Synopsis om velfærdsstaten og dens udfordringer

Side 1

Er den danske velfærdsstat truet?

Problemformulering

Grundlæggende problemstilling: Hvilke udfordringer står det danske velfærdssamfund over for i dag, og hvilke løsningsforslag findes der til at sikre velfærden i fremtiden? Denne problemstilling er interessant, da velfærdsstaten i dag netop står over for en række væsentlige udfordringer, som der må tages stilling til. Der findes imidlertid vidt forskellige holdninger til og løsninger på, hvordan velfærdsstatens beståen sikres. Problemstillingen belyses således ved følgende underspørgsmål:

1) Redegør for de tre hovedtyper af velfærdsmodeller.

2) Undersøg hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for.

3) Diskuter forskellige løsninger til at sikre det danske velfærdssamfund.

Velfærdsmodeller

🞟 Velfærdssamfund: ingen afgrænset definition. Dog fællestræk ved generel forståelse af velfærdsstaten (demokrati og fokus på menneskerettigheder, krav til levestandard og hensyntagen til de svage grupper i samfundet). Veludviklede samfund har velfærdsordninger, men organisering og udbredelse af velfærdssystemerne varierer.

Velfærdsmodeller: centrale forskelle i indretning af velfærdssamfund og sikring af ovenstående kriterier. Forbehold: forenkling, modellerne overlapper, som regel træk af samtlige modeller i et velfærdssamfund.

🞟 Tre hovedtyper af velfærdsmodeller (jf. sociolog Esping-Andersen, 1990):

- Den residuale velfærdsmodel: Samfundets indretning markedsbestemt. Offentlige ydelser

= beskedne, behovsafhængige, modtagere opfattes som en særlig social klasse.

Privatiserede sociale ydelser og private hjælpeorganisationer spiller stor rolle. Statens

rolle = residual (træder til når de andre kanaler slår fejl og en offentlig indgriben er

nødvendig).

- Den kontinentaleuropæiske velfærdsmodel: Fokus på fællesskabet – det civile samfund

(familie og netværk, såvel som frivillige og religiøse organisationer), hvor det primære sociale ansvar ligger (lovpligtig indbyrdes forsørgerpligt inden for familien). Bibeholder traditionelt familiemønster, f.eks. prioriteres offentlig børnepasning lavt. Sociale

Side 2

problemer løses gennem obligatoriske socialforsikringsordninger fra arbejdsmarkedet. Ret til sociale ydelser fra det offentlige knyttet til arbejdsmarkedstilknytningen (over tid).

- Den skandinaviske/universelle velfærdsmodel: Staten – afgørende faktor for at sikre

befolkningen sociale rettigheder. Omfattende omfordeling, målsætning om ikke kun at hjælpe de allerdårligst stillede, men også at nå bredere grupper. Ordninger rettet mod det enkelte individ. Universel: alle har rettigheder, alle bidrager til finansieringen.

Velfærdsordningerne organiseret via den offentlige sektor – højt skattetryk og bred skattebase. Den danske velfærdsmodel ligger sig i høj grad op af den universelle (få undtagelser).

🞟 Opsamling: velfærdsmodeller adskiller sig ved den rolle, der tillægges staten/den offentlige

sektor, markedet, familien, samt humanitære organisationer mm. Forskellige støttepiller ved social situation (arbejdsløs, syg, mistet arbejdsevne osv.).

Udfordringer for velfærdssamfundet

🞟 Forsørgelsesproblematikken: De beskæftigede skaber grundlaget for at forsørge andre i samfundet. Der skal derfor være overensstemmelse imellem antallet af forsørgere og antallet af forsørgende i samfundet. Demografiske forskydninger (flere ældre og færre erhvervsaktive, pga. fald i fertilitet og stigende levealder). Velfærdssamfundets finanser under pres (stigende udgifter og faldende indtægter for det offentlige). Inddrag bilag 1, tabel B.6 samt B7 (stigning i samlet befolkning og personer uden for arbejdsstyrken, fald i arbejdsstyrke, samt stigning i personer på overførselsindkomster, især folkepension).

