Et eksempel fra HHX 3. år

Landeanalyse af Indien, Danmark og Tanzania i IØ A

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

International Økonomi A 12 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i International Økonomi A og fylder 12 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Landeanalyse
  • Indledning
  • Befolkningsforhold – den demografiske transition
  • Aldersfordeling – alderspyramide
  • HDI - levestandard
  • Porter’s udviklingsproces
  • Porters
  • udviklingsstadier
  • Diskuter hvilke usikkerheder, der kan være ved at anvende
  • Kilder

Uddrag fra opgaven

Indledning

Opgavens landeanalyse vil blive analyseret med udgangspunkt i forskellige faktorer, henholdsvis de økonomiske forhold, erhvervsstrukturen, befolkningsforholdene, aldersfordelingen, HDI og Porters udviklingsproces. Dette gøres formedelst det ikke er muligt, at analysere et lands udvikling på baggrund af én faktorer. Der vil blive foretaget en komparativ analyse for at opnå et billede af, hvorledes udviklingen forholder sig henholdsvis i de forskellige landegrupper. Landeanalysen HHX 3. år finder det interessant at kigge på, hvilken indflydelse den økonomiske reformering i 1991 har haft på Indiens udvikling og vækst.

Økonomiske forhold - vækstmodellen Én vigtig målestok til at belyse et lands velstand er et lands produktion. Produktionen i et land måles ved anvendelse af begrebet; Bruttonationalprodukt (BNP). Med henblik på at opgavens landeanalysen er en komparativ analyse, vil denne sammenligning tage udgangspunkt i BNP i ppp, da dette begreb belyser et mere præcist billede af befolkningens købekraft. Dette skyldes at man ved udregningen af dette begreb dels har fjernet valutakursusikkerheden, samt taget hensyn til mange ulandes statstilskud til fødevare, husleje m.m., som overordnet set signifikant øger forbrugsmulighederne hos befolkningen. BNP i ppp viser altså med andre ord en befolknings reelle købekraft og oplyser hermed en mere præcis udvikling i et land. BNP i ppp, $ År Danmark Indien Tanzania Årlige gennemsnitlige vækst På baggrund af ovenstående materiale kan hvert land plottes ind vækstmodellen, som tager udgangspunkt i 4 forskellige vækstfaser. Fase 1 dækker over fattige u-lande uden udvikling og som er i besiddelse af en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 0-1 pct. Fase 2 er u-lande, der er påbegyndt industrialisering og som oplever en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1-3 pct. Fase 3 indikerer ny industrialiserede lande, hvor den årlige vækst i BNP pr. indbygger befinder sig på 3-9 pct. Fase 4 kendetegner rige industrilande med en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1-3 pct.

Indien: På baggrund af tabel 1 kan det konkluderes at Indien befinder sig i midten af fase 3. Denne placering kan primært begrundes ud fra Indiens markant høje årlige vækst i BNP pr. indbygger. Indien placeres tilnærmelsesvis i fase 3’s midte, grundet landets volumenmæssige størrelse af BNP pr. indbygger - den befinder sig ikke på niveau med fase 4, men ligeledes heller ikke med start fase 3. Indiens stigning i BNP pr.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm