Et eksempel fra STX 2.g

SRO om integration i Tysk og Samfundsfag

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SROSamfundsfag ATysk fortsættersprog B 15 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de to fag i problemformuleringen. Hvilket spørgsmål skal hvert fag svare på?

  2. 4 min

    Find det sted, hvor opgaven skriver om metode. Kan du se, hvordan det ene fag arbejder anderledes end det andet?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Find et resultat, der kun kunne komme frem, fordi fagene blev brugt sammen.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Har din egen SRO en sætning, der siger, hvad hvert fag kan, som det andet ikke kan?

Skal du selv skrive SRO? Metoden står her: SRO i samfundsfag

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, SRO, Samfundsfag A, Tysk fortsættersprog B, 15 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skriver du selv SRO i 2.g? Læs, hvordan du gør hvert fags bidrag synligt, før det gælder SRP: SRO, generalprøven på din SRP.

Læs, hvilke metoder samfundsfag giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Samfundsfag i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 1 ~

SRO:

Identitet og kultursammenstød

Abstract

This paper seeks to examine some integration strategies and how they work in practice. It includes an analysis with special reference to the development and self-perception of the main characters in Fahit Akin’s “Gegen die Wand”.This study explains different integration strategies and based on this presentation the paper includes a discussion of advantages and disadvantages of the strategies used in Germany and Denmark. The paper describes integration, assimilation, pluralistic integration and segregation. The paper concludes that no strategy would work out better than the other in Germany or Denmark. That is only because Denmark and Germany are very similar countries and the strategies would probably work differently in a different country. That conclusion is also based on the discussion of the advantages and disadvantages. Also the analysis shows that three of the integration strategies are represented in the movie and no person representing a strategy does better than the others. Finally, the paper shows that the main characters find themselves between two identities and at last they have to make a choice between the two worlds. This is an image of how difficult it is to integrate into a new country.

Side 2

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 2 ~

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 3 Integration ............................................................................................................................................ 5 Integrationsstrategier ....................................................................................................................... 5 Eksempler ........................................................................................................................................ 5 Analyse af Fatih Akins ”Gegen die Wand” ......................................................................................... 6 Baggrund .......................................................................................................................................... 6 Synopsis............................................................................................................................................ 6 Fortolkning ....................................................................................................................................... 8 Diskussion af integrationsstrategier i Danmark og i Tyskland .......................................................... 10 Konklusion ......................................................................................................................................... 12 Bilag ................................................................................................................................................... 13 Kort oversigt over Cahit og Sibels udvikling og identitet .............................................................. 13 Oversigt over forskellene ved Religionsstyret samfund og sekulært samfund. ............................. 14 Kildeliste ........................................................................................................................................ 15

Side 3

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 3 ~

Indledning

I 1960’erne var der stor indvandring til Tyskland. På dette tidspunkt var Tyskland en af verdens førende industrination og havde et økonomisk opsving i midten af 1950’erne. Behovet for arbejdskraft voksede, og regeringen besluttede derfor at hente arbejdere udefra. Tyskland lavede rekrutteringsaftaler med Italien, men manglen på arbejdskraft vedblev, og aftaler blev lavet med både Marokko, Spanien, Grækenland, Portugal, Tyrkiet og flere lande.

I Tyskland boede der i 2005 omkring 2,5 millioner mennesker med tyrkisk oprindelse, og knapt

35% af de indvandrere og efterkommere, der bor i Tyskland, er af Tyrkisk oprindelse [1]. Med Tyrkiet lavede man særlige kriterier for gæstearbejderne, for at de ikke skulle søge permanent opholdstilladelse i Tyskland. Det måtte f.eks. kun være ugifte mænd, der søgte arbejdstilladelse, familiesammenføring var forbudt, opholdstilladelsen varede maximalt to år, og man skulle have lavet en sundhedstest, inden man flyttede til Tyskland. Desuden ville Tyskland kun anvende mænd fra det europæiske område. Der var på det tidspunkt høj arbejdsløshed i Tyrkiet, så dette var en oplagt chance at komme ud og tjene lidt ekstra til familien eller tjene lidt hurtige penge til sig selv.

