger på arbejdsløsheden vil den som regel stå i forbindelse med den økonomiske vækst dvs. en høj vækst betyder normalt en faldende arbejdsløshed. Fra 2009 til 2012 faldt den tyrkiske arbejdsløshed fra 13,9 % til 8,1 % i juni måned. Dette særdeles højt i forhold til det vi kender her i Danmark. En arbejdsløshedsprocent på 7-8 % anses for høj, og dermed er en arbejdsløshed på 13,9

% rigtig slemt. Dette var naturligvis resultatet af den negative vækst, hvilket gjorde virksomhedernes salg blev formindsket, og dermed skulle de ikke producere nær så meget som før, og derfor var de nødsaget til at fyre nogle af de ansatte. Kigger vi efter juni 2012, så er

1

http://data.worldbank.org/indicator/ny.gdp.mktp.kd.zg/countries/1W?display=graph

Side 2

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

2 arbejdsløsheden faktisk forbedret trods en vækst på over 2 %, da den i april var 9,3 %. [2] Dette kan skyldes at Tyrkiets trendvækst, altså hvor meget den årlige produktivitet stiger, ligger over de 2 %.

I Danmark ligger vi på omkring 1,8-1,9 %, så hvis Danmark har en vækst på dette niveau hvert år, så behøves virksomhederne ikke ansætte endnu flere medarbejdere, da de ansatte bliver dette mere produktive hvert år. Så væksten skal dermed ligge over trendvæksten før virksomhederne skal

              3
ansætte flere folk.

For at finde frem til betalingsbalancen skal man sige hvor meget man eksporterer og så trække importen fra. Underskud gentaget år efter år vil betyde stigende gæld til udlandet. Hvis dette er tilfældet kan man godt forvente økonomiske stramninger, som f.eks. hvis udlandet ikke tør låne landet penge, det bliver altså måske dyrere og sværere for det pågældende land at låne penge osv.

Tyrkiet har stort set haft et underskud på betalingsbalancen hvert år siden 2000. I 2010 var Tyrkiet betalingsbalance på -46,9 mia. dollars. Året efter var underskuddet steget til 76,8 mia. dollars. I

2012 og 2013 lagde underskuddet herindmellem. Dette er bestemt ikke en holdbar udvikling, da dette som sagt øger gælden i landet. [4]

Når man kigger nærmere på procentvæksten ved Tyrkiets eksport sat op mod procentvæksten ved Tyrkiets import, så stiger importen meget mere, især i 2010..

Tyrkiets eksport stiger i 2010, 2011 og i 2012 virkelig meget med henholdsvis 11,6 %, 18,4 % og

21,0 %. Dette er tilfredsstillnede, når man tænker på, at Danmarks eksport steg omkring de 3-5 %.

I 2013 stopper stigningen af eksporten med et brag, da den stiger med sølle 0,1 %. Dette kan skyldes, at der i mange af Tyrkiets nabolande er uroligheder, som betyder at de ikke importerer nær så meget fra deres naboer i Tyrkiet. Dette gælder f.eks. Irak, Syrien m.fl. Som sagt så er eksportstigningerne imponerende i 2010, 2011 og 2012, hvis man kun ser på eksporten, men for at finde frem til hvor imponerende de faktisk er, så skal man også kigge på procentvæksten i importen. I 2010 og 2011 steg Tyrkiets import henholdsvis med 31,7 % og 29,8 %. Dette er meget højere end hvad eksporten steg med, hvilket betyder at i de to år er underskuddet blevet større på betalingsbalancens løbende poster sammenlignet med året forinden. I 2012 faldt eksporten dog med 5,1 %. Dette år steg eksporten jo med 21,0 %, så her blev underskuddet i høj grad mindre sammenlignet med året forinden i 2011. Importen steg dog til 6,4 % i 2013, og dermed steg underskuddet på betalingsbalancens løbende poster sammenlignet med 2012.

