Forbrydelse og straf samfundsfag

Side 1

STX 3.g

Samfundsfag 3.D

Forbrydelse & straf 12 oktober 2008

1

Forbrydelse og straf

Opgave i samfundsfag A

Opgave 1:

Det er ikke mange der er abolitionister, dog er de fleste sagkyndige enige om at man burde nedsætte brugen af fængselsstraffe. Det er dertil blevet konkluderet: fængselsstraf er ikke velegnet, når det

                                        1
gælder om at få folk til at ophøre med kriminalitet

. Hvorfor så kontinuere denne uhumanistiske form for afstraffelse? Fængsler straffer kriminelle som har det hårdt nok i forvejen - i stedet for at hjælpe! Man skal ikke sætte kriminelle i fængsel, da det viser sig at den socialiserende faktor i fængslet gør folk mere kriminelle end de som udgangspunkt var. Dette er et argument som har den økologiske teori som belæg. Den økologiske teori understreger at der er en sammenhæng ml. folks adfærd og deres omgivelser. Ved at sætte kriminelle i fængsel omgås de andre kriminelle.

Miljøeffekten i fængsler er utrolig dårlig og meget omfattende eftersom recidivsprocenten i det kriminelle miljø er stor. Det er efter min opfattelse ikke med til at danne en resocialisering, som egentlig er det der er meningen ifl. den økologiske teori [2]. Straffene er altså med til at bibeholde de kriminelle i det samme miljø som de kom fra, fordi straffemetoderne er alt for uhumane.

Fængslerne er også med til at stigmatisere de kriminelle, som medfører at det stort set er umuligt for de løsladte at få et arbejde. Gennem fængslerne har vi opbygget et system uden tilgivelse og en STX 3.g som faktisk pga. systemet er blevet kriminelle, fordi de i hjemmet, er opvokset uden nogen social

kontrol. Den manglende medfølelse og empati i samfundet og fængslerne sætter den kriminelle i en
                                                        3

STX 3.g.

Som alternativ vil jeg mene (som det nok allerede er blevet opfattet), at mere humanistiske former for afstraffelse ville gøre underværker. Straffe af socialiserende værdi burde være højt prioriteret.

                                                                  4
”Den mindst indgribende straffeform giver mindst sandsynlighed for tilbagefald” . Derfor vil jeg

foreslå at i hvert fald ungdomskriminelle bliver straffet mildere (taget beskyttelsen af borgerne i betragtning og at borgerne ikke går over og tager loven i egen hånd). Dette skal være i form af en elektronisk fodlænke eller en anden straf af socialiserende værdi, f.eks. samfundstjeneste. Efter min mening har samfundstjeneste, udover den socialiserende værdi mange fordele. Tvangsarbejdet virker som generalprævention og arbejdet er meningsfuldt. Den generelle prævention kommer til udtryk ved at andre borgere ”kan se” den kriminelles straf, herved bliver de afskrækket og deres tendens til at begå kriminalitet selv er lille. Arbejdet er meningsfuldt da det kommer til samfundets gode - arbejdet skal alligevel gøres. Samfundstjeneste må dog ikke true andre borgers beskæftigelse! Begge alternative straffe er billigere i forhold til vedligeholdelse og opbygning af fængsler, derved kræver fængsler også forsørgelse af de fængslede.

Opgave 2:

Unge indvandrere er mere kriminelle end unge danskere. 67% af alle de kriminelle unge der har været fremstillet i Dommervagten i år er indvandrere. Dette er en stigning på 11% i forhold til sidste år [5]. Politidirektør Hanne Bech Hansen udtaler yderligere i samme artikel at det især er narko- og voldskriminalitet de unge indvandrere bliver dømt for. Politidirektøren fortæller desuden også at

1

Ifl. ”Kriminalitet - forbrydelse og straf” af Hans Hansen side 70.

2

Ifl. ”Kriminalitet - forbrydelse og straf” af Hans Hansen side 74.

3

Ifl. ”Kriminalitet - forbrydelse og straf” af Hans Hansen side 31.

4

Ifl. ”Kriminalitet - forbrydelse og straf” af Hans Hansen side 69.

5

Københavns dommervagt, tal fra Jyllands-Posten.

Side 2

Samfundsfag 3.D

Forbrydelse & straf 12 oktober 2008

2 sidste år var 46% af alle dømte voldsmænd i København, indvandrere - også selvom disse kun udgør 20% af befolkningen. Det er altså ikke helt uklart at indvandrerne er overrepræsenterede indenfor ungdomskriminaliteten. Kriminalitetshyppigheden varierer betydeligt med alder, uddannelsesforhold og en række andre sociale og økonomiske forhold.

