SRP: Dansk og Tysk Udenrigspolitik i Samfundsfag og Tysk

Side 1

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

STX 3.g

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

1

Abstract

This study examines the German foreign politics and their aims with focus on the war in STX 3.g different texts from respectively Martin Walser and federal chancellor Angela Merkel in order to show how the effort in Afghanistan is being discussed in the German debate. Furthermore, the study shows that Germany as a newly formed country has some cultural features for example the integration of DDR in BRD and the former hyper-nationalism, which, eventually, has led to a common standard regarding the condemnation of destructive politics based on biological factors, which can affect their behavior in international contexts. In addition, the study examines which possibilities a country has to achieve influence in international politics, and afterwards it discusses if Germany’s aims in Afghanistan can be achieved through the past and present foreign politics. In the end the study concludes that some of the aims in Afghanistan can be achieved but it all depends on from which point of view you are looking at it.

Side 2

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

2

Indholdsfortegnelse

Indledning s. 3

Udenrigspolitikkens mål

Sikkerhedspolitiske mål s. 4

Udenrigsøkonomiske mål s. 4

Idépolitiske mål s. 4

Tysklands mål i Afghanistan s. 5

Den tyske debat s. 8

Tysklands kulturelle og værdimæssige særtræk s. 12

Muligheder i udenrigspolitikken s. 15

Opnåelsen af de udenrigspolitiske mål s. 18

Konklusion s. 23

Litteraturliste s. 24

Bilag 1: ”Afghanistan Unser Irrtum”

Bilag 2: ”Bundesregierung”

Bilag 3: ”Grußwort zum Tag der Deutschen Einheit 2011”

Bilag 4: Figur: „Sikkerhedsstigen“

Side 3

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

3

Indledning

Emne

Siden Berlinmurens fald d. 9. november 1989 har verden været præget af et unipolært samfund med USA som den dominerende supermagt. Men efter terrorangrebet begået af Al-Qaeda i 2001 indledte

                                                                  1
amerikanerne ”krigen mod terror” og den efterfølgende invadering af Afghanistan . Tyskland fulgte

trop på baggrund af FN og NATO’s bemyndigelse og begyndte herefter samarbejdet med USA om at forhindre flere terrortrusler rettet mod den vestlige verden. Derfor vil jeg først og fremmest analysere, hvilke sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske mål Tyskland har i Afghanistan. Det er dog langt fra alle, som deler holdningen til Tysklands deltagelse i Afghanistan, hvilket er noget af det, som jeg også vil analysere med henblik på at undersøge, hvordan indsatsen i Afghanistan diskuteres og italesættes i den tyske debat.

Tyskland har efter Berlinmurens fald også haft svært ved at finde sin rolle i det internationale samfund og har ofte knyttet sig til de internationale organisationer, hvilket krigen i Afghanistan også er et eksempel på. Derfor indeholder opgaven en diskussion om, hvorvidt Tyskland har særlige værdimæssige og kulturelle særtræk i forbindelse med at agere i international sammenhæng.

Endeligt vil jeg diskutere, om Tysklands mål kan opnås gennem den politik, de har ført og fører nu, da der er stor forskel på, fra hvilken synsvinkel man ser dette fra.

Afgrænsning og fokus

Da det er svært at decideret fastslå, hvilke udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål Tyskland har i Afghanistan, da disse er flygtige og i høj grad bestemmes af den nuværende situation, har jeg valgt først at redegøre for, hvilke mål, der kan ligge i udenrigspolitikken, for derefter at benytte begreberne senere i analysen. Dernæst benyttes to artikler for at bestemme de udenrigsøkonomiske mål samt Tysklands udenrigsministeriums hjemmeside for at bestemme de idépolitiske mål.

Endvidere fokuseres der kun på to tekster, når jeg skal undersøge, hvordan indsatsen i Afghanistan italesættes og diskuteres, da de to kontrasttekster giver et mere overskueligt og bedre billede af den tyske debat – dog inddrages andre relevante artikler for både at understøtte de to primære tekster samt at give et større perspektiv på undersøgelsen.

1

Branner, Hans: Global politik – grundbog til International Politik, s. 8

Side 4

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

4

Udenrigspolitikkens mål

Udenrigspolitik er staters politik udadtil og har til formål at opnå indflydelse overfor ydre omgivelser og varetage egne interesser, samt at beskytte disse interesser mod uønsket indflydelse udefra. Endvidere er staters udenrigspolitik formålsbestemt, hvorfor der skelnes mellem tre forskellige mål indenfor udenrigspolitik. Dog kan der ofte ses en sammenhæng mellem dem, da målene både påvirker og overlapper hinanden [2].

Sikkerhedspolitiske mål:

De sikkerhedspolitiske mål handler primært om enten staters, individers eller nationers overlevelse.

Dette gøres ved blandt andet at hindre militære angreb, samt at hindre fjerne lokale konflikter i at brede sig. Derudover kan en stabilisering af svage stater være med til at sikre ens egen overlevelse [3].

Truslerne har i dag skiftet karakter således, at der nu er fokus på trusler mod hele menneskeheden.

Her tales der specifikt om klimatruslen, som vi alle står over for, og terror, hvor en bekæmpelse af

                               4
religiøs fundamentalisme er nødvendig .

Udenrigsøkonomiske mål:

Den udenrigsøkonomiske politik har til gengæld til formål at øge statens egen materielle velfærd såvel som fremme landets eksport. Desuden indgår sikringen af forsyninger udefra samt visionen om en hjemlig økonomisk ekspansion også i de udenrigsøkonomiske mål [5].

Idépolitiske mål:

De idépolitiske mål bygger på et ønske om at værdifremme egne ideelle værdier som f.eks.

demokrati, ligestilling og menneskerettigheder til det internationale samfund [6]. Derudover indgår mål om at sikre levevilkår, at udjævne store indkomstforskelle samt visionen om en mere økonomisk, mere retfærdig verden også i de idépolitiske mål, selvom de indeholder træk fra de

               7
sikkerhedspolitiske .

2

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 169-170

3

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 171

4

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 44-45

5

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 171

6

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/udenrigspolitik

7

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 171

Side 5

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

5

Tysklands mål i Afghanistan

Den 11. september 2001 udførte Al-Qaeda et terrorangreb mod USA, der for alvor sendte chokbølger gennem verden. En ny epoke var begyndt, og daværende præsident George W. Bush og resten af USA indledte imidlertid snart kampen mod terrorismen, der for alvor blev skudt i gang af Bush’ tale d. 20. september 2001. Allerede d. 7. oktober foretog USA og England et missilangreb rettet mod Afghanistan, og d. 7. januar 2002 havde de fordrevet Taleban fra byen Kandahar.

Taleban-styret var nu overvundet, men der var dog, og er stadig, kampe mange steder i landet [8].

FN udstedte d. 12. september 2001 resolution 1368, hvori der bl.a. står, at sådanne internationale terrorhandlinger også anses som en trussel mod det internationale samfund, og at FN derfor ”Calls all States to work together urgently to bring to justice the perpetrators, organizers and sponsors of

                      9
these terrorist attacks (…)” . Derudover bekræftede NATO samme dag, at terrorhandlingen mod

USA var et brud på artikel 5, der udgør organisationens kollektive sikkerhed [10]. Tysklands deltagelse fra d. 22. december 2001 kan derfor først og fremmest ses som et svar til resolutionen udstedt af FN og artikel 5 i NATO-pagten, hvorved deres sikkerhedspolitiske mål kommer til udtryk, da det drejer sig om staters overlevelse; bekæmpelsen af religiøs fundamentalisme, at forhindre eventuelle fremtidige militære angreb og endeligt at styrke fællesskabet mellem dem og andre demokratiske lande.

Endvidere er Forbundsrepublikken Tyskland en forholdsvis ny stat, og har grundet deres placering i Europas midte samt tidligere hypernationalisme (se side 10 om Tysklands kulturelle og værdimæssige særtræk) et stort behov for den Europæiske Union og andre atlantiske institutioner [11].

Dette skal ses i lyset af deres nuværende Europapolitik, der sammenfattet kan kaldes en samarbejdsorienteret hegemonistrategi. Her indgår deres ønske om og interesse i at underordne sig internationale institutioner, hvilket til dels er en påvirkning af USA, at lede andre samt deres

position som EU’s økonomiske forgangsland^{12}.

8

Lysholm, Niels & Møller, Karsten: Konflikter og politik i verden - nu, s. 88-90

9

http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N01/533/82/PDF/N0153382.pdf?OpenElement

10

http://www.nato.int/terrorism/five.htm

11

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel m.v.: Tyskland i Europa, s. 104

12

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel m.v.: Tyskland i Europa, s 97-99

Side 6

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

6

Det er netop Tysklands økonomi og deres udenrigsøkonomiske mål i Afghanistan, der bliver debatteret i artiklen ”Köhler: Krieg für freien Handel”, der er udgivet d. 27. maj 2011 på internetavisen Sueddeutsche.de. Her postulerer tidligere Forbundspræsident Horst Köhler, at krigen i Afghanistan for et land som Tyskland med deres orientering og afhængighed af udlandshandlen udelukkende handler om beskyttelsen af bl.a. deres frie handelsruter og at forhindre regional ustabilitet. Der ønskes ikke et tilbageslag, der kan have negative konsekvenser for tysk handel, arbejdspladser eller indkomst, hvilket der kan ses som tydelige udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitiske mål for Tyskland. Der er dog delte meninger om hans postulat, som vi bl.a. kan se i den nyligt valgte formand for der Linkspartei Gesine Lötzschs kommentar; ”Köhler habe "die Katze aus dem Sack gelassen" und gesagt, worum es wirklich gehe - nämlich um wirtschaftliche Interessen” [13]. Hun erklærer sig altså enig med Forbundspræsident Horst Köhler – men mener dog, at krigen i Afghanistan skal stoppes omgående. Til gengæld kan vi læse af CDU-Politiker Ruprecht Polenz kommentar, at der langt fra er enighed om Tysklands udenrigsøkonomiske mål i

Afghanistan. Han siger i samme artikel, at Tysklands interesse for frie handelsveje ikke er i sammenhæng med den militære indsats i Afghanistan; det handler udelukkende om national og international sikkerhed. Der er derfor ingen konkret vished om, hvorvidt Tyskland har udenrigsøkonomiske mål med at være i Afghanistan ud fra denne artikel. Hvis vi dog kigger på artiklen ”Deutsche Unternehmen investieren” fra d. 10. juli 2008 kan vi se, at Tyskland har draget fordel af investeringerne i Afghanistan, og at de på denne måde har opnået at fremme landets eksport [14], hvilket er i tråd med de udenrigsøkonomiske mål.