Den tyske regering regnede med, at fænomenet med gæstearbejdere var en forbigående ting, og at gæstearbejderne automatisk ville flytte tilbage til deres eget land, så snart opholdstilladelsen udløb.

Da den tyske økonomi forringedes opstod der et ønske om, at gæstearbejderne skulle blive i Tyskland, og dette førte til, at der i 1970 blev annonceret den første integrationspolitik, som i første omgang henvendte sig til indvandrerfamilier. Dette førte til, at gæstearbejderne måtte beslutte sig for, om de ville blive i Tyskland eller flytte tilbage til Tyrkiet, hvilket resulterede i, at tyrkerne hentede deres familier til Tyskland.

Siden integrationstopmødet i 2006 er integration blevet højt prioriteret hos forbundskansleren Angela Merkel. Man har lavet et kursus, som nytilflyttere bliver tilbudt, der skal lære dem det tyske sprog og grundviden om samfund og lovsystemerne. I 2009 blev en Tysk-test lavet til tilflytterne.

At være tysktalende og at have grundlæggende viden om det nye hjemland er vejen til succesfuld integration [2]. Dog mener man, at tyrkere er de indvandrere, der er dårligst integrerede. Dette er et dårligt resultatet, hvis man ser på det fatkum, at over halvdelen af indvandrere med tyrkisk baggrund er født i Tyskland. Andelen af hjemmegående husmødre er ekstremt høj, og derudover er mange afhængig af statens sociale ydelser. Dette kan skyldes, at ekstremt få af indvandrere med tyrkisk baggrund har en studentereksamen eller en skoleuddannelse, men når denne befolkningsgruppe kommer fra hjem, hvor forældrene i første omgang heller ikke har en

1

Kristeligt Dagblad den 8. marts 2005

2

Hier ist meine Heimat, s. 10

Side 4

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 4 ~ uddannelse, er det logisk nok. Det er svært at bryde ud af den sociale arv, hvis man ikke har et godt

eksempel at følge i hjemmet.^{3}

I denne opgave har jeg valgt at skrive i tysk og samfundsfag, og da dette er et meget bredt emne vil der i opgaven være fokus på problemformuleringen.

Min problemformulering lyder således:

❖ Der ønskes en kort redegørelse af integrationsstrategier.

❖ Med udgangspunkt i filmmanuskriptet af Fatih Akin: ”Gegen die Wand” ønskes en analyse og fortolkning med særligt henblik på hovedpersonerne Cahit og Sibels udvikling og selvopfattelse

❖ Til sidst ønskes en kort diskussion af fordelene og ulemper ved forskellige integrationsstrategier i Danmark og i Tyskland.

I første afsnit vil jeg redegøre for integrationsstrategier for at danne overblik over de forskellige muligheder et samfund tilbyder. Derudover vil jeg lægge ud med at giv et eksempel på kulturel integration.

3

„Hier ist meine Heimat“, s. 6-10.

Side 5

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 5 ~

Integration

                   4
Integrationsstrategier

Vi har fire forskellige slags integrationsstrategier.

1. Assimilation; Her accepterer og tilpasser indvandreren sig flertalskulturen, og dermed forsvinder den oprindelige kultur. Indvandreren bør bosætte sig med etniske borgere og leve ligesom disse. Samfundet gør ikke noget for, at indvandreren kan dyrke sin oprindelige kultur, men modsætter sig derimod ghettodannelse og stiller krav til kulturelle og sproglige kompetencer.

                    5
2. Isolation/segregation , hvor indvandrerne ikke ønsker at tilpasse sig flertalskulturen, men

bare bevare sin egen. Her bosætter regeringen indvandrerne ét samlet sted og gør intet for, at indvandrerne skal lære det nye land at kende. Ovennævnte gæstearbejdere vil typisk tilhøre denne gruppe, da de kun skal opholde sig det pågældende land i et bestemt eller kortere stykke tid.

3. Multikulturalisme/pluralisk integreation, her lever forskellige kulturer i parallelgrupper. Her

er det op til den enkelte gruppe at indrette sig i samfundet. Her bliver der ikke stillet krav om sprog eller- kulturkendskab, og hver gruppe kan dyrke sin egen kultur uhindret.

4. Integration. Her kombinerer man to kulturer, så disse to komplimenterer og smitter af på hinanden. Det er det, vi officielt ønsker i Danmark, men integrationsloven er dog udformet således, at indvandrerne bliver nødt til at tilpasse sig flertalskulturen uden nogen form for indflydelse. Altså; de fleste politikkere har en assimilationstankegang, da de mener, at indvandrerne bør opføre sig som danskerne. Personer, specielt indvandrere, der har svært ved at identificere sig med begge kulturer og føler sig derfor rodløse uden nogen kultur at forpligte sig fuldstændig til, kaldes marginaliserede.

Eksempel på integration eller assimilation gennem religion.

Når indvandrer f.eks. tyrkere kommer til Danmark eller Tyskland, skabes der minoriteter i samfundet. Disse skal integreres for, at vi ikke får et opdelt samfund, og at alle får de samme muligheder. En af de faktorer, der gør, at det er svært at integrere sig, er sprog, baggrund, men også

                                                                          6 .
religionen, eks.: Hvis en tyrker kommer fra et religiøst samfund over til et sekulært samfund I
                                                                  7
landsbysamfundet regulerer og komplimenterer de to samfundssystemer hinanden , men hvis en

tyrkisk emigrant kommer til et europæisk land, hvor religionen kommer lidt i baggrunden, kan skellet mellem minoriteter og majoriteten blive forøget. Her står de to samfundssystemer overfor hinanden, og hvis man binder sig til den ene verden, forlader man automatisk den anden.

Emigranterne søger ly i det religiøse broderskab, og sådan kan minoriteterne hurtigt blive isoleret. I

4

”Ind i sociologien”, s. 179

5 www.velkommenher.dk

6

Se bilag 1

7

Samfund.dda.dk

Side 6

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 6 ~ det nye land er det ikke samfundet, der kræver en religiøs forpligtelse, men derimod de religiøse mindretalsgrupper. Man kan derfor tolke den hellige bog, som man vil. Dette kan også føre til integration eller assimilation, hvor emigranten lægger sig mere op af majoriteten i samfundet.

Analyse af Fatih Akins ”Gegen die Wand”

Baggrund

                                                                8
Fatih Akın er født tyrkisk i det tyske samfund med tyrkiske indvandrer forældre .

Hans kommentar på “Gegen die Wand”:

“For me actually it is about generation conflict – my parents have another attitude, another education, another background than I have. And that’s the same whether you are Muslim or

                               9
Catholic, this generational difference”

”Gegen die Wand” af Fatih Akin er en film, der tager emner og problemstillinger op om identitet, kærlighed og det at stå imellem to kulturer igennem hovedpersonerne Cahit og Sibel. Den ældre drukkenbolt Cahit møder den yngre Sibel på et hospital efter begges mislykkedes selvmordsforsøg.

Filmen sætter også fokus på, hvor vigtigt en rolle familien har for tyrkere i Tyskland.

Synopsis

Filmen viser en stereotype tyrkisk familie med forældrene som førstegenerationsindvandrere, med faderen som det absolutte overhoved, og den ældste broder som under-overhoved. Første generation vil typisk prøve at fastholde de traditionelle normer og regler for dennes kultur, mens børnene, her Sibel, typisk vil tilpasse sig det moderne samfund. Der er mange forventninger til specielt kvinderne i en tyrkisk familie, og det er her, problemet opstår for vores ene hovedperson, Sibel. Hun er opvokset i Tyskland, taler både tyrkisk og tysk og står imellem to verdenen, hvor hun skal mikse sin identitet mellem tysk og tyrkisk. Hun er vokset op blandt kvinder med mulighed og frihed til at udtrykke sig selv, og dette fremkalder det samme behov hos hende selv.

Sibels familie lever efter de tyrkiske traditioner med et stramt hierarki på hjemmefronten. Moderen er den typiske stereotype tyrkiske kvinde, der kommer i anden række hos både far og søn, men alligevel ikke protesterer eller på anden måde prøver at ændre på denne rolle i hjemmet. Hun taler kun tyrkisk og er derved isoleret fra samfundet. I dette hjem herskerer den klassiske kønsrollefordeling, hvor faderen er ansigtet udadtil, og moderen klarer pligterne i hjemmet og adlyder ordrer.

