SRP om Økonomisk Politik i Danmark i Samfundsfag og IØ

Side 1

Ø Ø Ø k k k o o o n n n o o o m m m i i i s s s k k k p p p o o o l l l i i i t t t i i i k k k i i i D D D a a a n n n m m m a a a r r r k k k S S t t u u d d i i e e r r e e t t n n i i n n g g s s p p r r o o j j e e k k t t 2 2 0 0 1 1 0 0 S t u d i e r e t n i n g s p r o j e k t 2 0 1 0

I I n n g g r r i i d d J J e e s s p p e e r r s s e e n n s s G G y y m m n n a a s s i i e e s s k k o o l l e e I n g r i d J e s p e r s e n s G y m n a s i e s k o l e

S a m f u n d s f a g A & M a t e m a t i k A

S S a a m m f f u u n n d d s s f f a a g g A A & & M M a a t t e e m m a a t t i i k k A A

E05 - Karl Kjellerup Barfoed 3.c

Anslag (m. mellemrum): 40.983

Skrevne sider: 19

Anslag pr. side: 2257

Side 2

Side 2 ud af 32

Abstract

This paper examines the economic policy in Denmark and how the Danish government regulates it. It covers the fundamental mathematic basics of the laws of supply and demand, and digs deeper and uncovers the effects of ad valorem tax, and how the laffer curve is described mathematically, and what the curve can infer of the tax policy.

Through looking at numerous reports and trustworthy websites, the paper characterizes the two macroeconomic models, ADAM and SMEC, and informs how they are mathematically built up, and what economic theory it represents.

Then, through an analysis of how the Danish government has regulated it’s economy since the prologue of the financial crisis, the paper uses statistical data to uncover how and what economic policy the government has utilized, and how it has regulated the level of the economic activity.

The statistical results were identical. From the year of 2008 to 2010 the Danish government regulated the society with the characteristics of the expansionary fiscal policy and also expansionary monetary policy, such as increasing public consumption and lowering interest rates.

Moreover, the paper creates a discussion, which debates the extent to which the plan of the economic policy is determined by the recommendations of the economic sages.

Lastly, the paper then analyzes why the government sometimes listens to the economic sages and sometimes don’t.

Including a political issue, adding voting theories and more statistical data.

Side 3

Side 3 ud af 32

Indholdsfortegnelse

Abstract ..................................................................................................................... 2 Statslig regulering af den økonomiske aktivitet i samfundet .................................. 6

Keynesianismen .................................................................................................................... 6 Monetarismen ....................................................................................................................... 6 Finanspolitik ......................................................................................................................... 7 Pengepolitik .......................................................................................................................... 7 Valutapolitik ......................................................................................................................... 8 Dansk finanspolitik 2010 ...................................................................................................... 8 Dansk pengepolitik 2010 ....................................................................................................... 8 Udbud og efterspørgsel ............................................................................................. 9 Udbud .................................................................................................................................... 9 Efterspørgsel ....................................................................................................................... 10 Ligevægt ............................................................................................................................... 11 Beskatning med værdiafgift ................................................................................................. 11 Laffer-kurven ....................................................................................................................... 13 ADAM og SMEC ......................................................................................................... 15 ADAM ................................................................................................................................... 15 SMEC ................................................................................................................................... 16 Økonomiske politik fra 2008 ................................................................................... 17 Den økonomiske situation .................................................................................................. 17 Den førte økonomiske politik siden finanskrisens udbrud .............................................. 18 Regeringen og vismændenes anbefalinger .............................................................. 19 Efterlønnen .......................................................................................................................... 21 Konklusion ............................................................................................................... 23 Bilag .......................................................................................................................... 24 Figur 1.1 – Lempelig finanspolitik ....................................................................................... 24 Figur 1.2 – Stram finanspolitik ............................................................................................ 24

Figur 1.3 – IS/LM-modellen (Finanspolitik) ...................................................................... 24

Figur 1.4 – Crowding-out .................................................................................................... 24

Figur 1.5 – IS/LM-modellen (Pengepolitik) ....................................................................... 25

Figur 2.1 – Udbudskurven ................................................................................................... 25 Figur 2.2 – Efterspørgselskurven ........................................................................................ 25 Figur 2.3 – Ligevægt ............................................................................................................ 26 Figur 2.4 – Laffer-kurven .................................................................................................... 26 Mellemregning 2.5 – Ændring i skatteprovenu ved ændring af værdiafgiftsats .............. 26

Figur 3.1 – Keynesiansk indkomstmultiplikator ................................................................ 26 Figur 3.2 – Forsimplet SMEC-model .................................................................................. 27 Figur 3.3 – Cobb Douglass .................................................................................................. 27

Side 4

Side 4 ud af 32

Tabel 4.1 – Skatteprovenu 27

Figur 4.2 – Dansk BNP-udvikling i % ................................................................................ 28 Tabel 4.3 – Skattetryk 28

Figur 4.4 – Offentlige investeringer ................................................................................... 28 Figur 4.5 – Danske pengepolitiske renter .......................................................................... 28 Figur 5.1 – Forskning og Udvikling – offentlig sektors udgift af BNP .............................. 29 Figur 5.2 – Undervisning – offentlig sektors udgift ........................................................... 29 Figur 5.3 – Vækst i offentlige investeringer med OECD-lande ....................... 29

Figur 5.4 – Indkomstbeløb for efterlønsmodtagere i alt ................................................... 30 Figur 5.5 – Strøms teorimodel ............................................................................................ 30 Litteraturliste ........................................................................................................... 31 Bøger ..................................................................................................................................... 31 Artikler ................................................................................................................................. 31 Rapporter ............................................................................................................................. 31 Internetmateriale ................................................................................................................. 31 Fodnoter fra bogen International økonomi er uden sidetal, da bogen blev læst som e-Bog. Kapitler er inddraget i stedet for.

Side 5

Side 5 ud af 32

Indledning

Økonomi er et centralt emne indenfor politikkens verden (men samtidig også et svært emne). Der bliver hver dag finansieret i undersøgelser og viden om hvorvidt man skal føre en god økonomisk politik. Den bliver ført vha.

adskillige instrumenter der kan skrue på den økonomiske aktivitet i samfundet, hvor alle konsekvenser skal tages i betragtning. Alle disse foranstaltninger og matematiske faktorer skal sættes i sammenhæng, når man skal lave en økonomisk politik i Danmark. Og ikke nok med det, den danske regering får også anbefalinger fra de økonomiske vismænd.

Men hvordan arbejder man med disse instrumenter, og hvorledes har deres brug haft betydning for samfundsøkonomien? Og er den økonomiske politik blevet så svær at styre for regeringen at den har været nødsaget til at hente anbefalinger fra vismandsorganisationerne?

Disse spørgsmål vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en økonomisk gennemgang tjener til forståelse af den måde, den økonomiske politik er blevet ført på og til den økonomiske situation, som Danmark står i, i 2010.

I den følgende opgave vil det blive karakteriseret hvorledes en stat kan regulere den økonomiske aktivitet i samfundet og samtidig redegøre for de primære økonomiske teorier og hvilke økonomiske instrumenter teorierne tager nytte af.

Dernæst vil opgaven fokusere på loven om udbud og efterspørgsel, og give en gennemført indføring i hvad det vil sige at statsinterventionere det frie marked, blandt andet ved indførsel af værdiafgift. Under samme afsnit vil der blive redegjort, både samfundsfagligt og matematisk, for hvad der kan udledes af laffer-kurven og dens opbygning.

Så vil opgaven lave en grundig redegørelse for hvordan de to samfundsøkonomiske modeller ADAM og SMEC er opbygget matematisk, og inddrage modellernes teoretiske baggrund.

Opgaven vil så rette blikket mod den økonomiske situation og hvordan den danske regering har ført deres økonomiske politik i landet, og koble de økonomiske instrumenter sammen med statistiske data.

Slutteligt vil opgaven komme med en diskussion om, i hvilket omfang den danske regering drager nytte af vismændenes økonomiske anbefalinger, gennem citater fra både regeringens og vismændenes rapporter, og samtidig bruge statistik, til at udlede hvilken økonomisk politik de har ført efter vismændenes anbefalinger.

Side 6

Side 6 ud af 32

Statslig regulering af den økonomiske aktivitet i samfundet

Økonomiske begreber som finanspolitik, valutakurspolitik og pengepolitik er nogle af de økonomiske instrumenter som stater arbejder med. Disse økonomiske instrumenter bruges til at ændre den samfundsøkonomiske situation og som redskaber indenfor den makroøkonomiske politik. Udover disse økonomiske politikker, findes der også forskellige makroøkonomiske teorier, der prioriterer disse forskelligt.

