Et eksempel fra STX 3.g
Bysociologi og gentrificering | Samfundsfag A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Samfundsfag A og fylder 2 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Bysociologi, Bourdieu
Gentrificering betegner de forandringer der sker i et byområde, som følge af at den mere velstillede middelklasse køber ejendomme i et mindre velstående samfund. Som konsekvens af det, stiger den gennemsnitlige indkomst, hvilket kan resultere i at de beboere med lavere indkomster bliver nødsaget til at flytte, på grund af højere huspriser, husleje og ejendomsskatter. Netop dette er sket i nogle STX 3.g ningen af, i denne opgave.
Diskutér, hvilken betydning gentrificeringen af tidligere arbejderkvarterer har for beboerne i storbyen. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag 1, ”Københavneriet møder gammel Vesterbro-rotte: »Jeg vil sgu da skide på deres altaner«” og du skal anvende bysociologisk viden.
Gentrificeringen af storbyen kan have flere forskellige betydninger for beboerne. Vesterbro er for eksempel gået fra at være et arbejderklassekvarter, som var præget af prostitution og narko til at være en bydel hvor man nu kan gå på fine sushirestauranter og smarte caféer. Men alt dette har haft en stor konsekvens for de beboere, som er vokset op på Vesterbro eller har boet der i tiden før byfornyelsen. Efterhånden som Vesterbro blev mere og mere populært flyttede katalysatorerne til stedet og de havde det formål, at transformere stedet fra at være faldefærdigt til at være et godt sted at bo og et godt sted at skabe nyt netværk. Før byfornyelsen var det primært beboere med en lav indkomst, kort- eller slet ingen uddannelse, samt de fleste havde et problem med narkotika eller prostitution, som boede på Vesterbro. Bygningerne var slidte og husleje, samt huspriser, var lave. Derudover bestod Vesterbro af en masse værtshuse, klubber og sexbutikker, som alt sammen var med til at gøre Vesterbro til det den var kendt for og for det som de tidligere beboere betragtede som deres hjem og hverdag. Alt dette er i dag blevet meget anderledes. De fleste værthuse er blevet skiftet ud med smarte nye caféer, hvor man kan købe cafe latte og en sandwich til 60 kroner, i stedet for en flaske øl og det er netop det som Kim Trempenau kritiserer ved det nye Vesterbro. Han har svært ved at genkende de gader, som han voksede op på, i dag.
Kim Tempenau hører under den livform, der kaldes for ”De overførte”. Dette antages fordi, at der i artiklen står at Kim modtager førtidspension og dermed ikke er i arbejde.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.