8

http://www.denstoredanske.dk/ Fatih_Akin

9

Gfl-journal.de

Side 7

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 7 ~

For os danskere lyder det uacceptabelt og gammeldags, men denne familie er ikke blevet europæiseret, sådan som Sibel drømmer om at være. Dette er også de forventninger, familien har til hende og det, der vil ske, hvis hun fulgte familiens kulturelle traditioner og gifter sig med en tyrkisk mand. Sibel bliver nød til at opføre sig i overensstemmelse med disse regler for ikke at blive udstødt af familien. Dennes ære afhænger af kvindernes opførsel, og æren er det vigtigste for familien, derfor må Sibel adlyde for at kunne beholde kontakten med moderen. Det ironiske i denne fortælling er dog, at mens Sibel prøver at komme af med den indirekte magt, som familien har over hende, lader hun den samme magt få kontrol og styre hele hendes liv.

Sibel vil slippe fra hjemmet og de stramme regler og ud og leve europæisk, hun er ung og vil ud og have sin egen identitet. Ønsket om et uafhængigt liv bort fra den strikte, tyrkiske familie fører hende til at fri til den ligeså ustabile Cahit, der vil blive accepteret af familien pga. sin tyrkiske baggrund, og samtidig sikre hende frihed og mulighed til at eksperimenterer med sin ungdom og sexualitet;

                                                        10
”Ich will leben, Cahit. Ich will leben, ich will tanzen, ich will ficken!” .

Cahit er et vrag, der lever og tænker på tysk, men alligevel stadig har rødder i den tyrkiske kultur.

Han har ingen familie i Tyskland, men er af tyrkisk afstamning og derfor et perfekt led i Sibels plan.

Han er ældre, og Sibel er hans billet til at komme af med sin gamle identitet og få en ny; igennem hende. Vi ved ikke meget om ham andet end, at han har mistet en kone. Dette kunne være en faktor, der har påvirket hans liv så ekstremt, at han lever af alkohol og næsten aldrig er mentalt tilstede.

Ellers ved vi, at han lever et liv i en lav social klasse med et dårligt job svarende til skraldemand på en bar. Filmen har fokus på, hvor dårligt det tyrkiske samfund er, derfor får vi aldrig rigtigt et svar på, hvordan han er havnet så langt nede i samfundet. Derfor kan vi ikke vide, om det er Tysklands myndigheder eller hans egne handlinger, der har placeret ham der, hvor han er.

Sibel kommer og vender hans verden op og ned og får ham til sidst overtalt til, at de to skal giftes.

Sibels familie undres over, hvorfor hun har valgt lige netop denne type, hvor jeg tror, at svaret må være, at han intet har at miste, og desuden repræsenterer han det liv, hun gerne vil have; et uafhængigt europæisk liv.

Gennem hele filmen svinger Sibel mellem de to identiteter. Først og fremmest den stille tyrkiske kvinde, der serverer kaffe og lytter uden indvendinger, da Cahit kommer på besøg hjemme hos hende for at bede om Sibels hånd [11]. For det andet den vilde, unge, tyske kvinde, der går på barer, drikker, danser og har adskillelige elskere. Et andet på identitetsskift er, når hun har sovet med en mand og så truer med at sende sin tyrkiske mand efter elskeren, hvis han vil se hende igen. ”Lass

10

”Gegen die Wand” scene 15

11

”Gegen die Wand” scene 25

Side 8

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 8 ~ die Finger von mir! Ich bin ’n verheiratete Frau. Ich bin ’n verheiratete türkische Frau und wenn

du mir zu nahe kommst bringt mein Mann dich um, Kapiert?“^{12} Her skifter hun fra den unge single

tysker til den gifte tyrkiske kvinde. Det er tydeligt, at Sibel skifter imellem identiteterne, som de bedst kommer hende til gode. Måske er det denne kombination af identiteter, der forvirrer hende, eller måske er hun bare et eksempel på, hvor svært det er at opretholde den tyrkiske kultur i et moderne tysk samfund.