Tyrkiets inflation har cirka været det samme siden året 2004. Her har bevæget sig mellem 6,12 og

2

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=z8o7pt6rd5uqa6_&met_y=unemployment_rate&idim=country:tr:el:cy

&hl=da&dl=da
3

http://ioa1.systime.dk/index.php.?id=71

4

Bilag 1

Side 3

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

3

10,45 %, med svingninger både op og ned hvert eneste år. I mange industrilande anses en inflation på cirka 2 % som værende acceptabelt. Når vi ser nærmere på den europæiske centralbank, så vil de max have en inflation på 2 %. En høj inflation for mange år i træk kan være tegn på to ting. Den ene er at landet er ”overophedet”, det kan skyldes at landet har ført for lempelig finanspolitik. Det kan også være begrundet med, at det er et land, som virkelig er i fremgang. Et land som tidligere måske ikke har været så moderne, men er blevet det eller er på vej mod at blive det. Dette er tilfældet for Tyrkiet.

Når man tager et kig på en tyrkisk statsobligation, så kan man finde nogle med en rente på 9,8 %.

Den var i maj 2013 dog helt nede på 6 %. [5]

Til sammenligning har en dansk statsobligation en rente på 1,2 %. Så det er næsten 10 gange så dyrt i Tyrkiet at låne penge sammenlignet med hvad det er i Danmark. Dette skyldes primært at investorerne ikke har nær så stor tiltro til Tyrkiet, som de f.eks.

har til Danmark. Dette betyder muligvis at Tyrkiet tænker sig mere om før de låner penge, da en effektiv rente på 10 % er forholdsvis højt.

2. Giv en redegørelse for den økonomiske situation i Tyrkiet samt det land, som du vælger at sammenligne Tyrkiet med. Inddrag alle nøgletallene i din besvarelse, idet du peger på relevante sammenhænge mellem de forskellige nøgletal. For hvert af landene skal du pege på områder, hvor den økonomiske udvikling er positiv, og hvor den er negativ.

Jeg har besluttet mig for, at sammenligne Tyrkiet med Grækenland. Årsagen til at jeg har valgt Grækenland er, at Tyrkiet og Grækenland er naboer med hinanden og man ofte sammenligner sin egen økonomi med ens naboland. Der er dog en del forskel på netop de to lande, da Grækenland er medlem af EU, mens Tyrkiet blot kæmper for at blive det. Grækenland er samtidig også Tyrkiets største importmarked, og også en af deres vigtigste eksportmarkeder. [6] Befolkningstallet er dog ikke i nærheden af hinandens, da der bor omkring 80 millioner i Tyrkiet, og kun 11,3 millioner i Grækenland. Så målt ud fra befolkningstallet var det mere oplagt at vælge Tyskland, men da forskellen på Tyskland og Tyrkiet er så stor, som den nu engang er, så vurderer jeg at det er mere fornuftigt, at sammenligne med deres naboer fra Grækenland. Ud fra ovenstående kan vi konkludere at Tyrkiet ikke er i et økonomisk boost eller fremgang hvis man vil, hvor BNP stiger med som minimum 4 % hvert år, hvilket var situationen i landet inden finanskrisen. Hvis vi kigger på alle andre sydeuropæiske lande, så er det dog fornuftigt nok at man kun har en negativ vækst i et år. Ser man på Grækenlands vækst siden 2008, hvor finanskrisen begyndte, så har den været

