Danmarks konkurrenceevne | Synopsis samfundsfag A

Side 1

Danmarks Konkurrenceevne

Indledning

Danmark kommer i fremtiden til at stå overfor store økonomiske udfordringer hvis vi fortsat skal have en stærk velfærdsstat. Hastigt voksende økonomier som Kina og Indien kommer i fremtiden til at spille en stor rolle på verdensmarkedet med en faldende dansk eksport til følge. Danmark er derfor nødt til at forbedre sin konkurrenceevne hvis eksporten skal stige igen.

Problemformulering

Hvilke udfordringer har globaliseringen skabt for dansk økonomi, og hvordan kan disse udfordringer klares? evt . mere fokus, f.eks. finanskrisen

Problemstillinger:

1. Hvordan har globaliseringen indvirkning på dansk økonomi? Herunder fordele og ulemper ved globaliseringen. her blander du flere taksonomiske niveauer, opdel hellere i flere spørgsmål

2. Hvad kan der af bilagene 1-8 siges om Danmarks konkurrenceevne?

3. Hvordan kan den danske konkurrenceevne forbedres? Herunder inddragelse af

Porters diamant. fine problemstillinger

Ad 1) Siden de opdagelsesrejsende begyndte at søge ud af Europa er verden blevet mindre og mindre i den forstand at regionerne begyndte at interagere og handle med hinanden. I de seneste årtier har globaliseringen for alvor taget fart idet moderne teknologi har gjort det både muligt og billigt at komme i kontakt med hinanden. Dette har gjort intra- og interindustrielhandel muligt. Udbredelsen af liberalisme og markedsøkonomi har tilmed resulteret i flere mulige handelspartnere men samtidig har det også resulteret i en øget konkurrence mellem landene for at vinde markedsandele og derved øge sin eksport. I bilag 2 bliver der således påpeget at der er opstået en ny global arbejdsdeling idet globaliseringen har resulteret i at Danmark bliver påvirket af bl.a. Kinas udvikling. Den danske økonomi bliver således sat på prøve idet Kinas konkurrenceevne er langt bedre end vores pga. Kinas

Side 2

mulighed for lave produktionsomkostninger. Under den finansielle krise blev dette problem for alvor synligt. nævn, at de primært kan holde lønningerne lave

Globalisering har dog ikke kun negativ indvirkning på dansk økonomi. Globaliseringen betyder nemlig også at nye markeder er blomstret frem og eksportmuligheder er derved øget.

Globaliseringen gør det også muligt at drage nytte af netop den internationale arbejdsdeling og få komparative fordele (Ricardos teori). Dette betyder at lande kan få fordele ved at samarbejde med hinanden idet de enkelte lande kan specialisere sig inden for f.eks. stof til skjorter, mens et andet land kan specialisere i at lave skjorter. På denne måde kan produktionsomkostningerne mindskes eftersom man kan drage nytte af stordriftsfordele samt eventuel produktivitetsstigning. I en udbygning af Ricardos teori, den såkaldte faktorudrustningsteori (Hekscher- Ohlin), påpeges det at de enkelte landes specialisering vil være afhængig af produktionsfaktorene i landet. Dvs. i lande som Kina vil produktionen hovedsageligt være arbejdskraftintensiv pga. befolkningens størrelse, mens små i-lande som Danmark vil have en kapitalintensiv produktion. Faktorudrustningsteorien forklarer den interindustrielle handel mellem f.eks. i- og u-lande. godt

Ad 2) Af bilag 1-8 kan det overordnet ses at dansk konkurrenceevne er dårlig. I bilag 1 påpeges det at der er sket en outsourcing af især arbejdspladser til ufaglærte til lande som Kina og Indien med en større produktivitet. Dette kan forklares ved brug af faktorudrustningsteorien idet Kina og Indien er arbejdskraftintensive lande. Arbejdspladser til ufaglærte er ofte arbejdskraftintensive produktioner og da Kina og Indien har en fordel her vil produktionen med fordel kunne outsources dertil. Den øgede outsourcing er negativt for den danske økonomi idet ledigheden således vil stige og eksporten falde. Bilag 2 viser endvidere at dansk konkurrenceevne er i fare for at blive yderligere forringet idet Kina også begynder at satse på kapitalintensiv produktion samt videnstung produktion. Kina er således begyndt at satse på innovation og kreativitet – ting som Danmark ellers har satset på siden firmaerne begyndte at outsource selve produktionen.

