Noter til arbejdsmarkedspolitik | Formål og instrumenter

Arbejdsmarkedspolitik

FOKUS: Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Hvad kendetegner de 4 arbejdsmarkedspolitiske instrumenter

staten kan tage i brug? (mobilitet, efterspørgsel, udbud, og institutionelle faktorer)

Blandt økonomer er der de senere år opstået tvivl om, hvorvidt de almindelige former for økonomisk politik virker effektivt nok. Meget tyder eksempelvis på, at finans- og valutapolitik på længere sigt ikke har den store virkning. Desuden bliver det sværere og sværere at føre pengepolitik, fordi vi er blevet så afhængige af den udenlandske rente.

De senere år har man derfor rettet blikket mod arbejdsmarkedet. Meget tyder nemlig på, at den økonomiske udvikling i høj grad afhænger af, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen. Derfor taler man om strukturpolitik, som er en overordnet betegnelse for økonomiske indgreb, der på lang sigt ændrer på de grundliggende strukturer i samfundsøkonomien.

De almindelige former for økonomisk politik - finanspolitik, pengepolitik m.v. - har mere til formål at regulere efterspørgslen på kort sigt. Deres primære formål er at stabilisere økonomien, så den ikke svinger op og ned. Man taler derfor om konjunkturpolitik, fordi de anvendes til at udjævne høj- og lavkonjunktur. Hensigten med strukturpolitikken er imidlertid at forbedre de grundliggende produktionsvilkår på længere sigt. Hvis det er erhvervslivets vilkår, der er i fokus, taler vi om erhvervspolitik. Hvis vi ønsker at ændre den måde, som arbejdsmarkedet fungerer på, har vi rettet blikket mod arbejdsmarkedspolitikken. (Den prøver at forbedre den nuværende arbejdsløshedsprocent fordi den er meget varierende fra job til job. Eksempel findes under ”Mismatch”)

Arbejdsmarkedspolitikkens (for)mål

Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er simpelthen at sikre en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedets enkelte delmarkeder eller på arbejdsmarkedet som helhed. Generelt kan arbejdsmarkedspolitikken ses som et middel til at undgå strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer. De to fænomener er netop udtryk for ubalancer på delmarkederne. De arbejdsmarkedspolitiske indgreb udformes typisk i Beskæftigelsesministeriet, men der er en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter - fagforbund og arbejdsgiverforeninger - deltager i udarbejdelsen.

Mismatch

Selvom vi i Danmark har omkring de 2-4 % arbejdsløshed hvilket er lavt, men det er ikke ensbetydende med at alle jobs har lige meget arbejdsløshed %. Fx kan vi antage at lærer/sygeplejere har en meget lav arbejdsløshedsprocent, 1 %, da der er et godt arbejde, men der kan sagtens være andre faggrupper/erhvervsgrupper som har en arbejdsløshedsprocent på 4-8 %. Derfor kaldes det en mismatch fordi der er mange forskellige grupper med meget forskellige arbejdsløshedsprocenter. Arbejdsmarkedet fungerer ikke helt optimalt.