Tabel 1 [6]. De mandlige indvandreres og efterkommeres overrepræsentation med hensyn til kriminalitet; ukorrigeret og korrigeret for demografiske og sociale forskelle.

Procent overhyppighed

Ukorrigeret + 50%
Korrigeret for aldersforskelle + 38%
Korrigeret for alders- og uddannelsesforskelle + 30%
Korrigeret for alders- og indkomstforskelle + 14%
Korrigeret for alders- og socioøkonomiske forskelle + 4%

Tabellen viser at når der korrigeres for aldersforskelle, mindskes mændenes overhyppighed fra 50% til 38%. Hvis der yderligere korrigeres for forskelle i uddannelse, reduceres mændenes overhyppighed til 30%. Vælges der i stedet at korrigere for indkomstforskelle, mindsker overhyppigheden endnu mere – til 14%. Endnu kraftigere er reduktionen dog når der korrigeres for socioøkonomiske forskelle. Dvs. forskelle i tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet. Er der korrigeret for både alders- og socioøkonomiske forskelle, ligger de udenlandske mænds kriminalitetsfrekvens kun 4%. over hele befolkningens. Når reduktionen bliver så kraftig, hænger det sammen med, at en betydelig andel af personerne med udenlandsk oprindelse er uden for arbejdsmarkedet og uden beskæftigelse, og at denne gruppe har en noget lavere kriminalitetshyppighed end den tilsvarende gruppe af dansk oprindelse. Det skal bemærkes, at man ikke har søgt at korrigere for samtlige sociale og demografiske forskelle på én gang. Det er derfor ikke muligt at sige, om og i givet fald hvor stor forskel der er i kriminalitetshyppigheden mellem personer af dansk og af udenlandsk oprindelse, når der korrigeres for samtlige forskelle [7].

Tabel 2 [8]. Personer med strafferetlige afgørelser 2002 fordelt efter indvandrerstatus.

Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Hele befolkningen

Antal pers 11.203 1.972 92.671 105.846 i % 10,60% 1,90% 87,60% 100,00%

I tabel 2 kan det ses at det sammenlagt var godt 12% af de straffede som var indvandrer eller efterkommer. Vha. bilag B1-2, avisartikler og andet statistik, er jeg kommet frem til at grunden til etniske gruppers overrepræsentation i opgørelser over ungdomskriminalitet, har noget at gøre med diskrimination. De etniske minoriteters har en højere ledighed end den øvrige befolkning.

                                                                   9
Forskerne er enige om, at dette til en vis grad skyldes etnisk betinget diskrimination . Jeg mener i

høj grad at der kan udledes frustration og vold gennem diskrimination. Diskrimination skal tages alvorlig eftersom det højst sandsynligt er den største danske integrationsudfordring. Det er også nødvendigt for mig at pointere der i denne sammenhæng med ungdomskriminalitet ikke er tale om

6

Oplysningerne er fundet med udgangspunkt i Danmarks Statistik men også www.justitsministeriet.dk, tabellen

omfatter alene mænd.
7

www.justitsministeriet.dk

8 www.dst.dk

9

Ifølge tidsskriftet for arbejdsliv.

Side 3

Samfundsfag 3.D

Forbrydelse & straf 12 oktober 2008

3 konformitetskriminalitet. Det handler i højere grad om en statusfrustration og teorien om relativ deprivation.

Bilag B2 er en artikel der er meget hård og kontant, og det bliver den også nødt til at være for at påvirke læserne. Pointeringen af at medierne og politikere generalisere alle ikke-hvide til at være en gruppe er genial, for det jo det der foregår. Men også det at klargøre sammenkædningen af kriminalitet og etnicitet altid er et symptom på strukturel diskrimination. Vi skal give alle individer en chance, det er ikke okay at stemple folk på grund af deres hudfarve, for så bliver de jo aldrig integreret. Hvis politiet hele tiden holder øje med én uden et egentligt belæg, så ender det med man som individ får en frustration og søger den identitet selv, som samfundet indirekte har pålagt personen!

Opgave 3:

Bilag C1 og Bilag C2, står i høj kontrast til hinanden. Dansk Folkeparti står fast som det populistiske parti, som de nu er, at voldmænd skal bag lås og tremmer med det samme. En strategisk idé overfor opinionsfaktoren. Dansk Folkeparti er meget taktisk. Partiet tilegner sig store fremskridt idet de benytter sig meget af opinionsfaktoren, som gennem medierne bliver videreført til befolkningen, som udfører det man i dag kalder ”issue-voting”, skråt op med ideologien! Partiet er kendt for at komme med en enkelt kontant løsning, på noget som egentlig er ret indviklet.