Keynesianismen

Udviklet af John M. Keynes, i hans bog ”The General Theory of Employment, Interest and Money” fra 1936.

Keynes så i 1930’erne at holdningen i størstedelen af verden var, at økonomien var stabil nok i sig selv, uden statslig indblanding. Dette fik ham til at udgive bogen, der udfordrede holdningen og kom med sit eget forslag. Han mente at der skulle være en grundlæggende statsinterventioneret politik indenfor samfundet, som skulle styre konjunktursvingninger. Hans hovedpointe var at markedsøkonomien ikke kunne regulere sig selv, men at økonomiske politikker skulle tages i brug, specielt finanspolitikken. Ellers ville det ende i inflation [1] eller deflation [2], afhængig af hvilken retning den økonomiske vækst ville gå.

Hans makroøkonomiske teori indeholder både elementer fra liberalismen og socialismen. Han så statens regulerende rolle som en nødvendighed for samfundets økonomiske overlevelse. Den skulle regulere efterspørgslen, men ikke overtage markedet, men den skulle vedligeholde kapitalismens kendetegn såsom personlig frihed og konkurrenceevne, men samtidig holde økonomien i kort snor, uden at kvæle den.

Monetarismen

Denne makroøkonomiske teori, er ganske modstridende ift. keynesianismen på nogle forskellige punkter.

Først og fremmest går monetarismen med liberalistøkonomen Milton Friedmann i spidsen ikke ind for nogen som helst finanspolitik, da monetarismen anser økonomien i samfundet som en selvregulerende kraft.

Monetarismen prioriterer derfor kapitalismens styrker som den private ejendomsret, højt incitament og konkurrence på arbejdsmarkedet. Man kan dermed argumentere for, at monetarismen er mere liberalistisk end keynesianismen.

Et meget væsentligt økonomisk punkt i monetarismens idealer er pengemængden [3] i samfundet. Ifølge monetarismen er konjunktursvingninger skabt pga. justeringer i pengemængden. Monetarister ser gerne at pengepolitikken bliver brugt fornuftigt til at regulere den økonomiske aktivitet, og hvis samfundet bevæger sig mod lavkonjunktur skyder monetaristerne ofte skylden på centralbanken, pga. dårlig behandling af pengemængden. Derfor skal pengeudbuddet i samfundet kontrolleres vha. pengepolitikken for at undgå

inflation/deflation.

1

Inflation er når valutaens værdi og dermed købekraft falder, og deflation er når valutaens værdi stiger.

2

Deflation skal ikke misforstås som attraktivt, da gæld kan blive besværligt at betale tilbage, da prisen bliver højere grundet stigende værdi i

valuta.
3

Summen af mønter og sedler i Centralbanken (Nationalbanken)

Side 7

Side 7 ud af 32

Den primære forskel mellem keynesianismen og monetarismen er, udover at keynesianismen går ind for finanspolitik, og monetarismen pengepolitik, at monetarismen tager udgangspunkt i udbuddet, hvor keynesianismens tager udgangspunkt i efterspørgslen.

Finanspolitik

Finanspolitikken styrer statens indtægter og udgifter. Der er to forskellige indgangsvinkler som kaldes hhv. den

ekspansive/lempelige og den kontraktive/stramme.

Hvis man vil bekæmpe økonomiske problemer eller høj ledighed under en lavkonjunkturperiode skal man øge den økonomiske aktivitet i samfundet og skabe større efterspørgsel. Det gøres ved ekspansiv finanspolitik:

”Hvis man vil øge den økonomiske aktivitet i samfundet, skal man føre ekspansiv finanspolitik. Det kan man bl.a.

                                                                              4
gøre ved at sænke momsen, iværksætte offentligt arbejde eller ansætte flere i den offentlige sektor.”

I den lempelige finanspolitik forsøger man at dæmpe statens indtægter og samtidig øge statens udgifter. Dette vil skabe stigende efterspørgsel, som så vil hæve samfundets BNP, øget beskæftigelse, øget import og prisstigninger. Se

            5
figur 1.1 i bilag

Vil man mindske den økonomiske aktivitet i samfundet, skal der føres kontraktiv finanspolitik, og det kan ske ved at sænke overførselsindkomsterne som pensioner og arbejdsløshedsdagpenge, udskyde investeringer eller sætte skatter

                6
og afgifter i vejret”

Den stramme finanspolitik er direkte modstridende til den lempelige, idet man øger statens indtægter og samtidig dæmper statens udgifter. Man kan hæve skatten, det vil sænke efterspørgslen, som så vil dæmpe samfundets BNP, beskæftigelse, import og prisstigninger, se figur 1.2 i bilag [7]. Effekten mellem den lempelige og stramme er modsat.

Pengepolitik

Pengepolitik er det andet middel som bruges til at stramme og lempe den økonomisk aktivitet i samfundet. Penge-politikkens arbejde består i at ændre rentesatsen. Dette bliver udført af Nationalbanken.

Hvis Nationalbanken vælger at sætte renten op, vil det forårsage en mindre lyst blandt borgerne, til at låne penge af banken, men samtidig større tilfredshed ved at sætte pengene i banken, da pengebeholdningen kan vokse sig større, gennem højere rente. Den økonomiske aktivitet vil falde, da efterspørgsel og forbrug vil falde. Dette kaldes for den stramme pengepolitik.

Hvis renten sættes ned, vil det modsatte ske. Borgerne vil blive mere villige til at låne penge af banken, og det vil ikke være særligt attraktivt på længere sigt, at beholde pengene i banken, når man fx. kunne investere sine penge.

Dette kaldes for den lempelige pengepolitik.

4

Nielsen, J.P. Økonomi, side 64

5

Kureer, Henrik. International økonomi. Kapitel 9.1

6

Nielsen, J.P. Økonomi, side 66

7

Kureer, Henrik. International økonomi. Kapitel 9.1

Side 8

Side 8 ud af 32

Valutapolitik

I valutapolitikken forsøger man at justere den danske krones værdi ift. fremmed valuta. Dette kan gøres ved enten at revaluere eller devaluere. Ved at devaluere valutaen nedskriver man valutaens værdi. Det skaber en højere konkurrenceevne og efterspørgsel fra udlandet samt lavere dansk efterspørgsel på udlandske varer.

Ved revaluering svækker man konkurrenceevnen og efterspørgslen i landet, ved at opskrive valutaens værdi.

Ved en revaluering/devaluering betales der altså færre/flere indenlandske pengeenheder pr. enhed af

udenlandsk valuta. Prisen på udenlandsk valuta er altså valutakursen. [8]

Siden 1982, besluttede tidligere statsminister Poul Schlüter at indføre fastkurspolitik for den danske krone ift.

euroen. Den varierer sig typisk med ±2,5% i forhold til euroen. Og dette kurspolitiske skifte inviterer til

videre undersøgelse af finans- og pengepolitikkens rolle i den danske regerings regulering af den økonomiske aktivitet i samfundet.

Dansk finanspolitik 2010

”Under et fastkurs regime, er finanspolitikken mere effektiv end i et flydende. Det skyldes at de finanspolitiske initiativer ikke vil lede til rentesvingninger i et fastkursregime, og derfor ikke have stor virkning på forbrug

              9
og investeringer.”

Figur 1.3 i bilaget forklarer udviklingen af indkomst og rente ved at føre lempelig finanspolitik.

IS/LM-modellen viser ligevægten mellem varemarkedet (LM) og pengemarkedet (IS). Hvor IS og LM skærer

hinanden gælder ligevægten på begge markeder.

Ligevægten mellem nationalindkomsten og renten er skæringspunktet mellem IS og LM’. Når den lempelige finanspolitiske sættes i spil, vil det offentlige forbrug stige og skatterne vil blive sænket. IS-kurven vil rykke over til IS’-kurven, da indkomsten vil stige til en given rente, da høj efterspørgsel efter lån giver højere rente.

Der sker så en kortvarig ligevægt mellem LM’- og IS’-kurven, indtil nationalindkomsten falder (penge-

                                10
udbuddet), og LM’ skifter til LM-kurven.

Dette skyldes crowdingout [11]. Se figur 1.4. Når den lempelige finanspolitik får efterspørgslen til at stige vil der blive skabt prisstigninger. Eksporten vil falde, da udlandet ikke er interesseret i at købe prishævede danske varer. Derfor kan det medføre et markant underskud på betalingsbalancen, som følge af ændringen på handelsbalancen (import og eksport), og nationalindkomsten vil falde og pengeefterspørgslen ligeså.

Dansk pengepolitik 2010

                                                       12
”Valg af valutakurs regime fastlægger de pengepolitiske muligheder.”