5

http://www.tradingeconomics.com/turkey/government-bond-yield

6

http://www.tradingeconomics.com/turkey/exports

Side 4

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

4 negativ siden dengang. Når man kommmer ind på hvor krisen har ramt værst i Europa, så snakker man altid om Sydeuropa og specielt Grækenland og Cypern, og det kan også ses i Grækenlands BNP-udvikling. Fra 2010 til 2013 er Grækenlands BNP faldet med henholdsvis 4,9 %, 7,1 %, 7 % og 3,9 %. Så 2011 og 2012 var uden tvivl de værste år for Grækenland, og de har da også fået en del økonomisk støtte fra EU, hvilket måske kan ses i 2013, da den ikke falder nær så meget i dette år. Sammenligner man Tyrkiet og Grækenland, så har Tyrkiet haft en positiv fremgang i væksten i disse fire år, mens Grækenland har haft en negativ vækst. Så målt ud fra BNP, så kører det tilfredsstillende i Tyrkiet i forhold til Grækenland. Det er tilfredsstillende, da Tyrkiet er meget afhængige af Grækenland, nu da de er en af de mest markante handelspartnere. Tyrkiets BNP pr indbygger er dog noget mindre end Grækenlands. I 2010 var Tyrkiets BNP pr indbygger 7.266 $, og den var forøget til 8.716 $, altså en stigning på cirka 20 % i løbet af 4 år. Til sammenligning var Grækenlands BNP pr indbygger i 2010 på 22.658 $, altså mere end 3 gange så stor som tilfældet er i Tyrkiet. Den har så godt nok udviklet sig nærmest direkte modsat. I 2014 ligger den nemlig på

18.146 $, hvilket er et fald på omtrent 20 %. Dermed er Grækenlands BNP pr indbygger næsten

kun dobbelt så stor som Tyrkiets.^{7}

Hvis man sturdere de to landes arbejdsløshedsprocent, så har de indtil 2007 lagt og fulgtes meget tæt op ad hinanden på omkring de 9 %, men i 2009, året hvor Tyrkiet havde en ringe negativ vækst, var Tyrkiets arbejdsløshedsprocent på hele 13,9 % da den var på sit højeste, mens Grækenlands stadig lå på 9,2 %. Siden dengang er arbejdsløsheden faldet ned til de normale 9 % i Tyrkiet, mens Grækenlands nærmest er løbet løbsk, da den ligger helt oppe over 27 %. Fra maj

2008 til september 2013 steg arbejdsløsheden hver eneste måned, og den gik fra 7,3 % til 27,9 %.^{8}

Så over en periode på 5 år er arbejdsløsheden blevet fire gange så stor, som den var tidligere. Så også mht. arbejdsløsheden er det gået rigtig godt for Tyrkiet i forhold til Grækenlands udvikling.

Grækenland har haft samme problem med underskud på betalingsbalancen som Tyrkiet har, men i

2013 formåede de dog at have et overskud på betalingsbalancen lydende på 1,24 milliarder Euro. I

2012 havde Grækenland et underskud på 4,62 milliarder euro. Overskuddet skyldtes at eksporten

steg 2,3 %, mens importen faldt 4,5 %.^{9}

Når man kigger på renten på en græsk 10-årig statsobligation, så ligger den på 6,5 %. Dette har den dog ikke været gennem hele finanskrisen. I starten af 2012 var den helt oppe på 48,6 %, men pga.

7

Bilag 2

8

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=z8o7pt6rd5uqa6_&met_y=unemployment_rate&idim=country:tr:el:cy
&hl=da&dl=da#!ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h&met_y=unemployment_rate&fdim_y=seasonality:sa&scale_y=li

n&ind_y=false&rdim=country_group&idim=country:tr:el&ifdim=country_group&hl=da&dl=da&ind=false
9

http://www.borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/277056/foerste_plus_paa_graesk_betalingsbalance_siden_1948.

html

Side 5

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

5 af økonomisk hjælp fra EU faldt den til 17,5 %. Siden er den faldet til de 6,5 %. [10] Grunden til at renten på en 10-årig statsobligation er lavere end Tyrkiets statsobligation er, at Grækenland er med i EU, dermed føler investorerne at det er sikrere at låne penge til Grækenland, fordi EU altid kan gå ind og hjælpe Grækenland forudsat de gider. En anden fordel til Grækenland er, at der ikke er nogle valutarisiko, da de bruger Euro i Grækenland, og dermed skal man ikke til at veksle sine penge over til en valuta med overhængende stor risiko, da Euroens kurs er temmelig sikker. Dette er ikke tilfældet ved en tyrkisk statsobligation, da man her bliver nødt til at veksle over i tyrkiske lira for at kunne investere i en tyrkisk statsobligation.