Der er til gengæld ingen tvivl om, at Tysklands helt store fokus i Afghanistan lige nu ligger på det idépolitiske indenfor deres udenrigspolitiske mål. Dette ses bl.a. på det tyske udenrigsministeriums hjemmeside, hvor hovedelen af initiativerne dernede handler om genopbygningen af landet, der på længere sigt skal give fred, økonomisk stabilitet og en ansvarlig stat. Her nævnes endvidere Tysklands deltagelse i forhold til en bedre opbygning og uddannelse til politiet, et samarbejde mellem afghansk og tysk kultur og uddannelse, og endeligt det tyske engagement i det nordlige Afghanistan, hvor de er en del af de såkaldte Regionale

Wiederafbauteams. Disse består af civile diplomater og polititrænere samt en militær komponent, der anses som nødvendig for opbyggelsen af samfundet, sikkerheden og klimaet. Kortfattet kan

13

http://www.sueddeutsche.de/politik/bundeswehreinsaetze-koehler-wirtschaftsinteressen-militaerisch-durchsetzen-1.950594

14

http://www.magazin-deutschland.de/de/artikel/artikelansicht/article/deutsche-unternehmen-investieren.html

Side 7

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

7

Tysklands idépolitiske mål i Afghanistan beskrives som at hjælpe civilbefolkningen – og især

                    15
forbedre deres levevilkår .

15

http://www.auswaertiges-amt.de/DE/Aussenpolitik/RegionaleSchwerpunkte/AfghanistanZentralasien/Engagement-

Kundus-Faisa-Mazar_node.html

Side 8

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

8

Den tyske debat

I det tyske mediebillede kan man ofte se en heftig debat om, hvorvidt Tyskland virkelig er i krig i Afghanistan eller ej, og i så fald ja, hvorfor? Bølgerne går højt, og der er bestemt ikke enighed om førnævnte påstand. I dette afsnit vil der derfor blive sat fokus på to forskellige tekster af to vidt forskellige afsendere med hver sit synspunkt for at kunne bestemme, hvorledes indsatsen i Afghanistan diskuteres og italesættes. Derudover inddrages andre relevante artikler for at få et bedre billede af debatten i Tyskland.

Den 12. august 2009 skrev den konservative forfatter og CDU [16]

-støtte Martin Walser et åbent brev til Bundeskanzlerin Angela Merkel gennem avisen Die Zeit, hvori han opfordrer hende til at trække de tyske tropper hjem fra Afghanistan. Hans hovedbudskab i brevet er således, at Tyskland ikke længere skal have udstedte tropper i Afghanistan, og at indsatsen dernede er nytteløs, hvilket bl.a. bakkes op af en udstedt soldats udsagn om, at befolkningens opbakning til indsatsen langsomt forsvinder. Hans budskab bakkes derfor op af andre, hvilket netop viser, at synet på Tysklands deltagelse langt fra deles blandt befolkningen. Endvidere ønsker Martin Walser at påvirke Angela Merkel, hvilket gøres gennem en blanding af smiger og flatterende ord til hende og hendes regering, hvor vi kan se, at han faktisk er konservativ og normalt bakker op om hendes politik. Han bruger nemlig et helt afsnit af sit brev til at beskrive, hvor klog, god og venlig, hun er (se bilag 1, afsnit 4).

Dette har dog en vis effekt, da den efterfølgende sætning nulstiller disse smykkende ord, fordi hans syn på hende ændrer sig grundet hendes opbakning til krigen i Afghanistan – det har alligevel en vis humoristisk effekt, hvilket gør, at hans brev ikke fremstår som en anklage, men mere som en opfordring. Denne teknik benytter han sig af flere steder i brevet f.eks. i passagen i afsnit 2, hvor han gør grin med forsvarsministeren. Martin Walser mener ikke, at ministeren har gjort sit job ordentligt, og er samtidig skarp kritiker af hans konstante ændringer af retfærdiggørelsen af krigen i

                                                                 17
Afghanistan, hvorfor han beskriver ham som værende en ”Verlegenheitsminister” . Han har altså

valgt en mere indirekte kritik af forsvarsministeren og skaber igen en lettere opløftet stemning, mens han stadig får sit budskab om ministerens manglende kompetence igennem.

Martin Walser fremsætter flere kritikpunkter med hensyn til Tysklands deltagelse i Afghanistan og indsatsen dernede; For det første anklager han USA som værende løgnere, og at retfærdiggørelsen af krig altid er grotesk. Der anlægges hermed et meget fjendtlig syn på USA’s

16

Forkortelsen står for et af de tyske regeringspartier „Christlich Demokratische Union Deutschlands“

17

Bilag 1: „Afghanistan Unser Irrtum“, s. 1, linie 11

Side 9

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

9 politik, og måden amerikanerne altid vil ordne tingene på - ved hjælp af våben. Disse udsagn skyldes hovedsageligt, at Martin Walser faktisk kan kritisere dem, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i den næste tale af Bundeskanzlerin Angela Merkel. Derudover rettes kritikken mod, hvorledes staterne vælger at benytte militær til bekæmpelsen af terrorismen – det danske ordsprog ”med ondt skal ondt fordrives” er derfor, ifølge Martin Walser, ikke korrekt. Endvidere slår han ned på Afghanernes egen manglende deltagelse, da det i princippet er deres krig. Den manglende aktivitet og engagement, som han nævner i brevet, kan således være et signal til FN’s styrker om, at

civilbefolkningen og den afghanske befolkning ikke længere bakker op om krigen/stabiliseringen af

deres land. De vestlige lande skal således være opmærksomme på, at de ikke får formidlet deres intentioner forkert, da de arabiske lande kan tolke denne proces som tvang fra vestens side, hvilket kan styrke terrorismen til trods for de vestlige landes indsats i Afghanistan. Endeligt kritiserer Martin Walser Tysklands overtagelse af de Sovjetiske blodudgydelserne dernede og får dermed slået fast, at indsatsen i Afghanistan ingen effekt har, ligesom Sovjetunionens egne tropper heller ikke havde.

Det er netop dette argument, som nuværende leder af partiet Die Linke Klaus Ernst også bruger i artiklen ”Köhler: Krieg für freie Handel”, hvori han siger, at tyske soldater risikerer liv og lemmer for store selskabers eksport interesser, og fortsætter sågar: ”Das ist kein friedenssichernder Einsatz,

sondern ein Krieg um Einfluss und Rohstoffe.”^{18}. Indsatsen i Afghanistan set fra hans synsvinkel er

derfor meningsløs og drejer sig kun om økonomiske interesser. Det skal derudover nævnes, at tidligere Forbundspræsident Horst Köhler blev beskyldt for imperialistiske toner, da han først kom med disse postulater. Dette skabte ramaskrig i den tyske debat, idet imperialisme ofte bruges i en nedsættende betydning om Tysklands ønske om en økonomisk ekspansion, hvilket i sidste ende

                  19
førte til 2. Verdenskrig .

Som en skærende kontrast til Martin Walsers negative syn på den førte udenrigspolitik i Afghanistan og indsatsen i landet har vi Bundeskanzlerin Angela Merkels åbningstale til Afghanistan-konferencen i Bonn d. 5. december 2011 (se bilag 2). Angela Merkel har selv et positivt syn på både politikken bag og indsatsen dernede, hvilket jo selvfølgelig hænger sammen med, at det bl.a. er hendes parti, der har regeringsmagten. Hun åbner konferencen med en tale om muligheder og samarbejde og med et klart budskab; At få stablet et samarbejde på benene. Det centrale spørgsmål på konferencen er, som hun selv formulerer det, at ”wie arbeiten wir bis 2014

18

http://www.sueddeutsche.de/politik/bundeswehreinsaetze-koehler-wirtschaftsinteressen-militaerisch-durchsetzen-1.950594

19

http://www.leksikon.org/art.php?n=79

Side 10

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

10

zusammen und wie geht es nach 2014 weiter?”^{20}. Der er derfor på forhånd ingen samarbejdsaftale

forinden denne konference, og Merkel ønsker derfor at påvirke modtagerne af denne tale til at indgå et samarbejde. Dette ses blandt andet, da hun nævner, at Afghanistan aldrig skal udgøre en terrortrussel mod hele verden. Hun inddrager her et sikkerhedspolitisk spekter, der samtidig fungerer som trusselsargument, hvorved hun sender en advarsel til landene i verden; Hvis ikke Afghanistan hjælpes på rette kurs, kan det have store konsekvenser for netop Jer. Trods dette fremstår Merkel både positiv, men også optimistisk, da hun ser store muligheder i et samarbejde med landene til konferencen, men mest af alt med Afghanistans præsident Karsai. Alligevel ser hun problemerne, som stadig truer landet, og op- og nedturene, hvilket gør, at hun også fremstår mere saglig og troværdig, idet hun ikke kun kan se det positive ved krigen. Her kommer hun ind på sikkerhedssituationen i Afghanistan netop nu, hvor hun særligt takker USA og deres enorme bidrag til forbedringen af denne. Hun nævner ingen andre landes indsats og sågar heller ikke FN eller NATO’s, hvilket fremkommer overraskende på grund af Tysklands store begejstring for internationale organisationer. Hendes udsagn skal derfor ses i lyset af det unipolære samfund, som vi har i dag, med USA som den altoverskyggende supermagt. Hun prøver derfor både at gyde olie på vandende i forhold til Tysklands manglende deltagelse i Irak, men også at forsikre USA om et fortsat samarbejde. Merkel har altså en klar intention med hendes særlige tak til USA.

