Notat til Kristian Jensen om borgerkrigen i Syrien

Side 1

[navn fjernet] 3j01 Samfundsfag

1

Notat

Du er udenrigspolitisk rådgiver for udenrigsminister Kristian Jensen (V). Skriv en begrundet strategi for, hvordan Danmark skal forholde sig til spørgsmålet om, at gribe ind i borgerkrigen i Syrien.

Inden længe skal der træffes en beslutning om hvorvidt Danmark skal gribe ind i borgerkrigen i Syrien. Det store spørgsmål er hvordan Danmark skal forholde sig til det spørgsmål. Derfor vil jeg til dem Kristian Jensen, komme med en begrundet strategi for hvordan man skal håndtere borgerkrigen i Syrien og om hvorvidt Danmark skal gribe ind.

For at kunne tage en beslutning om hvorvidt Danmark skal gribe ind i borgerkrigen i Syrien, er det vigtigt at forstå hvad der reelt foregår nede i Syrien og hvem der står bag urolighederne. I konflikten er der en lang række grupper som spiller en central rolle med eller imod hinanden. Man kan sige at der er 4 store hovedparter; Assad regimet, ISIL, kurderne og oprørsgrupperne, som så henholdsvist er støttet af forskellige parter udefra. Men for at kunne forstå hvad der sker, bliver man nødt til at gå mange år tilbage. Krigen går helt tilbage til 2011, da det arabiske forår spreder sig ind over Syrien. Kort fortalt er det arabiske forår en række betegnelser for en bølge af folkelige protester mod de forskellige landes ledere i håb om bedre vilkår og mere demokratiske forhold, disse protester blev efterfulgt af væbnede sammenstød rundt omkring i den arabiske verden.

Disse sammenstød har været med til at udløse borgerkrigen i Syrien samt at det har betydet at en

                                                     1
lang række ekstreme islamistiske organisationer er blomstret op.

Så man kan sige at borgerkrigen i Syrien er en konflikt mellem dem der støtter Bashar al-Assad og hans parti Baath og dem der ønsker at vælte regeringen. al-Assad familien har siddet på magten i Syrien i de sidste mange år, først Hazef al-Assad som tog magten i 1971 ved et militærkup og derefter efterfulgt i Bashar al- Assad. Folk havde håbet på at efter man fik ny leder som var veluddannet og endda i England, at der ville komme politiske forandringer, men det skete ikke. Så man kan sige at krigen skyldes politiske forandringer men også et dilemma mellem religiøse forskelle. Assad familien tilhører nemlig allawitterne, som er en undergruppe af shiaislam, problemet opstår da størstedelen af

1

http://www.faktalink.dk/titelliste/det-arabiske-foraar-1

Side 2

[navn fjernet] 3j01 Samfundsfag

2

Syrerene er sunni muslimer. De er utilfredse med at allewitterne sidder så centralt stillet i regimet, som gør dem bedre økonomiskstillet end resten af befolkningen trods af deres kun ca. 12% af den

               2
syriske befolkning.

Borgerkrigen blev sparket i gang med en lang række demonstrationer mod regeringen, regeringen svarede dog igen ved at bruge militærmagt mod de demonstrerende. Dette udfald udløste oprørsgruppen den frie syriske hær, som er afhoppere fra regimets militær, som kæmper for fjernelse af Bashar al-Assad som præsident af Syrien sammen med de andre stærkt sunni muslimske prægede lande som golfstaterne, Jordan og Tyrkiet, som står for at sende penge og våben til de forskellige oprørsgrupper. Midtimellem står USA som både støtter oprørsgrupperne med militærtræning og udstyr og våben samtidig med de støtter kurderne som hører til i det nordvestlige Syrien. De har siden Hazef al-Assad styret været undertrykt og rangeret som en af de laveste grupper i Syrien. Derfor bekæmper de det syriske regime sammen med USA, i håb om at de kan få deres eget land. Men da Kurderne både befinder sig i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien er der stridigheder mellem de forskellige regeringer og kurderne, og kurderne er flere gange blevet bomber af bl.a. Tyrkiet senest tilbage i 2014. Men konflikten går rigtig mange år tilbage da den tyrkiske regering prøvede at få integreret kurderne i det tyrkiske samfund, og derved blev alt fra deres baggrund til deres sprog, det svarede kurderne tilbage igennem arbejderpartiet PKK igen

ved at føre væbnede kamp mod tyrkerne og en lang række terrorangreb mod de civile i Tyrkiet.^{3}