Cahit og Sibel forelsker sig dog mere og mere igennem filmen, hvilket går imod Sibels originale plan om at gå i seng med så mange mænd som muligt. De to lever et liv sammen, hvor de svinger mellem de to identiteter, indtil vi når et vendepunkt i historien, hvor de to må vælge imellem de to verdener. Det sker, da familien finder ud af hendes lille foretagende. Her skinner det igennem, hvor vigtig familiens ære er; Sibel bliver frastødt og for at have vanæret familiens ære, bliver hun ikke godtaget som et medlem af familien længere. Det er en meget følelsesladet og alvorlig scene, hvor familien brænder fotografier af Sibel, og broderen truer med at slå hende ihjel. Da Cahit bliver sendt i fængsel, må Sibel flytte ned til sin kusine i Istanbul.

Cahit er sendt i fængsel, men pga. den ubetingede og kringlede kærlighed mellem de to fortæller Sibel, hun vil vente på Cahit. Dog starter hun et liv i Istanbul med fokus på familien; hun bliver i sidste ende nødt til at opgive Cahit og starte et nyt liv selv. På dette tidspunkt venter hun barn med en anden, og det hele leder op til, at hun alligevel følger i familiens fodspor, da hun nu har valgt den tyrkiske identitet.

Fortolkning

Jeg har valgt at fokusere på hovedpersonernes udvikling og selvopfattelse. Desuden vil jeg også også tage hensyn til den tyrkiske kulturs fremstilling og brugen af vold og sex.

Sex og vold bliver brugt til at skildre mange forhold i denne film. Sex definerer i filmen, hvilken identitet man har, og det skildrer også kønsrollerne i det tyrkiske samfund. F.eks. dyrker Cahit og Mauren, begge tyskere, sex for sjov og ikke af kærlighed. Da Sibel begynder at dyrke ligegyldig sex med forskellige mænd, er det et tegn på, at nu er hun blevet tysker. I det tyrkiske samfund er sex før og udenfor ægteskab ikke tolereret, i hvert fald ikke for kvinder. Mændene i filmen har en tendens til at prale overfor hinanden om deres erobringer. Undertrykkelsen skinner igennem i scenen, da Cahit og Sibel er på besøg hos familien [13]. Cahit spiller med Sibels brødre, og snakken falder på bordeller, her virker det som en helt naturlig ting at gå på bordel, og da Cahit lettere provokerende spørger, hvorfor mændene ikke går i seng med deres egne kvinder, er det en fornærmelse overfor

12

”Gegen die Wand” scene 77

13

”Gegen die Wand” Scene 59

Side 9

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 9 ~ den adspurgte. Kvinderne skal holdes rene, mens mændene må gøre, som de vil; denne antagelse ville aldrig fungere i det moderne samfund med vores syn på ligestilling.

Vold benyttes også ofte til skildringer; først og fremmest bruger Fatih Akin den til at skildre visse aspekter i den tyrkiske kultur. Alle tyrkiske mænd i Gegen die Wand er voldige, og da de er familiens overhoveder, skildres denne magt via vold. Både banden i Hamburg ved natklubben, der banker Cahit, banden i Istanbul, der banker Sibel, og endelig ses det i og med, at Sibels egen bror

                                              4
truer med at dræbe Sibel. Udover det skildres det i scenen

, hvor Cahit spørger ind til Sibels brors sexliv. Her får vi straks en aggressiv reaktion fra den adspurgte. Desuden skildres det ved, at Sibel truer Niko, hendes elsker, med, at hendes tyrkiske mand vil komme efter hende. Dette indikerer, at tyrkere har temperament, for i realiteten behøvede hun ikke nævne nationaliteten på sin mand, men kunne blot nøjes med at han vil komme efter elskeren.

En anden måde, at vold spiller en rolle på i filmen, er, når Sibel gør sig selv ondt. Dette er en måde, hvorpå hun prøver at flygte fra den identitet, hun har. Det første selvmordsforsøg, hun laver i starten, er et forsøg på at flygte fra den tyrkiske identitet. Hun ved, at hun ikke kan gøre oprør imod familien uden at blive udstødt, men i stedet skærer hun i sit håndled. Hendes intention var formegentlig ikke at dø, men mere at komme af med sin indestængte smerte og forvirringen ved ikke at kunne være den hun gerne vil være.