Siden Danmark gik ind for fastkurspolitik har pengepolitikken ændret sig. Den er afhængig af euroens værdi.

I 2010 kan pengepolitikken ikke benyttes til at vende den økonomiske vækst eller stabilisere konjunkturene.

Dog kan den bruges som hjælpende hånd, men ikke i så stort et omfang. Den bliver primært brugt, nu om

8

Sørensen, Christen. Økonomisk politik, side 21

9

Madsen, Hans Carl og Pedersen, Michael Boas. Danmark i dag, side 120

10

Christensen, Thomas Alslev, Christiansen, Jeppe & Pedersen, Helge. Nationaløkonomi på dansk, side 396

11

Kureer, Henrik. International økonomi A1. Kapitel 9.4

12

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, s. 239

Side 9

Side 9 ud af 32 dage til at fastholde den danske krone overfor euroen. Da regeringen indførte fastkurspolitik overfor euroen, afgav den en del af dens suverænitet.

Hvis den nuværende danske regering vælger at føre lempelig pengepolitik, kan det lede til

kapitaludstrømning, hvilket igen vil føre til at den danske krone vil falde i kurs ifølge teorien bag IS/LM-
modellen. En sådan aktivitet kan grafisk indbildes af IS/LM-modellen. Se figur 1.5 i bilag.

Modellen viser udviklingen af, hvad brugen af lempelig pengepolitik kan indebære. Hvis regeringen fører lempelig pengepolitik vil LM-kurven, som repræsenterer varemarkedet, rykke over til LM’-kurven, og skabe kapitaludstrømning. Det vil svække den danske krone grundet lavere rente, og altså højere nationalindkomst.

For at modarbejde sådan et tilfælde reducerer Nationalbanken pengemængden i samfundet, ved at støtteopkøbe. Nationalbanken støtteopkøber pga. den fastkurs kronen har overfor euroen. Så vil LM-kurven

                                                                           13
langsomt gå fra LM’ til LM, som er udgangspositionen, og den originale ligevægt vil være nået . Det sker

fordi nationalindkomsten falder grundet lavere pengemængde, samt at pengeudbuddet falder, så renten stiger.

Udbud og efterspørgsel

Loven om udbud og efterspørgsel er en markedsmekanisme. Et kapitalistisk begreb der kun fungerer i markedsøkonomien og ikke under et socialistisk planøkonomi. Det skal foregå under et frit marked, med minimal statslig indblanding og ingen karteldannelse [14].

Udbud

Udbuddet afhænger af hvilken pris, en udbyder vil sælge sine varer for.

Funktionen af en mængde varer som er prisen.

Udbudskurven, den grafiske afbildning, har en positiv hældning, forstået på den måde, at jo højere prisen er, jo højere er udbuddet. Hvis udbyder kun kan opnå en lav pris for sin vare vil han ikke producere varen i så stort et omfang, som hvis sælger kan opnå høj pris for sin vare. Dette kan grafisk ses herovre, og i forstørret udgave figur 2.1 i bilaget.

En mængde af varen en producent ønsker at udbyde, er af en lineær funktion:

Q^{S} = (P − C ) > 0 og P ≥ C

β β

                                   S
Sprogligt fortæller ligningen den mængde, Q

der skal til for at sikre en bestemt pris, P.

hvor P er prisen på en vare, og Q^{S} angiver varemængden udbyderen udbyder. S er ikke nogen potens men

angiver bare, at det er mængden af supply, altså udbud. C står for ”cost”. Det kan være alt fra medarbejderes løn, produktionen, vedligeholdelse af butikken, transport af varer osv.. Altså den totale omkostning pr. vare.

13

http://www.emu.dk/gym/fag/sa/Didaktik/Studieretningsforloeb/mat_samf.html

14

Karteldannelse er hvis virksomheder, som sælger samme varer, aftaler at sælge deres pris til en bestemt pris. Dette er ekstremt ulovligt, da det bryder den frie konkurrence

Side 10

Side 10 ud af 32

Den bestemmer også hvor grafen skærer y-aksen (prisaksen). Koefficienten β er beta, som er en konstant og bestemmer udbudskurvens hældning. Desto højere β er, desto mindre stiger kurven.

Derudover findes der også den inverse udbudsfunktion, hvor udgangspunktet er omvendt: ”Den pris P, der

                              S
skal til for at sikre et bestemt udbud Q

.” [15]: Det kan matematiske påvises her:

P = Q^{S} + C Q ≥ 0

1 β

S

Ift. den lineære forskrift y = a x + b, kan man beskrive: y = P , a =, x = Q, b = C

1 β

S

                                      1
Ergo stiger funktion grundet den positive brøk (

β

) samt β må ikke være under 0 og at udbudskurven skærer y-aksen ved C.

Efterspørgsel

Efterspørgslen er sammenhængen mellem pris og den mængde en udbyder ønsker at sælge.

Efterspørgselsfunktionen angiver den mængde varer, som en udbyders kunder efterspørger, og dermed den mængde, som virksomheden kan sælge, som funktion til prisen.

Reservationsprisen (a/b) er den pris som en efterspørger maksimalt vil købe varen for. Hvis en pris er meget

høj, vil kun få kunder betale for varen, men sættes den lav, er der mange efterspørgere. Det er dermed et selvfølge, at jo lavere prisen er, jo højere er efterspørgslen.

Derfor har efterspørgselskurven en negativ hældning. Dette kan ses her og i forstørret udgave figur 2.2 i bilaget.

Efterspørgslen for en given pris er:

Q^{D} = a − bP a ,b > 0

P er prisen på den bestemte vare og Q^{D} er mængden af

efterspørgslen, hvor det opløftede D er en indikation for mængden af demand, altså efterspørgsel. B er en koefficient,

                                             16
der viser ”hvor meget efterspørgslen afhænger af prisen”

af varen. Dette fortæller også, at b viser hvorledes efterspørgselskurven hælder. Dette kan ses på grafen. Desto højere b er, desto mindre hælder grafen nedad –

                                D
                              dQ
som kan ses på differentialkvotienten = − b > 0 .
                               dP

Den viser ændringen af efterspørgslen hvis prisen stiger med 1 krone.

Ligesom med udbud, har efterspørgslen også den inverse efterspørgselsfunktion, hvor prisen er en funktion af mængden.

P = a − Q^{D}

1 b

⎡ ⎤

⎣ ⎦

P = − Q^{D} +

1 a b b

15

Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 27

16

Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 23

Side 11

Side 11 ud af 32

Ift. den lineære funktion y = ax + b, kan man beskrive:
y = P , a = −, x = Q, b =

1 a b b

D

Ergo aftager funktionen grundet den negative brøk, og efterspørgselskurven skærer y-aksen i a/b.

Ligevægt

Ligevægten, eller markedsligevægten er den bestemte mængde solgt, til den bestemte pris, forenelig med både efterspørgernes og udbydernes planer [17]. De er lig med hinanden:

Bevis:

Q^{D} = Q^{S}

a − bP = (P − C ) = P − C

β β β

⇓

a + C = P + bP = P + b

β β β

( ) c

P =

a + C

β b + β

18

Dernæst indsættes^{a +}_{b +}^{C} ind i stedet for P i både

β β efterspørgselsfunktionen:

Q^{D} = a − b P = a − b ⋅ = = =

a + C ab + a − ba − b C a − b C a − bC

β

b + b + b + b + ⎝ b + ⎠

β

a b + − b a + C

β

( ) ( )_{=} ⎛_{⎜} ⎞_{⎟}

β β β β β β β β β β og udbudsfunktionen:

Q^{S} = (P − C ) = − C = = =

β β

a + C a + C − (b +)C a + C − bC − C a − b C

β

⎝ b + ⎠ ⎝ b + ⎠ ⎝ b + ⎠ ⎝ b + ⎠

β

⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞

⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟ β β β β β β β β β β

19

Dette bevis fortæller, at ved ligevægt, er efterspørgslen og udbuddet lig med hinanden. På et koordinatsystem, skærer de hinanden.

