Landeanalyse af Indien, Danmark og Tanzania i IØ A

Side 1

HHX 3. år

Side 1 af 12

Landeanalyse

Indledning

Opgavens landeanalyse vil blive analyseret med udgangspunkt i forskellige faktorer, henholdsvis de økonomiske forhold, erhvervsstrukturen, befolkningsforholdene, aldersfordelingen, HDI og Porters udviklingsproces. Dette gøres formedelst det ikke er muligt, at analysere et lands udvikling på baggrund af én faktorer. Der vil blive foretaget en komparativ analyse for at opnå et billede af, hvorledes udviklingen forholder sig henholdsvis i de forskellige landegrupper. Landeanalysen HHX 3. år finder det interessant at kigge på, hvilken indflydelse den økonomiske reformering i 1991 har haft på Indiens udvikling og vækst.

Økonomiske forhold - vækstmodellen

Én vigtig målestok til at belyse et lands velstand er et lands produktion. Produktionen i et land måles ved anvendelse af begrebet; Bruttonationalprodukt (BNP). Med henblik på at opgavens landeanalysen er en komparativ analyse, vil denne sammenligning tage udgangspunkt i BNP i ppp, da dette begreb belyser et mere præcist billede af befolkningens købekraft. Dette skyldes at man ved udregningen af dette begreb dels har fjernet valutakursusikkerheden, samt taget hensyn til mange u-landes statstilskud til fødevare, husleje m.m., som overordnet set signifikant øger forbrugsmulighederne hos befolkningen. BNP i ppp viser altså med andre ord en befolknings reelle købekraft og oplyser hermed en mere præcis udvikling i et land.

BNP i ppp, $

År | Danmark | Indien | Tanzania
1990 | 32.660 | 1.779 | 1.070
2013 | 42.600 | 5.198 | 1.731
Årlige gennemsnitlige | 1,3% | 8,4% | 2,7%

vækst

Tabel 1 - Kilde: www.gapminder.org

På baggrund af ovenstående materiale kan hvert land plottes ind vækstmodellen, som tager udgangspunkt i 4 forskellige vækstfaser. Fase 1 dækker over fattige u-lande uden udvikling og som er i besiddelse af en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 0-1 pct. Fase 2 er u-lande, der er påbegyndt industrialisering og som oplever en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1-3 pct. Fase 3 indikerer ny

Side 2

Side 2 af 12 industrialiserede lande, hvor den årlige vækst i BNP pr. indbygger befinder sig på 3-9 pct. Fase 4 kendetegner rige industrilande med en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1-3 pct.

Indien:

På baggrund af tabel 1 kan det konkluderes at Indien befinder sig i midten af fase 3. Denne placering kan primært begrundes ud fra Indiens markant høje årlige vækst i BNP pr. indbygger.

Indien placeres tilnærmelsesvis i fase 3’s midte, grundet landets volumenmæssige størrelse af BNP pr. indbygger - den befinder sig ikke på niveau med fase 4, men ligeledes heller ikke med start fase

3. Indiens stigning i BNP pr. indbygger i ppp belyser, at landets indbyggere har opnået en større købekraft, samt at landet har foretaget en positiv fremgang i processen fra uland til iland.

Indiens signifikante årlige stigning kan forklares på baggrund af landets reformering og liberalisering af den indiske økonomi i 1991. Denne reform, kendt under navnet strukturtilpasningsprogrammet, medførte blandt andet ophævelse af landets toldmure og importrestriktioner. Ligeledes tillod reformen udenlandske virksomheder at få spillerum på det indiske marked. Fra at være et af verdens mest lukkede økonomier, blev Indien en del af den globale verdenshandel, som for alvor skubbede gang i landets økonomiske vækst.

Side 3

Side 3 af 12

En af de væsentligste kilder til Indiens stigende BNP i ppp kan begrundes ud fra den stigende outsourcing. Grundet globaliseringen er der sket en signifikant outsourcing af produktionssektoren såvel som servicesektoren til specielt lavt lønnede lande som Indien.

Servicesektoren er den sektor i Indien der grundet outsourcing har oplevet størst vækst, sammenlignet med industrisektoren, som har oplevet stilstand til minimal vækst. Dog er det vigtigt at belyse at den stigende servicesektor har medført større forskel på de sociale klasser. Dette skyldes, at servicesektoren henvender sig til de højtstuderende, der har en høj formidlingskompetence i engelsk. Dette har den fattigere del af befolkning ikke grundet mangel på uddannelse.