Senere søger hun den helt anden vej; i Istanbul hvor hun får tre mænd til at tæske hende for at komme af med den tyske identitet. Da hun i Tyskland skærer i sig selv, er det hende, der begår handlingen, og efter Cahits anholdelse binder hun selv et håndklæde omkring såret for at overleve.

At hun skrider til handling afspejler den tyske identitet. I Istanbul ser hun mere passivt til, selvom det er hende selv, der provokerer mændene til at tæske hende. Denne passive rolle, hun nu har overtaget, afspejler hendes overgang til den tyrkiske identitet. Da hun flytter fra Hamburg til Istanbul, skifter hun identitet i mere end symbolsk forstand. Hun starter et nyt liv, og derfor får hun mændene til at banke hende: for at komme af med den tyske identitet.

Sibel er ikke den eneste, der benytter sig af at gøre sig selv ondt. For som vi ved, prøvede Cahit at begå selvmord i starten af filmen, men hans intention var dog at dø. Doktoren påpegede, at der ikke fandtes noget bremsespor, da Cahit kørte imod en mur. Vi får ikke nogen direkte grund til, hvorfor Cahit prøver at begå selvmord. Vi må gå ud fra, at han havde ramt bunden; mistet kone, dårligt betalt og kedeligt job, frastødt sin familie og ikke rigtig nogen at snakke med andre end kæresten Mauren. Han har ikke noget tilbage at leve for og har mistet alt håb. Selvom han har valgt tysk kultur over sin tyrkiske herkomst, er han stadig fanget, da han ikke har kontrol over, hvor i samfundet han befinder sig. Muligvis bliver han stadig af udefrakommende set som en indvandrer

Side 10

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 10 ~ og derfor forfordelt i samfundet, men uanset hvad er hans død og identitet noget, han ikke har kontrol over. Derfor er Sibel hans billet til at starte et nyt liv og få en ny identitet.

Ved at gifte sig får han påtvunget en ny identitet: den tyrkiske mand. Denne rolle, som han har afvist meget længe, skaber magtesløshed og en masse frustrationer hos Cahit. Dette fangeskab mellem den nye identitet og den gamle ender dog brat, da han slår Sibels elsker, Niko ned. Ved at slå ham ihjel får han på to måder en ny identitet: For det første slår han den tyrkiske identitet ’ihjel’ igen ved den uacceptable opførsel. Desuden ved at begå mord bliver han sendt i fængsel og er derfor tvunget til at starte på en frisk.

Filmen fortæller os, hvor svært det er, at blande to forskellige kulturer. Der skal mange kompromiser til for, at man kan blive sit eget menneske, hvis ikke det er helt umuligt. I hvert fald så er det at være fanget imellem to kulturer ofte forbundet med at være fanget mellem forældrene og sig selv. Der vil altid være forventninger fra en kulturs side, som kan være svære at gøre op med afhængig af konsekvenserne.

Diskussion af integrationsstrategier i Danmark og i Tyskland

Vi har jo de forskellige integrationsformer, og ved disse er der både fordele og ulemper. For at forenkle det opsætter jeg det i et skema, og derefter sætter jeg det ind i landendes kontekst.

Fordele Ulemper

Assimilation • Ingen ghettoisering • Oprindelig kultur går tabt

• Indvandrer bliver en del af samfundet 🡪 ingen belastning

Integration • Anden tilgang og perpektiv • Fravalgt pga. udseende

• Bedste fra begge verdener • Religionen kan forbyde socialt sammenværd

Segregation • Oprindelig kultur går derved • Ghettoisering ikke tabt

• Isolation

• Belastning for samfundet

Multikulturalisme • Bliver en del af det • Børnene påvirkes samfundet

• Oprindelig kultur bevares

• Finder sammen i grupper

• Isolation

Side 11

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 11 ~

I Europa stræber man generelt efter en politik involverende integration og assimilation.

I Tyskland har indvandring aldrig været et problem, da der ikke eksisterer noget succesfuldt højreparti. Dog er der for nyligt startet en udlændingedebat, der er lig med andre europæiske debatter. Man vil ikke have multikulturelt samfund, men derimod integrerede udlændinge [14].