                                                           ⎛     ⎞
Punktet for ligevægten betegnes (Q*,P*). Hvor ligevægtsmængden, Q* = og ligevægtsprisen, P*
                                                           ⎜     ⎟
                                                           ⎝ b + ⎠

β

a − b C

β

                          ⎛    ⎞
                                 a +
  a +
         20
                                ,
=      .  . Altså ligevægt: (        )
                          ⎜    ⎟
                          ⎝ b + ⎠ b +
  b +

β

C β β

a − bC C

β β β

Beskatning med værdiafgift

Hvis staten i et samfund beslutter sig for at indsætte en værdiafgift på en bestemt procent, t på alle varer, hvor der før ingen værdiafgift var, vil det for udbyder få konsekvenser for salget af varer. En ny prisdannelse vil blive skabt, hvor udbudsmængden og –prisen på udbyders vare vil falde:

Da der kommer en afgift på varen, vil prisen fra en udbyders synsvinkel være^{P}, hvor t
1 + t

        21
er afgiften :

Ud fra forskriften til højre kan en ny invers udbudskurve tegnes, da den originale ikke havde nogen ny værdiafgift på. Dermed vil der være en forskel på de to kurvers

17

Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 29

18

Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 29

19

Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 30

20

Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 30

21

t er som afgift udregnet i decimal tal. Altså er 25% = 0,25

Side 12

Side 12 ud af 32

hældninger, da den originale udbudskurve havde en hældning på 1/β, mens den nye har en hældning på

(1+t)/β. Deres stigningskoeficient er anderledes. Derfor er de 2 udbudskurver ikke parallelle. Jo højere t er,

desto mere stiger afgiftsudbudskurven. Ifølge figuren, kan man se, at virksomheden tjener en lavere pris for sin udbudte mængde når staten sætter en værdiafgift på varen.

Den nye ligevægtspris mellem prisen for efterspørgere, P* og udbudsmængden, Q* er ændret anderledes.

Prisen er steget og udbudsmængden er faldet.

                   P =
Originalt udbud:

1 β

Q^{S} + C

Nyt udbud:

P = Q + C

1(1 + t )_{S}

β

Da vi vil få en ny ligevægt mellem udbud og efterspørgsel grundet værdiafgiften må xy-koordinaterne P*

(ligevægtsprisen) og Q* (ligevægtsmængden) inddrages til

videre udregning:

P * = ⇔

a + C

β

b + + b(1 + t )

β

a + C 1 + t

β

( ) ( ) β

Q * = ⎜

β

a − bC
⎝ b + ⎠

β

⎛_{⎜} ⎞_{⎟}_{⇔} ( )^{⎞}_{⎟}

β

a − bC 1 + t

β

+ b 1 + t
( )^{⎟}

⎛

⎝ ⎠

⎜

Herefter findes den afledte funktion af P* og Q*. Det kan påvises at de afledte funktioner af P* og Q* er:

P* og Q* differentieres, fordi de skal bruges til at finde hvilken effekt værdi-afgiften har

på statens provenu.

                                                (a +        P *
Prisen som udbyderen skal betale ud fra værdiskatten er:
                                                         ⇔     =

P * =

β

C (1 + t ) a + C

β

+ b(1 + t ) 1 + t + b(1 + t )

β β

                                                                     22  ⎛    ⎞
                                                                       d   P *
Det kan så påvises, at en ændring i værdiafgiften har følgende effekt på skatteprovenuet : =
                                                                         t     Q *
                                                                         ⎜    ⎟

dt ⎝ (1 + t ) ⎠
P * t dP * tP * P * dQ *
(1 + t ) (1 + t ) dt (1 + t )^{2} (1 + t ) dt

Q * + Q * − Q * + t

+ + +

1 24 34 1 24 34 1 24 34 1 24 34_{−}

+

{ {

+

                            dQ *
Til sidst indsættes P*, Q*, og , som blev fundet i de tidligere udregninger. Ud fra den beregning kan
                      d t   d t

d P * man vide hvilken ændring trykket i værdiafgiften har på skatteprovenuet:

d P * a − b C (1 + 2t ) 2bt (a − b C (1 + t ))
dt ⎝ (1 + t ) ⎠ ⎝ ( + b(1 + t ))^{2} ( + b(1 + t ))^{3} ⎠

t Q * = (a + C ) −

⎛ ⎞ ⎛ ⎞

⎜ ⎟ ⎜ ⎟ β β β β

Mellemregningerne (mellemregning 2.3) findes i bilaget. Den fyldte for meget.

22

Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 65 dP * dt

= > 0

β

a + C

β

( ) β

+ b 1 + t
( ) ( )^{2}

dQ * dt

= < 0

β

b a + C

β

( ) β

+ b 1 + t
( ) ( )^{2}

Side 13

Side 13 ud af 32

Laffer-kurven

Laffer-kurven er en matematisk kurve som illustrerer forholdet mellem skattetrykket og skatteprovenuet. Den bruges til at finde det skattetryk der giver det højeste skatteprovenu.

Teorien bag kurven er, at hvis der ligger et skattetryk på 0% vil skatteprovenuet være 0, da alle borgerne i samfundet ikke betaler skat af deres indkomst. Hvis skattetrykket ligger på 100% er der ingen borgere der vil arbejde, da 100% af deres indkomst går til skat. Det vil skade borgernes incitament til arbejde.

Skattepolitikere prøver hermed at finde det præcise skattetryk mellem 0 og 100% som giver det højeste skatteprovenu. Finde balancen mellem højeste skattetryk, men samtidig bibeholde borgernes arbejdsincitament.

Laffer-kurven har dog fået meget kritik for dens postulerede sammenhæng. Der findes ingen empiriske undersøgelser, der understøtter dens opbygning. Ved at sætte 2 samfund i forhold til hinanden med laffer-kurven kan man dog komme frem til forskelle mellem hvor højt skattetrykket skal være og det højeste skatteprovenu. Toppunktet på grafen er afhængig af hvilken baggrundsideologi samfundet er bygget op over.

Liberalismen og socialismen har forskellige holdninger til de forhold mennesket skal leve under, og specielt hvor mange af borgernes penge staten skal beskatte. Den liberalistiske tankegang siger, at mennesket handler rationelt, ”er sin egen lykke smed” og har ret til at tjene sine egne penge uden at staten skal blande sig. Den socialistiske tankegang mener, at et samfundet er bedst bygget op, ved en høj skat, så pengene kan blive fordelt ud til de svage i samfundet, gennem en stor velfærdsstat. Med laffer-kurven som udgangspunkt mener socialismen at skattetrykket skal ligge i den højre del af kurven.

Hvor socialismen anser at pengene bedst ligger i statens hænder, mener liberalismen at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Det bliver gennemført ved hhv. et højt og et lavt skattetryk (t).

Gennem tiden, har regeringen i Danmark ment, at et skattetryk på omkring 50% ville generere det højeste skatteprovenu. [23] Laffer-kurven på side 13 vil dermed være et perfekt billede på regeringens skattetryk.

I USA ligger skattetrykket gennemsnitligt på 30% [24]. Det amerikanske skattetryk vil være anderledes ift.

skitsen. Toppunktet på grafen vil ligge længere mod venstre side, og skabe en mere buet ”boomerang” form, men stadig ikke have nogen indtægt ved et skattetryk på 0 og 100%.

Hvis man i et samfund, hvor det højeste skatteprovenu var ved et skattetryk på 50%, antag at skattetrykket ligger på 75%. Dette vil det gøre skade på borgernes incitament til at arbejde. Folk vil ikke være interesseret i at tjene særlig mange penge, når skatten er så høj, og aktiviteten i sort arbejde vil stige kraftigt. Selvom det kan lyde paradoksalt, kan staten få et højere skatteprovenu ved at sænke skatten. Dette vil få folk til at arbejde

23

Nu har regeringen siden 2008 sænket skatten til for at føre lempelig finanspolitik, derfor er det nødvendigvis ikke fordi de mener at det

højeste skatteprovenu ligger på 48,1%
24

http://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=23112

Side 14

Side 14 ud af 32 mere, der vil blive skabt økonomisk vækst gennem det øgede private forbrug, og statens budget vil stige. En såkaldt win-win situation for både borgerne og staten.