Overordnet set har globalisering haft en positiv indvirkning på Indiens konkurrencedygtighed og vækst. Dog er det væsentlig at belyse at den stigende outsourcing til landet har haft en negativ indvirkning på landets forskelle i de sociale klasser, og det kan hermed diskuteres, hvorvidt landets velstand egentlig har oplevet en forbedring.

Tanzania:

Med udgangspunkt i tabel 1, placeres Tanzania i begyndelsen af fase 2. Denne placering er primært forårsaget af landets årlige vækst i BNP pr. indbygger. Dog placeres Tanzania, grundet deres lave BNP pr. indbygger i starten af fase 2.

Vigtigt at pointere er, at Tanzania er stærkt afhængig af deres monoeksport, som er meget konjunkturfølsom. Det kan derfor antages, at Tanzanias vækst i analyseperioden har været meget volatil, hvor de gode perioder har udlignet de dårlige perioder. Den årlige økonomiske vækst, hidrører i stor grad fra bistand, og landet har hermed forsøgt at mindske deres afhængighed igennem udbygning af mineindustrien.

En årsag, der dog har hæmmet væksten i Tanzanias, er korruption og bureaukrati, som landet ligeledes forsøger at fjerne igennem udbygning af infrastrukturen og forbedret erhvervsklima. Trods små forbedringer og gældslettelser er Tanzania stadigvæk et af de mest gældsatte lande i verden [1].

Danmark

Danmark er et industrialiseret land med en stabil gennemsnitlig årlig vækst på 1,3% og landet placeres desårsag i fase 4, som huser i-lande.

Danmark har modsat til Indien oplevet en procentvis mindre årlig vækst i BNP pr. indbygger. Her er det vigtigt at belyse, at Danmarks volumenmæssige stigning er højere end Indiens, hvilket er

1

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/Tanzania

_(%C3%98konomi)

Side 4

Side 4 af 12 forårsaget af, at Danmark har en signifikant større volumenmæssig BNP pr. indbygger. Med andre ord betyder Indiens højere BNP pr. indbygger ikke, at Danmark har oplevet en mindre økonomisk vækst end Indien, tværtimod.

Erhvervsstrukturen - erhvervssektormodellen

Et lands erhvervsstruktur er opdelt i 3 forskellige erhverv, som er henholdsvis; det primære erhverv, det sekundære erhverv og det tertiære erhverv. Det primære erhverv dækker over landbrug, fiskeri og råstofudvinding, det sekundære erhverv huser produktion og det tertiære erhverv er servicesektoren. Til at analysere landenes udvikling i erhvervsstrukturen gøres der brug af erhvervssektormodellen, som er opdelt i fire faser. Udviklingen i erhvervsstrukturen belyser et lands overgang fra landbrugssamfund til servicesamfund. Man kan med andre ord sige, at et lands ”placering” i erhvervsstrukturens udvikling angiver, hvor langt et land er i industrialiseringen.

Landbrugets aftagende betydning er nemlig forårsaget af en kraftig stigning i effektiviteten, hvilket med andre ord medfører en stigende udvikling i industrialiseringen.

Indien Danmark Tanzania

Primære 49% 2,6% 80%

Sekundære 20% 20,3%

Tertiære 31% 77,1%

På baggrund af tallene i ovenstående tabel, placeres landene i erhvervssektormodellens 4 faser. Fase

1 beskriver lande, der er forankret i det gamle landbrugssamfund, med en lille sekundær og tertiær sektor. I fase 2 er der påbegyndt en vis industrialisering, hvor den primære og tertiære sektor er dominerende alt efter, hvor i fase 2 landet befinder sig. Fase 3 er sket et industrielt gennembrud, hvor den sekundære sektor topper. Dog begynder det sekundære erhverv at miste sin betydning, mens det tertiære erhverv dominerer.