Merkel anser derfor heller ikke indsatsen i Afghanistan som værende af ringe kvalitet eller have manglende effekt, idet der fra Tysklands side lægges vægt på opbyggelsen af Afghanistan som en stabil og selvstændig stat, hvor Tyskland blot yder ”Hilfe zur Selbsthilfe” [21]. Indsatsen i Afghanistan, set fra Merkels synspunkt, er altså, at fungere som mentorer, hvilket er i kontrast med de to første inddragne artikler, som så indsatsen som værende ligegyldig og som et symbol på Tysklands ønske om en ”imperialistisk ekspansion”. Endeligt er det værd at bemærke, at Merkel ikke benytter sig af ordet ”Krieg” nogen steder i sin tale, da dette ord netop har antaget en mere negativ betydning. Det er præcis denne diskurs, som den tyske forsvarsminister Franz Josef Jung

kommer ind på i artiklen ”In Afghanistan ist kein Krieg” fra d. 12. maj 2009^{22}. Her lægger han stor

vægt på, at det ikke hedder sig, at Tyskland er i krig – der er tale om en stabiliseringsindsats fra tysk side, da krig kun drejer sig om militære midler og ikke om genopbygningen af skoler og hospitaler.

Det er her meget tydeligt, at krig har fået en negativ klang, hvorfor forsvarsministeren, som Martin Walser kalder ”forlegenhedsministeren”, benytter sig af det mere positive ord: Stabiliseringsindsats.

20

Bilag 2: „Bundesregierung“, s. 1, linie 21-22

21

Bilag 2: „Bundesregierung“, s. 2, linie 14

22

http://www.fr-online.de/einsatz-in-afghanistan/interview-mit-franz-josef-jung--in-afghanistan-ist-kein-krieg-,1477334,2833894.html

Side 11

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

11

Ud fra disse to vidt forskellige tekster har jeg vist, at der er stor forskel på, hvordan indsatsen i Afghanistan ses. Dog er der i begge disse tekster en god og fornuftig tone, klare budskaber og argumenter samt en vis ironi og humor på trods af disse modstående forestillinger om Tysklands udenrigspolitik; Der er folk, som er for indsatsen dernede, mens andre ser det som værende dybt beklageligt. Denne stillingstagen om Tysklands deltagelse i internationale sammenhæng, hvilket kan skyldes deres kulturelle og værdimæssige særtræk, er netop, hvad jeg vil komme ind på i næste afsnit.

Side 12

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

12

Tysklands kulturelle og værdimæssige særtræk

Efter 2. Verdenskrig stod Tyskland overfor store problemer. For det første blev de tildelt eneskylden for de 50 millioner dræbte under krigen, for det andet gik Nürnbergprocessen i gang for at straffe de levende ansvarlige ledere, og for det tredje blev Tyskland opdelt i fire dele samt pålagt at skulle betale skadeserstatninger [23]. D. 13. august 1961 blev konsekvensen af opdelingen dog, at der gennem Tyskland blev bygget Berlinmuren, der skulle styrke afgræsningen mellem de to daværende supermagter; USA og Sovjetunionen. Først d. 9. november 1989 faldt muren, og borgerne fra det østlige DDR og det vestlige BRD kunne igen færdes frit i deres eget land [24].

I kølvandet på Die Wende [25] opstod der en situation i Tyskland, hvor de to dele skulle samles for at blive en ny stat. Proceduren forløb anderledes end mange havde forventet, da BRD simpelthen opslugte DDR i henhold til grundlovens art. 23 i stedet for art. 146, der giver tilladelse til en ny forfatningsproces og derfor en skabelse af en ny stat i den forstand. Dette betød, at BRD’s daværende politik og administrative apparater fortsatte stort set uforandret, og at integrationen af DDR ikke forløb, som mange havde håbet [26]. Derved kan det diskuteres om Tysklands integration og identitet (eller mangel på samme) kan påvirke deres ageren i internationale sammenhænge; Først kan integrationen mellem Øst- og Vesttyskland give problemer, idet det er en proces, som der stadig er meget problematik omkring. Nogle af de tyske borgere, især de østtyske, føler stadig en vis afstand til Vesttyskland og mener i forlængelse heraf, at Tyskland mentalt stadig er et delt land, hvilket er strid med Forbundspræsident Christian Wulffs udsagn i bilag 2 om, at ”Deutschland und Europa haben ihre Spaltung überwunden”. Herudover har Tyskland stadig en liberal immigrationsproces, hvilket er et levn fra Nazitiden. Endeligt har tyskerne problemet med den tredelte identitet. Her menes der, at borgerne både har en identitet i forhold til Länder, den nationale tyske identitet samt den stigende europæiske identitet, som er klart konstrueret for at fremme idéen om et europæisk Tyskland, ikke et tysk Europa [27]. Det er netop dette Forbundspræsident Christian Wulff omtaler i bilag 3 ”Grußwort zum Tag der Deutschen Einheit 2011”, da han siger, at for at fortsætte en tysk succes med at bidrage til globale løsninger skal de ”(…) die Begeisterung für die europäische Einigung wach halten“, hvilket kan ses som en opmuntring for både at fortsætte det

23

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig

24

http://www.leksikon.org/art.php?n=291

25

Die Wende er blevet et synonym med både murens, jerntæppet og Østblokkens fald.

26

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel: Tyskland i Europa, s. 26

27

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel: Tyskland i Europa, s. 128

Side 13

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

13 tætte arbejde i EU, men også denne europæiske identitet i Tyskland. Disse tre problemer med integration og identitet kan gøre det svært for Tyskland at agere i internationale situationer, da de selv har identitetsproblemer – hvem er vi?

Herudover betød die Wende, at en masse små stater blev dannet i Central- og Østeuropa. Disse stater kan udøve en såkaldt ”pull-effekt” på de vestligliggende stater – herunder Tyskland. Her menes der, at de nyligt opstående stater vil forsøge at opnå vestlige sikkerhedsgarantier foruden et ønske om en mere demokratisk styreform, hvortil både politisk og økonomisk støtte fra vesten til denne demokratisering er nødvendig. Derved opstår et usædvanligt stort pres på den også relative nye stat Tyskland, da de politisk og økonomisk bliver bedt om hjælp fra de østlige stater, hvorved deres politik udadtil præges.

Derudover bliver det nye Tyskland også udsat for ”push-effekten” fra deres gamle samarbejdsvenner fra det tidligere BRD. Især USA har prøvet at påvirke Tyskland til at tage en ny lederrolle i de internationale aktioner og derved påvirke deres udenrigspolitik i ”den rigtige retning”. Dog har tyskerne haft en tilbagetrukken rolle i internationale sammenhæng, som deres eget forbud mod at anvende militære midler uden for eget eller NATO-territorium, som de pålagde sig selv under den kolde krig for at sikre tryghed hos de omkringliggende stater, er et eksempel her på [28]. Tyskerne sætter deres lid til de internationale situationer og deres løsningsforslag, som både forbuddet viser, men også citatet fra bilag 3: ” Für die Lösung dieses und anderer globaler Probleme brauchen wir handlungsfähige internationale Institutionen”.

Teorierne om ”push- og pull-effekterne” har dog ikke lige stor relevans i vore dage, som de havde lige efter die Wende, men de er inddraget for at vise en hurtig påvirkning af Tysklands ageren i internationale sammenhænge allerede umiddelbart efter murens fald.

”Germany is a strong, secure country with less to fear from past demons than from modern doubletalk”. Sådan skrives der i det britiske nyhedsmagasin The Economist fra den 20. november

1993. Her skal der umiddelbart lægges mærke til to ting; For det første at briterne ikke mener, at tyskerne har noget at frygte i forhold til fortiden, og at dette ikke vil betyde noget fremover, hvis vi tager denne artikel som udgangspunkt for briternes generelle synspunkt. For det andet at der bruges ordet ”doubletalk”, der kan referere til flere forskellige ting i den tyske debat og politik: Ordet kan dække over det faktum, at Tyskland nu er en selvstændig stat, men ikke ser sig som en, eller at Tyskland ofte negligerer noget af det umiddelbart vigtigste i international politik nemlig deres

28

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel: Tyskland i Europa, s. 21

Side 14

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

14 kapabiliteter, mens de understreger deres intentioner. Endeligt kan ordet referere til Tysklands manglende nationale hensigter, idet de som oftest pointerer, at deres grundlæggende interesse ligger i stabiliseringen af Europa, hvilket indebærer en helt ny tolkning af aktører i international politik.