På trods af Danmarks dårlige konkurrenceevne ser det dog ud til at eksporten begynder at stige. Dette kan især ses på bilag 5-8. På bilag 6 kan man se at den sæsonkorigeret import er steget med 5,5% november 2010 til januar 2011, mens den sæsonkorrigeret eksport er steget med hele 12%. Eksporten stiger altså med større fart end importen samtidig med at

Side 3

indtægten på eksporten er større end udgifterne i importen. Således er handelsbalancen positiv. Mulige grunde til dette er præsenteret i bilag 5. En af grundene kan være at danskernes produktivitet er steget præciser?. På bilag 7 ses arbejdsproduktiviteten i perioden Her kan man se at produktiviteten er faldet drastisk fra 2003 til 2008 hvor antallet af arbejdstimer er steget mens bruttoværditilvæksten først er stagneret og sidenhen faldet. Karakteristisk for denne periode er en kraftig højkonjunktur bl.a. forårsaget af de afdragsfrie huslånsordninger der satte gang i højt forbrug der satte gang i acceleratoren og multiplikatoren. Faldet i produktiviteten indtil 2008 kan også ses på bilag 8. Da finanskrisen startede i 2008 kan man på bilag 7 se at produktiviteten begynder at stige. Grunden til dette kan være at man har effektiviseret og investeret i kapital under højkonjunkturen eller at flere er gået over til produktivitetsfremmende lønningssystemer som akkordløn. En anden grund kan også være at der er sket flere fyringer således at der er færre mennesker til at producere samme mængde som før. Interessant er det dog at bruttoværditilvæksten er faldet mens produktiviteten er steget hvorfor, forklar. Som der påpeges i bilag 5 kan stigningen i eksport skyldes øget efterspørgsel fra ikke-vestlige lande. Det kan være fra lande som Kina, der oplever økonomisk fremgang og derved også begynder at få råd til de varer som Danmarks erhvervsliv producerer. Her kan man tale om en slags gravitationsmodel (teori lavet af Linder) der beskriver at lande helst vil handle med lande der ligner en selv, fordi behov vil være ens.

god undersøgelse af bilagene, hvor de relevante inddrages, præciser mere enkelte steder Ad 3) Konkurrenceevne kan deles op i to dele; lønkonkurrenceevne (konkurrenceevne på kortsigt) og strukturelkonkurrenceevne (konkurrenceevne på lang sigt). Hvis man skal forbedre konkurrenceevne er det vigtigt at man ikke kun justerer de faktorerne der spiller ind på lønkonkurrenceevne (som løn og valutakurs) men også fokuserer på en mere langsigtet løsning på problemet. Hvis man skal forbedre lønkonkurrenceevnen kan man lave en generel nedsætning af lønnen, idet produktionsomkostninger derved vil falde og prisen på varen vil blive lavere, hvorved efterspørgslen kan forventes at stige. Dette er dog svært at forestille sig vil ske eftersom løsningen ikke er særlig populær hos vælgerne. En anden løsning er at sætte valutakursen ned således at eksporten bliver billigere. Dog er ulempen at importspriserne vil stige hvilket imidlertid kan føre til højere produktionsomkostninger idet mange produktioner i Danmark er afhængig af halvfabrikat fra udlandet. I bilag 5 påpeger Helge J. Pedersen

Side 4

imidlertid at han forventer en fremgang i eksporten pga. den svækkede Euro, der jf.

fastkurssamarbejdet har indflydelse på den danske krone.

