Notat til Inger Støjberg om hvordan integration i Danmark kan forbedres

Side 1

NOTAT – OPGAVE B

[navn fjernet] 3.Y

UNDERVISER LEA KJÆRGAARD (LK)

1

Du er politisk rådgiver for minister for indvandrere, integration og bolig Inger Støjberg

(V). Skriv et notat til Inger Støjberg med en faglig begrundet strategi for, hvordan inte-grationen mellem indvandrere (inklusiv deres efterkommere) og danskere kan forbed-res. Notatet skal tage udgangspunkt i videoklippet (Bilag A2), og du skal anvende viden om integration og socialisation.

Kære Inger Støjberg.

Integration og socialisation af indvandrere og deres efterkommere er og har længe været et komplekst politisk problem. Det er derfor vigtigt at lægge en strategi som forsøg på at løse dette problem. Der er mange implicitte faktorer som skal tages hensyn til, og det er derfor vigtigt at strategien tilrettelægges sådan at der kan skabes bred enighed både hos de politiske partier, men ikke mindst hos vælgerne. Dette er vigtigt at have i baghovedet, da der er flere modsatrettede partier i folketinget, som har forskellige synspunkter på hvordan ordentlig inte-gration og socialisation kommer. Alene i klippet ”A2 - om integration i Danmark” som jeg har vedlagt, kan du se tre holdninger om emnet – tre holdninger som på hver sin måde rum-mer forskellige synspunkter omkring integration.

Som tidligere nævnt er der mange forhold du som minister for indvandrer, integration og bo-lig skal tage stilling til, dog er det vigtigt at du lægger for dig hvilke mål du har med at skabe god integration mellem indvandre og danskere. Som politisk rådgiver vil jeg råde dig til at have i baghovedet at det at skabe erhvervsmæssige muligheder for indvandrere og efterkom-mere, er essentielt i integrationen. På samme måde er det også yderst vigtigt at indvandrere og efterkommere lærer samfundets normer og værdier at kende, og ikke bliver glemt i ghetto-kvarterer, hvor socialisering sammen med den danske befolkning er minimal. Du har to valg når du skal bestemme i hvilken retning du vil skabe bedre integration mellem danskere og indvandrere.

- En stramningsordning, som skaber sanktioner for indvandrere.

- En blød ordning, som koster penge fra regeringens side af

Side 2

NOTAT – OPGAVE B

[navn fjernet] 3.Y

UNDERVISER LEA KJÆRGAARD (LK)

2

Den første strategi jeg vil anbefale er en stramningsordning. For at få indvandrere og deres efterkommere i job, er det vigtigt at man skaber incitament hos den enkelte. Dette incitament vil blive skabt, hvis man sænker den høje kontanthjælp. Man former altså en form for sankti-on som muligvis vil blive opfattet som værende negativ, men som har en positiv grundtanke, nemlig det at integrere indvandrere og forbedre deres forhold med etniske danskere ved at få dem i beskæftigelse sammen med danskere. Når de så kommer i arbejde, vil de som det første blive anset som værende en aktiv for det danske samfund, og dermed også anerkendt af den danske befolkning som en positiv addition til landet, og ikke en byrde. Når denne opfattelse skabes hos danskerne, bliver man mere accepterende over for indvandrere, hvilket vil forbed-re integrationen mellem dem og indvandrere. På den anden og en mere sociologiske side, med inddragelse af Axel Honneths anerkendelsesteori, vil et arbejde og inddragelse af indvandre-ren på en arbejdsplads betyde at man opnår anerkendelse i det Axel Honneth omtaler som den solidariske sfære. De opnår her en følelse af værdsættelse i fællesskabet, som medfører at de langsomt vil blive en større del af samfundet og dermed integreret med det øvrige samfund.

Her er det selvfølgelig vigtigt at man forsøger at få mænd såvel som kvinder i arbejde, og bryde med det traditionelle samfunds normer og værdier, hvor manden var i arbejde, og kvin-den derhjemme. Denne tendens ses desværre hos indvandrere i Danmark, på trods af et sen-moderne samfund, hvor vi selv i landet bryder med denne tendens [1]. Dette kommer af en man-gel på optagelse af normer og værdier hos indvandrere, og er et tydeligt tegn på hvordan inte-grationen har fejlet.

Det man skal have i baghovedet hvis man sænker kontanthjælpen for at øge incitamentet hos indvandrere og deres efterkommere, er at dette også påvirker danskere på kontanthjælp. Dette vil medføre at nogle vælgere vil være uenige i dette forslag, sammen med politiske partier som varetager disse vælgeres interesser. Dette vil dermed betyde at socialistiske partier på venstrefløjen, vil være til dels uenige med dette, selvom de også ønsker en bedre integration.

Modsat dette vil partier som Liberal Alliance og Socialdemokraterne være overvejende støt-tende i dette forslag, da de ønsker flere i arbejde, både indvandrere og danskere. Man kan alt-så generelt sige at på kort sigt er stramningsordningen en negativ strategi for både indvandrere og danskere på

1

http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=19187

Side 3

NOTAT – OPGAVE B

[navn fjernet] 3.Y

UNDERVISER LEA KJÆRGAARD (LK)

3 kontanthjælp, men på lang sigt er den for indvandreren og deres efterkommere en positiv stra-tegi som både vil føre dem i beskæftigelse og til en bedre integration blandt dem og dansker-ne.