Skatteprovenuet, τQ*, er givet og beskrevet ved: τ

Q * = > 0

τβ

a − b( + C

τ

⎝ b + ⎠

β

⎛ ⎞

⎜ ⎟ τ

Q * = − −

τβ a b bC

⎝ b + b + b + ⎠

β τ β β

⎛ ⎞

⎜ ⎟ τ

Q * = − + (a − b C ) + 0

b β

b + b +

β τ

2 β β τ

Som det ser ud, ligner τQ* et andengradspolynomium:

y = ax^{2} + bx + c

hvor

a = −, x =, b = (a − b C ) , c = 0

b β

b + b +

β τ β β

Laffer-kurven er en andengradsligning og har et negativt a, da b og β > 0 og brøken er negativ. Derforr har

andengradsligningen benene nedaf og dermed et maksimum. Derudover ved vi, at når τ = 0, er τQ* = 0

                               d( Q *)
Ved differentialligningen af τQ* får vi           , hvor τ = 0, kan man finde laffer-kurvens
                                d       b +

τ τ

= −

β

(a − bC ) 2b

β βτ b + β

                      d ( Q *)
hældning ved punkt (0,0) =             , da            .
                        d

τ τ τ

=0

= − = 0

β

(a − bC ) 2b ⋅0
b + b +

β β β

Grafen for et andengradspolynomium er med toppunkt givet ved:

Tp =,

−b −d

⎝ 2a 4a ⎠

⎛ ⎞

⎜ ⎟

For at finde diskriminanten til τQ* bruges diskriminantformlen: d = b^{2} − 4a c

d = (a − bC ) − 4 − ⋅0

β

⎝ b + ⎠ ⎝ b + ⎠

β

⎛ ⎞^{2} ⎛ ⎞

⎜ ⎟ ⎜ ⎟ β v β

d = −

β a bc

⎝ b + b + ⎠

β β β

⎛ ⎞

⎜ ⎟

, da

Dernæst indsættes tallene ind i toppunktsformlen, T: p

Tp =,

⎜ − − − − ⎟

β a bC a bC

⎝ b + b + ⎠ ⎝ b + b + ⎠

β β β

⎛ ⎞ ⎛ ⎞^{2}

⎜ ⎟ ⎜ ⎟

2 ⋅ 4 ⋅ β b b

⎝ b + ⎠ ⎝ b + ⎠

β

⎛ ⎞ ⎛ ⎞

⎜ ⎟ ⎜ ⎟ β β β β β β

⎛ | ⎞
⎝ | ⎠
⎜ | ⎟
⎜ | ⎟
⎜ | ⎟
⎜ | ⎟

Tp =,

−(a − b C ) ⋅ −(a − b C )^{2} ⋅ 2

β

b + (b +)^{2}

β

−2 ⋅ b −4 ⋅ b

β

b + b +

β β β β β

Tp =,

a − b C (a − b C )^{2} ⋅
2b 4b( + b )

β β

⎛ ⎞

⎝ ⎠ a − b C

⎜ ⎟

Det kan således bemærkes at halvvejs hen ad x-aksen og med det

højeste skatteprovenu mellem 0 og 1 ligger_{2b}, som er skatteprovenuets x-værdi. For at finde frem til

a − b C

hvor 1 (100%) er på x-aksen_{2 ⋅}_{=}

a − bC a − bC

2b b

.

2b

a − b C

b

Side 15

Side 15 ud af 32

Derudover må hældningen på (1,0), være den samme som hældning på (0,0) bare med omvendt fortegn:

d ( Q *) (a − b C )

τ d b + τ τ

=1

= −

β β

ADAM og SMEC

ADAM og SMEC er to forskellige samfundsøkonomiske modeller. Ud fra tidligere begivenheder (empiri) i samfundet forsøger begge modeller at give et fremtidigt bud på hvordan økonomien i samfundet udvikler sig.

”Der er grundlæggende ikke væsentlig forskel mellem ADAM og SMEC, bortset fra, at ADAM er større.”^{25}

”De baserer sig på de samme grundlæggende teorier og empiriske tilgange, de anvender samme data og har

grundlæggende de samme anvendelsesmetoder”^{26}. Ud fra citatet er de grundlæggende ens, men de små

forskelle er relevante at inddrage alligevel.

ADAM

ADAM, Annual Danish Aggregate Model, er en empirisk makroøkonomisk årsmodel, der er udviklet af

Danmarks Statistik som bliver brugt af Finans- og Økonomiministeriet. Selve modellen, består af 2250 ligninger. Derudover har den også 1409 endogene og 2634 eksogene variabler [27].

ADAM er ofte meget lig med SMEC, da der er opstillet økonomiske begreber som indkomst, privat forbrug og konkurrenceevne i begge deres matematiske udregninger.

Dog anses ADAM for at have en mere monetaristisk tilgang til samfundsøkonomien end SMEC, som har en mere keynesiansk tilgang. Det er fordi at ADAM’s udregninger ofte tager udgangspunkt i udbuddet. ADAMs matematiske modeller er også konstrueret således, at crowding-out rammer samfundet hårdere end SMECs

         28
beregninger .

”En endogen variabel er en variabel, der afhænger af andre variable. En eksogen afhænger ikke af andre.

                                           29
F.eks. er renten eksogen, da den fastsættes af udlandet”

Et eksempel på en simpel ligning fra ADAM, der definerer variablen ledighed: U_{l} = U_{a} − Q

Ledigheden, U, er lig med en subtraktion af arbejdsudbuddet U og beskæftigelsen Q. U er en endogen l a l variabel, men det er de 2 andre også, da de bliver udregnet af andre variabler.

Kortsigtet forbrugsfunktion:

C = a ⋅Y + b ⋅F . Forbruget, C, afhænger af den disponible indkomst, Y og opsparing F. A og b er positive
                                                      d
     d

parametre.

25

Citat fra Jes Asger Olsen, kontorchef for Danmarks Statistik og Økonomiske modeller (ADAM) v. Interview

26

Citat fra John Smidt, Det Økonomiske Råds Sekretariat v. Interview

27

Kureer, Henrik. International økonomi. side 19 (1995)

28

Citat fra John Smith, Det Økonomiske Råds Sekretariat v. Interview

29

Citat fra Kim Vedel Pedersen, gymnasielærer i matematik IJG

Side 16

Side 16 ud af 32

Gennem empiriske data om samfundets forbrug, indkomst og opsparing skruer ADAM-modellen på a og b for at bestemme det præcise tal. Ved forklaring og test af a og b’s værdier, kan man forudse forbruget i samfundets økonomiske fremtid.

Hvis empiriske data bliver lagt ind i ADAM-modellen, kan en langsigtet forbrugsfunktion blive beregnet og a og b’s værdier kan blive bestemt. Derudover tilføjes også en konstant:

ln(C ) = 0,89 ln(Y_{d}) + 0 ,11 ln( F ) − 0,21

- ”På lang sigt: forbrug øges med ca. 89% når indkomst øges med

100%”^{30}

SMEC

SMEC, Simultation Model of Economics Council, er ligesom ADAM, en makroøkonomisk årsmodel udviklet af vismandsorganisationen ’Det Økonomiske Råd’.

Modellen har taget ved lære af den keynesianske tradition og tankegang, hvor høj efterspørgsel har indflydelse på produktionen, som har indflydelse på indkomsten, som selvfølgelig styrer efterspørgslen. Et naturligt kredsløb, som kan ses på figur 3.1 i bilag, også kaldet ”den keynesianske indkomstmultiplikator” [31].

Gennem den keynesianske indkomstmultipikator vil en lempelig finanspolitik i SMEC på kort sigt skabe øget økonomisk vækst og beskæftigelse.

Modellens primære datakilder er de årlige matematiske regnskaber, beregnet i ADAM. SMEC er altså

afhængig af ADAMs databank.^{32}.

Se eventuelt figur 3.2 for en forsimplet SMEC-model. De grå kasser er eksogene variable. Faktorer som f.eks.

udenlandsk vækst eller skattetryk kan ikke ændres af borgerne i samfundet. De hvide kasser er endogene variable. De er afhængige af andre variable. Her kan den keynesianske indkomstmultiplikator nævnes igen.

Indkomst er afhængig af produktion, som er afhængig af efterspørgslen, som er afhængig af indkomsten.

F.eks. kan man se på figuren, at ledigheden påvirkes af arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Under hver pil ligger der komplicerede ligninger, der beskriver hvorledes det ene påvirker det andet. Det er et kæmpe netværk af variable, hvor mange af dem er afhængige af hinanden.

SMEC er en model som bruger en funktion, Cobb-Douglass [33]:

Cobb-Douglass er en funktion der viser Y = indkomst, K = Kapital, L = Arbejdskraft, A = Teknologi.

Sammenhængen mellem faktorerne kan beskrives således: Y = f (K , L) = A ⋅K^{a} ⋅ L^{b}. Indkomsten er lig med

teknologi ⋅kapital^{a} ⋅arbejdskraft^{b}, a og b er positive parametre [34].

I dette koordinatsystem er der 3 akser. F(K,L) eller Y og K og L.

30

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Centre/c_ist_sundoke/Forskningsdokumenter/publications/precentation/0707.pdf

31

www.dst.dk/upload/kap03.pdf, side 1.

