Sammenhængskraften i Danmark synopsis samfundsfag A

Side 1

Side 1 af 4

Sammenhængskraft i Danmark

Tema/Emne Sammenhængskraften i det senmoderne samfund

Indledning I det seneste årti har begrebet ”sammenhængskraft” været meget aktuel på den politiske dagsorden, bl.a. mht. integration og indvandrere, men det er især debatten om, hvad der skaber denne såkaldte sammenhængskraft, som man synes at være uenige om. Hænger vi sammen fordi vi har en fælles kultur og nationalfølelse og stærke traditioner for at løse problemer i foreninger? Eller er forklaringen, at vi i kraft af velfærdsstaten er et af verdens mest lige samfund økonomisk set?

Problemformule 1) Redegør for udviklingen af det danske samfund fra det traditionelle til det senmoderne, ring og dernæst for sammenhængskraften.

2) Undersøg sammenhængskraften i det senmoderne samfund.

3) Vurder ud fra Kasper Støvrings syn på sammenhængskraften og den socialdemokratiske selvforståelse, hvordan velfærdsstaten påvirker sammenhængskraften i det senmoderne samfund.

Uddybning, Jeg vil redegøre for udviklingen af det danske samfund og dernæst

STX 3.g sammenhængskraften. Derefter vil jeg undersøge hvordan sammenhængskraften har begrebsbrug og det i et samfund, der i høj grad er præget af en stigende individualisering. Til slut vil jeg teori vurdere og diskutere velfærdsstatens indflydelse på sammenhængskraften.

(eventuelle hypoteser, Begreber: eventuelle - Social kapital: De ressourcer man har med sig i et større socialt område, i form af underspørgsmål, netværker og evnen til at skabe kontakter til magtfulde aktører.

oplagte områder - Individualisering: Samfundsmæssig proces, der indebærer en nedbrydning af individets som I har skåret traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber. Dermed dannelsen af individet som fra, definitioner social enhed med bestemte rettigheder og ansvar.

STX 3.g - Atomiseret samfund: Samfund hvor individualiseringen er så stor, at følelsen af begreber der fællesskab mangler.

bruges i - Pluralistisk samfund: Pluralistiske samfund er samfund med mange etniske grupper.

synopsen) - Interdependens: Gensidig afhængighed.

- Udlejring af sociale relationer: Mange af de opgaver der traditionelt lå i familien er overtaget af velfærdsstaten eller markedet

- Kulturel frisættelse: Der er sket en opløsning af normer og traditioner.

Side 2

Side 2 af 4

Beskrivelse Sammenhængskraft:

- Overordnet 🡪de institutioner, normer og værdier, der skaber samhørighed mellem individerne i samfundet 🡪 baseret på social kapital.

- Mekanisk sammenhængskraft 🡪 at individer hænger sammen forudsætter at de er ens

🡪 hører til det homogene, traditionelle samfund,

- Opererer med et 'vi' over for et 'de'. Søren Krarup gør fx det danske folk til ét subjekt med én fælles bevidsthed. Befolkningen handler og taler med én stemme.

- Organisk sammenhængskraft 🡪 Opstår, fordi forskellige individer i kraft af deres forskellighed er henvist til hinanden 🡪 hører til et pluralistisk samfund.

Udviklingen af samfundet:

- Giddens 4 tendenser:

Adskillelse af tid og rum (globalisering), udlejring af sociale relationer, afhængighed af abstrakte systemer og øget refleksivitet.

- Thomas Ziehe 🡪kulturel frisættelse 🡪aftraditionalisering, opløsning af faste normer og værdier 🡪øget individualisering.

- Zygmunt Bauman kritisk; det senmoderne 🡪 et atomiseret samfund 🡪atomiseret

individ = kun have sig selv og sin egen sfære i tankerne 🡪grundlaget for vores

fællesskaber eroderes.

Påvisning/samm - Individualisme og globalisering gør det svært at finde en fælles livsverden.
enligning/analys - 1970’erne 🡪søgningen efter livsverden blev præget af ideologier.

e - 1990’erne 🡪religion er blevet aktuelt, måske fordi den medfører fornyet fællesskabsfølelse og solidaritet?