Tyskland og Danmark mht. integrationsholdninger meget ens, og derfor nævnes de sammen i følgende afsnit. Det er svært at afgøre, hvilken integrationsstrategi, der ville være mest fordelagtigt for det ene land frem for det andet. Dog ved vi, at de moderne samfund som f.eks. Danmark og Tyskland [15] går ind for selvstændighed og integrerede samfund. Hvis vi begynder på den strategi, der hedder segregation, vil vi få større og ulighed i Danmark. Udviklingen imod at blive et opdelt, ulige klassesamfund vil blive hjulpet på vej. For indvandrere, der segregeres således, er oftest dem, der ikke har en uddannelse og ikke snakker sproget i det pågældende land.

Det samme gælder for Tyskland, når der tales om segregation og multikulturalisme. Altså bliver indvandrere som ovennævnt en del af samfundet, samtidig med at kulturen bevares, og man får det bedste fra begge verdener. Dette er med til at gøre både Danmark og Tyskland til et samfund bestående af flere kulturer. Ved assimilation ville Danmark og Tyskland ikke vedvarende være et multikulturelt land, hvis indvandrerne overtog det pågældende lands kultur. Dog ville indvandrerne, der assimilere sig få en bedre mulighed for at forme sit eget liv, og desuden er dette billigere for samfundet, hvis den pågældende person klarer sig selv.

Sandsynligvis ville det skabe mere lighed i landene, og ligestilling indenfor f.eks. jobansøgninger ville forøges, da alle havde de samme forudsætninger for at kunne klare det pågældende job. En ulempe ved disse strategier er igen, at de er med til at skabe ulighed igennem fordomme. F.eks. er der risiko for, at en person bliver fravalgt pga. hudfarve eller anden udseende til en jobsamtale eller boligannonce trods personenens forudsætninger og kvalifikationer.

14

http://www.information.dk/248467

15

http://www.information.dk/248467

Side 12

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 12 ~

Konklusion

I filmen ser vi et eksempel på integration, segregering og assimilation. Sibels forældre er som typiske førstegenerationsindvandrere blevet segregeret i det tyske samfund. De nægter at tage imod nogen form for tysk kultur og lever dermed uden nogen form for kulturel forståelse for Tyskland, og kun med dyrkelse af oprindelig tyrkisk kultur og traditioner. Sibel derimod har en bredere kulturelforståelse, og hun vil som en typisk andengenerationsindvandrer prøve at integrere sig i samfundet; hun skaber en dobbeltidentitet via de to kulturer. Hun vil have sit eget liv uafhængig af forældrene, hvilket er præget af den tyske, moderne tankegang. De to vidt forskellige kulturer skal smitte af på hinanden, og dermed ønsker hun det bedste fra to verdener. Cahit er et billede på assimilation. Han har afskåret sig fra sin tyrkiske og oprindelige identitet og familie og er dermed blevet smeltet ind i den tyske kultur. Han har kun én kultur, og det er den ’nye’ og tyske kultur.

Ud fra fordele og ulemper ved de forskellige integrationsstrategier konkluderer jeg, at der ikke er en bedre end den anden. Dette understøtter filmen også, der tager tre forskellige strategier op. Ingen af personerne i filmen klarer sig bedre end den anden, og der vil altid være fordele og ulemper ved strategierne. Mht. til Danmark og Tyskland; så vil hver integrationsstrategi fungere på hver sin måde i de forskellige lande, men da Tyskland og Danmark er samme slags moderne, europæisk land, så vil integrationsstrategierne dog have ens virkning her.

I Gegen die Wand har vi to personer, der gerne vil have sin egen identitet, og de udvikler sig begge igennem filmen. I gennem hele filmen svinger Sibel frem og tilbage mellem de to identiteter; forvirret og ubeslutsom.

Hun opfatter sig selv, og vil opfattes som, tysker, men er født med tyrkisk identitet.

Cahit er i starten en mand helt på bunden uden noget at leve for, men Sibel hjælper ham op af sit sorte hul, da han genoplever kærligheden med hende. Selvom den tyrkiske identitet bliver tillagt ham under ægteskabet med Sibel, er der ingen tvivl om, at han stadig opfatter sig selv som tysker.