På den anden side står Bashar al-Assad og hans regime, dog står Assad regimet ikke helt alene, de er støttet af parter både udefra Mellemøsten, så som Rusland som har en stor interesse i Assad regimet, da regimet køber våben af Rusland, og Rusland derved støtter regimet politisk og militært. I Mellemøsten er Assad regimet støttet af bl.a. Hizbollah som er en shia muslimsk politisk militær orginasation fra Libanon. De støtter regimet af den enkelte grund, at uden Assad-regimet ville de være overordnet svækket. Iran som er regimets vigtigste allierede spiller en markant rolle sammen med Rusland da de står for store leveringer i form af våben, penge, militær, olie samt politisk opbakning og de er afgørende for at regimet kan bekæmpe den folkelige opstand samt de

væbnede oprører.^{4}

2

http://globalis.dk/Konflikter/Asien/Syrien

3

http://www.faktalink.dk/titelliste/kurderne-2013-en-nation-uden-stat/kurdernes-forhold-

i-tyrkiet

4

https://www.youtube.com/watch?v=NKb9GVU8bHE

Side 3

[navn fjernet] 3j01 Samfundsfag

3

Til sidst står den forhadte gruppe ISIL, som ingen støtter. ISIL som kun voksede under ledelse af Abu Bakr al-Baghdadi som er sunni muslim, fik kun mere og større magttomrum i Irak efter at amerikanerne forlod landet. Derefter gik det kun stærkt og ISIL bredte sig hurtigt til det nordlige Syrien. ISIL forstsatte deres erobringer både i Irak og i Syrien, og flere byer blev overtaget. Udover det fik ISIL også erobret sig til en lang række oliefelter i Syrien, som er skyld i deres million indtægter. I 2014 satte de sig på magten i den store by Raqqa hvor de fik indført sharia-love. Deres mål er at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten under ledelse af den øverste kalif Abu Bakr al- Baghdadi. ISiIL bekæmper ikke Assad regimet, d bekæmper kurderne og oprørsgrupperne.

Borgerkrigen i Syrien har været lang, kompliceret og blodig. Krigen har udviklet sig til en gigantisk humanitær katastrofe. Efter 4 år med borgerkrig er Syrien forvandlet til en slagmark med ødelagte og bombede bygninger. Det eneste befolkningen kan være sikker på, er at bomberne vil falde som regn, disse angreb er dagligdagen for mange mennesker i Syrien. Diktatoren Bashar al-Assad og hans regime er skyld i at mere end 220.000 er blevet dræbt på mere end 4 år, af bombedamenter, kemiske angreb mod civilbefolkningen, samt han er skyld i at mere end 11,3 milioner mennesker er på flugt fra deres eget land, hvilket også er skyld i den store flygtningestrøm vi kender i Europa.

Men efter at ISIL er opstået og vokset sig så store, er det helt store spørgsmål hvad man skal stille op med dem. Der er ingen tvivl om at ISIL er den helt store fjende, da de truer verdensfreden og senest med terrorangrebet i Paris hvor de tog ansvaret for angrebene. Men hvis ISIL er fjenden, er Bashar al-Assad og hans regime så en ven?

Side 4

[navn fjernet] 3j01 Samfundsfag

4

Kære udenrigsminister, Kristian Jensen

Du står i denne vanskelig situation, at der inden længe skal træffes en beslutning om hvorvidt Danmark skal forholde sig til spørgsmålet om hvorledes Danmark skal gribe ind i borgerkrigen i Syrien. Det er derfor i den forbindelse vigtigt, som Danmarks udenrigsminister at fremligge en holdbar strategi for hvorledes vi skal gribe ind i borgerkrigen. Derfor vil du nu blive introduceret for en strategi, som jeg finder brugbar i kampen om at få løst borgerkrigen i Syrien, samt at få væltet Assad regimet samtidig med ISIL.

Det helt store spørgsmål lyder på hvilken part som er vigtigst at få fjernet og hvorledes det kan lykkedes at få begge parter ned. Uden tvivl er det dog vigtigt at Danmark deltager i kampen mod terrororganisationen ISIL og Assad regimet. Selvom vi i øjeblikket har vores F-16 fly trukket ud af landet, er det kun for en kort periode, grundet reparation. De skal sendes tilbage hurtigst muligt i kampen om fred, hvilket der også er stor enighed om i folketinget. Der skal bestemt skærpes i kampen mod ISIL, derfor er det vigtigt at Europa generelt bliver nødt til at bidrage mere i kampen militært. Derfor kan Danmark ikke stå og se passivt på. Vi bliver nødt til selv at gøre en indsats selvom vi er et lille land og ikke kun overlade det hele til USA. Specielt efter terrorangrebene i Paris d. 13 november 2015 er det vigtigt at vi står sammen, da angrebene ikke kun var en trussel mod Frankrig, men på hele den vestlige verden, samt livsglæden, friheden og ligestilling mellem kønnene. Angrebene i Paris samt det russiske passagerfly som blev ramt og styrtet ned på SInai-halvøen i Egypten har været en game-changer, i forhold til hvordan der normalt bliver arbejdet på tværs af lande. Der er efter angrebene blevet sammensat nye sammensætninger af lande og den måde verden samarbejder på. Man ser nu Rusland og USA som arbejder sammen i en koalition om at kæmpe mod ISIL, hvor de førhen havde henholdsvis forskellige interesser i Syrien. Dog skal det understreges at Danmark ikke er i krig, på samme måde som Frankrig er efter angrebene i Paris. Vi er med i en koalition mod ISIL, for at sikre fred i verden. Da ISIL både operere i Irak og Syrien forslås der et bredere mandat, så der kan blive udvidet militært, og der så kan blive opereret i Syrien også, og ikke kun i Irak som før. Dette bliver nødt til at ske da ISIL bevæger sig fra sted til sted, bør der bombes begge steder. Det er muligt at bekæmpe både Assad regimet og ISIL, dog ikke på samme tid. De to parter skal bekæmpes på to forskellige måder henholdsvis af et politisk