- Emilé Durkeim: 2 former for solidaritet – organisk og mekanisk:

- Mekanisk: Ses i de traditionelle samfund, nøgleord: Lighed, homogenitet, ”collective consciousness” (fælles bevidsthed) 🡪individerne er kun noget i kraft af fællesskabet.

- Organisk: Ses i de moderne samfund hvor Individerne bliver selvstændige enheder, indgår i flere fællesskaber dvs. individets valg bliver uforudsigelige.

- På trods af selvstændighed, opstår der interdependens mellem de enkelte individer i kraft af specialiseringen. Stigende interdependens 🡪sammenhængskraft.

- Den ”nye” sammenhængskraft:

• en blanding af mekanisk og organisk ses i civilsamfundet i form af foreninger, klubber, frikirker osv. der er forskellige fra de gamle fællesskaber pga.

interdependensen.

• ny solidaritet, som bygger på balancen ml. individuel frihed + forpligtelse for

fællesskabet og tillid.

• ikke tale om 100% bevarelse af gammel sammenhængskraft, men dermed udvikling og fornyelse af denne.

Side 3

Side 3 af 4

Diskussion og - Socialdemokratisk selvforståelse (særligt Poul Nyrup): vurdering

Den socialdemokratiske velfærdsstat i Danmark sikrer sammenhængskraften i samfundet.

- Kasper Støvring: ”Kultur betyder mest, siger jeg” 🡪 Støvring afviser, at sammenhængskraft handler om velfærdsstat, økonomisk fordeling eller ren jura

🡪Klassisk konservativt synspunkt, at vores samfunds normer og spilleregler udspringer af kultur 🡪 Det kulturelle er elementært.

Støvring:

• ”Velfærdsutopien kan meget vel være en trussel mod sammenhængskraften”

• Velfærdsutopien skaber en lighed, der kun vil bestå i den enkeltes ret til sociale goder og retten til andel i den politiske omfordeling af goder, desuden klientgøres den enkelte.

• Krævementaliteten undergraver fællesskabsfølelsen, ansvarligheden og solidariteten i samfundet.

• Det er ikke velfærdsstaten, der skaber tillidskulturen, men den sociale sammenhængskraft der er baseret på kultur.

• Velfærdsstaten risikerer at ødelægge tillidskulturen.

- Velfærdsstaten i dag 🡪giver næring til sammenhængskraften, fordi: 1. Den skaber indflydelse, 2. rettigheder, 3. fællesskabsfølelse 4. Vigtigst af alt er velfærdsstaten i de nordiske lande fællesnævner i forhold til tillid, der er en vigtig pointe mht.

sammenhængskraft.

- Velfærdsstatens negative sider:

• Støvring har ret, den kan skabe krævementalitet, som truer sammenhængskraften, fordi man malker fællesskabet, MEN da der ikke findes umiddelbare kvantitative data på hvor mange ”krævere”, der er tale om, kan man ikke umiddelbart sige så meget om dette.

Konklusion på I det senmoderne samfund er der sket en individualisering og desuden en globalisering, der har problemformule medført at vores samfund består af støre etniske grupper end før. Dette gør, at den mekaniske ring sammenhængskraft bliver svagere i forhold til det traditionelle samfund, hvor befolkningen var homogen. Organisk sammenhængskraft kommer dermed til at udgøre en større del af sammenhængskraften, og interdependensen øges. Mht. Velfærdsstatens påvirkning på sammenhængskraften kan den socialdemokratiske selvopfattelse ikke helt forkastes, idet den skaber en fællesskabsfølelse, men Kasper Støvrings opfattelse af at kultur betyder meget er heller ikke forkert, den er måske bare ikke det vigtigste, som han påstår, i et samfund der bliver mere og mere pluralistisk.

Litteraturliste Internetsider:

http://www.information.dk/154680
http://beinov.blogs.berlingske.dk/2010/04/25/den-vigtige-sammenh%C3%A6ngskraft/
http://www.information.dk/147109
http://www.teorier.dk/tekster/emile-durkheim-solidaritet.php
http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2010/06/htm

Side 4

Side 4 af 4