🞟 Velstandsstigning: øgede krav til den offentlige velfærdsservice (udgiftspres), samtidigt ønske om at omsætte øget velstand til mere fritid (faldende skatteindtægt).

🞟 Individualisering: kollektiv ansvarlighed grundlag for velfærdssamfund. Stigende individualisering i det senmoderne samfund (jf. Giddens), mere oplyste, kritiske og krævende individer – mindre ansvarsfølelse over for fællesskabet? Stigende privatisering og brugerbetaling – større ulighed. Fravælgelse af det offentlige velfærdssystem kan resultere i svindende vilje til at betale skat, jf. Bilag 6. Modsigelse: inddrag bilag 4, tabel 1 (svingende tiltro til velfærdsstaten, seneste stigende) og tabel 2 (generelt prioritering af den offentlige service frem for skattelettelser, med undtagelse af selvstændige, snævert flertal for skattelettelser).

Side 3

🞟 Globalisering: øget migration (integration, arbejdsmarkedsdeltagelse hos indvandrere og efterkommere) samt konkurrence (påvirker arbejdsmarkedet og beskatningen).

Velfærdssamfundet må tilpasses globaliseringen. Inddrag evt. bilag 2, tabel 2 i forbindelse med integration.

🞟 Levestandard: kriterium for velfærd. Fattigdom – udfordring for velfærdssamfundet. Inddrag bilag 2, figur 1 og tabel 1 – markant stigning i fattigdom, dog også i medianindkomster.

Inddrag viden om relativ og absolut fattigdom.

Diskussion af muligheder for at sikre velfærden

🞟 Socialdemokratiet og SF (jf. ”Fair løsning”):

- Stærkt imod skattelettelser (opfattes som stigende ulighed).

- Sikring af velfærd: Investering på 1,45 mia. kr. i kommunerne, investering på 750 mio. kr.

folkeskolen, investering på 800 mio. kr. i sundhedsvæsenet (og sikre at pengene ikke går til fradrag på private sundhedsforsikringer), investering på 400 mio. kr. i den kommunale forebyggelsesindsats på sundhedsområdet.

- Finansiering af velfærd: alle danskere skal arbejde 12 minutter mere om dagen (eller 1 time mere om ugen), offentlige investeringer for at sikre offentlige arbejdspladser, investering i nye teknologier, fokus på uddannelse (flere i uddannelse, hurtigere igennem uddannelse), samt omlægning af samarbejde imellem kommunerne og Folketinget.

→ Følgeslutning: Klart udgangspunkt i den universelle velfærdsmodel, fortsat højt skattetryk og omfattende omfordeling, målsætning om at alle skal bidrage til finansieringen af velfærdsstaten ved at yde mere (arbejde). Inddrag bilag 3: Enhedslisten: ”Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark”: lønstigninger til lavestlønnede offentligt ansatte, udvidelse af dagpengesystemet, udvidelse af kontanthjælpen, øget folkepension samt øget SU. Følgeslutning: øgede og udvidede indkomstoverførsler – større omfordeling for at sikre større lighed og nedsætte fattigdom. Dog intet forslag til finansiering af disse udvidelser.

🞟 Velfærdskommissionens rapport fra 2005 (nedsat af regeringen), udarbejdede forslag til at sikre velfærden. Hovedpunkter:

- Øge antallet af erhvervsaktive: højere tilbagetrækningsalder, der følger med levetiden, unge hurtigere igennem uddannelse, bedre integration af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, lempet skat på arbejde (bl.a. finansieret ved at hæve ejendomsskatten).

Side 4

- Nedbringe ledigheden: kombination af forskellige arbejdsmarkedspolitiske tiltag (både stramningsstrategi og til dels opkvalificeringsstrategi).

- Imødegå globalisering: satsning på uddannelse, mere målrettet integration, pointsystem for udlændinge, der kommer til Danmark, samt tilpasset brugerbetaling på kandidatuddannelse med henblik på at beholde højt uddannede i Danmark.