En anden strategi er at opløse ghetto-kvartererne ved en gennemtænkt boligpolitik. Denne boligpolitik skal sørge for at indvandrere kommer ud og bo blandt danskere, og på samme tid skabe boligmuligheder med priser som er overkommelige for indvandrere. Når indvandrere kommer ud af ghetto-kvartererne har dette mange positive konsekvenser både for indvandrere men også deres efterkommere. I møde med danskere, vil ting som det danske sprog komme mere naturligt. Den sekundære socialisering vil blive påvirket af det danske samfunds normer og værdier, hvor man ser at mange indvandreres sekundære socialisering er den samme som den primære, da dette er det eneste miljø de kender til. Når disse indvandrere kommer væk fra ghetto-kvarteret, vil dette også påvirke deres efterkommere. Den tidlige omgang med etniske danskere, vil allerede fra start betyde en bedre integrationsproces, og socialiseringen hos ef-terkommeren bliver i sin essens meget bedre. Forældrene som også bliver socialiseret med det miljø de lever i, vil medføre at de får et erhverv, hvilket skaber et positivt forbillede for efter-kommeren, og skaber en socialiseringsproces hvor barnet bliver bevidst om den kultur det bliver født ind i. Det samfund forældrene kommer ind i, vil videreføre til næste generation, som dermed vil overtage normer og værdier, og skabe et andet virkelighedsbillede end det de ville opnå ved en opvækst i et ghetto-kvarter. Opløsningen af ghetto-kvarteret, vil altså både påvirke indvandreren og efterkommeren positivt. Den negative konsekvens over kort sigt er at det er et dyrt projekt, hvis man vil skabe en velfungerende boligpolitik, og nogle vælgere og til dels politiske partier vil have svært ved at se idealistisk på boligpolitikken. Hvis man dog tager de idealistiske briller på, og ser langsigtet på det, vil bedre integration for indvandrere og deres efterkommere medføre en højere beskæftigelsesprocent, og dermed på lang sigt være en god investering for den danske regering, ud over dette vil man sænke kriminalitet, som vi fra tidligere erfaringer er bevidste om er væsentligt højere i ghetto-områder [2]. Tendensen her er også

2

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/flere-unge-i-landets-provinsghettoer-er-kriminelle

Side 4

NOTAT – OPGAVE B

[navn fjernet] 3.Y

UNDERVISER LEA KJÆRGAARD (LK)

4 tydelig hvis man ser på kulturteorien. Når de kriminelle i ghetto-kvartererne, føler sig margi-naliseret i forhold til resten af samfundet, vil de vokse op med normer som legitimerer at det er i orden at gøre modstand mod samfundets marginalisering. Det er her at du med en bolig-politik, både ville kunne sænke kriminaliteten hos de unge efterkommere, men også skabe en markant bedre integration mellem danskere og indvandrere, da de ikke vil føle sig nær så marginaliserede, hvis de bor blandt dem. Kriminalitet har tidligere været et meget berørt em-ne, når man blandt andet taler om stramme indvandrerpolitikker. En sænket kriminalitet, vil medføre et mere positivt billede udadtil for indvandrere, og dermed en mere accepterende dansk befolkning. Som resultat, vil dette skabe gunstige forhold for en god integration mellem indvandrere og etniske danskere.

Konklusion

Som din politisk rådgiver, vil jeg virkelig anbefale at du vurderer om du vil føre en stram-ningspolitik som både påvirker indvandrere og danskerne, eller om du vil føre en blød ordning som kræver et økonomisk indskud fra regeringens side af. Det er vigtigt at kigge på hvilken strategi som er mest effektiv, og som vil skabe størst og bedst mulighed for en velfungerende integration mellem danskere og indvandrere.

Konkret anbefales en strategi, hvor man med regeringens opbakning og med økonomisk ind-skud, skaber en boligpolitik, som skal sørge for at indvandrere og deres efterkommere, ikke bliver sat i ghetto-kvarterer, og kommer ud og bo mellem etniske danskere, og dermed mind-ske marginaliseringen. Denne strategi vil på lang sigt, medføre en bedre integration mellem indvandrere og danskere, da specielt indvandreres efterkommere vil vokse op i et miljø, hvor den sekundære socialisering vil være stærkt påvirket af det danske samfunds normer og vær-dier. Ud over den gode integration mellem indvandrere og danskere, vil en mindsket krimina-litet være resultatet af afskaffet marginalisering i ghetto-områder. Den mindskede kriminali-tet, vil pynte på indvandrernes ry hos danskerne, og udrydde tidligere opfattelser af at indvan-drere er en negativ byrde for samfundet pga. deres høje kriminalitet. Det økonomiske aspekt, vil på lang sigt også fungere som en god investering, da flere indvandrere og deres efterkom-mere naturligt vil komme i beskæftigelse, i og med de bliver mere velintegreret og optager de danske normer og værdier.

Venlig hilsen

Side 5

NOTAT – OPGAVE B

[navn fjernet] 3.Y

UNDERVISER LEA KJÆRGAARD (LK)

5

Politisk Rådgiver: [navn fjernet]