20%

Side 5

Side 5 af 12

Indien:

Grundet Indiens størrelse af den primære sektor - jf. 51% - placeres Indien i starten af fase 2. Indien betegnes i dag som et NV-land, men kigger man blot 40 år tilbage, blev Indien betegnet som et u-land. Udviklingen i landets erhvervsstruktur har spillet en signifikant rolle for Indiens proces fra u-land til NV-land. Den primære årsag til processens udvikling findes i globaliseringen, herindunder, outsourcing. Andre landes outsourcing til lavlønnede lande, som Indien, har nemlig været med til at udvide specielt landets tertiære sektor, som nævnt tidligere. Årsagen til Indiens stadig store primære sektor skyldes, at landet besidder mange små familieejede ”virksomheder”, som ofte beskæftiger sig med landbrug. Dog er det væsentligt at belyse, at kun 16,1% af Indiens samlede BNP kommer fra det primære erhverv.

Danmark:

Danmark er et veludviklet og industrialiseret land, og Danmark befinder sig desårsag i fase 4. Det tertiære erhvervs store terræn skyldes, at råstofudvindingen er komplet mekaniseret. Processen af råstofudvinding, samt produktion, er primært outsourcet til udlandet, da lande i fase 4 (altså ilande) ikke besidder et konkurrencedygtigt nok lønniveau.

Tanzania:

Tanzania befinder sig i fase 1, grundet landets abnormt høje primære sektor. Årsagen hertil kan findes i landets monoeksport, som nemlig beskæftiger sig inden for den primære erhverv. Tanzanias store primære sektor indikerer ligeledes at landet stadig ikke er væsentlig meget udviklet, hvilket er med til at påvirke landets erhvervsstruktur signifikant. Landet har med andre ord ikke gennemgået industrialiseringen endnu, men er blot på vej ind i den. Sammenlignet med Danmark har landet altså langt bagud i ”processen”.

Befolkningsforhold – den demografiske transition

Til at analysere de tre udvalgte landes befolkningsforhold vil jeg anvende den demografiske transition, samt inddrage forskellige demografiske komponenter. Den demografiske transition belyser overgangen fra højt fødsels- og dødsniveau til lavt fødsels- og dødsniveau. Fødsels- og

døsniveauet bliver i modellen målt i promille, hvilket er antal fødte/døde pr. 1000 indbygger. Disse

forhold måles i promille for at opnå et mere komparativt billede af fødsels- og dødsraten i landene.

Side 6

Side 6 af 12

Modellen er inddelt i 5 faser, der hver beskriver et forskelligt forhold mellem fødsels- og dødsniveauet. Fase 1 angiver en høj fødsels- og dødsrate. I fase 2 forekommer der et markant fald i dødsraten, samtidig med at der forekommer en stadig høj fødselsrate. Fødselsraten falder i fase 3 markant, mens dødsraten ligeledes oplever et lille fald. Ligeledes forekommer der i fase 3 hyppigt en kraftig befolkningsvækst. I fase 4 stabiliseres fødsels- og dødsraten, dog er det vigtigt at belyse, at niveauet er signifikant lavere end i fase 1. 5 og sidste fase er der mange ældre, hvilket er forårsaget af et faldende fødselsniveau. Dette medfører en stigende dødsrate. I denne fase er det vigtigt at pointere, at den stigende dødsrate ikke er forårsaget af en øget syglighed blandt befolkningen, men derimod af den ændrede aldersfordeling. Dette kan ydermere ses ved en støt stigning i leveralderen.

Fødselsrate / 1000

indbygger

2011 2012 2013

Indien | 21 | 21 | 20
Tanzania | 40 | 40 | 39
Danmark | 11 | 10 | 10

Dødsrate / 1000 2011 2012 2013

indbygger

Indien | 8 | 8 | 8
Tanzania | 9 | 9 | 9
Danmark | 9 | 9 | 9

På baggrund af ovenstående tal placeres landene i den demografiske transition. Eftersom der i modellen ikke forekommer konkrete tal, placeres landene på baggrund af en sammenligning af forholdet mellem fødsels- og dødsraten.

Kilde: http://data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.CBRT.IN

Kilde: http://data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.CDRT.IN

Side 7

Side 7 af 12

Indien:

Fødselsraten i Indien er høj, dog ikke i forhold til fødselsraten i Tanzania, hvilket skyldes, at der i Indien ikke forekommer samme grad af behov for forsikring gennem arbejdskraft. Derudover er Indien overordnet set generelt mere udviklet end Tanzania. Dog befinder fødselsraten i Indien sig stadig på et næsten dobbelt så højt niveau sammenlignet med Danmark. Det er ligeledes årsagen til at Indien placeres i fase 4 og ikke 5. Ydermere er det væsentlig at pointere, at trods at Indien har en lavere dødsratepromille end Danmark, betyder dette ikke at Indien har bedre sygesystem end Danmark. Ved analysering af sådanne data er det væsentlig af erindre ligeledes at tage et lands befolkningssammensætning i betragtning. Befolkningen i Indien er signifikant yngre, hvilket vil komme til syne i næste model, sammenlignet med Danmark, hvor der er en ældrebombe; altså flere ældre end unge. Dette medfører og resulterer altså i en større dødlighed pr. 1000 indbygger.