32

Grinderslev, Dorte og John Smidt. SMEC – modelbeskrivelse og modelegenskaber, s. 2

33

http://www.fgn.unisg.ch/eurmacro/Tutor/cobb-douglas.html

34

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=parameter&query=paralytisk: Et parameter er en størrelse som kan variere fra tilfælde til tilfælde,

men som i hver beregning er en konstant

Side 17

Side 17 ud af 32

Her er et eksempel på hvad indkomsten kan blive med forskellig teknologisk værdi:

Den venstre Cobb-Douglass funktion har en høj teknologiværdi (2), og dermed en høj indkomst ( F (K ,L )). Den højre Cobb-

Douglass funktion har en lav teknologiværdi (0,5), og dermed lav indkomst. K og L er den samme i begge

funktioner(10 og 10). Dette påviser at_{L}

teknologien er en endogen variabel og en faktor til høj indkomst i samfundet:

Høj teknologiværdi: og lav teknologiværdi:

y = f (K , L ) = A ⋅K^{a} ⋅L^{b} y = f (K ,L ) = A ⋅K^{a} ⋅L^{b}
y = f (10,10) = 2 ⋅10^{0 ,5} ⋅10^{0 ,5} = 20 y = f (K ,L ) = 0 ,5 ⋅10^{0 ,5} ⋅10^{0 ,5} = 5

Økonomiske politik fra 2008

Siden finanskrisens udbrud i 2008, har verdens økonomiske politikere haft heftige debatter om hvorledes man skulle vende den økonomiske krise til økonomisk vækst.

Og den danske regering er ingen undtagelse.

Den økonomiske situation

Skatteprovenuet siden årsskiftet mellem 2008 og 2009 faldet med hele 14,19%, tabel 4.1. Kilde: Danmarks

      35
Statistik

Man kan også ses på det danske BNPs vækst i %. Da BNP-væksten i finanskrisens start i 2008 var -0,9% faldt den til -4,9% i 2009. Et fald på 4%.

Der er altså tegn på en finanskrise med seriøse effekter på den økonomiske aktivitet i samfundet.

35

Danmarks Statistik. ”Skatter og afgifter 2010”, side 62-63

Tabel 4.1 – Indbetalinger af skatter 2008 2009 %- o og afgifter, i mio. kr. ændring

Indkomst- og formueskatter 485.403 429.232 -11,57%

Skat af ejendom og besiddelser 36.312 37.163 +2,34%

Afgifter af varer og tjenester 240.060 178.422 -25,67%

Andet 14.157 10.946 -22,67%

TOTAL 775.932 665.764 -14,19%

K L K

Cobb-Douglass

Side 18

Side 18 ud af 32

Figur 4.2: BNP-vækst i %

Kilde: The World Bank^{36}

Den førte økonomiske politik siden finanskrisens udbrud

”Danmark fører en meget lempelig finanspolitik med det formål at styrke den økonomiske aktivitet og beskæftigelse i lyset af den økonomiske krise. Regeringen har fremlagt et finanslovsforslag for 2010, som

                                           37
indebærer en fortsætter af den lempelige finanspolitik”
                                                        Tabel 4.3

Lars Løkke Rasmussen forklarer, i ovenstående citat, at den lempelige (ekspansive) finanspolitik blev ført i året 2009, og at man ser frem til en fortsættelse af lempelsen.

I den nye rapport ”Økonomisk Redegørelse december 2010” bliver det konfirmeret, at lempelsen fortsætter.

Nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen skriver:

”Finanspolitikken er lempet markant i 2009 og 2010. Lempelserne omfatter navnlig høj vækst i de offentlige investeringer og det offentlige forbrug samt en reduktion af beskatningen i medfør af skattereformen i forårspakke 2.0”

Dette citat forklarer tydeligt at den danske regering har ført en lempelig finanspolitik gennem årene, dette kan også udledes fra tabel 4.3 [38], nemlig skattelettelserne. Denne finanspolitik bliver ført for at bekæmpe den finanskrise som Danmark befinder sig i. Konjunkturudviklingen (BNP) kan ses i figur 4.2.

”De finanspolitiske lempelser førte imidlertid til store underskud på de_{Figur 4.4}

offentlige finanser. I Danmark skete lempelserne i finanspolitikken i form af en

                              39
skattereform og øgede investeringer.”

Når både BNP og skattetrykket falder er det en selvfølge at statens indtægt er blevet svækket markant.

36

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.KD.ZG/countries/DK?display=default

37

Finansministeriet. ”Finansministeriets rapport om udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010”, side 10

38

Finansministeriet. ”Økonomisk Redegørelse december 2010”, side 176

39

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/menneske_og_samfund/danskerne_og_samfundet/kapitel_3/finanskrisen/ og

samfundet 2. Udgave

2007 2008 2009 2010

Skattetryk af BNP

49,3% 48,2% 48,2% 48,1%

Side 19

Side 19 ud af 32

Skatteprovenuet kan beregnes således: BNP × Skattetryk ift. BNP = Skatteprovenu

2007: Skatteprovenu:

(310,7mia$ ⋅5,6 )⋅0,492 = 856 ,04m ia kr

2009: Skatteprovenu: (310,7m ia$ ⋅5,6)⋅(100 − 6 ,6)m ia ⋅0,482 = 783,29mia kr^{40}

(hvor -6,6 er %-ændringen i BNP fra (se figur 4.1), 5,6 er

dollarkursen i kroner. 0,492 og 0,482 er skattetrykket, se tabel 4.3)_{Figur 4.5}

Det er tydeligt at udviklingen af statens udgifter og indtægter går hhv. op og ned. En forskel på skatteprovenuet på 72,75 milliarder og et fald på 8,85%.

Det er et typisk kendetegn at lempelig finanspolitik, ofte fører til underskud på statsbudgettet, grundet høj statslig udgift og lav statslig indtægt.

Udfra figur 4.3 [41] og citatet ovenfor er de offentlige investeringer steget kraftigt siden 2008. Dette konfirmerer at der er blevet ført en klar lempelig finanspolitik fra

Selvom at pengepolitikken teoretisk set ikke har forfærdelig stor betydning på konjunkturstyring under fastkurspolitikken, kan den godt bruges som en hjælpende hånd. Figur 4.4 [42] viser hvorledes den danske diskonto rente, nåede et toppunkt på omkring 5% ved årsskiftet mellem , og lavede et knæk ved starten af 2009 og siden er faldet til 1%. Det er ikke et tilfælde. Nationalbanken satte renten så lavt ned som kronen kunne tillade det ift. euroen [43]. Ved lempelig pengepolitik, prøver nationalbanken at få folk til at låne penge, til investering og forbrug, da det vil skabe økonomisk vækst, og få vendt BNP-udviklingen den rigtige vej. Der ser det ud til at regeringen siden finanskrisens start i 2008 har forsøgt at føre en kombination af lempelig finanspolitik og lempelig pengepolitik for at løse den økonomiske krise, og få vendt lavkonjunkturen, og få skabt økonomisk vækst.

Regeringen og vismændenes anbefalinger

Vismandsorganisationen DØR [44] er nedsat af regeringen til at komme med forslag til hvorledes den økonomisk politik skal struktureres. De er statsstøttede og får deres løn for at anbefale hvorledes regeringen skal føre deres økonomiske politik. Disse vismænd er valgt af regeringen udfra høj økonomisk faglighed og

               45
personlig integritet.

I 2007 publicerede DØR en forårsrapport der anbefalede regeringen, at satse på undervisnings- og forskningssektoren. De anbefalede klart og tydeligt, at øget forskning og uddannelse ville føre til højere incitament til arbejde og dermed beskæftigelse:

40

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.CD/countries/DK?display=graph

41

Finanslovforslaget. ”Investeringer, velfærd og ansvarlighed.”, 2009

42

Finansministeriet. ”Økonomisk Redegørelse december 2010”, side 68

43

http://nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/officialrates.html!openview&type=rt1

44

Det Økonomiske Råd

45

Citat fra Niels Møller Nielsen, økonom

Side 20

Side 20 ud af 32

”En forøgelse af den effektive arbejdsstyrke kan ske gennem et større antal personer i arbejdsstyrken, en højere gennemsnitlig arbejdstid eller gennem højere produktivitet som følge af øget forskning og uddannelse.”

Og det er faldet i god jord hos regeringen siden 2007, hvis man kigger på statistikkerne, figur 5.1 [46] og 5.2 [47].

De offentlige udgifter til både undervisning og forskning (FoU: Forskning og udvikling) er steget krarftigt.

Både ift. BNP, som er steget med 0,12% siden 2000 i forskningssektoren og ift. kroner, hvor undervisningsudgiften er steget med 37 mia kroner.

DØR fremlagde også i efteråret 2009 en anbefaling til regeringen, om hvorledes den økonomiske politik skulle struktureres:

DØR skrev i deres efterårsrapport 2009, at de var ganske tilfredse med regeringens lempelige finanspolitik:

”Finanspolitikken i 2009 bidrager blandt andet gennem øget offentligt forbrug og investeringer samt

                                         48
skattelettelser til at mindske konsekvenser af krisen.”