Bilag C2 (Det Radikale Venstres retspolitik) omhandler forebyggelse frem for straf. I den forstand at selvfølgelig skal de kriminelle afstraffes, men det er endnu vigtigere at forebygge kriminaliteten, således den ikke hænder så hyppigt. Dertil bliver det også klargjort at partiet er åbne overfor alternative straffe - humane straffemetoder.

Bilag C3 fortæller hvordan politikere er blevet nogle vatpikke der tilpasser deres retspolitik efter befolkningens præmisser, også selvom det er et faktum at hårdere straffe ikke nedsænker kriminalitet. Danmark står altså i dag i et dilemma som hedder, flere fængsler, flere fanger, men ikke mindre kriminalitet? En lignelse som ikke er helt logisk. Men hvorfor bliver politikerne ved med at gøre og sige hvad samfundet ønsker, burde de ikke være de smarte der havde overblikket, til at sige, vi gør sgu noget andet?

Problemet med Dansk Folkepartis idé overfor opinionsfaktoren, hvad angår popularitet, ligger i at folk, almindelige mennesker, ikke ved hvad der er bedst. Befolkningen kan ikke altid have ret, de har ikke alle en udbredt og objektiv viden, som ser bort for deres egen sikkerhed, derfor er det ikke sikkert som parti at handle efter befolkningens ønske. Det handler alt sammen om politikere der stræber efter kredit for at sige kriminelle skal straffes, for implicit er beskyttelsen af borgerne, og dette udfolder sig selvfølgelig til stemmer i bunkevis. For Dansk Folkeparti er det i høj grad borgernes mening som præger partiets retspolitik. Gennem deres mening udvises handlekraft og en interesse i at bevare sikkerheden hos borgerne. Men ifølge bilag C3 bliver sikkerheden jo ikke per automatik bedre af at sætte kriminelle bag tremmer. Dansk Folkeparti har hele tiden strategiske ideer overfor opinionsfaktoren og den parlamentariske faktor. Herved opretholdes deres stemmer, de rammer folks meninger og de er sikre på at have samarbejdsmuligheder i Folketinget. Andre partier som f.eks. Enhedslisten og Konservative har strategiske ideer overfor opinionsfaktoren hvad angår kontinuitet. De bevarer deres holdning om at straffen skal op, og herved skaber partierne tillid

- altså stemmer. Partierne har en bagtanke.

Side 4

Samfundsfag 3.D

Forbrydelse & straf 12 oktober 2008

4

Det Radikale Venstre går ind for forebyggelse. Dette er en holdning som ikke lægges ud udelukkende på grund af søgen efter kredit. Det er en holdning der udviser overblik og bedreviden.

Partiets retspolitik er human og ikke brutal. Holdningen afspejler sig også lidt i deres ideologi som er social-liberalistisk. Så i modsætning til Dansk Folkeparti, så påvirker værdisystemet i højere grad Det Radikale Venstres retspolitik frem for Forudsigelsessystemet. Men jeg vil våge at påstå ideologier fylder mindre i partiers holdninger i dag end de gjorde en gang. Tiderne har ændret sig.

Der er blevet gjort op med klasserne, og partierne hæfter sig mest til opinionsfaktoren og den parlamentariske faktor. Det Radikale Venstre er så at sige et særtilfælde. De fleste partier vælger altså deres retspolitik efter befolkningens mening, og ikke efter hvad der hensigtsmæssigt bedst fro samfundet, herved må jeg give bilag C3 ret i dets antagelser.

Indvandrerne i Danmark er mere kriminelle end danskerne. Efter min mening som er udledt af avisartikler, statistik mm., så handler dette i bund og grund om diskrimination. Vi sætter alle indvandrere og deres efterkommere i en gruppe, og peger på dem og siger de er nogle banditter.

Ikke nok med det, vi holder også bedre opsyn med. Herved indordner indvandrerne sig efter vores opfattelse, og skaber en identitet som kriminel. For hvad er forskellen på at gøre det og ikke at gøre det, hvis man uanset hvad bliver anset for at være en kriminel? Det er en statusfrustration som vi er kolde i røven overfor. Det er medierne som er bedst til dette. De skriver og skriver om hvilken ballade indvandrerne forvolder, hvad med at skrive om de mange positive ting om dem også? Så kunne det være samfundet ville være bedre til at integrere dem og byde dem velkommen, og så kunne det være der ikke var så meget kriminalitet. Denne form for kulturracisme vi i Danmark er så småt begyndt at opbygge, skal ophøre!