Danmark:

Side 8

Side 8 af 12

Danmarks fødsels- og dødsrate befinder sig på omtrent samme niveau, og derfor placeres landet i fase 5. Den lave fødselsrate kan antages at være forårsaget af befolkningens store fokus på uddannelse; heraf færre børn.

Tanzania:

Grundet Tanzanias signifikant større fødselsrate end dødsrate placeres landet i fase 2. Den stadig høje fødselsrate skyldes landets behov for forsikring af arbejdskraft. Den lave dødsrate kan antages enten at være forårsaget af en forbedret lægevidenskab eller en øget bistandshjælp og flere medicinske bistandsprogrammer. Landets lave dødsrate er ligeledes årsagen til, at landet ikke placeres i fase 1.

Aldersfordeling – alderspyramide

En befolknings aldersfordeling fortæller hvor stor procentdel, de forskellige aldersgrupper udgør af den samlede befolkning. Et lands aldersfordeling og den demografiske transitionsmodel har stor sammenhæng; dette ses ved at i-lande er præget af mange unge mennesker, mens u-lande har mange unge mennesker. Til at belyse aldersfordelingen anvendes en alderspyramide fra hvert af de tre lande.

Indien:

Indiens befolkningspyramide er kendetegnende for lande, der befinder sig i fase 4. Det karakteriserende ved denne type alderspyramide er, at de yngste aldersgrupper er næsten lige store. Der forekommer med andre ord en middel fertilitet. Ud fra alderspyramiden kan det lige ledes aflæses, at der fødes flere drenge end piger, og at kvinder lever længere end mændene. Dette er der dog en helt overordnet forklaring på; det er nemlig helt naturligt, at der fra naturens side fødes flere

Side 9

Side 9 af 12 drenge, men at kvinder generelt har en længere levealder end mænd.

Danmark:

”Middel” aldersgruppen er den aldersgruppe, der i dan danske alderspyramide udgør den største procentvisedel af befolkningen. Dette er typisk for lande i fase 5, altså rige i-lande. Denne form for alderspyramide kaldes for en degressiv alderspyramide. Årsagen til den ”store” middel aldersgruppe, kan antages at være forårsaget af en faldende fødselsrate, hvilket ofte resulterer i en negativ befolkningsvækst.

Tanzania:

Tanzania har en progressiv alderspyramide; der forekommer en stor andel af unge og en lille andel af ældre. Denne fordeling gør det nærliggende at tro, at en høj dødelighed er årsagen til en lille ældre aldersgruppe. Dette er dog misvisende. Den skæve aldersfordeling er nemlig forårsaget af

Tanzanias høje fertilitet. Dette medfører, at der konstant fødes flere end den forrige årgang, hvilket betyder at en aldersgruppe vil udgøre en mindre og mindre procentdel af befolkningen.

Side 10

Side 10 af 12

HDI - levestandard

HDI (Human Development Index) blev præsenteret af FN, da man manglede en udviklingsfaktor, der kunne beskrive et lands udviklingsniveau. Modsat til BNP tager HDI hensyn til flere faktorer for at opnå et bedre billede af et lands velstandsniveau. HDI er beregnet og sammensat af tre størrelser, som er henholdsvis; købekraft, sundhed og uddannelse. De tre udvalgte lande havde følgende HDI i 2013:

Indien - 0,586

Danmark – 0,9

Tanzania - 0,488

Ud fra ovenstående HDI tal for de tre lande er det tydeligt at se, at dette indeks har stor sammenhæng med de forrige analyser foretaget tidligere i opgaven. Indien har et HDI på næsten

0,6, hvilket altså indikerer at de ligger i den pæne ende på skalaen. Samme konkluderingen blev foretaget i de andre analyser, hvor det ligeledes blev konkluderet at årsagen til denne placering skyldes en udviklingsøkonomi forårsaget af blandt andet outsourcing. Danmark har et HDI på 0,9, hvilket er tæt på det maksimale 1,0. Ud fra dette tal kan det konkluderes at Danmark er et højt udviklet iland - Danmark er ligeledes kun overgået af 9 andre lande. Tanzania har et HDI på 0,484, og befinder sig ca. omkring undermiddel på skalaen, hvilket kan antages at være forårsaget af, at landet er et uland. Dog kan det ud fra Human Development Report aflæses, at det forventes at landets HDI vil stige de kommende år, hvilket antages at betyde, at landets velstandsniveau vil stige; dog minimalt på kort sigt.

