Klima og klimapolitik synopsis

Side 1

[navn fjernet] 3t 8/11 2009

1

Dansk Klimapolitik.

problemformulering

Klimaproblematikken har siden 2007 vagt stor international politisk debat, hvilket også har medført debat i danske medier og blandt befolkningen. Danmark har både via EU og som land sagt ja til at nedsætte deres CO2-udledning ved at indgå i Kyoto-aftalen, men er dog ikke bundet at denne aftale. Hvilke problemer sætter det for klimaet og klimadebatten af sådanne aftaler ikke er bundne.

problemstillinger

• Redegør ud fra Bilag 7, for at de internationale aftaler skaber rammer for dansk klimapolitik.

• Sammenlign tabellerne i Bilag 6,og undersøg dermed CO2-afgifters eventuelle indflydelse på fremtiden energiforbrug.

• Diskuter den internationale klimadebats indflydelse på forholdet mellem landes samarbejde og deres udenrigspolitik.

Ad. 1. Figuren viser hvorledes ”klimapolitikken i Danmark reguleres på tre politiske niveauer.” på internationalt niveau, på EU-niveau og på dansk niveau. På internationalt niveau nedsættes tre instrumenter, der skal være med til at virkeliggøre Kyoto-aftalen, hvor 162 lande har indgået STX 3.g

Dernæst fordeles der på EU-niveau kvoter til de enkle medlemslande, alt efter størrelse, CO2- udledning m.m. Der er på EU-niveau ingen lovgivning for energibesparelser og vedvarende energi, da disse først lovgives på dansk-niveau. Den Danske klimapolitik nedsættes dermed ovenfra i form STX 3.g rammer for dansk klimapolitik, fordi retningslinjerne nedsættes ovenfra på internationalt niveau.

Der findes ingen overordnet autoritet til at fastholde disse retningslinjer og lancering af projekter som JI og CDM da disse er frivillige.

Den internationale forklaring, der gives i bilag 6, er blot en af forklaringerne på hvad der styrer dansk klimapolitik. En anden forklaring er den konstruktivistiske forklaring.

Ad. 2. Figuren om vandpris og forbrug i bilag 6 viser sammenhængen mellem prisen på vand og forbruget af vand. Tabellen viser at der i perioden fra 1993 til 2003 er en sammenhæng mellem

                     3
stigning i vandprisen pr. m

vand og forbruget af vand. Dette giver et billede, der fortæller at når

Side 2

[navn fjernet] 3t 8/11 2009

2 prisen stiger på en vare så falder forbruget af denne vare. Figuren om benzinpris og bilkørsel i bilag

6 viser, at der i perioden 1970 til 2002 ikke er nogen generel sammenhæng mellem stigning på benzinpriser og antallet af kørte km pr. bil pr. år. Til forskel for den første figur viser denne figur, at der ikke er nogen sammenhæng mellem en vares prisstigning og forbruget at denne vare.

Disse figurer er således modstridende i deres resultater. En vigtig faktor, der skal inddrages i figuren med benzinpris og bilkørsel, er at siden 1070’erne har flere opnået en større velstand.

Derudover er priserne på offentligt transport steget enormt og derfor vælger mange at tage bilen.

Det er derfor svært at forudsige om CO2-afgifter vil få en virkning på danskerens energibrug. Set ud fra den af bilags 6 mest pålidelige resultater i sammenhæng med en øget medieopmærksomhed kan det dog godt tænkes af CO2-afgifter vil sænke danskernes energiforbrug.

Ad. 3. Klima debatten er efter årtusindeskiftet blevet til high politic i international politik. Dette har også betydet af stater i langt større grad har været tvunget til at samarbejde for at finde en fælles løsning på klimaproblemerne. Dette samarbejde ses blandt andet i bilag 4, der viser et billede af Anders Fogh, Connie Hedegaard, Angela Merkel og Sigmar Gabriel (Den tyske miljøminister), på deres inspektionstur til Grønland, hvor de for alvor kunne se klimaforandringernes konsekvenser. Kyoto-aftalen er et resultat af det internationale klimasamarbejde. Problematikken i denne aftale er dog, at der ikke findes nogen overordnet autoritet eller sanktioner for de lande der ikke følger aftalens retningslinjer. Dette kan skabe et ”free-rider-problem” hvor ikke alle lande forsøger at nedsætte deres CO -udledning, pga. for store

2 økonomiske omkostninger. USA valgte ikke at indgå i aftalen og sætter som verdens næst største udleder af CO2 et dårligt eksempel, der i stor grad kan påvirke resten af verden. De mange politiske spørgsmål, om hvem der bærer hovedansvaret for klimaændringerne på baggrund af CO2-udledning, har også skabt splid mellem forskellige nationer og især mellem Ilande og Ulande.

Dette slås fast i bilag 3, hvor Kinas premierminister mener at Vesten skal ændre livsstil. Derudover mener FN’s klimachef at Ulande som Kina skal have fri adgang til miljøvenlige teknologier. Denne udmelding er interessant set i forhold til Bjørn Lomborgs teori om et "klima-industrielt kompleks."

Forskellen på om klimaproblematikken skaber mere samarbejde eller mere splid blandt nationer kan diskuteres ud fra en idealistiske eller realistiske teoriopfattelse. Derudover kan også Huntington’s teori om

Side 3

[navn fjernet] 3t 8/11 2009

3 civilisationernes sammenstød bruges til at forklare uenigheden i klimadebatten når det gælder Vesten vs.

Østen.

Konklusion.

Det er klart af mangel på en overordnet autoritet inden for klimaaftalerne har og kan få stor indflydelse på hvorledes verdens stater vælger at løse fremtidens store klimaforandringer. I værste tilfælde kan den manglende autoritet og mangel på sanktioner få fatale konsekvenser for fremtiden, fordi verdenssamfundet har handlet for langsomt i forhold til klimaændringernes hastighed.