Men ifølge deres rapport vil de gerne have taget et skridt videre:

”Det vil være hensigtsmæssigt med en finanspolitisk stimulans af økonomien ud over det planlagte. Derfor anbefales en yderligere finanspolitisk lempelse i 2010 … ved en stigning i de offentlige

                          49
investeringer på ca. 10 mia. kr.” .

Denne anbefaling var Finansministeriet dog ikke enig i, dels fordi

Danmarks offentlige investeringer i forvejen var de højeste blandt

46

Statistikbanken (søgeord: forskning offentlig udgift

47

Statistikbanken (søgeord: uddannelse offentlig udgift)

48

DØRs efterårsrapport 2009, side 148

49

DØRs efterårsrapport 2009, side 148

Figur 5.3

Figur 5.1 Figur 5.2

Side 21

Side 21 ud af 32

OECD-lande [50]. Figur 5.3^{51} viser hvor høj Danmarks vækst i de offentlige investeringer fra er ift.

udvalgte OECD-lande. Derudover vil en kraftigere lempelse på finanspolitikken, ifølge Finansministeriet, skabe et så stort underskud på statsbudgettet, at en meget stram finanspolitik ville være nødvendig i senere tid, og hvis opsvinget ikke, til den tid, er robust nok til at modstå eventuelle høje skattetryk fra den stramme finanspolitik, ville det skabe endnu en økonomisk krise. [52]

Dermed bliver yderligere lempelse klart afvist af regeringen.

Efterlønnen

Efterlønnen er en velfærdsordning der blev indført i 1979 af tidligere statsminister og socialdemokrat Anker Jørgensen. Den giver mulighed for at ældre kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de blev 60 år.

Arbejdsmarkedspolitikken [53] blev ændret. Efterlønnens mål, var at gøre det attraktivt for ældre at tilbagetrække sig fra arbejdsmarkedet, så unge i stedet kunne få mulighed for at komme på arbejdsmarkedet,

da der i den tid var en meget høj ungdomsledighed._{Figur 5.4}

”Ordningen blev anset for at være samfundsøkonomisk gratis, da man i stedet for at betale dagpenge til unge, kunne betale efterløn til

                            54
ældre, der forlod arbejdsmarkedet.”

Over 30 år er gået og efterlønnen, som var en velfærdsordning der skulle omfordele arbejdsmarkedet, bliver stadig brugt af 122.499 ældre mellem 60 og 64 år [55]. Staten udbetalte en samlet indkomst på 21 milliarder kroner i 2009, jf. figur 5.4 [56]. En dyr social ydelse, specielt i krisetider.

Problematikken i efterlønsdebatten, er, at ledigheden har ændret sig siden 1979. I dag bliver efterløn ikke anset for at være samfundsøkonomisk gratis.

DØR skriver i deres rapport fra 2009 [57], at en udfasning af efterlønsordning vil øge beskæftigelsen med

100.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 18 milliarder kr. årligt. Disse tal, passer nogenlunde med figur 5.2 og Danmarks Statistiks rapport om efterlønnen (se fodnote 51). Derudover knytter de kommentar til regeringen om, at hvis Danmark skal komme økonomisk godt ud af krisen, er en udfasning af efterlønsordningen et godt skridt på vejen.

Men hvorfor har den danske regering så ikke udført en udfasning af efterlønsordningen?

50

Finansministeriet. Kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling, side 3.

51

Finansministeriet. Kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling, side 2.

52

Finansministeriet. Kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling, side 4.

53

Arbejdsmarkedspolitik er når staten fx. prøver at ændre aldersgrænsen for efterløn ved at fjerne eller holde folk på arbejdsmarked.

54

http://www.business.dk/oekonomi/efterloennen-koster-os-37-milliarder-kr

55

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR573.pdf

56

Statistikbanken (søgeord: Efterløn)

57

http://www.dors.dk/sw7007.asp, side 105

Side 22

Side 22 ud af 32

Kaare Strøms teori om partiadfærd (figur 5.5), kan danne en karakteristik af VK-regeringens partiadfærd.

Derudover kan teorien kommer med et bud på hvorfor regeringen ikke har pillet ved efterlønnen siden Venstre og Konservative fik magten i 2001.

Ifølge teorien kan et parti i et demokratisk samfund søge efter forskellige mål gennem deres politik. Strøm skelner mellem henholdsvis regeringssøgende (office-seeking), policysøgende (policy-seeking) og stemmesøgende adfærd (vote-seeking). Teorien er dog kun en forenkling af virkeligheden og ingen partier er fx. kun ”policysøgende”. Partier vægter bare de 3 adfærdstyper forskelligt.

Hvis et parti er kendetegnet ved at have en regeringssøgende adfærd, prøver partiet at få så meget kontrol over politiske embeder som overhovedet muligt eller ”maximize their control over political office benefits” [58]. Det ,at være i besiddelse af et bestemt embede, viser magt og dominans i den politiske verden, og det er noget mange partier stræber efter. Den policysøgende adfærd er karakteriseret ved at et parti fokuserer på at dens politik er repræsenteret ved dens baggrundsideologi. Den promoverer sine fordelingspolitiske emner højt og ”seeks to maximize its impact on

           59
public policy” . Den stemmesøgende adfærds kendetegn, er generelt at

føre en politik der generer højest vælgertilslutning til partiet.

Efterlønsordningen blev skabt af en socialdemokratisk regering, og er bestået igennem flere forskellige regeringsformer senest under VK-regeringen. Umiddelbart skulle man tro, at den nuværende regeringen ville bortskaffe efterlønsordningen og mindske den offentlige sektor, som Poul Nyrup Rasmussen overlod den, da han tabte valget til Anders Fogh Rasmussen. Men efterlønnen er her stadig og velfærdsstatens omfang er stadig højt:

”I sommeren 2007 offentliggjorde VK-regeringen omsider afløseren for den socialdemokratiske 2010-plan.

Den ny 2015-plan indebærer en vækst i det offentlige forbrug, som vil være over 100% kraftigere, end det Nyrups plan lagde op til i årende Herudover lægges der op til, at den offentlige sektor skal udgøre en stigende andel af BNP frem til 2015. Det er selvsagt interessant, at en borgerlig liberal regering i

                                                            60
sin vision lægger op til, at den offentlige sektor skal fylde mere i samfundet.”

Velfærdsstaten som vi kender i dag er defineret som en universel velfærdsstat, hvor staten spiller en vigtig rolle. Den har stort set været urokkelig gennem alle årene med VK-regeringen [61]. Man kan dermed konstatere, at regeringens policysøgende partiadfærd er relativt nedprioriteret. Og at regeringen opererer med en helt anden adfærd.

58

http://books.google.dk/books?id=f9-
mXKeVMuEC&printsec=frontcover&dq=Kaare+Strøm&source=bl&ots=rLFEYDCkyU&sig=OYhnovB5pfizDA8RgUfDzzbgXNU&hl=d
a&ei=21AOTbeOA8Og8QOom92EBw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CBUQ6AEwADgK#v=onepage&q&f=true,

side 5
59

Fodnote 53, side 7

60

Artikel: Offentligt vokseværk under Fogh

61

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/10/27/082304.htm

Figur 5.5

Office-seeking

Vote- Policy-seeking seeking

Side 23

Side 23 ud af 32

Regeringens partiadfærd holder sig til den stemmesøgende. Det kan udledes fra et interview med Claus Hjort Frederiksen fra 2003:

”Det kan godt være, at nogen finder en voldsom tilfredsstillelse ved at hejse den liberale fane, og så går der et stykke tid, men så siger vælgerne farvel og tak.” [62]

Ud fra citatet kan man se at ifølge Claus Hjort Frederiksen, daværende beskæftigelsesminister for regeringen, er det vigtigere at have en høj vælgertilslutning end at føre en liberal politik som VK-regeringen ideologiske rødder er karakteriseret ved.

I forhold til efterlønnen er vælgertilslutningen også højere prioriteret. Efterlønnens ideologiske baggrund kommer fra et socialistisk perspektiv. Det var trods alt Socialdemokratiet der oprettede den. Hvis man antog at Venstre og Konservatives partiadfærd under deres regeringsperiode ikke var stemmesøgende, men policysøgende ville VK-regeringen højst sandsynligt have fjernet den hurtigst muligt, pga. regeringens ideologiske rødder.

Men sådan forløb efterlønnens udvikling sig ikke, og det skyldes at Venstres stemmesøgende adfærd står i vejen for dens egen ideologi og DØRs økonomiske anbefalinger.