Det hvide lys, de hver især får omkring sig i slutningen, symboliserer genfødsel. Cahit får en ny start efter fængslet, hvor han dog tager tilbage til Tyskland; altså den tyske identitet vedbliver. Ved at Cahit sendes i fængsel, er Sibel tvunget til at flytte til Istanbul. Derigennem vælger Sibel til sidst den tyrkiske identitet, hvilket formegentlig fører til, at hun kommer af med forvirringen omkring sig selv. Hun falder endelig til ro i Istanbul og vælger familielivet frem for den hede kærlighed med Cahit; hun opfatter sig selv som tyrker.

Side 13

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 13 ~

Bilag 1

Kort oversigt over Cahit og Sibels udvikling og identitet

Sibels identitet | Cahits identitet | Sibels selvopfattelse | Cahits selvopfattelse
Født med tyrkisk | Født med tyrkisk | Tyrkisk | Tyrkisk

identitet identitet

- Vælger den tyske Tysk identitet

Får tillagt tysk | Får tillagt tyrkisk | Tysk | Tysk

identitet via Cahit idenitet via Sibel

Vælger tyrkisk | Får en ny identitet | Tyrkisk | Tysk

identitet i Istanbul

Side 14

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 14 ~

Bilag 2

Oversigt over forskellene ved Religionsstyret samfund og sekulært samfund. [16]

Religionsstyret samfund | Sekulært samfund

Religionsstyret samfund (skrift-religion). Sekulært samfund (stat og religion

Teokrati adskilt).

Demokrati (dog ikke nødvendigvis!)

Menneskeopfattelse Skabt af Gud/Allah/Jahve. Mennesket er frit og ansvarligt.
Underlagt Guds/Allahs/Jahves vilje/plan, Menneskerettighedserklæringen gælder.

som tolkes ud fra en hellig skrift.

Kvinden er underlagt manden.

Alle mennesker er lige.

Lovgivning

Stat, lovgivning, styre og dømmende magt er en enhed underlagt religionen. forsamlings flertal.

Love gives og udøves, og domme afgøres ud fra præsteskabets tolkning af overensstemmelse med lovene.

den hellige skrift.

Love vedtages af en folkevalgt

Styre En regering, som har den lovgivende

(udøvende magt) forsamlings tillid, udøver styret i

Dømmende magt Dommere, som er uafhængige af lovgiverne og regeringen, dømmer i overensstemmelse med lovene.

Sociale netværk Klanens, slægtens, familiens ansvar. Udvikling fra slægtens til statens ansvar.

Historiske rødder Jødiske, Kristne europæiske (indtil 1500- Europa efter "middelalderen".

tallet) og islamiske samfund.

Hyrde-, nomade- og landbrugssamfund, | logisk-industriel udvikling.

overvejende statiske.

Tro og viden er ét. Udgangspunktet er

den hellige skrift. | empiri, målbare iagttagelser.

Fornuften er styret af religionen og Rationalismen, oplysningstiden, sætter traditionen. den menneskelige fornuft (ratio) over tro

Forudsætningen er videnskabelig-tekno-

Fra renæssancen adskillelse af tro og viden. Udgangspunktet for viden er i verdslige anliggender.

Magtens tredeling er siden den amerikanske og den franske revolution et ufravigeligt princip. (Ellers ikke demokrati.)

16

Emu.dk

Side 15

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 15 ~

Kildeliste

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/irak/begreb.html
http://samfund.dda.dk/dda/Inspirationsbibliotek/Metodeopgave_KLA.pdf
http://www.velkommenher.dk/index.php?page=integrationsstrategier
http://indvandring.blogspot.dk/2012/03/definationen-pa-integration.html
http://www.information.dk/248467
http://www.gfl-journal.de/1-2008/fincham.pdf
http://www.denstoredanske.dk/Fatih Akins

„Gegen die Wand“: Fatih Akin (manuskript)

„Gegen die Wand“: Fatih Akin (film)

„Hier ist meine Heimat“: Tyskforlaget

„Ind i sociologien“: Peter Geundelach og Niels Mortensen

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.