Side 5

[navn fjernet] 3j01 Samfundsfag

5 eller militært spor. I første omgang operer den amerikanske koalition på at få ISIL væk først, da de truer hele verdens fred. Men de to spor skal køre parallelt hele vejen igennem for at det kan blive muligt at fjerne begge parter hurtigst muligt. For at bekæmpe ISIL, skal de trækkes tilbage samtidig med at de skal fratages mulighederne for at have et land hvorfra de kan operere i. Udover det skal de afsløres som massemorder samt at vi skal have gjort det mindre attraktivt for unge mennesker over hele verden at rejse ned til Syrien og andre steder for den sags skyld for at kæmpe. Derfor skal ISIL afsløres for deres løgne og hykleri, så de skal holde unge mennesker fra at tro på, at der er nogen form for religiøs sandhed at finde hos ISIL.

De skal ikke længere kunne arrangere angreb i Syrien og Irak, så deres ”fredssted” skal fjernes og udryddes. Men vigtigst af alt hvis ISIL skal besejres er man nødt til at ramme deres ideologi helt, for hvis ISIL kun bliver fjernet og fortrængt, vil deres ideologi stadig leve videre, bare under et andet navn. Men det betyder ikke at Bashar al-Assad og hans regime er en ven til vesten. Assad regimet skal også fjernes men dog på en helt anden måde. Det skal løses på et politisk spor, hvilket man også prøver på med politiske forhandlinger med Wien fredsløsningen. Forhandlingerne indebære en våbenhvile, som på længer sigt gør at Assad skal væk fra magten og at inden for 18 måneder skal der gennemføres frie valg i Syrien samt at inden for 6 måneder skal der findes en løsning på en overgangsregering. Derfor skal de to spor køres parallelt hele vejen igennem forløbet. For hvis man starter med at bekæmpe ISIL vil det gavne Bashar al-Assad. Men omvendt hvis man bekæmper Assad regimet først vil der være en reel risiko for, at ISIL bevægelsen ville sætte sig på større områder af Syrien, eller muligvis indtage hovedstaden Damaskus, og dermed gøre det svære for koalitionen at bekæmpe ISIL, da de så vil have mere land og operere fra.

Man får ikke ro i Syrien før at begge parter er bekæmpet. Derfor er det nødvendigt at vi Danmark går med i koalitionen, da vi har været med helt fra starten af. Vi skal fortsat være med til at yde på den militære front samt den samfundsopbyggende del i forhold til at bekæmpe ISIL, som vi altid har haft stor succes med, og blevet rost for. Dog er koalitionen nødt til hvis de vil gennemføre et regulært militært angreb ikke kun at gøre det fra luften af, det kræver at der bliver indsat styrker i både Syrien og Irak på landjorden. Dog skal Danmark ikke sende landtropper til Syrien og Irak, så længe der ikke er en bredere opbakning af fra de andre europæiske lande. Og i stedet for at sende landtropper fra koalitionen, kunne det være bedre at sende irakiske og syriske tropper ind for at løse det. Det er set før eksempelvis i Afghanistan at udefrakommende tropper ender med at blive

Side 6

[navn fjernet] 3j01 Samfundsfag

6 større fjender end oprørsgrupperne. Så derfor vil det bedste være at koalitionen militært træner og opbygge modstandsgrupper i henholdsvis Syrien og Irak, eksempelvis af den kurdiske milits eller oppositionen. Derfor skal der til at begynde med kun deltage militært med at sende vores F-

16 fly tilbage i kampen om fred.

Ud fra dette vil jeg klart anbefale dem Kristian Jensen, at Danmark går målrettet ind i borgerkrigen i Syrien ved hjælp af at sende de danske F-16 fly tilbage i kamp Da vi har haft stor succes med vores fly og vores arrangement i Irak. Dog skal vi have udvidet mandatet til at vi også kan begynde at bombe i Syrien så de ikke har et fredssted de kan gemme sig i.

Der kan konkluderes at Danmark skal gribe ind i borgerkrigen i Syrien samtidig stadig deltage i den amerikanske koalition med F-16 fly. Dog er det ikke muligt at bekæmpe både ISIL og Assad regimet samtidig, men hvis man starter med at fjerne den ene part, vil den anden part automatisk blive forstærket. Derfor skal vi både køre et militært og politisk spor parallelt for at kunne få ramt på begge mål hurtigst muligt, for at kunne få ro i Syrien og stoppet borgerkrigen.