Denne ”doubletalk” kan dog bunde i den store kritik af Tysklands aktiviteter og hensigter, hvilket præger den tyske debat. Tyskland er især udsat og følsom for kritik grundet deres historie med brug af hypernationalisme og idéen om det tyske Europa. De har derfor ubevidst været med til at etablere visse normer efter 2. Verdenskrig, hvor en fordømmelse af nazisme, fascisme og hypernationalisme er fundet sted [29] – altså en fordømmelse af destruktiv politik baseret på biologiske faktorer som f.eks. køn, farve, udseende m.v.. Tyskland er på denne måde præget af andre lande og deres holdninger, især supermagten USA i dette unipolære samfund. Alle stormagter flokkes om unipolen, og selv Forbundspræsident Christian Wulff takker den tidligere amerikanske præsident George Bush for hans langsynede politik, der har hjulpet tyskerne med at genvinde friheden.

Der er derfor flere ting i Tysklands fortid og nutid, der spiller ind i forhold til at agere i international sammenhæng, men faktum er, at alle lande har værdimæssige og kulturelle særtræk, men at Tysklands er så kontroversielle og memorable, som de er.

29

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel: Tyskland i Europa, s. 126

Side 15

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

15

Muligheder i udenrigspolitikken

Opnåelsen af Tysklands udenrigspolitiske mål skal ses i lyset af de muligheder, som både supermagter og småstater er i besiddelse af. Dette sker på baggrund af de kategorier; determinanter, kapabiliteter og instrumenter, der hver især betegner, hvorledes en stat kan opnå indflydelse i international politik. Determinanter er de grundlæggende, konstante ressourcer som areal, beliggenhed, befolkningstal m.fl., og som derfor påvirker de andre kategorier. Kapabiliteter er de brugbare og anvendelige dog foranderlige ressourcer. Her skelnes dog mellem de hårde og de bløde kapabiliteter: Førstnævnte indbefatter blandt andet våben, BNP og handel, mens sidstnævnte dækker over diplomati, information og teknologi. Disse er præget af determinanterne, da f.eks. BNP afhænger af befolkningstal og økonomisk udvikling. Til slut har vi instrumenterne, der oftest er de vigtigste, da kategorien dækker over ting som trusler, sanktioner, argumenter, militær indgriben og så videre.

Tyskland som stormagt må siges at være indehavere af nogle vigtige determinanter som for eksempel befolkningstal, areal og selvfølgelig deres økonomiske situation. Dette påvirker deres kapabiliteter, som igen får en positiv effekt på deres instrumenter [30]. Tyskland har altså blandt andet på baggrund af deres position som stormagt adgang til bedre og vigtigere instrumenter, der kan give dem indflydelse på den internationale scene. Disse tre kategorier kan derfor være med til at afgøre, om Tyskland vil opnå deres udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske mål alt efter om disse i fremtiden øges eller mindskes - men idet den bløde magt langsomt vinder frem, gør de mindre staters adgang til indflydelse det også.

Hvis vi f.eks. tager et blik på Danmarks chance for at præge de internationale beslutninger, skal der tages højde for, at det ikke længere er militæret, økonomien eller teknologien, der vægtest højest. Spørgsmålet er dog, om størrelsen på staterne spiller en stadig større rolle i vore dages samfund, eller om dette har ændret sig. For det første opnår Danmark stor indflydelse i alliancer og internationale organisationer som for eksempel EU i forhold til vores trods alt lille størrelse modsat Tyskland, der på baggrund af deres store areal og befolkningstal ikke opnår så megen magt i disse

                                                                    31
organisationer. For det andet er det tydeligt, at Danmark stadig defineres som småstat , mens

30

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 174

31

Ved ordet småstat forstås; ”Stater, der råder over begrænsede militære ressourcer, og som ofte er brikker i stormagternes spil. De søger evt. beskyttelse ved at deltage i militære alliancer (fx Danmark).” – Taget fra s. 397 i Samfundslex af Peter Nørbæk Hansen & Palle Qvist.

Side 16

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

16

Tyskland er Europas stormagt. Et særtræk ved småstaterne er, at de ofte tilpasser sig andre og ikke selv prøver at præge verdenen. Kritikken lyder til gengæld, at Danmark har gjort op med denne tilpasningspolitik, da vi, ligesom Tyskland, har udsendt soldater til bl.a. Afghanistan, hvilket viser en aktivistisk udenrigspolitik og ønsket om at præge verdenen. Dog kan det at føre en aktivistisk udenrigspolitik også ses på en anden måde, hvor der lægges vægt på, at Danmark især nu har muligheden for at føre denne politik, hvilket vi ikke havde tidligere under 2. Verdenskrig og senere Den Kolde Krig, samt at VK-regeringens forgængere ikke førte en passiv politik – Danmark deltog da aktivt i aktioner som de baltiske landes frigørelse fra Sovjetunionen [32]. Slutteligt kan både Danmark og Tysklands samarbejde med USA tolkes som værende passivt, da vi blot følger deres beslutninger som deltagelsen i Afghanistan, og på denne måde ikke selv opnår denne aktive udenrigspolitik, men blot har optaget en ny form for tilpasningspolitik. Der er altså stadig stor debat om, hvorledes Danmark er en småstat eller ej, og om dette kan påvirke landets udenrigspolitik.

Dog beskriver disse tre kategorier kun nogle få indre forhold i en stat. Vi må derfor også tage højde for de ydre forhold, der præger hver enkelt stats politik foruden andre indre forhold som bl.a.

historiske erfaringer, hvilket står i skarp relation til spørgsmålet om Tysklands nuværende

            33
udenrigspolitik .

Historiske erfaringer er én af de tre andre indre forhold, der præger et lands udenrigspolitik.

Udover dette afspejler en stats udenrigspolitik landets egne ideologiske præferencer samt nationale interesser. Her menes, at Tysklands udenrigspolitik bunder i egne historiske erfaringer, hvor især deres daværende og nuværende kulturelle og værdimæssige særtræk præger. Altså er det ikke kun den nuværende situation, der bestemmer politikken og målene for denne, men også den historiske udvikling, som landet har gennemgået. Dette ses, som allerede nævnt, blandt andet i Tysklands tilbagetrukne rolle inden krigen mod terror brød ud, da de af historiske erfaring ikke ville virke for frembrusene, når det drejede sig om at udsende soldater. Herudover spiller landets idelogiske præferencer ind i forhold til valg af udenrigspolitikken, idet der er forskel på for eksempelvis

national/international orientering i forhold til standpunkt på den gamle venstre-højre skala.

Slutteligt præger landets nationale interesser udenrigspolitikken, fordi denne bunder i statens egne ønsker om, hvorledes den vil præge verden. Et eksempel kan netop ses i krigen i Afghanistan, da USA og deres allierede ønskede at mindske den religiøse fundamentalisme, hvilket også er et sikkerhedspolitisk mål, men som alligevel kan betegnes som et lands egnet personlige interesse.

32

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 179

33

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 14

Side 17

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

17

De ydre forhold dækker over det internationale systems karakter, de omkringliggende landes relationer til staten samt eventuel afgivelse af suverænitet. Udenrigspolitikken bliver således præget

af, hvorvidt der er tale om et multi-/bi- eller multipolært samfund, idet en eventuel aktivistisk eller

tilpasningspolitik er nødvendig. Derudover kan afgivelsen af suverænitet for eksempel i EU øjemed give mere reel suverænitet på bekostning af formel suverænitet, hvilket er eksemplet med det danske monetære forbehold. Her ville afgivelse af vores formelle suverænitet gøre, at vi langt om længe ville kunne præge beslutningerne.

På baggrund af alle disse forhold samt statens muligheder og position vælges udenrigspolitikken og dens mål for eventuel indflydelse på den internationale scene.

Side 18

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

18

Opnåelsen af de udenrigspolitiske mål

Om hvorvidt Tysklands udenrigspolitiske mål opnås gennem den førte politik i Afghanistan afhænger først og fremmest af, hvilke mål Tyskland må sige at have med at følge op på FN’s resolution 1368. Hvis der tages udgangspunkt i de førnævnte sikkerheds- og idépolitiske mål samt de udenrigsøkonomiske mål, vil der være flere synsvinkler, som kan vise os, hvorvidt deres mål vil opnås.

De sikkerhedspolitiske tiltag om at stabilisere svage stater og forhindre lokale konflikter i at brede sig foruden ønsket om at bekæmpe den religiøse fundamentalisme, der lå til grund for angrebet mod Afghanistan efter 11. september, hviler tydeligt i egeninteresser og dermed den realistiske teoriretning indenfor samfundsfag [34]. Hvis vi derfor tager udgangspunkt i denne grundopfattelse først, afspejler Tysklands sikkerhedspolitisk deres egen nationale interesse, hvilket i princippet er i strid med deres egne idépolitiske mål, der fokuserer på en bedre og mere ansvarlig opbygning af Afghanistan – ikke deres egne nationale ønsker. Den realistiske grundopfattelse kan endvidere forklare, hvorfor Tyskland i første omgang fulgte USA og resolution 1368 i krigen mod terror og derved påtog sig de sikkerhedspolitiske mål; nye konflikter og nye krige vil altid komme på dagsordenen, da fred kun sker gennem magtbalance – ikke kollektiv sikkerhed. Desuden vil nogle trusler og interessemodsætninger have behov for militære komponenter, hvorved USA’s position som den altoverskyggende supermagt i vores nu unipolære samfund kommer i spil. De kunne befæste sin magtstilling ydereligere foruden at oprette nye baser for dem og deres allierede – heriblandt Tyskland – for på den måde at opnå større indflydelse. Den realistiske grundopfattelse vil derfor påstå, at Tysklands udenrigspolitik og især deres sikkerhedspolitik i Afghanistan godt kan opnås, men at nye krige og konflikter vil tage dens plads, og at deres sikkerhedspolitik derved bare skifter aktør og midler. Midlertidig fred kan som sagt kun ske gennem magtbalance, som verden f.eks. oplevede under Den Kolde Krig, men som først vil ske, når en af de potentielle stormagter kan matche USA.