Konklusion

Efter at have arbejdet med økonomisk politik i Danmark kan det nu konkluderes at der findes forskellige instrumenter til at føre en økonomisk politik, både indenfor finanspolitikken og pengepolitikken. Derudover er der blevet redegjort for bestemte økonomiske teorier der vægter disse politikker forskelligt.

Opgaven har fundet sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel og hvad der matematisk kan ske for den udbudte mængde og den efterspurgte pris når der bliver lagt en værdiafgift på den udbudte vare.

Dernæst kan det konkluderes at laffer-kurvens hældninger, toppunkt og skæring med x-aksen er blevet matematisk beskrevet og redegjort for og samtidig er laffer-kurven blevet studeret udfra et samfundsfagligt perspektiv.

Så kan det opsummeres, at de samfundsøkonomiske modeller ADAM og SMEC er blevet undersøgt matematisk, og der er fundet frem til forskellige matematiske funktioner som kendetegner modellen. Derudover er der blevet undersøgt hvilken økonomisk teoretiske baggrund de hver især repræsenterer.

Opgaven har fundet frem til, at den danske regering har ført en klar lempelig finanspolitik samt lempelig pengepolitik, for at begrænse finanskrisens omfang.

Og slutteligt kan det konkluderes at den økonomiske videnskabs anbefalinger på nogle områder bliver afvist af regeringen, men på andre områder også godtaget.

62

http://www.business.dk/oekonomi/efterloennen-koster-os-37-milliarder-kr

Side 24

Side 24 ud af 32

Bilag

Figur 1.1 – Lempelig finanspolitik

Figur 1.2 – Stram finanspolitik

Figur 1.3 – IS/LM-modellen (Finanspolitik)

Figur 1.4 – Crowding-out

Side 25

Side 25 ud af 32

Figur 1.5 – IS/LM-modellen (Pengepolitik)

Figur 2.1 – Udbudskurven

Figur 2.2 – Efterspørgselskurven

Side 26

Side 26 ud af 32

Figur 2.3 – Ligevægt

Figur 2.4 – Laffer-kurven

Mellemregning 2.5 – Ændring i skatteprovenu ved ændring af værdiafgiftsats

P * t dP * tP * P * dQ *
(1 + t ) (1 + t ) dt (1 + t )^{2} (1 + t ) dt

Q * + Q * − Q * + t

+ + +

1 24 34 1 24 34 1 24 34 1 24 34_{−}

+

{ {

+

d P * a + C a − bC (1 + t ) t a + C (1 + t ) (a + C ) a − bC (1 + t ) a + C b(a + C )
dt ⎝ (1 + t ) ⎠ + b(1 + t ) ⎝ + b(1 + t ) ⎠ (1 + t ) ⎝ + b(1 + t ) ⎠ ( + b(1 + t ))^{2} (1 + t )^{2} ⎝ + b(1 + t ) ⎠ + v (1 + t ) ( + b(1 + t ))^{2}

t Q * = ⋅ ⋅ ⋅ − ⋅ + t ⋅ −

⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎝ + b(1 + t ) ⎠ ⎛ ⎞

⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟ β β β β β β β β β β t

(a + C (1 + t )

β β

⎛ ⎞

⎜ ⎟ β β β β β β β

Figur 3.1 – Keynesiansk indkomstmultiplikator

Produktion

Efter- Indkomst / spørgsel Løn

Side 27

Side 27 ud af 32

Figur 3.2 – Forsimplet SMEC-model

Figur 3.3 – Cobb Douglass

Tabel 4.1 – Skatteprovenu

Side 28

Side 28 ud af 32

Figur 4.2 – Dansk BNP-udvikling i %

Tabel 4.3 – Skattetryk

Figur 4.4 – Offentlige investeringer

Figur 4.5 – Danske pengepolitiske renter

Side 29

Side 29 ud af 32

Figur 5.1 – Forskning og Udvikling – offentlig sektors udgift af BNP

Figur 5.2 – Undervisning – offentlig sektors udgift

Figur 5.3 – Vækst i offentlige investeringer med OECD-lande

Side 30

Side 30 ud af 32

Figur 5.4 – Indkomstbeløb for efterlønsmodtagere i alt

Figur 5.5 – Strøms teorimodel

Office-seeking

Vote- Policy-seeking seeking

Side 31

Side 31 ud af 32

Litteraturliste

Bøger

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi. 1. udg. Systime 2006

Andersen, Torben M og Michael H.J. Stæhr. Økonomi på formler. 1. udg. Viborg: Systime 2009

Bencke, Jens og Flemming Schmidt. Danskerne og samfundet. 2. udgave. Columbus 2010

Christensen, Thomas Alslev, Jeppe Christiansen og Helge Pedersen. National økonomi på dansk. 4. udg.

København: Samfundslitteratur, 2000

Kureer, Henrik. International økonomi A. Viborg: Systime, 2006

Madsen, Hans Carl og Michael Boas Pedersen. Danmark i dag. Systime 2010

Nielsen, John Palm. Økonomi. Gylling: Gyldendal 2007

Sørensen, Christen. Økonomisk politik. Viborg: Systime, 1994

Artikler

Skovgaard, Lars Erik: Efterlønnen koster os 37 milliarder kr. I Berlingske Tidende, ,

Business.

http://www.business.dk/oekonomi/efterloennen-koster-os-37-milliarder-kr

Hansen, Mads Lundby: Offentligt vokseværk under Fogh. I Politikken,

http://www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/offentligt-voksevaerk-under-fogh/

Rapporter

DØR. Forårsrapport

DØR. Efterårsrapport

Danmarks Statistik. Stadig færre efterlønsmodtagere. 2010

Danmarks Statistik. Skatter og afgifter, oversigt

Finansministeriet. Finanslovforslag 2010 – investeringer, velfærd og ansvarlighed. 2009

Finansministeriet – Claus Hjort Frederiksen. Økonomisk Redegørelse december

Finansministeriet – Lars Løkke Rasmussen. Økonomisk Redegørelse. 2008

Finansministeriet. Kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling. 2009

Finansministeriet. Finansministeriets rapport om udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010.

2008

Grinderslev, Dorte og John Smidt (DØR). SMEC – modelbeskrivelse og modelegenskaber. 2006

Internetmateriale

EMU Matematik og Samfundsfag

www.emu.dk/gym/fag/sa/Didaktik/Studieretningsforloeb/mat_samf.html (besøgt dato:

)

Det Økonomisk Råd – SMEC

Side 32

Side 32 ud af 32

www.dors.dk/sw354.asp. (besøgt dato: )

Magt og modeller - Teknologirådet

www.tekno.dk/pdf/projekter/954.pdf (besøgt dato: )

Kapitel 3. Modellen i hovedtræk – ADAM og Danmarks Statistik

www.dst.dk/upload/kap03.pdf (besøgt dato: )

Country stastical profiles 2010 - OECD

http://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=23112 (besøgt dato: )

Finanskrisen – Jens Bencke og Flemming Schmidt

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/menneske_og_samfund/dansker
ne_og_samfundet/kapitel_3/finanskrisen/

Hvad kan økonomi også bruges til? – Arendt, Jacob Nielsen, Syddansk Universitet

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Centre/c_ist_sundoke/Forskningsdokume
nter/publications/precentation/0707.pdf (dato: )

The Cobb-Douglas production function

www.fgn.unisg.ch/eurmacro/Tutor/cobb-douglas.html (besøgt dato: )

Parameter – Den Danske Ordbog

www.ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=parameter&query=paralytisk (besøgt dato: 17-12-

2010)

Modelsammenligning 2 – ADAM og Danmarks Statistik

www.dst.dk/asp2xml/external/adam/adam-pdf/man27n95.pdf (besøgt dato: )

GDP growth (annual %) – The World Bank

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.KD.ZG/countries/DK?display=defa

ult (besøgt dato: )

Policy, office, or votes? – Google Bøger

http://books.google.dk/books?id=f9-
mXKeVMuEC&printsec=frontcover&dq=Kaare+Strøm&source=bl&ots=rLFEYDCkyU
&sig=OYhnovB5pfizDA8RgUfDzzbgXNU&hl=da&ei=21AOTbeOA8Og8QOom92EB
w&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CBUQ6AEwADgK#v=onepage
&q&f=true (besøgt dato: )

Nationalbanken – Markedsinfo

http://nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/officialrates.html!openview&type=rt (besøgt

dato: )

Venstre omfavner velfærdsstaten - www.dr.dk/nyheder/politik/2006/10/27/082304.htm (besøgt dato: 20-

12-2010)