En negativ ting ved Grækenland er at de har en ekstrem høj arbejdsløshed samt en meget negativ vækst de sidste mange år. Det positive ved Grækenland er så godt nok, at de har fået overskud på betalingsbalancen i 2013. Man kan måske mene at det er EU's skyld og ikke Grækenlands egen skyld, da de skulle acceptere en masse kriterier for at EU gad at hjælpe dem økonomisk for at Grækenland ikke gik statsbankerot, men de nu stadig trods alt fået overskud på betalingsbalancen, hvilket de også selv har været en stor del af. En anden positiv ting er at de er medlem af EU, da dette fungere som et sikkerhedsnet for Grækenland. De har også euroen hvilket er ens betydende med at de har en sikker valuta. Det kan nemlig godt tænkes at den græske valuta havde tabt alt sin værdi i finanskrisen, hvis ikke de havde haft euroen.

Overordnet set så er Tyrkiets økonomi i fremgang, dog ikke ligeså meget, som de formentlig havde håbet på, men dette er også vanskeligt, når deres naboland som er en af de vigtigste markeder de har, ligger i et stort sort hul, og har enorme problemer med at komme op derfra igen.

En negativ ting mht. Tyrkiet er dog at de har haft stort underskud på betalingsbalancen hvert eneste år, og dermed forøger gælden til udlandet konstant. Et positiv element er dog at de har haft positiv vækst i hele finanskrisen, dog med undtagelse i 2009.

3. Peg på eventuelle balanceproblemer i de to lande.

Det tager ikke mange minutter før man opdager, at både i Tyrkiet og Grækenland er der forholdsvis store problemer på nogle centrale områder i samfundsøkonomien. Først og fremmest når man kigger på betalingsbalancen for de to lande, ser man at der er optakt til store balanceproblemer i begge lande. Grækenland præsterede godt nok et overskud på betalingsbalancen i 2013 lydende på 1,24 milliarder euro, men dette var også første gang i mange år at Grækenland kunne fremvise et overskud på betalingsbalancens løbende poster. Deres

10

http://www.tradingeconomics.com/greece/government-bond-yield

Side 6

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

6 underskud i 2012 lød trods alt på hele 4,62 mia. Euro, og 2013 var første gang Grækenland kunne fremvise et overskud på betalingsbalancen siden den græske centralbank indførte sådanne officielle data i 1948. [11] I Tyrkiet er situationen stort set den samme, dog med den forskel at Tyrkiet kører med en del større underskud, i det deres underskud i 2013 var på hele 65,1 mia. Dollars. Så man kan roligt sige at begge lande importere mere end de eksportere, hvilket naturligvis skaber store underskud på betalingsbalancens løbende poster. I Tyrkiet har man også oplevet forholdsvis store vækstrater i henhold til inflationen i landet. I 2013 lød stigningen i inflationen i Tyrkiet på 7,5 %, hvilket er godt og vel 4,5 % for meget, da man gerne vil holde inflationen på maks 3 % for at bevare en stabil økonomisk udvikling uden at prisstigningerne løber løbsk. I Grækenland er inflationen lidt mere kontrolleret, da den i 2010 var på 4,7 % og i 2011 på fornuftige 2,8 %. [12] Et andet centralt område rent samfundsøkonomisk der truer økonomien i begge lande er arbejdsløsheden, som især er høj i Grækenland, men Tyrkiet kan heller ikke være tilfredse med niveauet i deres land. Arbejdsløsheden er eksploderet i Grækenland og ligger i dag på enorme 27

%, og sammenlignet med 7,6 % i 2008 er det noget af et kvantespring arbejdsløsheden har foretaget i Grækenland. I Tyrkiet er arbejdsløsheden noget mere overskuelig, da den pt er på 9,5

%. 9,5 % er dog stadig et par procenter for højt i forhold til hvad et land normalt vil stræbe efter.