Kritikken af at benytte realismen til at forklare Tysklands udenrigspolitiske mål i Afghanistan og deres eventuelle opnåelse ligger i, at realismen tror på egeninteresse og derfor ikke på samarbejde mellem stater samt Tysklands idépolitiske mål med en intention om at hjælpe andre. Alligevel kan samarbejdet imellem stater gennem FN stadig tolkes som værende af nationale årsager, da FN bare

34

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 89

Side 19

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

19 opnår position som arena, hvor staterne kan løse uoverensstemmelser og bekræfte fælles værdier.

Realismen kan endvidere tolke de idépolitiske mål om stabilisering samt de udenrigsøkonomiske mål om en økonomisk anstændig stat som værende et tegn på en modning af anarkiet, hvor disse er eksempler på flere samarbejdsrelationer mellem stater. Endeligt er det usikkert, hvorvidt den tyske sikkerhedspolitik kan opnås, hvis aktørerne for terror skifter, da Tysklands derfor stadig vil være truet af terror fra den nye aktør. Realismen er derfor ikke perfekt til at forklare Tysklands udenrigspolitiske mål eller deres opnåelse, men den har alligevel en vis forklaringsevne, da den bl.a.

tager højde for samarbejde og stadig kan forklare dette med den realistiske tankegang.

Den idealistiske grundopfattelse vil dog tage fat i Tysklands multilaterale synspunkt, da staterne opnår et bredt samarbejde i internationale anliggender gennem FN og NATO, hvilket er i stil med idealismens syn på, at fred bedst sikres gennem en organisation og kollektiv sikkerhed. Derudover kan forholdet mellem Tyskland og Afghanistan, der bl.a. ses gennem den kulturelle og uddannelsesmæssige foruden især den økonomiske udveksling, beskrives med ordet interdependens, som betyder gensidig afhængighed [35]. Dette spiller en væsentlig rolle i idealisternes fremskridtstro, idet den er et skridt på vejen mod et sikkerhedsfællesskab, der er det øverste trin på sikkerhedstigen (jvf. figuren ”Sikkerhedsstigen” på bilag 4). Endvidere vil idealisterne fastslå, at konflikten i Afghanistan er et bevis på, hvor svag og sårbar selv en supermagt kan være, og at staterne mister deres betydning som aktører i takt med at globaliseringen vinder frem. Slutteligt mener idealisterne, at krige og konflikter stort set aldrig ender, da militær og økonomisk overlegenhed ofte ikke er nok til at overvinde fjenden. Den idealistiske grundopfattelse vil derfor påstå, at Tysklands udenrigspolitik i Afghanistan kun til dels vil kunne opnås. Dette sker på baggrund af, at konflikter i henhold til idealisterne bliver flydende og næsten almindelige, og at der derfor skal andre løsninger end krig til. Dog kan opbyggelsen af en bedre og mere stabil stat eventuelt føre til bekæmpelsen af religiøs fundamentalisme, hvilket sker gennem en øget økonomisk interdependens, som igen forhindrer fremtidige angreb mod Tyskland fra afghansk side.

Kritikken af brugen af idealisme til at forklare Tysklands udenrigspolitiske mål i Afghanistan og deres eventuelle opnåelse ligger i, at idealismen ikke mener, at der er et entydigt magthierarki i verden bl.a. på grund af globaliseringen, og at den bløde magt vinder frem. Alligevel definerer vi verden som værende et unipolært samfund, hvilket indikerer, at der stadig er et magthierarki, og at anarkiet derfor endnu ikke er ophævet. Endvidere kan det kritiseres, hvorvidt staterne mister deres

35

Begrebet stammer bl.a. fra teoriafsnittet i bogen ”Danmark i en større verden - udenrigspolitikken efter 1945” af Hans Branner på s. 166.

Side 20

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

20 betydning eller ej på grund af globaliseringen. Idealisterne kan ganske vidst påtale, at de internationale organisationer vil få en større betydning, og at fælles interesser og værdier vil kendetegne deres adfærd – ligesom krigen i Afghanistan er et eksempel på dette – men uanset hvad, er det staternes egen beslutning, om de vil følge disse organisationers aktioner, hvilket bærer præg af egeninteressen fra realismen. Endeligt er det usikkert, hvorvidt en økonomisk interdependens kan mindske terroren mod de vestlige lande, da terror bunder i religiøs fundamentalisme, hvilket umiddelbart ikke hænger sammen med en økonomisk gensidig afhængighed. Idealismen er derved ej heller perfekt til at beskrive de tyske udenrigspolitiske mål og opnåelsen af disse, men den har alligevel en større forklaringsevne end realismen.

I forlængelse heraf er det værd at kigge på neokonservatismen, og hvordan den vil kunne forklare Tysklands udenrigspolitiske mål og den eventuelle opnåelse af disse. Under George W.

Bushs regeringstid var den amerikanske udenrigspolitik domineret af neokonservatismen [36], men der har været stor kritik af selve regeringens udenrigspolitik. Kritikken rettede sig imod regeringens manglende konfrontationssøgende linje overfor specielt Rusland. Angrebene den 11. september gjorde at de neokonservative måtte definere nye fjender. Kommunismen og Rusland blev byttet ud

med Mellemøsten og terrorisme^{37}.

Neokonservatisterne advarede dog om at skabe samme situation som under den kolde krig mht.

magtbalancen. Derfor er det vigtigt for dem, at USA opbygger en militær kapacitet, der er større end alle andres tilsammen. Neokonservatismens bekendtgørelse for et nye amerikansk århundrede tager udgangspunkt i 4 retningslinier for USA’s udenrigspolitik:

1. Det er nødvendigt med en væsentlig forøgelse af militærudgifterne hvis vi skal kunne varetage vort globale ansvar i dag og kunne modernisere vore væbnede styrker med henblik på fremtiden.

2. Det er nødvendigt at styrke båndene til vores demokratiske allierede og udfordre regimer der er fjendtlige over for vores interesser og værdier.

3. Det er nødvendigt for os at fremme den politiske og økonomiske frihed i andre lande.

36

http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-big-question-what-is-neoconservatism-and-how-

influential-is-it-today-415637.html
37

http://www.leksikon.org/art.php?n=5007

Side 21

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

21

4. Det er nødvendigt at acceptere det ansvar som USA’s enestående rolle påtager os i retning af at udbrede en international orden der underbygger vores sikkerhed, vores velfærd og

            38
vore principper .

Med Neokonservatismen var der lagt op til en meget aktiv og mere militær linje fra USA’s side, hvilket vi også kan se med USA’s indtrængen i både Afghanistan og Irak. Altså at man må handle for at beskytte sig selv. Det er netop dette, der har relevans i forhold til Tysklands udenrigspolitik, da de i første omgang fulgte trop i kampen mod terror i Afghanistan. De fulgte George W. Bushs neokonservatistiske mål i Afghanistan om, at angreb er det bedste forsvar. Derudover kan krigen mod terror ses som et eksempel på Tysklands intention om at udfordre stater, der er fjendtlige overfor deres egne interesser og værdier, som Afghanistan blandt andet er det overfor demokratiet.

Herudover ønsker den neokonservative opfattelse at styrke båndet mellem de demokratiske lande, hvilket netop kan ske gennem denne krig mod terror. En opnåelse af disse neokonservatistiske mål er dog svære at realisere, men faktum er, at der siden ikke har været angreb mod Tyskland, hvorved deres politik om at angreb for at beskytte sig selv har virket. Endvidere hænger den tredje retningslinie for neokonservatismen sammen med Tysklands større engagement i Afghanistans økonomi foruden deres støtte heri gennem investeringer, hvilket er med til at bekræfte et neokonservatistisk præg i tysk udenrigspolitik. Kritikken af brugen af ovennævnte grundopfattelse kan dog ses i Tysklands samarbejde gennem FN, da neokonservatismen er tilhænger af unilateralismen. Teorien om et neokonservatistisk præg på tysk udenrigspolitik er derfor ikke helt korrekt, men grundopfattelsen har alligevel en stor forklaringsevne.

Udover disse tre grundopfattelsers syn på Tysklands udenrigspolitik kan teorien om ”Clash of Civilizations” af Samuel P. Huntington endvidere forklare, hvorvidt det er muligt for dem at opnå deres mål. Teorien bygger på at verden er delt i 11 civilisationer, der beskriver landenes kultur, holdning, religiøs overbevisning m.m. De kommende konflikter vil derfor ikke være af ideologisk eller økonomisk karakter, men derimod blive skabt af nationer og grupperinger af stater.

Argumenterne for dette baseres på, at der således er basale forskelle mellem civilisationerne. Disse forskelle er helt fundamentale og ligger dybt i mennesker og kan således være medvirkende til voldsomme konflikter. Derudover er verden blevet mindre og kontakten med forskellige kulturer større. Man vil derfor sætte fokus på sin egen nationalitet og anlægge en større kulturel bevidsthed for ikke at miste sig selv i en globaliseret verden, hvorved en større fokus på forskellene mellem

38

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 40

Side 22

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

22 kulturerne vil opstå. Endeligt er nationalstaten som en identitetsskabende faktor blevet svækket pga.

sociale og økonomiske forandringer i verden. Individet søger derved især støtte i religionen, bl.a.

fundamentalistiske bevægelser, hvilket blandt andet forklarer terrorgruppen Al-Qaedas opståen [39].