Porter’s udviklingsproces

De tre lande kan ud fra de foretaget analyser placeres i porters udviklingsproces, også kaldet porters tre udviklingsstadier.

Porters udviklingsstadier

Indien Danmark Tanzania

Faktordreven X økonomi

Side 11

Side 11 af 12

Investeringsdreven X økonomi

Innovationsdreven X økonomi

Den faktordreven økonomi forekommer primært i ulande, da dette stadie oftest er præget af ufaglært og billig arbejdskraft. Lande med en faktordreven økonomi overlever oftest på deres monoeksport, som forårsager en stor primær sektor i landets erhvervsstruktur. Dette medfører dog også, at lande med en faktordreven økonomi er signifikant følsom over for udsving i den globale økonomi.

Landets udviklingsteknologi udviklet på baggrund import og direkte investeringer fra de veludviklede lande. På baggrund af Tanzanias store primære erhvervssektor, samt at landets økonomi primært er baseret på landets monoeksport, karakteriseres Tanzanias økonomi som en faktordreven økonomi. Dette betyder altså, at Tanzania ikke konkurrerer på verdensmarkedet igennem effektivitet, men derimod igennem pris, hvilker forårsager, at landet er ret sårbar over for prisudviklingen på råvarer.

Den investeringsdreven økonomi er karakteriseret af NV og NIC-lande, hvilket ligeledes er årsagen til, at jeg placeret Indien under dette stadie. I investeringsdrevet økonomier investerers der kraftigt i infrastrukturen, og udviklingen i landets teknologi tilføres igennem joint ventures og direkte investeringer fra udlandet. Indien konkurrerer ikke på verdensmarkedet igennem prisen, som Tanzania, men derimod igennem effektiviteten. Dette skyldes, at lande i dette stadie nu er i stand til at anvende produktionsfaktorerne mere effektivt.

Lande, som besidder en innovationsdreven økonomi, anvender de mest avancerede produktionsmetoder til at fremstille innovative produkter; der er altså tale om ilande. Danmark er altså et land med en innovationsdreven økonomi. Ydermere udvikler lande på dette stadie selv nye produkter, mens produktionen primært bliver outsourcet til lavtlønnede lande, som eksempelvis Indien. Disse lande konkurrer altså på det innovative.

Side 12

Side 12 af 12

Diskuter hvilke usikkerheder, der kan være ved at anvende udviklingskendetegnene til vurdering af et lands udviklingsniveau.

Et lands udviklingsniveau er karakteriseret ud fra mange forskellige faktorer, og kan altså ikke måle begrebet ud fra ét tal. Dette gør begrebet meget flydende og svært at måle. Resultatet af at måle et lands infrastruktur kan altså i mange tilfælde godt være retvisende. Ligeledes er det vigtigt at belyse, at analyserne ydermere ikke tager hensyn, hvilke dele af samfundet udviklingen gavner.

Eksempelvis Indien, hvor den stigende servicesektor skaber større afstand mellem de rige og fattige, og det kan hermed diskuteres, hvorvidt og i hvilken grad det gavner økonomien. Ligeledes er der mange faktorer analyserne ikke griber fat i, som også har relevans for at bedømme et lands udviklingsniveau. Et eksempel hertil kan eksempelvis være infrastrukturen. Infrastrukturen har en signifikant betydning for udviklingen i et land og er herfor en vigtig faktorer at tage i betragtning.

Dog forekommer analyserne som et godt overordnet redskab til at bedømme landenes udviklingsniveau, såfremt man tager usikkerhederne med i overvejelserne og bedømmelsen.

Kilder:

Kureer: International Økonomi Kapitel 32 i bind 2.

www.worldbank.org www.gapminder.org www. Udviklingstal.dk www.um.dk www.cia.gov