Arbejdsløsheden vil dog altid være et par procent, i det sæsonarbejdsløshed mm. naturligvis også

                                                   13
tages højde for når arbejdsløsheden i et givet land skal opgøres.

4. For hvert af landene skal du redegøre for nogle økonomiske politikker, landet kan anvende, hvis det skal rette op på de balanceproblemer, du har peget på i spørgsmål 3. Inddrag så mange politikker som muligt og peg i hvert enkelt tilfælde på denne politiks styrke og svagheder i forhold til landets problemer.

Af bilag 3 demonstreres det hvordan en økonomisk krise kan blive vendt rundt ved hjælp af

økonomiske politikker, hvilket i dette tilfælde er henholdsvis lempelig penge- og/eller

finanspolitik. Hvis Tyrkiet og Grækenland førte lempelig finanspolitik ville de sænke

skatterne/afgifterne og samtidig øge de offentlige udgifter. Dette ville medføre en stigende

efterspørgsel pga. Befolkningens rådighedsbeløb ville blive forøget. Virksomhederne ville derfor være nødt til at efterkomme den højere efterspørgsel ved at øge deres produktion, som alt andet

11

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/277056/foerste_plus_paa_graesk_betalingsbalance_siden_1948.html

12

http://www.information.dk/telegram/293097

13

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=z8o7pt6rd5uqa6_&met_y=unemployment_rate&idim=country:tr:el:cy
&hl=da&dl=da#!ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h&met_y=unemployment_rate&fdim_y=seasonality:sa&scale_y=li
n&ind_y=false&rdim=country_group&idim=country:tr:el&ifdim=country_group&hl=da&dl=da&ind=false

Side 7

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

7 lige ville være lig med at man har brug for flere medarbejdere, og denne økonomiske politik ville derfor sænke arbejdsløsheden. Lempelig pengepolitik vil også formindske arbejdsløsheden, eneste forskel her er bare, at i stedet for at sænke skatter og øge de offentlige udgifter, så sænker man renten i stedet, og giver dermed befolkningen et incitament til at bruge flere penge og derved øge efterspørgslen. Lempelig pengepolitik og finanspolitik skaber dog på sigt en målkonflikt mellem arbejdsløsheden og betalingsbalancen samt inflationen. Grunden til dette er nemlig at man netop bekæmper høj inflation og underskud på betalingsbalancen ved at føre stram finans- og pengepolitik. Ved f.eks. at føre en stram finanspolitk, hvor man sænker udgifterne til det offentlig eller øger skatter og afgifter, så begrænser man væksten i samfundet da folk har færre penge til rådighed hvilket forhindre høje løn- og prisstigninger. Derudover så falder købelysten, især efter udenlandske luksusvarer, hvilket betyder en faldende import og dermed en forbedring af betalingsbalancens løbende poster. Men Tyrkiet og Grækenland sidder altså derfor i lidt af en klemme, da de begge har problemer med høj arbejdsløshed, høj inflation og underskud på

betalingsbalancen. Hvis de så vælger enten stram/lempelig finans- og/eller pengepolitik så opstår

der en målkonflikt, som alt andet lige vil forringe nogle af posterne yderligere. Landene kan også bekæmpe underskuddet på betalingsbalancens løbende poster ved at føre en handelspolitik, hvor de

f.eks. vælger at indføre/forøge told og afgifter på udenlandske varer for at beskytte deres egen

produktion.