Ud fra denne teori kan krigen mod terror i Afghanistan ses som et sammenstød mellem den vestlige del og den muslimske del af verden. Krigen er derfor et udtryk for en fælles vestlig civilisation med fælles værdier, der støder mod det daværende diktatoriske Afghanistan, hvor demokratiet endnu ikke var vundet frem. I 2001, da Tyskland valgte at følge USA i krigen mod terror, var der altså intet håb om fred og succes, da krigen var et civilisationssammenstød, hvilket kapabiliteter og instrumenter ikke kan ændre på. Hvis Tysklands eventuelle opnåelse af deres daværende sikkerhedspolitiske mål om at sikre fred både nationalt, men også internationalt, skal forklares ud fra teorien om ”Clash of Civilizations”, vil den absolut ikke lykkes. Dette er grundet, at civilisationerne ikke kan ændres, og at der som sagt altid vil opstå konflikter mellem disse på grund af religion, traditioner, holdninger etc. Til gengæld har Tysklands mål skiftet karakter til nu at handle mere om det idépolitiske og opbyggelsen af Afghanistan som en stabil og selvstændig stat.

På baggrund af det vil en kultursammenfletning, en eventuel demokratisering af landet samt en øget økonomisk interdependens mellem Tyskland og Afghanistan kunne mindske kløften mellem disse to civilisationer, og derfor opnå de tyske idépolitiske mål i Afghanistan.

Der er derfor flere tolkninger af, om Tysklands kan opnå deres udenrigspolitiske mål i Afghanistan alt efter, hvordan krigen i Afghanistan og krigen mod terror tolkes.

39

Andersen, Larsen & Branner, Hans m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, uddrag om Civilisationernes sammenstød

Side 23

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

23

Konklusion

Af konklusioner kan vi drage, at Tysklands primære mål i Afghanistan netop nu er en genopbygning af landet og dermed et eksempel på et idépolitisk mål. Der hersker dog en stor diskussion om, hvorvidt krigen i Afghanistan er tegn på Tysklands udenrigsøkonomiske intention om frie handelsveje. Dette er endvidere et bevis på den måde, hvorpå opbakningen til indsatsen i Afghanistan debatteres og diskuteres i den tyske debat, som vi så i eksemplet med Martin Walsers åbne brev til Bundeskanzlerin Angela Merkel med et ønske om en tilbagetrækning af de tyske tropper og Angela Merkels egen tale til Afghanistan-konferencen i Bonn. Der er stor uenighed om deltagelsen, men debatten set ud fra disse to tekster foregår med en ordentlig og til tider humoristisk tone. Endvidere kan vi konkludere, at der er flere ting, som påvirker Tyskland og deres deltagelse internationalt som f.eks. integrationen af DDR i BRD - og ikke en sammensmeltning af de to.

Vi kan yderligere konkludere, at der er flere fortolkninger af, om Tysklands udenrigspolitiske mål i Afghanistan vil opnås med den førte politik alt efter hvilken synsvinkel, man ser tingene fra.

Realisterne ville påstå, at deres mål var opnåelige, men at nye krige og konflikter vil tage dens plads, hvorimod idealisterne vil påpege, at krig ikke er løsningen og at, en opbyggelse af en bedre og mere stabil stat kan være løsningen. Endvidere kan et neokonservatistisk præg ses i den tyske udenrigspolitik, hvilket dog kan være svært at realisere. Endeligt, hvis vi ser på krigen i Afghanistan som værende et civilisationssammenstød, kan den tyske udenrigspolitik og især deres sikkerhedspolitik ikke lykkes grundet disse civilisationer. Dog kan kløften mellem Afghanistan og Tysklands mindskes, hvilket kan være med til at opnå deres idépolitiske mål i Afghanistan.

Side 24

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

24

Litteraturliste

Artikler:

Hebestreit, Steffen & Kröter, Thomas: „In Afghanistan ist kein Krieg“, Frankfurter Rundschau d.

12/5 2009

Jaschensky, Wolfgang: „Köhler: Krieg für freien Handel”, Sueddeutsche.de d. 27/5 2010

Walser, Martin: „Afghanistan Unser Irrtum“, Die Zeit d. 12/7 2009

Bøger:

Andersen, Larsen & Branner, Hans m.fl.: ”Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal 2006 Branner, Hans: ”Danmark i en større verden – udenrigspolitikken efter 1945”, Columbus 1995 Branner, Hans: ”Global Politik – Grundbog til International Politik”, Columbus 2006

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel m.fl.: ”Tyskland i Europa”, Det Sikkerheds- og

Nedrustningspolitiske Udvalg 1995

Hansen, Peter Nørbæk & Qvist, Palle: ”Samfundslex”, Gyldendal 2009

Lysholm, Niels & Møller, Karsten: ”Konflikter og politik i verden – nu”, Alinea 2005

Petersen, Nikolaj: ”Europæisk og globalt engagement, ”, Gyldendal 2006

Hjemmesider:

www.auswaertigesamt.de/sid_01C8E1EAD9D51BDC1A69ECBBA4E99477/DE/Aussenpolitik/R

gionaleSchwerpunkte/AfghanistanZentralasien/Uebersicht_node.html

www.bpb.de/themen/I6N3HM,0,Sprache_und_Politik.html

Side 25

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

25

www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshisorie/

Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig

www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisatio

er/udenrigspolitik

www.independent.co.uk/news/world/americas/the-big-question-what-is-neoconservatism-and-how-

influential-is-it-today-415637.html

www.leksikon.org/art.php?n=79

www.leksikon.org/art.php?n=291

www.leksikon.org/art.php?n=5007

www.newamericancentury.org/

Side 26

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

26

Bilag 1

Afghanistan Unser Irrtum

Deutschland sollte seine Truppen so bald wie möglich aus Afghanistan abziehen. Ein offener Brief an Bundeskanzlerin Angela Merkel

Bundeswehrsoldat in Afghanistan: Der Rückhalt in der Bevölkerung für den Einsatz schwindet Sehr verehrte Frau Bundeskanzlerin, dass Sie mich nicht falsch verstehen: Ich will die Große Koalition wählen. Mir kommt vor, wir hätten noch keine bessere Regierung gehabt.

Jetzt wird aber von der Regierung, der Sie vorstehen, der Krieg in Afghanistan gebilligt. Ich könnte auch sagen: geführt. Und wir, die Bevölkerung, sollen das begreifen. Wir sollen den Krieg in Afghanistan verstehen, billigen, ertragen. Immer wieder einmal 300 Mann mehr. Dass der Minister, der dieses Geschäft als »Verteidigungsminister« besorgen soll, nicht längst von seinem Amt zurückgetreten ist, wundert mich jeden Tag. Und wie er von einem Tag zum nächsten diesem Krieg Rechtfertigungen erdenkt, macht ihn zum Verlegenheitsminister. Aber die Richtlinien bestimmen Sie, sehr verehrte Frau Bundeskanzlerin. Und Sie haben eine so solide Herkunft und Bildung, dass Sie wohl kaum in Gefahr sind, die ins Pop-Fach gehörige Zeile von der »Verteidigung unserer Sicherheit am Hindukusch« nachzuplappern. Aber auch Sie sind sich nicht zu schade, diesem Krieg gelegentlich mit Ihrer sanften Eindringlichkeit eine Rechtfertigungs-Floskel zu spendieren, der man

– das spricht für Sie – anmerkt, wie wenig Sie diesen Krieg führen wollen.

Vor ein paar Jahren erst hat uns Gerhard Schröder davor bewahrt, in diesen Unglückskrieg im Irak verwickelt zu werden. Sie sind damals nach Washington geflogen. Dieser Besuch zu dieser Zeit hat

– und sollte das wohl auch – wie eine deutsche Treuebekundung gewirkt. Natürlich waren es nicht Sie allein, die uns lieber als US-Kriegskameraden gesehen hätte. Hoch notierte Intellektuelle haben damals den Irak-Diktator kurzum zum Hitler gemacht. Dann ist ja alles erlaubt. Sie haben aber, als Sie Regierende wurden, so viele fabelhafte Eindrücke geliefert, dass der Washington-Makel aus Ihrem Bild einfach verschwand.

Side 27

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

27

Ich kann den Umgang, den unsereiner mit der täglichen Nachricht pflegt, nicht ausklammern, wenn ich Ihnen schreibe. Neulich, im Gespräch bei Maybrit Illner, waren Sie so beeindruckend, dass ich behaupte, es sei noch keine Politikperson eine Stunde lang so klug, so gut, so gescheit und gütig gewesen wie Sie. Und das auch noch mit Humor.

Und jetzt leiten Sie eine Regierung, die Krieg führt.

Die aktuellen Rechtfertigungen für einen Krieg sind immer grotesk. Erinnern Sie sich bitte an die Lügen der US-Politik! Die, die bei dieser Irakkriegsparty mitmachten, müssen sich mittlerweile hereingelegt vorkommen. Es mag meine Privatsache sein, dass ich glaube, Kriege seien unter gar keinen Umständen zu rechtfertigen. Aber daran erinnern darf ich doch, dass die Sowjetunion zwölf Jahre lang in Afghanistan Blut vergossen hat. Eigenes und afghanisches. Und der Effekt? Null. Jetzt gestatten die Russen den Amerikanern, dass die Kriegsgeräte über russisches Terrain nach Afghanistan transportieren dürfen.