At forbedre den strukturelle konkurrenceevne vil sige at man forbedrer nogle strukturer i samfundet der kan forbedre landets konkurrenceevne. Denne konkurrenceevne er ofte afhængig af den institutionelle konkurrenceevne som eksempelvis indebærer at borgerne i et land har gode uddannelsesmuligheder, mulighed for børnepasning samt god infrastruktur og konflikthåndteringssystem.

Økonomen Michael Porter har udfærdiget en model for den langsigtede konkurrenceevne (se bilag 1). Han mener et lands konkurrenceevne er bestemt af 4 forhold: Produktions faktorer, efterspørgselsforhold, beslægtede virksomheder (klynger) samt virksomhedsstrategier. I Danmark er det især produktions faktorerne der kan forbedres og disse er også en del af den institutionelle konkurrenceevne. Dette bliver især påpeget i bilag 3, hvor der står at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke kan fungere uden en velfungerende sundhedsmodel, uddannelsesmodel og en finansiel model. Hvis vi skal forbedre vores konkurrenceevne på længere sigt må vi altså sørge for et godt fundament for erhvervslivet heriblandt tilbyde gode uddannelsesmuligheder for ungdommen. I bilag 2 foreslåes der endvidere at Danmark skal satse på kreativitet og nytænkning nu hvor bl.a. Kina begynder at indfinde sig på markedet som et nyt innovationssamfund. Danmark skal sørge for at værdiforøge produktet så meget som muligt og udnytte den teknologi f.eks. der allerede er opfundet. I bilaget antydes det endvidere at Danmark skal prøve at specialisere sig indenfor et område og her vinde markedsandele for ”forhåbentlig kan Kina være med til at udfordre tanken om at Danmark er verdensmestre fra a-z, så vi kan komme ud over rampen”. Dette virker som en god ide eftersom det kan tænkes at man kan udnytte stordriftsfordele, samt tilrettelægge produktions faktorer og virksomhedsstrategier bedre. Ydermere kan det tænkes at beslægtede virksomheder i landet både kan fremme en skærpet konkurrenceevne, men samtidig danne et samarbejde.

Den internationale arbejdsdeling kan da tænkes at blive en realitet og man vil måske kunne drage nytte af komparative fordele og den øgede interdependens kan tænkes at mane til øget fred i verden. På den anden side kan den øgede afhængighed give en vis usikkerhed og utryghed i landet hvordan?

Side 5

Konklusion

Den øgede globalisering har skabt store udfordringer for den danske økonomi. Konkurrencen er blevet skærpet idet flere lande har indfundet sig på markedet. Den danske konkurrenceevne skal derfor forbedres, hvis vi stadig skal opretholde samme velfærdsniveau.

Konkurrenceevnen kan forbedres på kort og lang sigt. Den kort sigtede konkurrenceevne ser ud til allerede at virke idet eksporten er steget og dette kan bl.a. forklares ved den lave kronekurs (afhængig af euro). Den langsigtede konkurrenceevne kan forbedres ved især at fokusere på en af siderne i porter diamant, nemlig produktionsfaktorene. Disse faktorer kan reguleres af staten. Erhvervslivet er nemlig afhængigt a,f at der i landet er en godt uddannet befolkning, gode børnepasningsmuligheder, infrastruktur etc.

Spørgsmål til videre diskussion

- Hvilke konsekvenser kan der være ved den øgede fokusering på arbejdernes produktivitet og resultater? (sociologi) fine spørgsmål

- Hvordan vil de politiske partier forbedre den danske økonomi? (Fairløsning vs. 2020)

(politologi) fine spørgsmål

Rigtig god synopsis.

Du rammer genren godt, du stiller gode problemstillinger op, der formår at skabe et godt skelet til opgaven.

Du bør enkelte gange have lidt mere præcision i din besvarelse, men generelt er det en god afvejning mellem at skrive kortfattet og at skrive detaljeret.

Fine spørgsmål til videre arbejde.

Karakter: 12

Side 6

Bilag 1

Kilde: http://oekonominu.systime.dk/index.php?id=227