Sidst men ikke mindst så kan Grækenland og Tyrkiet også imødekomme nogle af deres balanceproblemer ved at føre den økonomiske politik kaldet valutapolitik. Det kan de gøre ved enten af devaluere eller revaluere. Hvis de vælger at devaluere, nedskriver de deres egen valutas værdi, dette er dog ikke muligt for Grækenland da de er medlem af EU, og dette omhandler dermed kun Tyrkiet som udgangspunkt. En devaluering vil altså vil altså gøre tyrkiske lira mindre værd overfor fremmede valutaer, og derfor gøre importen dyrere, hvilket formindsker importen men også øger inflationen, hvilket igen er en målkonflikt. En devalueringen vil også forøge eksportprovenuet hvis det viser sig at eksporten er priselastisk. Tyrkiet kan også vælge at lave en revaluering, hvilket vil sige at opskrive liraens værdi. Dette vil betyde det modsatte af en devaluering, og dermed hjælpe på en for høj inflation. En revaluering kræver dog at landet har en meget sund økonomi, så betalingsbalancens løbende poster kan tåle en forværring, og dette må siges ikke at være tilfældet i Tyrkiet, så denne mulighed er på nuværende tidspunkt udelukket.

I Grækenland må det antages som værende mest attraktiv at få bugt med den ekstremt høje arbejdsløshed, hvilket vil sige det vil give mest mening for Grækenland at bruge enten lempelig

Side 8

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

8 finanspolitik eller lempelig pengepolitk, da disse begge er med til at bekæmpe arbejdsløsheden.

I Tyrkiet er situationen et lidt anden, da deres primær mål må være at få rettet op på deres betalingsbalance, da deres arbejdsløshed trods alt ikke er på samme niveau som i Grækenland.

Tyrkiet skal derfor enten føre stram finanspolitik, hvor importen falder og betalingsbalancens forbedres. Eller de skal lave en devaluering for at forbedre betalingsbalancen, men da dette på lang sigt bliver modvirket af en øget inflation, så vurderes det at det er mest attraktivt for Tyrkiet at gøre brug af stram finanspolitik, selvom der også her opstår målkonflikt med arbejdsløsheden.

5. Lad os nu antage, at landene var medlem af EU, hvordan vil det påvirke dit svar i spørgsmål

b. Hvilke begrænsninger har det for de to landes mulighed for at føre forskellige økonomiske politikker.

Nu er Tyrkiet ikke medlem af EU ligesom Grækenland, men såfremt de var det, så var de samme regler naturligvis gældende for Tyrkiet som de pt er for Grækenland. For Grækenland, der er EU-medlem, er det gældende at:

• De er en del af eurosamarbejdet, hvilket indebærer at der gøres brug af en fælles valuta

(euro), og at der dermed føres en fælles pengepolitik. Det er altså derfor ikke muligt for Grækenland med flere selv 100 % at bestemme hvordan de vil føre pengepolitik. Dette begrænser naturligvis muligheden for at styre sin egen økonomi som man gerne vil have det. Det er den europæiske centralbank der varetager pengepolitikken i euroområdet og fastsætter dermed den pengepolitiske rente.

• Herudover er der også et økonomisk samarbejde der skal tages hensyn til såfremt man er EU-medlem, hvilket indebærer at en koordination af EU-landenes økonomiske politik hvilket finanspolitikken også går ind under. Også her er landene begrænset, da EU ligesom har opstillet rammer som landene skal indordne sig efter.

• Derudover så kan man sige der er nogle overordnede retningslinjer som et EU land selvfølgelig skal overholde. Uden at gå i detaljer med dem, så kunne nogle eksempler på dette være at EU fastsætter nogle maksgrænser for hvor meget det offentlige underskud og bruttogælden må være, dette går dog lidt ind under finanspolitikken. [14]

Må man derfor alt andet lige sige, at Grækenland er langt mere bundet i forhold til økonomiske politikker sammenlignet med Tyrkiet. Tyrkiet har med andre ord i langt højere grad friere tøjler til at

14

http://oim.dk/arbejdsomraader/international-oekonomi/eu.aspx

Side 9

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

9 bestemme over deres økonomiske politikker som led i deres bekæmpelse af de balanceproblemer de nu engang har. Hvorimod Grækenland selvfølgelig er mere afhængig af hvordan EU reagerer med hensyn til de økonomiske politikker.