Aus verlorenen Kriegen lernen: Der dieser Tage verstorbene Robert McNamara, seinerzeit Befehlshaber in Vietnam, hat in seinen Memoiren über diesen Krieg geschrieben: »Wir haben uns geirrt, schrecklich geirrt.« Und dann die Einsicht, die uns etwas sagen muss: »Militärgewalt von außen kann nicht die politische Ordnung und Stabilität ersetzen, die ein Volk für sich erkämpfen muss.« Der Irrtum hat mehrere Millionen Menschen das Leben gekostet. Damals hat man in Vietnam unsere Demokratie verteidigt. Heute bekämpft man in Afghanistan den Terrorismus.

Zurzeit wird in einem Gebiet heftig gekämpft, in dem Opium angebaut wird. Durch diesen Hinweis sollen wir verstehen, dass da gekämpft werden muss. Opium! Die Geldquelle des Terrorismus!

Grotesk!

Ich behaupte: Wer den Terrorismus militärisch bekämpft, stärkt ihn. Das ist mindestens so wahrscheinlich wie die Behauptung, der Terrorismus müsse oder könne militärisch vernichtet werden.

Wann darf Obama, was er in Kairo gesagt hat, in Afghanistan anwenden? Noch scheint er es sich selber zu verbieten. Er schickt 4000 Marines zusätzlich hin. Das heißt, die USA kommen aus ihrer Routine, die Welt mit Waffengewalt ordnen zu wollen, nicht heraus. Aber das ist doch längst nicht mehr unser Credo. Unser beziehungsweise Ihr Verteidigungsminister sagt, es könne sich noch fünf

Side 28

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

28 bis zehn Jahre hinziehen. Und wie die Sprache gefügig gemacht wird. Eine »Ausstiegsstrategie« wird nötig!

Warum beteiligen sich eigentlich so wenige Afghanen an diesem Krieg, den wir für sie führen?

Warum drängen sie sich nicht danach, ihr Land von den Taliban zu befreien? Darf man so schon nicht mehr fragen? In der neuesten Offensive der Amerikaner sind 4000 Marines und 600 Afghanen beteiligt. Soldaten und Polizisten (!), heißt es.

Sehr verehrte Frau Bundeskanzlerin, ich riskiere noch eine Behauptung: Wir sind, wenn wir uns nirgends militärisch engagieren, kein Ziel mehr für den Terrorismus. Und wenn es am Hindukusch um »unsere Sicherheit« geht, also um die Sicherheit der Deutschen, dann darf gesagt werden, dass die am meisten durch einen »Ausstieg« zu gewährleisten ist. Und es hängt von Ihnen ab, ob wir dort weitermachen oder ob wir uns sachte lösen. Zuerst keine Verstärkungen mehr, dann allmählich abziehen. Den Frieden erklären! Der Westen ist nicht darauf angewiesen, sich militärisch durchzusetzen. Vergessen wir nicht, dass es gerade noch Gerhard Schröders historische Mission war, uns aus dem Irakkrieg herauszuhalten. Die CDU war in diesem Fall nicht reif für eine deutsche Außenpolitik. Das darf man doch sagen, oder? Dass Gerhard Schröder dazu fähig war, stammte aus den besten Traditionen der Sozialdemokratischen Partei Deutschlands.

Ich bin weder Politiker noch politischer Schriftsteller, aber mitfühlender Zeitgenosse schon, und ich wage zu empfinden, dass Ihre Regierung nicht »geschlossen« hinter dieser Kriegführung steht.

Herrn Steinbrück und Herrn zu Guttenberg kann ich mir nicht kriegführend denken. Und zu Ihnen, sehr verehrte Frau Bundeskanzlerin, passt es doch auch nicht, diesen Krieg wachsen und wachsen zu lassen. Immer wieder mal 300 Mann mehr?! Das geht doch nicht.

Bedenken Sie, bitte, wenn man diesen Krieg ernst nimmt, soll man dann an der Großen Koalition zweifeln? Das können Sie nicht wollen!

Voller Hochachtung und immer noch nicht ohne Hoffnung

Ihr Martin Walser

http://www.zeit.de/2009/29/Walser-Brief/seite-1

Side 29

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

29

Bilag 2

Bundesregierung

Rede von Bundeskanzlerin Angela Merkel anlässlich der Eröffnung der Internationalen

Afghanistan-Konferenz

Mo,

Sehr geehrter Herr Präsident Karsai, sehr geehrter Herr Generalsekretär der Vereinten Nationen, sehr geehrte Ministerinnen und Minister,

Exzellenzen, sehr geehrte Damen und Herren, ich freue mich, Sie alle hier heute zur Internationalen Afghanistan-Konferenz begrüßen zu dürfen – dies auch im Namen der gesamten Bundesregierung. Wir – ganz besonders der deutsche

Außenminister und das Außenministerium – haben diese Konferenz mit Leidenschaft und mit großem Engagement vorbereitet, denn wir glauben, dass dies ein Treffen ist, das uns eine einzigartige Möglichkeit gibt, die Partnerschaft mit der afghanischen Regierung und auch mit dem ganzen afghanischen Volk zu verbreitern und weiterzuentwickeln. Die Anwesenheit von 100 Delegationen und auch von zahlreichen Vertretern der Zivilgesellschaft zeigt uns, welche Möglichkeiten wir mit dieser Konferenz haben.

Als Sie, sehr geehrter Herr Präsident Karsai, mich auf dem NATO-Gipfel in Lissabon im vergangenen Jahr gefragt haben, ob Deutschland bereit sei, abermals eine Afghanistan-Konferenz auszurichten, habe ich Ihrer Bitte sehr gerne entsprochen, aber in dem Geist, dass der Spiritus Rector dieser Veranstaltung nicht die deutsche Bundesregierung ist, sondern Sie, Präsident Karsai, stellvertretend für alle Vertreter Afghanistans.

Auf dieser Konferenz geht es um die zentrale Frage: Wie arbeiten wir bis 2014 zusammen und wie geht es nach 2014 weiter? Ich möchte hier gleich zu Beginn noch einmal die Botschaft wiederholen:

Afghanistan kann sich auch nach 2014 auf die Unterstützung der internationalen

Side 30

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

30

Staatengemeinschaft verlassen. Das ist eine der ganz wichtigen Lehren, die wir aus vielen historischen Ereignissen in Afghanistan gezogen haben und ziehen werden.

Genau heute vor zehn Jahren kamen in Deutschland, hier in Bonn, schon einmal Delegationen aus aller Welt unter der Ägide der Vereinten Nationen zusammen, um über die Zukunft Afghanistans nach dem Ende der Schreckensherrschaft der Taliban zu beraten. Zehn Jahre später ist es natürlich an der Zeit, Bilanz zu ziehen. Damals waren staatliche und gesellschaftliche Strukturen zerstört, wenige hatten Zugang zu Bildung und Gesundheitsversorgung. Öffentliche Sicherheit und Ordnung waren in einem äußerst prekären Zustand. Heute, zehn Jahre später, können wir festhalten, dass wir durch einen beispiellosen Einsatz vorangekommen sind. Aber wir müssen auch sagen: Es lohnt sich, auch zehn Jahre später noch einmal einen realistischen Blick auf die Situation zu werfen.

Damals waren es zwei Ziele, die die internationale Staatengemeinschaft geleitet haben. Erstens, es liegt im internationalen Interesse, dass Afghanistan wieder ein stabiler Staat wird, damit von Afghanistan nie wieder eine terroristische Bedrohung für die gesamte Welt ausgehen kann.

Zweitens wollen wir Hilfe leisten für das afghanische Volk – Hilfe zur Selbsthilfe, damit die Menschen in Afghanistan eines Tages endlich auch in Frieden und in Wohlstand leben können.

Seitdem haben wir viele Erfahrungen gesammelt – positive, aber auch negative. Wir mussten vieles über Ihr Land lernen. Und wir haben es gerne gelernt. Es ist nicht ganz einfach, die Strukturen in Afghanistan immer vollständig zu überblicken, aber wir haben eines miteinander festgestellt: Ohne Sicherheit ist kein Wiederaufbau möglich – und Sicherheit wird ohne zivilen Wiederaufbau auch nur eine Fassade sein. Aus beidem haben wir unsere Strategie entwickelt, die durchaus erfreuliche Ergebnisse – Präsident Karsai hat darauf hingewiesen – mit sich gebracht hat. Heute haben fast zwei Drittel der afghanischen Bevölkerung Zugang zu medizinischer Versorgung. Wenn ich einmal ein Beispiel aus dem deutschen Erfahrungsbereich nennen darf, dann kann man sagen, dass Masar-i-Scharif heute erfreulicherweise wieder dabei ist, sich zu einem regionalen wirtschaftlichen Kraftzentrum zu entwickeln.

Aber wir haben auch immer wieder Rückschläge zu verkraften und müssen sagen: Obwohl sich die Sicherheitslage verbessert hat, sind wir noch nicht an dem Punkt angelangt, an dem wir eines Tages sein wollen. Aber wir können jetzt immerhin Schritt für Schritt ein Konzept umsetzen, das die

Side 31

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

31

Übergabe in Verantwortung an die afghanischen Sicherheitskräfte möglich macht. Grundlage dafür war und ist die Ausbildung von afghanischen Sicherheitskräften im Rahmen des "Partnering" und "Mentoring". Ich möchte an dieser Stelle neben allen, die einen Beitrag für die Sicherheit in Afghanistan leisten, den Vereinigten Staaten von Amerika in ganz besonderer Weise danken, denn sie leisten hier einen großen Beitrag zur Verbesserung der Sicherheitslage.