- Målrette offentlige ydelser: pensionssystemet tilpasses de svageste ældre, udfasning af en række særordninger for ældre, udfasning af boligstøtte og boligsikring til de, der har behov, reducering af børnechecken til finansiering af forbedring af grundskole.

- Sikre den offentlige velfærdsservice: effektivisering, struktureftersyn og resultatkrav til den offentlige sektor, samt brugerbetaling på sundhedsområdet (der tilpasses den enkeltes indkomst) og en del af hjemmehjælpen.

→ Følgeslutning: Skærpede offentlige ydelser og overførselsindkomster, der både har til formål at spare, samt at øge tilskyndelsen til at arbejde. Målretning af en del ydelser og indførelse af brugerbetaling.

🞟 Til dels enighed om fremtidens velfærd – velfærdsforliget (V, K, DF, S og DV).

🞟 Diskussion: Målretning og brugerbetaling → privatisering af serviceydelser → bestikkelsesteorien: mindre incitament for den enkelte til at betale skat og bidrage til fællesskabet, hvis man som individ ikke får noget for skattekronerne (i kombination med individualisering). Inddrag bilag 7, kronik af Nina Smith (forslag om målretning, prioritering af de virkeligt svage i samfundet, i højere grad at yde efter evne og nyde efter behov). Inddrag bilag 8 (undersøgelse viser, at flertallet af danskerne er imod brugerbetaling og ønsker at bevare den nuværende, danske velfærdsmodel).

🞟 Diskussion: Overgang fra den universelle til den residuale velfærdsmodel? Privatisering –

splittende for fællesskabet? Inddrag bilag 9 (velfærdspolitikken bliver mere liberal/residual,

privatiseringen er stigende – danskere tager ikke stilling til konsekvenserne af skattelettelserne og de offentlige nedskæringer, der fører til netop privatisering).

Side 5

Konklusion

Det står således klart for enhver, at det danske velfærdssamfund, der tager sit udgangspunkt i den universelle velfærdsmodel, står over for en række af fundamentale økonomiske og politiske udfordringer. Der hersker iblandt både vælgere og politikere bred enighed om, at disse udfordringer må imødegås, og at velfærdsstaten dermed må tilpasses. Ligeledes hersker der iblandt en stor del af partierne til dels enighed om en række af løsningsforslag, der fremgår af velfærdsforliget.

Dog ligger der en fundamental forskel i regeringens og oppositionens tilgang til ovenstående udfordringer, idet regeringen i stigende grad bevæger sig over i en velfærdsmodel, der minder om den residuale, idet der indføres skattelettelser, samtidig med, at en lang række af serviceydelser målrettes, en del overførselsindkomster ønskes begrænset eller endda helt afskaffet, der ønskes indføring af brugerbetaling på en række serviceydelser, og hos f.eks. Konservative tillægges større betydning til den private sektor samt frivillige organisationer som formidlere af sociale ydelser. I oppositionen tages der imidlertid fortsat udgangspunkt i den universelle velfærdsmodel, idet der tages afstand fra skattelettelser og nedskæring på det offentlige og på overførselsindkomster. I stedet satses der fra S og SF’s side på en fælles indsats i form af øgede arbejdstimer, hvilket netop stemmer overens med den universelle tankegang. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt danskerne er villige til at arbejde en time ekstra om ugen for at sikre bevarelsen af den universelle velfærdsstat, eller om der i stigende grad er opbakning til en liberalisering af den danske velfærdsstat, hvilket visse undersøgelser dog ikke tyder på. Der ligger også en diskussion i, hvorvidt den universelle velfærdsmodel er den mest solidariske, eller om en målretning af ydelserne i virkeligheden vil være mest solidarisk over for de svageste i samfundet, som Nina Smith påpeger. Uanset hvad må den danske befolkning, som Niels Kølle understreger, tage stilling til de udfordringer, som velfærdsstaten står over for, og vigtigst af alt hvilken retning velfærdspolitikken og samfundet bør bevæge sig hen i.

Side 6

Bilag 8

Information

Danskerne siger nej til brugerbetaling

Bilag 9

Information