6. Udover de makroøkonomiske nøgletal. Find 5 andre relevante tal/oplysninger, som du ville

medtage, hvis du skulle fortælle noget om Tyrkiet.

Hvis jeg skulle finde fem andre oplysninger om Tyrkiet, så ville jeg først og fremmest nok tjekke hvilke sygdomme der er i Tyrkiet. Altså om der er overhængende fare for ebola, malaria mm. Skal man muligvis vacineres mod diverse sygdomme.

Jeg ville også finde ud af, hvor mange analfabeter der er i Tyrkiet samt skolesystemet i Tyrkiet.

Dermed kan man finde ud af, hvordan uddannelsesmulighederne i Tyrkiet forholder sig. Hvis der er mange analfabeter eller uddannelsesniveauet er lavt, så kan det være svært at finde nogle, som er i stand til at snakke engelsk, hvis man ny er turist. Hvis man også overvejer, at udvide sin virksomhed ind på det tyrkiske marked, og man derfor har brug for nogle højt uddannede ansatte, så kan man se om dette er muligt at finde i Tyrkiet.

En anden spændende oplysning ville være at finde ud af, hvor høj skatteprocenten er i Tyrkiet.

Dette ville være spændende, hvis man overvejede at flytte ned til varmen syd på. Så overvejer man måske at flytte til Spanien, Italien og Tyrkiet. Derfor er det ikke helt ligemeget, hvor høj skatteprocenten er i de respektive lande.

Jeg ville også finde ud af, hvor stor uligheden er i landet. Altså hvordan pengene er fordelt mellem land og by eller øst og vest.

Den sidste oplysning som jeg nok ville finde var, hvor langt Tyrkiet er kommet mht. ligestilling.

Hvilken rolle har kvinderne i Tyrkiet? Bliver de behandlet ligesom de gør i Danmark, hvor de bliver behandlet næsten ens i forhold til mændene (mændene i Danmark tjener dog lidt mere end kvinderne) eller har de slet ingen rettigheder?

Links til opgaven:

http://tyrkiet.um.dk/da/om-tyrkiet/tyrkiets-historie-og-politiske-situation/oekonomisk-situation/

forskellige facts om Tykiet

http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2212911/erdogans-facon-forvaerrer-tyrkiets-

oekonomiske-krise/

Side 10

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

10 artikel fra Politiken

http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2212787/den-tyrkiske-tiger-har-mistet-pusten/

Politikken – den Tyrkiske tiger mister pusten

Bilag

Bilag 1

2010 2011 2012 2013

Eksport | 11,6 | 18,4 | 21,0 | 0,1

(procentvækst)

Import | 31,7 | 29,8 | -5,1 | 6,4

(procentvækst)

Betalingsbalance | -46,9 | -76,8 | -47,8 | -65,1

(Mia USD)

Eurostat.com

Bilag 2

Side 11

N32
International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet
GREECE GDP PER CAPITA
GDP Per Capita in US Dollars at Constant Prices Since 2000
Aksetal i begge sider: 18000; 20000; 22000; 24000
Trykte årstal: 2004; 2006; 2008; 2010; 2012; 2014
Trykte søjletal fra venstre mod højre:
21230.91; 21642.26; 22762.32; 23493.23; 23393.58; 22658.5; 21603.27; 20122.75; 18771.03; 18146.26
SOURCE: WWW.TRADINGECONOMICS.COM | WORLD BANK
Bilag 3
Økonomisk krise
Lempelig finanspolitik
Skat ↓ / off. udgifter ↑
Lempelig pengepolitik
rente ↓
Efterspørgsel ↑
Produktion ↑
Arbejdsløshed ↓
11