In wenigen Monaten wird die Verantwortung für die Sicherheit von mehr als der Hälfte

Afghanistans in afghanischen Händen liegen. Das ist eine neue qualitative Stufe. Bis 2014 wollen wir dann das gesamte afghanische Territorium übergeben können. Dann allerdings wird unsere Arbeit nicht beendet sein, sondern dann wird es darum gehen, die Sicherheitskräfte weiter zu ertüchtigen, sie weiter auszubilden und sie weiter zu unterstützen, auch wenn wir nicht mehr mit Kampftruppen dabei sein werden. Dann wird es darum gehen, die Entwicklungsarbeit zu verstetigen, um die Ziele zu erreichen, die wir uns vorgenommen haben. Dann wird es sicherlich noch darum gehen, den politischen Prozess, den Versöhnungsprozess, ebenso weiter voranzubringen wie, Präsident Karsai hat es eben gesagt, den wirtschaftlichen Aufbau in Afghanistan.

Der Aufbau der Sicherheitskräfte ist weit vorangekommen. Mehr als 300.000 afghanische Soldaten und Polizisten sind bereits im Einsatz. Wir werden das Konzept des "Mentoring" und "Partnering" fortsetzen und gleichzeitig unsere eigenen Truppen reduzieren können. Auch Deutschland wird das in verantwortlichem Maße machen.

Ein entscheidender Wegbereiter für den heutigen Tag war die Regionalkonferenz in Istanbul am 2.

November. Dort haben sich die Staaten der Region verpflichtet, einen afghanisch geführten Versöhnungsprozess zu akzeptieren. Auch die Frage der Nachbarschaft Afghanistans ist natürlich eine zentrale Frage. Denn ich glaube, dass Frieden und Entwicklung in Afghanistan auch ein Stimulus für eine gedeihliche Entwicklung der gesamten Region sein können.

Das privatwirtschaftliche Engagement in Afghanistan ist natürlich auch von allergrößter Bedeutung.

Die europäische Bergbauindustrie – ermuntert auch durch die Europäische Union und Deutschland

– hat sich dafür entschieden, so schnell wie möglich eine Partnerschaft zu entwickeln, immer in

Side 32

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

32 dem Geist der Hilfe zur Selbsthilfe. Afghanistan soll von seinen Ressourcen profitieren und sich entwickeln können. Das ist für uns die große Zielsetzung.

Meine Damen und Herren, zweifellos stehen die afghanische Regierung und das afghanische Volk vor großen Herausforderungen. Bei allem, was wir erreicht haben, dürfen wir den Blick für die Realitäten nicht verlieren. Von hoher Bedeutung ist der politische Prozess, in dem die Fragen von Versöhnung und Machtverteilung unter Einbeziehung aller gesellschaftlichen und ethnischen Gruppen gelöst werden müssen. Wir können dabei helfen. Wir können unsere Erfahrungen und unsere Hilfe mit einbringen. Lösen können dieses Problem aber nur die Afghanen selbst. Deshalb bitte ich Sie, Herr Präsident Karsai, dass Sie mit Ihrem politischen Willen und Ihren Fähigkeiten dazu beitragen, diesen politischen Prozess voranzubringen, Korruption und Drogenhandel zu bekämpfen und die Bedingungen für das Leben der Menschen dadurch zu verbessern.

Uns leitet die tiefe Überzeugung, dass die Menschen in Afghanistan genauso wie woanders auf der Welt in Frieden miteinander leben wollen. Auf diesem Weg wollen wir Sie unterstützen. Deshalb wird diese Konferenz eine klare Botschaft haben: Afghanistan kann auf unsere Unterstützung zählen, und zwar nicht nur die Regierung und die Institutionen, sondern alle Menschen – Männer und Frauen, Jüngere und Ältere, egal welcher Herkunft sie sind. Uns eint das Ziel eines sicheren und souveränen Afghanistans in einer friedlichen und prosperierenden Region.

In diesem Sinne wünsche ich Ihnen, Herr Präsident, und der gesamten Konferenz viel Erfolg. Wir freuen uns, Gastgeber sein zu können. Und wir sind bereit, mit Ihnen auch in den nächsten Jahren hart zu arbeiten – zum Wohle der Menschen in Afghanistan.

http://www.bundesregierung.de/Content/DE/Rede/2011/12/merkel-afgh-konf.html

Side 33

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

33

Bilag 3

Grußwort zum Tag der Deutschen Einheit 2011

3. Oktober 2011

Viele deutsche Botschaften haben am 3. Oktober 2011 den Tag der Deutschen Einheit gefeiert. Der Bundespräsident hat den Auslandsvertretungen das folgende Grußwort übersandt:

Wir Deutsche gedenken heute in Freude und Dankbarkeit unserer staatlichen Einheit, die wir am 3.

Oktober 1990 wiedererlangt haben. Die jahrzehntelange Teilung unseres Volkes wurde an diesem Tag endgültig überwunden. In die Freude mischt sich aber auch die Erinnerung an einen Tag vor fünf Jahrzehnten, der die deutsche Teilung 28 Jahre lang zementierte: Am 13. August 1961 begann in Berlin der Bau der Mauer. Unzähligen Menschen wurde in der Folge Leid zugefügt – direkt an der Mauer und innerhalb der Grenzen des SED-Unrechtsstaates.

Gerade am Tag der Deutschen Einheit ruft sich unser Land dieses verhängnisvolle Ereignis in Erinnerung. Wir verneigen uns vor den Frauen und Männern, die ihr Leben verloren haben, als unmenschliche Grenzen unser Land und unseren Kontinent teilten. Und wir freuen uns über die Einheit in Freiheit, die wir Deutsche vor nun 21 Jahren gewonnen haben – mit Hilfe weitsichtiger Politiker, allen voran Michail Gorbatschow, George Bush und Helmut Kohl, vor allem aber dank der mutigen, entschlossenen Bürger der DDR und anderer Staaten in Mittel- und Osteuropa.

Side 34

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

34

Die Berliner Mauer war der Stein gewordene Ausdruck der Angst eines Regimes vor dem eigenen Volk. Viele hatten sich in den Jahren vor 1989 mit dieser Angst, mit der Teilung Deutschlands und Europas und mit der Lage in der Welt abgefunden. Am Ende aber war die Freiheit unbesiegbar. Die Mauer fiel nicht – sie wurde umgestürzt. Denn die Gewalt der wenigen hat auf die Dauer keinen Bestand gegen den Freiheitsdrang der vielen. Das galt damals für die Länder östlich des Eisernen Vorhangs, und es gilt heute in der arabischen Welt und überall auf der Welt, wo sich der universelle Wunsch nach Freiheit, Demokratie und Bürgerrechten Bahn bricht.

Deutschland und Europa haben ihre Spaltung überwunden. Mit diesem Erfolg geht auch die Verpflichtung einher, die Herausforderungen in einer zunehmend multipolaren Welt entschlossen anzunehmen.

Dazu gehören die Achtung der Menschenrechte, aber auch Fragen der internationalen Sicherheit, der Entwicklung und der Umwelt. Auf erschreckende Weise zeigt die Hungerkrise am Horn von Afrika, dass der Klimawandel und mangelnde Ernährungssicherheit den weltweiten Frieden bedrohen können. Und im Bereich von Finanzen und Wirtschaft machen uns die anhaltenden Folgen der Krise deutlich, wie wichtig internationale Zusammenarbeit ist.

Für die Lösung dieses und anderer globaler Probleme brauchen wir handlungsfähige internationale Institutionen und weltweit akzeptierte Regeln. Den Rahmen dafür bilden die Vereinten Nationen. Es muss unser Ziel sein, deren Institutionen und Arbeitsweisen flexibel anzupassen und zu modernisieren.

Wenn wir Deutsche weiterhin erfolgreich an der Lösung globaler Probleme mitwirken wollen, müssen wir gemeinsam mit unseren europäischen Nachbarn und Partnern handeln. Das wird uns aber nur gelingen, wenn wir die Begeisterung für die europäische Einigung wach halten.

Europa hat mit der historischen Aussöhnung nach dem Zweiten Weltkrieg unendlich viel erreicht.

Das Einigungsprojekt unseres Kontinents bezieht große wie kleine Länder gleichermaßen ein.

Solidarität ist ein wesentlicher Teil der europäischen Idee. Gleichzeitig trägt jeder einzelne Staat Verantwortung für das Ganze.

Deshalb muss in der Verschuldungskrise einzelner Mitgliedstaaten gelten, dass jeder zunächst bei sich selbst die notwendigen Maßnahmen für eine stabilitätsorientierte Politik ergreift. Europäische

Side 35

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

35

Solidarität erfordert, alles in der eigenen Kraft Stehende zu tun, um die Verschuldung zu überwinden. Es erfordert auch, notwendige Strukturreformen anzupacken. Nur so wird es gelingen, die Lasten der Krise fair zu verteilen. Nur so wird der Solidargedanke dauerhaft Unterstützung finden.

Gleichzeitig gilt: Europa ist und bleibt der Garant von Frieden, Freiheit und Wohlstand. Ernste, aber beherrschbare Krisen dürfen dieses Projekt nicht in Frage stellen. Denn die Europäische Union mit ihren über 500 Millionen Bürgern kann vieles bewegen. Das ist eine große Chance für uns Deutsche. Europa muss uns alle Anstrengungen wert sein. Deshalb sollte unser Ziel sein, mit den großen Aufgaben dieser Zeit zu wachsen.

Anders als vor dem Fall der Mauer haben heute alle Deutschen die Freiheit, daran mitzuwirken.

Darauf kommt es an. Unsere Zukunft liegt in unseren Händen.

http://www.bundespraesident.de/SharedDocs/Reden/DE/Christian-Wulff/Reden/2011/10/111003-Grusswort-

Einheit-2011.html

Side 36

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

36

Bilag 4

Figur:

Sikkerhedsstigen